13 minute read
NOTeR Værd at vide
Sommerferielukket på sekretariatet
Danmarks Sportsfiskerforbunds sekretariat holder sommerferielukket i uge 29. I uge 28 og uge 30 er der telefontid fra 09.00-12.00. Danmarks Sportsfiskerforbund ønsker alle medlemmer en god og fiskerig sommer.
Folketinget vedtager adgang til randzoner
Folketinget har netop vedtaget ændringer til Randzoneloven, som giver befolkningen adgang til bræmmerne. Fødevareminister Mette Gjerskov (S) fik vedtaget lovforslaget af regeringspartierne og Enhedslisten, mens V, K, LA og DF stemte imod ændringerne af Randzoneloven. Ændringerne betyder, at befolkningen får adgang til zonerne, og at det ikke længere bliver tilladt at dyrke energiafgrøder. Randzonerne skal etableres 1. september.
Hold godt øje med dit vandløb
Kommunerne har fået opgaven med Randzoneloven, og det stiller krav til Danmarks Sports
fiskerforbunds lokale foreninger og vandplejefolk. Alle landmænd har nemlig fået besked om,
at de kan rette henvendelse til deres kommune, hvis de er i tvivl om, hvorvidt et vandløb er et
vandløb i Vandløbslovens forstand.
Randzoneloven siger, at der skal udlægges randzoner om alle åbne vandløb og omkring søer,
der er større end 100 m 2 . Randzoneloven benytter det samme vandløbsbegreb som Vandløbs
loven. Desuden har NaturErhverstyrelsen en forventning om, at kommunerne går i dialog med landmændene om sondringen mellem kunstige og naturlige vandløb i forlængelse af bestemmelserne om tometerbræmmerne. Styrelsen har forventning om, at kommunerne registrerer de vandløb, der er omfattet af tometerbræmmerne. – Vi skal være vågne lokalt både i de Grønne Råd og andre fora og gerne gå i dialog med kommunernes sagsbehandlere om, hvor der er fejl og mangler. Vi skal sikre at gode vandløb og de, der rummer et godt potentiale, sikres bedst muligt, siger miljøkonsulent Lars Brinch Thygesen fra Danmarks Sportsfiskerforbund. Staten informerer nu landmændene om, at kommunerne har ansvar for Naturbeskyttelsesloven, og at kommunerne derfor kan vejlede om offentlig adgang til randzonerne, ligesom kommunerne i givet fald skal tage endelig stilling til, hvorvidt et givent areal er udyrket i Naturbeskyttelseslovens forstand, og der dermed er offentlig adgang til randzonen.
dM i fl uekast
Den 20. maj blev der afholdt DM i fluekast på Kløvermarken i København. Sædvanen tro blev mesterskabet arrangeret som et samarbejde mellem Federation of Flyfishers Denmark, Copenhagen Flycasting Club, Danmarks Sportsfiskerforbund og en lokal forening, der i år var Strandkarpen. Som noget nyt var der åbnet for udenlandske deltagere – dog ville titlen som danmarksmester og den tilhørende vandrepokal tilfalde bedst placerede danske statsborger. Totalt mødte 17 deltagere op fra Danmark og Sverige, fordelt på både mænd, kvinder og en enkelt junior. Året vinder hos herrerne blev Henrik Haupt, mens Silja Longhurst vandt hos damerne. Hos juniorerne vandt Nicolai Stubbe titlen, og dermed forsvarede både Henrik, Silja og Nicolai titlen fra sidste års konkurrence.
HERRER
1. Henrik Haupt (DK) 2. Nicolai Paasch Eriksen (DK) 3. Lasse Karlsson (DK)
DAMER
1. Silja Longhurst (DK) 2. Anna Stenberg (S) 3. Elisabeth Appelgren (S)
JUNIORER
1. Nicolai Stubbe (DK)
TOHÅNDS
1. Henrik Haupt (DK) 2. Thomas Lang (DK) 3. Joakim Karlsson (S)
Nak & Æd – nu med fi sk
Søndag den 8. juli klokken 21.00 starter et nyt fiskeprogram på DR2. Programmet hedder Storrygeren og er produceret af de samme folk, som producerede en række udsendelser under navnet Nak & Æd. Storrygeren er i samme genre som Nak & Æd, men har dog helt sin egen stil. I programmet skal lystfiskeren Gordon P. Henriksen og kokken Jan Gildam forsøge at fange forskellige fisk, som Jan Gildam efterfølgende vil tilberede – med masser af røg. Jan er nemlig røgemester og kendt for at eksperimentere meget i sin madlavning. Det er derfor ikke godt at vide, hvad de to fyre finder på, når de otte søndage i streg kommer frem på skærmen.
NaturErhverstyrelsen har givet afslag til to bierhvervsfiskere i Odense Fjord, som ønskede dispensation til at fiske efter multer i den sydligeste del af fjorden, hvor der ellers er forbud mod garnfiskeri. Afslaget begrundes dels med, at der vil være stor risiko for bifangst af havørred og andre arter og dels med, at fangsten af multe har været meget begrænset de senere år. Ud fra en økonomisk betragtning er der således ikke argumenter for at give dispensation. Afslaget glæder både de fynske sportsfiskere og Danmarks Sportsfiskerforbund, der vurderer, at forbuddet er et vigtigt skridt på vejen mod at sikre, at havørreder på gydevandring får en større chance for at svømme op i vandløbene, der munder ud i Odense Fjord. Også det fynske erhvervsliv og kommunerne bag Havørred Fyn vil få gavn af, at færre havørreder ender i garnene, idet værdien af en lystfiskerfanget havørred udgør flere tusinde kroner. Danmarks Sportsfiskerforbund har i samarbejde med de fynske sportsfiskere, Jakob Elleman-Jensen og Havørred Fyn siden 2010 haft stor fokus på garnproblemerne i den sydligste del af Odense Fjord. Opmærksomheden har medført, at bekendtgørelsen, der regulerer det rekreative fiskeri langs de fynske kyster, bliver rykket tre år frem, så den nu kommer i høring i løbet af 2012.
Vand- og Natura 2000-handleplaner
Danmarks 98 kommuner er i gang med at offentliggøre deres forslag til handleplaner, så Danmarks Vand- og Naturplaner opfyldes som planlagt i første planperiode frem til 2015. Forslag til handleplaner offentliggøres på kommunernes hjemmesider, og her er desuden annonceret om der afholdes offentlige møder. Her vil planer blive præsenteret og interesserede har mulighed for at stille spørgsmål og kommentere planerne. Handleplanerne er i offentlig høring i minimum otte uger, og der er mulighed for at indsende bemærkninger og indsigelser i perioden. – Det er vigtigt, at Danmarks Sportsfiskerforbunds lokalforeninger hjælper til at kvalitetssikre handleplanerne. Eksempelvis ved at undersøge om spærringer fjernes i den mest hensigtsmæssige rækkefølge. Det er desuden en god ide at følge op på om kommunen har husket alt fra statens vandplan, råder Lars Brinch Thygesen, og fortsætter: – Kommunerne kan hverken droppe eller flytte indsatser, men de kan prioritere samt opstille en tidsrækkefølge for valgte løsninger. Det er først muligt at kommentere på de enkelte projekter, når de sendes i den lovpligtige offentlige høring. Har lokalforeninger medlemmer i kommunernes Grønne Råd, bør de forsøge at sikre indflydelse på projekterne, inden de udarbejdes. Jo tidligere man har mulighed for at komme med kommentarer des bedre. Danmark er inddelt i 23 vandoplande med hver sin tilhørende vandplan. Der er udlagt 246 Natura 2000-områder med hver sin tilhørende Natura 2000-plan. Kommunerne skal senest den 22. juni være færdige med at udarbejde handleplaner, der udmønter indsatsen for at opfylde statens Vand- og Naturplaner. Efter en høringsperiode på otte uger skal kommunen vedtage sine handleplaner senest et år efter, at de statslige vand- og Natura 2000-planer blev offentliggjort, hvilket betyder 22. december 2012. Herefter skal kommunerne sætte handling bag planerne, der skal være gennemført senest i december 2015. I januar 2016 starter anden planperiode.
Ny, genetisk fiskedatabase fortæller, hvor fisken kommer fra
Forskere fra DTU Aqua har sammen med europæiske kolleger kortlagt genetiske SNP-markører for torsk, sild, tunge og kulmule, som gør det muligt at afgøre, hvilken bestand en konkret fisk kommer fra. Også efter at den er lavet til en fiskeburger. Resultaterne er netop publiceret online i „Nature Communications“ med professor Einar Eg Nielsen, DTU Aqua som førsteforfatter. – Konkret kan vi nu tage en torsk fra et hvilket som helst sted i verden og sige med meget stor nøjagtighed, hvor den kommer fra. Det samme gælder sild, tunge og kulmule, som alle er arter, som har stor kommerciel betydning og interesse. Metoden baserer sig på såkaldte højinformative genetiske SNP-markører, og man behøver ikke mere end en dråbe blod på en fiskers kniv eller et stykke af en fiskeburger for at kunne lave testen, forklarer professor Einar Eg Nielsen, DTU Aqua. Han og de øvrige forskere har i forbindelse med EU-projektet „FishPopTrace“ kortlagt en lang række genetiske markører, som kan bruges til at afgøre, hvilken bestand og dermed hvilket oprindelsesområde, som en enkelt fisk stammer fra. Databasen udbygges i løbet af de næste fire år med endnu tre arter, nemlig pighvar, havbars og havbrasen (guldbrasen). Det sker i forbindelse med et nyt EU-projekt, Aquatrace, om fisk fra opdræt, som undslipper ud i naturen, påvirker vilde fisk rent genetisk. – Hypotesen er, at opdrætsfisk ligesom husdyr er tilpasset et miljø i fangenskab. Vi ved allerede, at opdrættede ørreder og laks klarer sig dårligere end vilde bestande i det fri, men spørgsmålet er, præcis hvad det er for nogle gener, som er ansvarlige for det, siger professoren.
Småt men godt. Selv de mindste bække tages i brug, når havørrederne går på leg. Og her er det både let og effektivt at etablere gydebanker og dermed Selv de mindste bække tages i brug, når havørrederne går på leg. Og her er det både let og effektivt at etablere gydebanker og dermed give vandløbet og havørredbestanden en hjælpende hånd.
Små vandløb – havørredens vugge
Genskab de gode forhold i de små vandløb, og se resultatet på bundlinjen i form af flere havørreder. det er både effektivt og mere muligt end nogensinde før.
Af Kaare Manniche Ebert kme@sportsfiskeren.dk
De fleste åfiskere kender hvert et sving og kan præcist beskrive standpladserne på de lige strækninger i de foretrukne fiskevande. De færreste ved derimod ret meget om de små vandløb, som munder ud i hovedløbet. Og det er en skam. For i tilløbene gyder ørrederne ofte med stor succes, og i flere af de mest kendte, danske havørredåer er fiskeriet i meget stor grad afhængig af ørredproduktionen i tilløbene.
Gavner også kystfiskeriet Kystfiskerne, der har havørred som primært mål, er i lige så høj grad afhængig af de små vandløb, som enten løber ud i et større eller udmunder direkte på kysten. Uden disse ofte 1-2 m brede bække og små-åer ville fiskeriet på så kendte kystpladser som Bornholm, Als og den jyske østkyst blive reduceret mærkbart. Er du overrasket over denne konstatering? Så vil du måske blive endnu mere overrasket over, hvor lidt der egentligt skal til for at gøre et halvdårligt, mindre vandløb til en sand perle, der vil kunne bidrage meget positivt til fiskeriet efter havørred.
Hovedløb med begrænset succes Men lad os lige først vende tilbage til påstanden om, at sideløbene er skyld i det gode fiskeri i nogle af vore bedste vandløb. ver skjul for store og små ørreder. Vandet og de fysiske forhold er så fine, at det stort set ikke kan blive bedre – men der er en slange i paradiset.
På lange strækninger er åen reguleret, og det betyder, at den naturlige dynamik, hvor løst sand lejres på indersiden af svingene eller på engene under vinterens flom, mere eller mindre er sat ud af spil. Blandt andet derfor er der relativ stor sandvandring i åen, og det har indtil for nyligt spoleret ørredernes
Vejle Å gik fra 44 ørreder per 100 m 2 i 1999 til næsten 200 i 2007
Det skarpeste eksempel er Vejle Å. Der fanges hvert år – siden 2008 – mellem 1000 og 2000 havørreder i den østjyske perle. Hovedløbet er smukt, oftest med klart vand, god strøm og masser af vandplanter, som gimulighed for med succes at kunne gyde i hovedløbet. I 2011 blev cirka 3 km af åen dog genslynget, og der er planer om flere sving, men det kommer åens fiskere først til at nyde godt af om nogle år. Alligevel udsættes
der allerede nu ikke længere fisk i hele Vejle Å, for i de mange sideløb gyder ørrederne, og deres yngel overlever i stor stil.
Fabelagtige tilløb De overlever faktisk fabelagtigt godt. I de cirka 20 bække og åer, som løber ud i Vejle Å nedstrøms opstemningen ved Randbøldal – hvoraf hovedparten er mindre end to meter brede – er der en imponerende ørredproduktion. På de 45 lokaliteter, der befinder sig nedstrøms de få spærringer, som er tilbage, er der – og hold nu fast – i gennemsnit
overalt i landet fi ndes bække og åer, der har det samme potentiale som vandløbene i Vejle
194 vilde ørreder per 100 m 2 vandløbsbund. Det tal er cirka fem gange større end landsgennemsnittet, og næsten tre gange større end det antal, som eksperterne anser for at være tilfredsstillende. De hundredtusindvis af ørreder fra sideløbene giver ophav til det fornemme fiskeri i hovedløbet, men de er ikke kommet af sig selv. Vejle Å har nemlig også – ligesom de fleste andre vandløb med fald – været plaget af opstemninger.
Ved utallige dambrug og vandmøller har det hedengangne Vejle Amt og nu kommunen sikret fine passageforhold, mens de lokale sportsfiskere har hjulpet til ved mindre opstemninger og rørunderføringer. Sportsfiskerne har efterfølgende – i samarbejde med kommunen – sørget for udlægning af grus og sten, og vupti – succesen er i hus.
Succesen kan kopieres En indvending kunne være, at faldforholdene i Østjylland er så fine, at resultatet ikke kan kopieres andre steder i landet. Indvendingen bunder heldigvis i dårligt kendskab til de vandløb, hvor der ikke fiskes, for overalt i landet – med få undtagelser – findes der bække og åer, der har det samme potentiale som vandløbene i Vejle og omegn. Et godt eksempel er Rue Bæk, som tidligere var rørlagt, men som i 2001 fik sin frihed tilbage. På den frilagte strækning er faldet i bækken ikke værd at tale om, men skolebørn og sportsfiskere udlagde i forening sten og gydegrus på en længere strækning. Ved bestandsanalysen seks år senere var tætheden oppe på 300 ørreder per 100 m 2 . Lignende tætheder er fundet overalt i landet, hvor sportsfiskere har restaureret vandløb. En vigtig pointe er, at mange års seriøs indsats fra myndigheder og sportsfiskere har betydet, at gennemsnittet i Vejle Å gik fra cirka 44 ørreder i 1999 til næsten 200 i 2007. En firedobling er også mulig andre steder i landet, det kræver bare, at der findes nogle ildsjæle, som har tiden, evnerne og viljen til at tage fat!
Viden og penge findes Heldigvis er der masser af hjælp at hente. I regi af Fiskeplejen udbyder Danmarks Sportsfiskerforbund kurser i vandløbsrestaurering, hvor fokus netop er på de små vandløb. Forbundet tilbyder også gratis at lave et endagskursus i foreningsregi, så de mange ildsjæle kan få en introduktion til vandløbsarbejdet. Og alle foreninger kan trække på de to fiskeplejeplejekonsulenter, der er ansat ved DTU Aqua i Silkeborg, og som finansieres af Fisketegnsmidlerne.
Økonomi er heller ikke længere et problem; der er nemlig afsat en halv million kroner i Fiskeplejen, som skal finansiere sten og grus samt maskintimer – og puljen er ikke blevet brugt de seneste år. Forudsætning for succes er imidlertid, at der er fri passage op til de strækninger, der skal restaureres. Og det kniber trods mange års indsats stadig. Der er dog håb forude, for EU, Miljøministeriet og Fiskeplejen har i fællesskab de næste to år smidt 132 millioner kroner på bordet, som primært skal anvendes til at løse passageproblemer i vandløbene. Der er dermed al mulig grund til at få sat skub i projekterne i de små vandløb – og erfaringer fra hele landet viser, at det nytter. ■
FISKERISHOP.DK Danmarks bedste priser!
SPAR 400,-
ABU Excellence Spinnesæt
Stang: ABU Excellence, carbon klinge og korkhåndtag. Vælg mellem: 7´(5-25g), 8´(8-30g) og 9´(10-40g) Hjul: ABU Excellence 503, 4 kuglelejer og aluspole Før 799,- NU 399,-
SPAR 50,-
Sildeudbener Jern
Sildeudbener i rustfrit stål. Dansk håndværk af
Tyge Nielsen, virkelig top kvalitet.
Ergonomisk håndtag i træ sikrer et virkelig godt hold og den korrekte bukning af skære-bladet sikrer optimal skarphed.
Med en sildeudbener er det nemt at udbene sild Før 199,- NU 149,-
SPAR 150,-
Rapala Sling Bag Genial vandtæt taske med plads til alt grejet. Inkl. 2 Plano grejæsker. Str: 31 x 23 x 11 cm Før 449,- NU 299,-
PowerBait jigs Browning Forfoder
Champions choice forfoder fra Browning. Alle de gode klassikere: Tench, Sweet Breams, Big Fish, Etang, M7, River. Vægt: 1 kg.
KUN 49,-
NYHED
Velfangende PowerBait nyheder til P&T fi skeri. Atomic Pulse Tube, Ribbontail Grub, Mice Tails, Power Grub, Double Tail Grub, Power Nymph og Steelhead Worm Se alle modellerne, farverne og størrelserne på hjemmesiden.
Fra 49,-
