6 minute read
NOTeR Under overfladen
Efter lange forhandlinger nåede EU´s Ministerråd natten til den 13. juni til enighed om generelle principper for et forbud mod udsmid af fisk og gennemførelse af et bæredygtigt fiskeri. Ministerrådet har også tilsluttet sig en generel indstilling om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter. De væsentligste elementer i den nye markedsordning er stop for interventionsopkøb af fiskeprodukter, en styrkelse af producentorganisationernes rolle og mere information til forbrugerne via en miljømærkning. Forbuddet mod udsmid af fisk, discard, indføres gradvist startende i 2014. Gennemførelse af maksimalt bæredygtigt udbytte, kaldet MSY, for flest mulige arter i 2015 og for alle arter senest i 2020. MSY er den optimale fangst, der hvert år kan fiskes på den enkelte bestand uden at bringe den i fare. Europa-Parlamentet og Ministerrådet skal i fællesskab blive enige om en reform af fiskeripolitikken, inden de nye beslutninger kan træde i kraft.
Dæmning og rotenon skal redde drivalaksen
I Norge har man netop besluttet at igangsætte det meget omdiskuterede rotenon- og dæmningsprojekt ved lakseelven Driva. Elven hørte frem til 1977 til blandt Norges absolut bedste lakseelve, men efter at elven blev ramt af lakseparasitten Gyrodactylus salaris har den kun været en skygge af sig selv. Trods lokale protester blandt elvejere og sportsfiskere langs elven skal der nu bygges en dæmning, der sender alt vandet gennem en fiskespærre. Ambitionen er at forhindre al opgang af laks til de øvre dele af elven, og så slå alt liv ihjel med giften rotenon nedenfor dæmningen. Ideen stammer helt tilbage fra slutningen af 1980’erne, hvor selvsamme firma, som er koblet på projektet i dag, lavede beregninger på dæmningsbyggeriet. Dæmningen og fiskespærren, som vil koste 52 mio norske kroner, vil blive bygget nedenfor Romfo godt 25 km oppe ad elven. Planen er, at alle laks skal tages op, når de fanges i fiskespærren. Den vilde drivalaks skal bruges i genbanken til udsætning senere, mens tamlaks slås ihjel. Havørreden kommes i saltvand for at fjerne gyrodactylus salaris, inden de løftes over fiskespærren og får lov at svømme videre op i elven. Projektet forholder man sig til tre slags fisk: Laks, havørred og ål. Det fremgår, at spærren ikke er et problem for ålen, da den bare kravler på land, hvis den ikke kan passere en forhindring. I projektbeskrivelsen noterer man sig, at der har været en del mislykkede giftbehandlinger af gyro-inficerede elve i Norge. Man understreger derfor nogle vigtige elementer for at opnå succes: • Der gennemføres en simuleret behandling med sporstof året før reel behandling med rotenon • Grundvandsmagsiner skal kortlægges • Der benyttes erfarent mandskab • Der gennemføres gentagne behandlinger • Der anvendes tilstrækkelig høj koncentration af rotenon Et af de mest centrale argumenter, der er fremført mod rotenonprojektet, er, at undersøgelser har vist en stor andel af resistens overfor lakseparasitten hos den vilde drivalaks. Det vurderes derfor, at en meget billigere og mere langtidsholdbar løsning kunne være, at styrke alvsarbejdet frem mod en vild drivalaks med stor resistens overfor lakseparasitten.
Danske laks til norsk konference
Danmarks Center for vildlaks, DCV, var i begyndelsen af maj inviteret til laksekonference ved Hardangerfjord i Norge, for at fortælle om det succesfulde arbejde der er blevet gjort for laksen i Danmark, og som har fået bestanden til at vokse markant. Orri Vigfússon fra NASF kunne berette om fremgang på Island, men langede samtidigt kraftigt ud efter Norge, og deres forvaltning af laksebestanden. I Norge er tendensen nemlig anderledes negativ. Øget garnfiskeri i Finmark, og frem for alt de mange havbrug til lakseopdræt, er en kæmpe trussel for vildlaksen, som flere steder er næsten forsvundet. Forskere og miljøorganisationerne påpeger, at der er behov for langt strengere krav til opdrætserhvervet, såfremt problematikkerne med havlus, sygdom og genetisk forurening skal løses. Desværre ser det ud som om, at den politiske vilje ikke er til stede.
Med fangstopgørelsen af de bedste skotske lakseelve står det tydeligt, at man her finder nogle af verdens bedste lakseelve. Succesen skal blandt andet findes i politisk fokus, vilje og opbakning til at sikre de unikke skotske laksestammer. Det har banet vejen for fjernelse af garnfiskeri ved flere flodmundinger, der er indført catch and release ved flere elve og så er der ikke mindst lavet masser af vandløbsrestaurering med fjernelse af spærringer. River Tweed – den store grænseelv mellem England og Skotland – havde et rekordår i 2010 med omkring 23.000 laksefangster. Lidt mere moderat var det i 2011 med godt 16.000 laks. Sæsonen i Tweed strækker sig godt nok også fra den 1. februar til den 30. november – ti måneder. Langt de fleste laks landes i efterårssæsonen. De danske grejproducenter Svensen Sport, Fairpoint og A.Jensen høstede fornemme anerkendelser, da alle de europæiske grejproducenter først i juni viste deres nyheder frem på årets store EFTTEX – European Fishing Tackle Trade Exhibition – grejmesse i Paris. A.Jensens nye Da Vinci fluehjul vandt prisen for årets bedste fluehjul. Henrik Agerskov Jensen fra A.Jensen har brugt det meste af et år på at udvikle det nye design, der har et hårdført og totalt vandtæt bremsesystem, som hjulet er bygget op omkring. Du kan se hjulet på www.angling-international.com/efttex-nominee/a-jensen-da-vinci-fly-reel Fairpoint høstede to fornemme anerkendelser for deres Move Mountain Seeglo vinterstøvle og for deres nye Westin Jätte TeezTail wobler, der er en blanding af cranktail og tailbait. Wobleren har en fantastisk, lokkende gang, den er flydende, blyfri, måler 140 mm og vejer 29 gr. Westin Jätte TeezTail kommer først på markedet i 2013, men du kan allerede nu se den på www.youtu.be/EWCpnqvo7Rc Svendsen Sport brillierede ved for andet år i træk at hente prisen for bedste nye softlure. Manden bag Savage Gear serien, Mads Grosell, har kreeret endnu en super softbait med den nye Real Eel, der virkelig tegner til at blive en succes i predatorverdenen. Du kan se den lokkende og utrolig virkelighedstro åleimitation på www.youtube.com/watch?v=K9gK5zEUY3w&feature=youtu.be Svendsen Sport modtog også et par fornemme andenpladser i katagorien „bedste fiskestang“ med den nye OKUMA One samt i kategorien „bedste multiplicatorhjul“ med OKUMA Makaira SE. Rapala vandt i katagorien „Bedste nye wobler“ med woblerne BX Minnow og BX Swimmer og i katagorien „Bedste nye spinner“ med geddespinneren Super Bou. Shimano vandt i katagorierne „Bedste nye fastspolehjul“ og „Bedste nye fletline“. Vinderprodukterne kan findes på det danske marked i begyndel
Skotske lakseelve
sen af 2013, fortæller Normark Danmark.
dddd Fangsterne for de 15 bedste skotske lakseelve i 2011
Flod Antal laks 10 års snit C&R % største laks Antal havørred
Tweed 16.668 14.722 68 % 35 lb 2.499 Tay 9.516 9.435 80 % 40 lb 819 Dee 8.686 5.787 99 % 31 lb 1.826 Spey 8.607 9.142 82 % - 1.975 Kyle 3.840 3.230 85 % 30 lb 694 North Esk 2.853 1.860 89 % - 295 Deveron 2.710 3.283 61 % 40 lb 592 Forth 2.612 2.559 85 % 30 lb 1.181 Don 2.474 1.942 82 % 27 lb 394 Findhorn 2.315 2.672 74 % - 64 Annan 2.255 1.575 51 % 30 lb 659 Thurso 2.210 1.325 66 % 27 lb 104 Nith 2.184 3.323 30 % 30 lb 604 Helmsdale 2.023 1.835 81 % 30 lb - Naver 1.908 1.156 84 % 25 lb 432