UNDER OVERFLADEN
Stop for udsmid af fisk
Foto: www.fishfight.net
Efter lange forhandlinger nåede EU´s Ministerråd natten til den 13. juni til enighed om generelle principper for et forbud mod udsmid af fisk og gennemførelse af et bæredygtigt fiskeri. Ministerrådet har også tilsluttet sig en generel indstilling om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter. De væsentligste elementer i den nye markedsordning er stop for interventionsopkøb af fiskeprodukter, en styrkelse af producentorganisationernes rolle og mere information til forbrugerne via en miljømærkning. Forbuddet mod udsmid af fisk, discard, indføres gradvist startende i 2014. Gennemførelse af maksimalt bæredygtigt udbytte, kaldet MSY, for flest mulige arter i 2015 og for alle arter senest i 2020. MSY er den optimale fangst, der hvert år kan fiskes på den enkelte bestand uden at bringe den i fare. Europa-Parlamentet og Ministerrådet skal i fællesskab blive enige om en reform af fiskeripolitikken, inden de nye beslutninger kan træde i kraft.
Dæmning og rotenon skal redde drivalaksen
Foto: Ole Wisler
I Norge har man netop besluttet at igangsætte det meget omdiskuterede rotenon- og dæmningsprojekt ved lakseelven Driva. Elven hørte frem til 1977 til blandt Norges absolut bedste lakseelve, men efter at elven blev ramt af lakseparasitten Gyrodactylus salaris har den kun været en skygge af sig selv. Trods lokale protester blandt elvejere og sportsfiskere langs elven skal der nu bygges en dæmning, der sender alt vandet gennem en fiskespærre. Ambitionen er at forhindre al opgang af laks til de øvre dele af elven, og så slå alt liv ihjel med giften rotenon nedenfor dæmningen. Ideen stammer helt tilbage fra slutningen af 1980’erne, hvor selvsamme firma, som er koblet på projektet i dag, lavede beregninger på dæmningsbyggeriet. Dæmningen og fiskespærren, som vil koste 52 mio norske kroner, vil blive bygget nedenfor Romfo godt 25 km oppe ad elven. Planen er, at alle laks skal tages op, når de fanges i fiskespærren. Den vilde drivalaks skal bruges i genbanken til udsætning senere, mens tamlaks slås ihjel. Havørreden kommes i saltvand for at fjerne gyrodactylus salaris, inden de løftes over fiskespærren og får lov at svømme videre op i elven. Projektet forholder man sig til tre slags fisk: Laks, havørred og ål. Det fremgår, at spærren ikke er et problem for ålen, da den bare kravler på land, hvis den ikke kan passere en forhindring. I projektbeskrivelsen noterer man sig, at der har været en del mislykkede giftbehandlinger af gyro-inficerede elve i Norge. Man understreger derfor nogle vigtige elementer for at opnå succes: • Der gennemføres en simuleret behandling med sporstof året før reel behandling med rotenon • Grundvandsmagsiner skal kortlægges • Der benyttes erfarent mandskab • Der gennemføres gentagne behandlinger • Der anvendes tilstrækkelig høj koncentration af rotenon Et af de mest centrale argumenter, der er fremført mod rotenonprojektet, er, at undersøgelser har vist en stor andel af resistens overfor lakseparasitten hos den vilde drivalaks. Det vurderes derfor, at en meget billigere og mere langtidsholdbar løsning kunne være, at styrke alvsarbejdet frem mod en vild drivalaks med stor resistens overfor lakseparasitten.
Foto: Ole Wisler
Danske laks til norsk konference
60 Sportsfiskeren
Danmarks Center for vildlaks, DCV, var i begyndelsen af maj inviteret til laksekonference ved Hardangerfjord i Norge, for at fortælle om det succesfulde arbejde der er blevet gjort for laksen i Danmark, og som har fået bestanden til at vokse markant. Orri Vigfússon fra NASF kunne berette om fremgang på Island, men langede samtidigt kraftigt ud efter Norge, og deres forvaltning af laksebestanden. I Norge er tendensen nemlig anderledes negativ. Øget garnfiskeri i Finmark, og frem for alt de mange havbrug til lakseopdræt, er en kæmpe trussel for vildlaksen, som flere steder er næsten forsvundet. Forskere og miljøorganisationerne påpeger, at der er behov for langt strengere krav til opdrætserhvervet, såfremt problematikkerne med havlus, sygdom og genetisk forurening skal løses. Desværre ser det ud som om, at den politiske vilje ikke er til stede.
6 // Juli-August 2012
