17 minute read

Værd at vide

Sportsfiskerne bidrager til bedre vandløb

Fiskene i de danske vandløb går en grønnere fremtid i møde. Der er afsat 66 mio. kr. årligt på finansloven i 2012 og 2013 til forbedringer af de danske vandløb. Landets sportsfiskere bidrager via en prisstigning på fisketegnet med 20 mio. kr., som sker efter anbefaling fra Danmarks Sportsfiskerforbund. Prisen for et års kort stiger således fra 140 kr. til 185 kr. mens uge kort stiger fra 100 kr. til 130 kr. og dagkort fra 35 kr. til 40 kr. Fødevareminister Mette Gjerskov ser meget positivt på forbundets anbefaling om at afsætte flere penge til fiskepleje og en forstærket vandløbsindsats. – Jeg synes altid, at det er en fornøjelse med engagerede mennekser, og her har sportsfiskerne aktivt spillet med for at sikre en løsning, så vi kan opretholde vores nuværende forsknings- og aktivitetsniveau i fiskeplejen samtidig med, at vandløbsindsatsen forstærkes. Jeg vil også gerne takke for det store frivillige fiskeplejearbejde, der udføres af mange lystfiskere i de lokale sportsfiskerforeninger, siger Mette Gjerskov.

Planerboards lovlige i Østersøen

I foråret blev den rekreative bekendtgørelse sendt i høring. Et af ændringsforslagene var, at det fremover skulle være muligt at anvende planerboards i forbindelse med trollingfiskeri i et stort område i Østersøen. Danmarks Sportsfiskerforbund bakkede op om forslaget i sit høringssvar og anførte desuden, at brug af planerboard burde gøres lovligt i alle danske farvande - også indenfor tre sømile-grænsen, som i det nye forslag stadig skulle friholdes fra anvendelsen af planerboards. Forbundets argumentation for en mere liberal politik på området er, at det i forvejen kun er lovligt at montere en endeagn på linen, hvorved det generelle fiskeritryk ved brug af planerboard ikke øges. Det vil bare gøre det muligt at dyrke et mere varieret fiskeri til glæde for de mange trollingfiskere. Forbundets argumenter blev ikke hørt, for i den nye bekendtgørelse, der trådte i kraft den 10. november, er det kun i det oprindelige område i Østersøen, hvor brugen af planerboard er gjort muligt. Læs ændringerne i bekendtgørelsen her: www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=139149 Falsk havørred i Føtex Regnbueørred er åbenbart ikke fint nok for Dansk Supermarked A/S. I et forsøg på at promovere koldrøgede regnbueørreder, som netop nu sælges overalt i kædens butikker, kaldes produktet for „koldrøget dansk havørred“. Ud over at være vildledende og falsk varedeklaration er det en potentiel trussel mod de sårbare, vilde havørred-bestande, idet et generelt øget fokus og medfølgende større efterspørgsel på havørred risikerer at medføre et målrettet fiskeri efter de vilde fisk. Danmarks Sportsfiskerforbund kontakter nu Dansk Supermarked A/S med henblik på at få regnbueørreden kaldt ved sit rette navn.

Ungdomsseminar 2012 i Vejle

Savner du ny energi og inspiration til juniorarbejdet, og har du lyst til at udvikle juniorarbejdet i din forening, så tilmeld dig Danmarks Sportsfiskerforbunds ungdomsseminar i Vejle den 24.-25. februar 2012. Programmet er i skrivende stund ikke endeligt fastlagt. Men du får med garanti noget brugbart med hjem til det videre arbejde i foreningen, og der vil blive rig lejlighed til at knytte nye, uvurderlige kontakter til entusiastiske juniorledere fra hele landet. Fredag aften vil du desuden kunne opleve en spændende foredragsholder. Ungdomsseminaret finder sted på Danhostel Vejle og afvikles fra fredag kl. 18 til lørdag kl. 17. Danmarks Sportsfiskerforbund betaler forplejning og overnatning for to repræsentanter fra hver forening. Dog gælder først til mølle princippet, da der er et begrænset antal pladser. Der overnattes på dobbeltværelser, men hvis alle værelser ikke bliver fyldt, er det muligt at tilkøbe et enkeltværelse mod betaling af 180 kroner. Tilmeldingsfrist er mandag den 6. februar 2012 til kb@sportsfiskerforbundet.dk – men meget gerne hurtigst muligt af hen

syn til planlægningen og reservation af pladser på vandrehjemmet.

www

Nyt medlemssystem

I første halvdel af december frigiver Danmarks Sportsfiskerforbund et nyt netbaseret medlemssystem, hvor du kan få adgang til dine medlemsoplysninger. Her kan du opdatere dine medlemsoplysninger, såsom adresse, mailadresse, telefonnummer etc., og det er herfra du kan printe dit medlemskort. Du kan også se en oversigt over alle lokalforeninger, hvis du skulle ønske at få endnu flere fiskemuligheder. Hold øje med forbundets side www.sportsfiskeren.dk i december, hvor det bliver annonceret, hvornår medlemssystemet åbnes.

Ny redaktør på Sportsfiskeren

Ved årsskiftet får Sportsfiskeren ny redaktør. Kasper Rasmussen, der har fungeret som redaktør i indeværende år, afløses som planlagt af Jakob Sørensen. Kasper skal atter arbejde fuldtid som konsulent indenfor naturgenopretning i firmaet Alectia. Et job som han i 2011 har varetaget på nedsat tid sideløbende med redaktørstillingen ved Danmarks Sportsfiskerforbund. Jakob Sørensen har netop afsluttet sin uddannelse som journalist ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Århus. Jakob har i årevis været tilknyttet Danmarks Sportsfiskerforbund som instruktør og skribent på Sportsfiskeren. Jakob har desuden en baggrund i grejbranchen, hvor han har arbejdet i 10 år. Som sportsfisker er Jakob meget alsidig og befinder sig ved fiskevandet, så snart tiden tillader det.

„Kyst til Kyst“ konkurrence

Den populære tv-dokumentar „Danmark – Kyst til kyst“, der er blevet sendt på DR HD, udkommer den 6. december i et komplet DVD-bokssæt med de 8 første afsnit. Og serien fortsætter i 2012 med helt nye programmer, hvor Danmarks Sportsfiskerforbund skal vejlede og bidrage på den del, der omhandler fiskeriet langs de danske kyster. Vi har selvfølgelig nogle ideer, men måske du også ligger inde med en god historie fra et dejligt kystområde, som vi kan bruge. Det skal gerne indeholde noget om fisk, kyst, kystfiskeri og måske også noget kulturhistorie om fiskeriet. Har du en god idé, så send den til ow@sportsfiskeren.dk senest mandag d. 12. december, så deltager du i konkurrencen om en DVD-boks med de første otte afsnit af „Danmark – Kyst til kyst“.

Samarbejde under vandet

Undervandsjagt om natten er på det seneste blevet debatteret blandt sportsfiskere. Anledningen har primært været gentagne tilfælde af ulovligt fiskeri med harpun i et fredningsbælte, hvor én eller flere dykkere angiveligt har jagtet farvede havørreder. Men debatten skyldes også en generel frygt for, at undervandsjægernes fangster kan true bestandene. På et møde mellem Danmarks Sportsfiskerforbund og repræsentanter fra UV-jagtudvalget i Dansk Sportsdykkerforbund blev begge emner diskuteret. Sportsdykkerne tog skarpt afstand fra alle former for ulovligt fiskeri, og de havde i det konkrete tilfælde overvåget fredningsbæltet og bedt lokale medlemmer om at undersøge, hvem der udførte fiskeriet med henblik på at få det stoppet – dog uden held. Med hensyn til spørgsmålet om omfanget af undervandsjægernes fangster, så vurderer Danmarks Sportsfiskerforbund, at de udgør en så lille andel af de totale fangster, at fiskeriet som udgangspunkt er bæredygtigt. Sportsfiskerne slog på mødet fast, at fiskeriet selvfølgelig bør udføres, så det dels lever op til lovgivningens krav og dels til lystfiskeriets etiske standarder. Det vil blandt andet sige, at der holdes den nødvendige afstand til andre fiskere, og at der kun fiskes til eget forbrug, og det var Sportsdykkerne enige i. Mødet mundede desuden ud i, at de to organisationer vil øget samarbejdet på flere områder – blandt andet overvågning af det ulovlige fiskeri langs kysterne og restaurering af vandløb og genetablering af kystnære rev og hårdbundsområder i de indre farvande.

Finalen. En nysgerrig sjæl beundrer de ypperlige forhold. Kort efter bryder en gravko den midlertidige dæmning, og vandet kommer væltende – Varde Ås gamle forløb er genopstået.

Da Varde Å fik sit gamle løb tilbage

I sommeren 2010 blev restaureringen af Varde Å færdig. Til fiskesæsonen 2011 kunne de lokale foreninger således byde op til laksefiskeri med ikke mindre end 15 kilometer nyt fiskevand. Sportsfiskeren kigger her i bakspejlet og gør status over den første sæson efter, at Varde Å fik sit gamle løb tilbage.

Af Rasmus Bohnensach rb@sportsfiskeren.dk Foto: Rasmus Bohnensach & Jørgen Bohnensach

Den 29. juni 2010 var en kæmpe dag for de mange involverede i det store snæbelprojekt i Varde Å-systemet. Det var nemlig den dag, at stemmet ved Grindsted Å og Ansager Å blev fjernet, og der blev dermed åbnet op for et nyt og imponerende stykke lakseførende fiskevand. Det gibbede i de fleste lystfiskere da vandet stille og roligt flød ned over det nye å-stræk. Langsomt men sikkert skabtes et helt nyt vandløb, og dermed et kommende fiskevand mange kun havde turdet drømme om.

Det var en glædens dag langs Varde Å, og den imponerende finale på en lang og hård proces gik ikke stille af. En sand menneskemængde var mødt op for at fejre den store dag. Der var taler fra såvel Skov- og Naturstyrelsen samt daværende miljøministeren Karen Ellemann. Journalisterne knipsede løs med kameraer ogtog notater til artikler, der skulle pryde de danske medier. For de mange fremmødte var der ingen tvivl, denne dag var noget helt specielt i Varde Å-systemets historie.

Fiskevand for enhver smag Varde- og Grindsted Sportsfiskerforening har ydet en stor indsat for at sikre sig fiskeretten på så meget så muligt af det nye vand. Med omkring 75 % af det samle

Naturens indtog. Broen i baggrunden af billedet er den samme, som ses på fotoet til venstre. Billedet er taget i november 2011 – altså cirka halvandet år efter, at strækningen blev indviet.

de stræk under sine vinger, betyder det en kæmpe forøgelse af fiskevand, med en lang række nye fiske- og standpladser til følge.

Kort fortalt dækker det nye vand strækket fra, hvor Nørholm gods konsortiet slutter og opstrøms til sammenløbet ved Grindsted Å og Ansager Å. Dog med enkelte parceller undtaget. Et nyt og im

Snæbelprojektet

Restaureringen af Varde Å er en del af det store Snæbelprojekt. Projektet er finansieret af EUs LIFE-fond. Formålet med projektet er at redde den udrydningstruede snæbel. Snæbelprojektet består af en lang række delprojekter i fire sydvestjyske vandløb. Foruden Varde Å drejer det sig om Sneum Å, Ribe Å og Vidå. Med projektet gøres blandt andet 13 spærringer i vandløbene passable for snæblen. Det skaffer fisken adgang til at gyde på yderligere 130 km vandløb. Projektet har desuden en positiv effekt på en lang række andre dyre- og plantearter. Heriblandt laks og havørred der får bedre gyde- og opvækstforhold samt adgang til en langt større del af de fire vandløbssystemer – til fordel for bestandene og til glæde for sportsfiskerne. Læs meget mere om Snæbelprojektet på www.snaebel.dk ponerende stykke fiskevand der rummer alle tænkelige forhold. Med alt fra rolige og dybe partier, til lavvandede hurtigstrømmende stryg er der skabt fiskevand for enhver smag, og det besidder en alsidighed, der er sjælden for et dansk vandløb.

En elektrisk stemning Det kunne nu kun gå for langsomt med at blive 1. april 2011, så en ny fiskesæson kunne skydes i gang. Inden da havde de to foreninger dog en lang række praktiske gøremål. Eksempelvis skulle efterårets elektrofiskeri gennemføres, hvilket der blev set frem imod med stor spænding, da dette ville blive den første indikation på, hvor mange laks og havørreder, der ville trække videre op i systemet. Desuden ville det give de mange involverede et ret godt indblik i de nye standpladser øverst i systemet.

Selvom forventninger mildest talt var skyhøje, var det nok de færreste, der havde forudset resultatet af den første omgang elektrofiskeri på å-systemets øverste stræk. I Ansager Å, fra stemmet ved møllen i Ansager By, og til sammenløbet ved Karlsgårde-værket, blev der elfisket ikke mindre end 423 laks, og der blev registreret et samlet antal på imponerende 1050 laks. Et helt vanvittigt resultat, der gav fantastiske forhåbninger for fremtiden. Med til historien hører, at den allerførste fisk der kom til overfladen ved stemmet »

Årets største. Den største laks fra Varde Åsystemet i 2011 blev denne flotte fisk på 15 kilo og 118 cm. Den stolte fanger Niels Lassen, fangede fisken på zone 3 omkring Hodde bro.

Premiere. Måske den første laks taget på det nye stræk overhovedet. Efter blot en lille times fiskeri kunne Jørgen Bohnensach, formand for VSF, lande denne smukke forårslaks på 8,1 kilo.

« Da Varde Å fik sit gamle løb tilbage

i Ansager Å, da elektroderne ramte vandet, var en snæbel!

En premiere på det jævne Den 1. april – premieredagen – er altid noget helt specielt, og i år var ingen undtagelse, tvært imod. Mange havde set frem til netop denne premiere med lidt ekstra store forventninger. En historisk april måned fra 2010 sad stadig i baghovedet hos de fleste, og selvom det kan være farligt at blive alt for størrelsesfikseret, var det nok tankerne om hvor store, eller måske rettere sagt hvor mange store fisk, der ville komme på land i løbet af de første dage i sæsonen, der fyldte mest hos mange.

Den nye sæson var da heller ikke mange timer gammel, inden den første store laks blev landet. Den imponerende fisk på 118 cm og 15 kg, blev fanget på det nye stræk omkring Hodde. Netop strækket ved Hodde viste sig hurtig at være en af de nye favoritpladser for såvel fisk som fiskere. Bare et par timer inden Niels Lassen havde landet laksen på 15 kg, fiskede formand for Varde Sportsfiskerforening Jørgen Bohnensach, nøjagtig samme sving, og minsandten om han ikke landede en laks på 8,1 kg på præcis samme plads. Herefter var det dog allerede slut med de store fisk, og faktisk var resten af premieren præget af betydelig mindre fisk.

Dagen endte med i alt 24 fangede laks, hvoraf de 16 blev landet på zone 3 – altså på det nye stræk. Der blev på premieren hjemtaget syv laks totalt i hele Varde Å. Et fornuftigt – men ikke prangende – resultat set i forhold til tidligere sæsoner og det faktum, at der pludselig var adskillige flere produktive kilometer å af fiske på – omvendt kunne sidstnævnte måske også være en del af forklaringen.

Resten af april måned forløb derefter stille og bød ikke på de store fangstmæssige overraskelser. Der blevet landet en række mindre fisk, og en enkelt ti-kilos laks var det mest opsigtsvækkende resultat på hele det nye stræk i resten af måneden.

Svingende sæson Dermed var en ny fiskesæson godt i gang, og trods en fornuftig start i april døde fiskeriet pludseligt. Lav vandstand, og et klart indtryk af at rigtig mange af de tidlige fisk var trukket ekstremt langt op i systemet, medførte at fangsterne udeblev. Både i maj, juni og juli blev der fanget katastrofalt få fisk i hele åen, men dog mest udpræget langs det nye stræk. Mange gik og ventede på et sommertræk af mindre laks, eller et træk tidlige havørreder, men det var som om, at alle opgange udeblev.

Naturligvis er fiskepresset størst, når der fanges fisk i åen, men trods det fattige fangstresultat, blev der stadig fisket flittigt. Var der ingen fisk, eller skulle de findes på nye pladser? Tidligere satte det gamle stem en naturlig stopper for, hvor langt op i systemet fiskene kunne trække, og de første opgangsfisk fyldte derfor godt op ned igennem systemet. Men med ét har fiskene pludselig fået langt mere vand at fordele sig på. Det har tvunget mange fiskere til at søge nye pladser og dække mere vand for at komme i kontakt med fisk. Disse forhold har, i kombination med meget lidt vand i åen, sandsynligvis været grunden til den noget svingende sommersæson.

Med regnen kommer laksen Før eller siden skulle bøtten jo vende, og i den sidste tredjedel af sæsonen kom der atter friske fisk i Varde Å-systemet. Langt størstedelen af de fisk, der blev fanget i august og den første halvdel af september, blev fanget på zone 1 – altså det klassiske stræk af Varde Å fra Sig fiskeri og nedstrøms til Varde by. Altså var fangsterne på de nye stræk var derfor begrænsede. I den sidste halvdel af september og oktober var det imidlertid som om, at de fleste standpladser igen blev fyldte, og zone 3 leverede en række fine fangster. Tætheden af fisk her sidst på sæsonen har utvivlsomt været større, end den var midt på sommeren, og i kombination med et øget fiskepres på de øvre stræk har det tilsammen givet et opsving i fangststatistikken. Efterårets største begivenhed på zone 3 fandt sted den 28. september da Kai Verner Lauridsen, bestyrelsesmedlem i Varde Sportsfiskerforening, landede en imponerende laks på ikke mindre end 118 cm. Fisken blev fanget på flue og naturligvis genudsat. Det kan man da kalde en sæsonafslutning, der vil noget!

Hvad byder fremtiden Det er nu tid til at gøre status. Erfaringerne fra denne sæson skal tænkes igennem, og der kan lægges strategi og fiskeplaner for den kommende sæson. Godt nok har denne sæson være svingende, men der tegner sig stadig et klart billede. Som i så mange andre vandløb, hvor fiskene kan sprede sig over lange afstande, kræves der typisk en lidt anden tilgang til fiskeriet, end mange har været vant til langs Varde Å. Standpladserne skal måske fiskes hurtigere, og der skal fiskes over langt flere pladser for at dække samme antal fisk som tidligere. Det er stadig for tidligt at komme med konklusioner, men et godt råd vil klart være at tænke sit fiskeri lidt anderledes end tidligere. Hvad for eksempel med laksefiskeri i Grindsted og Ansager Å – der er masser af muligheder for at give sit fiskeri lidt nyt krydderi. n

Nyt fiskevand. Der er masser af fine sving på det nye stræk, og når grøden får lov at blomstre, gi

Tre spørgsmål til Jørgen Bohnensach, formand for Varde Sportsfiskerforening

1. Hvad betyder snæbelprojektet kortsigtet for Varde Sportsfiskerforening?

– Det har naturligvis været et projekt, vi har set frem til med megen spænding, og der har været en helt utrolig stor positiv opmærksomhed omkring det. Kortsigtet har projektet betydet et markant øget fokus på de lokale sportsfiskerforeninger, og selvfølgelig fiskeriet i sig selv. Desuden har lodsejerne været utrolig positive, hvilket har resulteret i, at vi allerede til den første sæson har kunnet tilbyde vores mange medlemmer fiskeriet på omkring 75 % af hele det nye stræk i Varde Å

2. Hvordan har du oplevet den første sæson?

– Vi oplevede jo rigtig meget interesse omkring sæsonstarten, og ikke underligt var alle jo spændte på, hvad den nye sæson skulle bringe. Premieredagen endte, som mange sikkert ved, med et nogenlunde resultat, hvor der dog var plads til forbedring. Udover Niels Lassens flotte laks på 15 kilo, bliver netop ver det adskillige nye fiskepladser, der blot venter på at blive udforsket. denne premiere ikke én, der skiller sig ud fra mængden. Ikke ret langt inde i sæsonen blev vi ramt af varme og tørke, og fiskeriet blev svært. Efter en træg sommersæson var det dejlig tiltrængt, at der igen sidst på sæsonen kom opsving i fangsterne, og alt i alt kan vi vist være godt tilfredse med den første sæson med vores nye og fine forhold. Trods den svingende sæson har vi alligevel formået at holde fokus på det positive, og den store generelle interesse omkring fiskeriet efter snæbelprojektets afslutning har gjort, at vi på nuværende tidspunkt har det største antal medlemmer siden VSF blev stiftet i 1926.

Det er med stolthed i stemmen, at Jørgen fortæller, at foreningen har 804 medlemmer i skrivende stund.

3. Hvad betyder snæbelprojektet på sigt for Varde Sportsfiskerforening?

– På sigt byder snæbelprojektet på uanede muligheder for Varde og Grindsted Sportsfiskerforening, og de andre foreninger under Varde Å Sammenslutningen. For det første vil vandplejen blive forøget betragtelig. Med fjernelsen af stemmet ved Ansager har fiskene pludselig mulighed for at trække helt op i å-systemets øverste små tilløb, og hermed vil udlægning af gydegrus og andet vandpleje give langt større mening. Vandplejeudvalget yder i forvejen en kæmpe indsats for vores vandløb, men nu da vi alle øjner mere optimale chancer for at skabe en mere selvproducerende fiskebestand, giver det helt sikkert mod på endnu mere arbejde. Det bliver også spændende at følge fiskeriet de næste sæsoner, hvor der nu virkelig er potentiale for at Varde Å, i endnu højere grad, vil markere sig som et af Danmarks absolut førende laksevandløb. Samtidig vil et godt fiskeri, og alt den positive omtale af projektet generelt samt de foreninger det har berørt, være et kæmpe plus for området generelt.

This article is from: