14 minute read
I halen på østersølaksen
Den store, blanke østersølaks er et eftertragtet trolling-trofæ. Følg med her, når vi følger laksens trækruter og giver eksempler på hvor, hvornår og hvordan, den kan overlistes.
Af Tore Christian Svendsen
Østersøens laks har i århundreder været et eftertragtet lystfiskerbytte, når de i løbet af sommeren og de første efterårsmåneder vandrer op i elvene for at sikre bestandens overlevelse. Fiskeri efter laks i havet er en langt nyere sport, som startede ved Bornholm. Her havde erhversfiskerne igennem generationer fanget laks på langliner, hvilket gav en flok trolling-pionerer mod på at opdyrke fiskeriet. Dette kan du blandt andet læse mere om i Sportsfiskeren nr. 03, 2011. Sidenhen har laksetrolling bredt sig til store dele af Østersøen, som i dag er udgangspunktet for noget af det bedste trollingfiskeri efter laks.
Den unikke østersølaks Østersøens laks udgør en isoleret stamme, da den ikke bliver blandet med laks fra andre områder. Dette går helt tilbage til dengang, hvor Østersøen var en sø, og de danske farvande var den elv, søen afvandede igennem. Dette betyder, at østersølaksen har nogle unikke egenskaber grundet den genetisk sammensætning. Eksempelvis angribes den ikke af den meget omtalte parasit Gyrodactylus salaris – der som bekendt er et massivt problem for de norske laks.
Fra smolt til storlaks Østersølaksen bliver i det tidlige forår udklækket i grusbunden i elvene, der udmunder i Østersøen. Her lever laksen de første år af sit liv, inden den i foråret vandrer ud i havet som smolt. Indenfor et til fire år vender den voksne laks tilbage til elven, efter at have vokset sig stor og kønsmoden. Der er på dette tidspunkt tale om fisk fra 2-20 kg.
Gydningen finder sted i det sene efterår, hvorefter en del af fiskene vender tilbage til havet. Her vokser de sig endnu større og kan vende tilbage for at gyde igen.
Laksetrafik Langt størstedelen af østersølaksene har deres oprindelse i den nordlige del af Østersøen. Faktisk stammer cirka 90 % af det samlede smoltudtræk fra elve, der udmunder i den Botniske Bugt, og 75 % af
Hug. Når laksen endelig hugger, skaber det fuld aktivitet i båden.
udtrækket kommer fra de to store elve Torneälv og Kalix.
Det er langt fra tilfældigt, hvor i havet laksene opholder sig. De fleste vækstpladser for østersølaksen ligger i den sydlige del af Østersøen - fra Øland i nord til Rügen i syd. I havet spiser laksene sild, brisling, tobis og hundestejler. Den præcise sammensætning afhænger af hvilke arter, der er dominerende på de enkelte lokaliteter.
Ædepladsernes sydlige placering i forhold til gydeelvene medfører, at der er en masse „laksetrafik“ i Østersøen. Trafikken består af smolt i massevis, der trækker sydpå, og voksne laks der forlader vækstpladser og starter gydevandringen nordpå for at komme til deres opvækstelve i den Botniske Bugt.
Med et kendskab til laksenes vækstpladser og trækruter er det muligt for os sportsfiskere at komme i nærheden af disse prægtige og velsmagende fisk.
Essensen. Så bliver trollingfiskeri ikke meget bedre – smil, sol og en østersølaks på 12,5 kg.
Sæsonen starter i syd Fiskeriet efter vandringslaks starter allerede i marts-april, hvor laksene fanges på de allersydligste pladser i Østersøen. Der er her tale om fisk, der allerede har været flere år i havet. Tidligere foregik dette fiskeri kun ud for Simrishamn i Sydsverige og rundt om Bornholm, men for bare et par år siden opstod fiskeriet mellem Møn og Rügen, hvor der nu hvert forår fanges mange store og flotte laks. En af grundene til at laksene opholder sig i netop dette område er sandsynligvis, at en stor bestand af sild gyder på dybder fra 25-30 m, ofte i nærheden af Rügen. De store mængder fødefisk tiltrækker naturligvis laksene.
Rejsen nordpå fra Rügen Vores rejse nordpå med vandringslaksen starter omkring Rügen. Fiskeriet ved Rügen er vanskeligt tilgængeligt, da man enten skal sejle fra Tyskland, igennem skærgård, hvor det er svært at få tilladelse, eller have en dansk udgangshavn. Den nærmeste havn er Klintholm Havn på Møn, hvorfra der er mellem 20-30 sømil til de gode pladser. Det betyder, at man kun bør tage ud, hvis vejrudsigten er meget god. Samtidig er det en god idé at sejle sammen med andre både for at øge sikkerheden. De fleste starter fiskeriet ved vanddybder på cirka 40 m og fisker derefter syd eller nordpå langs denne kant.
Laksene ved Rügen er stadig i fuld gang med at spise sig tykke til den lange vandring nordpå, så de lader sig let lokke til hug. Fiskeriet foregår over områder med 25-45 m vand, typisk med en fart på 2,5-3,2 knob og med store blink som Big Ed, Ismo Magnum og Break Point. Nogle sværger til, at fiskene skal fanges overfladenært, mens andre har held med at fiske lidt dybere. I dette forår var fiskeriet » Laksetrollingens ABC
For at kunne fiske laksene effektivt er en trollingbåd med en god motor en nødvendighed. Ideelt set skal båden være udstyret med stangholdere, downriggere, et ekkolod og en gps. Helt basalt foregår fiskeriet ved, at man sejler roligt fremad med en række agn ude bag båden, så agnens bevægelser efterligner det svømmende byttedyr. Typisk har man et par stænger monteret på downriggeren, en stang monteret med en dipsy diver, og 1-3 sideplanere. På denne måde kan man dække den øverste tredjedel af vandsøjlen. Hvor præcist man fisker afhænger af strømmen, fødefiskene (som kan ses på ekkoloddet) og vandtemperaturen. Når man først har fundet fiskene, er det altid fornuftigt at blive i området, da laksene ofte følges ad.
På naturlig vis. I perioder er laksene vilde med naturlige agn, hvilket blev udnyttet til at lande denne flotte laks. Den faldt for en løje.
« I halen på østersølaksen
ved Rügen i perioder helt enestående, og enkelte oplevede dagsfangster på over ti laks. Andre år har fiskeriet været meget sværere, og normalt er man tilfreds med bare en enkelt laks i båden.
Møn, Simrishamn og Bornholm I perioder kan der også fanges fisk tættere på Møn, især efter perioder med østenvind. Det skyldes sandsynligvis, at fødeemner bliver blæst ind i den tragt, som havbunden danner udfor Møn. I perioder kan der således fanges flotte laks 1-2 sømil fra Klintholm Havn i områder som Bananen (GPS: 55. 53 966 N 12. 32 730 E) og Kondomet (GPS: 54. 54 924 N 12. 34 802 E).
I begyndelsen af maj dør dette fiskeri ud, og de store flotte laks skal nu findes længere nordpå i Østersøen. Alle laks forlader ikke deres opvækstpladser på samme tid. Nogle laks tager allerede af sted i det tidlige forår muligvis for at nå elvene allerede i maj, mens andre venter til midt på sommeren. Erfaringsmæssigt forlader størstedelen af laksene pladserne i den sydlige Østersø i løbet af maj måned.
I maj kan fiskene også findes udfor Simrishamn og ved Bornhom. Præcis hvor fiskene opholder sig varierer både år for år og efter vindretning og vandtemperatur, men der kan altid findes laks i disse områder. Selvom det kan være de samme fisk, der tidligere blev fisket efter ved Rügen, bliver der ved Bornholm/Simrishamn ofte fisket med noget andet grej. Her er det typisk den klassiske Stive fisket bag en dodger eller flasher, der anvendes, eventuelt i kombination med nogle Apex’er og mindre blink. Desuden sættes farten gerne ned til cirka to knob for at få disse mindre agn til at gå fornuftigt i vandet. Grunden til at der skiftes agn er, at laksene i disse dybe områder i højere grad har brisling som deres primære fødekilde. I denne del af Østersøen domineres fiskebestanden nemlig af brisling, der gyder i de frie vand, og dermed ikke er afhængige af, at der er ilt i bundvandet, som det er tilfældet ved Rügen. Undersøgelser har vist, at cirka 75 % af laksens føde i området mellem Simrishamn og Bornholm udgøres af brisling. Laksene har dog også både sild, tobis og hundestejler i maven. Det er muligvis derfor, at flere trollingfiskere i de senere år har haft held med at bryde traditionen og fiske vandringslaksene med store agn og en fart over 2,5 knob.
I hele forårsperioden fanges der på de ovennævnte lokaliteter laks, der skal gyde samme år, samt fisk som endnu ikke er klar til gydning, og som først skal op og gyde de efterfølgende år. I og med at laksen vender tilbage til elven efter 1-4 år i havet vil vandringslaksene variere i størrelse fra 3-20 kg. Generelt vandrer laksene i den øverste del af vandsøjlen, så vandringslaksene fanges normalt i de øverste 10 m af vandsøjlen og kendes på deres fastsiddende skæl. Dette er i modsætning til laks, der ikke er på vandring. De har løse skæl og kan fanges ned til 30 meters dybde.
Pukaviken og Nynäshamn Fra Simrishamn går det videre nordpå – eventuelt med et stop i Pukaviken. Fra midten af halvfemserne og fremefter var der i Pukaviken et fantastisk fiskeri efter de store laks, der skulle op i Mörrumselven, men indenfor de senere år er dette fiskeri gået kraftigt tilbage. Der kan dog stadig fanges flotte laks, og fiskeriet topper omkring uge 20. Generelt minder det meget om fiskeriet ved Rügen med store blink nær overfladen. En af grundene til at fiskeriet er gået ned i dette område er, at Mörrumselven nu kun har en lille opgang af laks. Der gik således kun 300- 400 gydemodne laks op i elven i 2010.
Heldigvis er der andre områder, der har taget over efter nedgangen af laks i Pukavigen. Mange af de store lakseelve i Østersøen ligger som tidligere beskrevet langt mod nord. Derfor gælder det at alle områder, hvor laksene bliver stoppet på deres færd, er gode fiskeområder.
Dioxin i laks
En alvorlig problemstilling, der ofte dukker op, når det gælder østersølaksen, er det høje indhold af giftstoffet dioxin. Flere undersøgelser har påvist et indhold af dioxin, der ligger over grænseværdien. Af samme grund siger den gældende lovgivning: • Alle laks i vægtklassen 2,0 til 5,5 kg renset vægt skal dybdetrimmes, inden de må omsættes. • Laks større end 5,5 kg renset vægt må ikke benyttes til menneskeføde.
Hvis man spiser laks med for højt indhold af dioxin og dioxinlignende PCB over længere tid, er det sundhedsskadeligt. Det kan påvirke enzym- og hormonsystemet, give fosterskader og sandsynligvis fremkalde kræft. På baggrund af ovenstående bør trollinglaks fanget i Østersøen spises med omtanke.
Næste stop er Nynäshamn, der ligger lidt syd for Stockholm. Her gør bundforholdene, at laksene gør et ophold, hvilket giver gode muligheder for fangst. Selv om vi nu er kommet langt op i Østersøen, bliver der også her fisket med relativt store blink. Fiskeriet her topper i slutningen af maj måned eller starten af juni – afhængig af vandtemperaturen. Hvert år afholdes der i starten af juni Nynäshamn Laxcup – en legendarisk konkurrence, hvor der normal indvejes laks over 15 kg og ofte fisk tæt på 20 kg.
Singø Indenfor de seneste fire år er man begyndt at fiske ved Singø – en lille ø nord for Stockhom. Imellem Singø og de finske Ålandsøer er der kun en smal passage med dybt vand, hvor alle nordgående fisk skal passere. Fiskeriet foregår langs med den kant, der løber fra Sverige og over mod Ålandsøerne, og topper i midten af juni måned. I år var fiskeriet desværre svært og mange danske både oplevede en uges fiskeri uden et eneste nap. Til gengæld var gennemsnitsvægten på fiskene rigtig flot, og der blev taget få fisk under 10 kg.
Generelt stopper laksene med at spise i takt med deres vandring, og bliver dermed sværere at fange. Heldigvis kan de stadig lokkes til hug, samtidig med at man ofte oplever at de har fødefisk i maven. I området ved Singø er der eksempelvis i perioder meget store mængder strömning, og disse er som slik for laksene, som ikke kan lade være med at spise.
Singø er den nordligste plads, hvor der i større grad bliver trollet laks, så herfra får de lov til at svømme nogenlunde frit mod gydeelvene.
En bestand under pres Østersøens bestand af laks har i mange år været presset af kommercielt fiskeri, opstemninger i vandløbene og ikke mindst miljøgifte som dioxin. For hundrede år siden var der årligt en naturlig produktion på 10 millioner smolt, mens den naturlige produktion i dag er mellem 1,5-2 millioner. Da bestanden var på sit laveste har man estimeret en naturlig produktion på under én million smolt. Desværre har smoltdødeligheden de seneste år været meget høj, så kun cirka 5 % af de fisk, der vandrer ud, kommer tilbage til elvene. Man er endnu ikke klar over, hvorfor det er sådan. Der er dog studier, der viser, at både sæler, miljøgifte og ikke mindst overfiskeri har en betydning. Dette har medført, at den kommercielle laksekvote for 2012 er blevet halveret i forhold til kvoten for 2011. Vejen frem for østersølaksen er derfor ikke uden bump, men der er heldigvis mange, der arbejder hårdt for bedre forhold for laksene. n
Klassikerne. Her ses fire af de mest almindelige trollingagn: Break Point, Grizzly, Ismo Magnum og Big Ed.
Kalixälv Torneälv
Singø
Nynäshamn
Rügen Simrishamn Bornholm
Lakselokaliteter. Kortet viser nogle af de vigtigste fiskeområder i Østersøen. Derudover ses de to elve helt oppe i bunden af den Botniske Bugt, der producerer klart størstedelen af Østersøens laks.
Julegaver fra Kor
Linevinde et uundværligt værktøj til fluefiskere, som har mange liner at holde styr på. 225,-
puLLoveR hoody en rigtig sej pullover med simms logo på fronten. 80% bomuld/20% fleece. Farver: Coal eller Cocoa.
S-XXL : 649,-
aQuapaC mini eLetRoniC Case – 108 dette aquapac telefonetui passer perfekt til alle mobiltelefoner samt smartphones som f.eks. iphone. 150,-
petZL tikka pLus2 pandelampe med hvidt og rødt lys. oplyser op til 35 meter. Batterilevetid på 140 timer. 369,-
anviL apex stik et vaskeægte “value for money” fluestik… anvil apex stikket kombinerer det bedste fra flere verdener. prisbilligt, simpelt og funktionelt.
699,-
GuideLine CoastaL RtG – sLow inteRmediate et formidabelt skydehoved til det danske kystfiskeri. Linen synker ganske svagt, så den ligger lige under bølgerne. derved opnås en meget bedre kontakt med fluen. #6 9,3 m 16 gram #7 9,6 m 18 gram #8 9’8 m 20 gram
Julepris : kun 299,-
Julepris kun 499,-
GuideLine ddC ConneCt – twohand med dette skydehovedsystem kan du fiske stort set overalt. du får tre liner i én. Find vægte, lineklasser samt densiteter på vores hjemmeside.
Normalpris 899,-
diGitaLvæGt 500 grams digitalvægt med høj præcision. vejer med 0,1 grams interval. ideel til afvejning af skydehoveder. 299,-
skjeRn å BitteR skjern å er berømt for sine store laks. den legendariske rekordlaks fanget af dinesen i 1954 målte 136 cm og vejede 26,5 kg. denne bitter er fremstillet i samarbejde med mikrodestilleriet Braunstein og tilsat urter fra det vilde vestjylland. Leveres i eksklusivt sort gaverør. Lystfiskerbitter er en lys bitter i stil med dr. nielsen. indhold 0,5 ltr. alkohol 38%. 199,-
Julegaver fra Korsholm
tRout sortiment til tørflue-nymfefiskeren. indeholder følgende uundværlige sager: Loon aquel, Loon Biostrike, Fly spritz, Caddie, topride, easy dry og soft weight Brugsanvisning medfølger.
Normalpris 276,- Julepakkepris : kun 219,-
saLmon/seatRout sortiment til lakse- og havørredfiskeren. indeholder følgende: Linespeed, Linebox, knotdressing, tråder, nål, ferulelube, 3 farver uv flypaint samt uv lampe. Brugsanvisning medfølger.
Normalpris 423,- Julepakkepris : kun 299,-
Loon Lak soRtiment Loon hard head er en rigtig god lak, når du skal lave flotte og glansfulde hoveder på fluerne. sæt med farverne sort, klar, rød, orange, grøn, gul, pink samt en fortynder.
Normalpris 301,- Julepakkepris : kun 239,-
DVD marked
Masser af underholdning til juleferien!
vi har købt et større parti fiskefilm. køber du to eller flere titler, kan du spare helt op til 75%. Læs mere om de enkelte film på vores hjemmeside. pRisGRuppe a tørfluelandet 1 – norsk tørfluelandet 2 – norsk tørfluelandet 3 – norsk Bård og Lars på fisketur – norsk Rett linje – norsk
Normalpris op til kr. 249,-
pRisGRuppe B Fiskeri i new Zealand Laksen i målselvfossen drømmefiskeri i alaska sølvlaks i Canada stør i Canada panamaniacs mine bedste kasteteknikker – norsk make em swim – svensk enhånds laxfiske – norsk Fiskesommer i Gaula – engelsk-norsk
Normalpris op til kr. 249,-
pRisGRuppe C moderne laxflugor – at binde på krog – svensk moderne laxflugor – at binde på tube – svensk