Bøger og DVD’er

En fluefiskers bekendelser

Der findes vel egentlig kun to slags fiskebøger. Den ene type er de bøger, der detaljeret beskriver grej, teknik og fiskestrategier – en såkaldt lærebog. Den anden type beskæftiger sig med stemninger, tanker og oplevelser. Bo Rønholt Friers debutbog „Når vi drømmer, taler elven“ hører i høj grad til i den sidste kategori.

Bogen består af 11 fiskerelaterede beretninger. I hver historie kommer vi med helt ind under huden på forfatteren, når han fisker, fabulerer og fantaserer. Selvom historierne kan læses enkeltvis, er der alligevel en kronologi i bogen. Historierne stammer fra samme år, og bindes sammen af tiden og af de spor den ene fisketur trækker til planlægningen og udførelsen af den næste. Man fornemmer, hvordan forfatteren hjemsøges af vande, der skal prøves, og fisk der skal fanges. Man mærker hans entusiasme og glæde over de forskellige aspekter i fluefiskeriet.

Bogens historier udspringer fra så forskellige steder som en provinsby efter mørkets frembrud, en gemt skovbæk med de smukkeste ørreder og videre til Chiles store regnbuer og fantastiske natur. En af de fortællinger, der gjorde størst indtryk ved første gennemlæsning stammer fra Grønlands vildmark. Det er desuden denne historie, der har lagt navn til bogens titel. Her forvrider forfatterens fiskekammerat sit knæ på førstedagen og må tage hjem – efterladende forfatteren alene i ødemarken. Med et malende sprog beskrives, hvordan ødemarken og ensomheden omslutter ham – på godt og ondt. Her følger en lille tekstbid fra beretningen:

Tiden Er Et Ansigt På VandetVed Enden Af Den Sidste Vej

Endelig tilbage. Kunne et år virkelig føles så langt? Et år fuld af eneEn sjælden gang imellem går ens drømme i opfyldelse. Alle de ting, man stående fiskeoplevelser og eventyr. Og så havde man i virkeligheden havde forestillet sig, viser at holde stik, og glæden vil ingen ende tage. bare gået og ventet på at komme af sted igen. Smagen af det chilenske Men langt de fleste gange viser virkeligheden sig ikke at være helt, som vejstøv, der blev hvirvlet op, mens vi kørte, gav en tør og knasende forman havde forestillet sig. Man bliver tit skuffet, fordi ens fantasi har det nemmelse mellem tænderne. Det smagte som ægte kaviar og perlende med at skabe den ene illusion efter den anden. Den brister som funkchampagne i en eventyrlysten sjæl. Jeg lå omme på ladet af firehjulslende sæbebobler på en varm sommerdag. Sådan går det næsten altid. trækkeren, oven på vores rygsække. Ikke det mest komfortable sted Men der findes også en undtagelse. Selv om den er sjælden. Det er, når i verden, men alligevel det bedste. Fødderne oppe på bagsmækken, virkeligheden formår at overgå selv den vildeste fantasi. hænderne under hovedet, bumlende ud af den hullede grusvej. Lidt efter rejste jeg mig halvt op på ladet, mens jeg klamrede mig til afstiVækkeurets påtrængende lydinferno trak min jamrende bevidsthed verne bag bilens førerhus. Udsigten over bjergene og den lille, snoede ud af søvnens rolige havn. Jeg kunne ikke klare det. Hvorfor skulle jeg grusvej tog pusten fra mig. op her midt om natten? Da jeg langsomt vågnede, kom jeg i tanke om, hvorfor jeg skulle op. Det gjorde mig straks mere vågen. De andre to Et lille menneske med drømme som vingerbegyndte også at røre på sig, og Stev famlede efter vækkeuret. Thomas Under en meget stor himmelstrakte sig i soveposen. Det var tredje nat i træk, vi vågnede klokken I en ufattelig verdenfire om morgenen. Tredje nat og måske sidste chance? Vi skulle snart nordpå igen, så vi kunne ikke blive ved på denne måde. Vi kom hurtigt Kun enkelte forrevne skyer drev let og ubekymret fremad. Det var de i tøjet og samlede grejet sammen. Det meste var pakket på forhånd, sørgelige rester af Stillehavets tætte skydække, der havde mødt sit endemen stemningen var en smule opgivende. Turen op til søen var blevet ligt på Patagoniens nådesløse tinder. De regnmættede skyer var blevet aflyst de to foregående nætter på grund af alt for meget vind. Troen på, flået fra hinanden på Andesbjergenes tænder, og deres livgivende vand at det skulle lykkes i nat, kunne ligge på et meget lille sted. Vi befandt havde blødt ned langs skråninger og skove. Nu var der kun små, drivenos i en gammel træhytte i Villa O’Higgins. Den sydlige endestation på de rester tilbage, der modigt fortsatte deres vandring ind mod La Pampas Chiles berømte hovedvej, Carretera Austral. På den anden side mod syd endeløse ødemark. De lyse, turkisglimtende gletsjere højt oppe og den var der nationalpark de næste mange hundrede kilometer inden den enorme sø, der langsomt åbenbarede sig i dalen forude. Lago General sagnomspundne ø Tierra del Fuego, Ildlandet. Carrera. Søen med det blå vand. Jeg ville ind på bagsædet igen. Ind og dele euforien og gensynsglæden. Ind til de to andre. De var selvfølgelig En enkelt grusvej førte fra Villa O’Higgins og dybere ind i bjergene, med begge to. Thomas og Stev. De faste rejsekammerater og nære venmen den var endnu ikke åbnet for offentligheden og endte desuden ner. Thomas, som hjalp mig, da jeg var en ung fugl uden fiskevinger. blindt. Det havde engang været meningen, at den skulle føre helt til Thomas med den store karisma og det skarpe blik for mennesker. Argentina, men de to lande var blevet uenige om ejerskabet af et stort

110120

„Jeg kunne hele tiden høre elvens brusende stemme i baggrunden. Både når jeg var vågen, og når søvnen holdt mig fanget. De smaragdgrønne bølger hviskede uforståelige ord. Der var ansigter nede i vandet. Gamle, grønlandske ansigter. Furede og solbrændte. Fulde af visdom og død. Jeg drømte, at der stod mørke skikkelser på bjergkammen og stirrede ned på mig. Sorte silhuetter i tusmørket. De rørte sig ikke og sagde aldrig et ord.“ nogle lange kast på tværs af strømmen. Den sorte synkeline forsvandt i bølgerne og blev presset på tværs af elven med min store flue efter sig. Bogen er skrevet i et poetisk og farveRytmen forsatte, og jeg bevægede mig tålmodigt ned ad elven. Kort efter stoppede fluen brat tæt på den modsatte bred. Jeg strammede fluelirigt sprog, og den er spækket med sprognen op og lagde et jævnt pres på for at mindske linens bue i den kraftige strøm. Et par meget dybe sug i flueklingen afslørede, at der så sandelig lige billeder. Dette faktum vil dele bogens var kommet fisk i elven. Det var svært at bedømme størrelsen i det vilde vand, men den virkede umiddelbart betragteligt større, end noget jeg læsere i to dele. Nogle vil elske den, mens havde haft på krogen ved den anden elv. Jeg lagde yderligere pres på. Jeg ville rigtig gerne se fisken. Var den så stor, som den føltes? Den nærmede andre vil mene, at det malende sprogbrug sig langsomt min egen bred. Med et drabeligt ryk vendte fisken om og drønede for fuld kraft ned ad elven. Udløbet var voldsomt og hurtigt, bliver for meget. og mit hjerte hamrede i brystet. Linen blev flået af det lille fluehjul, og bremsen skreg faretruende, mens små vandperler blev kastet af hjulet Foruden de sproglige billeder er bogen i alle retninger. Fjeldørreden var efterhånden gået langt over halvtreds meter nedstrøms, og jeg begyndte at følge efter. Flere gange var jeg ved udsmykket med flotte og enkle fotos, der at vælte på de glatte stenblokke. passer fint med bogens tekst. Her er ingen

Pludselig var linen slap. Jeg forstod ingenting. Hvordan kunne den fotos af trofæfisk, der holdes langt frem sådan bare ryge af? Presset på fisken havde været konstant, og jeg havde ikke begået dumme fejl undervejs. Linen blev med bitre tørn kørt på mod kameraets objektiv. Her er ingen fohjulet igen. Jo mere line jeg kørte ind, des mærkeligere så det hele ud. Linen var i en helt forkert retning. Faktisk blev den revet forbi mig kusering på kilo og centimeter. Det er deropstrøms, og pludselig kunne jeg mærke linen stramme op igen den modsatte vej. Fjeldørreden var bare vendt om, og nu tordnede den opimod de stemningsskabende fotos, der er i strøms igennem den stærke strøm. Og linen piskede af hjulet igen. Blev fisken da aldrig træt? Jeg løb efter den igen, så hurtigt jeg kunne. Øverst fokus – så er det op til læserens fantasi at på strækningen var der et kraftigt stryg, hvor vandet rasede af sted med hvidskummende desperation. Midt ude i elven lå en enorm klippeblok, brygge videre. „ som ørreden gik omkring. Jeg kæmpede mig derop og kunne se, at linen gik rundt om blokken. Jeg kunne slet ikke mærke fisken mere. Med Når vi drømmer, taler elven“ omfatter stort besvær fik jeg løftet fluelinen hen over blokken, og heldigvis var der stadig kontakt til fisken. Kræfterne var ved at ebbe ud. Både i fisken desuden en lydbog, hvor forfatteren læser og i mig. Udløbene blev mærkbart kortere, indtil jeg fik fisken helt ind bogen op. Et interessant koncept, der gi72 ver mulighed for at nyde en fiskebog, mens man eksempelvis binder fluer eller sidder i bilen på vej mod fiskepladsen. „Når vi drømmer, taler elven“ var et spændende bekendtskab. En bog af den slags der hurtigt læses, men som spøger i baghovedet længe efter, at sidste side er vendt. Det er således også en bog, som med fordel kan læses flere gange. Slutteligt bør

111121

det nævnes, at der ikke er tale om en bog, som kun henvender sig til fluefiskere. Dens formål er ikke at gå i detaljer med fluefiskeri som fiskemetode, men i stedet at beskæftige sig med magien ved vores fantastiske hobby.

Læst og hørt af Kasper Rasmussen

73

Titel: Når vi drømmer, taler elven Forfatter: Bo Rønholt Frier Forlag: www.bluedotmedia.dk Layout: 144 sider, A5-format, paperback, inklusiv lydbog. Pris: 249,-

Entusiasme og kystørreder

For cirka seks år siden udkom DVD'en „Multer på flue“ med Brian Kjær i hovedrollen. Filmen blev en øjenåbner for rigtig mange med hang til kystfiskeri efter multer. Brian Kjærs tilgang til multefiskeriet og hans fangster gjorde filmen til en stor Fynboen Frank Jensen begyndte allerede at fiske i syv-otteårsalderen, skriver han i forordet til i sin selvbiografiske bog „50 år gik i fisk. Undervejs er det blevet til rigtigt mange fisketure og oplevelser, som forfatteren deler med læserne på 160 sider – illustreret med egne farvefotos. Un

succes. Nu er Brian Kjær og Flywater Production klar med en ny film om fluefiskeri på kysten. Denne gang er det de danske kystørreder, der står for skud i filmen „Kystørred på flue“. „Kystørred på flue“ er opdelt i fire overordnede afsnit, nemlig: Tidligt forår, Svære fisk, Drømmefisk og Vejrø juni. Filmen lægger således ud med at beskrive forårsfiskeriet efter kystørrederne i takt med, at temperaturen stiger. Man oplever hvordan Brian griber fiskeriet an, og hvilke forhold han lægger vægt på i jagten på fiskene.

I næste afsnit beskriver og håndterer Brian en situation, som de fleste kystfiskere sikkert kender alt for godt – nemlig de dage hvor fiskene er på pladsen, men hvor de er ulideligt svære, at lokke til hug.

I tredje afsnit får vi som beskuer lov til at savle over flere deciderede drømmefisk. Store, fuldfede ørreder præsenteres for kameraet. Først er det et par spinnefiskere, der har heldet med sig, men sidst i afsnittet er det Brians tur, og vi kommer med på nærmeste hold, mens han kroger og fighter en fisk på den rigtige side af stor. der læsningen bliver man helt forpustet, for forfatteren har virkelig nået at dyppe snøren i mange forskellige vande både herhjemme og i udlandet.

Frank Jensen lægger ud med barndomserindringer fra Odense, indvier os i kunsten at blusse, rense og ryge ål. Det varede dog ikke længe, før fluefiskeriet trak mere, hvorefter fisketurene gik til fynske kyster og en lang række danske ørredvandløb. Undervejs strøer Frank Jensen om sig med fortællinger om drabelige fights, gode fiskekammerater, lodsejere og andet godtfolk på sin vej. Ind imellem går han måske lidt vel tæt på enkeltpersoner, og en smule fingerspitzengefühl ville her og der have tjent bogen bedre.

Knapt halvvejs inde i bogen går turen videre ud i det store udland. I første omgang gælder rejserne de norske elve, hvor der fiskes i Namsen, Gaula og helt oppe i Børselv, før vi kommer med på en kort afstikker til Mörrum Å og Em Å i Sverige.

Resten af bogen er nærmest en ren tour-de-force beskrivelse af en lang række lakseelve på de Britiske Øer, i Canada hvor Frank Jensen blandt andet fisker i fornemme vande som Bonaventure og Pe

Et liv, der gik i fisk

I det sidste afsnit tager vi med til Vejrø i juni, hvor Brian overlister ørreder helt inde under land i høj sol og spritklart vand.

Hele filmen foregår direkte ved fiskevandet, og det der får filmen til at fungere, er i høj grad Brian Kjærs hyggelige formidling, store entusiasme og så hans meget jordnære forhold til kystfluefiskeri. Eksempelvis har filmen stort set ingen fokus på grej eller detaljerede fluemønstre. Det der i stedet fokuseres på, er de rette vind-, vand- og vejrforhold og så ellers hårdt arbejde. Brian øser ud af sine erfaringer, og hans udsagn underbygges af en lang række fangster, hvilket samlet set gør filmen til et underholdende bekendtskab, og en kærkommen vitaminindsprøjtning til fluefiskere med hang til forårets og forsommerens kystørreder.

Set af Kasper Rasmussen

Titel: Kystørred på flue Spilletid: 54 minutter Sprog: Dansk tale Pris: 249,-

Yderligere info: www.flywater.dk tite Cascapedia, før det igen med raske skridt går videre til Kola halvøen, hvor forfatteren sætter sig for at prøve alle områdets lakseelve.

Bogens første del fangede anmelderens opmærksomhed allermest med sine beskrivelser af fynske og jyske fiskevande og hele persongalleriet. Bogens anden del fremstår svagere, da læseren aldrig når at få en mere end overfladisk fornemmelse af de mange fiskevande, hvoraf de fleste for længst er blevet mere udførligt beskrevet gennem årene i artikler i fisketidsskrifterne. „50 år gik i fisk“ er dog bestemt ikke dårlig og rummer mange timers spændende læsning, tips, sjove oplevelser og dejlige billeder, men den kunne have faldet bedre ud med en anden vægtning af stoffet.

Læst af Lars Østergaard Jensen

Forfatter: Frank Jensen Titel: 50 år gik i fisk Layout: 162 sider, farvefotos, paperback Pris: 199,- Forlag: Svalebøgen 2011