BØGER OG DVD'ER FOR SPORTSFISKERE
En fluefiskers bekendelser Tiden Ved Enden Er Et Af Ansigt Den På Sidste Vandet Vej
En sjælden Endelig tilbage. gang imellem Kunne etgårårens virkelig drømme føles i opfyldelse. så langt? Et Alle år de fuld ting, af man eneståendeforestillet havde fiskeoplevelser sig, viser ogateventyr. holde stik, Og og så havde glædenman vil ingen i virkeligheden ende tage. bare gået Men langtogdeventet fleste på gange at komme viser virkeligheden af sted igen.sig Smagen ikke atafvære det chilenske helt, som vejstøv, man havde der forestillet blev hvirvlet sig. op, Manmens bliver vi tit kørte, skuffet, gav en fordi tørens og fantasi knasende harfordet nemmelse med at skabe mellem den ene tænderne. illusionDet eftersmagte den anden. som ægte Denkaviar bristerogsom perlende funkchampagne lende sæbebobler i en eventyrlysten på en varm sommerdag. sjæl. Jeg lå omme Sådan går på ladet det næsten af firehjulsaltid. trækkeren, Men der findes ovenogså på en vores undtagelse. rygsække.Selv Ikke omdet denmest er sjælden. komfortable Det er,sted når i verden, menformår virkeligheden alligevel at overgå det bedste. selv den Fødderne vildeste oppe fantasi.på bagsmækken, hænderne under hovedet, bumlende ud af den hullede grusvej. Lidt efter Vækkeurets rejste jeg mig påtrængende halvt op lydinferno på ladet, mens trak jeg minklamrede jamrendemig bevidsthed til afstiverne ud af søvnens bag bilens rolige førerhus. havn. Jeg Udsigten kunneover ikkebjergene klare det.ogHvorfor den lille, skulle snoede jeg grusvej op her midt tog pusten om natten? fra mig. Da jeg langsomt vågnede, kom jeg i tanke om, hvorfor jeg skulle op. Det gjorde mig straks mere vågen. De andre to begyndte også at Etrøre lille på menneske sig, og Stev med famlede drømmeefter somvækkeuret. vinger Thomas strakte sig i soveposen.Under Det var en meget tredje stor nat himmel i træk, vi vågnede klokken fire om morgenen. Tredje Inat en og ufattelig måskeverden sidste chance? Vi skulle snart nordpå igen, så vi kunne ikke blive ved på denne måde. Vi kom hurtigt Kun og enkelte forrevne drev let og meste ubekymret fremad.påDet var de i tøjet samlede grejetskyer sammen. Det var pakket forhånd, sørgelige men stemningen rester af var Stillehavets en smuletætte opgivende. skydække, Turen der op havde til søen mødtvar sit blevet endeligt pådePatagoniens aflyst to foregående nådesløse nætter på tinder. grund Deafregnmættede alt for meget skyer vind. var Troen blevet på, flået at detfraskulle hinanden lykkespå i nat, Andesbjergenes kunne ligge tænder, på et meget og deres lille sted. livgivende Vi befandt vand havde os i enblødt gammel nedtræhytte langs skråninger i Villa O’Higgins. og skove. Nu Den varsydlige der kun endestation små, drivenpå de rester Chiles berømte tilbage,hovedvej, der modigt Carretera fortsatteAustral. deres vandring På den anden ind mod side Lamod Pampas syd endeløse var der nationalpark ødemark. Dedelyse, næste turkisglimtende mange hundrede gletsjere kilometer højt oppe inden og den enorme sø, der langsomt sagnomspundne ø Tierra del åbenbarede Fuego, Ildlandet. sig i dalen forude. Lago General Carrera. Søen med det blå vand. Jeg ville ind på bagsædet igen. Ind og dele Eneuforien enkelt grusvej og gensynsglæden. førte fra VillaInd O’Higgins til de to andre. og dybere De var ind selvfølgelig i bjergene, med begge to.endnu Thomasikke og Stev. rejsekammerater og nære venmen den var åbnetDe forfaste offentligheden og endte desuden ner. Thomas, blindt. Det havde som hjalp engang mig, været da meningen, jeg var en ung at den fuglskulle uden føre fiskehelt vinger. til Thomas med Argentina, menden de to store lande karisma var blevet og det uenige skarpe om blik ejerskabet for mennesker. af et stort 110 120
Der findes vel egentlig kun to slags fiskebøger. Den ene type er de bøger, der detaljeret beskriver grej, teknik og fiskestrategier – en såkaldt lærebog. Den anden type beskæftiger sig med stemninger, tanker og oplevelser. Bo Rønholt Friers debutbog „Når vi drømmer, taler elven“ hører i høj grad til i den sidste kategori. Bogen består af 11 fiskerelaterede beretninger. I hver historie kommer vi med helt ind under huden på forfatteren, når han fisker, fabulerer og fantaserer. Selvom historierne kan læses enkeltvis, er der alligevel en kronologi i bogen. Historierne stammer fra samme år, og bindes sammen af tiden og af de spor den ene fisketur trækker til planlægningen og udførelsen af den næste. Man fornemmer, hvordan forfatteren hjemsøges af vande, der skal prøves, og fisk der skal fanges. Man mærker hans entusiasme og glæde over de forskellige aspekter i fluefiskeriet. Bogens historier udspringer fra så forskellige steder som en provinsby efter mørkets frembrud, en gemt skovbæk med de smukkeste ørreder og videre til Chiles store regnbuer og fantastiske natur. En af de fortællinger, der gjorde størst indtryk ved første gennemlæsning stammer fra Grønlands vildmark. Det er desuden denne historie, der har lagt navn til bogens titel. Her forvrider forfatterens fiskekammerat sit knæ på førstedagen og må tage hjem – efterladende forfatteren alene i ødemarken. Med et malende sprog beskrives, hvordan ødemarken og ensomheden omslutter ham – på godt og ondt. Her følger en lille tekstbid fra beretningen:
52 Sportsfiskeren
„Jeg kunne hele tiden høre elvens brusende stemme i baggrunden. Både når jeg var vågen, og når søvnen holdt mig fanget. De smaragdgrønne bølger hviskede uforståelige ord. Der var ansigter nede i vandet. Gamle, grønlandske ansigter. Furede og solbrændte. Fulde af visdom og død. Jeg drømte, at der stod mørke skikkelser på bjergkammen og stirrede ned på mig. Sorte silhuetter i tusmørket. De rørte sig ikke og sagde aldrig et ord.“ nogle lange kast på tværs af strømmen. Den sorte synkeline forsvandt i Bogen skrevet i afet ogefterfarvebølgerneer og blev presset på tværs elvenpoetisk med min store flue sig. Rytmen forsatte, og jeg bevægede mig tålmodigt ned ad elven. Kort efrigt sprog, og spækket med fluelisprogter stoppede fluen den brat tæt påer den modsatte bred. Jeg strammede nen op og lagde et jævnt pres på for at mindske linens bue i den kraftige lige billeder. Dette faktum vil dele bogens strøm. Et par meget dybe sug i flueklingen afslørede, at der så sandelig var kommet fisk i elven. Det var svært at bedømme størrelsen i det vilde læsere vand, i tomendele. Nogle vil elske den, den virkede umiddelbart betragteligt større, end nogetmens jeg havde haft på krogen ved den anden elv. Jeg lagde yderligere pres på. Jeg andre vil mene, atVardet ville rigtig gerne se fisken. den så malende stor, som den føltes? sprogbrug Den nærmede sig langsomt min egen bred. Med et drabeligt ryk vendte fisken om og bliver for meget. drønede for fuld kraft ned ad elven. Udløbet var voldsomt og hurtigt, og mit hjerte hamrede i brystet. Linen blev flået af det lille fluehjul, og Foruden de sproglige billeder er bogen bremsen skreg faretruende, mens små vandperler blev kastet af hjulet i alle retninger. Fjeldørreden var efterhånden gået langt over halvtreds udsmykket med flotte og enkle fotos, der meter nedstrøms, og jeg begyndte at følge efter. Flere gange var jeg ved vælte på de glatte stenblokke. passer atfint med bogens tekst. Her er ingen Pludselig var linen slap. Jeg forstod ingenting. Hvordan kunne den fotos af trofæfisk, der holdes langt frem sådan bare ryge af? Presset på fisken havde været konstant, og jeg havde ikke begået dumme fejl undervejs. Linen blev med bitre kørt på fomod kameraets objektiv. Her er tørn ingen hjulet igen. Jo mere line jeg kørte ind, des mærkeligere så det hele ud. Linenpå var i en helt forkert retning. Faktisk blev den revet forbier mig derkusering kilo og centimeter. Det opstrøms, og pludselig kunne jeg mærke linen stramme op igen den modsatte vej. Fjeldørreden var bare vendt om, ogfotos, nu tordnede der den op- er i imod de stemningsskabende strøms igennem den stærke strøm. Og linen piskede af hjulet igen. Blev træt? Jegop løb efter den igen, så hurtigt jeg kunne. Øverst at fokus –fiskensåda aldrig er det til læserens fantasi på strækningen var der et kraftigt stryg, hvor vandet rasede af sted med bryggehvidskummende videre. desperation. Midt ude i elven lå en enorm klippeblok, som ørreden gik omkring. Jeg kæmpede mig derop og kunne se, at linen rundtdrømmer, om blokken. Jeg kunne slet ikke elven“ mærke fisken mere. Med „Nårgikvi taler omfatter stort besvær fik jeg løftet fluelinen hen over blokken, og heldigvis var desuden en kontakt lydbog, hvorvarforfatteren læser der stadig til fisken. Kræfterne ved at ebbe ud. Både i fisken og i mig. Udløbene blev mærkbart kortere, indtil jeg fik fisken helt ind bogen op. Et interessant koncept, der gi72 ver mulighed for at nyde en fiskebog, mens man eksempelvis binder fluer eller sidder i bilen på vej mod fiskepladsen. „Når vi drømmer, taler elven“ var et spændende bekendtskab. En bog af den slags der hurtigt læses, men som spøger i baghovedet længe efter, at sidste side er vendt. Det er således også en bog, som med fordel kan læses flere gange. Slutteligt bør
111 121
det nævnes, at der ikke er tale om en bog, som kun henvender sig til fluefiskere. Dens formål er ikke at gå i detaljer med fluefiskeri som fiskemetode, men i stedet at beskæftige sig med magien ved vores fantastiske hobby. Læst og hørt af Kasper Rasmussen
73
Titel: Når vi drømmer, taler elven Forfatter: Bo Rønholt Frier Forlag: www.bluedotmedia.dk Layout: 144 sider, A5-format, paperback, inklusiv lydbog. Pris: 249,-
10 // December 2011
