Sportsfiskeren nr 10 2011

Page 28

I halen på østersølaksen Den store, blanke østersølaks er et eftertragtet trolling-trofæ. Følg med her, når vi følger laksens trækruter og giver eksempler på hvor, hvornår og hvordan, den kan overlistes. Af Tore Christian Svendsen

Østersøens laks har i århundreder været et eftertragtet lystfiskerbytte, når de i løbet af sommeren og de første efterårsmåneder vandrer op i elvene for at sikre bestandens overlevelse. Fiskeri efter laks i havet er en langt nyere sport, som startede ved Bornholm. Her havde erhversfiskerne igennem generationer fanget laks på langliner, hvilket gav en flok trolling-pionerer mod på at opdyrke fiskeriet. Dette kan du blandt andet læse mere om i Sportsfiskeren nr. 03, 2011. Sidenhen har laksetrolling bredt sig til store dele af Østersøen, som i dag er udgangspunktet for noget af det bedste trollingfiskeri efter laks.

genetisk sammensætning. Eksempelvis angribes den ikke af den meget omtalte parasit Gyrodactylus salaris – der som bekendt er et massivt problem for de norske laks. Fra smolt til storlaks

Den unikke østersølaks

Østersølaksen bliver i det tidlige forår udklækket i grusbunden i elvene, der udmunder i Østersøen. Her lever laksen de første år af sit liv, inden den i foråret vandrer ud i havet som smolt. Indenfor et til fire år vender den voksne laks tilbage til elven, efter at have vokset sig stor og kønsmoden. Der er på dette tidspunkt tale om fisk fra 2-20 kg. Gydningen finder sted i det sene efterår, hvorefter en del af fiskene vender tilbage til havet. Her vokser de sig endnu større og kan vende tilbage for at gyde igen.

Østersøens laks udgør en isoleret stamme, da den ikke bliver blandet med laks fra andre områder. Dette går helt tilbage til dengang, hvor Østersøen var en sø, og de danske farvande var den elv, søen afvandede igennem. Dette betyder, at østersølaksen har nogle unikke egenskaber grundet den

Langt størstedelen af østersølaksene har deres oprindelse i den nordlige del af Østersøen. Faktisk stammer cirka 90 % af det samlede smoltudtræk fra elve, der udmunder i den Botniske Bugt, og 75 % af

Laksetrafik

Hug. Når laksen endelig hugger, skaber det fuld aktivitet i båden.

28 Sportsfiskeren

udtrækket kommer fra de to store elve Torneälv og Kalix. Det er langt fra tilfældigt, hvor i havet laksene opholder sig. De fleste vækstpladser for østersølaksen ligger i den sydlige del af Østersøen - fra Øland i nord til Rügen i syd. I havet spiser laksene sild, brisling, tobis og hundestejler. Den præcise sammensætning afhænger af hvilke arter, der er dominerende på de enkelte lokaliteter. Ædepladsernes sydlige placering i forhold til gydeelvene medfører, at der er en masse „laksetrafik“ i Østersøen. Trafikken består af smolt i massevis, der trækker sydpå, og voksne laks der forlader vækstpladser og starter gydevandringen nordpå for at komme til deres opvækstelve i den Botniske Bugt. Med et kendskab til laksenes vækstpladser og trækruter er det muligt for os sportsfiskere at komme i nærheden af disse prægtige og velsmagende fisk.

10 // December 2011


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.