4 minute read
Frivillig begejstring
At sportsfiskere over hele landet har ydet en uvurderlig indsats i arbejdet med at forbedre forholdene i de danske vandløb er langt fra nogen nyhed. Nyt er det derimod, at en minister rejser fra Christiansborg til Nordjylland for at se nærmere på arbejdet. Og at hun tilmed rejser hjem med armene hævet højt over hovedet i begejstring.
Af Jakob Sørensen js@sportsfiskeren.dk
Der er små to timer til, at fødevareminister Mette Gjerskov skal ankomme til det nedlagte Pandum Dambrug ved Binderup Å i Nordjylland. Mens ildsjælene fra den lokale lystfiskerforening er på besigtigelse ved det herlige, lille vandløb, er ejeren af det nedlagte dambrug ved at få fjernet et par hegn, en foderautomat og lidt andet habengut fra området – for der skal jo se ordentligt ud, når der kommer fint besøg fra København.
Minister på minuttet Sekundviseren når ikke at tikke sig til en ekstra omgang, førend ministeren kommer travende ned ad alleen. Gummistøvler og en blå regnjakke viser, at hun er klar til dagens udfordringer. Solen skinner fra en blå, blå himmel, og varmen kommer listende, så snart der ikke lige er en vind i nærheden.
Ministeren hilser pænt på alle de fremmødte, inden hun spankulerer ud på broen og kigger ned i det klare vand. På det punkt minder hun om alle de andre fremmødte – for det er præcist, hvad de også har gjort. Vandet drager.
Forberedt formand Inden ministeren når at falde helt hen ved lyden af det klukkende vand, kalder formanden for Lystfiskeriforeningen Binderup Aa, Johnny Rose, folk sammen og byder velkommen. Han er velforberedt og klar i spyttet, og hurtigt giver han ordet videre. Både ejeren af det nedlagte dambrug, foreningens vandplejeformand, kommunen og DTU Aqua har deres gyldne minutter, førend ordet gives videre til ministeren.
Et kig i åen Men ministeren er ikke bare kommet for at snakke. Hun vil se noget. Og blive klogere. DTU Aqua står klar med elektrofiskeudstyret lidt længere nede ad åen, hvor de to fiskeplejekonsulenter, Finn Sivebæk og Jan Nielsen, er opsat på at vise ministeren, hvad der gemmer sig under overfladen.
Alting tyder på, at ministeren i den grad mener, hvad hun sagde i Binderup den 4. april. Den 12. april skrev ministeren nemlig en klumme i gratisavisen 24timer, hvor hun hylder det frivillige arbejde. Årsagen til hen- des rosende ord er besøget ved Binderup Å. Læs klummen og andre nyheder, hvor Dan- marks Sportsfiskerforbund medvirker på:
www.sportsfiskeren.dk/medieomtale
Næppe har elektroden ramt vandet, før- end den første lille ørred bliver tiltrukket. Den nettes hurtigt, og nettet gives videre til ministeren som står klar på brinken med et „byttenet“ og en spand med vand til det lille kræ. De næste ti meter giver også godt med fisk.
Der er nu lige så meget liv rundt om span- den, som der er nede i spanden – alle vil se de fine, små ørreder. Fiskeplejekonsulenterne fortæller på skift om fiskene, arbejdet med at monitere bestandene og vigtigheden af et godt restaureringsarbejde. Ministeren følger interesseret med, mens hun beundrer en far- vestrålende bækørred. – Hvor er den da bare smuk, udbryder hun. Og den medfølgende folkemængde bakker straks op.
Blandt ørrederne svømmer en bæklam- pret. Den lange, slanke og mystiske fisk får stor opmærksomhed, og en af de fremmød- te skal selvfølgelig vise den til ministeren. Hun har ikke tidligere set en lampret, men hun nævner straks, at det jo er en af de ar- ter, som Danmark har pligt til at beskytte. Et par anerkendende nik fra flere fremmød- te viser, at hun har sat sig ind i tingene.
Gåtur og genudsætning Hele flokken trasker af sted langs den nu snørklede å, hvor snakken spores ind på restaureringsarbejdet i vandløbet. Alle er øjensynligt glade, og stemningen er egentlig utrolig uformel – omstændighederne taget i betragtning.
Som besøgets sidste ærinde når ministe- ren lige at sætte en spandfuld sprælske ørre- der tilbage til deres gemmesteder i åen. Smi- let – og glæden ved at se de små fisk svømme væk – er ikke til at skjule.
På vej tilbage mod ministerbilen takker hun alle for en god dag og kommer med mange anerkendende ord for det store, fri- villige arbejde.
Til spørgsmålet om hvordan ministeren har oplevet besøget, falder svaret prompte. – Glad. Jeg er glad for at se så mange ildsjæle. Og glad for at se, at pengene fra fisketegnsmidlerne går til noget fornuftigt. Her tænker man langsigtet og bæredygtigt og yder en indsats, der kommer alle til gavn. Det kan man da kun blive glad af, siger Met- te Gjerskov og træder ind i bilen for at fort- sætte sin besøgsrunde. n
Saltvandshjulet fra Arc serien:
• 5+1 Rustfri stålkuglelejer • Aluminiumshus • S-kurve system • Aluminium spole • Ekstra stærk bøjle • Linefører med porcelænsindlæg • Og meget mere
Her finder du din SPRO GREJBUTIK www.spro.de/forhandler