7 minute read
Havneørreder
Havneørreder – undervurderet og overset
De danske havne kan være fyldt med havørreder, og fiskeriet er ligetil, så alle kan være med. Alligevel er fiskeriet ikke specielt populært, selv om det er særdeles effektivt. Tag med på havnerundfart, og bliv klar til havneørrederne.
Af Klaus Balleby kb@sportsfiskeren.dk
Der findes næsten 500 havne og kilometervis af moler ved de danske kyster, og nogle virker i perioder som rene havørredmagneter. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at havørredfiskeriet på havnen ikke er mere populært. Ved første øjekast er havnen måske ikke den største naturoplevelse, men lader man blikket falde langs bolværket og ned under vandoverfladen, så er oplevelsen pludselig en helt anden. Bolværk, pæle og molesten er broderet med en farverig blanding af muslinger og tang, der er levested for et mylder af småfisk og rejer.
Havnebassinernes dybe vand huser ligeledes i perioder store mængder af sild, bris-
ling og tobis, der alle er attraktive fødeemner for de større havørreder.
Med andre ord er havnen et stort spisekammer for kystens ørreder og derfor det oplagte fiskested for lystfiskere med hang til havørreder. Det er tilmed let at komme til, og alle kan få noget ud af fiskeriet – ung som gammel, rutineret som nybegynder. Og så skader det jo ikke, at gennemsnitvægten på havneørrederne ofte er større end den, man finder på kysten.
Naturlig agn rykker Havneørrederne kan fanges på de samme kunstagn, som benyttes ved traditionelt kystfiskeri, men fiskeri med naturlig agn – som tobis, brisling, rejer samt regn- og børsteorm – kommer virkelig til sin ret på havnen. Det er en sjov og effektiv fiskeform, som her er let at styre. Med to forskellige rigs er du godt dækket ind til agnfiskeriet – et spinnerig og et flådrig (se illustrationer på side 68).
Hotte hjørner En af de mest sikre pladser på havnen er hjørnerne, da det ofte er steder, hvor koncentrationen af byttefisk og dermed havørred er størst. Er der store stimer af fødeemner som brisling og tobis i havnen, kan du næsten være helt sikker på, at de ikke er alene – havørrederne er lige i nærheden, og fisker du på kanten af stimerne med byttefisk, er der ikke langt til succes.
Ofte trækker havørrederne langs molekanter og render, så det kan også være en god idé at fiske tæt op af disse.
Ørrederne bevæger sig meget i deres søgen efter føde, så det kan være givtigt at skifte plads, hvis der ikke sker noget. Nøjagtig som ved normalt kystfiskeri.
Havnen kan fiskes året rundt, men det bedste havørredfiskeri findes ofte i det sene forår og igen i efteråret. Specielt maj og juni er spændende måneder på havnen.
Husk nettet Husk et stort net på minimum halvanden til to meter, hvis du vil have din drømmehavørred sikkert op på kajen. Den lektie lærte jeg selv en dag, hvor fangstnettet lå hjemme i bryggerset.
Efter blot en halv times fiskeri på havnen hang jeg nemlig i én hånd i en jernbøjle på siden af et to meter højt bolværk og prøvede febrilsk at håndlande en 5-kilos havørred med den anden hånd – alt imens en venlig Bosnier stod med min fiskestang i hånden på kajen over mig og forsøgte at styre fisken inden for min rækkevidde. På mirakuløs vis lykkedes det at lande fisken, men jeg har ikke glemt nettet siden, og gør det forhåbentlig aldrig igen.
Nettet – og gerne et knudeløst et af slagsen – er samtidig den mest skånsomme måde at lande havneørreder, som skal genudsættes.
Uundværligt. Der er ofte langt ned til vandoverfladen på havnen, så husk et langskaftet net
Find din havn Der er selvfølgelig nogle havne, som er bedre end andre, hvis man vil fange havørreder. Specielt havne i nærheden af gode havørredvandløb er et besøg værd. Ved disse havne finder man havørreder stort set hele året. Det gør flere østjyske havne til oplagte fiskepladser.
Som tommelfingerregel er alle havne med en dyb sejlrende ud til dybere vand dog attraktive – specielt på kyststrækninger som traditionelt holder mange tobiser og brislinger. Havnene er i perioder spækket med byttefisk og holder fiskene indenfor et veldefineret område i længere tid.
Havørredfiskeriet på de vestjyske havne og moler er af en eller anden grund svært. Man ser fiskene, men de kan være super-svære at fange.
De små og middelstore havne har et mindre antal bassiner og er derfor lettest at overskue. De store havne kan være gode, men kræver ofte mere benarbejde, hvis det helt rigtige hjørne skal findes.
Respekter reglerne Havnen har mange brugere og er tilmed en arbejdsplads for nogle, så vis hensyn, når du fisker på havnen. Respekter regler og skilte, hvor irriterende de end måtte være.
Efter terrorangrebet den 11. september 2001 er en del attraktive havnepladser desværre blevet afspærret på grund af terrorsikring, men der er heldigvis stadig mange fine pladser tilgængelige. »
Bonusfisk
Det behøver ikke være en havørred, som hopper på krogen i havnen. Fra maj-juni og frem til august-september er makrel og hornfisk også flittige gæster, som gerne tager en brisling eller tobis i forbifarten. Torsk kan også blande sig i fangsterne stort set hele året.
Flådstop
Glideflåd, maks 11 g
Udstyr til havnen
Brug lette spinnestænger på 8-10 fod med en kastevægt på 5-30 g og et fastspolehjul med 0,13- 0,17 mm fletline eller 0,25-0,30 mm monofilline. For kraftigt grej reducerer chancen for at overliste de til tider kræsne havørreder. En klud, en spand med hank og en snor på 5-10 m er også uundværlig. Børnenes dafnienet kan med fordel bruges til fangst af levende rejer i tangen langs bolværket i sommerhalvåret. Så har man altid friske rejer, hvis det glipper med at skaffe tobis eller brisling.
Spinnerig
Hovedline
Svirvel Hovedline
Stopperle synk, maks 11 g Svirvel
60-70 cm 0,30 mm monofil
3-5 g synk
Tre- eller enkeltkrog
Spinnerigget belastes med op til 5 g splithagl eller gennemløbssynk, som sættes foran en enkelt- eller trekrog monteret med agnen. Kast ud og lad agnen synke 5-10 sekunder alt efter dybden i havnen – jo dybere, jo længere tid skal du vente. Herefter spinnes ind i et varieret, roligt tempo. Forsøg at fiske agnen cirka midt i vandsøjlen og lav gerne små spinstop undervejs. Hugget mærkes ofte som en rolig opstramning. Lad havørreden få 2-3 sekunder til at sluge agnen, inden der gives tilslag. Det er ikke usædvanligt, at hugget falder, mens agnen synker til den ønskede fiskedybde.
60-70 cm 0,30 mm monofil
Tre- eller enkeltkrog
Flådrigget er mere afslappende at fiske med end spinnerigget, men det er fuldt ud lige så effektivt. På dage, hvor havørrederne er lidt kræsne, kan en levende tobis, brisling eller reje, fisket på flåd, faktisk være det eneste, som dur. Brug et glideflåd, der kan bære op til 11 g og en gummistopper – så er det hurtigt at ændre fiskedybden. Sæt som udgangspunkt fiskedybden på halvanden til to meter, og øg dybden, hvis det ikke giver gevinst. Et godt tip er at løfte stangen og hive agnen op i vandet en gang imellem. Det har ikke så få gange udløst hug fra en kræsen havørred. Når flåddet forsvinder, skal du vente cirka fem sekunder, inden du giver tilslag. Med lidt øvelse er det muligt at fiske aktivt med spinnerigget og have en stang med flåd liggende ved siden af. Så er der noget at lave og noget at kigge på. Risikoen er, at der pludselig er hug på begge stænger på én gang.
Reje
Spin og flåd: Kroges med en enkeltkrog str. 6-8 i et af de bagerste led. Levende rejer fisker bedst.
Rio Gallegos Waders kr. 3.499,–
1.
2.
Tobis
Spin: Kroges med en trekrog str. 6-8 nedefra mellem næseborene. Friske agn sidder bedst fast på krogen. Flåd: Kroges i nakkeskindet lige bag hovedet med en trekrog str. 6-8. Friske tobiser fisker bedst.
Brisling
Spin: Kroges med en trekrog str. 6-8 nedefra mellem næseborene. Friske agn sidder bedst fast på krogen. Flåd: Kroges i nakkeskindet lige bag hovedet med en trekrog str. 6-8. Friske brislinger fisker bedst.
Regn- og børsteorm
Flåd: Fisker bedst på flåd og kroges et par gange gennem den forreste del af kroppen med en enkeltkrog str. 4-6. Lad gerne en lang, lokkende ormehale hænge. 3.
4.
5.
6.
1. Innovative suspension system 2. Inside waterproof pocket 3. Removable knee pads 4. Exterior seam reinforcements 5. Abrasion resistant scuff zones 6. Wool-lined neoprene booties