Skrub ud og fang en flad ARTIKEL

Skrub ud og fang en flad

Efter gydningen er skrubberne for alvor i bidehumøret, så nu er tiden inde til at tage familien i hånden og smutte på skrubbefiskeri.

Af Lars Østergaard Jensen loej@sportsfiskeren.dk

I løbet af maj begynder skrubberne igen at få sul på kroppen efter gydningen. Fiskeriet er både sjovt, afslappende og nemt at praktisere både fra land eller fra molen. De velsmagende skrubber er de fleste steder nemmere at komme på skudhold af end rødspætten, der foretrækker dybere vand. Specielt i foråret kan man ofte finde dem helt inde i kystens badekar, hvor der er et mylder af småkravl. Skrubben træffes gerne meget længere ind i fjordens brakvand end ising og rødspætte, og især mindre skrubber svømmer nu og da langt op i åerne.

Mens ising og rødspætter foretrækker sandbund, så ynder skrubber en mere blandet bund med sten, grus og blæretang, og hvis der også er en muslingebanke i nærheden, kan man næsten være sikker på at træffe skrubben hjemme.

Aktive hugperioder Man kan ofte opleve hugperioder af en eller måske to timers varighed afbrudt af længere hvileperioder hos fiskene. I de aktive perioder svømmer fladfiskene meget aktive omkring. Ved solnedgang kommer de tit ind på lavt vand eller jager højere oppe i vandet. Om sommeren kan man være heldig at se fladfiskene jage oppe i overfladen i skæret fra lygter på molen.

Ofte udløses bideperioden af tidevandet – men hvis strømmen er alt for kraftig, kræver det dog for megen energi af fiskene at jage, hvorfor de søger ned på bunden, indtil strømmen aftager. I ventetiden lægger fiskene sig på bunden og holder udkig efter fødeemner, der af strømmen føres indenfor rækkevidde. Man kan altså sagtens friste dem med en lækker børsteorm, men det er da vigtigt at fiske aktivt og spinne forfanget ind med indlagte pauser og afsøge et større område.

Her og der. Skrubben findes over hele landet, og den fanges på både dybt og lavt vand. Så der findes med sikkerhed en god skrubbeplads tæt på dig.

Skrubber, ising og rødspætter kan være meget livlige og aktive, hvis vandtemperaturen er passende. Før i tiden troede jeg, at fladfisk blot gemte sig på bunden og lurepassede på føden, men den fordom fik et skud for boven, da Henrik Holleufer, skipper på Neptun, viste mig sine spændende undervandsoptagelser af en hel flok fladfisk, der med største lethed svømmer et forfang op, mens kutteren hastigt driver med strømmen. Se Henriks fantastiske optagelser her:

www.sportsfiskeren.dk/video/et-kig-i-havet

Næse for mad. Skrubben finder sit bytte ved hjælp af sit skarpe syn og sin fine lugtesans.

Skibenes skruevand giver ofte bid Skruevandet fra skibe hvirvler smådyr op fra bunden, hvilket fiskene ikke er sene til at udnytte. Fiskeriet kan være vildt nogle minutter, indtil der igen falder ro over området.

Fra kysten med enkle grejer Alle kan være med, når det gælder skrubbefiskeri fra kysten eller molen. Faktisk behøver man ikke mere end sin almindelige spinnestang, et passende fastspolehjul med 0,30 mm nylonline eller en 0,15 mm fletline. Derudover skal man blot investere i et par færdige sandormeforfang med to kroge og et lod på 25 – 50 g alt efter vanddybden og strømmen. De billigste forfang til omkring en tier rækker som regel fint. Man kan eventuel gøre dem ekstra attraktive ved at løsne krogen og klemme et par perle eller farvede knapper på tjavsen overfor krogen.

Når man har kastet forfanget ud, strammes linen, og man venter nu blot på, at fiskene hugger – hvilket nærmest mærkes som små, elektriske stød i stangtoppen og linen.

Man skal ikke give tilslag straks. Vent i stedet 5-10 sekunder, indtil fiskene igen mærkes i linen eller stangen. Nu behøver man blot at spinne ind uden tilslag og trække fisken på land.

Hvis man efter et par minutter eller fem ikke har mærket noget, kan man prøve at spinne forfanget et par meter ind og afsøge et større område. »

Lange surfstænger og chokliner Til det gængse kystfiskeri eller molefiskeri klarer man sig fint med sin almindelige allround spinnestang. Men nogle steder – ikke blot på den jyske vestkyst – er det en fordel med lange kast. Her vælges en længere surfcaststang, der også kan håndtere tungere kastevægte til dybere vand og modvind. Ved de åbne kyster ud mod Kattegat og Nordsøen eller de lange vestjyske moler vil en mellemsvær surfstang på 11- 13 fod med en kastevægt op til 150 g være velegnet. De fleste foretrækker et stort fastspolehjul og 0,30 mm line, der giver lange kast. For at undgå ulykker og linebrud skal man huske at binde en kraftig slagline på mindst 0,60 mm nylon, der når et par omgange omkring spolen. Knuden mellem linen og denne chokline skal laves så nøjagtig og glat som muligt.

Stangholdere Under fiskeriet kan man enten holde stangen i hånden eller stille den fra sig i en stangholder. Ofte kan man nøjes med at kile stangen mellem et par store sten, eller man skærer sig en simpel stangholder af en y-formet gren. Vil man ikke nøjes med det, kan man lave en fornem, men billig stangholder af et plastikrør skåret til en længde af trekvart meter og en diameter, så stangen passer ned. Røret stikkes ganske enkelt ned i sandet. Til fiskeri med lange og kraftige surfstænger er det bedre fra starten at investere i en solid stangholder. n

Ising

Kend forskel på skrubbe, ising og rødspætte

Ved første øjekast ligner fladfiskene hinanden, men det er nu ikke så svært at kende forskel på skrubbe, ising og rødspætte.

Rødspætter kendes på deres klare, røde pletter. På større rødspætter kan der også være en hvid kant omkring de røde pletter.

Skrubber kan have røde pletter, der dog gerne er mørkere end rødspættens. Efter fangsten falmer skrubbens pletter som regel. Skrubben kan skifte farve efter bunden, så der kan være store farvevariation. Skrubben føles ru, når fingeren føres fra hale til hoved – modsatte rødspætte og ising, som er glatte. Skrubbens hvide underside (blindsiden) har ofte mørke pletter eller plamager.

Ising har en glat, slimet overflade uden benknuder. Isingen kendes allerbedst på sidelinien, der slår en kraftig bue over brystfinnen.

Fiskeri forbudt

Ved mange større industri- og færgehavne gælder strenge regler for adgang og fiskeri, så derfor er det vigtigt at indhente information hos havnemyndighederne. Mange gange kan den lokale grejbutik hjælpe med oplysninger om de lokale regler. Også ved mange mindre havne, marinaer og moler kan der være forbud mod fiskeri, så tjek altid før fiskeriets start. Og endelig skal man huske at rydde op - ikke blot efter sig selv men også gerne efter andre. Mange steder flyder fiskepladsen med affald i form af brugte fiskeliner, emballager fra forfang og sandorm, løse kroge og øldåser. Agn til skrubber

Børsteorm er nok den mest anvendte agn til fladfisk, som kan købes i mange grejbutikker. De sidder bedre fast end sandorm, men kan være nogle livlige bæster at håndtere, og de største kan sågar bide. Krogen skal 2-3 gange igennem børsteormen og ikke trækkes indeni som hos sandorm eller regnorm. Børsteorm holder længere end sandorm og er nok den bedste agn til fladfisk.

Sandorm kunne før købes alle steder. I dag er man ofte henvist til selv at grave eller pumpe dem ude på kysten. Selv om sandorm gemmer sig nede i sandet, afslører de sig selv med deres karakteristisk „pøller“ spredt på bunden. Ved ebbe er ormene nemme at grave frem. Står vandet derimod over „pøllen“ er det nemmere med en almindelig wc-pumpe.

Store regnorm kan man finde hjemme i haven. Den udsender ikke så mange duftstoffer som børsteog sandorm, men de fleste dage tager skrubben gerne en stor, livlig og frisk regnorm – især hvis krogen eller bundtacklet er piftet op med kulørte perler.

Strandsnegle lever overalt på sten eller pæle i strandkanten. 2-3 snegle rækker til en krog efter man har pillet dem ud af deres huse. De kan redde dage, når man ikke kan skaffe andre agn.

Blåmuslinger er meget fine agn til skrubber og er ofte nemme af finde. Ved ebbe kan man samle dem på muslingbanker blot ved at bukke sig. Man åbner muslingen ved at føre en kniv hele vejen rundt, hvor de to skaller mødes. Endelig kan man jo tage en portion levende og helt friske blåmuslinger hjem i køkkenet og tilberede dem som supplement til skrubberne.

Sildestrimler er måske ikke helt så effektive til fladfisk som børsteorm, men absolut rare at have med som reserve. Sildestrimler fanger bedst, når man fisker sit tackle aktivt. Sildestrimlerne bliver hurtigt udvandet og skal ofte udskiftes. Strimlen føres 2-3 gange ind over krogen og bindes eventuelt fast med et stykke tråd i krogøjet, så de ikke så nemt glider ned mod krogbøjningen. Specielt lidt større skrubber er glade for en livlig ført sildestrimmel.