Skrub ud og fang en flad Efter gydningen er skrubberne for alvor i bidehumøret, så nu er tiden inde til at tage familien i hånden og smutte på skrubbefiskeri. Af Lars Østergaard Jensen loej@sportsfiskeren.dk
I løbet af maj begynder skrubberne igen at få sul på kroppen efter gydningen. Fiskeriet er både sjovt, afslappende og nemt at praktisere både fra land eller fra molen. De velsmagende skrubber er de fleste steder nemmere at komme på skudhold af end rødspætten, der foretrækker dybere vand. Specielt i foråret kan man ofte finde dem helt inde i kystens badekar, hvor der er et mylder af småkravl. Skrubben træffes gerne meget længere ind i fjordens brakvand end ising og rødspætte, og især mindre skrubber svømmer nu og da langt op i åerne. Mens ising og rødspætter foretrækker sandbund, så ynder skrubber en mere blandet bund med sten, grus og blæretang, og hvis der også er en muslingebanke i nærheden, kan man næsten være sikker på at træffe skrubben hjemme.
Aktive hugperioder
Man kan ofte opleve hugperioder af en eller måske to timers varighed afbrudt af længere hvileperioder hos fiskene. I de aktive perioder svømmer fladfiskene meget aktive omkring. Ved solnedgang kommer de tit ind på lavt vand eller jager højere oppe i vandet. Om sommeren kan man være heldig at se fladfiskene jage oppe i overfladen i skæret fra lygter på molen. Ofte udløses bideperioden af tidevandet – men hvis strømmen er alt for kraftig, kræver det dog for megen energi af fiskene at jage, hvorfor de søger ned på bunden, indtil strømmen aftager. I ventetiden lægger fiskene sig på bunden og holder udkig efter fødeemner, der af strømmen føres indenfor rækkevidde. Man kan altså sagtens friste dem med en lækker børsteorm, men det er da vigtigt at fiske aktivt og spinne forfanget ind med indlagte pauser og afsøge et større område.
Her og der. Skrubben findes over hele landet, og den fanges på både dybt og lavt vand. Så der findes med sikkerhed en god skrubbeplads tæt på dig.
36 Sportsfiskeren
Skrubber, ising og rødspætter kan være meget livlige og aktive, hvis vandtemperaturen er passende. Før i tiden troede jeg, at fladfisk blot gemte sig på bunden og lurepassede på føden, men den fordom fik et skud for boven, da Henrik Holleufer, skipper på Neptun, viste mig sine spændende undervandsoptagelser af en hel flok fladfisk, der med største lethed svømmer et forfang op, mens kutteren hastigt driver med strømmen. Se Henriks fantastiske optagelser her: www.sportsfiskeren.dk/video/et-kig-i-havet
4 // Maj 2012