Under overfladen

EU vil stoppe finnefiskere

EU’s fiskeriministre er blevet enige om at lukke et lovhul, der har kunnet bruges af skruppelløse fiskere, der klipper finnerne af hajer og smider resten ud igen. Hajkød er ikke meget værd, men hajfinner er en både dyr og efterspurgt delikatesse i Asien. Tidligere har man fanget hajerne, skåret finnerne af og smidt resten af fisken ud. Den praksis vækker vrede i Vesten, og stadig flere lande indfører restriktioner mod hajfinner – og fiskemetoden, som kaldes „finning“. I dag har EU et forbud mod „finning“ – men det har været svært at håndhæve, fordi det har været tilladt at lande fisk og finner for sig. Det hul lukkes nu, ved at fiskerne skal lande både finnerne og resten af hajen.

Hajfiskere i karambolage med badegæster

Hvor smart er det lige, at ivrige lystfiskere fodrer med ituskårne fisk for at lokke hajer ind til stranden – når selvsamme strand også bruges som badestrand? Det slagsmål – mellem fiskere og badegæster – er for tiden i fuld gang i Bonita Springs i Florida, hvor et flertal i byrådet vil have stoppet fiskernes praksis med at fodre hajerne ved Little Hickory island. Fiskeriet i Florida bliver reguleret af Fish and Wildlife Commission, og her siger biolog Aaron Podey, at det ikke er en udbredt praksis at fodre fra stranden – og at der ikke er konkrete eksempler på, at hajangreb skyldes lystfiskernes fordring. En af Bonitas lystfiskere, Eddie Challinor, er stærk modstander af et forbud. – Jeg har aldrig set nogen fodre med fiskestykker, hvor der er badegæster. Vi prøver alle sammen på at flytte os fra steder, hvor folk svømmer. Men jeg vil ikke have, at dette udvikler sig til, at vi mister flere rettigheder, siger han til news-press.com. Milliarderstatning for olieudslip Olieselskabet BP har indgået forlig om en milliarderstatning efter det store olieudslip i Den Mexikanske Golf i 2010. Forliget betyder, at BP skal betale omkring 46 milliarder kroner til fiskere, hotelejere og andre næringsdrivende, der har mistet indtægter som følge af forureningen. Udslippet betød, at mange fiskeguider, fiskere, hoteller og andre, der lever af naturen langs Den Mexikanske Golf, i en lang periode var uden indtægter, fordi fiskeriet og naturen var kollapset. Pengene kommer fra den fond på 20 milliarder dollar, som BP har lavet til at håndtere erstatninger efter udslippet, der varede 87 dage. Forliget ændrer ikke ved, at USA’s regering også har lagt sag an mod BP og andre selskaber involveret i ulykken.

Spansk politi slår til mod ålemafia

Det spanske Guardia Civil har afsløret en kriminel organisation, der hvert år har smuglet omkring fem tons glasål ud af landet. Guardia Civil har anholdt 14 personer i sagen, hvor der også er beslaglagt 1500 kg glasål, der anslås til at have en værdi af 1,6 millioner euro. Ifølge det spanske politi har gruppen købt ål i Portugal og via forfalskede papirer eksporteret dem til opdrættere i Asien. Sagen er opklaret ved hjælp af bulgarsk politi, da ålene først er blevet solgt til et selskab i Sofia, inden de er sendt videre til endestationen i Asien. Ålen er truet af udryddelse, og selv om det stadig er tilladt at fiske efter arten i de fleste europæiske lande, er den beskyttet af CITES, og det er ikke tilladt at sælge glasål til lande uden for EU.

Ifølge spanske medier kan de små ål opnå priser på op til 10.000 kr kiloet.

Lystfiskeriet er fyldt med sociale gevinster

De fleste danske kystfiskere har prøvet at finde stumper af løsrevne net, der flyder rundt ved kysten eller måske er skyllet i land. Den slags „spøgelsesnet“ findes i store mængder i havet, hvor de er en alvorlig belastning for bestanden af fisk, fordi de kan fiske videre i mange år efter at de er blevet mistet. Men nettene ved de danske kyster er småkravl sammenlignet med det spøgelsesnet, som de australske myndigheder sidst i marts fangede på Ashmore-revet. Efter en storm drev nettet ind i Ashmore Marine Park, hvor det satte sig fast på et af de ydre rev. Heldigvis blev det hurtigt opdaget, og besætningen på skibet „Ashmore Guardian“ fik det hevet ombord og sejlet i land. Inde på land blev nettet tørret og vejet, og med en vægt på 1500 kg var „Da jeg for alvor begyndte at fiske, hang jeg ud med den forkerte slags mennesker. Jeg havde to valg: Enten at tage på fisketur eller at tage stoffer. Jeg valgte fiskeriet. Det er godt at give unge mulighed for at fiske, for det giver dem flere muligheder“. Citatet stammer fra den britiske rapport „Fishing for Answers“, som beskriver de sociale og samfundsmæssige effekter af lystfiskeriet. Rapporten er betalt af den britiske pendant til tipsmidlerne, og efter tre års arbejde kunne de tre forskere bag den fremlægge resultatet her i foråret. I et af de seks kapitler fremhæver rapporten blandt andet, at lystfiskeriet er effektivt, når det gælder om at hjælpe unge med at få en bedre personlig og social udvikling – såsom uddannelse, arbejde og et liv uden kriminalitet. Detaljerne i rapporten er alt for omfangsrige til at gå i dybden med her, men den er fyldt med interessante betragtninger, som kan vise sig værdifulde også for danske foreninger, der arbejder med unge. Hele rapporten kan hentes gratis på www.anglingresearch.org.uk – og der kan

Australiere fanger enormt spøgelsesnet

hentes yderligere inspiration hos Get Hooked on Fishing på www.ghof.org.uk nettet det største spøgelsesnet, der er set i mange år i Australien. Nettet er nu skaffet forsvarligt af vejen, så det ikke gør mere skade.

Kæmpetorsk fra Nordnorge

Morten Hvam har haft heldet med sig de seneste to år: I 2011 fangede han en kæmpetorsk på 36,74 kg, da han fiskede fra Fiskarboden Jakt og Fiskecamp på den nordnorske ø Sørøya, som også bliver besøgt flittigt af danske havfiskere. Fisken blev årets største hos det norske fiskeblad Alt om Fiske – men det var ikke nok for Morten Hvam, som i marts var tilbage på fiskecampen. Morten og hans venner fandt stortorsken allerede på den første fiskedag, og de havde fået godt med fisk på til 20 kg, da Mortens 600 g Svenskepilk blev taget af en stor fisk 35 m under båden. 12 minutter efter kom kæmpetorsken til syne ved båden, og efter en udmattende kamp for at hive fisken ombord i den gyngende båd, kunne holdet ræse hjem til fiskecampen, hvor vægten først faldt i hak ved 41,72 kg. Fisken, der var 147 cm lang og målte 114 cm om livet, er anmeldt som ny europarekord.

Et visuelt mesterværk om laks og natur

„Til slut vil vores samfund ikke alene blive målt på, hvad vi har skabt, men også på hvad vi har undgået at ødelægge.“ Disse ord fra John C. Sawhill har været omdrejningspunktet for den nye film: Gaula – River of Silver and Gold. Filmen har netop haft premiere den 21. april. Gaula er en af verdens bedste lakseelve. Den er endnu ikke ødelagt af kraftværker og forurening. Laksestammen er stor og stærk, og filmen er en hyldest til den vilde natur og et unikt eksempel på, hvad naturen kan tilbyde, hvis man undgår at ødelægge den. Der er tale om et visuelt mesterværk med filmoptagelser over og under vandet, som ikke er set tidligere. Blandt andet har man til optagelserne fået specialbygget en fjernstyret helicopter, der giver filmen nogle helt vilde optagelser henover elven. Man kommer også med under overfladen, og ser fantastiske optagelser af laksen. Daniel Göz er filmmageren på projektet og kendt fra sin prisvindende film om tarponfiskeri: Tapâm. Han fortæller, at gaulafilmen har været meget hårdere at filme end Tapâm. – At få de helt rigtige sekvenser i kassen, hvor man ser hugget, fighten og landingen har været ekstremt udfordrende. Vi filmede ofte 18 timer i døgnet, men ved midsommmer er der jo lyst hele tiden, så vi kunne fiske og filme 24/7, siger Daniel Göz. Gaula – River of Silver and Gold udkommer i Danmark på DVD og BluRay sidst i april. Se mere: www.fluefiskeri.dk