Sportsfiskeren 01 1930 by Danmarks Sportsfiskerforbund

1 O. L

SPO ORGAN

DANSK

f ti

h.Ut

J".

li'

SKEREN S POR'rSFISKERe ' . ~'-::::-;~~;l."

..-~,......:'"..,.-:

1. Januar 1930.

Mitchell Henry entrer Kutteren efter vell ykket Fisketur.

- 't~

.... ,- -_......~-

,;::f=:=7; ~- !~::- ,-'

Nr. 1.

.:..t. '

SPORTS-FISKEREN

1930

'lU svandt der atter et AaI' det 4de i Dansk ' er Skyld heri, men den almindelige Udvikling, og' . " Sportsfiskerforenings Historie. Som uet l,n aalte ' havde ikke Sportsfiskerneorgahiseiet sig, vilde ventes, har · den paa Generalforsamlingen i ' ~kande fleste ~f de Fi;;;keV:a'nde, hvor ' der ',ln~ kan fiskes for ' der.borg , vedtagne Kontingentforhøjelse haft e~J!~l en besked,e n Betaii.i!g" hav~e ' været stykket uu paa Udmeldelser af Foreningen til. Følge, saaledes ; t priyate Hændet til \ilJfii : Pdser, :,:, ' , ~1edleriistallet nu, trods betydelig ' Tilgang al , nye" ' Og derfcir~il ' vi : ~lge: ": Dan L6~~lforenmger, lej Medlel1hner, kun er praktisk talt det sammc...-:sPJll i '1':. i',:' disses Nav:n 'såtriiri~~ha;i:r~ende 'St~ækninger af FiFjor :pa~ denne Tid, nemlig godt 900, " '" . s1<evan(1' ogsøgatlDr.b~dre,'- dis~e'.\req Fredning ' og ' Irnidl~rtid faar vi trøste os m ed, at selvom KvanYngelndsætning, ' kom} i :,~Kotitak't , ~eci :Lodsejerne og tit~tenel- forringet er Kvaliteten sikkert tils,;arendc gør dem interesseret l' S'a.g~n, saaatvi har ct e m i forbe(ir~t: : og , vi tror ikke, at vi for dybt skal be:. , Ryggen,' na~r" vi sbL1P:"fluer~':: paa .Lovgivningsmagten gr.æ~~:' .Ta~)et af de Medlemmer, der ' ikke , vil ofre, 8 Lil Ferskvandsfiskeriehi ' Forhe9.ring,' Kron~r: '0111 Aare1 paa vor Sag. n aa r de owulikøbet" , ' Al det sidstelkk~ bHv~r no:ge~ ' helt let Sag, maa faa!~ ,eL ~I;ed lemsbl~d, der efter de flestes Mening vi alle vær~ klar over ~~ '~d~e( el::; ikke gjort med ' at rige~igl . er; Pengene værd. udiwbejde Lovforslag,o·g.:iildsende' disse til Ministeriet .rS-elvf?lJl. det i1aturligvis er rart at have mang<~ fFiskeridirektoratet); '. th.i . at F{skerimyndighederne ' Medl~mii1ei'; i Foreilingen, er det dog m~re vigtigt .' skulde tage større Hensyn' til ' en forholdsvis lille ~ at :.Jæ~e \~n. Kreds,' der staar fast om og tror ,paa vor ' Flok Sportsfiskere~ ' ønsker, tør. man vist ikke vente; Sag'· og Cl': villige til at bringe rimelige . ()fre for den, .m'en . heldigVis 'er vorFor,enJI~:g' ingen politisk For, Det vigtigste af, hvad Foreningen hidtil har foreening - tværtimod, ~( har dygtige og interesserede tagel sig. er der .gjort Rede for i vort Mealemsblad, Medle:nmer i alle Sa~fundsJ~g og af alle politiske Bekendelser, og . vil ~alle ,. de Medlemmer, der har og efterllaanden som' de Opgaver, Bestyrelsen arbej({er med, bringes til Afsluti1ing, ,:ll dette ogsaa Kendskab til Rigsdags;n~nd,.paavirke disse til Gunst blive bekendtgjort. . for vor Sag, og kai! , vi , endvidere faa Støtte fra ~killde nogen være fyldt med , Utaalmodighed LodSejernes Side, 9-a' skal vi:' nok 'ad Aare tau taale- 1er j? ikke skulde kU~~le runUTles i . eri Fisl\erlige Vilkaar for vor: Sport ·. sjæl} -,-. ,;il vi. erindre om, at "Dallsk Sporlsfisker'SLaa derfor fast- om D. ~" betal den ringe Skærv, 1 fore:piIlg' " kun er en Purk paa 3 /2 Aar, og .,kulde. der er nødvendig for :Foreningens og Bladets Trivsel, nogens I:rukommelse svigte med Hensyn :lil de ' opog har du en Ven elle~ Bekendt, der er Sportsfisker, naaJde R~sultater :..-. ' hvilket vel ogsaa er umuligt ; ' men ikke Medlem af. D.. S., ( og dette har 'vi vist alle), san søg at gøre hambegriheligt, at han' ikke ' kan iaH :Fald~ besl~yld,es Sportsfiskeren ofte f~r, at hans eg~e Re~ultater vol{ser lliedAm'ene - vil vi sige: være bekendt ikke åt'støtte et Arbejde, som hlm Se ~fter, i', \'ort Blad, og De vil se, ' at selvom Purad Aare vil være med ·til at høste Frugten af, og tror ken p,p~ke . er el Vidunderbarn, har han dog udført han ikke paa Result'at~t, da bør han alligevel støtte et g~dt og støt A\'bejde og opnaaet riere gode Re- ' , Forsøget. sult4ter. .f I Haab om en ly~ Fremtid for D. S. ønsker vi ~f;il~, hører 'oft~ 'fremsat den , Mcnjng, at "D~nsk vore Medlemmer et godt , Nytaar og mange tornøje- Spof;tsfiskerfore,nillg" har skadet Sportsfishrnes Sag lige Oplevelser i "Matk'en" ' i det kom~ende Aar. dervrd, at' der nu skal betafes paa Steder, uvor man P. B. V. før kun~e ' fiske , gr.atis, " --- ' .. 'K B. fr.erLil:maa vi 'sige Nej Qg atter N ej! Sigu:tcl li ansen. pe't ', er ikke " Dansk Sporlsfiskerforening':, der

;

•

·"1

•

.. '

•

SPORTS-FISKEREN .

1930

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . II • • • II 1.1 • • 1 • • • I I ' • • • 1 II • • • • • II • • • • • • • • • • • • • • • • • • • II II • • • • • • • II II • • • 1 • • ' • • • • • II • • • • • • • • • • • • I I ' . . . . . . . " • • • 1'1"

• • • II II . . . .

8PINDJ)1F1 FOR BEGYNDERE Sv. Lauesgaard.

(Eftertryk ikke tilladt.)

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 • • • • • 1 . 1 • • • 1 • • • • • • • • • • • • • • • • • • 11 • • • • • • • • • • • • • •

Afsøgning af Fiskevandet. Har man først ved nogle faa Ganges Øvelse i Kast med Blykugle opnaaet · den fornødne Færdighed i at behandle Stang og Hjul, kan man gaa over til den egentlige Praksis. Begynd med at fiske et Strømløb, her er Operationsfeltet bedre afgrænset og mere afvekslende end i en Sø eller lignende. Tænk foreløbig ikke saa meget paa at fange Fisk som paa at lave smukke, rolige Kast i god Stil og af Middellængde 15 til 20 Meter. Søg Vandet af som Haretrampet:en en Pløjemark, Meter for Meter. Først et Kast e1ler to 'nedad langs med din egen Bred; maaske er du heldig og faar Nap med det samme omtrent ved om egen F od af en Fisk, der ikke er bleven sky ved at se <lig lave dine første Kast ud over Strømmen. Saa et Kast paa skraa ned ad Slrømmen - maaske over til anden Bred - og vind Spinderen ind med Stang og Line i samme Linje. Et Kast eller to endnu mere skraat og saa gaar du et Par Skridt frem og overfisker paa den Maade hele Vandet. Metoden er prosaisk men særdeles gavnlig,. du har foreløbig tilstrækkelig Spænding af at undgaa Bundbid, og du opsamler bevidst og ubevidst nødvendige o·g nyttige Erfaringer og lærer dit Fiskevand at kende. Selv den erfarne Strømfisker maa fiske en h~m ukendt Aa paa lignende Maade, men han bruger sine øjne, og tidligere Oplevelser og Erfaringer om, hvor Fisken helst opholder sig, leder ' hans Kast. J eg er ingen Ynder af mange Ord, naar jeg fisker, men møder jeg en stedlig Jyde ved et Fiskevand, saa taler jeg med ham. Jeg ønsker ikke at være uvenlig. og ,jeg ved, han finder det uvenIlgt, hvad han kalder "sært", hvis vi ikke veksler Meninger om Vejr og Vind og Høstudsigter o. s. v. Det kan ogsaa være nyttigt at veksle Meninger om Fiskeri. Jeg mindes fra Karup Aa, at jeg drøftede Aaens Bundforhold m ed saadan en stedkendt Mand, og jeg undrede mig o"ver, at jeg aldrig mærkede Storfisk i det "Høl' , vi stod ved Siden af. Han forkl areae mig, at der netop lit stod en god Fisk der, men den stod næsten altid paa et bestemt Sted nede under en AIhylde langl ude i Aaen, hvor den ikke kunde tages med Garn. Jeg var da klar over, at paa den Maade, jeg fiskede "Høl"et, fik den Fisk aldrig min Spinder at se, men at den kunde fiskes, naar man stod et Stykke ovenfor den og med et langt Kast lod Spinderen "dykke" ned under Hylden. Jeg prøvede med

det samme og fik lige sagt ved tredje Kast, at denne Gang kom Spinderen rigtigt, da en 5 Kilos Blankørred til nogen Forbavselse for os begge huggede til og blev lykkeligt landet. Efter et muntert Tobakshvil skiltes vi, jeg en Erfaring rigere. Hvis du ser en erfaren Spindefisker ved en Aa, han kerlder, saa iagttag ham nøje, men gør det med Takt del er ikke vist, han føler sig behagelig berørt ved at være Genstand for Ia..~tagelse. Læg Mærke til, hvorlede~ han hurtigt gaar forbi det mindre indbydende Vand, maaske med et enkelt ligegyldigt Kast nu og da. Men nu nærmer han sig et "Smørhul", et Høl, hvor han mangen Gang har taget Fisk; midt i staar der tit en god Fisk, men der hvor Strømmen skærer ud ar Bøllet og har hulet ud dybt under Brinl,en, der sl.aar altid Fisk og hvorfor ikke i Dag den 8 Kilos blanke Ørred. Tøvende, forsigtigt nærmer han sig, trækker op til en Stand som en Sætter, maaske gaar han ned paa det ene Knæ. Han gør sig lille og lidet synende, passer paa, at hans Skygge ikke falder paa Vandel , og nu flyver Spinderen ud og gennemsøger HøBet, systematisk, lang~ med Bredden, paa tværs, lidt dybere, lidt langsommere - ingen Bid. Men nu bliver Kastet langt, helt ud af Høllet flyver Spinderen og langsomt kommer den tilbage, Strømmen presser den ind imod Brinken, dybt ned, der hvor han ved, Storfisken staar, nu fører han Spidsen langsomt ud fra Bredden. Det Forsvindingsnummer kan Fisken vanskeligt staa for, der kom et Blink, men intet Nap, den havde været for langsom til at bestemme sig. El nyt Kast paa samme Maade, lidt dybere med Spinderen, lidt langsommere Føring, saa kom ~ap pel, tungt og vægtigt som et Bundbid, ja, vist var del den 8 Kilos. Har du Grund til at tro, at der staar en god Fis!: paa et bestemt Sted, saa opgiv den il,Ke for hurtigt, jeg har ofte kastet en halv Snes Gange til en Fisl. og undertiden skiftet Spinder, før den bestemte sig. Men pas paa, den ikke ser dig, saa taber den Humøret, og det er ikke tilraadeligt at prøve: den men det samme, men maaske en Time senere .. En af mine Venner - Polytekniker og Vestjyde, en udmærket Kombination for en Fisker og forøvrigl en ikke mindre udmærket for en Ven, havde IJa:l , en eller anden utrolig Maade - jeg ved, der er noget, der hedder Integraler - regnet ud eller maaske bare paa vest jydsk Maner sat sig i Hovedet,

SPORTS-FISKEREN

at der skulde staa en Laks i et lille H ul paa et Par Meters Længde, Bredde og Dybde nedenfor et gammelt Stemmeværk lover en halv Time stod han paa samme Sted og gennemspandt Hullet, for saa tilsidst at gennempilke det med Spinderen sink and draw - med det Resultat, at han pilkede en smuk 10 Kilos Blanklaks. Tro skal der t il. Tro paa sin Fiskerly kke, Tro pa[. sin Agn, Tillid til dens Uimodstaaelighed. Er du ikke født Optimist, saa vær stædig. Som l ængst afdøde Francis Francis gør opmærksom paa, er Laksen lunefuld som en ung Pige ; Gang paa Gang giver hun den ihærdige Bejler en Kurv, ja, og men er det,

1930

men der kommer en Gang, hvor hun er paa samme Bølgelængde som han, og Harmonien og Idyllen er der. J eg begik en Anakronisme, thi den lykkelige Francis kendte i kke Radio; udtrykt med andre Ord var hans Erfaring dog den samme. Glem ikke, at den første Betingelse for, at Fisken skal fristes af din Spinder er, at den ser den. Den skal gaa dybt, saa den kommer i Nærheden af Fisken, den skal gaa langsomt, saa Fisken faar Tid at se den - ja, ja, rotere eller wobble skal den selvfølg elig, Fisken maa heller ikke se den altfor tydeligt. (Fortsættes).

~§0 ........,

Om Sta.lling og Sta.llingfiskQl'L Ved cand. polyt. Sigurd Hansen.

Stallingen er langtfra nogen sky Fisk. Har den først vænnet sig lidt til en, generer den sig ikke for at gaa op i Overfladen og snappe Insekter omtrent ved ens Fødder. Derimod er den meget mistænksom, hvorfor det alligevel er af stor Betydning for Stallingfiskeren at holde sig ude af Syne, samt at anvende de finest e Grejer. Navnlig maa Gutforfanget være saa tyndt som muligt, men naturligvis af bedste Kvalitet, da en "kroget" Stalling har stor Tilbøjeligheld til at gaa i Grøde. I stærkt grødefyldte Aaløb bør man ikke bruge Gut af ringere Bæreevne end 1 a 11/2 kg.; men dette er ogsaa tilstrækkeligt, da de største Stallinger som Regel er de roligste. Gutforfangets Længde bør være mindst 2 Meter, og hvis Linen ikke er "tapered" , bør man ovenfor GuUen have et Par Meter ganske tynd Silkeline. Selve Linen kan saa godt være en tykkere olieret Line, hvad der jo letter Udkastet i Modvind. Da Stallingens Mund er meget skør, og dens Bevægelser ofte ret voldsomme, bør Slangen være saa blød som overhovedet mulig, naar man skal kunne kaste mod en nogenlunde stærk Modvind. Hjultypen er ret ligegyldig, dog er det af Betydning at kunne vinde hurtigt ind for at undgaa slap Line; og for det Tilfælde, at det bliver nødvendigt at give Line, bør Hjulets Spærremekanisme ikke være for stram. Selvom der eksisterer andre og mere! dræ])ende Metoder, skal her kun omtales Fiskeri med kunstig Flue, da jeg anser dette for at være den enesle sportsmæssige Metode ved Stallingfiskeri. Om Fluen gælder først og fremmest, at den ikke maa være for stor. Under normale Forhold vil Krog-

størrelse Nr. 11 (Redditeh Skala) være passende. Paa dybt Vand og jJ stærk Blæst anvender jeg op til Nr. 7 og i klart Vejr og lavt Vand ned til Nr. 17. J eg anvender altid "øjede" Fluer ("upturned' eller " dawnturned"), dels fordi de er lettere at opbevare, og dels fordi Gutten næsten altid er for tyk paa " Gut-FI~er" . Der findes et Utal af gode Stallingfluer i Handelen ; men det er ikke nødvendigt at have et større Sortiment. Har man følgende Fluer, vil jeg anse Udvalget for fuldt tilstrækkeligt: Iran Blue Dun, Blue Dun, Poult Bloa, Wiekham 's Faney, March Brown, Red Tag og Coaehmann. Al opstille Regler for, hvilke Fluer man skal anvende under forskellige Forhold, lader sig vanskeligt gøre, da de E rfaringer, man mener . at have gjorl den ene Dag, ofte omstødes den næste. Der er vist i kke andet for end at prøve sig frem. De fleste Stallingfiskere har en Favoritflue, som de bruger under næsten alle Forhold, og kun naar den svigter, prøver de med andre. Helst bør man være indstillet paa at kunne fiske med saavel "tør" som "V'aad" (altsaa: medføre paraffinerede og uparaffinerede Fluer); thi selvom Tørfluefiskeri efter Stalling er langt det morsomste, er der Dage, navnlig kølige, hvor det er umuligt at faa en Stalling til .il t tage en Flue i Overfladen, menens ner Imn gøres goa Fangst ved at fiske dybt med. Fluen. Fisker man med to Fluer, kan man passende anvende en vaad Flue som Endeflue og en tØl." Flue som Ophænger. Kast lige op imod Strømmen er sjældent løn-

1930

SPORTS-FISKEREN

nende, da Stallingens Syn er meget skarpt, hvorfor den ved saadanne Kast let · ser Gutten og bøjer af i :sidste Øjeblik. Kast skraat opad, ligeover eller skraat nedad Strømmen er derimod udmærkede. Har man set en Stalling slaa, bør man nærme sig den forsigtigt, idet man anbringer sig saa lavt som muligt og helst i knælende Stilling. Har man ikke taget aldeles nøje "Landkending", bør man: vente, til den slaar igen, og derefter lægge sin Flue ca. en Meter ovenfor Stedet og lade den drive med Strømmen henover Fisken. Viser Stallingen sig ikke første Gang, eller slaar den fejl, gentager man Forsøget. Er det en stor Stalling, skal man ikke være bange for at ofre Tid paa den; thi man har ofte set, at en Stalling ikke reagerer for indtil 20 Kast for saa ved det 21de at kaste sig over Fluen, som om den overhovedet:i;.ntet anede om kunstige Fluers Eksistens. Formodentlig er der i saadanne Tilfælde en eller anden tilfældig Lysrefleks, der bevirker, at Stallingen ikke ser Gutten. H ar man haft en Stalling fremme efter Fluen, og den ikke vil komm,e igen, kan man forsøge med

er. anden Flue. Derved faar man otte Stallingen frem paany; men det er langtfra sikkert, at den gaar paa Krogen, og ofte ~nder det med, at den efter Forsøg J11Ied flere Fluer til Slut fanges paa den Flue, man først har budt den. Har alt andet slaaet fejl, kan man forsøge med en vaad Flue, sem man lader drive hen over Fisken meget dybt nede. Herved narres Stallingen ofte, vistnok fordi Gutten er mindre synlig længere nede i Vandet. Naar der fiskes dybt, er det ikke altid, at man ser Stallingen, idet den tager Fluen, og man maa derfor være meget vagtsom og stramme oV, saasnart man . ser paa Linen, at Fisken har taget Fluen. Noget egentlig "Tilslag" vil jeg ikke tilraade ved StalIingfiskeri, med mindre Stangen er ganske overordentlig blød; thi da Stallingens Mund er saa skør og Gutten saa fin, bevirker Tilslaget let, at Forbindelsen brydes. Stallingens Tilbagevenden til sin Plads, efter at den har taget Fluen, er ogsaa saa lynhurtig, at Tilslag er unødvendigt; alt, hvad man behøver at gøre, er at hæve Stangspidsen en Ubetydelighed lige efter Biddet. (Fortsættes). I AI:tikl·ens første Del var Herr C. Wiums nævnte store Stalling ved en Trykfejl blevet opgivet til 2 Pd. i Stedet for 25 18 Pd.

Den store uji'sken z Det første jeg blev spurgt om, da jeg i sommer kom hjem til min Nordishavsø, var om jeg ikke vilde forsøke at gi mig i kast med den store ufisken av en ørret oppe i Lomskjønna. Ja, du, sa kallene, skal nu vel likesom ha førsteprioriteten paa den siden det var dig som saUe ut ørret deroppe. Dette med utsættelsen av ørret i Lomskjønna var rigtig nok, men det var en bedrift jeg hadde utført for tyve aar siden, og jeg trodde at der ikke længer fandtes en eneste fisk igjen i Vandet. Jeg hadde jo selv 5-6 aar efter utsættelsen, tat tre- fire svære rørreter . i vandet, og senCIre hadde baade den ene og den andellI berettet, at de hadde fisket nogen vældige eksemplarer av utvandret ørret fra vandet i elven om høsten, naar bækken fra det og ned til elven svulmet op saa stærkt, at storfisk kunde bryde ut fra Lomskjønna. Men det var nok alIikevel ikke tilfælde at vandet var fisketomL Baade den ene og den anden kom og fortalte at de hadde været i . kast med ufisken baade høst og vaar, men den hadde været saa sterl( at den hadde slitt de redskaper de hadde brukt efter den. J a selvet ørretgarn var den gaat tversgjennem, saa dette maatte da være en rigtig ufisk.

Loms~iønna.

El par dager før jeg kom til øen var en smaagut som hadde været oppe ved Lomskjønna blit aldeles vetskræmt, da fisken sprang efter fluer paa vandet. Det var et slikt plask at det kunde høres over hele myra, fortalte gutten, og han paastod at fisken var større end selv den største torsk han nogengang hadde sel. N aa, j eg tok baade kallenes og guttens beretninger om ufisken i Lomskjønna med knusende ro endda de oprigtig talt hadde git mig blod paa tand. Men Lomskjønna er et vanskeligt vand at fiske i, hvis det ikke blaaser en saapas bris at det gaar an at gjøre fabelagtige lange slyng. Men det var jo bare regn og stille dag efter dag og jeg holdt mig derfor haardnakket hjemme. Og jeg tror oprigtig talt de indfødte var en smule skuffet over at jeg ikke straks tok mine fiskeredskaper og gik til Lomskjønna for al gi mig i kast med ufisken. En aften det yrregnet gik jeg opover til Lomskjønna uten fiskercdskaper av nogensomhelst art. J eg hadde bare lyst at rekognoscere terrænet liU før jeg begyndte at fiske . Der var aldeles stille paa vandet, hvor en ærfuglmor laa og rod de med 5- 6 unger. J eg satte mig ned i lynget og ga mig til at se

SPORTS-FISKEREN

paa hvor rørende ærfuglmoren tok sig' av sit avkom. Hver gang en stor maake kom flyvende utstøtte hun høie advarselsrop til ungen e, og da en af disse forslukne fugler engang forsøkte at slaa · ned paa en av de smaa graa dundotter, fløi moren ret paa den, saa den maatte opgi sit forehavende. Stormaaken forsøkLe sig i kke mere paa den galei. Men pludselig lægger jeg merke t il at der blir en stor hvirvel paa vandet og en av ærfuglungene blir trukket tilbunds, forsvinder. Moren som vel ikke rigtig f.orstaar, hvorledes ungen er forsvundet utstøLer .et høit klageskrik og gir sig lil at kalde hø it paa ungen som forsvandt. Den rOr saa skræmt sin vei, søker nærmere opunder bredden. J eg tror virkelig et øjeblik, at det kanske er en Silurus Glanis som har været pa;:U'æ rde. En sorensktiver hadde engang for mange, mange aar siden fortalt, at han hadde set en fisk av oe~n e art i Lomskjønna, men da sorenskriveren var kje!1dt for siqe 'paafund og overdrivelser naar det, gjaldt fiske haddc ingen fæslet tiltro til det. Men dette med ærfuglungens . pl~dselige forsvinden fik mig imidlertid til at mindes sorenskriverens fabel om Silurus Glanis jf Lomskjønna. Det var da virkelig i høi grad forbausende at en ærfuglunge saadan uten videre skulde bli trukket tilbunds. Men jeg skulde straks faa en forklaring paa gaaten . En v.ældig ørret, ja rigtig en kjæmpefisk, . gir sig pludselig til at hoppe saa høit tilveirs midt ute paa vandet, at de~1 bokstavelig] talt hænger tør i luften. Og da den f~l:lder tilbake i vflndet smelder det slik, at jeg godt kan forstaa at gutungen var bIlt vetskremt, da han o.p levet det. Nu behøvet jeg ikke længer at tvile paa ufiskens eksiste~s i vandet. Og nu forstod jeg ogsaa hvem det var som hadde trukkel ærfuglungen tilbunds., ~-' Del er jo altid vanskelig at takser;e en fisk som hopper paa et vand, men jeg vet ihvertfald at jeg aldrig før har set en slik stor ' øh-et sprætte. Og det jeg haddc set ga J7lig god appetitpaa at ' gi mig ikast med kjæmpeørreten ved tid leilighet. Den burde jo ogsaa være en smule taknemmelig mot mig fordi jeg liadde transporteret den som en ~6- 16 cm. liten ørret til et vand, hvor der var saa megen næring, at den kundefaa slike vældige dimensioner ja, den b~~de simpelthen av. pur høflighet slaa paa min flue! Og da der saa en dag ~ndelig bl ir sol og nordenvindsbris tar jeg . min fiskestang og dl' ar ~ avsted til LomSkjøima. Og ' da kvindfolkene som holderpaa med lorven oppe paa myren faar høre at jeg skal fiske i Lomskjønna , flirer de : " Dokker _ maa vær forsigtig saa ikkje ufisken træk dokker ut i vatnet. ". Og saa spytter og tvier de rigtig længe efter mig for at jeg skal ha rigtig god fiskelykke.

1930

Der ligger ikke nogen ærfugl med unger og ror paa Lomskjønna idag, men en tyvjo holder paa med stort toilet ute paa vandet, gjøl' sig rigtig ren og fin over hele kroppen, en forfængelig Fugl. Men! pludselig blir den skræmt avet eller andet og letter fra vandet med et hæst skrik. J eg ser et øjeblik rygfinnen av en ørret i vandskorpen og forstaar, at ufisken i Lomskjønna er gaat glip. av en lækker stek til middag. .T a, vel saa har den kanske appetit ogsaa paa flner, lænker jeg. 'Og saa begynder jeg at kaste med de sman. fluer, jeg 'har brukt i de andre vand. Men nej tak, kjæmpeørretten har nok ingen appetit paa slik e smaa delikatesser. Saa bylter jeg fluetøm, og nu er det en sjøørretflue jeg frister ufisl{en med. Den er da ialfald saapas slor, at fisken skulde faa øie pau den. Og det gjør den ogsaa! Den slaar saa at si m ed engang efter fluen , men tal' den ikke og jeg faar foreløbig bare nøie mig med synet av 'dens gulbrune krop. Jeg fisker endnu en god stund paa samme . plads, men kjæmpeørreten vører sig ikke mere om sjøørretfluen. Saa bytter jeg plads og forsøker igjen med den samme flue. Men nei tak, ufisken: slaar ikke oftere efter den. Den er kanske allikevel for liten for en slik vældig fisk , tænker jeg, og saa tal' jeg likesaagodt 0g sætter en sterkt kuløret lakseflue paa fortømmen, en flue som en englænder for aar og dag siden hadde foræret mig, men som hittil var blit liggende i min flueboI. av den grund, at jeg siden jeg skiltes fra englænderen ikke var blit formuende nok til at leie en lakseelv og bruke fluen. Men nu var der jo ialfald anledning til at faa bragt paa det rene, hvad laksefluen dudde til, naar det gjaldt at friste kjæmpeørreten med noget nyl og merkelig paa vandet. Englænderen hadde sagt, al det var den fineste lakseflue han hadde og at den laks ikke var skapt som ikke slog efter den. Det kan nok hænde han hadde talt sandhet. Ufisken i Lomskjønna tok ialfald fluen med engang den dalte ned paa vandet et brutalt ryk, og saa satte den avsted bortover vandet med en slik fart at det var umulig at slagge den. Det var intet andet at gjøre end at la den løpp. linen ut og aet gjorde den ogsaa, men med den følge at tømmen røk, da det var slut paa den. Hadde jeg hat femten- tyve meter mere tøm paa snellen hadde den il,ke været istand til den præstation, men nu stod jeg der med et rigtig langt ansigt og ærgret mig at jeg 'ikke paa for ha and hadde regnet med en slik eventualitet og bruld en længere tøm. Men hveTIl,l skulde nu ogsaaha tænkt, at fisken skulde 'kjøre avsted med en farl som et høifjeldslokomotiv. Naa, en tapt fisk er en tapt fisk, men denne gang var tapet meget større end noget tidligere tap aV den art, ja et rent kjæmpetap.

1930

SPOBT$-.FISKEREN.

Og jeg ser visst ordentlig skuffet og trist ut i ansigtet,da jeg er paa hjemveien nedover myra. En fyr som jeg træffer paa min vei stanser mig ialfald og spør: "Du ser da virkelig ut som du skol ha vært ikast med ufesken i Lomskjønna og møsl den?" Og saa ler fyren rigtig godt. Da jeg bekjender at saa virkelig er lilfælde, sier fyren ' "Aa, det skal du virkelig ikkje ta dæg nær av, 'for de e nok mange før dæg som har mesta den fisken. Men vist s!la sandt .er, at du virkelig vil for.søk aa faa tak i . den ufisken, kan du altid faa laane en dynamitpatron hos mæg, for daa vil du nu vær absolut sikker paa at faa livet av den. " Og saa gir fyren sig til at berette, om de bedrifter ' han har utført med dynamit i vandene, mens han arbeidet ved et jernbaneanlæg. Der laa hele øer av ørret og fløt halvdød oppepaa vandet, naar de brukt et par-tre dynamitpatroner, fortæller hal'l. Da jeg ikke er det mindste begeistret over fyrens forhenværende dynamitfiske i ørrelvand, men sier at hun burde ha sittet rigtig længe i fængsel for del, farsø ker han at friste mig med endnu en ny metode for at faa l ivet av den store fisken i Lomskjønna. "Du skal traktere den med ulæsket k alk", sier han. Ja, ves s du strør rigtig godt me ulæska kalk ut ' i vandet, maa nok storfisken kreper tilslut. Og han føier til: "J a, æg set nu inde med rekti goe erfaringeT fra jernbaneanlæggan ogsaa i det stykl<e, sua viss vi slaar os sammen skal nok ufisken lUpel'S." Da blir jeg saa forarget at jeg sier til fyren, a[ Jlan er en bandit og en røver og at jeg s1wl henlede øvnghetens opmerksomhet paa ham, hvis han vaager at anvende sine metoder i vandene paa øel'l. Da ler han frækt. "Aa, du har nu ingen vidna pan ka æg har fortælt dæg, saa du kjæm nok ikkje nokken vei om du gaar aa mel mæg 'til øvrigheita". J eg gaar min vei i stor forargelse . . En slik forhærdet fyr har jeg da aldrig møtt tidligere paa øen, og jeg har vanskelig for at lro, at det kan være en mdfødt.Saa dypt kan da virkelig ikke en fyr paa øen være sunket - selvom han har været anlægsarbeider nogen aar. Da jeg kommer 'hjem faar jeg høre al fyren heldigvis ikke er et skud av øens stamme, men en person som 'bare ferierer paa øen, et ukjendl individ for de fleste. Han har sikkert følt sig utryg paa øen efter vort møte paa myra, for et par dager senere er han forduftet til andre trakter, en farende fisker med dynamit og ulæsket kalk i sin rygsæ k' H vis han da ikke var en fyr som bare harlde læsl sig til disse fine meloder. Det gaar nogen dager før jeg igj en gir mig ikast med storfisken: i ;Lomskjønna - ikke med dynamit og ulæsket kalk som fyrens recept lød paa - men med el! lorskesluk med hvit og rød dusk i enden,

da jeg ikke hadde nogen ordentlig ørretslukal fare med. Jeg ægner en liten sild paa krokehfor , ::it skjærpe storørrerens appetit, og saa ' begyndel' jeg al trække sluken over vandet. Omtrent midt , ut paa vandet biter kjæmpeørret paa - et kraftigt ryk og saa springer den saa høH op av vandel, at jeg 'faar se, hvor svær den egentlig er, en kolos baade i læn$de og bredde. Og jeg tænker ved mig selv: N ei, denne fisk faar jeg -aldrig paa land i dette grunde vand, hvor der er saa me~Nt siv og ujævn bund. Og det at den satte lodret o.p av vandel med engang var jo heller ikke noget godt tegn. Hvis den gør flere slike byks den nok fafl rislet sluken løs ganske snart. Og fisken er ilOk av den 'samme mening som jeg. Den gør det ene hop op av vandet efter det andet, en rigtig uregjerlig fisk som er speCialist · i ' al ' slile sig løs fra alleslag~ redskaper. Men det er vel en ' ordentlig oplevelse al ,holde paa at manøvrere med en slik vældig fisk som 'fyker fra den ene kant av vandet til den andeiIl med slik farl, al jeg maa springe mig syet for at kunne bolde trit med den. Den har allerede bykset op av vandel seks-syv ganger, 'gjort rene kjæmpehop i luften, men sluken hænger endnu fast i dens mund, . Saa den mar. allikevel sitte ganske godt. Men nu slaar storørreten ind paa den ta-ktik jeg hele tiden har frygtet for ' at den vilde benytte ' sig av for al. slite sig løs - den render med fuld fart ind i en sivskog' ute paa del grunde vand. Den forstikker sig rigtig langt ind i sivel, er rigtig opfindsom med hensyn til ·at gjøre mange merkelige bugtninger og kroker derinde og pludselig merker jeg, at tømmen sitter som laast fast i sivrøtterne. Jeg forsøker at faa den løs igjen ved omgaaende bevægelser baade hit og dit, men det er umulig, og tilslut hænder da det som pleier at hænde ved slike anledninger - tømmen ryker og Kjæmpeørr eten er fri igjen. Den gør straks efter et vældigt byks ute paa vandet for riglig effektivt at demonstrere sin gjenvundne frihet overfor fiskeren paa bredden. Men jeg er vel ordentlig flau, da jeg gaar ned-o over myren over al mit andel sammensløt med ufisken i Lomskjønna skulde komme til at faa et sIikl skilt resultat som det fik. Jeg gør forresten ikke flere anstrengelser for al faa has paa den, mens jeg op holder mig paa øen. Je.g har nemlig paa følelsen al el nyl sammenstøt med den bare vil føre til nye nederlag - efteral den har ribbel mig for mine mest effektive fiskeredskaper. Og derfor lal' jeg den faa gaa i fred endnu et aar for al kunne vokse sig endnu større og sterkere og bU endnu mere berøm l som ufisk paa - 'NOl'disfJavsøen!

vil

SPORTS-FISKEREN

Og nu haaper jeg bare al der ikke kommer en fyr med en dynamitpatron eller ulæsket kalk i ørrettens vm i løpe! av det aar, jeg har git den at vokse paa! Edvard Welle-Strand.

1930

blive nedsat, maa blive gjort bekendt med nærvæfend(; Skrivelse. Var d e, den 11. Deebr. 1929. Ærbødigst

"Dansk Sportsfiskerforening". SIGURD HANSEN, Formand.

Til Ministeriet for Søfart og Fiskeri, København. I "Dansk Sportsfiskerforening"s under 31. August dette Aar indsendte Forslag til Ændring af Ferskvandsfiskeriloven af 1917 er Ferskvandsged'dernes Fredningstid foreslaaet forlænget med 14 . Dage. Da man senere har bragt ~ Erfaring, at Herr Fi. skeridirektør Mortensen til "Lystfiskeriforeningen"s Sekretær har udtalt, at det var Fiskeridirektø·r ens A'gl at søge Geddernes Fredningstid helt ophævet, fordi det besværliggjorde Kontrollen, at Brakvandsgedderne kunde forhandles i Ferskvandsgeddernes Fredningstid, og da Fiskeridirektoratet ved Skrivelse af 22. Novbr. 1929 har erklæret paa nuværende Tidspunkt ikke at kunne udtale sig om Spørgsmaalet, undlader man ikke at meddele det høje Ministerium, al Bevaringen - og helst Udvidelse - af Ferskvandsgeddernes Fredningstid er af meget s10r Interesse for "Dansk Sportsfiskerforening"s Medlemmer. Da "Lystfiskeri foreningen" ved Skrivelse af 4. Oktober d. A. til Herr Fiskeridirektør Mortensen har henstillet, at Geddernes Fredningstid bibeholdtes - respektive udvidedes - og da "Ferskvandsfiskeriforeningen" ifølge dens under 15. Juni d. A. indsendte Ændringsforslag til Ferskvandsfiskeriloven ligeledes ønsker at bibeholde Geddernes Fredningstid, ser man ikke rettere, end at samtlige betydende Organisationer, der er direkte interesserede i Spørgsmaalet, a Il e ønsker at bevare Geddernes Fredningslid. -Selvom man ikke er blind for, at den uensartede Fredning af Brakvandsgedder og Ferskvandsgedder kan volde Myndighederne en Del Besvær, n:1'rer man ikke Tvivl om, at de nuværende Fredningsbestemmelser i høj Grad er medvirkende til Ccddebestandens Bevarelse; men heldigsl var det naturligvis, om der ogsaa kunde indføres en Fredningstid for Brakvandsgedder, hvorom man nærmere skal udtale sig ved Ændringsforslag til Sallvandsfiskeriloven . Efter ovenstaaende Redegørelse tillader man sig hl'reHer at anmode om, at der ved Udarbejdelse af L ovforslag til Ferskvandsfiskeriloven . maa . blive laget Hensyn til Ferskvandsfiskernes Ønsker og Fors lag. og al det Rigsdagsudvalg, som til sin Tid maatte

Fra Aaer og Søer. Fiskeriforeningen for Skive-Karup Aa's Generalforsamling. Fra Skive Lystfiskeriforening har vi modtaget følgende med Anmodning om Optagelse: Mandag den 28. Oktober 1929 afholdtes Generalforsamling i Fiskeriforeningen for Skive-Karup Aa i Hagebro Kro. Pan Dagsordenen var Forslag om, at Drivgarnene i Aaen afkortedes til Aaens: regulativmæssige Bredde, hvorved der gives Fiskene bedre Betingelser for at slippe op forbi den permanente Spærring, der df et enkelt Hold Fiskere igennem flere Aar har værel opretholdt ved Aaens Munding, idet Toggergarnene v~d Forslagets Gennemførelse vil blive kortet af til c,a. Halvdelen af deres nuværende Længde. Til Generalforsamlingen var mødt et stort ,\ntal Lodsejere, idet der saavel fra Lystfiskerforeningen i 6kive som fra de fiskeinleresserede Lodsejere ved Aaens øvre Løbs Side var gjort et stort Arbejde f or at vække Lodsejernes Interesse for Sagen . Undertegnede Medlemmer af Sportsfiskerforeningen var til Stede paa Generalforsamlingen uden dog at kunne stemme eller deltage i Forhandlingerne, Del forbavsede os ikke, at den Lodsejer, der hidtil har høstet Fordelen ved at ligge først for ved Aaens Udløb og som har opretholdt den tør nævnte Spærring paa de Tider, da Fisken vandrer, protesterede paa del kraftigste mod at faa sit Monopol raa at fange saa godt som al den Fisk, der vil op i Aaen, beskaaret, men det forbavsede os i allerhøjeste Grad af være Vidne til Statens Tillidsmand, Herr Fiskeriinspektør Løftings Handlemaade. Herr Løfting viste ensaa afgjort Sympati for den før omtalte Lodsejer, hvis Sag han talte med megen Varme (og forøvrigt ogsaa har gjort det ved tidligere Generalforsamlinger i Fisl,eri for eningen). 'Vi forstaar ikke I-len' Fiskeriinspektøren. Oyenikøbel i ,et Tilfælde som dette, hvoe der netop gøres Anstrengelser for at sikre hver Lodsejer sin r etmæssige Part af den Fisk, der vil op i Aaen. I-lelT Løfting fremsatte flere underlige Forslag, bl. a. at opkræve en dslra Afgift af Sportsfiskerne for en c\"cu -

SPORTS-FISKEREN

1930

tueJ Fangst, endvidere at lade Fredningstiden omfatte Maanederne August, September, og Oktober. Man maatte faa det Indtryk, at det var Herr Løflings Mening, at man bare skulde bibeholde de lange Garn og som en Slags Erstatning derfor, skulde Lystfiskerne saa betale rigeligt for de Fisk, de fangede. Det sporedes imidlertid let paa Stemningen, at Herr Løftings "Forslag" ingen Interesse havd.e, tværtimod talte enkelte Lodsejere Sportsfiskernes Sag. Derimod blev der fra flere Lodsejere rettet ret nærgaaende Spørgsmaal til Herr L., bl. a. hvori hans store Interesse for føromtalte enkelte Lodsejer bestod, idet man aldeles ikke kunde forstaa, at Herr L. som Statens raadgivende Tillidsmand kunde være Gn saa afgjort Modstander af en Ændring, der tilsigter en ligelig Fordeling af AaenSl Goder i Stedet for den nuværende Ordning, der stærkt favoriserer Herr L.'s Protege. Herr L. gjorde opmmrl{som paa, at man ved Mundingen blot nUl kunde fiske med to Garni i Stedet for et, hvis Sagen gennemførtes, hvilket imidlertid foranledi.gede en Lodsejer til straks al stille Forslag om, at Afstanden mellem hvert i Vandet værende Garn skulde være 50 Meter . Herr L. forlangte nu at faa stillet Forslag, om at Ørreder frededes ogsaa i Oktober Maaned, vedføjet Dagsordenen. Her var Bestyrelsen imidlertid paa Post og nægtede dette, da hele Generaltorsamlingen, saafremt dette var sket, kunde have været erklæret ugyldig, idet Ændringer af Fredningstiderne ikke kommer ind under de paa Dagsordenen nævnte Paragraffer. Om Herr L.'s Forslag skyldes Uvidenhed eller mindre pæne Grunde, fa ar vi lade slaa hen. H err L. var tilsyneladende meget pikeret over, al all gik ham imod og lod sig henrive til at fremkomme . med en Bemærkning som: " Er der flere ulovlige Forslag, der skal vedtages", til Formandens Spørgsmaal, om alle havde stemt. Imidlertid viste Generalforsamlingen en afgjort Sympati for Forslaget, der vedtoges medJ <.:a. 250 Ja Stemmer mod ingen Nej, idet den enkelte Lodsejer ved Mundingen-undlod at s~emme. Det samlede Areal som de afgivne .T a-Stemmer andrager er 583,386 Kvadratmeter. Aaens samlede Ar!:'al 723,774. S k i ve, i November. G. Jansen.

B. Hansen.

K. P. Nielsen.

Tunfiskeriet i 1929. De første Fisk blev i Aar fanget i sidsle Halvdel af Juli, og Fiskeriet sluttede med første Oktober, dog blev en enkelt og forøvrigt den største Tunfisk

paa omtrent · 700 Pund fanget i de første Dage af Oktober af Fisker Carl Hansen, Yderby . . Tunfiskeriet fik i ,Aar en noget større Interesse blandt de professionelle Fiskere, idet der. paa Skagen er indrettet Konservesfabrik lor Tunfiskeeksport, hvor der blev betalt ca 15 Øre pr. Pund for Fisken! i hel Vægt. Det var ikke alene Fiskerne fra Odden, . men ogsaa Skagensfiskerkuttere udrustedes med Grejer for Tunfiskeri. Skagensfiskere fandt en helt ny Fiskeplads paa Nordsiden af Anholt, hvor Sild og Mwkrel fanges i Snurrevaad. Vaadet lod man hænge og slæbe agterude med Sild og Makrel i, hvilket lokkede Tunfiskene. Svære Liner og Wire med en Tunkrog agnet med Sild! slæbtes agten for Vaadel. Ved Hug sattes Linen paa Motorspillet og Tunfisken haledes sprællevende ud af Vandet, hvorefter den blev stukket med en lang Kniv paa en Stag!:' Der var til Tider Mængder af Tunfisk under Anholt, og een Kutter har i Aar paa en enkelt Dqg fanget 38 Tunfisk. Den mistede imidlertii:l: samme Dag efterhaanden alle Kroge og Liner, da de store Fisk (over 200 Pund) ved saa haard Behandling slaar Grejerne over. . Skagensfiskerne fangede derfor flere smaa Tunfisk i Vægt mellem 100 og 200 Pund. Senere fiskedes med længere Liner, og med Riskurve som Bremse paa Linen. Ved Sjællands Odde anvender Fiskerne en stor Glaskugle eller nogle store Stykker Kork som Flod. Naar Sildenæringerne skal hales ind, sættes Snøren agterud og veå Hug løber først et Stykke Line ud og paa Tampen af denne en stor Benzindunk, som hives udenbords, hvormed Tunfisken løber sig træt. En Fisker anvendte et fra Norge importeret Harpungevær, hvormed han skød Tunfisk, naard.e passerede tæt forbi Baaden. Han skød flere Fisk. Der var til Tider i Odden Havn et stort Rykind ar Motorbaade med Lystfiskere, indtil 10 til "12 Baade paa een Gang, sonl lil Stadighed indbragte Tunfisk til Havnen. De flesle fiskede Tunfisken med Haandliner udstyrede paa forskellig Maade med Fodbolde eller smaa Blikcylindre som 'Bremse. Det fine Sportsfiskeri med ca. 500 Meter tynd 39 ttaadet Line, Hjul og Stang dyrkedes kun af nogle faa Danske og af de tre Englændere, som var paa Besøg Disse Grejer er for dyre til, at de skal blive almindelig brugte. Mindst 700 Kroner koster et Outfit, hvis del skal du noget. Forpagter Sehested .Tuel var saa uheldig at miste el Sæt Grejer til Kr. 1000,00, idet en Rem i Harnisken knækkede, og Tunfisken tog i sit førSle "run" del hele med udenborrIs og forsvandt i Dybet med Hjul, Line og Stang. Det kom aldrig mere op. Alle de tre Englændere fangede Fisk. Ramsay 3 Stk. , Mitchell-Henry 1 Stk. og Hanam 2 Stk. D!:'sllden fangede K. Møller og Greve Hallgwitz hver en Tunfisk paa tynd Line, Hjul og Stang. Del seriøse ved det danske Tunfisl<eri er, at saa store Fisk, som der fanges her, hidtil Kun har været fanget ved Novo Scolias Kyst i Atlanterhavet. Fiskepladserne i Kattega t er et betydeligt roligere Fm·vand hvor man altid kan være med en middelstor Molorbaad . Desuden Cl' uel' Havnepladsel' i Nærheden, hvol' man hurlig kan søge Læ, hvis det skulde komme op med Storm.

SPORTS-FISKEREN '. .Havfiskerisom Sport ' burde drives i ' langt støtre Udstrækning , vedv.ore ' tnange Kyster" Der er Mu~ ligheder for , man~e andre Slags store Fisk og god Sport. Det er et saa godt som uopdyrket Felt paa Sportsfiske'r iets ' Omraade. . Den største Tunfisk fanget paa tynd Line var Ramsay's paa 568 Pund. 'Paa Haandliner er fanget flere Fisk paa over 600 Pund. Ved Odden blev der iålt fanget 100 Tunfisk, ved Anholt ca. ca. 200 Stykker og andre Steder i Kattegat ca. 50 Stykker. I Sundets nordlige Del hlev der i \Bundgarnfanget"en enkelt Tunfisk, og ude fra Doggerbank i . Nordsøen blev der til Esbjerg ind'brilgt . flere Tunfisk. L, Sv.

Realitetens Vægt: ' For de levende min ' Fora.gt, Mænd, jeg elskede, revet bort, Krysteren vel ved Magt, for den frække en fin Akkord; hver Slubbert vasket ren af en henrykt Hobs Hurra, med roligt, rynket Bryn; " den vittige Mand gemen for de Kegler, det kan ta', den dygtiges Cirkus~Kneb for at faa sin Kraft betalt, dyb Tanke, som Fladsind greb, og Kunstelis Højhed kvalt

. :Ff~ 5rejl~_ Aat ' ;:; 'Fiskeriet her ' j Vejle aa har i den forJøbne sæefter' ane ,lystfiskeres ' et:mstemmige udtalelser ,været ualmindelig daarligt. . . . Paa : grund" af Tenefiskeriets tilladelse til totalt at .spærre iaaen : :i JUli, August og September ' (ogsaa fra lørda$ aften til mandag morgen!!) ser nu ' al,drig mere en blank fisk i aaen om sommeren, ' Da Tenefiskeriet desuden har tilhldelsetil at fiske. i fredningstiden , er dermed tillige sal en bonl ·f 0r den naturlige forniering i aaen. J eg henviser iøvrigt angaaende disse forhold til mine ' artilder derorri i ' Sportsfiskeren for nogen tid siden. Hvis disse meningsløse forhold ikke snart brin'ges til ophør" vil fiskeriet her i aaen ' snart være en saga. D'et er saa meget mere harmeligt, som man i de nævnte tre sommermaaneuer hos fiskehandlerne ' her i ' byen kan se sommetider 10- 20 fisk vejende fra 10- 22 pd. (havørret) pr. stk. ligge i vinduet fangede i Tenen. ' . SelY fiskehandlerne indrømmer, ' at det 'er en skandale!! . Kan foreningen virkelig intet gøre for al komme os til hjælp?? J eg har i sin tid henvendt mig derom til den tidligere formand, men uden resultal. - Hari udtalte den gang, a t det maatte vi selv ordne! !! . E, Hallas, 'SOG ;

.•..

~:.

...

"D'g Vildg SV~ng1?vQd ' COOlg". (Ga.XQfiskQt:'Qo.) støt jeg ser ham selv, S kønt graaklædt, med fregnet Hud, ved Gry gaatil sin Elv og kaste Snøren ud med roligt, rynket Bryn gik lange Tider hen, fra førslmit indre Syn fandt saa jævn og viis en Ven, l\1il . Haab var styrtet n ed om Sang for egen Slægt ; jeg følte. saa d et sved,

1930

Et Aar forløb vel nok, fra .først min F:mtasi, led ved den Tilhørerflok, . saae Manden gaa forbi, i grofl, graat adIl1elstøj, en fregnet, solbrændt Mand, qg staa, hvor Skum stænk fløj paa sortvaad Elverand, ,!'1,ed smidigt Muskelspil ;11-100 Nap fra hvirvlet Strøm en Man<;l, som ikke er , til, en Mand, som er kun en Drøm og svor: Før jeg 'e r kvalt, ' " skal jeg faa skrevet hans Sang, og den skal gl'ø de ~a,a svalt som Luften ved Solopgang, W. B. Yeats. '

. ;i

: 1

,J::

0,,

(Oversat af Valdemar Rørdam.)

Ærede Hr. Redaktør. For dette Aar er det desværre saa godt som forbi med vor-herlige Sport, og nu i de lange Vintermaa~ neder maa vi nøjes med i Tankerne at se tilbage paa den svundne Sæson, med dens Sejre og Nederlag, tænke over hvilke nye Erfaringer ' den har skaffet os, ' og dervedmaaske blive i Stand til at begaa færre Dumheder næste Aar. Tiden kan ogsaa anvendes til at tage Grejernø frem og reparere de Brist, Aaret har ' bragt, til at ordne "In's ektsamlingen" for derved at klargøre sig, hvilke Lækkerbidskener af Fluer eller Kunstfisk, man vil bestille for straks i næste Sæson at være komplet udrustet til la t gøre sig gældende som " Storfanger" - eller i det mindste som " Storfangeraspirant. " En anden udmærket Vinterbeskæftigelse for en Sportsfisker er Læsning af Bøger, dei- omhandie'r de

1930

SPORTS-FISKEREN·

forskellige Grene af vor kære Sport, og selv den dygtigste Sportsfisker kan heraf lære et eller andet, foruden at det kan være en stor Fornøjelse at læse om andres Meninger og Erfaringer. Paa dansk findes der desværre kun et Par mindre Værker, men for den, der kan lidt mere end sit Skole-Engelsk, staar flere Tusinde Bind til Raadighed, hvoraf dog en meget stor Del er forældet, men af nyere Værker er der endda et righoldigt Udvalg. I England har vor Sport i flere H undrede Aar siddet i Højsædet, og det første Værk om Sportsfiskeriet blev udgivet i 1653, og er siden udkommet i omtrent 150 forskellige Udgaver. Det var Izaak Walton and Charles Cotton: The Compleate Angler. Bogen er naturligvis nu ganske forældet, men do{! ikke uden en vis historisk Interesse. ror godt halvtreds Aar siden udkom Stewart: The Practical Angler, der saa at sige med et Slaf; revolutionerede Sporten i England, idet den paape .. gede det rigtige i at fiske o p ID o d S t r ø m m e 11. Paa dette Tidspunkt kendte man kun til at fish med vaad Flue, altsaa Fluen sænket under Vandet. Senere, i 90'erne, udgav Halford sine Bøger om Fiskeri med tør, eller flydende Flue, der paany foraarsagedestor Omvæltning i Fiskemetqderne, og i de kommende Aar kom der Bog efter Bog' for eller mod den ene eller den anden af de to Retninger, men man kan vist sige, at den tørre Flue sejrede saa overlegent, at Fiskeren med den vaade Flue mange Steder blev anset for en inferiør Person, ikke værdig til at være i godt Selskab. Dette var i hvert Fald Tilfældet paa Sydenglands mere langsomt flydende Floder og Aaer, mens m im i Nordengland og Skotland endnu svor til den "gode gamle vaade" Flue. Nyere Forfattere er dQg naaet til det Resultat, at en dygtig Sportsfisker bør beherske begge Metoder, dog altid fisket o p . m o d S t r ø m m e n. At disse nyere Bøger kan særlig anbefales John Bickerdyke: Angling For Game Fish, og G. E. M. Skues to herlige Bøger: Minor Tactics on Chalk Streams og The Way of a Trout with a Fly. F Ol' Gedde- og Laksefiskere findes der ligeledes et stort Udvalg, og for Fiskere efter Tun- og andre Storfisk er der ogsaa flere Bøger at vælge imellem • For Storfiskfangere vil den amerikanske Forfatter Zane; Grey's Bøger være sande Delikatesser. Som S!!gt, Bøger er der nok af, .og .der findes tre store Specialkataloger om Emnet, men et mind.re Katalog over de mere gængse Bøger kan faaes gratis fra W. & G. Foyle, Ltd, 119-125 Charing Cross Road, London, W. C. 2, der leverer enhver Bog ny eller brugt, 'Som man nu ønsker det. Skulde dette bevirke, at en eller anden Sportsfi-

sker i Vinter hjemme i sin Hybel kunde faa no.gle herlige "Fisketure", skulde det glæde Deres Red Tag..

Foreningsmeddelelser. Bedes læst. Man tillader sig .at . henlede Opmærksomheden pau, at Kontingentet for 1930 i Henhold til Foreningens Love skal indbetales til Kasserer~n i indeværende Januar Maaned. Det indbetales bllllgSt ved Anvendelsen af det dette Nr. vedhæftede Indbetalingskorl, hvis Kupon er indrettet som Medlemskort og gyldigt som saadant mod Postvæsenets Kvittering. Portoen for Indbetalingskortet er kun 5 leJre. De Medlemmer, der ikke benytter Indbetalingskortet" tilsendes Opkrævning paa Kontingentbeløbet. Portoen herfor beregnes med 50 øre. Afsenderens Adresse bedes tydeligt anført paa Indbetalingskortets Kupon. Medlemmerne af Lokalforeningerne l Kolding, Odense, Varde og Vejle skal ikke benytte Indbetalingskortene; idet deres Kontingent til Larrdsforenin,. ... gen opkræves af Lokalforeningen og indoetales af denne til Landsforeningen. Man letter h..assereren Arbejdet og sparer sig selv og Foreningen for Udgifter ved at benytte Indbetalingskortene rettidigt. Ny Lokalforening.

Ved et Møde i Esbjerg af 22. November 1929, hvortil undertegnede var indbudt, blev der under N avn af "Sydvestjydsk Sportsfiskerforening" startet en u)' Lokalforening med ca. 50 Medlemmer. Foreningen, hvis nærmeste Opgave skal være at samle el Fiskevand ved Kongeaaen, er tærikt som en Fællesforening for Esbjerg, Ribe, Bramminge m. fi. Der var ikke tilstrækkelig Stemning for at gøre Foreningen til en Underafdeling af "Dansk Sportsfiskerforenig; men en Del af de tilstedeværende indmeldte sig i denne. Sigurd Harisen. Hurtig Retsforfølgning.

En Dag i December fik jeg en anonym Meddelelse om, at der paa et nærmere bestemt Sted i Mossø laa et aflaaset Hyttefad, indeholdende Ørreder. I Løbet af Dagen lykkedes det at Jaa suppleret Oplysningen, saaledes at · jeg vidste, hvem Hyttefadet tilhørte, hvem der havde , faliget Ørrederne og hvor de var fanget, hvorefter Meddelelse tilgik Politiet. Næste Morgen tidlig mødte Slqmderborg Politi paa Aastedet; Hyttefadetbl.:v aab~et,

SPORTS-FISKEREN

Hotel

og ,det viste sig' at 'iD:dehold~ baade blanke og far~ede- Ørred~r; ret' store Fisk. DomJ:?en faldt omgaaende, 15 Kr, i Bøde til hver , af de 4 Fiskere, Ørrederne konfiskerede og udsat i Søen. Det centrale j Affæren er imidlertid ikke den' forholdsvis lille Bøde, men den Hurtighed, hvormed Politiet tog Affære, og hvorfor det fortjener Tak. De fire Syndere forsvarede sig med, at de ikke vidste, at Ørreden var fredet, idet de fremviste Udklip af københavnske Blade, hvor Ørredpriserne var noteret; de paastod, at de ikke kendte Beil:ydningen1 af det lille ;,blanke", ' der stod bag efter Ørreder. , Atter et Bevis paa Betimeligheden af en Revision af , Loven. J. Albert Andersen,

Lystfiskere der dyrker Lakse-, 0rred- og ' Stallingfiskeri og vil forsøge

Storeaaen kan faa ' alle Oplysninger om Fiskerlet og Fiskepladser hos mig Vi fører alt i Lystfiskeriartikler.

Martin Schmidt & Søn, Cigarfabrik, Nørregade 10, Telefon 137 -

Sanderten i' Mossø.

Hol~tebro

Turistforening

Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred , og ,, ,'" Staltingsamt Gedder. . Dagskortli. 2;00. - Ugekort li. 5,00. - Aarskort li. 15,00; DagskQrfløses' i Kiosken\! ,li'fØjlo lFiskepark og hos' 'MnttiiY , S<;hmidt. Maaneds.- :og Aarskort kun hos Martin Schmidt:n r.

Telefon 137.

30 Gæsteværelser. -

- 11 Bilgarager. Hotelkarl ved Togene. Varmt og koldt Vand paa Værelserne: ~ Ingen Drikkepenge i ~ Telefon 125. Telefon 125.

••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Vil De ,fan'ge Fisk

i ~jern Aa, da bør De købe Fluer, Gut, Liner og andet Tilbehør, der er afpasset efter Aaoo hos

Hans ' Foghs Eftf.; Skjern.- Telel

68.

vi E. Olt,sen.

••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Grønlunds -Hotel modtager Lystfiskere Behag pr. Døgn.

Pension ' fra 6'-8 Kr. efter

P. M. 'Pedersen, Tlf. 19. SKJERN. Tlf. 19.

Kunstbilaget.

" D:et srllukke 'i;~~s~it',' der ledsager Bladet, Cl' en Gave fra vort udmærkede Medlem cand. ' 1)hårm.' Jtihne. " Der: er , in~~tagef Aftryk til Medle~1ll1er~le og Pladen vil nu blive brændt, Vi mener, der i ' enhve{ SI'lOrtsfisker fmdes lidt af en Kunstner, og det vil' altid~æl~~ o~ kært at modlage Bidr.ag , fra vore Læsere, det være sig med Pen, Bl~i ant, Pensel, Kiliv eller Spatel. Selvom man ikke som Kandidat Jtihne kan naa det udmærkede, kan man' godl være til Glæde ' for ,andre. Red.

HOLSTEBRO. -

Missionshotellet, Holstebro.

Telef. 68

I Mossø er der i de sidste Aar fanget ikke saa faa Sandarter, vel nok hovedsagelig tilgaaet som Yn- ' gel gennem Taaring ' Aa. Livsbetingelserne i Mossø har vist sig gode, og Fisken er ved at opnaa en god Størrelse. Blandt Lodsejerne ved Søen er der n'u Stemning for en F!'edni'n gstid ' samt et Mirldstemaal for!"'Fisken, 'hvilket nu vil forsøges, iværksat" -, l ', J . 'Alb. And~rsen ·.

Scha.uri1burg~

Telf. 42 - 172. Holstebro Statstelefo~ 16. ' Byens bedste Hotel. Værelser fra' 3 Kr. ....;. 1. Kl. Køkken. - Bilgarage. Vesty Hald, (Ny'Ejer.)

Hvorledes bygger man en Split-Cane Stang?

Gennem de sidste Par Aar har jeg stadig modtaget Breve med ovenstaaende SpørgsmaaL Uheldigvis er Spørgsmaalet ulige lettere at stille end at besvare, og navnlig er det mig ganske uoverkommeligt af besvare ' det pr. Brev til en ' Snes ' forskellige Memnesker. Da Sagen imidlertId synes at interessere flere, ' end jeg havde tænkt mig, skaL jeg i Løbet af Vinteren bringe en Artikel herom i Bladet, som vi efter Nytaar forhaabentiig' faar Raad til jævnlig at udsende i 12-Siders Format. Sigurd Hansen.

193()

Sportsfisk'ere,d.e r , besøger Skjern Aa, a~befa1es HøjskolehoteUet, Skjern. ' Ved mindst 3 Dages Ophold 6,00 Kr. pr. Dag for hild Pensi,ori. - ' I. KJ. Værelser. ,,- God Garageplads. :.. ~ ' . It",

•

Telefon 39.

Ærbødig'S"

S. R A V N.

Artikler til Bladet bedes indsendt inden den 15. ' i hver Maaned til Redaktionsudvalgets Formand Dr. Sv. Lauesgaard, Aalborg. F.(}1Ji'f'J~!fi.; ,Fabrikillspektør S. Hansen, Varde. ,Næstformand: Kontorchef Ryesgaard, Aalborg, Kasserer: Postmester Christejisen, Varde: . Kontingent og 1I1dllldddu sker til POstmester Christen sen, Varde. Postkonto 11140, Kontingmt ,e,f; .8 Kr. aarlig. Forenitt/{tns Medlemsorg:alt .Sportsfiskeren c udkommer den 1. i hver lIIaaned. , .. Anno11cer indsendes til Bogtrykker Sørensen, HolsteLro, ' Tryk't i S: Sørensens Bogtrykkeri, Holsteoro