llr I.a.ga Iottrup- .\:n :i tH"::1d n
Dul5u~ 3o~l8v~rct
1 0.
i ,f
S]?O ORGAN
Nr. I.
1. ,Januar 1932.
Med Nytaar 1932 gaar "Dansk Sportsfiskerforening" ind i -sit 7. Aar. Selv om Foreningen kan se tilbage paa betydelige Resultater, har dens Tilværelse dog ingenlunde været en Dans paa Roser. Mange Skuffelser har vi lidt, og flere vil vi komme ud for. 1 ' I det forløbne Aar lykkedes det jo at faa de nye Fiskerilove vedtaget; men de bragte os langtfra hvad vi havde haabet og med Rimelighed kunde haabe. Den største Skuffelse bragte os den ny Saltvandsfiskerilovs Bestemmelser om Fredningsbælterne, der jo er blevet betydeligt j'orringede derved, at Aamundingen nu skal fastlægges .ved dagligt Højvande, imod · som før ved Middelvandstand. Ganske vist giver Lovens· § 12 Adgang tir Forbedring af Fredningsbælterne ved Nedsættelse af et Nævn; men vil Saltvandsfiskerne ikke her vise ,større Forstaaelse end ved Udarbejdelsen af Lovene, er Bestemmelsen om Nævn uden praktisk Betydning. Med største Interesse maa man derfor ,følge Resultatet af Forhandlingerne af det Nævn, der som tidligere meddelt er nedsat til Fastlæggelse _af Aamunding og Fredningsbælte ved Skjernaaen. De vanskelige Tider har naturligvis ogsaa kunnet spores indenfor Foæningen, idet saavel Lokalfor~ninger som Landsforeningen har haft usædvanligt svært ved at inddrive Kontingentet, hvorfor adskilHge Medlemmer har maattet slettes. Lidet opmuntrende er det at se, at lo saa store LokalforeningeT som Odense og Aarhus har maattet slette Bestemmelsen om, at ingen kunde være Medlem af Lokal-
li
7. Aarg.
foreningen uden at være :Medlem af Landsforeningen; thi det medfører naturligvis, at Landsforeningen mister adskillige :Medlemmer. Heller ikke er det lovende at se, , at der blandt Medlemmerne af saa mægtige Lokalforeninger som Hjørring, Esbjerg og Tønder kun findes et meget ringe Antal Medlemmer af Landsforeningen. Jeg er bange for, al Hovedparten af danske Sportsfiskere ·er ' meget kortsynede. Del -~r meget godt, al. vi Sportsfiskere kan leje Fiskevand, nedla:.ggc: Laksegaarde, bygge Laksetrapper og udsætte YPgel; men hvad hjælper det, naar Fredningsbælterne er saa smaa, al Fiskene har altfor ringe Chance for at slippe _op i Vandløbene. Og en Forbedring af Fredningsbælterne opnaar vi kun ved Indflydelse paa Lovgivningsmagten, og en saadan Indflydelse tror jeg ikke paa at opnaa, før Hovedparten af danske Sportsfiskere er samlede i en fast Blok: DANSK SPORTSHS'KERFORENING. Er først de danske .Lakse- og Ørredstammer decimerede, er det svært om ikke umuligt at faa skabt nye, og skal en Katastrofe undgaas, er det nu mere end nogensinde nødvendigt at samles og løfte i Flok, og Lokalforeningernes Bestyrelser faar et tungt Ansvar, hvis de ikke sætter alt ind paa at indprente deres Medlemmer dette. Selv indenfor Landsforeningens Medlemmer synes der at herske en vis iLigegyldig:hed for Fiskeriets Fremtid. Et sørgeligt Eksempel herpaa ser jeg deri, at et saa vigtigt og gennemgribende Spørgsmaal som Udstedelse af Fisketegn i Lighed i'ned Jagttegn har været opkastet i Bladets Nr. 10 og Nr. 11 19~,1,
2
SPORTS-FISKEREN
1932
- - - - -- - - --- - - - - - - - - - - - - - - - -
uden at der har hæv.et sig en eneste Røst hverken for eller mod. Hvis ikke danske Sportsfiskere vil vise forøget Interesse for den fælles Sag, er jeg bange for, at det vi~ blive vanskeligt i Fremtiden at finde Folk, der vil ofre deres Arbejdskraft paa de mange og vanskelige Opgaver, der foreligger. Nogen egentlig liflig Fremtidsmusik er delte jo
I
I
ikke: men Haabet er som bekendt lysegrønt, ·o g lad os da haabe, al danske Sportsfiskere sammen med' "Dansk Sportsfiskerforening" s Bestyrelse vil vide at føre vor Sag frelst udaf den Krise, hvori d e n i Øjeblikket befinder sig. Og hermed ønsk·er jeg et godt Nytaar for danske Sportsfiskere. Sigurd Hansen.
~ '--7
6u1:bing1:ng og dg ngdadvandrgndg Ungfisk af baks og Ørrgd_ t=tf C. D. OttQt'Sfoøm.
I 1927 foretog jeg for Dansk Biologisk Station, Afdeling 'Frederiksdal Biologisk Station en Gennemgang af Sneum Aa og Kongeaa med alle deres Tilløb. De til Udsætning af Lakse- og Ørredyngel egnede Dele af Vandløbene blev afmærket paa Kort, deres Kvalitet bedømt, og det blev udregnet, hvor megen Yngel, der kunde udsættes hvert Sted for at opnaa en passende Udnyttelse af den forhaandenværende Naturnæring. Herved blev der imidlertid ikke taget Hensyn til andet end den paagældende Lokalitets skønsmæssigt bedømte Rigdom paa Næring for Yngelen samt dens Udstrækning. Men det er ikke nok, at der vokser Ungfisk op i Vandløbene; de maa ogsaa kunne komme velbeholdne til Havs. Rent bortset fra, at en Del af Havø-n-edyngelen under visse Omstændigheder sikkert bliver til Bækørreder ell(1r Søørreder (dette sidste dog ikke i Sneum Aa eller Kongeaa, hvor passenae Søer mangler), vil mange Slags Hindringer kmmc træde i Vejen for, at Ungfiskene kan naa Havet. Af disse Hindringer skal kun een omtales her, nemlig den , som de forskellige Slags Kraftudvindingsanlæg frembyder; det skal blot lige nævnes, at der af andre Hindringer kan være Engvandingsanlæg, Ørreddambrug, Aalekister, Aaleruser, forurened e Aastrækninger og Strækninger med mange Rovfisk eller med meget (ulovligt) Lystfiskeri efter Undermaalsfisk; i eet Vandløb . spiller een eller flere af disse Vanskeligheder for U ngfiskenes frie Vandring til Havet den største Rolle, i et andet Vandløb er det maaskc andre Vanskeligheder, der betyder mest; men i næsten alle danske Vandløb, som egner sig til Opvæksl af Lakse- og Ørredyngel, maa Ungfiskene paa Vandringen mod Havet passere een eller flere, ofte adskillige Vandkraftanlæg, og det er derfor af stor
Betydning at faa Klarhed over, om der derved foraarsages nogen Skade paa Fiskene, og hvor stor denne Skade er. Lovgivningsmagten har været opmærksom paa dette Forhold. Det er i S 10 i Lov om Ferskvandsfiskeri af 2. Juni 1917 bestemt, at der ovenfor Møller og andre industrielle Anlæg, der drives ved Turbiner, skal være anbragt Gitterværk i Tiden fra l. Maj til 30. September saaledes, at alt Vandet til Turbinen maa passere Gitret; Aabningerne i dette Gitter maa højst være 20 Millimeter. De ældre Former for Kraftudvinding ved Vandhjul er nu forholdsvis sjældne, og de spiller allerede af den Grund ringe Rolle for Fiskene; i øvrigt betyder de næppe nogen nævneværdig Hindring for de nedadvandrende Fisk, i hvert Fald næppe for Smaafisk som de nedadtrækkende Ungfisk af Laks og Ørred. Turbinegitrene er ikke lette at holde lovmæssige. Det varer vist sjælden længe, før der nogle Steder er bøjede Stænger i dem, saa at Aabningen der er over 20 Millimeter bred. Nogen absolut Hindring for Passagen byder Gitrene derfor sjældent Smaafiskene. De gør det selvfølgelig i endnu mindre Grad, hvor de til at begynde med havde større Mellemrum mellem Stængerne, ·end Loven byder, eller hvis nogle Stænger er faldet ud. t Selv om et Turbinegitter er lovmæssigt, er det dog ikke sikkert, at det kommer til at virke, somJ Tanken var. Staar det foran en kraftig Turbine, kan Sugel være saa stærkt, at den Fisk, der er kommet hen til Gitret, trættes af Strømmen og til sidst suges fast paa Gitret, hvor den gaar til Grunde. Saaledes gaar det særlig let, hvor Turbinegitret er anbragt langt inde i en Indtagningskanal, idet Fiskene her vil have vanskeligt ved at finde bort fra Gitre ts
SPOTITS-FISKETIE:'-l"
1932
farlige Nærhed; hvor der er en saadan Indtagningskanal, maa Gitret helst sidde ved Kanalens Begyndelse, saa at Fiskene ikke kan slippe ind i Kanalen. Men dette støder paa den praktiske Vanskelighed, at der i Henhold til Fabrikslovgivningen skal være .Gitre umiddelbart foran Turbinerne (for at undgaa Ulykkestilfælde); det er selvfølgelig en Ulempe at have Gitre anbragt flere Steder; uden Paabud kan man derfor ikke vente, at Ejerne skal anbringe særlige Gitre langt borte fra Turbinerne, og for saadanne Paabud er der ingen Hjemmel i Ferskvandsfiskeriloven I !:? 11 i den nye Ferskvandsfiskerilov af d. 31. Marts 1931 er Bestemmelsen dog blevet forbedret. Det hedder der, at Gitret om muligt skal anbringes ved Indgangen til Turbinens Tilledningskanal, og at dets Konstruktion og Anbringelse skal billiges af Fiskeridirektøren ved N yanlæg. Endelig kan Ministeren nu tillade større Gitteraabninger (indtil 80 mm) saadanne Steder, hvor Turbinernes Indretning tillader en rimelig Brøkdel af de nedadsøgende Fisk at passere uskadt. Men selv om Turbinegitret staar paa bedste Maade, kan der dog være Tilfælde, hvor dets Gavn er illusorisk. Adskillige Steder gives der saa at sige intet Frivand, undtagen maaske om Efteraaret og Vinteren. I hele den Tid, da Lakse- og Ørredungfiskene normalt trækker nedefter (fra Foraaret til hen paa Sommeren), bruges alt Vandet - det passerer altsammen Turbinen, og det er da næppe rimeligt, at Ungfiskene uden Skade kan blive staaende ovenfor Turbinen, indtil der engang hen paa Efteraaret gives 1F rivand, eller indtil de fine Gitre (20 mm) eventuelt tages op fra Oktober Maaneds Begyndelse. Mange af Ungfiskene vil under Ventetiden falde som Offer for Rovfisk, Fugle og Drenge, andre følger rimeligvis frivilligt Strømmen og ender paa Turbinegitret, og atter andre taber maaske Vandredriften og bliver til Bækørreder. I Praksis vil det dog nok oftest ga~ saaledes, at Fisken efter nogen Tids Søgen finder et Hul .i Gitret, gennem hvilket den klemmer sig: Spørgsmaalet bliver saa, om den kan passere Turbinen uskadt. Ved de to undersøgte Vandløb, Sneum Aa og Kongeaa, var der følgende Vandkraftanlæg:
I. Sneum Aa. a) Hovedløbet: Faaborg Mølle, Endrup Mølle. b) Terpling Aa: Tvilho Mølle (ved Tilløbet Nørrebæk), Bolding Elektricitetsværk. c) Holsted Aa: Hulkjær Mølle, Holsted Mølle, Gjørklint Mølle, Gjørding Andels-Elektricitetsværk, Bramminge Hovedgaard . . (Elektricitetsværk).
2. Kongeaa. a) Hovedløbet: Knagemøllen, J edsted Mølle.
3
b) Gjesten Aa: Gjesten Mølle. c) Vejen Aa: Vejen store MøUe, Vejen lille Mølle. d) Maltbæk: Sønderskov Mølle. e) Nielsbygaard Møllebæk: Nielsbygaard Mølle. Af disse 16 Vandkraftanlæg fandtes Tvilho Mølle, Knagemølle, Gjesten Mølle, Vejen lille Mølle, Sønderskov Mølle og Nielsbygaard Mølle at være af underordnet Betydning for Spørgsmaalet om Nedgangsmulighederne for Ungfiskene, idet enten det paagældende Vandløb var daarligt egnet for Ørredyngel , eller de paagældende Møller ikk'e i der•3S nuværende Forfatning frembød nogen synderlig Hindring for F iskenes Nedgang. Af de tilbageværende 10 Anlæg har selvfølge11ig de nedre, gennem hvilke Hovedparten af Vandløbets nedadvandrende Ungfisk maa passere, Hovedinteressen. i Ved Bedømmelsen af, hvilken Betydning et Turbineanlæg har for Ungfiskene fra dets Opland, kommer følgende i Betragtning: 1. Gives der Frivand i Nedvandringstiden og i hvilket Omfang? 2. Hvilken Chance har de Fisk, der kommer i Turbinen? Desværre lader der sig næppe sige noget sikkert om, hvorvidt de nedadvandrende Ungfisk trækker uden Hensyn til Døgnets Tider, eller om de fortrinsvis vandrer om Natten eller om Dag·en. Der er vel en vis Sandsynlighed for, at de foretrækker\ at vandre om Natten (der fanges en Del Smaaørreder i Aalekister, der kun er sat bm Natten), meln\ mere kan man næppe sige foreløbig. Det vilde Aalekisterne til Trods - sikkert være heldigt, om Trækket fortrinsvis faldt om Natten, idet Fiskenes Chance for at passere forbi Værkerne med F rivandet derved vilde øges stærkt ; Aalekisterne lader sig i øvrigt som Regel let indrette saaledes, at Ungfiskene kan udsættes uskadt. De ved de to Vandløb værende Turbiner var af forskellige Konstruktioner og Dimensioner - lige fra et Par Hestekræfter op til 100 Hestekræfter. Der var hos Folk paa Egnen meget forskellige Opfattelser af, hvad der kunde passere gennem Turbinerne i uskadt Stand; nogle mente, at enhver Fisk maatte blive sønderhakket, andre, at de fleste (ikke for lange) vilde gaa fri, ja, et Sted mente man for sikkert, at en Hund var passeret uskadt genn em en af de større Turbiner. Men paalidelige Iagttagelser over Fiskenes Skæbne var der ikke mange af; kun var der temmelig god Enighed om, at Holsted Mølle ødelagde mange af de Fisk, der passerede dens Turbine. I Udlandet er 'd er flere Gange anstillet Forsø,g til Belysning af Turbinernes Virkning paa Fisketrækket. Saavel Johs. Lundbeck (Zeitschrift fiir 1
4
SPORTS-FISKEREN
Fischerei, XXV) som Gunnar Alm (Svensk fiskeritidskrift, 1927) og vV. Schmassmann (Schweizerische Fischerei-Zeitung, 1928) har i den nyere Tid foretaget saadanne, og fra ældre Tid (1899) er der nogle schweiziske Forsøg, som Schmassmann nævner. Gennem disse Forsøg er det fastslaaet, at Fisk passerer gennem Turbiner uden at tage Skade af den pludselige Trykforandring, og at en Del Fisk ogsaa kan passere Turbiner uden at blive kvæstede. Men fælles for Forsøgene var Vanskeligheden ved at genfange alle Forsøgsfiskene, saa at der ikke lod sig opstille nogen egentlig Beregning over, hvor stort et Procentantal af Fiskene, der uskadt passen'.de Tubinerne, og hvor stort et Procentantal, der kvæstedes. Kun i de Forsøg, som Schmassmann anstillede med en lille Turbine paa 5 HK, genfangedes alle de fleste Forsøgsfisk; de aridrc Forsøg anstilledes med store Turbiner (August, 2500 HK - ved Forsøg,~t dog kun 1700 HK); Friedland (4 Tvillinglurbiner, hver med et Vandforbrug af 36 cbm/sek. ); Lille Edel (Sugerørets Dimensioner 7,5 X 14,4 Me ter), hvor der viste sig at være store Vanskeligheder ved at faa en rationel Forsøgsordning. Saa meget er dog allerede slaaet fast, at der ved nogle af Forsøgene kom et . betydeligt Antal Fisk gennem Turbinerne i uskadt Stand, medens ved andre Forsøg et stort Antal beskadigedes. Allerede heraf fremgaar det, at en almindelig Regel om Turbinernes Skadelighed ikke kan opstilles - man maa bedømme dem hver for sig. Da det kan falde vanskeligt nok for en IkkeTekniker at danne sig en Forestilling om KonslrukHonen af en Turbine og dens Virkemaade og derigennem om de Muligheder for uskadt Passage for Fiskene, som de forskellige Turbinekonstruktioner byder, skal her henvises til den instruktive Skildring af ældre og nyere Turbinekonstruktioner, som Lundbeck giver i sin Afhandling. Lykkelig'Vis synes det, som om de nyere Turbineformer byder Fiskene langt bedre Muligheder for uskadt Passage end de ældre Konstruktioner, men foruden selve Konstruktionstypen spiller naturligvis Turbinens Dimensioner, Vandets Hastighed og Omdrejningshastigheden en Rolle; endelig er selvfølgelig Fiskens egen Længde af stor Betydning, og Aal vil derfor langtfra have samme Chance for uskadt Passage gennem en Turbine som nedvandrende Ungfisk af Laks og Ørred, der kun undtagelsesvis vil være over 20 cm. lange og hyppigt under 15 cm. Men foreløbig trænges der til langt flere Forsøg og med forskelligartede Turbiner for at faa et praktisk anvendeligt Grundlag. For at faa en saadan individuel Undersøgelse af vore Turbiner paabegyndt, udvalgtes 3, der frembød den Fordel, 1) at de var smaa, saa at Vandtrykket ikke lagde Arbejdet for store Hindringer i Vejen, og saa at de tillige uden større Gene lod sig
1932
standse og atter sætte i Gang under Forsøget, 2) at Sugerøret fra Turbinerne var lodret, hviket gjorde Anbringelsen af en Fangstpose lettere, og 3) at de havde Sugerør af omtrent samme Diameter, saa at samme Fangstpose kunde benyttes ved Forsøgene alle tre Steder. Selve Forsøgene udførtes paa følgende Maade, . en stærk N etpose (Fig. 1) blev ibundet paa Sugerørets nederste Ende. Netposen, der var lavet til Formaalel af Rejebind og holdtes udspilet af to Spanskrørsbøjler, havde en Kalv og var i begge Ender forsynet
Fig. 1. En Tegning af den anvendte Fangstpose.
med Rimpesnor, i Bagenden for Lukning af Posen, i Forenden for Fastsnøring af Posen til Sugerøret. For yderligere at holde Posen fast, saa at den ikke spuledes bort af Turbinevandet, førtes der Liner fra dens Overkant op til Bjælker o. l. Støttepunkter, som det kunde lykkes at finde ovenover Posen. Medens Paabindingen foregik, var Turbinen sat i Staa. Et Antal Forsøgsfisk blev derpaa hældt ud over Turbinen, efter at denn·e var sat i Gang. Lidt efter blev Turbinen atter stoppet, saa at Posen kunde bindes af Sugerøret og Fangsten undersøges. Imidlertid viste der sig en Del Vanskeligheder ved Gennemførelsen af Forsøgene, Vanskeligheder, der delvis kendes fra de omtalte udenlandske Forsøg. Posen var praktisk nok; den lod sig binde tilstrækkelig fast, og der undveg ingen Fisk fra del1l, naar den blev bundet af, skønt det havde været _nødvendigt at gøre den meget kort paa Grund af den ringe Plads under Sugerørene. Hvad der gik gennem Turbinerne, blev uden Tvivl altsammen fanget og iagttaget. Om noget blev siddende indeni Turbinerne (hele Fisk eller Stumper) lader sig ikke sige, men det har næppe været synderligt; i de lodrette Sugerør kunde Fiskene i hvert Fald ikke blive staaende, og man slap derved for den Vanskelighed, som havde vist sig ved flere af de udenlandske Forsøg, hvor Fiskene kunde opholde sig inde i Afløbene fra Turbinerne. Derimod kneb det med at faa Fiskene ind i Turbinerne, medens Forsøgene stod paa, en Vanskelighed, som ogsaa har gjort sig gældende ved de udenlandske Forsøg, men som sikkert var større ved de danske Forsøg, idet Tilstrømningen til disse smaa .Turbiner ikke var stærkere end, at Fiskene kunde overvin:de Sugningen og flygte op mod Strømmen. Da det første Forsøg havde afsløret denne Fejl-
SPORTS-FISKEREN
1932
mulighed, forsøgtes det de andre Gange at hælde Fiskene ned gennem en Bliktragt, der sattes ned over en af Spalterne mellem Ledeskovlene. I det ene Tilfælde, hvor Turbinen laa højt, var der ikke tilstrækkeligt Tryk paa Fiskene, naar 'de blev -hældt i Tragten, og mange af dem undveg op mod Strømmen. I det andet Tilfælde laa Turbinen i Bunden af Turbinekammeret, saa at der maatte en længere Tragt til; det medførte, at Fiskene kom under større ,T ryk, naar de hældtes i Tragten, og formodentHg er de suget lige ind i Turbinen; her undveg ;kun en enkelt. . Heller ikke de danske Forsøg er saaledes for)øbet glat. Jo flere Erfaringer der samles om Fejl~ilder ved Forsøgene og Metoder til at undgaa dem, _d es hurtigere vil det vel lykkes at finde praktiske Forsøgsordninger. Fejlene tiltrods kom der i øvrigt .e t tydeligt Resultat frem af de danske Forsøg, som nedenstaaende viser. Som Forsøgsfisk benyttedes i alle tre Tilfælde Regnbueørreder paa ca. 10 - 20 cm. fra forsk ellige Ørreddambrug (Hjortkjær, Vejen store Mølle, Hulkjær Mølle). Disse Fisk maa i Størrelse, Form og Bevægelsesmaade antages at svare nøje til de nedadvandrende Ungfisk af Laks og Ørred; dog var nok Forsøgsfiskenes Gennemsriitslængde noget større eri·d Gennemsnitslængden af de nedadvandrende Ungfisk. Om de enkelte Forsøg kan ineddeles følgende.
5
Fra Hjortkj ær Dambrug medbragtes 40 Regnbueørreder paa 10- 15 cm. og 40 paa 15- 20 cm. Efler al Turbinen var stoppet ved Sætning af Stig-
_ 1. Bo/ding Elektricitetsværk. (Forsøget anstillet d. 6. Septbr. 1930). Paa Fig. 2 ses skematisk Bygningen, Turbinekammeret og det gi.t1u I
I
Fig. 3. Bolding Elektricitetsværk set fra Bagvandet. Fra den utætte Frivandssluse falder en Vandstraale ned i Bagvandet. Lige til venstre for Vandstraalen ses det krummede Sugerør.
\
.I
7-f•~w.,,Hr.
le.se fig_ 2_ Skematisk Grundrids af Bolding Elektricitetsværk. So.a~rohf
-,\c~
derfra udragende Sugerør. Ved Kanalens venstre Side fører en Trærende ud over Bagvandet; den tjener som Frivandssluse. Paa Fig. 3 genfindes de samme Ting; Vandet falder i en Straale fra Frivandsrenden ned i Bagvandet. Faldhøjden er 2,8 Mtr. Sugerøret bøjer lodret nedefter; dets Diameter er ca. 70 cm.; der er kun ringe Plads w1der det. Turbinen er af System Mahler; dens Diameter er ca. 3/4 Meter. Aabningen mellem de fuldt oplukkede Ledeskovle er ca. 18 cm. Ved fuld Belastning har Turbinen 24 HK. og gør 140 Omdrejninger i Minuttet.
bordene og Ruseposen var bundet paa Sugerørets nederste Ende, sattes Turbinen i Gang, bg de 40 mindste Fisk hældtes lige ned over de opadvendende Aabninger mellem Ledeskovlene, hvorpaa Stigbordene straks sattes. Ved Røgtningen af Posen viste del sig, at der kun var genfanget 9 Fisk ; de 31 var ikke gaaet gennem Turbinen, men maa være søg'!: op mod Strømmen. De genfangede 9 var alle ubeskadigede og levedygtige. Posen bandtes atter: paa, og Stigbordene blev trukket. Derpaa hældtes de 40 Fisk af største Hold ud over Turbinen, og denne holdtes gaaende i 5 Minutter for at trætte Fiskene, saa at de faldt ned' mod Turbinen og gik gennem den. pet lykkedes nogenlunde, idet der ved Røgtningen af Posen forefandtes 33 Fisk (af hvilke dog 2 tilhørte det forrige Hold). Alle 33 Fisk var levedygtige, ingen havde Slag eller Saar, men ,en halv Snes Stykker havde
Sl'OI1TS-l'ISKEI1 !·::'\
6
lidt Skælafskrabninger paa den ene Side af Kro1:pens Midte. Tilsyneladende er denne Turbine ,altsaa uskadelig for Fiskene. Men der er muligvis en Fejl ved Forsøget. Det er tænkeligt, <.at Fiskene først er gaaet gennem Turbinen, naar Turbinekammeret var ved at løbe tomt, efter at Stigborden,e var sat - altsaa naar Omdrejningshastigheden var ringe. , Det er dog ikke rimeligt og navnlig ikke, at alle Fiskene skulde have ventet saa længe.
1932
bordet bleY trukket. Tragten _b lev sat i ·stilling, og det mindste Hold Fisk hældtes ·i den. Mod Forventning iagttoges det, at . talrige Fisk undveg fra
2. Vejen store Mølle. (Forsøg anstillet d. 8 .Septbr. 1930). Paa Fig. 4 ses Stemmeværket ved Vejen store Mølle; det er anbragt i Forbindelse med ,en Kørebro over Vej en Aa; langs Broen løber et Rækværk. Overvandet skimtes under Broen. Lidt Vand und viger gennem en
Fig. 5. Turbineslusen set fra Broen over Aalekisten. Turbinekammeret er dækket med et Laag (paa hvilket staar nogle uvedkommende Reservedele). Talrige gamle Pæle i Bagvandet, delvis behængt med Grøde. For Enden af Turbinekammeret ses Toppen af en Stødhævert, som faar Vand gennem det skraa . Rør paa Siden af Turbineslusen.
Fig. 4. Vejen store Mølle. Over Vejen . Aa fører en Køre bro med Rækværk. Under Broen er der et Stemmeværk; mellem dette og Broen skimtes Overvandet. Lidt Vand straaler ud gennem en Sprække mellem Stigbordene; til højre herfor en Aalekiste, til venstre herfor Turbineslusen.
Sprække mellem Stigbordene. Til højre for dette Sted ses en Aalekiste, medens den lange Sluse, der baaret af Pæleværk strækker _sig hen paa Siden af den graa Bygning, er Vandkraftslusen; dens yderste Del er el Turbinekammer. Paa Fig. 5 ses dette Parti nærmere ved, idet Fotografiet er taget fra Broen over Aalekisten. Selve Turbinekammeret er dækket med et Laag; Kammeret hviler paa Pæle (desuden er der fuldt , af gamle Pæle i Bagvandet), og inde mellem disse fører . Sugerøret lodret ned. Turbinen er paa 15 HK, Sugerørets Diameter ca. 60 cm og Faldhøjden ca. 2 Meter. Under Sug·erørets nederste Rand er der ca. 70 cm. Vand. Der toges først Maal J:il en Bliktragt, gennem hvilken Fiskene skulde hældes lige ned mellem Turbinens Ledeskovle. Da Tragten var anskaffet og 50 Regnbueørreder paa 10-15 cm. og 50 paa 15- 20 cm. var parat, bandtes Posen paa Sugerøret, og Stig-
Tragicns nedre Ende; Inds[ugningen ,var saa svag, at den ikke rcY Fiskene med. Turbinen holdtes derfor i Gang i 5 Minutter for at trætte de undslupne Fisk og suge dem ned. Ved Røgtning·e n af Posen forefandtes dog kun de ,40 af Fiskene. Af disse var de 24 levedygtige, (en Del med mindre Skælaf.skrabninger), medens de 16 var døde eller alvorligt beskadigede; de 9 var slaaet helt over, medens de 7 var mærkede af kraftige Slag. Ruseposen blev atter bundet paa og Forsøget gentaget med det størst·e Hold Fisk. Ogsaa nu undveg talrige Fisk fra Tragtens nedre Ende, skønt denne nu var tilpasset bedre til Aabningen mellem Ledeskovlene. Turbinen holdtes i Gang i 5 Minutter bagefter. Ved Røgtningen forefandtes 37 Fisk, hvoraf 19 levedygtige (en Dd med Skælafskrabninger), 9 parterede og 9 slaaede, medens 13 savnedes.. I Virkeligheden var dog flere af d~ større (og kraftigere,1 Fisk forsvundet op _mod Strømmen, id·et nogle .~t de nu genfangede .Fisk øjwsynlig s'.o.mmede fra det første Hold. :" Det samlede Resultat var: HrJ Fisk udso.t; 77 genfanget, hvoraf 43 levedygtige, 34 døde eller dødeligt saarede. Muligvis sidder nogle af de savnede 23 Fisk fast inde! i Turbinen, men de fleste har sikkert reddet sig op mod Strømmen.
3. Hulkjær Mølle. (Forsøget anstillet cl. 9. Septbr. 1930). Tilledningen af Vandet sker her gennem en Rørledning med en Diameter af 47 cm. Turbinen er placeret anderle-
1932
SPORTS-FISKEREN
des ene. i de to foran omtalte Tilfælde. Den har nemlig vandret Løbehjul og lig:ge~ i J3\unden af et ret dybt Turbinekammer, saa at den kun har et meget kort (næppe 1/z Meter langt) Sugerør. Faldhøjden er 2.,1 Meter. Turbinen er af System: Mahler fra ca. 1890, men noget omlavet; Løbehjulets Diameter 40 cm.; 10 Løbehjulsskovle. · Aabningen mellem Ledeskovlene, naar de er helt lukket op, 9 cm. 'Turbinen, der kun er paa 1,5 HK, gør 160 Omdrejninger 1 Minuttet. Sugerøret~ Diameter er ca. 70 cm. I det tømte Turbinekammer fæstedes to Granstager paa tværs, og mellem dem fastspændtes en lang Bliktragt, hvis nederste Del var ombøjet og gik 'lige hen til Aabningen mellem to Ledeskovle. I I3agvandet var der vanskelig Adgang til Sugerøret. Min Medhjælper maatte tage Tøjet af og arbejde i liggende Stilling inde under Gulvet af Turbinckammeret. Arbejdet var saa besværligt, at ·det bestemtes at nøjes med eet Forsøg, hvorfor de 50 Regnbueørreder paa 10- 15 cm. og de 50 paa 15- 20
7
skene kommer maaske ind i Turbinen i en anden Stilling, end hvis de kom frit fra Turbinekammeret. For de to Turbiners v·e dkommende fandtes· det, at de forvoldte en Dødelighed hos de passerende Fisk paa 10-20 cm. af henholdsvis 44 pCt (Vej,en store Mølle) og 47 pCt. (Hulkjær Mølle medens den tredje (Bol-ding Elektricitetsværk) syntes helt uskadelig. At de mindste Fisk klarede sig bedst, er utvivlsomt.
litteratur. Alm, Gunnar: Fisk och turbiner. Svensk fiskeri-tidskrift, 1927. Lundbeck, Johannes: Untersuchungen iiber die Beschadigung von Fischen, besonders Aalen, in den Turbinen des Kraftwerks Friedland (Opr.) Z eitschrift fiir Fischerei, XXV. 1927. Schmassmann, W.: Versuche iiber die Beschadigungen von Fischen durch Turbinen. Schweizerische Fischerei-Zeitung, 1928.
Sejglivede Ørreder.
Fig. 6. Regnbueørreder, der er kvæstede ved at passere Turbinen i Hulkjær Mølle. Ingen er helt overhuggede, og ingen har to Mærker.
cm alle hældtes gennem Tragten, efter at Turbinen atter var sat i Gang. Stigbordet sattes straks derefter, men det varede noget, før Turbinekammeret var tømt. Ved Røgtningen af Posen viste det sig, at Genfangsten var udmærke t, idet kun to Fisk mangled,2. Af de genfangede 98 Fisk var de 52 levedygtige, medens 46 var slaaet - ingen af dem var helt parteret (Fig. 6 ). Af de 52 levedygtige var de fleste af det lille Hold (tilsyneladende 39 mindre end 15 cm. og 13 større end 15 cm.). Muligvis forrykkes Beskadigelsesprocenten ved Tilledning af Fiskene til Turbinen g~nnem sa3. snævre Tragte, som disse smaa Tur,biner krævede. Fi-
I Forfatteren Johannes Buchholtz' Bog "Gudrun og Simon" fortælles paa Side 5 om, hvorledes Simon, der er paa Fisketur, efterat have faaet 8 smaa fine Bækørreder i Kurven, har lagt sig til at sove ved Aaen i Solskinsvejr og først vaagner, da: Vejret er slaaet om til Blæst og Regn, og han ·er gennemblødt til Skindet. Herefter samler Simon Grejerne sammen og be; giver sig paa Vej til Byen og sit Hjem, stiller Stangen paa dens Plads ved Gavlen og gaar ind i ' Køkkenet, hvor han modtages af Moderen, der "lukkede Kurven op og tog med graadige Hænder om de sprællende Fisk". Mens Moderen .gør Fiskene rene, maa Simon nøje gøre Rede for, hvor hver enkelt Fisk er fanget, o•g derefter oplyses paa Side 8, at "de rengjorte Fisk slog et sidste haabløst Slag paa den hede Pande." I Betragtning af at en Ørred, næar den er bragt paa Land, dør i Løbet af meget faa Minutter, maa dette vistnok siges at være ualmindelig sejglivede Ørreder. Red.
......
e•e~•••
Rekordfisk. Fra flere Sider er jeg blevet opfordret til at fremskaffe en Fortegnelse over danske Rekordfisk fanget paa sportsmæssig Maade.
SPORTS-FISKEREN
8
De største Fisk, om hvilke jeg har sikker Viden er: Laks : 21 Kg. Aborre : 2,125 Kg. Havørred 10,5 Kg. Brasen: 3,250 Kg. Bækørred: 2,25 Kg. Sandart: 2,302 Kg. Stalling : 1,31 Kg. Skalle: 1,125 Kg. Gedde: 26,5 Kg. Suder : 2,600 Kg. Aal: 2,535 Kg. Da ovennævnte Gedde blev fanget paa Flydeprop og skudt tæt ved Bredden, kan den maaske ikke siges at være fanget paa sportsmæssig Maade. Den største Gedde jeg herefter ved om er paa 13,150 Kg. Hvis nogen ved om større Fisk, end de nævnte, bedes dette snarest meddelt mig med Angivelse af Fangststed- og Dato samt Fangerens Navn og hvilken Agn, Fisken er fanget paa. Varde, den 7. Decbr. 1931. Sigurd Hansen, Fabrikinspektør, Cand. Polyt.
Samarbejde. Hr. Carl Christensen har i "S. F ." for 1. Decbr. givet sin Tilslutning til nogle af mine "spredte Tanker", nemlig for saa vidt angaar det af mig foreslaaede Samarbejde mellem Sportsfiskere til Ophjælpning af vore ødelagte Aaløb. At Hr. C. vil udstrække Samarbejdet udover de af mig antydede Grænser, kan detj i og for sig intet være at '.indvende imod, men jeg vil dog gerne paapege Grundene til mit, om jeg saa maa sige, Maadehold. Naar jeg indskrænkede mit Forslag til kun at gaa ud paa, at deri i videst muligt Omfang etableres Samarbejde mellem Sportsfiskere, der ønsker at ophjælpe Bækørredbestanden i Aaerne, var det Udtryk for en Resignation, der bl. a . skyldtes !d e mange tidligere fejlslagne Forsøg paa ved Udsættelse af Lakse- og Havørredyngel at genskabe blot lidt af fordums Tiders Opgang af disse pr.æ gtige Fisk i vore Aaer. Der er Vanskeligheder nok at overvinde ved at samle en passende Aastrækning og ved at skaffe denne en blot nogenlunde Bestand af Bækø·r red, men det er ialfald en Opgave, som trods alt vel nok ivi] kunne løses, og jeg er stadig af den Mening, at vi bør sætte de forenede Kræfter først og fremmest indhupu. r Som allerede paapeget i min Artikel " Spredte Tanker" er der efterhaanden ved mange af 'vore større Aaløb skabt saadanne kunstige Hindringer for den for emigrerende Laksefisk nødvendige fri Passage, at det utvivlsomt vil overstige Sportsfiskernes Kræfter at overvinde disse Hindringer. Og bortset herfra er der - ogsaa for hindringsfri Aaer - det
1932
at bemærke, naar Talen er om Laks og Havørred:, at der ikke blot skal samarbejdes mellem Sportsfiskere indbyrdes, ,med Lodsejere og med Aaens eventuelle Erhvervsfiskere, men ogsaa med professi1onelle Hav- eller Fjordfiskere, og det er dette sidste, der skræmmer. Vi saa ved Fiskerilovenes Revision, hvor udmærket de professionelle Ferskvandsfiskere og Sportsfiskerne samarbejdede, medens Saltvandsfiskerne var omtrent umulige at faai i Tale. Og vi har for nylig haft Lejlighed til paany at høste endnu en bitter Erfaring om, hvor vanskeligt det er at faai Saltvandsfiskerne til at forstaa, at alt det Arbejde, der gøres med Udsættelse af Yngel af Laks og Havørred i 1Aaerne m. m., gavner dem' i en saadan Grad, at Ferskvandsfiskerne, det være Sports- eller Erhvervsfiskere, til Gengæld maa kunne kræve Indrømmelser af Saltvandsfiskerne med Hensyn til navnlig Fredningsbælter. Men var der nogen særlig For. staaelse af dette ved Forhandlingerne( i det nedsatte Nævn, der skal fastsætte Fredningsbæltet ved Skjernaaen? Som Medlem af Nævnet ved Hr. C. desværre bedst selv, at dette Spørgsmaal maa besvares benægtende. Hr. C. gaar jo ikke videre end til at foreslaa et Samarbejde angaaende Mærkningsforsøg med Ørred- og eventuelt Lakseyngel, og saadanne Forsøg sliulde jo næppe kunne slaa Benene væk under os. Men større og kostbare Forsøg med Udsættelse af Yngel af emigrerende Laksefisk burde ikke finde Sted, før der er opnaaet Sikkerhed for, at Saltvandsfiskerne ikke bliver · de eneste, der høster Udbyttet. Lad os indtil da sætte Størstedelen af vore Kræfter ind paa Forbedring af vore Aaers Bækørredbestand i et Samarbejde som foreslaaet i i,Spredte Tanker". Københavner.
En Tidsskrift=Læsekreds for Sportsfiskere. I det Aar, jeg nu som Medlem af "Dansk SportsFiskerforening" har modtaget Sports-Fiskeren, har det været mig en Glæde derigennem at modtage Indtryk af Forholdene rundt oml i '.Landet og ,e rfare lidt om mine Sportsfællers Tanker. Samtidig har jeg imidlertid ogsaa faaet Øjet op for den sørgelige Mangel paa Litteratur vedrørende vort "Fag", hvorunder vi lider her i Landet. Maaske er vore Forhold heller ikke rigtigt egnede til at fremkalde Arbejder af nogen Betydning paa dette Omraade, men det var jo mul~gt, at der gennem andre Landes Litteratur - jeg tænker her
1932
SPORTS-FISKEREN
navnlig paa de svenske og norske, og ganske særligt paa de engelske Tidsskrifter for Sportsfiskeri - kunde hentes Impulser, som kunde virke stimulerende herpaa, og som tillige kunde blive til Gavn for Sportsfiskernes Sag her i Landet. I Almindelighed vil det være for bekosteligt for den enkelte at følge med i den udenlandske Tidsskrifllilteratur om Sportsfiskeri, og for vort Blad vil det være for omstændeligt i Forhold til dets Rammer og til dets Midler at give os fyldig Underretning om, hvad der fremkommer i de udenlandske Tidsskrifter. Jeg skal derfor tillade mig for Bladets Læsere at fremsætte et Forslag, som vil sætte de særlig interesserede i Stand til uden uoverkommelige Udgifter at gøre sig bekendt med det vigtigste af del, der fremkommer i andre Landes Tidsskrifter . Statsbiblioteket f Aarhus har gennem en Aarrække med god Tilslutning indenfor forskellige Omraader haft Tidsskrift-Læsekredse, hvor de paagældende Tidsskrifter anskaffes af Biblioteket og derfra rundsendes blandt Deltagerne for et ret moderat Kontingent, ca. 5 :i 6 Kr. aarlig for to eller flere Tidsskrifter, naturligvis noget afhængigt af Tidsskrifternes Pris. Idet jeg af Samtale med en af Bibliotekarerne har faaet det Indtryk, at Forslag om Oprettelse af en Tidsskrift-Læsekreds for Sportsfiskeri vil blive modtaget med Interesse fra Bibliotekets Side, hvis der viser sig tilstrækkelig Tilslutnli.ng, tillader jeg mig altsaa at foreslaa interesserede Sportsfæller Oprettelsen af en saadan Læsekreds. Jeg kan her med det samme anføre nogle af de Tidsskrifter, der mulig kunde blive Tale om, f. Eks. ,,Lystfiskeritidende", ,,Norsk Jæger- og Fiskerifo1•enings Tidsskrift", ,,Skrifter utg. av Sodra Sveriges Fiskeriforening". ,,The fishing Gazette" (London) ,,Fishing Gazette" (New York), men haaber at ogsaa andre Sportsfiskere .og maaske Redaktionen vil bringe andre og muligvis mere egnede Tidsskrifter i Forslag. Idet jeg haaber paa livlig Interesse for Forslaget, modtager og besvarer jeg gerne alle Henvendelser desangaaende og bringer dem videre til Biblioteket, hvorfra Cirkulationen af Tidsskrifterne ledes og Kontingentet opkræves. Marius J. Ploug, Assistent cand. phil. Steinmannsgade 32, Aarhus.
Hr. cand phil. Plougs Forslag om en TidsskriftLæsekreds finder jeg udmærket og vil søge udvirket, at Dansk S_portsfiskerforening giver et aarligt Tilskud til en saadan Læsekreds, hvilket er saa meget mere naturligt, som Foreningen derved kan spare en Del paa Redaktionens Udgifter til Bladhold. Foreløbigt anmoder jeg alle, der kan tænke sig
9
at være med, om snarest at henvende sig til Hr. Ploug. Varde, den 15. December 1931. Sigurd Hansen.
...... ···~··· Lystfiskeri. Tillad mig: i nedenstaaende at lade mine Ideer komme frem i vort ærede Blad " Sports-Fiskeren". Vi Øboer har desværre ikke saa god Lejlighed eller gode Betingelser for at drive den ædle Sport Lystfiskeriet, og tillader jeg mig derfor at appelere til Jyderne, at de gennem vort Blad " SportsFiskeren" efterlyser Fiskekammerater. Jeg mener, at det for det første vil gavne Interessen, gøre Øboerne til lige saa gode Lystfiskere, som Jyderne, fremme Kammeratskabet og i det hele taget gøre det til en Fest, naar vi saadan kunde samles til smaa Fællesture. Pa•a et Bes;øg i H:Olstebro i Efteraaret havde jeg Fornøjelsen at være med paa en Fisketur med Herr Bogtrykker Sørensen, og maa jeg sige, at det var en baade morslom og interessant Tur, og lærte jeg ikke saa lidt af Herr Sørensen. Vi fiskede sa avel med Spinner som Flue, og kom da ogsaa hjem med et rigtigt pænt Resultat. Netop saadanne Smaature er det, vi Øboer savner, og henstiller jeg høfligst til vore KoUeger, at vi igennem vort Blad maa høre fra dJem. Det er selvfølgeligt nemt at sidde her og foreslaa, men naar De kender vi Øboer, saa ved · De ogsaa, at det ikke er for at udnytte Jydernes Gæstfrihed i pekuniær Henseende, da jeg tror, vi alle ved saadanne Indbydelser gerne vilde betale vor Andel af Udgifterne. Det vilde glæde mig, om der her i Bladet var Sportsfiskere, der forstod min Ide og vilde søge al fremme denne. Det kunde jo udmærket arrangeres paa den Maade, at interesserede, ligesom Bridgespilleren søger Makker, søgte Sportsfiskeren Makker til en eller flere Fisketure i Saisonen. · Maatte der være andre og bedre Ideer til ovennævnte Forslag, vilde jeg gerne høre disse, og tror jeg, vort ærede Blad gerne vilde bekendtgøre disse. Med Tak for Optagelsen. ,,En optimistisk Fynbo" . Ovenstaaende har vor Sympati, da enhver Form for Sammenknytning mellem Jyder og Øboer indenfor Foreningen bør fremmes. En Jyde, der gennem Bladet søgte Makkere blandt Øboerne, vilde dog vist være udsat for at faa et ganske overvældende Antal Henvendelser. Bedre vilde det derfor sikkert være, om Øboer, der søger
SPORTS-FISKEREN
10
jyske Makkere, meddelte dette gennem Bladet med Opgivelse af Navn, Stliling og Adresse. Bedst vilde det naturligvis væ:re, om Øboerne kunde byde noget til Gengæld. Paa Fiskeriets Omraade er dette næppe muligt, men mange Sportsfiskere er jo tillige Jægere, og en Øbo, der til Gengæld kunde byde paa Fasrunjagt eller lignende, vilde sikkert have 'd e bedste Chancer for at blive budt paa noget godt i Jylland ; men hvadenten Gengæld kan gøres eller ikke opfordrer vi Øboerne til at søge jyske Makkere og skal med Fornøjelse afgive Plads hertili i Bladet. Red.
Foreningsmeddelelser Kolding Aas Ørredfiskerforening afholdt Kl. 20,00 Onsdag den 2. December 1931
paa Industriforeningen sin aarlige Generalforsamling, der var mere end almindelig godt besøgt. Til Dirigent valgtes Isenkræmmer Rude, der konstaterede, at Generalforsamlingen var lovlig indvarslet og gav Ordet til Formanden. Formanden bød velkommen og rettede en Tak fra Bestyrelsen og en personlig Tak til Gasværksarbejder Søgaard for den smukke Tanke, han havde haft, da han skænkede Foreningen en Fluestang og Kastestang til Bortlodning. Formanden udtalte : "Jeg vil gerne gøre Medlemmerne opmærksom paa, at det er noget ganske særlig ekstraordinært, naar Søgaard\ i Aften kan forære Foreningen to Stænger af spaltet Bambus, Splitcane Stangen, ,,den ideale Stang" er for de aller fleste et Ønske, der naar det gælder de originale engelske Stænger, aldrig lader sig opfylde, saadan var det før, men det er det ikke mere. Det, at Søgaard har vist os, at han kan lave en " Splitcane", er i sig selv noget, der nok er Om,tale værd, fordi det har kostet Arbejde, at faa de første Splitter høvlet til og limet ordentlig sammen; men naar Søgaard nu er naaet saa langt, at han praktisk talt ved Arbejde i sin Fritid alene kan fremstille en Stang1 !paa 8 Dage, har han vist os, at han foruden Fingerfærdighed er i Besiddelse af stor teknisk Snille. Ser man paa de to Stænger, han har skænket Foreningen, og vil bedømme dem, maa man sige, at de i et og alt staar fuldt ud paa Højde med de aller fineste engelske Mærker baade i Udførelse og Ydeevne, og mange af vore egne tilstedeværende Fiskere har allerede anskaffet en Søgaard Stang og brugt den uden Skaansel til alt muligt haardt Arbejde, uden at det kan hverken mærkes eller ses paa Stangen. Jeg har selv i Aar prøvet
1932
Søgaards Fluestænger og kan kun sige, at jeg aldrig har haft fat i en Stang, der faldt bedre i Haanden, og - saa kaster den bogstavelig talt selv. Dem der i Aften vinder Stængerne gør en god Forretning, og til dem, der faar Nitterne vil jeg sige, hvis de ikke allerede har en "Søgaard Slang'', kan de bestille en hos ham efter deres eget Hoved, harr laver dem, som de vil have dem, og de har efter min l\foning kun den Fejl, at han er alt for billig med dem. Formanden redegjorde for de paa sidste Generalforsamling vedtagne Lovændringer. Fiskeriet i Kolding Aa: Vippegarn maatte heller ikke i Aar bruges i Fredningstiden, og man mente, at man allerede nu kunde spore Virkningen deraf, idet der havde været betydelig større Opgang) i Aar trods den lave Vandstand. Denne var ogsaa Skyld i, at den egentlige Op. gang først kom nu i November-December Maaned og saaledes lovede godt for kommende :Aar. Opdæmningen ved Harteværket: Om dette Spørgsmaal havde der været en Del Misfornøjelse blandt Medlemmerne, men man havdet bedste Haab om, at faa Sagen ordnet til alles Tilfredshed. Driftsbestyrer Eriksen gav en Del Oplysninger om: dette Spørgsmaal, og Formanden meddelte, at man agted(; at henstille til Bestyrelsen for Værket, at der for Fremtiden kom til at staa paa Kortene, all Kortet kun gav Ret til at fiske med een Stang. Fiskeri fra Baad skulde være forbudt, ligeledes Fiskeri med løse Snører samt at Kortets Indehaver havde Ret til at kontrollere andre Fiskere og paatale eventuelle Forseelser. Formanden ønskede at høre Medlemmernes Mening om dette Spørgsmaal, og kun et enkelt Medlem var imod Florbud mod Fiskeri fra Baad. Regnskabet, der i Aar først skulde aflægges paa Foraarsgeneralforsamlingen, vedtog man næste Aar at afslutte til Efteraarsgeneralforsamlingen, Kassereren, Liniemester Olesen, oplyste imidlertid, at Regnskabet saa saaledes ud: Beholdningen 41,70 244,38 Indsat paa Bankbog Hertil kommer et hos Politimesteren stillet Depositum paa 150,00 Denne Sum blev ved Bortlodningen 115,50 forøget med Kr. 551,58 Samlet Formue Valg til Bestyrelsen: Formanden, der paa sidste Generalforsamlirtg havde ønsket at fratræde, tilbød at fortsætte, da de Arbejder, der var Skyld i, at han havde lovet Med-
1932
SPORTS-FISKEREN
lemmerne at blive, endnu ikke var afsluttede, og det vilde være rigtigst, at den Bestyrelse, der nu var inde i Sagerne, fik Lov at gøre dem færdige. Bestyrelsen genvalgtes enstemmigt. Man vedtog, at ,Bestyrelsen skulde søge at faa bedre Fiskie rivilkaar for D. S. F. Medlemmer ved J elssøerne. ·Oplysning om største i Aarets Løb fangede Ørred. Formanden beklagede, at Fiskerne, skønt man vidste, at der i Aarets Løb var fanget mange store Fisk, ikke mødte med Vejeseddel. Konsul H. C. Petersen var den eneste, der havde Vejeseddel" der lød paa en Ørred paa 9,900 Pd. fanget i Krarup Aa; men da man havde vedtaget, at Pokalen kun kunde gives til Fisk fanget i: Kolding Aa, blev man enige om, at den for indeværende Aar trods Mangel paa Vejesedler skulde tilfalde Kbm. Nielsen for en Ørred paa 3,7 Kg. Da der ikke var mere paa Dagsordenen, gik man over til Bortlodningen af de to nævnte Stænger. Lodtrækningen blev foretaget af Fru Ingeniør Lindberg, og Fruen, der efter flere Fiskeres Udtalelser, var en meget fin Fisker, trak Nr. 60 hvid for Fluestangen, der tilfaldt Driftsbestyrer Eriksen, og Nr. 6 rød for Kastestangen, der tilfaldt Bogtrykker Schæffer, · hvorefter man hævede Generalforsamlingen og fortsatte med Fiskesnak til ud paa !de smaa Timer. Kolding, den 2. December 1931. , V. Juhne. Foreningen af Sportsfiskere for Aarhus og Omegn
4
nfholdt ordinær Generalforsamling paa "Mejlborg" d. 26. N ovbr. 1931. Formanden bød de mødte ca. 30 Medlemmer velkommen og aflagde, efter at Forretningsfører Nørager var valgt til Dirigent, Beretning om 'Foreningens Virksomhed i det forløbne Aar. Foreningen havde haft en Del Udmeldelser, formentlig paa Grund af Dansk Sportsfiskerforenings Kontingentforhøjelse, men der bavde ogsaa meldt sig nye Medlemmer, og Foreningen havde nu ca. 80 Medlemmer. Der havde af Bestyrelsen været arrangeret 3 fælles Fisketure til Skjern og Holstebro Aaer med den sædvanlige Tilslutning. Af ·de 2 Forhandlere af Fiskeri-Artikler i Aarhus var udsat en Vandrepokal og en praktisk Fisketaske som Præmier ved Foreningens Fisketure, men da de af Bestyrelsen satte Vilkaar maaske havde været 'rel strenge, var Præmierne endnu i Behold. Det havde ikke været muligt at skaffe Foreningen yderligere Fiskevand, men Bestyrelsen vilde fremdeles bestræbe sig herfor. Efter at Formandens Beretning var tagel til Efterretning, oplæste Kassereren Regnskabet, der ligeledes godkendtes.
11
Paa given Foranledning fremsatte Bestyrelsen Forslag om Lovændringer, gaaende ud paa, at Foreningen som saadan ikke er Afdeling af Dansk Sportsfiskerforening, idet man overlader til Medlemmerne at bestemme, om de vil vedblive at være Medlemmer af saavel Dansk Sportsfiskerforening som Aarhus Sportsfiskerforening eller kun af en af disse Foreninger. Samtidigt foresloges det at forhøje Kontingentet for de Medlemmer, :d er alene ønskede at optages i Aarhus Sportsfiskerforening fra 4 Kr. til 6 Kr. aarligf Begge disse Lovændringer vedtoges efter nogen Discussion. Formanden udtalte Haabet om, at alle nuværende Medlemmer fremdeles vilde støtte begge Foreninger og maatte iøvrigt henvise de Medlemmer~ der ønskede at udtræde af den ene eller den ande\IJ; Forening, til at udmelde sig i Henhold til Lovene. Der foretoges derefter Valg af Formand. Landsretssagfører Nørager meddelte, at han frabad sig Genvalg, da han nu havde fungeret siden Foreningens Start og iøvrigt ikke kunde ofre Foreningen den Tid, han gerne vilde. F orsamlirrgen ~ilde imidlertid ikke foreslaa en anden og genvalgte Formanden med Akklamation. De ligeledes efter Tur afgaaende Medlemmer af Bestyrelsen, Tandlæge Krogsgaard, Fuldmægtig Leth og Gartner Yde, genvalgtes ogsaa - tildels mod deres Ønske. Endelig førtes der Forhandling ·om, hvorvidt Foreningens Fiskevand i Lyngbygaards Aa, der havde været fredet i 1931, skulde fredes yderligere. Det vecttoges, at Medlemmerne forsøgsvis skulde have Adgang til at fiske i de 4 første Maaneder af 1932, allsaa til 30. April incl., (dog ikke med Orm). Det paal agdes Fiskerne at indberette til Formanden, Tlf. 4066 og 4712, hvad enhver maatte fange, for .at Bestyr elsen kunde skønne over, hvorvidt fortsat Fiskeri var tilstedeligt. Efter 1. Maj 1932 maa ingen fiske i Aaen, før nærmere Meddelelse fremkommer. Efter Generalforsamlingen var der selskabeligt Samvær. A. M. Nørager. Redaktørskifte.
Efter 31/2 Aars Virke har Dr. Svend Lauesgaard, Aalborg af Helbredshensyn desværre seb sig nødsaget til al frasige sig Hvervet som :Redaktør af Medlemsbladet. Paa Foreningens Vegne bringer jeg Doktoren en varm Tak for det glimrende Arbejde han - udmærket bistaaet af sin Hustru - har udfør t ved Bladet i den forløbne Tid. Del bliver svært at finde en Afløser for Dr. Lauesgaard; m en jeg kan glæde Læserne med, at Doktoren har lovet at blive i Redaktionsudvalget og i del Omfang, hans Tid og Kræfter rækker, yde Bidrag til Bladet, hvor vi altsa:a stadig kan glæde os til al se hans fikse Pen.
12
SPORTS-FISKEREN
Rent midlertidigt - til ,e n ny, Redaktør er fundet '--- vil Redaktionsarbejdet blive foretaget af mig, hvorfor Stof til Bladet indtil videre bedes tilstillet n)lig!. Det Beløb, sidste Generalforsamling stillede til Raadighed til en . Gave til Redaktøren, vil efter Doktorens Ønske blive anvendt til en Rekreationsrejse niellem Jul og Nytaar. Jeg ønsker Doktoren det bedst mulige Udbytte af Rejsen, og det skulde :g læde mig, om Dansk Sportsfiskerforening gennem sin beskedne Paaskønnelse kunde bidrage til ?-t opbygge, hva:d den sikkert gennem Redaktionsarbejdet har været med til at nedbryde. Varde, d. 15. December 1931. Sigurd Hansen.
1932
Indholdsfortegnelse: Ved Aarsskiftet.- Turbinerne og de nedadvandrende Ungfisk af Laks og Ørred. - Sejglivede Ørreder. - ReMordfisk. Samarbej'de. -:-- En Tidsskrift-Læsekreds for Sportsfiskere. - Lystfiskeri. Foreningsmeddelelser. - En Lystfiskers Aftenbøn. Artikler til .Bladet bedes ind sendt inden den 10. i hver .Maaned til Fabrikinspektør Sigurd Hansen, Varde . Kontingent er 8 Kr. aarlig. (Ægtefæller 11 Kr.) Foreninc-ens Medlunsorgan ,Sportsfiskeren• udkommer den 1. hve1 Maaned. Formand: Fabrikinspektør Sigurd Hansen, Varde. Næstfarmand: Dr. med Chr. Lottrup Andersen, Dalgas Boulevard 62 København F. Sekretær: Førstelære r S. Bork-Andersen, Askeby. Kasserer: Postmester Christensen, Varde. Kontingent og Indmeldelse sendes til Postmester Christensen, Varde. Postkonto 11140. Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro
En Lystfiskers Aftenbøn. I Fishing Gazette findes oversat en saadan gammel, maaske af mange kendt latinsk Bøn, hvis Forfatter ikke kendes. Her er den atter forsøgt oversat til Dansk. Maaske det kunde more en eller anden Digter at gøre det bedre end Undertegnede har kunnet drive det til. L.
Di, precor ut tanto detis mihi pisce potiri De quo mox liceat - vel mihi - vera loqui. Lord! Su/fer me to catch a fish So large that even I In talking of it afterwards Shall have no need to tie.