S. ALLCOCK & CO.
ØNSKER
ALLE DANSKE SPORTSFISKERE ET GLÆDELIGT NYT AAR MED MANGE STORE FISK OG TUNGE RYGSÆKKE
ALLCOCK &
co.
FABRIKERER:
FISKESTÆNGER Gl.mlliliiiii-lJlll~~aaat;;;;~f.%)=1-i=#lø~
ll]fil21!1Jil!\1,BI~
ALLCOCKS.
4illiø'R==~ t,Ø
@
IF--i
"fl
LINER
HJUL
~~la;;l=JF'==t:=;r.:E~
FANGSTNET
KORT SAGT -
HELE DERES UDSTYR ALLCOCKS NAVN BORGER FOR KVALITETEN
Repræsentant
BRITAGENT (The British Industries Agencies)
M. TH. MARTENS
.. 'i!P
i
Medlemsblad for "Danmarks Sportsfiskerforbund" •
J
14. Aarg.
li
1. Januar
1939
Dybvadsagen. Det gunstige Udfald af denne, saavel som af Karupsagen, omfattes af vort opUmismsike Ha.ab til 19·3 9. Med Hensyn til det andet Punkt, Af Chr. Lottrup-Andersen Udbygningen af vor Sammenslutning, blev Virkeligheden næsten bedr:e end tter gaar vi et nyt Aar og en ny vort mest forfængelige Haab. Det er med Vinter i Møde med en vis Fond Glæde og Tilfredshed, at vi i Aar kan af herlige, friske Minder fra vore sende Landets 'S . portsfiskere vor Nytskønne, men forsømte Vandløb. Minder, aarshilsen gennem første Nummer af et der skal lyse op i den kommende mø:rike, dansk Sportsfiskerforbunds. Medlemssportsfattige Tid og forjættende skabe blad. Det er med Glæde og lyse Forhaabnyt Ha.ab til den gryende Vaar. Vi er ninger, vi hilser og lykønsker vort n ye jo en optimistisk Race, der venter den >>Danmarks SportsfiSik,erforbund«. Gid store Oplevelse .ved hvert Kast, skønt vi det værdigt maa træde ind i Kredsen af ved, at de sportslige Oplevelser er »few de allerede bes:taaende Nordiske Sportsand. far between« . Uden denne Opti- fiskerforbund. Gid det levedygtigt. maa misme var det vel overhov1edet umuligt vokse sig stort og stær!k:t, til Glæde og at dyrke vor Sport, i hvert Fald i vore Gavn for os alle og vor kære Sport. Vi Vande. Skønt stadi.g skuffede, haaber takker alle Sportsfæller, der har virket vi. sa.aledes ogsa.a ved hvert Aarskifte, at til Forbundets Dannelse, men samtidig det kommende Aar skal bedre Forholde- beder vi Dem ogsaa stadig arbejde viden e, og vi klynger os tillidsfuldt til hvert re for dets Vækst. Vel har vi allerede en lille Halmstraa, der synes at kunne bære glædelig stor Tilslutning, men Maalet os frem til lykkeligere Egne og Tider. maa ikke alene være Tilknytningen af De to Redningsplanker, vi i Fjor ved alle Landets Sportsfiskerforeninger, men denne Tid greb efter, viste sig undtagel- ogsaa hver enkelt Sportsfiskerforenings sesvist af en vis Bæreevne. Som De hu- Vækst, sa.a Forbl,Uldet klan omfatte alle sker drejede det sig om de to Program- Landets Sportsfiskere. Alle, der af Manpunkt er: 1. Forøgelsen aL vore Midler, gel paa lokale . tilsluttede·-' ·· Foreninger, 2. Udbygningen af vor Sammenslutning. ikke ad denne Vej kan støtte Forbundet, ·Med Hensyn til det første Punkt, er dels bedes indmelde sig i »Dansk Sportsfiv;or disponible Fond vokset, omend ikke skerforening«. Kontingentet er her fr a nok , dels lykkedes det os at skabe Mid- Nytaar nedsat til 6 Kr. og for Med.lemler til Appellering af den mod Fersk- mer af Forening,e r med en vis Tilslutvandsfisker iloven stridende Kendelse i ning til 41/2 Kr.
19ed Aarskifld A
2
SPORTS-FlSKEREN
1939
Forbundets Vækst maa foreløbig væ- vandsfiskerifond til Understøttelse af re vort Hovedforhlaa1, og i saa HehSeen- alt, der kan tjene til Fel'skvandsfiskebetle beder vi, som s.a gt, ihdtrængende alle standens Ophjælpning. Vi gaar nemlig Foreninger, som disses enkelte Medlem- ud fra som givet, at Forbundet fortsætmet, støtte os af al deres Evne. Søg at ter Dansk Sportsfiskerforenings Arbejde oprette Foreninger i Byer hvor saadanne mod dette MaaL ikke findes. For Forbundets Trivsel og Endelig vil vi varetage alle de OpgaVækst spiller Medlemsbladet en afgøren- ver, der slumrer i Forbundslovenes Forde Rolle. Hjælp os da alle og enhver med maalsparagraf. Saaledes vil vi ikke at gøre det til et levende Organ for For- mindst arbejde for sportslige Konkurbundet, et kraftigt Bindeled mellem For- rencer, ligesom for alt, der kan bringe os eninger og dissies Medlemmer, og et virk- i. Kontakt og Samarbejde med vore somt Propagandamiddel udadtil. Lad Skandinaviske Brødreforbund og Forefaa alt muligt Stof af sportslig Interes- ninger. se, alle lokale sportslige Nyheder, ForeMed de bedste Ønsker for vor Sport, ningsmeddelelser, Udklip af lokale Bla- vort Forbund og vore Foreninger, sender de, Fiskeopevelser, Problemer til Dis- jeg· til Slut Læserne mine bedste Nytkussion, Meddelelser om Redskaber og aarsønsker. Fiskemetoder o. s. v., kort sagt alt muDecember 1938. Chr. Lottrup Andersen. ligt af selv mindste Interesse for Sportsfiskere. Sidst og ikke mindst, skaf Bladet Danmarks Sportsfiskerforbunds ForAnnoncer, jo mere Bladets Læsekreds mand har modtaget Lykønskningsskrivoksier, jo lettere vil det være . v;elser fra Turistforeningen, Biologisk . Næst efter Forbundets Vækst vil vi Station og Norges Sportsfiskerforbund, arbejde for Dannelsen af en stor Fersk- der alle haaber paa godt Samarbejde.
oo
Aller +lavørred i Odense Aa I et Brev til mig skriver Redaktøren af ».Sportsfiskeren« bl. a. følgende: »For en Snes Aar siden var her en rigelig Opgang af Havørred i Odense Aa. Dalum Papirfabrikkers Affald og Byens Kloa;k:er forvandlede den til en stinkende Kloak, og saa1edes var den, da jeg kom hertil i 1933. Der var dog stadig Opgang af Aal, men de kom næppe over Dæmningen ved , Papirfabrikken. Her har man ny, bygget et Renseanlæg, som har nedsat Aaens Forurening bety" deligt. Nu i Aar, især naar Regnskyl har bortfjernet en Del af Kloakvandet, gaar her store Havørreder op. De standses ganske vist af Dæmningen ved Papirfabrikken . Men hvor kommer den Havørred fra? Det er jo ellers god Latin _paa
Af C . V. Otterstrøm
Bjerget, at Laksen og vel ogsaa Havørreden søger op i den Aa, hvor den er født. Ganske vist er der hele Tiden nu og da taget Havørred i Stavis Aa, som løber ud i Odense Aa (egentlig i Kanalen) nær Mundingen, og der findes en lille Ørredbestand i Aaen oven for Byen. Er det Yngel af denne, som maa tæn:k:es at være sluppet ud under heldige Forhold og nu efter nogle Aars Op~ hold ·i Havet vender tilbage? Er det Stavisaa-Ørreden, som skifter Opgangsretning? Eller er det Ørred, som ikke er født i Odense Aa? Er (Laksens og) Havørredens Tilbagevenden til Fødeaaen en Regel med Undtagelser? I Øjeblikket naar Opgængerne ikke . videre end til Slusen ved Dalum, hvor de, efter fo11gæ-
1939
SPORTS-FISKEREN
ves at have søgt at komme op, til sidst gaar til og driver nedad med Bugen i Vej riet. « Denne, paa de sidste Linier nær, glædelige Ørred-Nyhed supplerer Redaktøren med, »at Vejle Aa i et endnu længere Tidsrum har været spærret for Opgang af en Sluse ved Haraldskær Fabrik. Jeg har haft Lejlighed til at se Slusen, og det er ganske umuligt, at nogen Havørred kan komme op. Aaen ovenfor, som jeg har kendt i en Aarrække, huser kun smaa Bækøræder samt Regnbuer .og Bastarder, der skyldes de mange Damanlæg. Alligevel tages der hvert Aar for ca. 300 Kr. Havørred-Opgængere ved Haraldskær Dæmningen, foruden de, der tages ved Mundingen og i Aaens nedre Dele. Hvor kommer de fra? Naar Opgangen til Legepladserne er spærret. Skal man formode, at det er Yngel af de smaa Bækørreder, som driver ned gennem Slusefaldet og i Havet udvikler sig til store Havørreder, der aldrig faar . Lov at lege«? Jeg kunde her have Lyst at citere Forfatteren Bertel Budtz Muller, · der i »Berlin,gske Søndags Magasin« (27. November 1938) skrev: »store, rødplettede Foreller, som Boganis vil kalde dem, Laks, som Egnens Folk kalder dem, Laksørred, som Fiskerne kalder dem, og Bækørred eller kort Ørred, som de hedder og derfor af mig kaldes«. Der er det rigtige heri, at Navnet ikke betyder saa farligt meget. Jeg kan derfor ogsaa sige J a til de fleste af de Spørgsmaal, Redaktøren ovenfor har stillet, og som han har bedt mig tage Stilling til. Jeg maa mene, 1) at en Bækørredbestand oven for Stemmeværkerne ved Dalum og Haraldskær vil levere adskillige nedtrækkende Ungfisk, der bliver til Havørreder, 2) at der er en ikke ubetydelig Bestand af Havørred i Tilknytning til Stavis Aa, og at det er højst rimeligt, at en Del af de Opgangsørreder, der søger til Stavis
3
Aa, na.ar Odense Aa er for slem, vil tage Hovedvandløbet, naar dette er fremkommeligt (tilmed er Stavis Aa saamænd ikke for ren! ) , og 3) at der altid vil være nogle Individer, der gaar op i helt andre Vandløb end det, i hvilkiet de er barnefødt. Hvor stor en Rolle dette sidste spiller, er næppe til at afgøre foreløbig; .,. jeg har i øvrigt netop forsøgt det over for de vestjydske Laks, men noget klart Resultat kun.de ikke opnaas endnu; forhaabentlig bliver vi klogere ad Aare, og hertil skulde bl. a. Mærkninger af udsatte Lak~,e- og Ørl"edsættefisk kunne bidrage. - Jeg maa tilføje, at jeg ikke kender Vejle Aas nedre Del tilstrækk-elig godt til at vide, om det er udelukket, at Havørrederne kan lege neden for Haraldskær, men at jeg i hvert Fald ved, at der er udsat Havørredyngel i Tilløb til Aaen; ved Vejle Aa er der altsaa sikkert Mulighed for, at Opgangsørrederne har tilbragt deres Ungdomsaar i samme Aa, og at deres Forældre var Havørreder. Til Slut kun den Bemærkning, at jeg ikk:e kan tro, at Aalenes Opgang skulde blive standset ved Dalum. Her maa sikkert være et Aalepa.s, og det plejer ikke at volde . Vanskeli.gheder at faa, Aalene til at benytte et saadant. Der er da vist heller intet, der tyder paa, at der ikke kommer Aal nok op til de sto,r e Søer, som afvandes af Odense Aa.
Odense Aa Ved Aarsfesten i Odense og Omegns Sp.ortsfiskerforening blev der sunget en Sang, hvis første og sidste Vers karakteriserer Aaen saaledes: Ovenfor Byen:
Hist hvor Aaen slaar en Bugt Er et Fiskehøl saa smukt, Pilene lidt skæve staa Spejler sig i Bølgen blaa Nøkkernsens Blomsterflor Mellem Siv og Tagrør gror Nattergal fra Buske k,vidre Solen synker og saa videre.
SPORTS-FISKEREN
4 Nedenfor Byen:
Hist hvor Aaen slaar en Bugt Er der en forbistret Lugt Pilene lidt skæve staa Strømmen her er slddengraa Slusefaldet drøner hult Vandet der er mørkegult Hø,jt i Luften Svaler kvidre Kommissionen slumrer. videre. Man kan ikke fortænke Forfatteren og Odense Sportsfiskere i, at der næres nogen Utaalmodighed over, at den Kommission, som nu har siddet i flere Aar, ikke har naaet noget endeligt Resultat, men helt uden Betydning har den ilkke været. Kommissionen har vel sin Andel i, at Dalum Papirfabrik, som straks ovenfor Byen leverede den første alvorlige Forurening, i de senere Aar har
1939
bygget et Rensningsanlæg. Naar da en Regnperiode renser Aaen for det Kloakvand, som Dalum By og flere Villaer ved Aaen lader flyde ud, er der atter Opgang af Havørred. Desværre standses den af Dæmningen ved Papirfabriken, men her har man nu under Overvejelse at bygge en F'i sketrappe. Det forlyder, at man vil E"Øge Biologisk Stations Assistance for at faa bygget den rigtigt. Kommissionen har iøvrigt sidst i 1938 faaet udarbejdet Forslag til Forhindring af, at urenset Kloakvand ledes i. Aaen, saa om nogle Aar vil Odense Aa maaske atter blive en af vore bedste Opgan.gsaaer, hvor Havørred og de berømte Ejbygedder (Rimter) paany vil vrimle.
tunfiskeri 1?ed Snekkerslen set med tyske Briller Knap 3 km syd for Helsingør og 43 Altid i Slutningen af Sommeren, naar km nord for København ligger det lille ·Hornfisken fra Østersøen søger ud mod Badested Snekkersten, en af de 5 »Per- det aa.bne Hav, og her saaledes paa ler« i den danske Revtera. Efter at Bade- Tærskelen faar en ublid Modtagelse. sæsonen med den 31. August er sluttet, Den gamle Tumle- og Fangstplads var ligger det i Tome:msesøvn indtil ved Gniben og Sjællandsodde. Vandkanten. Men her sker der noget; Løbende Pressemeddelelser, baade her er post festum Højsæson i - Tun- her og hist (i Sverig) om heldige Fangfiskeri. Utroligt, men sandt. Paa den ster krydret med muntre Episoder, hidnæppe 800 Qm (? Red.) store SØflade lokkede snart Set. Petri Menighed af mellem Snekkersten og Helsingør, faa alle Kategorier, især Sportsfisk\erne fra hundrede Meter udenfor Sjællands idyl- København. Der kom almindelige Roliske Kyst, har det nu behaget de vævre baade, almindelige Fiske~baade med Tunfisk at holde Stævnemøde. Hver Motor, slanke Racere, elegante SejlDag, næsten tankeløst, naar man ser yachter (med Hjælpemotor naturligvis) , til -bulter mellem- hinanden færhen til den svære Tribut, Stammen maa hu1ter . betale til det tobehede Rovdyr Nr. 1. Og dedes de paa denne lille Fangstplads, deres 'ca. 5 Meter lange Bamkun der, ikke andre .Steder i Sundet el- ane ler tilgrænsende Vande. busstænger paa begge Sider, ofte paa I Tredserne beærede de ogsaa Snek- for og agter, ragende ud som kæmpekersten med deres Nærværelse, men for- mæss.ige Følehorn, alle i spændt Forsvandt saa ligesaa pludseligt, som de ventning efter det, oh, saa varmt vente.a tter dukkede op her for 4 Aar siden. de, Nap. Smaafolk og Fattigfolk, Prinser
med
1939
SPORTS-FISKEREN
af det kongelige Hus, Diplomater, andre Sportsfiskere og Folk, der gerne vilde være det, Erhvervsfiskere, rene Fiskeslagtere - alle .mellem hverandre i skøn Samdrægtighed - et Billede paa den dybeste Fred i Udkanten af et uroligt Kontinent. Hvordan fanger man nu disse Vandkrabater paa 150 til 350 Kilo? Ikke med Garn og Net, det er de herværende Erhvervsfiskerie ikke indstillet paa, dertil er Forekomsten endnu ikke konstant nok. Den højere angelsachsiske Skole (Stang, Hjul osv.) drives fra Snekkersten kun af saare faa, blandt dem Prins Axel af Danmark. Ellers bliver der fisket sa.adan halvt sportsmæssigt, halvt erhvervsmæssigt. Fra den stilleliggende Baad udstikkes to eller flere lange Bambusstænger, Vled hvis Spids og videre nedefter den grove Fangline er fæstet med ganske tyndt Sejlgarn, bare saadan, at Linen ikke slæber i Vandet. Ud fra Stangspidsen rager saa Linen, der er forsynet med et to Meter langt dobbelt Forfang af Metaltraa.d og 1,5 mm Gennemsnit og endelig den svære Smedejernskrog, som holdes 1/,:,--1 Fod under Vandfladen. Madding: Hornfisk eller Makrel. Den anden Ende af den ca. 75 Meter lange Line forbliver ombord og er tilsidst fastgjort i en tom Benzindunk paa 30-40 Liter. Denne har et dobbelt Formaal, dels skal den udmatte Fisken, naar den er kroget og farer afsted, dels skal den muliggøre, at man atter finder den. Til Fanglinen og nødvendigvis efter dens nederste Fæstepun:kt paa stangen er bundet en stor Glaskugle som et Slags Flod. Hvorfor alt dette? Jo, hvis en Tunfisk bider, saa river den i et Nu Snøren fra Stangen og farer i rasende Tempo afst,ed med Kuglen og tilsidst Benzindunken, idet den søger ud paa Dybet. I Stedet for Stang, kan man ogsaa bruge ca,. 30 Meter Line, som forsynet med flere Glaskugler eller maaske en Fodbold, driver med Strømmen agter
5
ud for Baaden. I Enden er der altid en Benzindunk. Ved den sidste Methode hænger Maddingen dybere, indtil to Meter, hvilket ofte viser sig fordelagtigt. Sa.adan et eftersommerligt Fiskeri :~paa. Anstand« - i Grunden et Lotte.ri - i den »for Tilfallet« stærkt befærdede Indsnævring af Sundet, hvor man .,,, oplever en Blanding af taalmodi.g Venten, haabefuld Spænding, en Smule Misundelse, naar en anden er heldig, Feri-edriveri og Tobakspulsen, det er en Nydel.se, selv om man intet fanger. Den første LØ rdag Eftermiddag i September var man højt oppe i og udenfor Snekkers.ten. Allerede om Formiddagen var tre stæflkie Tunfisk, deraf en paa 2,34 m i Længde og 250 kg i Vægt indbragt til den pæne lille F'i skerhavn. Om Eftermiddagen bestod Fan.gstflotillen. af 16 Fartøjer. En frisk sydøstlig Brise krusede den solbelyste Havflade og fik Baaden til at sling·re herligt, især naar de lg,a tværs af Strømmen. Helsingørs slanke Taamspir, især det skønne Kronborg Slot, straalede med en ejendommelig Salamander-Patina, mindende om Dresdens gamle Tage, men lysere. Husene i Helsingbotg traadte reliefagtig frem, som om de var belyst af Straaleka.stere. I den dybe Sejlrende langs den svenske Kyst kom og gik den ene Damper efter den anden, mange tungt lastede med Træ fra Rusland og Finland. Længere nede under Hveen Silhuetterne af tre s:tore Sejlere, som ventede paa gunstig Vind. Nu og da kom en splitterfunklende ny, hvid Passagerdamper - Be.ssarabia,, bygiget i København til Rumænien. Den var paa Prøvefart, med højeste Ha.s1tighed tralk: den dybe Furer gennem Voverne og forøgede Fordringerne til F'i skemes Balancekunst. Af og til plaskede Tunfiskene larmende mellem Baadene, nu og d'.l. gjorde de vældige Spring, men paa en anden Maade end Tumlerne, og efterlod det typiske glatte, · ligesom o1ieag'tige 1
6
SPORTS-FISKEREN
1939
Sted paa Vandet, som et Visitkort; de og da Ve den, som har faaet en Fod i jagede Hornfisk. Eller ogsaa viste der en Løkke af den allerede indtrukne Lisig hist og her en trekantet, hajlignende ne, for denne suser da ud paany. Men Rygfinne over Havfladen. Saa fløj Horn- E,ædvanlig er Fiskens Kæmpekræfter fisk og Makrel i store Buer til højre og udtømte, og den bløder stærkt ud af venstre ud fra de nærmeste Baade som Munden. Fiskerne fonklarer, at dens inLokkeagn, længe forgæves, indtil de en- dre Organer er bristede som Følge af delig fik Bid i den Baad, som var nær- Overanstrængelse v;ed Fiskens voldsommest Forf. og som førtes af Prins Rene me Forsøg paa at '!trække Benzindunken af Bourbon med Prinsesse Margarete og i Dybet. Prins Erik af Danmark ombord. Ud røg Snart smiler Heldet et andet Sted Benzindunken, der tog Kurs mod Sve- paa Fangstpladsen, men naar kommer rig, Ba.aden fulgte eft,er, men kom snart Raden til os? Vups - der rasler alligetilbage med uforrettet Sag; Fisken hav- vel den agter svømmende Kugleline ud de kæmpet sig fri. Det sker nemlig og- - alts.aa en Dybgænger - Benzindunsaa, ret hyppigt endda. Set. Petrus bli- ken farer mod Rælingen og væk over ver efterhaanden venligere - tæt ved den, lige forbi vor brave Ba.adførers Ben os plasker en Flok af de muntre Fyre - Naada! Nu gælder det at faa bjerget ret store - i vore Øjne endnu større, nu de andre Grejer, op med Ankeret og afer de mellem en adelig Motoryacht og sted. Lettere sagt end gjort, naar man en lille Jolle med to Mand ombord; nær- har en halvcyUnderet Tsung Tang Momer sig denne, leger lige under Bambus- tor fra den mellemste Broncealdertid. stangen - saa der bed en! I Løbet af Der gaar nogle betænkelige Minutter i to Sekunder ramler den graa Tank sportslig Spænding. En flot, blændende Prinsens havde været rødmalet - nu er · hvid privat Yawl med Hans Majestæt ·den allerede 500 Meter borte, men for- Kongen ombord følger vort Forehavende gæves søger Fisken at trække den med lige i Nærheden og ra.aber opmuntrende sig i Dybet, takkJet være Tanken maa til os. Vorr Tank opfører sig akkurat, den bestandig op igen, indtil den bliver som den s1kal, dukker under og op i.gen, træt. Baaden ror mageligt efter. De to pløjer Vandfladen osv. - Tegn paa, at Mand trak den svære Kæmpe nærmere, Fisken h ar bidt, og at Byttet er s.ikkert. fik den forsigtigt bugseret langs Siden, - eller saa godt som. Thi - Fiskeren jog i Mangel af ,e n Gaff, en Baadshage i skal aldrig glæde sig for tidligt - .Set. Byttet og skar med en Kniv hurtigt Petrus kan ogsaa drille. Efter at vor Gællerne over, sa.a Fisken forblødte, Motor har præsteret nogJe Fejltændintrak endelig en Slæbetrosse gennem Un- ger og har haft et Par kighostelignende derkæben, og alt det fra en stærkt kræn- Anfald, kom vi endelig til vor nu indergende Jolle. Det blev gjort saa behæn- ligt elskede Benzindunk. Der beærede digt, at det begejstr,ede alle de mange en hel Flotille af Interesserede os med Tilskuere, som for en Stund opsatte de- deres Nærværelse, blandt dem Landsfares eget Fiskeri. deren. Det kunde maaske være interesDet er ellers paafaldende, at den sant at se, hvordan en ».Sportsfisker« kraftige Tunfisk, som kan gøre meter- bjerger en Tun - tænkte de maaske. høje Luftspring, forholder sig saa roligt Vi. lod os ikke distrahere, fik Dunken i det afgø:riende Øjeblik, naar den faar ombord med søma.ndsmæssig Gratie; Baaden og Menneskene indenfor Syns- alt syntes at gaa efter Ønske, et godt vidde, og ov-ergiver sig i sin Skæbne næ- .Stykke af Fangstlinen laa allerede paa sten uden Modstand. Lige paa det sid- Dækket, det store Øjeblik nærmede sig, ste kan den en sjælden Gang fare afsted men med det det fatale Uheld. En næs-
1939
SPORTS-FISKEREN
vis, alt for nysgerrig Motorbaad af Fislæslagterkategorien kom ved en ligesaa usportsmæssig som usømandsmæssig Manøvre lige over vor Line, som prompte viklede sig i Skruen, hvorved Krogen blev revet voldsomt ud af Fiskens Mund.. Færdig med Fangsten! Almindelig Skuffelse. Med blødende Sportshjerte indtog vi atter vor Position, efter et Kvarters Forløb bed en anden, igen paa Agterlinen, men blev desværre ikke. Nu havde vi nok. Med Flaget paa halv Stang tøffede vi tilbage til Havnen. Om Aftenen var Prins Axel af Danmark saa elskværdig at udtale sin Beklagelse af vort Uheld overfor min svenske Sportskammerat, som var ham personlig bekendt. Misdæderen fandt derimod intet Ord til Unds1kyld.nihg - saa perpleks syntes han at være blevet over sin egen Manøvrekunst. Den følgende Dag - en Søndag - var der mellem 30 og 40 Fangstbaade i Ta.agedis og ingen Vind ud for Snekkersten og det halve København paa Kysten. Men Petrus var . blevet .g naven og paa en Baad nær kom alle tomme i Havn. De Tunfisk, som fanges her, afsætt es enten for 20 Øre Brutto i Helsingør eller København, eller udskæres paa Stedet for 80 Øre Netto. Efterspørgselen er stor. Den bruges mest kogt med Carrysauce og skal smage glimrende. Velbekomme! F. C. Grumme i »Der Angelsport«.
Torsk i September · (Skipper Bølge i .Sportsfiskaren "")
Det røde Lys fra Utklippan er slukket, men endnu kommer Glimtene fra Klotets Lys- og Fløjtetønde, dens hæse, klagende Toner stiger og falder i Takt med Dønningerne, som langsomt ruller ind mod Utliingan. Solen kigger just op over Horizonten i Øst, og de første Straaler bringer Uorden i Taagesløret, som end.nu prøver at skjule Prikkerne
7
udfor Langør. Bøjen skinner rødt som det nymalede Lanternebrædt paa Lodskutteren, der har Kursen hjem efter vel forrettet Hverv. Røgen fra dens kraftige Petroleumsmotor stiger i elegante Ringe mod en lyseblaa Himmel. Nu er Klotet overet med Utklippans Fyr. Jeg stopper Motoren og letter paa ./ Oliekappen. Skuden lægger sig tværs af Vinden og begynder at drive nordefter . To Stykker grønne amerikanske Blysynk er allerede koplede til min paalidelige Spinner, Trix Oreno, hvis Kobbersider lyser i Solskinnet. Klog af Erfaring har jeg 50 Meter ny Spinneline paa Rullen, og desuden en omtrent halvt saa lang Bagline. Et blødt Sidekast sender Spinneren i en Bue langs Skudens brede Kølvand. Hjulet surrer sagte, mens Trixen synker i Dybet. Stangspidsen bØjer sig lidt, da Spinneren tager Bunden; jeg· vinder en Meter ind og venter, mens stangen dirrer svagt· som Følge af Modstanden i Snøren. Et kort, brat Hug faar mig til at rykke til! Nej , denne Gang var det kun en nysgerrig Krabat dernede paa Bunden. Jeg hensynker i Tanker og konstaterer med Tilfredshed, at Dugdraaberne paa Toften er ved at tørre bort. Min Trix Oreno er kommet paa grundere Vand og jeg vinder end.nu en Meter ind. Nu var der i hvert Fald en! Hug og Modhug følger efter hinanden og en pæn Bue paa Spinnestangen fortæller, at han er paa Vej med op. En Gang imellem stopper det pludselig og stangens Kurvatur øges. Den venstre Tommel bremser, mens Snøren faar en ubehagelig Tendens til at gaa under · Baaden. Nu ga.a r det opad igen. Je.g kigger over Rælingen og faar i det klare Vand Øje paa en brun Torskeryg. Samtidig kommer det sidste Rush mod Bunden og et kraftigt Slag med den brede Hale. Men Mod.standen mindskes og snart ligger Torsken i Overfladen med Bugen i Vejret, og den morsomme Skægtraad st ikker op over Vandet. Jeg hl.iver ivrig
SPORTS-FISKEREN
8
og vil løfte Fisken ind, men Snøren løber over Pegefingren og skærer gennem Huden. Efter et nyt Forsøg, denne Gang med Geddesaksen, kommer Torskien indenbords og behandles paa vanlig Vis. Brogede Aarsunger af Havmaagen slaas med Hættemaagerne om Indvoldene. Naa,r Maden er slugt lægger de sig forventningsfuldt paa Overfladen i Nærheden af Baaden, mens jeg fortsætter Fiskeriet. Heldet veksler, men lidt efter lidt bliver dog Fiskekurven fyldt, og omsider sætter jeg Motoren i Gang igen med en taknemlig Tanke paa den som opfandt Selvstarteren.
Karup Aa Nordjydske Blade bringer spaltelang·e Artikler om et Kommissionsmøde i Sagen om Karup Aa, hvor Bølgerne har gaaet højt, men Resultatet er blevet Udsættelse. Det synes næsten umuligt at faa Parterne nærmet til hinanden. Et af Hedeselskabets Ingeniører udarbejdet Projekt til et Rensningsanlæg, støder i første Omgang paa Modstand fra de Grundejere, paa hvis Areal Rensningsdammene tænkes anlagt; de vil ikke sælge; mener de vil faa de tilgrænsende Jorder ødelagte. Fabrikken er ogsaa ret uvillig, mener Anlægget bliver for dyrt. Beboere af Karup er bange for, at Vandet fra de projekterede Rensningsd.am.me vil sive ned i Byens Brønde og forgifte dem. En Erhvervsfisker ved Skive forlanger ca. 4000 Kr. i Erstatning for Ødelagt Forretning, hvad Fabrikken heller ikke er tilbøjelig til at gaa ind paa. Mest bemærkelsesværdig er en Udtalelse af Form.anden for Fabrikken, Gdr. J ens Hagelsikj ær: »Da vi anlagde Fabrikken i Karup, s.k,e te det bl. a., fordi vi regnede med, at vi kunde brug'e Vandet fra Aa.en til at vaske Kartofler i, men det vis.te sig at være umuligt, og vi ma,a tte bore efter Vand. Havde vi anet, at der vilde kom-
1939
me al denne Staahej ud af det hele, kunde vi lige saa godt have lagt Fabrikken midt ude paa Heden, hvor vi kunde have haft det saa dejligt for os selv« - - Det er saa sandt, saa sandt - lad os faa alle den Slags Fabrikker, som ødelægger Naturen og store Værdier med deres Affaldsprodukter, flyttet ud paa de golde Hedearealer, hvor de kan have det for dem selv.
Fiskeriet i Viborgsøerne Det var i Aaret 1913, da Fiskeriet i Viborgsøerne, som tilhørte Byen, skulde have en ny Forpagter. Et Konsortium fra Aarhus og KØb~nhavn, som allerede havde erhvervet Fiskeretten i Tjelesøerne, vilde nu ogsaa have Fingre i Viborgsøerne, men da de fordrede, at Aalestangeriet om Vinteren, som i mange Slægt. led var drevet af Byens Smaafolk, skulde ophøre, rejstes der en Storm, som førte til, at der dannedes en lokal Fiskeriforening. Denne kunde dog ikke byde tilstrækkeligt, og saa overtog Kommunen det hele. Der blev baaret nyt Ved til det evige Baal, som hedder Kampen mellem København og Provins-en, og Lokalp:::ttrioternes Anfører var Sagfører Carl Handberg, nuværende Æresmedlem af Fersk· vandsfiskie riforeningen, selv en ivrig · Sportsfisker. Saa kom Krigsaaæne, og Kommunen tjente store Penge paa Søernes Fisk. Senere dukkede Spørgsmaalet om søernes Forurening op, Magister Otterstrøms Undersøgelser resulterede i, at man lavede kostbare Rensningsanlæg, som er tra.adt i Funktion i Aar - og naturligvis har kostet store Penge. Fiskeriforeningen, som i første Omgang ikke var kommet i Betragtning, fik i 1931 omsider Lov at forpagte Fiskeriet for 2 Aar, men i -33 fik de en 10-aarig Kontrakt, som begge Parter er godt fornøjede med. Der udsættes hvert Aar
.
SPORTS-FISKEREN
1939
l
en Del Yngel, saaledes i -34 50,000 Stk. Geddeyngel, senere er der to Gange udsat 30,000. I en Aarrække er der hvert Aar udsat 1000 Stk. Karpeyngel, samt 30,000 Stk. Aaleyngel, og det har givet godt Resultat, mens 100,000 Stk. Heltyngel er ganske forsvundne, formentlig ædt af Søernes andre Fisk, men det har været lidt dyrt Foder. Fra et Dambrug paa Egnen udsættes hvert Aar en Del Ørredyngel og i de seneste Aar har man opelsket en lille Bestand af Sandart, som skulde være Menuens Clou ved Stiftelsesfesten i December 1938. Den Lystfisker, som faar Lejlighed til at dyppe sin Snøre i en af Viborgsøerne, kan saaledes ikke klage over Mangel paa Variation i Fiskeriet. (Efter Viborg Stifts Folkeblad.)
Et Etikettespørgsmaal Laxlorell
Vort svenske Broderorgan, »Sportsfiskaren«, harcellerer over Glosen Laxforell . >>De fleste Mennesker«, skriver Store Bror, »skelner godt nok mellem Laxørred og Forell. Forellen er saa lille, og Laksørreden er altid rød i Kødet men Restaurationsfolkene har forenklet Begrebet. Hvad er en Lak;sforell? Den er løs i Kødet og »Servitricen« siger, at det er det fine ved den - men ved nærmere Eftersyn viser den sig at være: Regnbueørred fra skaanske og danske Dambrug.« - Og saa følger en lang Forklaring om, at Foren er et tysk Navn, og at ingen svensk Fisk hedder Laksforell osv. Herregud, Storebror, naar nu vi danske - og Skaaninger - kan sælge vore Damfisk paa svenske og danske Restaur anter under den Etik:e tte, saa lad os bare gøre det. Som mangeaarig Apoteker kan jeg forsikre, at Signaturen er den halve Medicin. Der bliver spist en Mængde Havkat som henkogt Laks og Taskekrabber som Daasehummer. Mange Mænd har Aversion mod Hesltekød,
9
men deres snilde Fruer serverer det som fin Oksebøf - og Manden tror det og er lykkelig, da Hestekød nu engang er lettere fordøjeligt end Oksekød. Hvis saa endda .Storebror havde kunnet foreslaa et mere lækkert klingende Navn til Regnbuerne fra Dambrugene, saa vilde vi have taget ham paa Raa d med til at finde et godt Navn til Maage-.,., steg, som vi hernede, delvis i Ønsket om at blive af med vore alt for mange Maager, for Tiden forsøger at faa F'olk til at spise. Det gaar bare ikke, og Maagerne er ved at blive en Landeplage indtil en smart Restauratør finder paa at kalde dem »Nyslagtede Laruskyllinger« og »Servitricen« forklarer, at de er . saa dejligt se~ge i Kødet, og det er det fine ved dem. Multus vult decipi - - men hvis en Sportsfisker siger, at han har fanget >>Laksforeller«, saa sik:al han allermindst druknes: det kan Storebror og vi nemt blive enige om. Red.
Dybvadsagen Vi har modtaget følgende ,Skæivelse og Udskrift af Forhandlingsprotokol for Naturfredningsnævnet for Hjørring Amtsra.adskreds og de dermed i Forbindelse staaende Købstæder: Aar 1938 den 19. Marts KL 10,30 Fm. holdt Frednjngsnævnet for Hjørring Amt Møde paa Raad- og Domhuset i Frederikshavn. Til Stede var Formanden, Dommer Sthyr, Frederikshavn, og Medlemmerne, Amtsra.ad~medlem Chr. Pedersen, Sdr. Hanitslev, og Skovrider Jens,en, Flaunskjold. Der fremlagdes: a) Skrivels,e fra Dansik Sportsfiskerforening af 15. December f. A. b) Skrivelse fra Naturfredningsraadet af 7. ds. med en Beretning om Raadets Unders,øgese af Forure0
SPORTS- FISKEREN
10
'ningen af Bredmose Bæk, slet Bæk og Voeraa.
Siver-
c) Udskrift af Hjørring Amts Landvæsenskommissionsprotokol. Det fremlagte Materiale blev gennemgaaet. Da den i Sagen omhandlede Kartoffelmelsfabrik, hvis Spildevand forurener de af Naturfredningsraadet undersøgte Vandløb, har Kampagne fra Midten af September til Udgangen af Januar, medens den i den øvrige Del af Aaret er ude af Virksomhed, vil Nævnet ikke paa nærværende Tidspunkt ved en Besigtigelse paa Aastedet kunne danne .sig noget Skøn over, hvorvidt det af fredningsmæssige Grunde er paakrævet at skride ind mod Forureningen af de omhandlede Vandløb. Det vil derfor være nødvendigt for Nævnet allerede af denne Grund at udsætte .Sagens Behandling til Efteraaret. Det er Nævnet bekendt, at den af den ved Hjørring Amts Udmeldelse af 14. August 1934 nedsatte Landvæsenskommission under 23. Oktober 1937 afsagte Kendelse, hvorved den nedlagte Paastand om, at det paalægges Andelsselskabet Kartoffelmelsfabriken »Vendsyssel« i Dybvad at træffe Foranstaltninger til Afhjælpning af Voer Aas Forurening, ikke blev taget til Følge, er indanket for en Overlandvæsenskommission, som dog endnu ikke er udmeldt af Landbrugsministeriet. Da en saadan Overlandvæsenskommission formentlig i det væsentlige vil faa til Opgave at træffe Bestemmelse netop om de Forhold, angaaende hvilk8, der overfor Nævnet er fremsat Krav om en Henvendelse til Vandløbsretterne, vil Nævnet ogsaa af denne Grund ikkle for Tiden kunne foretage videre i Sagen. I Henhold til det anførte vedtog Nævnet derefter at udsætte Sagen. Mødet hævet. Sthyr.
Chr. Petersen.
S. Jensen.
1939
Aar 1938 den 14_. Oktober Kl. 16,30 holdt Hjørring Amts Fredningsnævn Møde i Flauenskjold. Til Stede var Formanden, Dommer Sthyr og Medlemmerne Chr. Pedersen og Skovrider S. Jensen. Der fremlagdes: d) Skrivelse af 6. August d. A. Hjørring Amt.
fra
Da den i forrige Møde omhandlede Overlandvæsenskommission er udmeldt af Landbrugsministeriet og har paabegyndt Behandlingen af Sagen, fandt Nævnet ikke Anledning til at foretage videre. Sagen sluttet. (Mødet hævet). Sthyr.
Chr. Pedersen.
S. Jensen.
Udskriftens Rigtighed bekræftes. Dommerkontoret i Frederikshavn, 26. Oktober 1938. Sthyr.
Betragtninger ved Starten Ved Dannelsen af Danmarks Sportsfiskerforbund, er vor Sport gl~det ind i e~ ny Fase; selvfølgelig vil der vel næppe kunde mærkes nogen Forandring straks, men det turde vel være en Selvfølge , at en Sammenslutning, der ved Starten allerede kan tælle et Medlemstal paa ca. 1400, med de rette Mænd i Spidsen, maa kunde opnaa meget i Retning af bedre Forhold for vor Sport, og det trænges der i Sandhed til, men der maa mange flere slutte sig op bag dem, der gik i Spidsen for denne Sammenslutning, og vi maa agitere for at faa de Foreninger med, som endnu ikke har tilmeldt slig. Tiden kræver Organisation, alle organiserer sig, alt skal være organiseret, uden dette er der ingen Betingelser for Eksistens. Vi, der dyrker Lyst.fiskeriet, har vel alle fælles Interesser i den Retning, mødes vi paa Aabredden med en ubeklendt,
11
SPORTS-FISKEREN
1939
er der jo ingen Skranker, Samtalen er i Gang med det samme, og man drøfter som Re:gel det man oplevede engang for nogle Aar siden, da var der helt anderledes at fiske baade her og andre Steder, og man slutter gerne Samtalen med at beklage sig over de daarlige Forhold, der er i Øjeblikket for os Lystfiskere. Nu har vi altsaa faaet det, hv:ormed vi ved fælles Hjælp kan opnaa de Goder, vi paa vor Vandring langs Aaen og Bækken har gaaet og drØmt om og sukket efter; der skal selvfølgelig lidt Taalmod'ighed til, men er det ikke en Lystfiskers Dyd? Foreløbig har vi kun et at gøre: vi maa slutte op, og blive een stor Enhed og saa - Giv Agt - Lystfisker, snart vil din store Drøm gaa i Opfyldelse, i det næste Høl du naar, staar den Fisk, du saa ofte saa i Fantasien. Aarhus i December 1938. P. Møller Sørensen. Formand for Foreningen >>Sportsfiskeren«.
Bæveren og Naturens Ligevægt (Efter »Der Angelsport«).
Ethvert Lands Natur danner en organisk Helhed, og Indgreb fra Menneskets Side plejer altid før eller senere at hævne sig, især naar Mennesket ikke viser sig i stand til at udligne de opstaaende F'Orandringer. Det af Oversvømmelser hærgede og af Flodernes Erosioner truede Amerika tænker nu med Vemod paa en af de Urbeboere, som det engang skaan.selsløst udryddede - Bæveren. Først nu er man blevet klar over, hvilke Tjenester dette vilde Dyr ydede Landet, dengang det endnu i Flokkevis beboede Damme og Vandløb. Nu forstaar man, at Bæverdæmningerne, som disse Dyrerigets Ingeniører havde bygget i Tus.indvis i de smaa Floder og Bække,
var den bedste Beskyttelse mod de efter deres Ødelæggelse hyppigt indtrædende Oversv,ø mmelseskatastrofer, fordi de dæmmede Vandet op, og de utallige Smaadæmninger forhindrede en alt for pludselig Opsvulmen af Floderne efter Skybrud og Tøbrud. Ja, de r,egulerede Vandstanden hele Aaret i.gennem, da de forhøjede og sænkede deres Diger efter' den. De forhindrede de Tørreperioder, som nu hører til Dagens Orden. Derfor ønsker Amerika nu Bæveren tilbage, og Zoologerne mener heldigvis, at Ønsket kan opfyldes. Man henviser til, at Canada allerede i stor Maalestok a.rbejder paa Bæverens Genindførelse, nemlig oppe ved Hudson Bay, hvor et Distrikt paa 7000 Kvadratmile er blevet fredet som Bæverpark, hvor disse Gnavere nu trives udmærket under Overopsyn af den bekendte Dyrebogsforfatter, Indianeren »Graa Ugle«, som ogs,a a ha,r Bæverkolonierne i den kanadiske Nationalpark under sig. Nu foreslaas det at anbringe Bævere igen i Statsskovene og frede dem strengt, saa at de kan brede sig. I Følge amerikanske Blade, udtalte Naturforskeren George A. Cromie, fornyligt ordret: Indførelse af Bæveren i afsides Egne vilde paa en billigere og v:ari.gere Maade muliggøre Kontro:J. med Oversvømmelserne end det nu sker ved Civil Conservation Corp's Arbejde. (En Slags tvungen Nødhjælps Arbejde).
Fiskehistorier. En Bonde fra den lille By Giethoorn paa en lille .Sø. Hans Hund stod agter i Ba.aden og logrede med Halen. Nu og da dyppedes Halen i Vandet, og pludselig begyndte Hunden at hyle. Den prøvede at springe hen til sin Herre, men kunde ikke. Bonden fo'r da frem til Hunden og opdagede, at en kraftig Gedde havde
i. Holland var en Dag ude at fiske
12
SPORTS-FISKEREN
bidt sig fast i dens Hale. Bonden trak Hundens Hale op, og Gedden fulgte med. - Den vejede 6 kilo. En Mand stod i Tyskland anklaget for at have fisket paa Naboens Grund. Naboen kunde imidlertid ikke helt bevise sin Paastanc,l, saa Dommeren omsider erklærede: »Anklagede, De er frikendt, men vov ikke at gøre det igen«!
······························································i:.
Fra alle Egne . ............................................................... I Estland er flere forhen lakserige Floder ødelagte for stedse, fordi man har fundet olieholdig Skifer og ladet Affaldsprodukterne fra de herved opstaaede Oliefa.bri:kker løbe ud i Floderne. Det drejer sig særlig om Floden Purtse, som forhen præsterede for l1/ 2 Mill. Kroner Laks. Nu er der ingen, og Esternes Glæde over Olieskiferen er saaledes ikke ublandet.
!,
·······················:. Fra Redaktørens Lænestol .. ..•••••••••••••••••••••••• ,1,, , ••••••••••••••••••••••••••••••••••• »Sportsfiskeren«s Oplag er blevet fordoblet, idet Bladet fra i Dag fremtræder som fælles Organ for de til Danmarks Sportsfiskerforbund sluttede Lystfisker- og Sportsfiskerforeninger og udsiendes til samtlige disse Foreningers Medlemmer. Fra Trykkeriets Side · har man anstrængt sig for at gøre Bladet dobbelt saa smukt, hvad Udstyret angaa.r og Redaktøren vilde gerne fordoble sine Anstrengelser, for at gøre vort Blad til et værdigt og underholdende Bindeled mellem danske Lystfiskere. Dette Maa.l kan imidlertid kun opnaas, hvis vore Læsere i forøget Omfang vil hjælpe os, og vi tager os derfor den Frihed at efterlyse:
1939
Meddelelser fra Lokalforeningerne om Møder og lokale Fiskeranliggender, Rapporter fra Sportsfiskere om deres Fangster, Beskrivelser fra alle Landets Egne om Fiskevande og deres Omgivelser, (helst med Fotografier), Sagkyndige Beskrivelser af alle til en vellykket Fisketur nødviendigie Remedier, incl.: Lejrsportsudstyr, Baade, Paahængsmotorer o. s. fr. Det er Redaktionens Haab, at Fordoblingen af Oplaget vil betyde en Fordobling af frivillige Medarbejdere og i dette Haab ønsker vi alle Landets Lystog Sportsfiskere GLÆDELIGT NY'TAAR!
.............................................................. Et og andet ..............................................................
Ved De: at Forholdet mellem Hjærnens og Legemets Vægt er hos Mennesket . . . . . . 1 36 Katten . . . . . . . . . . 1 182 Hunden ........ 1 250 Karpen . . . . . . . . . . 1 250 Ferskvands,k vabbe 1 700 Gedden . ..... , . . . 1 - 1300 Mallen 1 - 1800 Hajen 1 - 2500 T'u nen . . . . . . . . . . 1 - 3700 Herefter skulde Katten være klogere end Hunden, der staar paa lige Linie med Karpen, mens Tunfiskern er dum s:0m en Sild. Der er imidlertid noget som hedder Hjærnevindin:g1er, som i no,gen Grad modificerer dette Regnestykke. At hurtige Fisk, som f. E:ks. Tun har flere Graider hØjere Temperatur end det omgivende Vand, saa de er ikke helt koldblodige_ At Fiskene smager med Næsen og hører med Sidelinien. At nogle Fiskearter, f. Eks. Karper har tvedelt SvømmeblæTe, saa de vilkaarligt kan flytte deres Tyngdepunkt i Længderetnin1~n og holde Balance med Hovedet mod Bunden. Andre Fisk kan kun indtag,e denne Stilling i kort Tid ved Bevægelser med de parrede Finner. Ved De, at mens nogle Fiskearter som Hundestejler, Sildearter og Tandkarper i Løbet af
1939
SPORTS-FISKEREN
faa Aar bliver voik.sne, opnaar deres fulde størrelse og saa ikke vioikser mer.e, er der andre, som vedbliver at vokse hele Livet igennem. De fø,r ste har kun faa Aars Levetid, de sidste kaJn blive meget gamle. Karper oig1 Gedder saaledes 50 Aar. Ved De, at mens Ørred, Gedder,. Aborrer og mange and!re Fislk kan flyttes fra det ene Vand til det andet og befinde sig udmærket, selv om Vandene ligger langt fra hverandre, saa dØr saia vel Stalling som Donaulaksen (Huchen) hvis de flyttes o·v er i et andet Vandløb, selv om Videnskaben ikke kan konstantere nog.en Forskel i Vandets fysioLogiske Sammensætninigi. De mange Forslag om Indplantning af StaJling i østjydske Aaer fØrer saaledes næppe til Succes.
unge Herre aldrig fø,r havde prøvet at tage Tun, men var blevet inviteret med ud af en Ven, Ch. Nickerson, som er en velkendt Baadfører blandt Amerikas Tunfiskere. Rekorden er endnu ikke offidelt anerkendt. En Lystfiskerfilm som er optaget af Ski ve Lystfiskeriforenin{, og hvor et jævnt og muntert Liv ved den skønne Karurp Aa bliver gengivet, kan faaes til Laan af Foreningerne ved Henvendelse til C. Høgh-Petersen, Skive. Filmen eo: en 16 m/m Smalfilm med en Spilletid a,f ca. 20 Minutter.
..................................................................... : Fangstrapporter ~ ................................................................ I
At mange Fisk har Giftorganer, der minder om Slangetænder, men sidder udvendig. I danske Farvande saaledes Fjæsingen og flere Rokker. Ved De, at Fiskens Hjerte kun slaar 20-30 Slag i Minuttet. Det lanigsomme BlodlØb er Skyld i, at Fisk kun blØder sva(g;t, naar de saares, men ogsaa, at Fisk udmattes hurtigere end varmiblodige Dyr. Man kan ikke »udkæmpe« en Odder i samme Tid, som en Laks af samme Vægt. Ved De, at Fiskeforgiftning er en misvisende Glo8e. Folk bliver aldrig syge af Fisk, man lmn blive syg a.f enhver Slags fordærvede Fødemidler. I 1938 dØde en hel Familie paa Fyen af Sild, men det viste sig, at Sildene var nedsaltede i et snavset Kar, der indeholdt Forraadnelæsbakterier. Derimod findes der i Troperne flere Arter Fisk, hvis KØd altid er gift~g:t - og Rognen af Gedde, Ferskvandskvabbe og flere Slags Ka!rp,er giver MaveWfælde . Ved De, at Bastardering er et hyppigt Fænomen blandt Flynder, Karpearter, Sild og Salmoniderr. D.e,rforr kniber det for ZooLogerne at holde Rie de paa Afarterne.
Ny Verdensrekord for Tunfisk fanget med Stang og Krog, menes at være sat af Mr. Alfred Kenny af Shelburne, Ny Skotland. Fislk,en Viejede 864 (engl.) Pund og det tog 41;~ Time at ud-
matte den. Det mærkeligste e,r, at den
13
•
København. I Følge Lystfiskeritidende er der i Oktober Maained fanget fØ~gende i denne Forrenings søer: 191 Gedder, samlet Vægt 693 Pund. Gennemsnit ca. 31/ 2 Pd. , 56 Aborrer, 36 Aal, 1 Brasen paa 3112 Pd. Odense: Snedkermester Voldsgaard tog en Dag i November 4 store GeddeT i Søby SØ. Samlet Vægt 23 Pund. Denne SØ er bedst i Vintertiden, om Sommeren gør Grøn.alger Vandet u~gennemsigtigt. Orkanen voldte en Del Skade paa Baadehuset, det er imidlertid nu udbedret. Vi henstiller til de Forbundet tils~uttede Forening/er at føre Bog over, hvad der fanges i Foreningens Vande og meddele Redaktionen dette. Kun paa den Maade kaJn vi naa at dokumentere, hvad Lystfiskeriet betyder i det hele ta,get.
.:······························································i:i .: Foreningsmeddelelser .:•.·································••!i••························· . Odense og Omegns Sportsfiskerforening.
»Odense qg Omegns 1Sportsfiskerfo,r,ening« holdt ekstraordinær Generalforsamling d. 8. December. Ingeniør Hallin dirigerede. Eneste Sag paa Dagsordenen var en Lovændring, der præciserede Foreningens Tilslutning til »:Oanmarks Spo,rtsfi.ske·r forbund«. Formanden, Trafikassistent Juul-Han.s en, gjorde Rede for Spørgsmaalet, og Tilslutningen vedtoges eenste•m migt. Derefter forevistes en udmærket Smailfilm, udlaant fra Foreningen i Skive.
SPORTS-FISKEREN
14
Mærkning af Havørreder
Danmarks Sportsfiskerforbunds .. Medlemmer pr. 1. Jan. 1939 Aalborg Lystfiskerforening . . . . . . . . . . . . Aarhus : »1Sportsfi.skeren«. .. . .... . .. .. . Aarhus: Sprnrtsfiskerf0Tenin1gen f . Aarhus og Omegn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dalum Lystfiskerforening . . . . . . . . . . . . Ha.dslten Lystfis,k \erforening. . . . . . . . . . . . Holstebro og Omegns Fiskeriforening . . Odense Sportsfiskerforening . . . . . . . . . . Nykøbing F. Lystfiskerforenilllgi . . . . . . . . Svendborg Spotl."tsfiskerforening . . . . . . Skjern Ly,S ltfiskerfoirening . . . . . . . . . . . . Nibe : Halkjær Aas Ly:stfislærforening . . KØibenhavn: Lystfiskerf'OTeningen . . . . Skive Lystfiskeriforening . . . . . . . . . . . . . . »Dansk Sportsfiskerforening« . . . . . . . . . . Kolding Sportsfiskerforening .. . . .,. . . . . Vejle Sportsfiskerforening . . . . . . . . . . . . lait. . ....
1939
125
54 110 29 25
42 123 30 35 61
. ·6 283
75 572 44 43 1657
Kolding, Vejle, Aarhus, Skjern og Holstebro henhører, indtil de respektive Foreninger har truffet nærmere Bestemmelse, under »Dansk Sportsfisker:lioæening«. skive, den 28. Decbr. 1938. C. HØgh-Petersen.
Mistet Hukommelsen
I Sportsfiskeren for 1. November omtales nogle Forsøg, der skulde bekræfte Teorien om Laksens Hukommelse og Evne til at finde op i sin Fødeelv, naar Gydetiden nærmer si.g. At den samme Teori kan overføres paa Havørreder synes foreløbig ikke at være Tilfældet. I Ferskvandsfiskeribladet for 1. Juni omtales 12 Havørreder, som d. 25. Marts i Aar blev fanget i en Engvandingskanal ca. 4 km Nord for Bramminge ved Sneum Aa, i hvilken de blev udsat, efter at være mærket med en Sølvnaal. Af disse Ørreder er 2, Da 123 qg Da 167, der ved Udsætningen maalte 17 og 18 cm, nu i Oktober d. 10. og 11. fanget i Aaleredskaber i Ringkøbing Fjord, og maalte nu 40 e>g 44 cm. En anselig Vækst i de faa Maaneder. Erindringen om Sneum Aa har aabenbart ikke været af de bedste eller ogsaa har disse 2 Ørreder mistet Hukommelsen.
c. c.
Den 12. Oktober blev godt 200 Ørreder mærket og udsat i Skjern Aa. Rognen stammer fra Skive Aa og er udklækket paa Frøjk Fiskepark ved Holstebro i Foraaret 1937. I September -37 blev en Del af forannævnte som 1 /2-Aars Sættefisk sat i en Dam ved Ahler Østergaard i. Borris til videre Opdræt og blev nu efter 1 Aars Forløb udfisket og mærket. 143 Ørreder blev mærket med en SølvDobbeltknap i Gællelaaget, 1 Ørred mærkedes med en Sølvplade i en Sølvtraad, der paa sædvanlig Maade blev anbragt under Rygfinnens Forkant.. 81 Ørreder blev mærket med Sølv-Sikkerhedsnaal og desuden mærkedes en Regnbueørred med Sølvnaal. Den 24. November opholdt Magister Otterstrøm sig i Skjern og der mærkedes 110 Havørreder, 2- og 3-aarige Ørreder, der maalte fra 20 til 32 cm. i Længde. Ca. Halvdelen blev mærket med en lille rund Sølvplade, som i en Sølvtraad blev sat i Fisken foran Rygfinnen. Resten blev mæ~ket med Sølvsikkerhedsnaal. Den 15. Oktober blev i Skjern Aa fra Arnborg Stemmeværk og nedefter, og i Vorgod Aa fra Thorvig Stemmeværk og nedefter udsat 13,000 Stk. Sættefisk, Havørred. System og Orden
Nu er »Danmarks Sportsfiskerforbund« dannet og blandt alle Lystfiskere næres et oprigti.g t Haab om bedre Krav for Sportsfis~eriet herhjemme; En naturlig Betingelse for Forbundets Trivsel og Værdi for de tilsluttede Foreninger, maa værie god Orden i alle Forbundets Anliggender, herunder navnlig i den Korr espondance, som udveksles mellem Foreninger og Forbund. 1
.~
1939
SPORTS-FISKEREN
Det henstilles venligst til Foreningerne at besvare Forbundets Henvendelser indenfor en rimelig Tidsfrist, og til Gen: gæld vil Forbundet altid besvare Foreningernes Henvendelser omgaaende. Det oplyses., at de nu opgivne Medlemmer alle vil faa »Sportsfiskeren« tilsendt. I denne Maaned (December 1938) udsendes Opkrævning til de respektive Foreninger a conto forskudsvis Indbetaling af 1,00 Kr. pr. opgivet Medlem af Forbundskontingentet for 1939-40. Den endelige Regulering af Medlemstallene sker pr. 15. Marts 1939 iflg. Lovene. Ved Lejlighed bedes to Ekspl. af hver Forenings Love tilsendt Kassereren. Vi lover hinanden: System og Orden!
15
lemmer, thi der bliver Brug for alle gode Kræfter blandt vol'e Sportsfiskere. Enhver, der har Evner og Lyst, Evner har vi alle, maa deltage i Arbejdet, enten gennem de tilsluttede Foreninger, ved Agitation for Tilgang af flere Medlemmer, eller ved aktiv Støtte i Foreningerne. .,, Hver Sportsfiskers Forening og »Danmarks Sportsfiskerforbund« er knyttet sammen. Forbundet er Foreningernes Sammenslutning, en Enhed, som vi vil søge udviklet t.il et harmonis~ He;Le ved Hjælp af danske Sportsfiskeres gode Sportsaand.
:······························································~
Tilgængeligt Fiskevand .. .................................................................
Borris Fiskeriforening: Ca. 30 km Fiskevand, Dagkort a 2,50, Ugekort a 10,00, Aa,rskort a 25,00 faas i Østergades Kiosk, Skjern, Kassereren. Kllivers Hotel, Borris, Ahler Østergaard og Hotel TroldhØj, Troldhede. Danmarks Sportsfiskerforbund Kort til Voirgod Aa faas hos Gdr. Th. Roshar ved sin Oprettelse faaet en me.,- bj erg, Borris, samt Hotel TroldhØj, Troldhede. Gudenaa: Strækningen fra Resenbro til get stor Tilslutning og fra alle Sider vil Kongebro paa Træksidestien undtagen en man nu spejde efter forskellige Opga- Strækning ved Allinggaard. Dagkort a 2 Kr. vers LØsning. - Vi er saa lykkelige at oig· Aarskort a 10 Kr. kan løses i Silkeborg Fihave faaet en saare elskværdig og meget skeriforening, i Resenbro Kro, i Svostrup Kro, sportsfiskerkyndig Formand, den bedste, i Kongensbro Afholdsxestauration, samt hos deli fandtes: blandt danske ,S portsfiskere. Formanden for Lodsejerforeningen, Hr. Gdr. PedeTSen, Kildegaarden, Sminge St. Men Formanden kan, trods sin uhyre Georg Paa Strækningen Tange-Bjerringbro: FiFlid, Indsigt, Orden og prompte Ekspe- skekort a 1 Kr. :l:io·r Dagkort og 6 Kr. for Aars-· dition af alle Henvendelser, ikke alene kort, kan faas paa Tange Afholdshotel og hos trække hele Læsset. - Alle, alle Sports- Radioforhandler S. Sørensen, Bjerringbro, fiskere maa nu tage Del i det Arbejde, som er Foreningskasserer. Harteværkets Reservoirer: (NØrresø, Sønsom Forbundet bliver Formidler af. dersø og StalleruipsØ). Kort kan kun faas paa Det maa forventes, at Forbundsledel- Værkets Kontor: Rendebanen 4,' Kolding, og sen inden længe fremsætter en Udtalelse hos Gaardejer Clemmensen ved Dybvadbro om hvilke Opgaver, der skal tages fat St" Priserne er for: Aarskort Kr. 30,00, Maapaa, og med det man.g eaarige Kendskab, nedskort Kr. 10,00, Ugekort Kr. 6,00, Dagkort Kr. 2,00. Medlemmer af »Dansk Sportsfiskersom vi Sportsfiskere har til vor For- . forening« faar udstedt Kort til halv Pris mod mand, nærer vi ingen Tvivl om, at saa- Forevisning af Medlemskort. (Geddefiskeri). fremt LØsninger iøvrigt er mulige, vil det Hadsten Lystfiskeriforening sæ1ger Dagske, thi nu er der, ved Dannelsen af kort fra 1. Januar for 2 Kr. - Kort faas paa »Danmarks Sportsfiskerforbund« skabt AfholdshotelLet, Oentralho:teUet og hos H. A. Hans:e n, samt i Jagt- og Fisk.edmagasinet, et Instrument, som rigtigt anvendt, vil Aairhus og hos Lorpdrup, »Aquila«, Aarhus. I kunne bringe gode Resultate~. - - Men Selling hos KØbm. Thomsen. Fiskeriet ecr:- frealt staar og falder med Forbundets Med- det fra 15. Maj til 1. Augu~.
16
SPORTS-FISKEREN
Kolding Aa: Ørredfiskeri. Kort faas hos følgende : Isenkræmmer E. Lumbye, Adelgade, Kolding, SØnderbro's Kiosk, Sønderbro, Kolding, Hvilested Kro pr. Ejstrup, Afholdshotellet i Ejstrup, Gaardejer M. Nissen Jøker, »Hvilestedgaard« ved »Trudsbro«. - Paa Kortene er angivet de Strækninger, hvortil Kortene gæ1der. Prisien paa Kort er : Aa:rskort Kr. 22,00, 3 Ma.aneders Kort Kr. 13,00, 1 Maaneds Kort Kr. 8,00, Dagkort 2,00 . Kongeaaen fra Jedsted MØUe til Havet. Ca. 14 km. Fiskestræknjng. Fredninigstider 1. November til 31. December incl. og 1. Juni - 15. Juli incl. Kortpris for Ikke-Medlemmer af »Sydvestjydsk Spoll'tsfiskerforening«: Dag kort a 3,00. Fiskekort faas i Sportsmaga,sdnet »Lillevang«, Kongensgade, Esbjerg, Gredstedbro Kro og »Vestkysten«s Kiosk, Ebsjerg. Skjern Aa: Landsforeningens Medlemmer har g1ratis Ret til Fiskeri paa Foreningens Terrain fra Lundenæs Laksegatard til Borris Sogneskel paa begge Sider af Aaen. Af Hensyn til Græsset, maa der ikke fiskes i Tiden 1. Juni til Engene er bjerget. Sneum Aa fra Endrup MØlle til Havet (Enkelte Pa,r celler undtaget) . !alt 60 km samlet Aabred. Fredningstider 1. Novbr. - 31. De.cember incl. og 20. Maj - 18. Juli incl. Kortpris f1oir Ikke-Medlemmer af »Sydvestjydsk Sportsfiskerforening«: Dagkort 3,00 Kr. Fiskekort faas i Sportsma;g1asinet, Esbjerg, Aalbæk Telefoncentral, Endrup Kro og »Vestkysten«s Kiosk, Esbjer1g. Aarskort til Kongeaaen og Sneum Aa faas kun hos Kassereren, Arkitekt Øhlenslæger, Esbjerg. Dagkort a 3,00 Kr. faas i Udsa[gsstede:rne. Sdr, Felding Fiskeriforening: Dagkort a 2,50, Aarskort a 15,00 faas paa Hotellet i Sdr. Felding agi hos Gdr. Henning Christensen, Skovbjerg. Skive og Omegns Lystfiskerforening : Ca. 15 km. Fiskevand i Karup Aa ved Hagebro. Dagko:rt ai 2,00 Kr., Ugekort 5,00 Kr., faas i Hagebro Kro og ved Albech, »Perfekt«, Torvet, Skive. F1rnreningen staar til Tjeneste med alle Oplysninger oig er villig til at yde Bist,a nd ved Tilret,t elæggelse af Fisketure. . Storaaen, Holstebro: Ca. 35 km Fiskeva.n&' Laks, Havørred, Stalling, Gedde. Prisen paa Fiskekort er fØl.gende : Da,gkort 2,00, Feriekort 5,00. Kortene giver Ret til hele Terrainet, alle · Oplysninger faas hos Martin Schmidt, Nørregade, Holstebro. Dagkort kan løses i FrØjk Fiskepark, hos Bager Andersen, Bur og
1939
Vemb Gæstf?;ivergaard. Øvrige Kort kun hos Martin Schmidt, der 01gsaa udsteder Da glwrt. Fiskeriforeningen for Grindst~d Aa. En Strækning pa1a. ca. 6 km langs Aaen, begyndende hos Niels Eskildsen i Plagborg og endende ca. 1 km vest for Eg. (Ørred og Aal) . Dagkort 2,00 Kr., Aarskort a 15,00. (10 Da,:?;·kort i et Kalenderaar ombyttes med et Aarskort) . K,o·r tene købes paa Grand Hotel, Grindsted og hos Bestyrelsen. (Formand Jørgen N> elsen, Modvig.)
Alt i
'Jagt- og (ysl!iskeriarlikler Rud. Lauth, Struer
Allcocks, Hardys og Ziegenspecks
IFiskeri !-Artikler i stort Udvalg. Medlemmer af " Danmarks Sportsfiskerforbund'; IO pCt. Tlf. 1011
"Aquila" J.
St.Tov JO
Lopdrup , Aarhus.
:······························································-.
~ ............ ~~-~~~~-~~!~.~~-~-~~-~~~~............: Ved Aa:rskiftet. - Atter Havørred i Odense Aa. - Tunfiskeri ved Snekkersten. - Torsk i September. - Karu,p Aa. - Fiskeriet i Viborgsøerne. - Et Etikettespørgsmaal. - Dybvads3lgien ----' Betragtninger ved Starten. Bæveren og Naturens Ligevægt. - Fiskehistorier - Fra alle Egne . - Fra Red. Lænestol. Et og andet. Fangstrapporter. - Foreningsmeddelelser. - Tilgængel~grt Fiskevand. »Danmarks Sportsfiskerforbund«s Bestyrelse: Formand : Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, Bemstorffsvej · 91 a,, København , Hellerup. Næstformand og Sekretær : Ingeniør Hallin, Dalum. Kassereren: Elektricitetsværksbest. HØeghP~tersen, Skive. Redaktion: Apoteker Axel Holm, Odense. Øvrfge Bestyrelsesmedlemmer : Lamdsretssagfører Nørager, Aarhus og Landsretssagfører A. Nielsen, V. Voldgade 115, København. S. Sørensens Bogtrykkeri, Holl!tebro
SBOR'I1S-FLS.KEREN
li).
A\., .~l.s
1938
FISKERIARTIKLER
Bedste Kvalitet.
Faas overalt.
I
Forlang D. A. M.s Lommekatalog over Fiskeriartikler hos Deres Forhandler.
Husk, at det er
>>':J-larritz,, der har de mange smukke Ting for
Lystfiskere og Jægere
J.il !
l
rlu
Et Gavekort med Katalog anbefales! Forcromet Wobler til Geddefiskeri Kr, 2,50 - H. Andersen, Ørredblink 3,00. - Smukke Woblere Kr. 3,85-4,25, og med bevægelige Led Kr. 5,50. - Flueliner, engl. 350 -6,85 - 9,50-10,50 pr. 20 Yards. -Eng!. Fluer fra 0,25-2,50 pr. Stk. Split-Cane-Stænger, Tonkin- og Bambusstænger til ethvert Formaal. Et mægtigt Lager af Montagedele og Rekvisitter. Køb, hvor der er Udvalg. - ,,Harritz'" Motto er stor Omsætning og lille Avance. Salg direkte fra Fabrik og Lager. Varene sendes over hele Landet. Varer for over Kr. 10,00 fragtfrit. Husk, Forretningen er lukket Lørdage.
Fabriken
»':J-larrilz" "Loch~Ness" Hjulet 24,50 (Eget Arbejde, mønsterbeskyttet)
Banegaardsgade 34
~
Telf, 71·96
Aarhus lo~··
~