Sportsfiskeren 01 1941 by Danmarks Sportsfiskerforbund

l i.

Medlemsblad ior »Danmarks Sportsiiskeriorbund« 16. Aarg.

1. Januar

Hans kgl. Højhed Prins Axel med Recordørred

1941

SPORTS,FISKEREN

1941

nogenlunde tilfredsstillende Resultater, før nye Uvejrsskyer kaster mørke Skygger over vore Vandløb i Forureninger Til Forsidebilledet. fra Hør- og Brunkulsindustri, Spærringer ved Aaernes Industrialisering, ligeDen 18. September Kl. 8 Morgen tog som Følgerne af Afvandings- og ReguHans kgl. Højhed Prins Axel i Em Aa leringsarbejder. Vi maa haabe, at vore paa Flue en Havørred paa 12,8 Kilo, sidste Lakseaaer ikke skal lide Gudenhvilket er skandinavisk Record og kun aaens · Skæbne, men at Myndighederne, 400 Gr. under V erdensrecorden, som kloge af Skade, i Tide afværger Farerne. indehaves af en Englænder, der for et Det er store Værdier der staar paa Spil. Par Aar siden tog den, ogsaa i Em Aa, Vi maa ogsaa haabe, at man snart gør Em Aa, som er bekendt for sin store den Uret, Gudenaaen led, god igen. Er Opgang af Ørred og Laks, udmunder i her ikke et Nødhjælpsarbejde af samme Kalmar Sund nogle Mil Syd for Oscars- Værdi, som saa mange andre? Desværre hamn. Med Afvandingsomraadet som ejer vi endnu ikke en FerskvandsfiskeriMaalestok, er Em Aa den næststørste af fond, der kunde træde hjælpende til. Aaerne i Småland - den største er Skal en ny Trappe bygges, maa det Lagan. Begge har deres Kilder i Egnen nemlig gøres forsvarligt, selv om det omkring Nassjo. kræver større Udgifter. Man længes ogsaa efter at høre Livstegn fra det Udvalg, der skulde tage sig af Vandløbenes Forurening. Indeholder mon ikke ogsaa dette Problem Emner til værdifulde Nødhjælpsarbejder, og det Nødhjælpsarbejder der, ligesom Fisketrapper, bliver gavnlige for vor Fiskefauna, modsat de andre, der nu truer vore Vandløb? Ogsaa paa anden Maade har dette Aaret svandt, og atter maa vi i Vinte- usædvanlige Aar lagt Udøvelsen af vor rens mørke Dage leve paa de Reserver Sport Hindringer i Vejen. Jeg tænker af solmættede Minder, som selv en noget her paa de vanskelige Trafikforhold. karrig Sommer lod os samle langs dej- Dette har imidlertid ogsaa sine lyse lige danske Aaer og Vande. Har vi end Sider, idet Fiskevandene har faaet mere altid elsket vort kløvergrønne, vaarfriske Fred, hvad vi sikkert senere vil høste og sommermilde Land, hvor solglade Glæde af. Ogsaa for Generalf orsamlinblinkende Søer og klukkende Vandløb gens og Kastekonkurrencens Aflysning spejler blaa Himmel og drivende Skyer, bærer Trafikvanskelighederne Skylden. ingensinde har dog denne Følelse, der helst Jo mere imidlertid vor Fiskebestand blufærdig skjulte sig i Bevidsthedens og vor Sport trues, jo mere maa vi Dyb, saa krævende trængt sig frem som slutte os sammen for at værne dem. nu. Ligesaa med vor Sport, der saa in- Danmarks Sportsfiskerforbund tæller timt er bundet til Glæden over Naturen. ganske vist nu 2000 kontingentbetalende Næppe nogensinde har den forekommet Medlemmer, men vi haaber, at det nye os skønnere end nu, hvor den trues af Aar maa bringe os endnu nærmere vort Farer fra alle Sider. Næppe er Karup- og endelige Maal: alle danske Lyst- og Dybvadssagen afsluttet, om end kun med Sportsfiskerforeninger som Medlemmer

Jtecouløcceden.

VeJ AaruLihef

SPORTS• FISKEREN

1941

af vor Sammenslutning, og de fleste danske fer ske Vande forpagtet af Sports, fiskere. Er dette maaske et højt Maal (og man bør sætte sig høje Maal), saa tvivler jeg ikke om, at vi engang med Tiden i hvert Fald vil naa op i dets nærmeste Nærhed. Til Overvindelsen af Hindringerne beder vi alle vore Med, lemmer række os en hjælpende Haand. Giv os Adresser paa Sportsfiskere, der ikke er Medlemmer af Foreningerne. Gør selv Propaganda. Jo større vor Sammen, slutning vokser sig, jo større og smuk, kere kan vi endelig ogsaa gøre vort Medlemsblad, saa det i Udstyr og Stør, relse nærmer sig de ganske vist dobbelt saa dyre norske og svenske. I Forhold til det beskedne Kontingent er vort Blad dog allerede nu smukt og indholdsrigt, hvorfor vi atter sender Redaktøren en venlig Tanke. Selv om Stoffet i Aar er tilflydt os noget rigeligere, maa Læserne endelig ikke glemme os med Bidrag. Det er, som saa ofte sagt, navnlig disse, der gør Bladet værdifuldt. De maa endelig ikke tænke, at hvad jeg kan bidrage, har saamænd kun lokal Interesse. Lad os faa det hele, Fiskeoplevelser, Fangst, resultater, Foreningsmeddelelser, Forure, ninger, Avisudklip,Yngeludsætning, Mærk, ninger, osv., osv. Takket være vore Annoncører og et stærkt forøget Medlemstal, kom vi, trods bange Anelser, smukt igennem vort før, ste Krigsaar. Ogsaa mine Medarbejdere skylder jeg i saa Henseende min bedste Tak. Idet jeg derfor til Slut tør haabe, at Kærligheden til vor skønne Sport og vor herlige danske Natur vil give sig Udslag i en stadig og frodig Vækst af Danmarks Sportsfiskerforbund og dets tilsluttede Foreninger, ønsker jeg Læser, ne et godt og lykkeligt Nytaar. København i December.

Chr. Lottrup Andersen.

1AJ individualistec Af Axel F. Mathiesen.

Raumas historie er enda ikke skrevet, men den blir det nok. Det må jo finnes rike optegnelser om denne elven, hvor de bedste holene og strekningene gjen, nem flere generasjoner har været paa engelskmennenes hender. Som de inter, esserte og noiaktige walthonianere disse englendere er, har de gamle sikkert fort levende dagboker ned gjennem tidene; jeg tenker for eks. på en Lord Daven, port med det beromte Fivafisket, kanskje en av vårt lands mest vidunderlige elve, strekninger. Lord Davenport var i alle, fall en så ivrig fisker, at han efter sigen, de for nogen år siden solgte et av sine mest beromte billeder, Gainsboroughs: "Blue Boy", for å sikre sig kontrakten for Raumas nedre 16p for de kommende årtier. I det heletatt skulde og burde vi nå få samlet en litteratur om våre mest kjente lakse, og sj66rretelver, for det blir for sent. Vi seiler jo nå, efter hvad jeg horer, inn i en ny periode, hvor det kanskje kan bli vanskelig nok å skaffe det materiale som skal til for å danne oss et billede av "forna dars" glorverdige perioder.

S PORTS,FISKEREN

1941

Troldtindene, Romsdal, Norge.

Enhver interessert sportsfisker må sette sin ære i å få en egen hylle for sportsfiskelitteraturen, en hylle som han kan kjele for i de lange og triste host- og vinterdag er. Min egen hylle har enda så mange huller at selv de mest merkantile kataloger fra Hardy, Alexsander Martin, Gresvig og Torgersen får mitt hjerte til å banke fortere. Har De skaffet Dem Sir Isaac W altans nydelige, lille gjenoptrykte utgave? Har De .En elv i Norge", ,,Tre i Norge ved en av dem"? Sigurd Skauns fornoielige • Lakser og Lorder i N amsen" ? Per Thomsens humorfyllte skildringer? Det er jo mange, mange flere naturligvis, men å herregud for en vidunderlig hylle å gripe i, når verden går en imot, hvad den jo, som skrevet står, ikke undlater å gjore, såsnart der gives anledning dertil. Gjennem en lang årrekke har jeg leilighetsvis fisket Rauma, men bare i dens

ovre, fiskbare lop, fra elektrisitetsverket og nedover, da dens nedre lop har vært tabu, forbeholdt pengematadorene, et faktum som ofte har ergret mig, jeg tilstår det. Men også på Horgheim, Skiri, Fladmark og enda hoiere op, kan man opleve stor-fiske, selvom man maa smøre sig med tålmodighet og vente til august måned, når laksen har passert fossene ved Fiva. Jeg har hatt en del nervepåkjenninger i den Elven, som jeg nodig ville undvære. La mig fortelle om et par av dem. De er av fersk datum, den ene fra 1938, den annen fra 1939. 0, herlige tid, da man hadde benzin! En lordag middag i begynnelsen av august 1939 puttet jeg stenger, klepp og annen redskap inn i Forden min og drog den skanne veien fra Aalesund, over Orskogfjellet og frem til Vågstranda, hvor Bjarne Eidsvik har sin beromte ostersfarm, som i allefall i de dage forsynte baade Holland og Danmark med

1941

SP ORTS•FISKEREN

den navngjetne yngel av disse skaldyrene. Så fergen over til Norvik. Det tar 20 minutter, og så et anstrengende stykke vei for man kommer til Isfjorden, hvor veien blir bra igjen. Så gjennem det idylliske Åndalsnes, som nå ikke eksisterer mere, og så rake veien opover Roms dalen. Fra Ålesund kommer man frem til fiskepladsen paa gode 4 timer. Ikke noe å si paa det. KL 6 kommer jeg frem til min gamle venn Jorgen Skiri. Det lange lave våningshuset slår ut sine floier og hilser velkommen. Luften er mild og varm, den rene fohnvind stryker nedover dalen, og mens jeg stiger ut av bilen, kommer det farende mot mig en liten underlig halelos tingest· Allting er mig så inderlig kjært her. Der er den gamle, dype brønnen med heiseinnretningen til venstre på tunet, det lange, alvorlige fjøset med redskapshuset og kårmannsboligen til hoire, suset fra elven, de veldige fjellene i fronten og ryggen, kampesteiner, svære som hus slengt utover den beskedne eiendommen, hvor kornet, gronnsakene og potetene finner den nodtorftige plass. For ikke mange årene siden gikk det et ras her, som praktisk talt odela hele gårdsbruket. Men Skiri og sonnerne hans gav ikke op. Næste år stod groden der igjen. Men for et slit l Her er i sannhet et folk i krig, for livet uavlatelig. Her har vi ingenting å lære av andre nasjoner, her kan bare nordmenn bo. Jorgen Skiri, eventyrmannen, som har seilt på alle hav i sin ungdom, som har fraktet tusenvis av sårede fra boerkrigen gjennem Det røde hav, som har fart med Pierpont Morgan og V anderbilts lystyakter, kommer liten, bred og smilende mot mig. Hele mannen lyser av kraft og godhet. .Hvad i himlens navn er det for en

buh und du har fåt på gården? Han har jo ikke engang rompe". "Nei, det er en liten solvrevhvalp, som kom farande hit ivåres. Gud vet hvem som har bitt rompa av den, men siden den sannsynligvis ikke har noen særlig verdi, uten dette nodvendige atributet, som jo en hale er, har vi latt den rusle omkring på gården her, som en slaks bikkje. Den er aldeles tam, men her forleden dag besokte den honsegarden og det var et besok som i allefall honene ikke satte særlig pris på. Men du vet, natur er natur, og feilen er jo ikke revens, men min, som ikke passet ordentlig på." Slik er han Skiri. Herregud, hvor jeg foler mig vel her. Kjenner De fru Skiri? En vakker, ettstolt kvinne fra Ovre Gudbrandsdal. Fantastisk i matveien. Interesser: Filosofi, særlig Tolstois og ellers russiske forfattere. Og guttene da, s~m driver gården sammen med faren, en av dem ........ . - Nei, dette skulde jo bli et par fiskehistorier, og ikke noen biografi, men jeg tilstår: jeg er forferdelig glad i de menneskene. Vi drog bort i Skiriholen samme kvelden. Skiriholen må roes, den er stri og vanskelig. Jeg fikk lyst til å prøve et fantastisk hvitt og rodt uhyre av en wobler, som Sven Somme havde forært mig en tid i forveien, og som han påstod virket godt i vann, hvor fisken· var bortskjæmt. Skiri protesterte mot dette monstrum av et fiskeredskap, men efter ca. 3 kvarter lå det i allefall en kilos sjoorret i båten, men mere blev det heller ikke. De dage er forlengst forbi, da jeg fok ut i morgenlysningen for å knipe en frokostsyk orret. Jeg må med sorg erkjenne, at man omsider er kommet inn i den periode, som Gunnar Heiberg ka-

SPORTS·FISKEREN

rakteriserer med begrepet: fedmens me, lankoli, men varer rasjoneringen lenge nok, kan det jo tenkes at også den har en slags misjon her i verden. Nok om det, efter en vidunderlig fro, kost (Gud velsigne Dem, fru Skiri) drog vi neste dag ved 11 tiden til Skiriholen igjen for å prove annen redskap, fluer. sluk og reke, men herr Salmon vilde ikke, selv Sven Sommes fornektet sig. Så hjemover til middag og ved kaffen en liten diskusjon med fru Skiri om Leo Tolstois sidste leveuker. Det var særlig dette med kona hans, Sonja, som sikkert ikke har hatt det morsomste ekteskapet, som samtalen dreide sig om. Nå kommer Jorgen Skiri inn og mel, der at vi må avgårde til Fossholen, et kvarters biling, hoiere op i elven. Han påstår at det sikkert står laks der. Jeg vet ikke om De kjenner denne halen? De tar av fra hovedveien, ned, over til hoire, forbi de eldgamle gårdene og kommer ned til den gebrekkelige broen som spenner over Raurna, hvor denne samler sig i et dypgront stryk, som allikevel er såpass rolig at De kan skimte bunden ganske tydelig. Fra denne flaskehalsen loser stryket sig op i den dype, brede F ossholen, som må være det reneste paradis for gytende fisk. Like nedenfor broen skjelner De ganske tydelig en temmelig stor, brun stein som hever sig som en pyramide op fra hun, den. Den smalner noe av i sitt nederste parti, hvor den har temmelig skarpe hjorner. Det er laksesteinen. Forsiktig nærmer vi oss broen. • Like foran den steinen pleier laksen ofte å stå", sier Skiri, • så det er bedst vi lurer oss ned til brua". Krumboide rusler vi nærmere og kik, ker spendt ned mot steinen, og sandelig. Se der. Fire laks! Den ene, han karen i fronten, anslår jeg til en 18-20 kilo, de andre er 8-10 kilos lakser. Hjertet begynner å banke,

1941

den atavistiske dyreskjelven fornekter sig ikke, jeg skuler stygt til fyren i fronten og har mine drammer. Jeg_må over broen, for holen kan bare fiskes fra den andre siden, folgelig mere kryper enn går jeg over det elendige pinneverket av en bro, men kommet over på den andre siden er allikevel fiskene forsvunnet. Det har vel vært for klart vann eller noe annet gælent. Jorgen Skiri troster mig med, at det er sjelden fisken tar foran steinen, og råder mig til å prøve lange kast med en tung Hardy Devon, 3 t/2 torns, blå, rygget. Efter det tredje kastet hugger det i en fisk, næsten nede på "bråttet". Jeg så hverven efter fisken -0g forstod at det var en drabelig kar. Det har ingen fare; det er en 13 fots stålcentret stang jeg fisker med. Halen er stor, jeg har snore nok, det er en meter kvint foran sluken. Fisken går som en undervanns, båt, rolig og besindig fra den ene siden av holen til den ane. Den står en ti minutters tid på det dypeste av halen, men efter et jevnt og kraftig press siger den ivei igjen. Jeg har ennu ikke sett den ordentlig, den går for dypt, men på presset og måten den går på, forstår jeg at det er en voksen kar. lgjen stiller den sig midt i halen noen minutter, men atter presser jeg på ved å heve stangen, og rolig som en klokker der forlater kirkestolen, kommer den sei, lende mot mig. Ikke noe renn, ikke noen gevaltig kamp, det er som en gubbe der er lei av livet, og værsågod, der legger den bredsiden til, like ved fottene mine og Jorgen klepper den; 17 1 / 2 kilo. Den må ha stått lenge i elven, for den har fått den brunaktige tonen i skinnet. Jeg syns det var en dårlig fight til å være såpass vektig en fisk. Gud vet, forresten, om vi vilde levert en hår, dere kamp med en 3t/ 2 torns sluk langt bak i svelget.

1941

SPORTS,FISKEREN

Hvor ganske anderledes skulde ikke min næste laks i den samme holen gebejde sig året efter.

Rauma er stor, takket være snesmel, tingen i fjellet. Denne ubeskrivelige over, gangen mellem sommer og host er inne. Luften er altfor klar, de mindste detaljer tegner sig for synet, som var de sett gjennem et forstorrelsesglass, og den lette violettaktige tonen fra roslyngen stemmer sinnet noen grader ned. Den er tross alt en forloper for vinteren. Det er varmt i veiret. Morkegrå, fillete skyer tommer nå og da sitt innhold, men innimellem gnistrer solen og myggens pyramider danser op og ner i luften. Det er flovær. Uten forberedende dikkedarer og for, siktighets regler rusler jeg på broen og prover oinene. En skal ha en viss ovelse for å få oie på fisk i en noe stor og uklar elv; en må kjenne plassene hvor fisken står. Jeg stirrer og stirrer, bruker hver hvirv, lende klaring, sålenge den varer og en, delig kan jeg avgjore det: foran lakse, steinen står det · en fortrolig trekant. En drabelig fyr i fronten, akkurat som året for, flankert av hver sin mindre kolega til hoire og venstre. Jorgen Skiri ler: ,,Ja, den karen foran kan du spare deg å fiske på, for den har vært provet med alskens redskap den siste måneden". Kan så være, men elven er steget næsten 1 / 2 meter idag, og jeg vil forsoke. Jeg legger en slagplan og aftaler med Jorgen at han skal holde et oie med dyrene, når redskapen min nærmer sig triumviratet. Går så over på den annen side og en tredve meter ovenfor stryket fisker jeg med en Silver Grey, som jeg firer nedover strommen. Ingen reaksjon. Jeg setter på en 3 1 / 2 torns devonsluk, gul; de?J går for grundt

og jeg haler inn og setter på et par blylodd. Fisken i Fronten blir urolig og flytter sig hvergang sluken kommer den altfor nær. Men fisk vil jeg ha og griper til det siste lokkemidlet: Ræka. Jeg avtaler med fingersproget med Skiri, som står på broen, at han skal si fra når prawnen er langt nok nede, for jeg kan jo ingenting se. Raumas samlede vannmasser forer redskapen nedover, og jeg gir ut snore, tomme for tomme. Da skriker han fra broen: ,,Fast fisk!" Jeg har ingenting sett, ingenting folt, men slår til av alle krefter: blogg fast. Det som nu hender er mere eventyrlig enn noe annet jeg har oplevt i mitt lange lakseliv. Jeg er klar over, at jeg har en stor laks på kroken, jeg vet ikke hvor den er, jeg kan ikke folge den, jeg ser en tom som peker dypt ned i strømmen, rrien aner at fisken har slått fil foran den beromte steinen og at den står der fremdeles. Jeg har ikke noet annet å gjore enn tviholde. Jeg stoler helt ut på redskapen. Ryker noe her, kan det ikke være noe annet enn holdet i fisken. Jorgen Skiri kommer farende; "Du har fått tak i sjælve gamlefar: da reka kom seilende nedover, gjorde han et tverr, kast og tok ho. Nå må du bare tviholde alt det du kan og ikke fire en tomme, for kommer den nedenfor steinen er det adjo. Da gjør han et tverrkast i holen, snoret kommer i sjæring bak steinen og kuttes av. Jeg har sett det så mange ganger at du kan stole på hvad jeg sier". Og jeg tviholder. Jeg går forsiktig noen skridt nærmere mens jeg vinder inn på snellen. Strommen er stri, og jeg kan hore hvordan det skriker og freser i vannkanten, mens fisken står som en tommerstok foran steinen. Nå har jeg ikke mere enn 10 meter

SPORTS• FISKEREN

snore ute, men kan absolutt ingenting se av fisken. Skiri er sprunget tilbake til broen og og stirret ned på laksen, som står der på 2 meters vann, like under fottene hans. Med visse mellemrum kommer det: • Bare tvihold. Han har ikke flyttet sig en tom, me." Og jeg tviholder. Det er en fanta, stisk spenning; det dirrer i armer og ben. Jeg blir torr i munnen, og efter 20 mi, nutter ber jeg Skiri tende mig en ciga, rett og putte inn i ansiktet mitt. Han så gjor og vandrer op på brua igjen, hvor han nyter skuespillet. Efter 40 minutter får jeg et sjokk. Jeg merker et glipp, et tydelig og kort kvepp i redskapen. Jeg vet så indelig godt hvad det betyr; en av anglene i tacklet er rok et. Jeg stoler på de andre og tvihol, der fremdeles. Men nå begynner jeg å bli trott. Den forste spenningen er over, det voldsomme presset av hele Rauma, fi, sken som står der nede som en stein, den evige strommen som kverver synet mitt, så jeg syns at landskapet på den andre siden begynner å vandre opover, alt sammen tar på nerverne. Da timen er gått er jeg næsten lam i begge armene. Ryggen begynner å verke, og plutselig merker jeg knepp nummer to. Nå henger fisken i en eneste angel. ,, Bare tvihold ", ro per Skiri. Efter fem kvarter roper jeg op: ,,Du får komme å avlose mig litt, for dette greier jeg ikke lenger", men får til svar: .Nei, har du tatt fanden på ryggen, får du bære ham fram". Nå begynner de utroligste tanker å svirre i hadet mitt. Hvorfor fanden vil ikke fisken rikke sig? Rykke til tor jeg ikke, for fisken henger sannsynligvis bare i en angel; presse ham mere enn jeg gjor orker jeg simpelthen ikke; slakke av våger jeg ikke; for da gjor han rund, kastet rundt stinen og kutter snoret. Å kaste stein kanske?

1941

Efter to timer bestemmer jeg mig til å gi op hele stasen. Det begynner å morkne og jeg akter aldeles ikke å over, natte heroppe. Det er kommet flere til, skuere på broen, en 5-6 bander med noen barn er ivrige tilskuere, og min ære og autoritet som laksefisker får lis, som en ny innsproitning. Da uten mindste foranledning fra ·min side, gjor laksen sin forste bevegelse; den går sidelengs tvers over strommen til den modsatte siden, kommer så sei, lende tilbake til sin oprindelige plass, står noen sekunder der, og kommer så sei, lende langsomt mat der hvor jeg står. Jeg sneller ind og holder den så tott jeg kan. Nå kan jeg tydelig se den, og vin, ker til Skiri. Som en utskutt kanonkule setter den så opover strommen i et eneste vilt ras, det hyler i snellen, og jeg kan ikke an, net enn beundre dens enorme vitalitet. Tretthet, lamhet i armene, verken i ryggen forsvinner i samme nu, og jeg farer opover langs elven, hopper på sva, berg og stein og er vel nærmest å sam, menligne med en gammel utslitt fugle, hund, som slippes ut i et rypefullt ter, reng. Jeg når den 60 meter ovenfor broen, hvor den har stanset bak en stein, heldigvis på min side av elven. Jeg kommer oven, for og tviholder den igjen. Skiri kommer farende med kleppen i neven. Men denne gangen skal jeg ikke vente lenge. Laksen er komplet sprengt i det sidste, rasende jaget opover elven; den legger sig rolig på siden i den lille bakevjen her. Jeg får laset den inn, og Skiri klepper den på anstendig og rolig vis. Det var en hanlaks på 18 L/2 kilo. Min storste laks i Rauma. Den lange under, kjevehaken hadde næsten perforert over, kjeven; det var bare en tynn gjennem, siktig hinne igjen. Da Skiri bar den iland, faldt den siste

1941

SPORTS,FISKEREN

anglen ut av munnen på den. To andre angler var brukket tvers av. Selvfolgelig avsluttet vi dagen på anstendig vis, men det er ganske pussig hvordan Jorgen faller tilbake i engelsken sånn ut på natte. Jeg lurer på om dette ikke er en typisk norsk foreteelse? Jeg har det i allefall på samme maten selv.

ler. Til Agn benyttes alle Slags Blink, Spindere og Woblere, og man kan godt bruge de største og de sværeste. Det er ofte nødvendigt at sætte Bly paa Linen for at faa Agnen til at gaa dybt. Baaden roes i jævn Fart, og den bør holdes i Fart, selv efter at en Gedde har bidt, for at undgaa at den anden Line med Agn Axel F. Mathiesen. sætter sig fast i Bunden. Er man to i Baaden kan den ene tage Linen, hvorpaa der er Bid, og den anden hale den tomme Line ind, saaledes at Bundhug undgaas og Linerne ikke filtres ind i hinanden. Hvis det kan undgaas, bør man heller ikke standse Baaden, hvis Af H. H-n. den ene Line gaar i Grøde, men først prøve om det er muligt at hale Agnen Der findes 2 Methoder inden for dette Fiskeri, nemlig Blink efter Robaad og fri. - V ed at holde Linen kan man Blink efter Motorbaad. Den sidste er nu mærke om Blinken eller hvad andet man bruger til Agn, ,,arbejder", det giver uden Betydning. da nogle smaa regelmæssige Ryk i dem, holder disse Ryk op er enten Linen i Blink eiter Robaad. Uorden eller der har samlet sig Grøde For det meste benyttes to Liner paa samme Tid til dette Fiskeri. Bag i Baa- paa Blinken. Linen skal da straks hales den anbringes 2 Bambusstænger, en til ind og ordnes. Af ovenstaaende vil man hver Side. Stængerne skal være ca. 1 t/ 2 kunne se, at Linen bliver udsat for meMeter lange og ende i et V af Staaltraad, get haardt Arbejde. Man skal derfor heri lægges Linen, saaledes at den ved aldrig være bange for at bruge en svær Hug bøjer Stangen og glider fri, Stæn- Line. gerne tjener til at holde Linerne og BlinVi var taget med Morgentoget fra kene fri af hinanden. Linerne er som Regel København op til Nordsjælland en Dag rullet op paa en Trævindsel, og man bør i Maj Maaned. Ankommen til Stationen ikke lade hele Linen løbe ud, men have fandt vi, at vor V ært ingen Vogn havde lidt i Reserve, saaledes at man i Tilfælde sendt efter os, han fortalte senere, af Hug kan give Gedden Line. Linen bør at Vognen forgæves havde ventet os være en svær Hør- eller Haarline med den foregaaende Aften, da han havde en Brudstyrke paa 30 til 42 Pounds. regnet med, at vi som gamle Lystfiskere Den skal mindst være 50 Yards lang, vilde overnatte paa hans Gaard, for at idet man i roligt Vejr ikke maa have vi kunde være paa Aastedet og begynde Agnen nærmere ved Baaden end ca. 40 vort Fiskeri fra Daggry, der som bekendt Yards, for at Gedden ikke skal blive ban- er det bedste i Stedet for at skulle starte ge for de Bevægelser Baaden frembrin- langt hen paa Formiddagen. - Vi beger i Vandet. I uroligt Vejr behøver Ag- sluttede da at spadsere gennem Skoven nen ikke at være mere end 30 Yards fra i Stedet for at gaa ad Landevejen, selv Baaden. Forfanget skal være af svært om Vejen blev en kvart Mil længere, saa Fosfor-Bronce eller lignende, 1 til 1 l/2 fik vi en Naturoplevelse med, ved at Yards lang og monteret med flere Svirv- betragte Bøgeskovens Udspring og glæde

Blinkfiskeri

SPO RTS•FIS.KEREN

os at da og

over Fuglelivet, som nu ret var ved røre paa sig, og lytte til nye Røster, Træk- og Strejffuglene var arriveret var i Gang med at finde Redepladser. - Sneppen var fløjet af Skoven, Rødkælken var nu almindelig, den første Vipstjert var kommen, Stæren traf man syngende af fuld Hals, Ringduen var der, og det vrimlede med Løvsangere langs Hegnet, medens Uglen var i fuld Gang med Rugearbejdet. Luften var gennemprikket af Bøgebladenes fine, jomfruelige, grønne Farve, og Skovbunden var et flot Tæppe af hvide blomstrende Anemoner. Enkelte af de store Bøge var helt sprunget ud, og et lysende Skær strømmede ned fra Kronerne, hvor Droslerne sang omkap - ja, det var vel nok herligt, ret en Oplevelse for en Naturven. Vi kom saa til Fiskestederne, først en mindre Sø, derefter blev det en Rotur i Aaen, Søen var imidlertid for meget tilgroet med Aakander og andre Vandplanter, saa vi kunde ikke rigtigt faa Fart i Baaden, forinden Blinken havde filtret sig ind i Vandplanterne, og vi fik ingen Fangst, men derimod et Tab af 2 Blink, som sad saa fast, at Linerne maatte kappes af. Det var nu allerede hen imod Aften og vi forsøgte da Aaen, og det gik langt bedre med Hensyn til klart V and og Resultatet blev en Gedde paa 2 Pund. Manden, som vi havde lejet til at ro Baaden, var flink til sit Arbejde, han saa ud til at være 60 Aar, men da jeg spurgte om hans Alder, sagde han, at han var 70. Paa min Bemærkning om, at det var en høj Alder, svarede han paa ægte sjællandsk Bondemaner, at det synes han ikke, da hans Fader var 95 (Niti og fem) og tiltrods for dette stod hjemme og huggede Pinde. Prokurist Haugaards Film fra Lystfiskeriforeningen, Københavns, Vande er blevet forevist ved Lystfiskermøder i Holbæk og i Helsingør. I Holbæk vistes tillige Norgesfilmen.

1941

(f-antJ J,lF-afJ4U)-tt-lel'-. Havørred, 12,8 kg. Em Aa. Hans kgl. Højhed Prins Axel. Gedde, 15 1/ 2 kg. 1,24 m. Flødstrup Sø. Aut. Gas- og Vandmester (i dobbelt Betydning) Knud Busch.

Gedde, 10 1 / 2 kg. og 2 1 / 2 kg. Store Kalv i Furesø. 18. Nov. Bagermester Harald Rasmussen, Østerbro. Fra Ringsted meldes om to Lystfiskere, der fiskede paa Drag i Haraldstedsø og samtidig fik Nap. Det viste sig, at en Gedde havde bidt paa den enes Vabler og samtidig var blevet "foul hooked" i Bugen af den andens Blink. Det er Venstres Folkeblad i Ringsted, der indestaar for Historien.

~ ~

Fra Redaktørens Lænestol Idet vi ønsker alle vore Læsere en stram Line i det kommende Aar, vil vi gerne udtale to beskedne Ønsker. For det første, at den bebudede Lommebog for Lystfiskere maa se Dagens Lys, og for det andet, at man velvilligst maa erindre, at alle Spørgsmaal angaaende Annoncer og Bladets Expedition skal sendes til Forbundets Forretningsfører, Hr. C. Høegh Petersen, Skive.

SPORTS,FISKEREN

1941

Af A. G. Drachmann. (Fortsat.)

18, Tørilueiiske.

3. Valg ai Flue. Medens der endnu diskuteres livligt om, hvad Ørreden tager Vaadfluen for - Flue, Nymfe, Larve, Smaakrebs eller hvad - er der næppe Tvivl om, at Ørreden tager Tørfluen for en Flue, der flyder paa Vandet. Det meget debatterede Spørgsmaal er, hvor megen V ægt man skal lægge paa en nøjagtig Efterligning af en faktisk Flue, som netop er oppe. Her hersker der den vildeste Uenighed. Nogle mener, at hvis Ørreden bider, saa bider den paa hvad som helst, blot det i Almindelighed ligner en Flue; andre mener, at man slet ingen Chancer har, hvis man ikke omhyggeligt vælger den nøjagtigst mulige Efterligning i hvert enkelt Tilfælde; nogle siger, at Farven er det afgørende, andre at . Formen har mere Betydning, atter andre, at det kommer mest an paa, hvordan Fluen bringes til at falde paa V andet. Min egen Erfaring gaar ud paa, at det betaler sig at lægge Mærke til, hvilken Flue, der er paa Vandet, og at indrette sig derefter; men at der ikke er noget i Vejen for at fange Fisk, selv om man ikke netop har en nøjagtig Efterligning af den paagældende Flue. Da det desuden vil være af stor Betydning for Ørredfiskeriet med Flue at faa Oplysninger om, hvilke Fluer der findes ved hvilke Aaer i Landet, skal jeg her gentage, hvad jeg har skrevet tidligere om Ørredfluer, i det Haab, at Sportsfiskerne rundt omkring vil tage Sagen op og hjælpe med til at oplyse Spørgsmaalet.

De vigtigste Fluer er Døgnfluerne og Vaarfluerne; men inden jeg gaar over til dem, kan det maaske være vel lige at nævne nogle andre Fluer, som man kan have Nytte af at kende. Coch-y-bondhu kalder Englænderne en lille Bille, en Torbist, brun og sort, som en Miniature-Oldenborre, som undertiden optræder i store Sværme ved Aaen. Den har intet i Vandet at gøre, men Fisken æder den, hvis den falder i. Jeg har taget Fisk paa Efterligningen. Stankelben, paa Engelsk Daddy Longlegs, ligner store, karrikerede Myg med meget lange Ben. De ses ofte over Aaen; flere Arter lever som Larver i Vandet. Myg findes ofte, desværre, i stor Mængde ved Aaen. I Reglen er de for smaa til at kunne efterlignes i Kunstfluer. Paa Engelsk bruges Ordene gnat, midge og curse om Efterligningerne. (NB. spent gnat er ikke nogen Myg, men en Døgnflue; se siden). Myrer optræder undertiden i store, flyvende Sværme; Fiskene tager dem, hvis de falder i Vandet. Der findes to Efterligninger: Black ant for sorte, red ant for røde Myrer. Slørvinger er Insekter med fire klare Vinger, som i Ro bæres vandret paa langs ad Ryggen, og to Haletraade. De engelske Efterligninger: Stone fly, Febru-

ary red, Early brown, N eedle fly, Willow fly og Y ellow Sally synes at gælde Former, som findes sjældent eller slet ikke herhjemme. Dem kan man vist roligt se bort fra, saa meget mere som

SPORTS,FISKEREN

19il

de engelske Tørfluefiskere ikke tillægger Knap). (Sericostoma personatum). Guldem større V ægt. brun. Netvinger er ogsaa Insekter, hvis LarBrown silverhorns og Black silverver lever i Vandet; de kendes paa, horns. (Brun og sort Sølvhorn). (Lepat de har klare Vinger, som i Hvile tocerus cinereus og Mystacides nigra). bæres skraat, saa at de dækker Ryggen Kendelige paa, at deres Følehorn er som et stejlt Tag. Alder fly kalder Eng- sorte med hvide Ringe, og at de opfører lænderne dem; de lever her i Landet. samlede Parringsdanse. Alt dette er nu kun Udenværker, om The Grousewing. (Rypevingen). (Myjeg saa maa sige; hvor meget man vil stacides longicornis). Forvingerne er give sig af med dem, og hvormange graa med gyldne Haar; de efterlignes ved Efterligninger man vil føre med sig, maa Fjer fra Rypevinger; Følehornene er lange. enhver afgøre med sig selv. Silver sedge. (Sølvvaarflue). (OdontoDe egentlige Ørredfluer er Vaarfluerne cerum albicorne). En stor Vaarflue med og især Døgnfluerne. sølvgraa Vinger og tykke, hvide Følehorn. Hvis man altsaa ved sin Aa finder, Vaarfluer ligner Netvinger deri, at de bærer deres' Vinger taglagt, men kendes at der er mange Vaarfluer, men faa eller fra dem paa, at deres Vinger ikke er ingen Døgnfluer, kan man skaffe sig gennemsigtige. Englænderne kalder dem Efterligninger af de største og vigtigste Sedge {Lies, Sivfluer, og man ser dem af dem. Hvis nogen ønsker at vide mere ogsaa gerne i stor Mængde løbe op og om dem, kan jeg henvise til Danmarks ned ad Siv og Planter langs Aabredden. Fauna 19: P. Esben-Petersen: Vaarfluer. Deres Larver lever i Vandet, hvor man- . 1916. Det er ikke noget let Emne, for ge af dem bygger de morsomme, smaa der er ca. 150 Arter, og de kendes paa Huse af Smaasten og Sivstumper, som en Række Kendetegn, som kræver Lup vi kender fra Skoleakvariet. Der er otte eller Præparation :Kæbeføletraade, ØjeanArter, som efterlignes i Kunstfluer; de tal, Vingernes Ribbenet, Antallet af Sporer paa Benene, Analvedhæng. Men den, findes alle herhjemme. Large red sedge. (Phryganea gran- der har Energi til at overvinde Begyndis eller Ph. striata). Rødbrun af Farve, delsesvanskelighederne, vil sikkert faa Glæde og Udbytte af at studere dem. med smaa Sølvpletter paa Vingerne. Døgnfluerne er Ørredfluerne par exGrannom eller Grannon eller Greencellence. Hvad jeg har at skrive om dem tail. (Brachycentrus subnubilis). Lille bliver væsentligt en Gentagelse af min og graa; Hunnen bærer en stor Klump Artikkel i Sportsfiskeren 1937, 12. Aarg. Æg, der skinner grønt igennem Kroppen, S. 26-29. deraf Navnet Greentail, Grønhale. KomDen voksne Døgnflue kendes paa, at mer i Flokke i April. den har en lang, tynd, bøjelig Bagkrop The Caperer (Dansemesteren) (Hale- og bærer sine Vinger lodret. Paa Bagsus radiatus eller H. digitatus). Stor kroppen sidder to eller tre lange Haleog brun, kommer sidst paa Aaret. Nav- traade. Fanger man den i et Net, sidder net gælder Hunnen, som danser paa den stille, medens de fleste andre InsekVandet, naar den lægger Æg. ter tumler rundt. Cinnamon sedge (Kanel-Vaarfluen). Døgnfluen lægger sine Æg paa Vandet. (Limnophilus lunatus). Vingerne er ka- Dens Larver, der ligner en Ørentvist af nelbrune med brune Pletter. Form, men har tre korte Haletraade, udThe Welshman's button. (Valiserens vikler sig efterhaanden til hvad man

SPORTS,FISKEREN 1941 · - - - - - - - - - - - - -- -- - - -- - - - -

kalder Nymfer, d. v. s. Larver med Vin, gehylstre paa Ryggen, parat til at blive vingede Insekter uden at forpuppes. Den fuldt udviklede Nymfe stiger op til Vand,. overfladen, hvor Nymfehuden brister, og et vinget Insekt kommer frem. Det er dog ikke den endelige Form. der klækkes af Nymfehuden, men en Mellemform, paa Latin Sub-imago, som skal gennemgaa endnu et Hudskifte, før den bliver forplantningsdygtig. Jeg har kaldt den en "Klækling " ; Englænderne kalder den .dun". Den kendes fra den fuldt udviklede Form paa, at Farverne er uklare, og at Vingerne er besatte med Haar; desuden er den plumpere af Byg, ning. Klæklingen flyver ind mod Land; her sætter den sig og skifter Hud, for at fremtræde som fuldt udviklet Insekt, Imago, af mig kaldet .Danser ", Eng, lænderne • spinner". Danserne opfører flokkevis Parringsdanse med hinanden; derpaa dør Hannen hurtigt, medens Hun, nen lægger Æg og snart efter ogsaa gaar til Grunde. Deres hele Levetid som vinget Insekt er kun et Par Dage deraf Navnet - medens de tilbringer ret lang Tid, indtil 3 Aar, som Larver eller Nymfer i Vandet. Da ikke blot Klækling og Danser, men ogsaa Han og Hun er forskellige, maa man for hver Art regne med fire Former: Hanklækling, Hunklækling, Han, danser, Hundanser. Hannen kendes fra Hunnen paa, at den har en Tang paa Enden af Bagkroppen til at fastholde Hunnen under Parringen; Tangen kan dog kun ses med Lup. Hvor Han og Hun ikke er forskellige i Farve spiller· Kønsforskellen jo i øvrigt ingen Rolle for Efterligningen. Adskillige Arter ligner hverandre saa meget, at de har samme folkelige Navn i England og dækkes af samme Efterligning; derved simplificeres Sagen noget.

(Fortsættes.)

1Wrec etc. :l<,actoJlefmefsla,S.ciAen Aarhus, den 14. December 1940.

Kære Apotheker Axel Holm! Efter Anmodning af vor Formand, Dr. Lottrup Andersen, skal jeg tillade mig at gøre følgende Bemærkninger til den under 25. Oktober d. A. af Vestre Landsret afsagte Dom i Sagen: Fisker Martin Fisker, Skive mod A/S Karup Kartoffelmelsfabrik. Landsretten slaar i Præmisserne fast, at Kartoffelmelsfabriken ikke har været berettige.t til at lade Spildevandet føre ud i Aaen uden først at iagttage Fersk, vandsfiskerilovens § 14, og derfor har Pligt til at erstatte den Skade, som Spildevandet maatte have forvoldt Fi- · skeriet. N aar Fabriken dog frifindes i nærvæ, rende Sag, skyldes det, at Landsretten skønner, at der er Mulighed for, at Op, gangsfiskene lægger deres Rogn andre Steder i Aaen, end hvor Vandet er for, urenet, at der ikke foreligger fyldest, gørende Oplysninger om, hvorledes Fi, skeriet i Aaen har stillet sig i Aarene 1938 og 1939, og at der - ogsaa før Fabriken blev anlagt - har været store Svingninger i Ørredfiskeriet, uden at Grunden hertil har kunnet angives. Lands, retten anse~ det derfor ikke for bevist, at Sagsøgerens Mindreudbytte i de tre Aar 1936,38 er foraarsaget af Fabrikens Forurening af Aaen. Det kan formentlig herefter antages, at Sagsøgeren havde haft større Chance for at gennemføre sit Krav, der var ud, regnet til Kr. 9322,46, hvis han havde ventet et Aar eller to, inden han rejste Sagen. Jeg skulde mene, at Lodsejere eller

-................................................._

SPORTS•FISKEREN

Fiskeriforeninger, hvis Fiskevand direkte har været skadet af Fabrikens Spildevand, kunde have nogen Mulighed for at gen~ nemføre Erstatningskrav mod Fabriken. En anden Sag er, om det vilde være klogt af os Sportsfiskere at forsøge ud~ regnet i Penge de Værdier, Forureningen af Aaen har berøvet os, endsige lægge os ud med de Lodsejere, der er Andels~ havere i Fabriken. Deres A. M. Nørager.

Boganmeldelse

Om J,a.cc,.

1941

en Linie. Aaer reguleres, Vandarealer inddæmmes, Vandkraften udnyttes, Grubevandet fra Brunkulslejerne pumpes ud i Aaerne og under den hæsblæsende Jagt efter Brændsel og Kraftkilder overses det, at vi ogsaa har Brug for Mad og Friluftssport. Vi vil henstille til vore Medlemmer, hver paa sin Egn og efter sine Evner, at drage Omsorg for, at Tørvegravene affiskes inden den intensive Tørveskæring tager fat til næste Foraar. Maaske vilde der ogsaa være Anledning for vore Bestyrelser til at søge Ministeriets Dispensation fra Fredning af Gedde og Aborre i de Smaavande, hvor Sandsynligheden taler for. at Fisken alligevel vil ødelægges i Sommerens Løb af Tørvegravningen og saa kan vi iøvrigt trygt anbefale de af vore Medlemmer, som er nødt til at fyre med Tørv, at gøre Bekendtskab med denne første danske Bog, som udelukkende handler om Tørv. Axel Holm.

Nyttebøger Nr. 7 af C. H. Andersen, Caj M. Voel o. fl. med talrige Fotografier, udlaante af Det danske Hedeselskab. 90 S. 1940, Ejnar V. Olsens Forlag.

Foreningsmeddelelser

De gamle Tørvegrave, kransede af Tagrør og Siv, hældende Pile og sorte Elletrunter; enhver Lystfisker kender dem. Her ruger VildForeningen Sportsfiskeren, Aarænder og Bekkasiner, Fasanerne holder til i Pilekrattet, Gedden lurer i Sivenes Udkant, fede hus. Medlemsmøde Onsdag Aften den Aborrer gør Jagt paa Skallestimerne. Som Drenge 7. Januar, Præmieskydningen begynder har vi krebset her eller sat Nattekroge for Aal. som voksne har -vi her haft vort private GeddeTrend Aas Lystfiskerforening holdt Gene terrain eller vidst, hvor der gik Suder; her har ralforsamling den 1. December i Løgstør. I Følge vi siddet og nydt vor Mellemmad, mens Rørhø- Formanden, Barbermester H. Simonsens Beretning nen klukkede fra Sivmarken og løb henover havde Medlemmerne ved frivillige Bidrag afviklet Aakandebladene. Foreningens Gæld og der søgtes nu 25 MedlemI Aar har Idyllen været brudt, de gamle Tørve- mer, som vilde garantere Foreningens Økonomi skær har atter set Travlhed i Moserne. Vandet i den kommende 5 Aars Periode. 14 Medlemmer er blevet plumret op, Fiskebestanden er mange tegnede sig straks. Kassereren A. Gundersen opSteder blevet ødelagt, og bedre bliver det næppe læste Regnskabet, og man vedtog at skærpe Kontil næste Aar - vi skal jo have Brændsel. Vi trollen ved Aaen. Lystfiskere faar trøste os med, at efterhaanden som Tørvene graves op, bliver der flere og større Skjern Aas Lystfiskeriforening har udsat Tørvegrave, hvor vi ved Udsætning kan skaffe 375,000 Stk. Yngel i Aar. Indfangning af Laks har en ny Fiskebestand. • maattet opgives paa Grund af TransportvanskeligOm alt dette indeholder ovennævnte Bog ikke heder. mere, end den har om Fodbold eller Jagt. Naar vi alligevel - efter Forlagets Ønske - bruger Nordjydsk Lystfskeriforening holdt GeneSportsfiskerens snevert tilmaalte Plads til at an- ralforsamling i November. Formanden, Bogholder melde denne iøvrigt udmærkede og paa sit Felt Aug. Hansen, omtalte en Udvidelse af Fredningssaare nyttige Bog, er det fordi denne Bog er et bæltet ved Lindenborg Aas Udløb. Leje af nyt nyt Bevis paa Industriens Stilling overfor Fiske- Fiskevand og Yngeludsætning. Kassereren, Fru sporten- i Særdeleshed og Fiskeriet i Almindelig, Dr. Lauesgaard, aflagde Regnskab og genvalgtes. hed - man ofrer os ikke en Tanke, end mindre Nyvalgt blev Repræsentant Hamann.

\ SPORTS• FISKEREN

1941

Foreningen ai Sportsfiskere i Aarhus og Omegn afholdt ordinær Generalforsamling Onsdag den 20. November paa Hotel Regina. Formanden Landsretssagfører Nørager aflagde Beretning og udtalte nogle smukke Mindeord om vor afdøde Fiskekammerat Forretningsfører Bønding, hvortil Medlemmerne sluttede sig ved at rejse sig op. Der har været afholdt 2 Klubture til henholdsvis Storaaen og Skernaa. Største Fangst paa disse Ture blev en 11 Punds Havørred fanget i Storaaen af Maler Schmidt, der saaledes fik Pokalen for 1940. Kassereren, Murermester Harald Andersen, aflagde Regnskabet, der godkendtes. Til Bestyrelsen nyvalgtes Afdelingschef C. M. Bertelsen. Det vedtoges at fortsætte med de maanedlige Klubaftener den anden Mandag i hver Maaned paa "Raadhuscafeen". Ligeledes lovede Bestyrelsen at arrangere Andespil iaar igen, og dette er fastsat til 18. December paa "Regina". Et Forslag fra Tandlæge Krogsgaard om at arrangere Kastekonkurrence toges under Overvejelse, Generalforsamlingen sluttede med "Gule Ærter" og selskabeligt Samvær. 0. Holmark.

Elimar Schmidt

Aalborg

Limfjord Sardineri, Aalborg Konservesfabrik Grundlagt 1899 Hummer . . Luksus Rejer Krabber - Sardiner - Tunfisk Makrelfile etc.

Fabrikation og Reparation af Fiskestænger SPECIELT GREEN HEART

Fiskestangfabrikken V oldsgaard, Odense. Tlf. 2431

Sportsfiskere. Alle Slags Reparationer af Fiskestænger, specielt Splitt-cane, udføres fagmæssigt og med Garanti

Dansk Fiskestangs-Fabrik H. Jensen, Gasværksvej 5, Herning

Indholdsiortegnelse Hans kgl. Højhed Prins Axel med Recordørred. (Billede). - Recordørred. - Ved Aarsskiftet. To individualister. (ill.) - Blinkfiskeri. - Fangstrapporter. - Fra Redaktørens Lænestol. - Bækørred med Flue. - Fisker ctr. Kartoffelmelsfabriken. - Boganmeldelse. - Foreningsmeddelelser.

Sportsfiskeren. Udgivet af Danmarks Sportsfiskerforbund. Ansvarshavende Redaktør: Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense.

Annonceafdeling: Annonceprisen er 121/2 Øre pr. mm Enkeltspalte. V ed 6 Gange 10 0/o Rabat, ved 12 Gange 25 0/o Rabat. Annnoncer kan tegnes hos alle Forbundets Medlemmer og tilsendes Forbundskassereren, Elektricitetsværksbestyrer C. Høgh-Petersen, Skive. Bladexpedition: Forbundskasserer C. HøghPetersen, Skive, til hvem alle Henvendelser angaaende Annoncer og Expedition bedes rettet. Sportsfiskeren, 16. Aargang. Startet af Dansk Sportsfiskerforening. Fra 1ste Januar 1939 Organ for Danmarks Sportsfiskerforbund. Udgaar den 1ste i hver Maaned i 2100 Expl. Meddelelser og Artikler bedes inden d. 15. i hver Maaned tilsendt Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense, Telefon Odense 3176. Dansk Sportsiiskeriorening har Medlemmer hele Landet over. Formand: Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, Bernstorffsvej 91a, København, Hellerup. Næstformand og Kasserer: Bødkermester Carl Christensen, Skjern. Æresmedlem: Skomagermester Bache, Aarhus. Danmarks Sportsiiskeriorbund: Redaktionsudvalg: Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, Ingeniør Hallin og Apoteker Axel Holm (Ansvarshavende Redaktør). Danmarks Sportsfiskerforbund. En Sammenslutning af Danske Sports- og Lystfiskerforeninger. Bestyrelse: Formand : Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, Bernstorffsvej 91 a, København, Hellerup. Næstformand og Sekretær: Ingeniør 0. Hallin, Fruens Bøge, Kasserer: Elektricitetsværksbestyrer C. Høeg-Petersen, Skive. Øvrige Bestyrelsesmedlemmer: Landsretssagfører Nørager, Aarhus, Landsretssagfører Anton Nielsen, V. Voldgade 115, København.

-..................................................

SPORTS• FISKE R;E N

1941

HVOR MØDES VORE SPORTSFISKERE? SILKEBORG

AALBORG

Hotel Kong Frederik

Hotel Dania

Telefon 6730 - 6731

Telefon 6 - 686 -

687

SKIVE

BRANDE

H aandværkerforeningen

Madsens Hotel Telefon 80

Telefon 820

VIBORG

HADSTEN

Hadsten Kro

Hotel Phønix Telefon 18

Telefon 257 -

VIBORG

HERNING

Borger & Haandværkerforeningen

Centralhotellet Telefon 409

Telefon 85

HOLSTEBRO

Hotel Schaumburg Telefon 41 og 42

VEJLE'

Grand Hotel Telefon 1227 - 1228 - 1229

Efter at have fratraadt min Stilling som Leder af Specialfabrikken "OKO"s Fiskestangsafdeling i Odense efter dennes Ophør paabegynder jeg fra 1. Januar 1941 selvstændig Forretning i Vestergade 96 i Odense med

Fabrikation og Reperation ai Fiskestænger under mit Firmanavn:

Lilleaaen, Hadsten. Adgang til Ørredfiskeri fra 1. August til 15. Oktbr., 1. Marts til 15. Maj den øvrige Tid af Aaret fredet. - Kort kan faas paa Afholdshotellet, Centralhotellet og Hadsten Kro. Hadsten Lystfiskeriforening.

»LYSTFISKERE« Hold Ferie eller Weekend paa:

Fisliestangsiabrikken

,,HE RFO RTH" Alle, der tidligere har vist mig deres Tillid, beder jeg Dem om at overføre denne til min Forretning. Tiden er nu inde til at foretage det fornødne Eftersyn af Deres Fiskestænger eller bestille nye Fiskestænger før Sæsonen. Brochurer og Pristilbud tilsendes paa Forlangende.

HOTEL BRANDE Brande - Telf. 3 7 km glimrende Fiskeri i Skjern Aa Dagkort å 2 Kr. faas paa Hotellet Ærbødigst: Sofus Madsen.

Ærbødigst

E. HERFORTH NIELSEN . Vestergade 96 - Odense