Sportsfiskeren 01 1943 by Danmarks Sportsfiskerforbund

Medlemsblad ior »Danmarks Sportsiiskeriorbund« 18. Aarg.

Januar

Vintertid ved Moesgaard Skovmølle.

1943

Ni els Jensen fot.

1111 ,:,1

2 .

SPORTS.FISKEREN

Ved Aarsskiftet Lys æ for og mørk æ bag ·

Bundne er vi næsten alle til Landets snævre Omraade, Udvekslingen med Omverdenen af saavel aandelige som materielle Goder er skaaret ned, men uhindret stryger Vind og Vejr, Lys og Skygge, samt skiftende Aarstider ind over vore Grænser og paavirker vort Sind. Vi stunder da atter mod Lys og Foraar, fatter nyt Haab og glemmer de mørke Dage, vi lod bag os. Har vi mon ikke Aar efter Aar sagt det samme, og har mon ikke lige saa ofte Haabet om bedre Tider skuffet os? Og dog, trods alt, •med det voksende Lys grønnes paany det ukuelige Haab. Vi haaber da, at det kommende Aar maa bringe os mere Lys og Glæde end det der svandt. Det var som Forgængerne noget graat og truende. Som et Ly!ipunkt var Høsten, naar Hveden undtages, god, selv om den kom sent og ikke alt for godt i Hus. Men de Forraad, der ikke kan fornyes, svinder ind. Husdyrbestand, Jordens Frugtbarhed, Skove og Moser forringes o. s. v., og hvad der særligtinteresserer dette Blad,Vandalisme truer stadig vore Vandløb og vor Fiskebestand. Gjaldt end hidtil ogsaa for os det persiske Ord: .Ej fanger Fisker, der ikke har Lykken med sig, Fisk i Tigris Vande", saa vil maaske i Fremtiden selv ikke Lykken være nok. Naar en gammel Aforismedigter siger: .Skovene bliver bestandig mindre, Træet_tager af, hvad skal vi gribe til? Aa, naar Skovene er helt udryddet, kan vi bare brænde Bøger, indtil nye F orraad er vokset op", saa har vi, naar det gælder vor Fiskebestand, næppe en selv saa spøgefuld Trøst. Vi maa dog ikke give op og trøste

1943

os med • Efter os Syndfloden",*) men gøre det, omend lidet vi kan, til Glæde og Gavn for saavel os selv som Efterverdenen. Som vor Redaktør siger i sit smukke Vers: Dog vi er endnu en Skare, Som vil sammen staa. Danmarks Skønhed at bevare Blanke Sø og Aa. Mod Udtørringsraseriet Har vi Kræfter viet, Kamp vi vil med aaben Pande Værne Vore Vande!!!

Vi vil ikke tro og ikke godvilligt tillade, at de stærke Kræfter, der arbejder mod os med Spærring, Udtørring og Forurening, engang skal berøve os vore grønne Enge og forvandle vore smukke Vandløb til triste, snorlige, fisketomme og ildeduftende Kanaler. Det maa ej ske. Naa, det gamle Aa.r havde jo ogsaa sine Lyspunkter, der kan stimulere Forhaabningerne til det nye. De truende Anslag mod Skjern Aa, er hidtil drevet over, og endnu er de ikke kommen til Udførelse i Lindenborg Aa. (Mod Planen om Udtørringen ved Skjern Aa, protesterede 90 % af Lodsejerne med Underskrift. Maatte noget lignende ske ved Lindenborg Aa.) Vejle havde den store Glæde, at Aaen endelig blev sin skadelige Ørredtene kvit. Forbundet har i Aar haft en glædelig Tilvækst, (af 7 Foreninger) og vi begynder det nye Aar med straks at byde 3 nye velkommen. Forbundet skulde dermed være oppe paa over 2900 kontingentydende Medlemmer. Som jeg synes, et meget tilfredsstillende Resultat. Der ;(')

Jeg kan ikke nægte mig den Fornøjelse at citere, hvorledes en gammel Epigramdigter mener, at dette Sigende, i omvendt Form, gælder for Dyr i og paa V andet: • Til Anden sagde en Fisk i Angst og Kvide ; "Vil Floden ej tømmes, naar stedse Bølgerne glide•? Gav Anden til Svar: .. Naar i Morgen vi begge skal steges - om Havet bestaar, hvad gavner det os at vide? •

SPORTS,FISKEREN

1943

er jo dog endnu Foreninger, der ikke er tilsluttet, men ogsaa dem haaber vi en, gang at kunne vinde for vor Sag. Selv om vi kunde ønske vort Blad større og pragtfuldere, saa er det dog med Glæde og Tilfredshed, at vi gennembladede Aarets 12 smukke Numre, for hvilke vi siger vor fremragende Redaktør Tak. Men som sædvanligt: Glem ikke Bidrag til Bladet, kom med alt, hvad De har paa Hjerte. Hagebroplanen lykkedes ikke, hvilket var en Skuffelse. Vi udsender ved Aarets Begyndelse €t Propaganda, Mær, kat, som vi haaber, Foreningerne vil tage imod med Velvilje. Ogsaa det, af Ingeniør Hallin udsendte Forslag til en Ansvars, forsikring, haaber vi faar den fornødne Tilslutning, billigt og godt som det er. Et Bibliothek er ogsaa i sin Vorden. Alle tilsluttede Foreninger bringer jeg min bedste Tak for Overbærenhed og værdifuld Støtte. Ikke mindst takker jeg vore Annoncører og haaber at de ogsaa i det kommende Aar vil mindes os. Ende, lig bringer jeg alle mine Medarbejdere i Bestyrelsen min bedste Tak for godt og velvilligt Samarbejde. Til Slut de bedste Ønsker for vort blomstrende Forbund og dets mange Foreninger, ligesom for vor Sport og dens dygtige Udøvere. Gid vore Forhaab, ninger til det nye Aar ikke maa skuffes, og at vi maa finde Glæde og vinde Sund, hed paa vore smukke Søer og langs vore herlige Vandløb i vort blide, dejlige Land. Med Haabet om Lys æ for selv om mørk æ bag, ønsker jeg Dem et godt Nytaar. I December 1942.

Chr. Lottrup Andersen.

Glem ikke

at læse Foreningsmeddelelser. Maaske skal der ske noget i Deres Forening.

Retssagen Ribe ctr. Varming-Obbekjær Esbjerg, den 18. Nov. 1942. Formanden for Danmarks Sportsfiskerforbund,

Dr. med. Chr. Lottrup Andersen. Sag: Ribe Sportsfiskerforening ctr. cand. pharm. C. Høyer og Isenkræmmer Micheelsen, Ribe. Ovennævnte Injuriesag fører jeg som Sagfører for Ribe Sportsfiskerforening, og jeg er bekendt med, at Landsretssag, fører Hjerrild, Ribe, som Sagfører for de Indstævnte har sendt Dem en Frem, stilling af Sagen, idet jeg har faaet over, ladt Deres Brev af 8. d.s. til Portør Ras, mussen. Paa den Anledning, der er givet, vil jeg gerne tillade mig at give en Frem, stilling fra vor Side af Sagens Forhistorie, idet jeg takker Dem for Deres elskvær, dige Opfordring i fornævnte Brev, og idet jeg haaber, at Indlægget kan naa at komme med i • Sportsfiskeren•. Forholdet er det, at d'Herrer Høyer og Micheelsen sammen med en Del uden, bys Folk i længere Tid havde lejet noget Fiskevand ved Gjels og Flads Aa, men at dette Lejemaal udløb den 1/1 1943. Efter at d'Herrer Høyer og Micheelsen m. fl. havde indmeldt sig i Ribe Sports, fiskerforening, og efter at Bestyrelsen havde erfaret, at det fornævnte Lejemaal udløb den 1/1 1943, henvendte Bestyre!, sen sig til de paagældende Lodsejere for at forhandle om Leje af Fiskeretten, og det lykkedes ogsaa at faa Kontrakt med 4 af Lodsejerne. Herover blev Høyer, Micheelsen Konsortiet fornærmet, og i en trykt Cirkulæreskrivelse, rettet til samtlige Lodsejere, beskyldte d'Herrer i Konsortiet Fiskerforeningens Bestyrelse for at have benyttet d'Herrers Navne til

I ;

:I.

S'.P O R T S • F I S K E REN

194:5

at slutte Kontrakt, hvilket betegnes som Medlemmerne i Almindelighed. Jeg for, et • Snigløb", yderligere • en saa slet mener, at man i Sportsfiskerkredse vil Handling, som at forsøge at tilrane sig se saaledes paa Forholdet. Et Bilag føl, Frugterne af" d'Herrers Arbejde m. v. ger tilbage." Der synes saaledes heller ikke at være Herefter blev der udtaget Stævning imod Høyer og Micheelsen, og det er ikke noget moralsk Grundlag for d'Herrer under Sagen oplyst, at Sportsfiskerfor, Micheelsen og Høyer til at fremsætte eningens Bestyrelse virkelig skulde have strafbare Injurier overfor Foreningen. benyttet d'Herrers Navne for at faa Kon, Med Tak for Optagelsen. trakt, men i det højeste blot havde gjort Deres ærbødige opmærksom paa, at de tidligere Lejere Jæger &. Rambusch som Medlemmer af Sportsfiskerf orenin, vi K. I. Jensen, gen stadig havde Adgang til Fiskevandet. Landsretssagfører. Ifølge Ribe Sportsfiskerforenings Loves § S maa .intet Medlem af Sportsfisker, Det, som interesserer os Sportsfiskere foreningen til egen Fordel leje Fiskevand, i denne beklagelige Sag, er mere Reali, hvori Foreningen kunde skønnes at have teten end den Dom, som Retten vil Interesse", og det maa være en naturlig fælde over, om de. paaklagede Udtryk Slutning heraf, at d'Herrer Høyer og er Injurier eller ej. Det forekommer os, Micheelsen ikke følte sig brøstholdne at den energiske Formand for Ribe Sports, over, at Foreningen lejede deres Fiske, fiskerforening er kommet til at "træde i vand ved det hidtidige Lejemaals Udløb, Spinaten" uden at overtænke Konse, men tværtimod være en Glæde for dem kvensen. Hvis den af Ribeforeningen at medvirke til at stille deres eget Fiske, brugte Fremgangsmaade skulde blive vand til Foreningens Disposition for almindelig, vil i Fremtiden intet Konsor, Foreningens Medlemmer. tium eller en Enkeltmand, som har lejet Ferskvandsfiskeriforeningens juridiske et Fiskevand paa langt Sigt, turde ind, Konsulent, Sagfører Carl Handberg, skri, melde sig i en lokal Sportsfiskerforening ver i Anledning af Sagen saaledes til mig: uden at risikere, at Foreningen ligger • Under Henvisning til Ribe Sports, paa Lur efter hans Fiskevand for at fiskerforenings Love § S ser jeg ikke snuppe det, naar hans Lejemaal er ved rettere, end at man maa se saaledes paa at udløbe og inden de gamle Lejere har Sagen, at de paagældende Medlemmer kunnet træffe Aftale om Fornyelse. af Foreningen, der har Lejemaal til 1ste Ribeforeningen er ny, og maaske har Januar n. A., med Glæde maatte erfare, dens Bestyrelse ikke gjort de Erfaringer at Foreningen fra nævnte Tidspunkt i som andre, der i flere Aar har siddet i Sportsfiskernes fælles Interesse fik Leje, Bestyrelse for en større Sportsfisker, maal paa det af dem hidtil indehafte forening. Ellers vilde de kende den store Fiskevand, og det forekommer mig ikke, Fordel, det er for en Forening, naar der at det kan kaldes usportslig eller ukor, indenfor dens Rammer er Medlemmer rekt, at Bestyrelsen sikrer Fiskevandet med eget Fiskevand, da disse ikke er for alle Medlemmer. Det modsatte maatte saa aggressive overfor en Bestyrelse, efter min Formening tværtimod være som har svært ved at skaffe Medlem, Tilfældet, hvis enkelte Medlemmer mod merne Fiskevand. Det er Folk, som har Foreningens Ønske opnaaede en Sær, sluttet sig til Foreningen for at støtte stilling ved privat Lejemaal paa et Areal, Sporten og ikke for at faa billig Fiske, som skønnedes at have Interesse for lejlighed.

•

SPORTS,FU,KEREN

1943

Vi vil derfor oprigtigt ønske, at de to Parter som gode Sportskammerater maa finde Udveje for et Forlig, f. Eks. ved at Ribeforeningen overlader Konsortiet det omstridte Fiskevand og Varming, Obbekær Konsortiet in pleno gaar ind i Ribe Sportsfiskerforening. Hvis de stridende Parter endelig slut, tede sig til Danmarks Sportsfiskerfor, bund vilde hvert Medlem faa vort Blad og deraf kunne læse, hvad der er god Tone mellem Sportsfiskere.

t Nekrolog Dr. Svend Lauesgaard

være, naar min Hlle .Dachsbrache" giver Hals, og Mikkel snor sig ud og ind i Plantagen ad vildsomme Veksler sin Skæbne i Møde. Faldt der et Skud? Jo, Standhals, og nu lyder min sikre Marenstines jublende "todt"." Saaledes var hans Sprog, og naar han et Sted, under Henvisning til Juhanni Ahos "Mit.., første Medetøj ", skriver, at Sportsfiskeri ikke udelukker, at Pennen kan føres med Ynde, var han selv et levende Vidnes, byrd herom. Senere gik hans Sports, interesser mere i Retning af Jagten, og da særlig Støverjagt og Opdrætning af Støvere, der indbragte ham mange Præ, mier. Han var af en noget tilbagehol, dende og reserveret, men retlinet og fin Karakter, som gjorde Indtryk af, hverken at snobbe opad eller nedad. Dr. L. prak, tiserede i Aalborg fra 1905 og var en dygtig og afholdt Læge med en stor Praksis. Han efterlader sig Hustru og Plejesøn om hvilke stor Medfølelse og Sympathi nu samler sig. Vor Sports, fælle, Fru Lauesgaard, har ikke alene mistet en god Mand, men ogsaa sin Sportskammerat gennem saa mange Aar. Vi selv har i Dr. L. mistet en af vore bedste og fornemste Sportsfæller, hvis Minde vi vil ære og bevare.

Den 28. November døde ganske uven, tet Dr. Svend Lauesgaard, Aalborg. Det er en vemodig Tanke, at denne Natur, elsker og ivrige Dyrker af Friluftssport ikke er mere. Dr. L. var en lidenskabelig og dygtig Jæger og en, i hvert Fald tid, ligere, ligesaa passioneret som fremra, gende Sportsfisker. Jeg har sjældent set nogen, med Undtagelse af hans Frue, præstere saa elegante og nøjagtige Spin, dekast. I 3 112 Aar, fra 1. Juli 28 til 1. Chr. Lottrup Andersen. Dec. 31, var Dr. L. vor Redaktør, og kun i denne altfor korte Periode prydede hans elegante Pen Bladets Spalter. Han glædede os med redaktionelle Meddele!, ser, instruktive Artikler om Redskaber, Kaste, og Spindeteknik, elegante omend Ved Indbinding af vore Tidsskrifter til noget bidende polemiske Indlæg, inter, essante Beretninger om Fisketure og det kommende Bibliothek, viser det sig, Friluftsoplevelser o. s. v. Navnlig de sid, at vi mangler ste, ligesom hans friske Bog .I Vind og Aargang 1927 Nr. 8 - 11 Vejr" ·afslørede samtidig hans anden store 1930 11 Interesse, Jagten, ligesom de ofte inde, 1931 - 12 hold.t en Hyldest til den trofaste Sports, 1936 - 12 fælle, han havde i sin Frue. Saaledes en Skulde noget Medlem af vore Forenin, Passus fra hans Artikel om Spinding ger velvilligst kunne overlade os disse med lllinworth,Hjulet: ,,Jeg kender ingen Numre, bedes de sendt til Redaktøren, mere inciterende Sport, det skulde da Nørrevænget 18, Odense.

Sportsfiskerbibliotheket

i[[i

SPORTS,FISKEREN

1943

11:

Naar Tangeværket standser Turbinerne, ses dette sørgelige Syn.

____1;1

----=

Fra Redaktørens Lænestol

Idet vi ønsker alle vore Læsere en stram Line i det kommende Aar vil vi her fremsætte nogle Bemærkninger foranlediget af, at vi for Aargang 1942 har erstattet den tidligere Indholdsfortegnelse i Bogstavorden med en Oversigt ordnet efter Emne. Idet vi haaber, at Læserne kan bifalde denne Ændring vil vi udtale, at den synes at give en Oversigt over Lystfiskeriets Udvikling i de senere Aar. Mens f. Eks. Aargang 1935 indeholdt 1 Artikel om Aborre, 2 om Stalling, S om Gedde, 7 om Thun, 8 om Laks og 8 om

Foto, Thranums Bureau, Aarhus

Ørred, har vi i 1942 bragt 3 om Aborre, 2 om Stalling, 11 om Gedde, 1 om Thun, 4 om Laks og 13 om Ørred. Interessen for Gedde vinder øjensynlig stærkt ind paa Ørreden, mens Laksen er i Tilbagegang og Thunen er ved at forsvinde. Samtidig har Forureningerne som i 35 kun lagde Beslag paa 2 Artikler, i 42 taget 11, mens Diskussionen om Fisketegn er ophørt i vore Spalter. I den kommende Aargang vil vi formentlig blive tvungne til at skrive en hel Del om Ødelæggelse af vore ferske Vande, stadig flere Ørredvande vil blive taget ind til Kraftanlæg, og Opstemningsdammene give Anledning til forøget Gedde- og Aborrefiskeri. . . Vi haaber, at vore Lystfiskere stadig vil delagtiggøre Kammeraterne i deres Oplevelser gennem vort Blad. Samtidig vil vi gerne lægge et godt Ord ind for de nu saa foragtede Fisk af Karpeslægten. I de sidste 2 Aarhundreder har Sukkeret faaet

SPORTS,FISKEREN

194:5

saa megen Indpas i Madlavningen, at det danske Publikum har tabt Smagen for de lidt sødlige Karpefisk, og Fiske, riet efter dem er lidt mere Stillesidden end Spinne, og Fluefiskeren sætter Pri.s paa. Kun sjældent faar vi Lejlighed til at trykke et Par Ord om Suder o. 1., men vi ser gerne saadanne Beretninger i vore Spalter. Til Slut vil vi takke alle vore frivillige Medarbejdere og ønske dem et glædeligt Nytaar.

Bidetider bare Overtro? En Spydighed til Skabningens Herrer af Eva. Skønt Gedden vel nok er vor sæd van, ligste Sportsfisk, og skønt den findes i de fleste af vore Vande og fanges i store Mængder, er den endda omgivet af en vis Mystik. Den ene Gang bider den paa hvad som helst - en Gulerod forsynet med et Par Kroge virker udmærket, ja, jeg er over, bevist om, at Gedden ikke engang skulde betænke sig paa at hugge paa en Sko, saal, som spindes i passende Takt, an<;lre Gange er den saa kræsen, at den ikke engang _tager en smukt tacklet na, turlig Løje - eller Ørred. Dette beror paa Geddens Bidetider -

siges det! Man kan spør2e hvilken som helst Fyr om Aarsagen til, at han af og til ikke fanger noget. "Hun er ikke i Bid nu", hedder det ufejlbarligt. Gamle Fiskergubber med skæggede Hager - ofte endog Kinder for den Sags Skyld - tror, at disse Bide, tider beror paa Maaneskifterne. Yngre handlekraftige Herrer forklarer derimod med et mere eller mindre overbevisende Smil, at Gedderne er forfærdelig sultne efter Legen og derfor tager sig et Kæmpe, maaltid, naar det fornøjelige er overstaaet.

Derefter tager det henimod 14 Dage, inden alle Gedderne paa en Gang bliver sultne igen, og næste Storfiskeri begyn, der. Alle Gedderne bliver stokmætte i Løbet af 2-3 Dage, og maa fordøje al den gode Mad i to Uger, og saa begyn, der paany et vældigt Kalas o. s. v. Mine Herrer, Haanden paa Hjertet! .,, Tror I, Skabningens Herrer, virkelig paa saadant noget Vrøvl? Tror I, at den Side, hvorfra Solen b.elyser Maanen, kan paavirke Geddens peristaltiske Mavebevægelser, - saa bur, de i Sandhed selv den grimmeste og mest ubegavede Kvinde kunde lokke en Mand paa sin Krog.*) Har Maanen noget at gøre med Appetitten, er Gedden en yderst følsom Skabning og slet ikke det følelsesløse Vidunder, jeg har anset hende for. Hver og en, som har halet en stor Gedde ind og set de hadefulde, virkelig onde Øjne stirre mod sig, har svært ved at tro paa nogen .Følsomhed". Har man været med til, at en Gedde, som lige har faaet Bugen revet op af Krogen, saa Tarmene hang langt ud, hugger Blinken for anden Gang, saa bliver man fuldt forvisset om, at Gedderne ikke paa nogen Maade paavirkes af hverken Maanens Belysning eller Stilling i Forhold til Jorden. Og hvad Legen angaar, er det vel be, kendt, at Gedderne leger paa forskellige Tider. Der skal jo være Uger mellem de forskellige Lege. Selv om alle Gedder af samme Størrelse i en vis Egn blev modne omtrent samtidig, kan der dog være ad, skillige Dage mellem de enkelte lndivi, ders Leg. Skønt Kvinden sædvanligt siges at være en ulogisk Skabning, mener jeg endda, at jeg selv er ret logisk, naar jeg nu paastaar, at naar det er bevisligt, at der baade findes flere forskellige marke, 'r.)

Det kan hun og~aa, hvis hun finder det Umagen værd. Red.

SPORTS,FISKEREN

rede Legetider for Gedder af forskellig Størrelse eller Vaner - der findes jo baade Dybvandsgedder og Sivgedder, og det er naturligt, at disse ikke leger samtidig, da V andet paa Dybet og ved Bredden ikke bliver opvarmet samtidigt - og at Legene for Gedder af samme Størrelse og V aner strækker sig over flere Dage, faldet hele Grunden for Bidetidernes Eksistens bort. - (Det var en anstrengende Sætning! Er det Kancellisprog? Saa forstaar jeg det svenske Folks Fortvivlelse, naar det skal tyde Skrivelser fra Departementerne!) Muligvis skulde man kunne sige, at hver enkelt Gedde æder periodisk efter sin Leg, men jeg tror ikke engang paa det. Jeg tror, hun æder, naar hun bliver sulten, og naar det indtræffer, beror nok udelukkende paa, hvorledes Jagten lykkes: Tænk Dem en lille sød Hungedde, som ikke har Held til at faa noget i sin lille Mave i .Bidetiden". Tror De, hun skulde staa med hungrigt lystne, gule Øjne og se den ene Lækkerbid efter den anden svanse - eller skal man maaske sige .stjærte"? - forbi uden at hugge. Ingenlunde! siger man i Finland, og det gør jeg ogsaa. Den lille Gedde holder nok ikke paa nogen Konveniens, men hugger, hvad .hun kan faa fat i, naar Maven føles tom. Stol paa det! Tror I forøvrigt, at det tager hele 41 Dage for en Geddemave at fordøje et Maaltid? Jeg tror det ikke. Jeg saa engang et Monstrum af en Gedde svælge en Brasen paa 1 kg i Nordmalings Skærgaard. Jeg kom til at omtale Sagen for nogle Herrer og blev indbudt til Dagen efter at være med og se paa, at Bæstet blev fanget. Den Gang blev Talen om Fangsten ikke bare Pral. Gedden - den vejede 12 kg - blev taget med Stang og en Træfrø. Kropformen - Geddens naturligvis - var noget usædvanlig. En af Herrerne paastod, at Gedden var i ottende Maaned - hvor kan Mandfolk

1943

være saa grove? Fisken slagtedes og viste sig at indeholde en stor Brasen, saa det var sikkert den Gedde, jeg havde set Dagen før. Brasenen var imidlertid næsten halvt fordøjet paa halvandet Døgn. Rygraden mod Halen var næsten uden Kød, og en Del af Ribbenene pegede anklagende og nøgne mod os. Det va...r fælt at se! Var Fordøjelsen fremdeles gaaet lige rask, havde alene Benene været tilbage om 4-5 Dage. Tror nogen, at den Gedde, efter at Brasenen var fordøjet, vilde gaa med tom Mave over en Uge og slikke sig om Munden. Jeg gør det ikke, jeg kender Geddens Natur! For tre eller fire Aar siden refererede en eller anden i "Sportsfiskaren" en Artikel af en tysk Professor Schnakenbek om Geddens skiften Tænder. Professoren paastod ifølge Refere~ten, at Gedden ikke har regelmæssig Tandømhed, men at Tænderne vokser ud uregelmæssigt og efter Behov. Den paastaaede Regelmæssighed i Tandømheden har ellers tidligere været paaberaabt som et Bevis paa, at Gedden skulde spise periodisk. Hvorfor, har jeg aldrig rigtig forstaaet, thi jeg har aldrig kunnet konstatere, at Dødkød er forekommet hos et større Antal Gedder samtidigt. At Gedden af og til har Dødkød, er rigtigt, men Aarsagen til, at det er Tilfældet, er vist aldrig blevet opklaret. Det kan · hænde, at Dødkød opstaar ved en Sygdom. Det kan ogsacl tænkes, at Kødet vokser op mellem Tænderne, hvis Gedden i længere Tid ikke bruger disse - hvis hun ikke kan skaffe sig Føde i en Række Dage, eller hun paa Grund af Mavebesvær ikke har Appetit. I et af .Sportsfiskarens· sidste Numre fra i Fjor fandtes en lille Artikel af en vis Sidney Spencer, som paastod, at Gedden, efter at have spist, gør et Ophold paa 4-7 Dage, inden hun atter gaar paa Rov. Naar det gælder det enkelte Individ, stemmer dette ganske godt med

..J

1943

SPORTS,FISKER.EN

mine Iagttagelser. Nogle Dage tager det altid at fordøje Maden. I Nr. 9 i Fjor havde Herr Stig Gyl~ lang en Del Diagrammer vedrørende An~ tallet af pr. Dag fangede Gedder i et vist Fiskevand. Disse Diagrammer er ganske intere.sante. Visse Toppunkter findes givetvis, men jeg tror ikke, man kan paa· staa, at disse er periodisk igenkommende. Tydeligvis har Vejr og Vind, Antallet af Fiskere og deres Dygtighedsgrad og ikke nogen periodisk Rovlyst hos alle Egnens Gedder afstedkommet Toppunkterne. For nogle Aar siden skrev daværende Sekretær i Sv. Sportfiskareforbundet og bad om Oplysninger om de i Aarets Løb fangede Gedder. Kom der aldrig nogen Besked? I saa Fald er det en Skam; thi Problemet Dødkød og Bidetider er baade interessant og svært at løse. Det burde dog kunde løses af Bladets Læsere og Deres. Eva.

Kassereren oplæste Regnskabet, som godkendtes, og oplyste, at Foreningen havde 59 Medlemmer. Under indkomne Forslag var Foreningens Indmeldelse i .Danmarks Sportsfiskerforbund" Genstand for en indgaaende Debat fra flere Medlemmers Side. Forslaget blev vedtaget med 23 Stemmer for og 7 blanke. Det blev ligeledes vedtaget at indkøbe 4 Ekspl. af • The Complete Angler" oversat til Dansk, saaledes at de 3 Ekspl. skulde bruges til Uddeling i Forbindelse med Vandrepokalen for Aarets største Gedde, og det sidste Eksemplar skulde udlaanes efter Tur til de Medlemmer, der ønskede det. Aftenen sluttede med Forevisning af Filmen .Lystfiskeriforeningen til Lands og til Vands", som gjorde stor Lykke. Hj. R.

Aarhus Lystfiskerforening. Klubaften for Medlem&_~~~~~:) mer med Damer Lørdag den

16. Januar Kl. 20 i Haand, værkerforeningen. Præmiekeglespil paa begge Baner. for saavel Damer som Herrer. Godt Nytaar!

Bestyrelsen.

(Sportsfiskaren.)

Foreningsmeddelelser

»Sportsfiskeren«, Aarhus. Klubmøde afholdes Onsdag den 13. Januar 1943 KL 19.30 i Haandværkerforeningen. Fangstpræmierne for 1942 uddeles. Sportsfiskerforeningen for Orenaa og Omegn holdt midt i November Generalforsam-

Damhussøens Lystfiskerforening. Generalforsamling den 6/i 1 42 i Jernbane Cafeen, Vanløse. Formanden, Georg Petersen, bød Velkommen og bad om Forslag til Dirigent. Carl Glavind blev valgt og oplæste Dagsordenen. Formanden aflagde Beretningen. hvori oplystes, at det havde været umuligt at skaffe Geddeyngel. da Yngelen døde kort efter Udklækningen, paa Grund af den stærke Kulde. Ligeledes oplystes, at Fiskeriet i Søen havde været det bedste i mange Aar, især havde Aborrerne været en stor og glædelig Overraskelse; der var fanget mange fra 1 til 2 1/2 Pund , noget som ikke er hændt de sidste 10 Aar. Den største fangede Oedde for dette Aar var til Dato 8 I/z Pund. Angaaende Forhandlingerne med Københavns Vandværk beklagede Formanden, at man endnu ikke paa nuværende Tidspunkt havde faaet en Afgørelse om Fisketegnenes Overdragelse til Foreningen, da Sagen laa til Behandling i Magistraten.

ling paa Hotel .Dagmar". - Formanden, Malermester Oscar Larsen, aflagde Beretning og om~ talte de vanskelige Forhold for Udsætning af Yngel og Kampen mod Krybfiskerne. Kassereren, Bankdir. Hvillum, oplæste Regn, skabet. der balancerer med 1584 Kr. og sluttede med en Kassebeholdning paa 910 Kr. mod i Fjor 645 Kr. Kassereren oplyste endelig, at Medlemsantallet nu var oppe paa 80. Foreningen har i øvrigt i Aar faaet sit første aktive kvindelige Medlem. Til Formand genvalgtes Malermester Oscar Larsen med Akklamation. Endvidere genvalgtes til Bestyrelsen Isenkræmmer Rex Andersen og Maskinarbejder Niels Christensen, og til Revisor genvalgtes Tandlæge Sloth. Efter første Del af Generalforsamlingen vistes en 5 Kvarter lang meget interessant Film , der er optaget af Københavns Lystfiskerforening og som gav et udmærket Indtryk af det rige Fiskeri i Søerne i Københavns Nærhed.

il'

·d' 1·1 ,:

SPORTS-FISKEREN

Ved Kaffebordet tildeltes Farverassistent Martenson og Maskinarb. Niels Christensen Sølvplader for henholdsvis den største Havørred (6 112 Pund) og den største Gedde (21 Pund), der er fanget i Foreningens Fiskevand i det forløbne Aar. Paa Formandens Forslag vedtoges det at udmelde sig af Ferskvandsfiskeriforeningen. Derimod vil man undersøge om det er muligt at søge Tilslutning til Danmarks Sportsfiskerforbund for et Ekstrakontingent af 3,50 Kr. om Aaret. Fordelene vil blive et Medlemsblad og de Goder, Forbundet iøvrigt byder sine Medlemmer. Grenaa, den 19. November 1942. Oscar Larsen.

•

•:11 I ~;

:1i;

:t lf ·11

11r

·,;

it 1f

r')i

Nordjydsk Lystfiskeriforening har holdt Generalforsamling og 25 Aars Jubilæumsfest i Kilden. Man indledede med Generalforsamling, hvor Landsretssagfører Rolff-Petersen var Dirigent og Formanden, Bogholder Aug. Hansen, aflagde Beretning. Han omtalte herunder Planerne om en Regulering af Lindenborg Aa, hvor Foreningen havde været repræsenteret ved en Forhandling med Landvindingskommissionen. I en Skrivelse har man senere overfor Udvalget præciseret, hvad man mener der bør gøres eller ikke gøres. Man fraraader en Kanalisering, men anbefaler en Uddybning af Aaens naturlige Løb og henstiller videre at eventuelle Projekter bliver forelagt en Fiskeribiolog, idet Aaens Ørredbestand i Øjeblikket af Biologisk Station opgøres til 30-40,000 Kr. Dette Beløb sammen med Lejen for Fiskeretten, smaa 10,000 Kr. repræsenterer saa betydelige Værdier, at de bør bevares. hvilket ogsaa vil være muligt uden at træde Landbrugrts Interesser for nær. Sagen ligger nu hos Hedeselskabet. Man har ikke kunnet udsætte Havørredyngel. da Ynglen frøs ihjel i den strenge Vinter. Landbrugsministeriet har derimod nu givet For. eningen Tilladelse til Indfangning af Moderlaks med Udvinding af Rogn og Udklækning af Yngel for Øje. Man kan herved bevare Aaens egen Stamme af Havørred. Der er truffet Aftale med Fiskeriopsynsmand Karl Ustrup om Indfangningen og med Dambruger Nissen Jøker, Gravlev, om Udklækningen. M. H . t. Udklækning af spæd Yngel til Halvaarsfisk i Naturdamme uden Fodring, vil man nu prøve at finde en egnet Plads og faa et Overblik over Omkostningerne dermed. Efter Beretningen oplæste Kassereren, Fru Dr. Lauesgaard, Regnskabet. Til Bestyrelsen genvalgtes Fru Dr. Lauesgaard og Repræsentant Hamann. Revisoren, Konsul Henning Jensen. genvalgtes ligeledes. Man samledes derefter med Damer til en Jubi-

1943

læumsmiddag i Selskabslokalerne. Blandt Gæsterne bemærkedes Fiskerikontrollør Jensen. Formanden for Ferskvandsfiskeriforeningen for Damnark, Overlærer Ramsing, Randers, Formanden fo r Lodsejerforeningen, Sognefoged Niels Boridernp, Vaarst, Politikommissær Rostbøll, Politiassistent J. J. Christensen, Overbetjentene Anton Petersen og Lentz, Foreningens Æresmedlem, Landsretssagfører Rolff.Petersen samt Foreningens Revisor gennem 25 Aar, Konsul Henning Jensen. Formanden bød Velkommen ved Bordet og opridsede Foreningens Historie. Han understregede, at en Sammenslutning af Lystfiskere foruden den sportslige Side har den Betydning, at den kan gribe effektivt ind, naar vore Ferskvande trues af Forurening fra Slagterier, Mejerier og Fabriker. Ligeledes har man kunnet opløfte sin Røst for at paavise samfundsmæssig set uforsvarlige Forsøg paa ved Landvindingsarbejder at ødelægge de ferske Vandes Fiskebestand. Vi er derved ogsaa med til at værne og frede om noget af vort Lands skønneste Natur . Formanden sluttede med · at bringe en Tak til forskellige, der har været Foreningen behjælpelige i dens Arbejde. Han sluttede med at udtale Haabet om en lykkelig Fremtid. Af de officielle Taler kan nævnes, at Apoteker Lanning talte for Damerne og Bankdirektør Herluf Sørensen for Æresmedlemmerne. Videre talte Landsretssagfører Rolff-Petersen for Formanden, Bogholder Aug. Hansen, Formanden for Ferskvandsfiskeriforeningen, Overlærer Ramsing, Randers, der talte for Lindenborg Aa. Fiskerikontrollør Jensen, der takkede for godt Samarbejde. Fru Dr. Lauesgaard takkede for ,Sangen til Damerne" og talte om det gode Kammeratskab mellem Lystfiskerne og deres Damer.

Kjellerup og Omegns Lystfiskerforenin~s Generalforsamling paa Højskolehjemmet havde samlet mange Medlemmer, der med Interesse deltog i Forhandlingen om Foreningens Sager. Formanden, Sygehusforvalter A. Petersen, aflagde en meget fyldig Beretning om det første Aars Arbejde og meddelte, at Foreningen nu har 98 Medlemmer, og at der i 1942 er udsat 35000 Stk. Fiskeyngel i Fiskevandene omkring Kjellerup. Forarbejderne til et Rensningsanlæg for Kjellerup By er i Gang, og Formanden ønskede i denne Forbindelse at pointere, at et saadant kostbart Anlæg ikke udføres alene for Lystfiskernes, men ogsaa for Erhvervsfiskernes og den landskabelige Skønheds Skyld. - Ved Hauge Sø er der nu Overenskomst med alle Lodsejere, ved Hinge Sø med Halvdelen, og med mange af Lodsejerne ved Kjellerup Aa og Levring Bæk har Foreningen

1943

SPORTS,FlSKEREN

Overenskomst. Foreningen agter at anskaffe Baade til Medlemmernes Brug og at opføre en Fiskerhytte ved Hauge Sø, ligesom der arbejdes med Planer om et Udklækningsanlæg for Geddeyngel. Kassereren. Vægtfabrikant L. Hansen, fremlagde Regnskabet, der balancerede med 964 Kr. Til Bestyrelsen genvalgtes Kæmner C. J ebsen og Vægtfabrikant L. Hansen, og Revisor C. Smerup genvalgtes til Foreningens Revisor med Bankkasserer Gjedsøe Madsen som Suppleant.

] ]

om Laks og Ørred. Foredraget antages afholdt først i det nye Aar. Man enedes om, at Udgifterne ved Foredraget og desl. skulde afholdes ved Entre og amerikansk Lotteri. Det blev endvidere vedtaget at forsøge afholdt en Kastekonkurrence til Efteraaret. Bestyrelsen.

Sportsfiskerforeningen for Odense og Omegn er inviteret af Dalumforeningen til Foredrag af Mag. Otterstrøm den 8. Januar. Park Hotel Kl. 20. Entre 1 Kr. Magisteren vil tale om • Vore Ferskvandsfisk og de biologiske Aarsager til Arternes forskellige Udbredelse.

Dalum og Omegns Lystfiskerforening holder Møde paa Park Hotel Fredag den 8. Januar Kl. 20 med Foredrag af Mag. scient. Otterstrøm. Mød talrigt, det bliver en interessant Aften. Herning og Omegns Sportsfiskerforening afholdt Fredag den 20.-11. 1942 sit aarlige Torskegilde med Generalforsamling paa Centralhotellet. · Formanden, Repræsentant Østergaard, aflagde Beretning, hvoraf fremgik, at Foreningen det forløbne Aar har erhvervet sig adskillige nye Fiskearealer, men for at kunne klare disse forøgede Udgifter er det af største Betydning, at Medlemsantallet bliver forøget, saafremt en Forhøjelse af Kontingentet skal undgaas. Han sluttede med en Appel til Medlemmerne om at arbejde for øget Tilgang af nye Medlemmer. Foreningen tæller nu 123 Medlemmer. Foreningens Kasserer, Ingeniør N. C . Christensen, aflagde det reviderede Regnskab, der godkendtes. Kassebeholdningen var Kr. 1282,20 og Balance var Kr. 2888,05, Formuen Kr. 862,70. De af Bestyrelsen efter Tur afgaaende, Ingeniør Christensen og Barbermester Rasmussen, genvalgtes og i Stedet for Formanden nyvalgtes Fabrikant F. P. Hansen, Herning Pengeskabsfabrik, da Hr. Østergaard ikke ønskede Genvalg. Som Suppleanter til Bestyrelsen valgtes Revisor Jørgensen og Slagtermester Mortensen. Til Revisorer genvalgtes Hotelejer Nybo og Mejeribestyrer Petersen. Mandag den 30-11. 1942 afholdtes et Bestyrelsesmøde paa Centralhotellet. Der var Enighed om at forsøge at faa Hr. Magister C. V. Otterstrøm herover for at holde et Foredrag med Lysbilleder

Ib Carl førte os fra Grønlands Is til Tropernes Sol, og nydelige Tegninger, udførte af Foredragsholderen, efter de originale Fiskeredskaber, der findes i Museet, ledsagede som Lysbilleder Foredraget. Vi skylder Ib Carl Tak, fordi han fordybede sig i det interessante Emne, og paa en saa udmærket Maade forstod at gengive Resultatet af sine Undersøgelser for Kammeraterne. Den 8. December mødtes Medlemmerne med Damer og Gæster hos Ritz, hvor Direktør for Dansk biologisk Station, Dr. phil. Harald Bleg. vad, fortalte om vore Sportsfisk i Saltvand. Dr. Blegvad, som vi tidligere har haft den Glæde at høre i Københavns Sportsfisker Klub, er en Taler, der kan fange Tilhørernes Opmærksomhed, og paa en overordentlig fornøjelig Maade forstaar at gøre Emnet levende og letfatteligt for dem. Vi hørte om Laksen og Havørreden, og der er sikkert ingen af Tilhørerne, der mere forveksler de to Fisk. Alle Torskearter, der findes hos os, blev gennemgaaet, de udmærkede Lysbilleder viste os dem, og Doktoren paaviste netop de Kendemærlf.er, der er karakteristiske for de enkelte Arter, og let kan benyttes af Amatøren. Selv de mere sjældne Torskearter fik vi med, at de alle var udmærkede Sportsfisk, og at deres Graadighed var stor belystes ved et Eksempel; en af dem, fanget af en svensk Fisker, havde en Snapseflaske i Maven, og der var endnu et Par Snapse • kvar". - Men vi hørte mere endnu, Makrel. Tun, Hornfisk o. s. v. blev gennemgaaet, og ikke uden Grund bad Klubbens Formand, Konsul Erik Andersen, Foredrags, holderen snart igen gøre Københavns Sportsfisker Klub den Glæde at komme og berige Medlemmerne med sin Viden. Under Foredraget var der en kort Luftalarm, men den forstyrrede hverken Foredragsholderen eller Tilhørerne, og da den afblæstes under Smørrebrødsbordet, saa det nærmest ud, som den havde skærpet Appetitten.

SP'ORTS,FISKEREN

Ved Kaffen besvarede Dr. Blegvad elskværdigt de Spørgsmaal. der blev stillet ham af Medlemmerne, og atter fik man det Indtryk. at de danske Sportsfiskeres Fremtid ogsaa • ligger paa Havet'. Ove Blumenhagen .

Ringsted Sportsfiskerforening afholdt Fredag d. 6. November et vellykket Ande- og Vildtspil under Guldsmed Jepsens kyndige Ledelse. Damerne var mødt flittigt og gav derved Aftenen et særligt festligt Præg. Salget af Ekstranumre gik strygende, ikke mindst da , Skomageren", Ideens Fader, blev lagt i Præmieskaalen. Aftenen gav et smukt Overskud, og de ca. 60 Deltagere, der var mødt, var enige om, at Aftenen opfordrede til Gentagelse. Medlemmerne mindedes om at betale I. Rate af Kontingentet (3 Kr.) i Januar Maaned.

Nyt Inddæmningsprojekt Civilingeniør H. M. Markersen, Rødby, har udarbejdet et Landvindingsprojekt ved Nibe, hvilket vækker megen Interesse paa Egnen, og i Modsætning til saa mange andre Landvindingsprojekter maa hilses med Glæde af Lystfiskerne. Efter Udkastet vil Halkjær og Sebbersundbredninger (600 og 700 ha) ved Dige og Sluseanlæg blive afspærrede fra Limfjorden, hvorved ca. 400 ha Engjord vil blive forbedret, mens der samtidig vil dannes to nye, store Ferskvandssøer, der vil give Mulighed for et meget stort Ferskvandsfiskeri - i første Række stort Aalefiskeri - og blive Hjemsted for et rigt Fugleliv - altsaa foraarsage stærkt forøgede Jagt- og Fiskerimuligheder. Om de i Bredningerne udmundende Halkjær Aa og Sønderup Aa har nogen Ørredbestand af Betydning ved vi i Øjeblikket ikke - Dæmningerne vil jo nok spærre en eventuel Opgang. Civilingeniør Markersen har velvilligt lovet • Sportsfiskeren· en Plan over Projektet, og vi haaber at kunne bringe denne i et senere Nr.

1943

DAMYL Der har gennem flere Numre af Bladet gaaet stort Gny af vort nye Hjælpemiddel, Damyl, og med stor Ret. Det har ligeledes været paapeget, at man kan have Vanskeligheder med Knuderne. Som Forfang til Kroge kunde jeg til at begynde med slet ikke faa det til at holde paa øjeløse Kroge, men har nu fundet en ufejlbarlig Metode. Da Damyl paa denne Maade er særdeles holdbar - jeg har saaledes gaaet med samme Krog i flere Maaneder, blot af og til skærpet den paa en Carborundumsten - lader jeg Metoden gaa videre. Tag ca. 25 cm • Damyl" · af passende Nummer, der jo maa rettte sig efter Krogstørrelsen, og slaa en almindelig Knude nær den ene Ende. Knuden anbringes om Krogens Skaft og strammes saa godt, det lader sig gøre. Der bevikles nu som almindeligt til Knuden naas. Saa springer man forbi Knuden og bevikler 4-5 Omgange. Nu tager man om det beviklede Stykke med den ene Haand og om den løse Gutende med den anden. Knuden strammes nu godt ved at stramme den løse Ende i ret Vinkel paa Krogskaftet - altsaa ikke i Krogens Længderetning. Dernæst bevikles Resten af Krogen, og man slutter af, som man plejer. Man giver det hele en Gang "Dana"-Lim, og Krogen er færdig. Uden Knuden kan man Gang paa Gang trække Gutten fra Krogen, som det ofte er Tilfældet med de færdiglavede Forfangskroge, men prøver man det samme med en "Damyl • -Krog med Knude om Skaftet, opnaar man blot at stramme Knuden yderligere. Fisker man med Orm, bevirker den lille Ujævnhed blot, at Ormen ikke saa let glider ned i Bøjningen af Krogen, hvad der kun er en yderligere Fordel. B. A .

•

1943

SPORTS,FISKEREN

Ny norsk Kastestang

•

Efter Oslo Sportsfiskeres store Kastekonkurrence paa Holmendammen i Juni 1940, hvor flere af vore Medlemmer deltog, skrev Osloaviserne: I Fluekast var Arne J. Schultz stadig den suveræne Kaster. Men i Spinnekast maatte han bide i Græsset for Smeden Lorang Olsen fra Arbejdernes Jeger- og Fiskerforening og hans Klubkammerat Robert Ljungqvist med deres flotte Præcisionskast. Størt Opsigt vakte det imidlertid, at Lorang Olsen sejrede med selvlavet Redskab, en Kastestang han havde lavet af Stavangerstaal og selv hærdet. Vi tør haabe, at vi her har den Mand, som skal grundlægge en Fabrikation af n orske Kastestænger - slutter Aviserne. D et kunde selvfølgelig være et Tilfælde, at Lorang blev bedst med Spinner. Men det var ikke tilfældigt - 22. September samme Aar deltog Oslo Sportsfiskeres bedste Kastere ved Arbejdernes Jegerog Fiskerforenings Kastekonkurrence paa Trollvannet, og Lorang vandt atter Spinn eklassen, medens Robert Ljungqvist satt e nordisk Record i Flue og Spinner sammenlagt. Der ligger Arbejde og Træning bag Resultaterne. Allerede i 1934 lavede Lorang sin første Spinnestang. Senere har h an studeret, eksperimenteret og arbejdet og stadig fremstillet bedre og bedre Stænger. Den Stang, han har brugt i de sidste Konkurrencer, var saa god og lig de bedste paa Markedet, at det ikke var let at se Forskel. H an fik for Alvor Troen paa, at det lod sig gøre at konkurrere med de bedste udenlandske. Vi skal ikke her komme ind paa de hundrede Timer af Eksperimenter og alle de Vanskeligheder, man maa igennem for at opnaa et tilfredsstillende Produkt. Men nu er han kom-

met saa vidt, at han kan fremstille sine Stænger paa Maskine. Hermed menes selvfølgelig ikke saadan noget som at putte en Stump Staal ind i den ene Ende og faa en færdig Kastestang frem i den anden Ende af Maskinen. Men han har konstrueret Værktøj, som betydelig vil lette Fremstillingen, og ikke mindst føre til en ensartet og god Kvalitet og den ønskede Aktionsevne. Det er just ikke den bedste Tid nu at begynde noget nyt, men han har faaet Forsyningsnævnets Tilladelse til at fortsætte. Det kan komme til at knibe værre med at skaffe Materialer. Man maa haabe, at han ogsaa klarer det Skær, saa at vi maa faa Lejlighed til at se hans Stænger i Brug allerede i den kommende Sæson. Vi ønsker ham Held og Lykke, det har han ærlig fortjent. Knut B. (Jakt- og Fiske 1942).

Vi læste forleden i "Andelsbladet• om Alaska og Aleuterne og disse Egnes store Lakserigdom. Havets Fiskerigdom er her rent ud eventyrlig, og især findes der Millioner og atter Millioner af de berømte Pacifik-Laks, som hvert Aar i Gydetiden stiger op i Alaskas Elve. Hidtil har først og fremmest Japanerne fisket i disse Vande og med deres store kilometerlange Net drevet et slemt Rovfiskeri, der en Tid alvorligt truede Fiskebestanden. Amerikanerne har dog gennemført Beskyttelseslove og er systematisk gaaet saa langt, at Laksene. som passerer Flodmundingerne, tælles! Det lyder helt eventyrligt, men kan alligevel forholdsvis let gennemføres. Ved de vigtigste Passager har Fiskerimyndighederne lagt en Bund af hvidmalede Brædder, hvor de passerende Fisk's Skygge tydeligt ses af Kontrollørerne, som skal holde Tal paa Fiskene. Fangsten bliver først tilladt, naar det for Avlen nødvtndige Antal Laks har passeret Hovedstederne. Havde vi taget lignende Forholdsregler i Danmark, vilde vore Lakseaaer maaske ikke blive ødelagt af Fjordfiskernes Laksefangst udenfor Aamundingerne.

SPORTS , F I SKEREN

Boganmeldelser. Fiskar og Fiske i Norden. 2 Bind, 1000 Sider, If2 Folio Format. Bokforlaget Natur og Kultur, Stockholm. Talrige Tegninger, Fotografier og Farvetavler. Dette mægtige Standardværk er udgivet af Burochef i Kungliga Landbruksstyrelsen K. A. Anderson under Medvirkning af 18 skandinaviske Videnskabsmænd og Sportsfiskere, blandt hvilke Dir. Blegvad fra vor bioloiHske Station og .Sportsfiskaren" s Redaktør Nils Fiirnstrom vil være vore Læsere mest bekendte. Værket falder i 2 Dele: Fiskar och Fiske i Havet, og Fiskar och Fiske i Sjoar og Floder. 2det Bind interesserer naturligvis os danske Sportsfiskere mest og da især de Kapitler, som handler om Sportsfiskeri og skyldes Nils Fiirnstrom. Her er alt, hvad Hjærtet kan begære, alle Former af Redskaber og Fiskemethoder er beskrevne, man savner kun Fiskeri med .løs Line", men Fluer, Krogstørrelser, Linetykkeiser og deres Betegnelser træffer man her bedre beskrevne, end vi er vant til at finde i Værker om Sportsfiskeri. Ligesaa er Fiskerilove, Fiskevande,. Fiskeføde, Fiskesygdomme og Fiskeavl indgaaende fremstillet. Kun en lille Fejl har vi fundet. Sammenslutningen af danske Sportsfiskere er kaldt Dansk Sportsfiskerforbund i Stedet for Danmarks Sportsfiskerforbund. Ved hver Fiskeart er foruden det latinske Navn opført dens Navne paa de skandinaviske Sprog, finsk indbefattet; Artsmærkerne er korte og klare og der er udmærkede Kort over Udbredelse, Legepladser etc. Beskrivelse af Fiskeri synes os i noget for høj Grad at indskrænke sig til de særligt svenske Forhold, og Værket synes ikke at regne Island med til Norden. Illustrationerne er enestaaende og Farverne rigtig gengivne. Naar man ser hen til, hvad et dansk Værk som "Fra Fiskenes Verden" har præsteret af mislykkede Farvetavler - himmelblaa Sandart og lyserøde Suder, grønhovede Ørred etc., saa maa man beklage, at . Fiskar och Fiske i Norden" er saa kostbart, at de færreste iblandt os er i Stand til at anskaffe det. H eldigvis kan man laane det paa flere af vore offentlige Bibliotheker.

• ]akt og Fiske 1942. Det norske Arbejdernes Jeger- og Fiskerforbund har trods Tidens Vanskeligheder faaet udgivet en Aarbog for 1942. Indholdet er righoldigt og meget broget. Saaledes skriver Aquarius om Vaadfluefiskeri, og Magister

1943

J. Sømme om Kunstig Udklækning og Udsættelse af Ørredyngel; der er Artikler om at passe godt paa Fiskegrejerne og om at orientere sig i Vildmarken med Kort og Kompas, om Knuder o. s. v. Særlig Interesse har Oplysningen om Smed en Lorang Olsen, som med en selvlavet Fiskestang af Stavangerstaal besejrede selve Arne J. Schultz i Spinnekast ved Kastekonkurrence. Det synes at være lykkedes Lorang Olsen af norske Materialer at fremstille en Tip-Top Kastestang, som overflødiggør de amerikanske Stænger. Se omstaaende Artikkel. Der deutsche Sportsangler har med 1942 afsluttet sin 10. Aargang. Blandt meget andet læseværdigt Stof er ogsaa flere Korrespondancer fra Frontsoldater, som i Krigshandlingernes Pauser har drevet Lystfiskeri i for dem nye Egne. Med en vis Misundelse, læser man om Fangster af kæmpestore Gedder, Maller, Barber og andre Fisk, som Korrespondenterne ofte ikke ved Navnene paa, og man ønsker oprigtigt, at Freden maa aabne Sportsfiskerne Adgang til de fiskerige Vande, som findes i Polen, Rusland, Serbien, ·Kroatien og mange andre lidet besøgte Egne af Europa.

Stor Geddefangst i Lyngby Sø Der er Baadejere i Lyngby Sø, der ærgrer sig over, at de ikke har faaet deres Baade taget op paa Land, før Fro sten kom, men der er ogsaa Baadejere, om end et Mindretal, som lader deres Baade ligge i Søen længst muligt, og det er Lystfiskerne, alt saa de helt ukuelige af dem, de Medmennesker, som gerne ~taar op Kl. 4 eller 5 om Morgenen for at tage ud paa Søen og fiske, selv i det mest forrygende Vintervejr. Det gjorde de ogsaa de sidste Dage i November, og de hævder, at vel er det drøjt nok at ro rundt i Søens Grødis en hel Dag, men Anstrengelserne bliver rigeligt belønnet med det sotp for en Lystfisker betyder mest - nemlig Fangst. Hr. Eigil L. B. Sørensen i Lyngby fortæller os saaledes, at Malermester Olaf Jørgensen i

1943

SPORTS•FISKEREN

samme By i de sidste to Dage paa enkelt Snøre har fanget Gedder, der tilsammen vejede 65 Pund, og foruden at en anden Lystfisker, Hr. Marschall, i Løbet af en Søndag fangede ti Gedder, der vejede fra tr:e til syv Pund Stykket, toges Dagens Rekordgedde af den velkendte Lystfisker .Slagter- Jens•, Slagtermester Jens Larsen, Lyngby Hovedgade, der paa sin Krog fik en Gedde, som vejede 17 Pund. Vi skriver disse Oplysninger paa Lystfiskernes Konto, skriver • Politiken•.

FangstRapporter

P. Nielsen. Billede i Sportsfiskeren. Septem bern umret. Sandart: .4,25 kg. Birk Sø. Gerola. Billede i Lystfiskeritidende. Augustnumret. Stalling: 0,75 kg ... Paw" i Sportsfiskeren, Februarnumret. Er den fra 1942? Ørred: (Havørred) 6,75 kg. Bibliothekar Svend Jacobsen, K. S. K. Enhaands Fluestang. Billede i Sportsfiskeren, Decembernumret. Om disse Fisk virkelig er Lystfiskerrecord for 1942 kan vi ikke svare for, men vi har ikke hørt om dem større. Vi efterlyser bestandig Meddelelser til vor Rubrik om Fangster. Desuden har en Skagensfisker taget en Lax paa 20 kg. i Havet. En meterlang Aal er taget i Damhussø. V ægt ikke opgivet. I Furesø har en Erhvervsfisker i Ruse taget en Knude paa 3,5 kg.

Rettelser: En kedelig Fejl har indsneget sig i vort Decembernummer. Lystfiskeriforeningen, · Vi læste forleden Københavns Fangst af Gedder var an- i Stads- og Havneingeniørens Oktoberhefte en givet til 363 Stk. 269 Pd" hvilket selvføl- Artikkel af Amtsvejinspektør A. P. Grimstrup, gelig er helt i Skoven. Tallene var 93 Svendborg med Svar fra Magister C. V. Otterstrøm. Diskussionen drejer sig en Del om KompetanceGedder, 337 Pd. Den af Ole Rostell fangede Gedde blev spørgsmaal. idet Amtsvejinspektøren mener, det er ~alt, at Fiskeritilsynet beordrer Rensningssager taget paa Roblink, ikke paa Spinn. Det rejste og bagefter er Meddommere. Mag. Otterstrøm bliver Gedden heldigvis ikke mindre af. mener, at det vilde blive dyrt for Landet, om der

Største Fisk i 1942 Aborre: 2,130 kg. Furesø. H. Berendsen. Brasen: 1,5 kg. Lystfiskeritidende Juli, Oktober. Bækørred: 2,25 kg. Ludvig Svendsen jun. se Lystfiskeritidende Augustnumret. Gedder: 12,8 kg. Sjællandsk Sø. Ole Rostell. Roblink. Næststørste: 12,5 kg. Mose ved Havdrup 1/6. Nr. 3: 12 kg. Odense Aa 12/6. Ingvald Christensen. Paa Spinner. Lax: 20 kg. Skern Aa. Remissearb. L.

skulde en særlig Myndighed til at rejse Fiskerisager. Dyrt - men vidunderlig dejligt, - vilde vi Sportsfiskere vist mene. Det er en lang Vej at skulle faa Lodsejere og Sogneraad til at rejse slige Sager - og imens udryddes Fiskene. Det der har bragt Amtsvejinspektøren i Harnisk er en Sag fra Nordfyn, hvor biologisk Station medvirkede til at hindre, at en By ledte Gengasvand ud i nogle Moser, som stod i Forbindelse med andre Moser og et Vandløb. Magisteren paaviser, at Gengasvand er saa surt, at det snart opløser de almindeligt brugte Rør, samt dræber alt levende. I Belysningen af Lovens Bestemmelser om Landbrugsinteresser ctr. Fiskeinteresser kommer Amtsvejinspektøren til en mærkelig Slutning, idet han skriver: , Overfor Landbrugsinteresser er Fiskeriinteresser altsaa paa Forhaand underkendte. Dette anerkender Magisteren med et Suk, idet han dog sætter

SPORTS,FISKEREN

1943

sin Lid til Tilløbene. Om disse kan dog vist siges, at den nuværende Grundforbedringslov og vore øvrige Beskæftigelseslove inden mange Aar nok skal bevirke, at de alle bliver nivellerede og regulerede, samt fremtidig barberede en eller flere Gange om Aaret, hvorefter Fiskeriinteresser skal være saa godt som tilintetgjorte. • (udhævet at Redaktøren) Hertil svarer Magisteren, at efter Loven kan saadant kun ske mod fuld Erstatning. I Lystfiskeres og Naturelskeres Øjne kan imidlertid ingen nok saa stor P r:ngesum erstatte Naturens Ødelæggelse i vort Fædreland. A. H .

I' ·f

,~t \li

1,.,

I !

il r iI f

rf,

NORDJYDSK LYSTFISKERI FORENING Da ikke alle de indbudte kom til Stede ved Festen, har Formanden anmodet .Sportsfiskeren· om at bringe hans Tak til de forskellige Institutioner og Personer, som gennem Aarene har været Foreningen behjælpelig med Arbejdet for Lindenborg Aa.

Sportsfiskermærkaten I

er nu trykt og vil efter Nytaar kunne faas ved Henvendelse til Bestyrelsen. Det er lykkedes, trods Dyrtid, at faa Mærkaten fremstillet saa billig, at den kan leveres for 4 Øre pr. Stk. Foreninger, som køber mindst 1000 Stk., faar 10 0/o Rabat. Vi havde haabet i Farvetryk at kunne gengive saavel den endelige Mærkat, som et meget smukt udført Udkast fra den unge Einar Nielsen, Rungsted, hvilket er blevet præmieret med et Eksemplar af Harritzs udmærkede Loch-Nees Hjul. Et • teknisk Uheld" har imidlertid bevirket, at denne Gengivelse maa opsættes til Februarnumret. Naar det præmierede Udkast ikke blev anvendt, skyldes det, at det efter Udvalgets Mening ikke virkede agitatorisk nok for vor Sag. Den endelige Mærkat er fremgaaet af et Sam-

arbejde mellem Redaktøren, Formanden og en Kunstner i København. Vi haaber, at Medlemmerne ikke vil finde, at de mange Kokke har fordærvet Maden, men bruge den smukke Mærkat paa deres Breve. Den vil ogsaa finde Anvendelse som Forbundets Bomærke i Bibliotheket.

Sportsfiskeren. Udgivet af Danmarks Sportsfiskerforbund. Ansvarshavende Redaktør : Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense.

Bladexpedition: Forbundskasserer C. HøghPetersen, Skive, til hvem alle Henvendelser angaaende Annoncer og Expedition bedes rettet. Oplag : 31 oo. Danmarks Sportsfiskerforbund: Redaktionsudvalg : Dr. med. · Cht. Lottrup Andersen, Ingeniør Hallin og Apoteker Axel Holm (Ansvarshavende Redaktør).

AARHUS GUMMI

. -eJt ..~~

Regnfrakker . Oabardineirakker Vindbluser

Aarhus Gummi vareia brik A.-s

Sportsiiskere ! Nu er Sæsonen inde I Vi har Udvalget i alt, hvad man kan ønske sig for at faa Bid. Se vort Lager og Udstillingsvinduet og tal med Ekspedienterne i Forretningen om, ,hvad de har Anvendelse for. Fiskekort til Vejle Sportsfiskerforening's Fiskevande kan løses i Forretningen.

Christian Christensen Vejle - Vestergade 15, Telefon 2095