Sportsfiskeren 02 1940 by Danmarks Sportsfiskerforbund

Me'.d)emsblad for nDanmarks Sportsfiskerforbund" 15. Aarg.

l. Februar

1940

Klimaændring og Laksebestand. Kommer Istiden igen? - Dette SpØrgsmaal opkastes jævnligt i Dagspressen, naN vi tilfældigvis har en streng Frostperiod,: om Vinteren. Som Re·gel anføres da en el'ler anden Videnskabsmand, som skal have fortalt, at Golfstrømmen svigter, Tanken fac::r Støtte i det Faktum, at Klimaet i Brcmcealderen her i Norden var mildere end i vore Dage. Aarets Middelvarme I a 2 Grader hØjere end nu, navnlig var 'Sommeren lidt længere end i vore Dage. Hvor ved man nu det fra? Broncealderfolkene fØrte jo ikke Statistik over Aarstemperaturen - og den Omstændighed, at Broncealderens Kvæg var større end Middelalderens, kan have mange andre Aarsager. I hine Tider voksede imidlertid HornnØdden (Trapa natans) overalt i Danmark, hvor man endnu finder dens NØdder i T ørvemoserne. I Skandi·navien findes den endnu i Søen lmmeln i det rrordØsilige Skaane, efter at Vaaddragning o. I. har udryddet den fra flere andre skaanske Søer, hvor den endnu fandtes for ca. 100 Aar siden. HornnØdden kan i og for sig godt vokse her endnu - vi kende-r et enkelt vellykket Forsøg hermed i en Dam paa Lolland, men den kan ikke h v e f't Aar naa at faa sine Frugter modne, fØlgelig er den uddØd. Ogsaa Rester af Flods.kildpadden, ( Emys europæa) er fundet i danske Moser

i Lag fra ældste Stenalder, mens dens Nord~ grænse nu er syd for ·ØstetrsØen. At den er forsvundet, maa tilskrives, at Somrene efterhaanden ikke blev lange nok til, at de i Vaaren fØdte unge kunde samle Kræfter nok til at overstaa· Vinterdvalen. Er der saaledes Tegn nok paa, at Klimaet engang har været varmere i Norden, er der i vore Dage Tegn paa, at Klimaet bliver - ikke koldere - men tvertimod varmere. Undersøgelser i Grønland vise r, at Indlandsisens Bræer i de senere Aar trækker sig lidt tilbage, og i det norske "Fiskesport" skriver Jon Bakke: Det ser ud til, at vi har faaet en ret betydelig og varig Forandring af Klimaet. Det drejer sig ikke blot ·om de sædvanlige periodiske Svi·ngni:nger paa ca . 11 Aar {harmonerende med Solpletternes Optræden Red.). Disse har vi stadig, men desuden synes Klimaet at have undergaaet ·e n Forandring, der ser ud til at blive varig. Gennemsnitstemperaturen fo!' Aarene efter 1900 skal ligge et Par Grader hØjere end Gennemsnittet fra Aarene fØr Aarhundredskifte·t. Klimaet er blevet varmere, men det er ogsaa blevet vaadere. Det fØrste vil vel de fleste synes er lutter ·godt, det andet er ikke fuldt saa godt, i hvert F<!-ld ikke i de Egne, som havde mere end nok af Væde i Forvej-

SPORTS-FISKEREN

selv om dens Veje ude i Havet er ret vidtlØftige. Det er ikke alle Elve i Sydnorge, som er gaaet tilbage i denne Tid , · og heller ikke alle Elve nordpaa, som er ga~et fre1; : Desuden ved . vi, at der endnu lever Laks i store Mængder i sydligere og va·rmere. Land encl Omkring Aarhundredskiftet gik nem lig vort. Laksebestanden i en Del Strøg i N~rd gan~ For ca. 15 Aar siden opdagede man, ;it ske katastrofalt tilbage. SØrgeligst bekendt Lakserognens Udvikling i hØjeste Grad afer i den Henseende Mandalselven, fordi den hænger af det, vi nu kalder Vandets SurfØr 1900 var blandt vore allerbedste Laksehedsgrad ( af Kemikerne i Korthed betegnet elve. I 1892 havde den en Aarsfangst paa PH). Det var Jordbundskemien, som skaf23386 kg, men i 1918 er Aarsfangsten gaaet fede de rette Methoder til at maale denne ned til 486 kg. Det kan da kaldes en NedStørrelse, og Biologer hele Verden over gang, som forslaar. Nµ er dette ganske vist greb den med Iver. Saa viste det sig, at Yderlighederne. Men Gennemsnittet fØr Regnvand er for surt til Udklækning. Van1895 var ca. 20,000 kg aarlig, efte1 1918 det maa fØrst afsyres af Jordbunden for at har det ikke været oppe paa 2000. blive brugbart, og jo mere Regn, des sværeSamtidig er andre Elve nordpaa gaaet re har Jordbunden ved at !Øse denne Opgafrem i Laksebestand. Ganske mærkelig e1 ve. Dette viser sig naturligvis fØrst der, saaledes Lærdalselvens Fremgang. Dette hvor Jordbunden er for lidt alkalisk (kalkkan nu skyldes det udmærkede Arbejde , fattig) . Det er de Vanddrag, som forhen har som her er gjort for at værne 0111 Laksen, staaet paa Grænsen af den Surhed, som Fimen ogsaa andre Elve, hvor der ikke er sken kan taale, der fØrst bliver utjenlig til gjort noget særligt, er gaaet frem . Udklækning, naar NedbØren Øges. Alt i alt er derfor Laksebestanden ikke Det er altsaa Regnen, særlig Vinterreggaaet tilbage i dette Tidsrum. Ser vi paa nen, som er skadelig, ikke Temperaturen. Eksportstatistikken, som vi regner for den Alt dette har ikke blot teoretisk og visikreste Maalestok, saa har den vist en denskabelig Interesse til Forklaring af en mærkelig jævn Eksport paa ca. 800,000 kg Del mærkelige Foreteelser, det har allerede aarlig. I Aar saa det lidt galt ud en Overfaaet den stø'rste Betydning for det praktigang, der var Nedgang lige fØr Højsæsoske Arbejde til Bevaring af vor Laksebenen; men det rettede sig igen, og vi naar stand. vist ogsaa i Aar op paa en Eksport af Fiskerisekretær Sunde fandt piaa at bru. 800,000 kg. ge et Kalkfilter til det sure Vand i et Klækkeri paa SØrlandet og fik straks bedre ReHvorledes forklares nu de stærke lokal e sultater. Svingninger? Laksen hØrer hjemme paa Jon Bakke gaar herefter over til i Denordlige Breddegrader i forholdsvis koldt tailler at skildre sine egne Forsøg med Vand, men alligevel er Sammenhængen ikke Kalkfiltrering af Regnvandet og mener, at saa enkel, at den straks trækker nordefter , man herved kan bØde paa de Kalamiteter, fordi Temperaturen stiger et Par Grader. som en forøget NedbØr bevirker i flere ElDette kan maaske gælde andre Fiskearter, ve. Men , spØrger han, hvem skal uclf ~1J rt' men ikke Laksen. Den har sit bestemk dette og hvem bekoste det? J. B. sætter si n Sted, den skal til, saa at sige s it faste Hjem ,

en. Desuden kommer . Øgningen baade af Varme og Væde, mest ' i Vintermaanederne, og det er alt andet end godt. Det er denne VinternedbØr, som man nu har god Grund til at tro er den vigtigste Aarsag til en Del mærkelige · Svingninger i Laksebestanden.

1940

SPORTS-FISKEREN

Lid til de interesserede norske Sportsfiskersammenslutninger, naar det gælder 0111 at 1:edde de truede Elve. Her i Danmark har SpØrgsmaalet mest Interesse for Dambrugsejerne , der vel alle er organiserede i Ferskvandsfiskeriforeningen . At særlig vaade Aar skulde have truet nogen dansk Lakse- eller Ørredelv, har vi aldrig hØrt. De fleste danske Aaer næres vel ogsaa af et tykkere Muldlag end norske bjergfØdte Elve. Jeg vil dog ikke slutte denne Artikel uden at meddele en af mine egne Erf_a ringer. For ca. 12 Aar siden blev jeg tilkaldt som formodet Sagkyndig ( en Apoteker formodes jo at have Forstand paa alting) af Ejeren af en mindre Ørreddam. Efter en tØr Sommer var fulgt et meget heftigt Regnskyl, og Dammens Bestand af fingerlang Ørredyngel, ca. 5000, var alle pludselig dØde. Dammen fik Vand fra en Bakkekilde med mærkeligt rent og b!Ødt - kalkfattigt -- Vand. En Analyse af Dammens Vand viste: Ved Mikroskopi: Ingen Organismer. Kemisk Analyse: Ingen Salte., navnlig intet Spor af kulsur Kalk. Ingen Kvælstofforbindelser ( dannes ved Forraadnelse af organisk Stof.) Ved Henstand i Stuetemperatur i et Døgn i lukket Glaskolbe dannedes ikke en eneste Luftblære. Damvandet holdt iØvrigt alle de Renheds-PrØver, som fordres af det Vand, vi Apotekere bruger i Medicin . Det var praktisk talt "Destilleret Vand" . Jeg meddelte Manden, at hans Fisk var kvalte paa Grund af Luftmangel i Vandet, foraarsaget af det stærke Regnskyl, men at Vandet fra Kilden iØvrigt var af en saadan Art, da det kom fra et meget rent Sandlag, at Dammen altid vilde være udsat for lignende Katastrofer. Da Ørreddammen kun var et Bierhverv for Manden, opgav han Ørredavlen. D engan g kendte i hvert Fald jeg ikke de

ret nye norske Forsøg med Kalk og Betydningen af Vandets Surhedsgrad. Jeg tror endnu, at mit SkØn var blevet det samme, men i vore Dage vilde Manden formentlig have henvendt sig til Ferskvandsfiskeriforeningen og derigennem faaet Hjælp fra Biologisk Station. Axel Holm.

Læger og Lystfiskeri. (Causeri af Jack.) Jeg kan ikke lide Læger i Almindelighed og Tandlæger i Særdeleshed - ikke fordi disse to Kategorier af Menneskehedens Velgørere nogensinde har gjort mig noget ondt - tværtimod. De har altid prikket og fØ!t paa mig baade her og der og deltagende spurgt om det gjorde ondt. Den Uvilje, som

jeg fØler overfor disse Videnskabens Tjenere, er en indre FØielse, som jeg ikke kan værne mig imod, og som jeg ellers aldrig omtaler. Naar jeg har været nødsaget til at søge Lægernes Hjælp, har de ogsaa altid hjulpet mig og jeg har været glad for det. Men naar jeg har trykket dem i Haan den til Farvel og sagt, at det vilde glæde mig snart atter at kigge indenfor - ja, saa Er Skandalen der, for jeg har ikke ment, hvad jeg sagde. Saasnart jeg har lukket Døren efter mig, har jeg nemlig hver Gang

116

SPORTS-FISKEREN

tænkt: ,,Nej, Du kan tro det blivn LØgn, min fine Ven - det skal vare længe, meget længe, inden jeg igen sætter min Fod indenfor Din DØr At jeg - paa Trods af denne min Uvilje - alligevel altid er kommet godt ud af det med Læger, skyldes udelukkende - ja, det vil maaske undre Dem - at jeg Cf Lystfisker. Det fØrste alvorlige Samme(1stØd jeg havde med en Læge, var i min grønne Ungdom. Jeg led af ulykkelig Kæ,·lighed og var fast besluttet paa ikke at forblive en Time længere paa denne elendige Jord. Uheldigvis ~ eller maaske heldigvis - gik Revolveren for tidligt af og ramte ikke som beregnet Hjertet men min Haand. Det gjorde forbandet ondt, og jeg opgav straks enhver Tanke om Selvmord og ilede til den nærmeste Læge. Han havde travlt og behandlede mig temmeligt haardhændet med Neglebørste og Jod, hvorpaa han forretningsmæssigt slyngede mig en Sætning i Hovedet, som jeg selv saa oft~ har brugt overfor Inkassatorer og lignende Folk - nemlig: ,,Kom igen imorgen Saa fulgte den daglige Behandling. Jeg anslog haarfint Strengen om Jagt og Fiskeri, og det varede ikke længe, inden ha1, tØede op. Han fortalte lØs om sine Grønlandsrejser, fortalte om Fiskeri efter Helleflynder og Haj langs Grønlands Kyster. Ei1 Dag demonstrerede han en Hvalrosjagt for mig - et Emne, der intere·sserer mig lige saa meget som Fiskeri Instrumenter, Tænger og Vattotter blev opstillet paa Bordet og forestillede Hvalrosser, Is o. s. v. Vi skulde lige · til at gaa løs paa Hvalrosserne med nogle Knive, da en kraftig Hoste kaldte os tilbage til Virkeligheden og mindede Lægen om, at han for en Time siden havde bedt en Patient klæde sig af i Værelset ved Siden af. Den fØrste Tandlæge, som jeg konsulterede i København, var, efter at han havde behandlet mig tre Gange, og jeg ham 11

•

1940

to, Lystfisker med Liv og Sjæl. Siden har jeg søgt flere og nu er det galt igen - i11ecl mine Tænder. Nu gaar jeg igen til Ta1;idlæge, ganske vist er det dennegang en kvindelig Tandlæge. Jeg var lidt nervøs, da jeg stod foran DØren den fØrste Dag; men da jeg tørst havde set hende og opdaget, at hun var, hvad jeg vil kalde lidt maskulin og saa ud til at kunne haan dtere en Fiskestang, blev jeg mere rolig. Det varede heller ikke længe, inden jeg begyndte at tale ,.Fiskeri". Allerede ved mit første Besøg, fortalte jeg hende, at hendes Tænger vilde egne sig glimrende til at tage Kroge ud af Fisk med, naar man havde tanget dem. Næste Gang var jeg mere lyrisk - slog ud med Haanden og sagde: ,,Ude i Guds frie Natur i Selskab med en Fiskestang, der glemmer man de,n graa Hverdag. Der glemmer man a-lle Sorger og Bekymringer - der kan man finde Melodien". Nu begyndte hun saa smaat at lytte, og jeg forklarede hende, at det var væsentligt mere spændende at hale en Fisk ind end en Tand ud. Gennem Uger har jeg nu fortsat mine~ Besøg hos hende. Hun har plomberet mig, og jeg har "im prægneret hende - det tager Tid altsammen. I Venteværelset skuler man ondt efter mig - jeg er altid saa længe "inde Men imorgen skal den sidste Tand plomberes, saa er den Idyl forbi. !morgen vil jeg trykke hendes Ha.and og sige "Paa t,narligt Gensyn og naar jeg lukker Døren efter mig, vil jeg tænke "Du kan tro . det skal blive LØgn 11 • Men iovermorgen - ja, saa faar Danmarks Sportsfiskerforbund et nyt Medlem -·- og det har jeg fisket, medens det tilsy neladende var mig, der sad med Krogen i Munden. 11

•

1940

SPORTS-FISKEREN

Uproduktive Arealer. Tyske Sportsfiskerklubber er af Regeringen blevet opfordret til at skaffe saa megen Fisk som muligt - selv 0111 den rnaa fanges usportsmæssigt - af Hensyn til Folkeernæringen, m e n samtidig sørge for, ved Udsætning etc., at Fiskebestanden ikke forringes. En saare klog Foranstaltning. Under forrige Verdenskrig blev næsten hvert eneste dansk Vandhu l gennemtrav let med Net. Det meste af Fangsten blev for dyre Penge solgt til det sydlige Udland, hvor selv Smaafisk kunde bruges til Fremstilling af Olie og Fiskemel. Faa tænkte paa at forny Bestanden - det varede man ge Aar fØr vore Søer og Damme atter blev produktive, og endnu er her i Landet alt for mange mindre Vande, som henligger til ingen Verdens Nytte. Enten er der ingen Fisk, eller der er alt for mai1ge smaa og unyttige, fordi der er for stor Næringskonkurrence. Nu kan man maaske indvende, at dette SpØrgsmaal streng taget ikke vedrører Sportsfiskere, men det er dog bemærkelsesværdigt, saa megen Interesse, man i vort Broderland, Sveriges, Sportsfiskerblade er begyndt at vise SpØrgsmaalet: TusinclbrØdrene, disse smaavoksne Aborrer, som fylder mange svenske SmaasØer, hvor der forhen var store Fisk. Hvorfor? En af Grundene turde være, at Vandet ikke har Næring nok til saa mange Munde. I saa Fald vilde man ved at bortskaffe de 90 · pCt. af Smaafiskene, maaske kunde faa de reste1 ende til at vokse sig store og madnyttige. Der er dog ogsaa somme, som mener, at TusindbrØdrene er en forkrøblet Stamme, og at den eneste Udvej er, helt at opfiske et saadant Vand og udsætte Aborrer af en storvoksen Stamme og for Fremtiden sdrge fQr ordentlig Befiskning.

Vi kender adskillige min.dre Vande her Landet, hvor lignende Forhold gØr sig gældende; hvor der er store Mængder af smaa Aborrer, Skaller og Brasen, men in gen ordentlige Fisk, som kan friste hverken Posefiskeren eller Sportsmanden. Hvis ikke Tiltældet slipper nogle Gedder ud i, saadan et Vand, forblive, det uproduktivt, ./ selv om det vrimler af Fisk. Adskillige Sportsfiskere er Bybeboere og kommer kun ud paa Fiskeri i Ferierne; her har vi ofte Lejlighed til at komme i Kontakt med de Gaardejere, hvis Fiskevand vi har lejet. Hvis vi forhører os. derom, vil vi ofte opdage, at der paa Gaardens Areal ligger en eller flere Mergelgrave eller Damme, hvor Kreaturerne om Sommeren søger ned at drikke, og som ofte vrimler af smaa elendige Karudser, som hØjst interesserer os, hvis vi vil fange Gedder paa "Levende". Hvorfor ikke gØre Manden opmærksom paa, at han, ved at fjerne de fleste af Smaa. fiskene, kunde faa en lille Bestand af spiseværdige Karudser - de er forøvrigt ganske morsomme at mede efter. Eller faa ham til at afskaffe Karudserne og udsætte nogle faa unge Suder eller Karper. Krebs trives ogsaa godt i Mergelgrave. Mange af disse unyttige Smaavande har iØvrigt saa rent Vand, at der med For-· del kan opfØdes Ørred. Vi har selv været med til at udsætte fangede UndermaalsØrred i en saadan Dam, hvor de to Aar eftter havde vokset sig- store og fede. Bliver den nuværende europæiske Konflikt langvarig, kan det ogsaa herhjemme blive nødvendigt ikke at forsømme nogen Mulighed for at fremskaffe FØdemidler, og vi Sportsfiskere hai· da ogsi,}a en Mission ved at henlede Opmærksomheden paa Vandarealer, som nu henligger uproduktive.

18 - - -··-·-----~ - ---- - ---- ..

- ____ _ _.

--- .

1940

SPORTS- FLSKEREN

Kamp mellem Hugorm og Aal. Fra Fishing Gazette ved Lottrup Andersen.

Mr. Isaac Wood fiskede i en lille Kanal, der forsynede en MØile med Vand. Da MØilen ikke var i Gang, var der kun ring~ Strøm . Med Strømmen korn flydende et Stykke raat KØd. En stor Vandrotte forsøgte at slæbe det over til sit Hul, men forsvandt, da den opdagede Fiskeren. Den Forstyrrelse af Vandet, som Rotten fremkaldte ved at dykke, fik KØdet til at flyd-: over mod Fiskeren, hvor det strandede ved en Trærod, en Meter fra ham. I samrnc Nu skØd en Hugorm over Vandet, hvæs ·~ nde heftigt i det den greb KØdet. Grund e:1 til dens Hvæsen kom snart for Dagen. En uhyre Aal havde nemlig udset sig det samme Bytte og greb nu Hugormen i Nakken . Gennem det klare, kun 2 Fod dybe Vand blev nu Fiskeren Vidne til en rasende Kamp. Hugormen, der var ude af Stand til at spytte Kødet ud og il<ke formaaede :1t vende sig for at slaa Fjenden , snoede 11 :1 sin Hale om Aalen og denne paa sin Side gjorde det samme, uden at slippe sit skruestiklignende Greb. Snart paa Overfladen, snart paa Bunden, fortsatte de deres dØdelige Kamp i maaske 5 Minutter. Hele Fordelen var paa Aalens Side, der kæmpede i sit eget Element, og den vandt da ogsaa. De t sidste Mr. Wood saa af Kampen, var Hugormens svajende. livløse Legeme paa langs blive trukket opad Strømmen, for at forsvinde under noget Buskads i Vandkanten. Her dannede den sikkert, sammen med KØdstykket, en kongelig Banket for den uhyggelige Kannibal og dens Familie.

Fra Fishing Gazette. Chr. Lottrup Andersen . "Times" for Okt. 23. 39 henleder en Major Harding Cox Opmærksomheden pact F erskvandsfisk's ( og navn li~ Grovfisk's)

•-~s:-,--,:;;.~_-:~.-"-,.,;~',-("·...C.."

·:jl;.·"..-

Betydning for den almindelige Folkeernæ1 ing. Han mener, at man her har en nærmest uudtømmelig Kilde for fØdeforsynin-gen og foreslaar , at man nu under Krigen konsekvent skal ophæve enhver fredning. I næste Nummer af "Times II rykker Fishing Gazette's Redaktør, Mr. L. R. Marston i Marken med et Forsvar for den truede Ferskvandsfiskebestand. Han spørger Majoren, om han ikke ved, at denne Sag allerede under forrige Krig blev drøftet til Bunds, og at Grunden til, at Fiskebestanden dengang ikke blev Genstand for et Angreb, hovedsagelig var, at den "uudtømmelige" Kilde Majoren fantaserer om, vilde have været ganske tømt i LØbet af 1 Uge. Han spØrger endvidere Majoren, om han har gjort sig klart, hvilke Vanskeligheder der vilde være forbundet med at fange Fiskene i Garn, hvilke Udgifter der vilde være forbundet hermed og dels med Erstatninger til Fiskevandenes Ejere, Udgifter af en nærmest prohibitiv Størrelse. Han minder om Grovfiskenes talrige og ubehagelige Ben. Han siger endvidere, at Majoren maa have overset det Faktum, at stadig Yngeludsætning for Øjeblikket er en nødvendig Ting, for at kunne give Landets Lystfiskere nogen Sport. Endvidere at denne Form for Rekreation er af vital Betydning for Landets Befolkning og det ikke mindst for den arbejdende Klasse .

Vore Ferskvandsfisks geografiske Udbredelse Axel Holm. Ferskvandsfiskeribladet fortæller, at Grundlingen ( Gobio fluviatilis), som hidtil ikke har levet Nord for Limfjorden, undtagen i Ryaa, nu findes i flere vendsysselske Vande, muligvis udsatte af Lystfiskere, da den er en god Agnfisk. Bladet tilfØjer, at

1940

SPORTS- FISKEREN

naar Grundlingen hidtil har manglet i det meste af Vendsyssel, skyldes det ikke Mangel paa livsbetingelser, men at Grundlingen hØrer til en lille Gruppe Ferskvandsfisk, som er indvandrede forholdsvis sent cl. v. s efter Fastlandstiden og den ældste Stenalder. Vi vil her gribe Lejligheden til at give en Oversigt over vore ægte Ferskvandsfisks Indvandring i Norden og UdbredelSl' udenfor Norden, idet vi ved ægte Fe rsk-vandsfisk forstaar saadanne, der hele deres Liv lever i Ferskvand - modsat Vandrefiskene. Den af Ferskvandsfiskeribladet nævnte lille Gruppe Indvandrere fra Ancylustiden lcvei nu i Danmark, Sydsverig og England, men ikke i Norge, Skotland, Irland eller Nordamerika. Disse er Grundlingen, Smerlingen, Flire, Rudskalle og Suder. Smerlingen (Cobitis barbatula) er endda meget sjælden, kendes med Sikkerhed kun fra Kolding Aa med Till16b og fra et Par VandlØb i Skaane og Halland. Den lever i Rusland, Sibirien, Mellemet1ropa og Norditalien. Den bliver i sydlige Egne lidt større end hos os, hvor den ikke bliver længere end 10 ctm. Fliren (Abramis blicca) har i Udlandet omtrent samme Udbredelse som Smerlingen. Dens Forekomst i Danmark er daarlig kendt, da den let forveksles med unge Brasen. Rudskallen (Leuciscus eritrophthalmus \ findes i hele Europa undtagen den pyr_enæiske Halvø, samt langt ind i Asien, den findes spredt i det sydlige Norge og er altsaa paa Vej nordefter ligesom Suderen (Tinea vulgaris) som dog vist er indfØrt de Steder i Norge, hvor den nu lever. I Danmark mangler de"n paa Laaland og findes i Vendsyssel kun i Raunstrup SØ. Suderens Udbredelse skyldes for en Del Mennesket. I England menes den at være indfØrt.

Tyske Forfattere opstiller en anden Gruppe, som kan kaldes nyere Indvandrere Ira Sydøst. De fleste af dem er enten sjældne i Danmark eller skylder Menneskene deres Udbredelse. Alanden, Aalanden eller DØbelen (Leuciscus cephalus) spøger stadig ved vor Sydgrænse. Den findes i Holsten, men Paa--" standen 0111, at den skulde leve i Vidaa ved Tønder har ikke fundet Bekræftelse. I Sverig er den fundet allerede 1891 og kalcies der Farnan. Karudsen (Cyprinus carassius) findes hos os nu i hvert andet Vandhul, hvor den paa Grund af Overbefol kning og fØlge_lig Næringsmangel kun bliver faa Torimi.:: r lang. Hvis Damejerne vilde gøre sig de n Ulejligher at tage de 9/ 10 af Dammenes Karudser ( de kan koges til Hønsene elle r Grisene) vilde de overlevende kunne vokse sig store nok til Spisefisk - de er ogsaa ret morsomme at fange. I vore Søer kan K arudsen blive paa 3 Kilo. Karuclsen fo rekommer i næsten hele Europa, samt Norc! og Mellemasien. Den er Stamfader til Guld fisken. Aspen (Aspius aspius), Sabelkarpe el ler Skarkniv (Pelecus cultratus) Zårthe (Abramis vimpa) og Zope (Abramis balerus) er ret store Karpefisk, almindelige i' tyske Vande, forekommer nu og da i Sverig, men er endnu ikke komne til Danmark. D.a de to sidstnævnte gaar ret langt ud i Brakvand, kan det tænkes, at de en Dag tages ved Bornholm eller i Præstø Bugt. Dyndsmerlingen eller Slampiskeren (Cobitis fossilis) er en eneste Gang taget i Kalvebocl Strand, maaske undsluppet fra et Aquarium - den er Vejrprofet. RegnlØjen, Svenskernes Groploja (Lencaspius delineatus) den mindste af vore Karpefisk, opdagedes i Danmark fØrst 1878 og er senere paavist flere Steder i Nordsjælland, men ellers ikke i Danmark. Den lever i Sydtyskland og bliver alrnindeligere

11\ 1 11

!' :I 11

·~ 11·1·

1! ,1

ti'

1!1 III

!li

SPORTS-FISKEREN

Østefter, saaledes i Massevis i Kurische Haft. Ma11en (Silums glanis) er Europas største Benfisk i, ferske Vande. Den største fangne Malle - fra Sydrusland - vejed e 360 Kilo. Den mangler i Norge og paa de britiske Øer, men findes i Mellemsverig, hvor fangne Maller har vejet op til 125 Kilo. Hos os tages den undertiden ved vore sydøstlige Kyster, og den har levet i Sorø SØ - efter Sagnet indfØrt af Cisterciense 1·munkene. Det er dog ikke sikkert, at Sagnet taler sandt. l Fastlandstiden levede Mallen fikkert i den da fers 1ce Indsø, Østersøen. Det eneste danske Aasystern, som stod i direkte Forbindelse med denne Forti.dssØ, var Tudeaaen med dens Oplandssøer,. og det var netop i et Par af disse, Sor,Ø-SØ og T1:1el-SØ, hvor den sidste toges i 1799. Mallen skulde saaledes som Relikt have levet i Danmark til dette Aar. I 1880 udsattes atter Maller i Sorø Sp, den sidste gen fan ged es i 1897 og levede nogle Aar i et Aquariurn i Tivoli. Man lod den overvintre i Tivolis pen og fangede den igen om Foraaret, rnen fra 1900 har man ikke kunnet finde den. Tivolis Malle var ellers en Seværdighed paa 25 Pund.

Karpen ( Cyprinus Carpio) har oprindelig levet i vild Tilstand fra Japan og Kiiua gennem Mellemasien til Egn.ene om det Sorte Hav. Muligvis ogsaa i Donau og Rhi~ nen, hvor dens Rester er paavist i Jordlag fra fØr Istiden. Romerne bragte der1 fra Lil. leasien til Grækenland ng Italien. Peder Oxe fØrte den til Danmark og dens Udbredelse i Nutiden skyldes udelukkende Mennesket. Der er mange Racer. Sandarten (Luciopercha sandra) tages undertiden ved vore Østersøkyster, me;1 dens Nordgrænse for naturlig Udbrede ls·/ er Haderslev Dam. Senere er den udsat fle1e Steder og trives godt i jydske Søer og Odense Aaes Opland. I Sverig er den ret almindelig, i Norge findes den i Glommen. I Øvrigt har den samme n_a turlige U db red el-

1940

se som de andre Indvandrere fra Sydøst. En tredie Gruppe er nogle Fisk, som har deres Nordgrænse i Skandinavj,en og i · Ancylusti,den er indvandrede i det sydØsihge Norge. De findes i England, men ikke i Skotland og lrland. Disse er SkaHe, Stæmskalle, Brasen, F erskvandsulk og Horke. Ska11en (Leuciscus rutilus) findes over alt i Danmark og paa det europæiske Fastland nord for Alperne og Pyrenæerne, desuden i Rusland ned til det kaspiske Ha:v. Den bUver sydpaa noget større end hos os, men dens Vægtgrænse er dog ca. 1 Ki.Jo. · Stæmskallen (Leuciscus grislagine) har en lignende Udb.redelse som SkaHen , men dens Forekomst i Norden er noget 1ne;·2 spredt og tyder paa en senere Indvandring. Indtil for faa Aar siden mentes dens Forekomst i Danmark indskrænket til nogle vestjydske Aaer syd for RingkØbing Fjord , men ifØlge Otterstrøm (Vore Skall:earter) er clen nu truffet lidt nordligere , enten det nu skyldes, at den tidligere har væ1:et overset her, eller at den virkeligt er van.dre.t længere Nord paa. At den ligesom Grundlingen skulde være udsat af Lystfiskere, er mindre sandsynligt. Brasenen (Abramis brama) har en lignende Udbredelse som de to Skallearter, men mangler hos os paa Bornholm og. : flere vestjydske Aaer, derimod lever den i flere brakvandede Fjorde, saaledes ogsaa i den indre ØstersØs Skærgaarde. Den er en af vore største Ferskvandsfisk, kan naa en Vægt af 10 Kilo (Finland). Ferskvandsulk ( Cottus go bio) Svensk : Bergsimpa, findes hos os i to Former, men overses let og kendes kun fra spredte Ste. der. Det samme gælder dens Udbredelse i det Øvrige Europa. De to Afarter er ikke geografisk adskilte. Horken (Acerina cernua) mangler paa Bornholm og i Vendsyssel, findes iØvrigt over det meste af Mellemeuropa og Østefter. I Donauomraadet lever en nærstaaende Art.

1940

SPORTS-FISKEREN

En fjerde Gruppe, som kan kaldes den boreale, har siden Tertiærtiden haft hjem me i alle de nordlige tempererede Egne. I Overensstemmelse hermed lever de i vore Dage i Skandinavien fra Skaane til Finmarken, paa de britiske Øer og i Nordamerika. hvor det dog ikke er de samme, men nærbeslægtede Arter. Det er Hundestejler, Aborre, Gedde, Elritz og NiØje.

Trepigget og Nipigget Hundestejle ( Gaste1 oseus

aculeatus og pungitius) lever begge over hele Europa, Nordasien og Nordamerika. Paa Grønland er kun den trepiggede fundet (i Østgrønland).

Aborren Perca fluviatilis) findes Europa over i alle ferske Vande og gaar ud i Brakvand. I Rusland bliver den indtil meterlang. De kæmpestore Nilaborrer og Kongoaborrer er næppe artsforskellige fra vor Aborre. Gedden (Esox lucius) har samme Udbredelse som Aborren og ogsaa Kæmpeformer i afrikanske Floder. I Kanada lever baade den almindelige Gedde og flere andre Arter, f. Eks. Maskinongen. Den største danske Gedde i Nutiden vejede 26 Kilo. Elritzen (Phoxinus aphya) forekommer over det meste af Europa, Nord- og Mellemasien. Den kendes dog ikke fra Island og det nordlige Norge . Paa Irland er den indfØrt. I FØige tyske Kilder skal dens Forekomst i England ogsaa skyldes Lystfiskerne. Hos os findes den kul) i de Øvre BækIØb, men den er hyppig i den indre Østersø. Negenøjen ( Petrom yzon) har baade en Havform ( marinus), der en Vandrefisk, en Flodform (fluviatilis typica) og en Bækform (fl:uviatilis. planeri). I Danmark er de to Ferskvandsformer vel adskilte Afarter. men andre Steder i Europa findes der Mellemformer. .Den findes over hele Europa. undtagen Grækenland, men mangler paa Grønland og Island , samt i det nordlige Norge. Flodnegenøjen lever i flere af vor-:

brakke Fjorde, men er sjældnere i Aaerne end BæknegenØjn . Den kendes ikke fra Lolland Falster. Vore boreale Fisk har levet her fØr Istiden, trak sig under denne tilbage til Mellemeuropa og fulgte senere den vigende Isrand nordefter, rimeligvis dog i ærbØdig Afstand. Den tyske Afhandling, hvorfra en Del af denne Artikkel er taget, nævner ikke en femte Gruppe, som flere af vore danske og skandinaviske Fisk tilhører. Man kunde kalde det de finske Indvandrere, da de i hvert Fald paa den s kandinaviske Halvø er indvandret fra Nord f6 st efter Istiden. Hertil hØrer: Stalling, Helt , HeltJing, Smelt og Ferskvandskvabbe.

Stallingen (Thy111allus vulgaris) har dog det tilfælles med de boreale Fisk, at den har levet her fØr Istid en og i Danmark er gaaet saa langt nordpaa som ti! de vestjydske Aaer indtil Ringkj Øbing Fjord. I den nyeste Tid søges den udplantet i andre . danske Aaer. Den forekommer over Størstedelen af Europa. I Skotland er den indfØrt. I Rusland lever den i de Floder, som har Af!Øb til Ishavet, det Sorte Hav og Kaspiske Hav, men kun i disse Floders Øvre LØb. I Sverig og Norge er den almindelig i det nordlige , hvor den ogsaa lever i søerne, sydefter bliver den mere og mere sjælden og lever slet ikke i Sydsverig.

Helten ( Coregonus lavaretus) findes i flere Former. I Danmark adskiller Otterstrøm saaledes 4, men i Sverig er der opstillet en Mængde mere eller mindre vel afgrænsede Afarter. Heltformerne fandtes i Europa fØr Istiden og de har cirkumpolare Slægtninge. Dens nuværende Udbredelsesomraade falder sammen med det Omraade, som var dækket af Is, da Istiden var paa sit hØjeste. Den findes i flere Alpesøer, Tyskland, Polen, Nordrusland og Sibirien indtil Jenissei. Hos os findes den ikke paa

(

SPORTS-FISKEREN

Øerne, og dens Forekomst i Jylland er spredt og usammenhængende. I Sverig findes den i mange Egne og spiller · en stor Rolle i folkeernæringen. Den lever i det sydlige Norge og træffes nu og da ved Kysten, ligesom den hyppigt træffes i den indre ØstersØ. Den lever i England, men i Skotland kun i Lake Lomond. Nogen egentlig Vandrefisk - som Laks og Ørred - er Helten ikke - men den kan dog færdes langs Kysterne - ogsaa Vesterhavets. Hos os bliver den sjældent mere end sildestor, men i Sverig kender man en Vægt af 6,5 Kilo og fra Pommern 10. Kystformerne kaldes ofte Snæbeler. Helttingen (Coregonus albula) hØrer især hjemme i Landene omkring Østersøen, men lever der ogsaa ude i Skærgaardene. I Bajern, Irland og Skotland er den udsat. Formentlig lever den ogsaa i det nordlige Uralomraade. Den er en Overfladefisk, som lever af Plankton, hvilket i vore Søer kun er Tilfældet med denne og Smelten ( Osmerus eperlanus). Denne er ogsaa en ØstersØfisk med nære Slægtninge i Sibirien og Nordamerika. Den lever i Skotland, England, Holland og de Dele ,tf Frankrig, som vender mod Kanalen og Atlanterhavet. I Norge findes den kun Syd for Dovre og Øst for Telemarken, i Sverig ikke Syd for Smaaland. I Danmark er dens Forekomst meget spredt. Den er mere Vandrefisk end Helten, og selv hvor den find es i Søer, holder den sig det meste af Aaret ude paa Dybden, men søger i Legetiden ind til Bredderne. Ferskvandskvabben eller Knude (Lota vulgaris), Svensk: Lake, er en stor Fisk med circumpolar Udbredelse. I Europa gaar den saa langt sydpaa som til Norditalien. Den mangler paa Island, Skotland og Ir·· land. Hos os findes den i mange Vande, dog ikke i Vendsyssel eller Himmerland, heller ikke paa Lolland-Falster og Bornholm. Den gaar ud i Brakvand. Hos os fiskes der ikke mange, men i Sverig, hvor de"' er alminde-

1940

lig, efterstræbes den meget. Den hØjtskattede Lever skal dog være gifti g om Sommeren .

Havdybets Gaader. Det er lykkedes Amerikaneren, Dr. Beebe, at konstruere et særligt Kamera til Optagelser paa store Havdybder, og han har i det hele gjort flere Iagttagelser, der Øger vor Viden om Egne, der hidtil har været utilgængelige for menneskelig Forskning. 80 Kilometer fra Amerikas Kyst har Dr. Beebe opdaget en unders rJ isk Canyon, noget lign end e som de Canyons , man kender bl. a. fra Arizona og Coloradoflod en. D,: omgivende undersøiske Klipp evægge faldt 700 Meter stejlt ned. Paa Bunden af denne Canyon gjorde Dr. Beebe den sensationell e Opdagelse, at Vandet her ikke var salt, men tværtimod ferskt. Ved Hjælp af en Slæbcbaad lykkedes det ham at drage Dele af den undersøiske Fauna op til Overfladen, og zoologiske Undersøgelser har godtgjort, at Fiskearterne i denne Canyon tilhØrer Arter, som er uddØde for 60-70 Millioner Aar siden, og kun kendtes fra Forsteninger fra jordens Middelalder. Sandsynlighede1i taler da for , at Havene dengang bestod af Ferskvand (?)'. Samtidig konstaterede Dr. Beebe, at der paa disse Dybder fandte s Kilder med frisk Drikkevand, som paa jordens Overflade. Flere af Fiskene eksploderede , da d-: blev dra c5ct op til Havoverfladen, da de ikke taalte det lave Lufttryk heroppe. Ved Hjælp af sit DybsØkamera konstaterede Dr. Beebe, at Fiskebestanden paa disse Dybder er betydeligt rigere end ved Havoverfladen. Navnlig fandt han mange Fisk paa Størrelse med Hvaler og store Hajer, men tilhørende forhistoriske Dyrearter. De fleste af Fiskene vat' besat med en Række selvlysende fosforescerende Punk-

1940

SPORTS~FISKEREN

- - - . · - + · - - - - ---- - ·- -- - - - - - -- - · - - - -

tetr. Flere af Arte'r ne havde selvlysende Mund. De laa i Timevis med aaben Mund paa Havbunden og ventede paa, at en mindre Fisk skulde nærme sig den lysende Ring - saa snappede de lynsnart Kæberne sammen. Flere af de Fisk, man trak op til Havoverfladen havde en tyk, læderagtig Hud og var forsynede med en Slags FØiehorn, som endte i tre skarpe Modhager, der lignede Fiskekroge. Følehornene var selvlysende, Øjensynlig for at lokke andre Fisk til. Hele Apparatet fungerede som Fiskeredskab. Norsk "Fiskesport" gengiver dette efter et Dagblad - selv om Dr. Beebe desværre hverken har fundet den store SØslan ge eller Loch Nees-Uhyrets Fætter, har han Øjensynlig fundet Prototypen paa en Sportsfisker - maaske finder han en Dag et forhistorisk Væsen udstyret med Sne Ile og lang Snøre, saa det kan "playe" sit Bytte!

langs de mindst salte Kyststrækninger. Den berygtede Myggeplage i 1936, efterfulgte;:; af en biologisk let forstaaelig Forøgelse af Sandartbestanden, men fØrst i 37 naaede Fangsten en saadan HØjde, at man kunde tale om en ny Indtægtskilde for Fiskerne, nemlig 71147 Kilo mod 8373 i 36 og Nul i 33. I de tørste Uger af Oktober i Aar naaede Fangsten det vældige Tal 29300 Kilo. Det synes altsaa, at Indplantning af Sandart i ZuidersØen, som fØrst blev mødt med Skepsis, har betalt sig, og i hvert Fald er den værdifulde Sandart i den tiloversblevne Del af ZuidersØen bleven en vigtig Ernæringsfaktor for det hollandske Folk. (Der Deutsche Sportsangler)

En ejendommelig Methode til Aalefangst. Fra Fishing Gazette.

Sandart i ljsselsøen. Efter at Minefaren næsten har gjort det umuligt for de hollandske Fiskere at drive deres Erhverv paa Havet, er Landets Forbrug af Havfisk væsentlig blevet dækket fra Danmark ved TilfØrsler over Land. Men i den allersidste Tid er der i IjsselsØen gjort rigelige Fangster af Sandart, hvilket i rette Tid supplerer Landets Behov af Fisk. IjsselsØen er som bekendt den nordlige, endnu af Vand dækkede Del af den fordums Zui -dersØ, som ved aarelangt Arbejde er blevet fravristet Havet og forvandlet til en nv agerdyrkende Provins. Ogsaa IjsselsØen er ved en Dæmning adskilt fra Havet, men giver endnu Lejlighed til lidt Fiskeri. For 10 A.ar siden udsatte man forsøgsvis Sandart ( af Hollænderne kaldet Geddebars) men fØrst i Aaret 1933, da IjsselsØen ved den sidste Dæmning var blevet lukket mod Havet, viste den fØrste Sandartyngel sig, mest

En 78 Aar gammel Mr. Henry Page har i 50 Aar gjort lyst mellem Aalene i Winchester. Han anvenvender et ganske særligt Redskab, som han kalder en 11 snipper 11 • (Mon man ikke paa Dansk kunde kald·~ det en "Snapper"?) Han bruger en kort ( ca. 6 Fod lang) stiv Stang, der i Toppen, under en ret Vinkel, er forbundet med en kortere og tyndere Tværstang. Linen IØber gennem sædvanlige Ringe langs denne Vinkelstang til Spidsen, krydsende Vinklen over en lille Trisse . (Der staar ikke omtalt Anvendelsen af Hjul, men det er maaske overflØdigt). Han anvender en selvlavet Krog. Beskrivelsen al

SPORTS'-FISKEREN

1940

111

denne er ikke ganske klar. Ordret staa r der: ,,Han skærer ca. 2 Tommer (inch es) af den skarpe Ende af en almindelig Sacle lmagernaal , og binder den fast , saa Spidsen vender bagud, naar Agnen er slugt" . Som Agn ·bruger han den midterste Del af en Regnorm. Henry s øger nu sit Bytte langs Aabredden, hvor han stikke r den tynde Ende af Vinkelstangen, med Agnen , ind i de talrige Huller urider Bredden. Aal en fald er altid for Fristelsen , naar den paa denn e Maade faar Agnen præsenteret li ge und er Næsen . Chr. Lottrup Andersen.

................................................................... Spørgsmaal og Svar

······························································ Hvorl-edes renser man Korkhaa1ndtag paa Fiskestænger uden at skade Lak eller Limning? (Midlet ,S andpapir kender jeg, men gives der ikke noget bedre? ) Afgnid Korken med fugtet, stødt Oxalsyre . Metalbe,s lag maa afgnides godt bagefter.

Fra Retssalen. Jupp Schmitz var anklaget for ulovligt Fiskeri. Da Dommeren spurgte, hvorfor han i iskede i Bækken, erklærede Jupp, at han som Beboer arf Landsbyen mente sig berettiget h ertil. Dom. : Altsaia, De fiskede med bona fides? Jupp : Nej, Hr. Dommer, med Orm. Dom .: De forstaar mig ikke, jeg mener, De l!ar fisket i god Tro. Jupp: Javel, Hr. Dommer, Romersk Kat holsk!

Fiskene skal have Luft. Det anbefales Ejere af Smaasøer og Damme at hugge Huller i Isen og stikke Neg· af Halm eller Siv i Hullet for at holde Vaagerne aabne, saa ait Vandet iltes. Ejere af Karpe damme bør Vkke tillade SkØjtelØbnin g eller anden F æ rdsel paa Isen, da Larmen vækker Karperne af Vinterdvalen, hvor Iltforbrug·et er ned.sat. Vaagner Karperne, stiger Iltforbruget og Fiskene er udsat for at kvæles. 1

2 Lystfiskere i Fare paa Aarhusbugten. 2 Lystfiskere , som Nytaarsdag var sejlet ud paa Fh'>keri, led Havari og blev først bjer-

•..............................................................

get efter to Døgns F0<rløb. De var da meget forkomne .

1111 • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

Fra Lolland

Fra Dagspressen

En ivrig Lystfisker,

Landpost Carl Hansen, Benløse, falngede forleden en gammel Træsko i Haraldsted SØ. Sligt hænder, nere usædvanligt er det, at han forled.e n fis kede et 400 Aar gammelt Slagsværd sammes teds og sendte de·t ind til Nationalmusæ et, der til Tak har sendt den heldige Fisker en 100 Kr.Seddel.

=····················································•••111r.ll l,:l' o! ~ . Med Blaakridt og Saks .

········································· ····-····················

En engelsk Ekspert har iflg. Fishing Gazette, efter Næring,s værdien ordnet de alminctelig·ste Ferskvandsfisk i fØlgende Række: Aal, Laks, Stams'ild, Karpe, Brasen, Aborre, Gedde, Ørred, ,S kalle, Suder, Grundling. Vi savner i Listen: S.talling, Helt og Flodr.egenøjn, men de findes maiaske ikke i England.

fortælles følgende Fiskerkrønike: En Lystfisker havde tabt sin OrmedaJa.se paa Vej til Fiskes tedet. Heldigvis fik han Øje paa en Hugorm med en Frø i Munden. Han stak en gaffelformet Gren ned over Hovedet paa Hugormen og sikrede .sig Frøen som Madding, men da han syntes, Hugmmen saa noget nedsla>aet ud, t og han en Lommeflaske frem og hældte .e n Snaps i Halsen paa den, .~1ap c1 cn S'.''.1 lØs og 10-1. de 1 forsvinde i ,s ivene. Da han havde fis!k,e" et Kvarterstid, mærkene han nog,e t slaa mod sit Ben. Det var Hug·ormen. Den kom med en ny Frø. Det skal have staaet i et Blad, som hedder O ri en t er in g.

Regulativ for Fiskbækaa er under Opsejling under Sagfører Handbergis Ledelse. Man mener a.t have den lovbefalede Majoritet blandt Lodsejerne. Til Varetagelse af deres Interesse_r er valgt Gdr. Ca rl Slej , Ørregaard..

1940

SPORTS-FISKEREN

:··································· ... ························-:.

Foreningsmeddelelser ................................................................ . : Vejle Sportsfiskerforening h ::;,ldt Generrulforsamling i Decemlber. Under Beretningen omtalte Formanden Erhverv.e lsen af et nyt Stykke Fisketerrain, hvor der var udsat 3000 Stk. 4" Sættefisk, Bækørred. Da Formanden, Ingeniør E. Brincker, fraflyttede Vejle, blev Maskinmester J . Langkild.e-Je ns en valgt til Formand. Efter Generalforsamlingen vistes Dr. med . Lottrup Andersens Isla ndsfilm, som gjorde stor Lykke.

foreningen

.. · · · · · - ~

Sportsfiskeren , Aarhus.

Tirsdag den 6. FebruaT 1940 holder Hr. Overdyrlæge Andersen, Skanderborg, Foredrag for Foreningens Medlemmer i Kvindernes Hus Kl. 20 prc. Efter Foredraget vises Islandsfilmen. Medlemmerne bedes møde og hØre dette Foredrag, der omhandler 50 Aa rs Erfaringer som Sportsfisker. B e s ty r e 1 s e n .

Dalum Lystfiskerforening. Ordinær Generalforsamli:nig afholdes Mandag den 12. F'ebruar 194-0 i RestaUJrant Ca:rlslund med følgende Dagsorden: 1. Valg af Dirigent. 2. Formanden aflægger Beretning. 3. Kassereren fremlægg·e r Regnskabet. 4. Bestyre1sesvalg. (E. B. Larsen og Laursen afgaar efter Tur) . 5. Vaag af Revisor. (Papirmesiter Hansen afgaar efter Tur ) . 6. Leje af Fiskevand. 7. Indkomne F orrslag. 8. Evenit uelt. Medlemmerne anmodes om snares t muligt, senest 10. Februar, at indsende en Angivelse af deres Fangst (Antal, Vægt og Fiskevand ) i Foreningens Fiskevande til Formanden . B e s t y r e 1s e n .

Horsens og Omegns Sportsfiskerforening h ar erhvervet Fi.skeretten h1os en Del Lodsejere i Tørrings nærmeste Omegn og agter at udsætt e Ørred.

Sydvestjydsk Sportsfiskerforening h a r den 28. December 1939, efte·r Forha,ndlin ger med Regula tivbestyrelsens Forma nd, Gaardejer Magnus Svendsen, afsluttet Overenskomst om , at Foreningen for en 5-aarig

Periode arvertager Fiskeretten paa Sneum Aa, paa Strækningen Endrup-Havet.

Gedsted og Omegns Lystfiskerforening ho1dt den 29 . December Generalforsamling paa Gedsted Kro. Det vigtigste Forhandlingsemne var det Regulativ, som man havde arbejdet paa i længere Tid, og som man haaber, vil blive stadfæstet af Ministeriet i LØ- / bet af 1940. Ministeriet havde forlangt Fredning i Januar, F ebruar og Marts. F'O!reningen vilde gerne have strøget Marts, og efter at Magister Otterstrøm havde været ovre til Besigtelse og Forhandling h aalbede m a n paa, at Sagen vilde gaa i Orden. Bestyrelsesvalg· var Genvalg.

Langaa Sportsfiskerforening holdt Generalforsamling i Januar. Der var udsat 20,000 Bækørred og der aJrbejdedes paa en Ordning af Fisketrapperne ved Tangeværket. Bestyrelsesvalg var Genvalg.

Sportsfiskerforeningen for Hjørring og Omegn agter i Aar, med Bistand fra BLologisk sta tion at udsætte 80,000 Stk. Ørredyngel i Uggerby Aa. I Foreningens Vande er Ørred fredet indtil 1. Marts. Herfra undtaiges dog den b~edere Del af Aaen, hvor Yngelfisk erfaringsmæssig ikke opholder sig i Legetiden.

En æret Forening, som i Januar har haft Fisketur til sin Ørredaa, skal vi her ikke navngive . I de fleste Sportsfiskerkredse ønsker man Ørredernes Fredningstid forlænget udover Januar og F'ebruar. Det sta,ar desværre ikke i vedkommende Forenings Regulativ.

Tilgængelige Fiskevande. En omfattencfe Fortegnelse over samtlige i Danmark t.ilgængelige Fiskevande - udarbejdet af Dr. med . Lottrup Andersen - vil fremk!omme i Martsnumret. - Gem det til Sæsonen.

:·······································~······················:. ~

Indholdsfortegnelse . .............................................................. :

Klimaændring og Laksebestand . - Uproduktive Arealer. - Kamp mellem Hugo.rm og Aal. - Fra Fishing Gazett.e. - Vore Ferskvandsfisks · geografiske Udbredelse. Havdybets Gaader. - Sanda rt i Ijsselsøen. - SpØrgsmaal og Svar.

SPORTS-FISKEREN

1940

Jensens Oplevelser. II-

li 1

-?"r..-2'::'. ------- -<Z....._~-·-'~" =-~ -: w ~ ~--;-_-::-.---<--

----=-... ~~ ~ _,-? ;/ -

·\11\f'~~ 1()/& ~-

'!.

v ~ - - ~ . ~ - k ,'V;:l' --

... ~~~~~:§;:~~<~~~-~- ;--=-=,· ·iJitl/i - ·-:~ - - ~\•'dl ~ - -/. - ~---I

- ------

\~ ~-

· ~~

-:-=-

;!I

Saa for S .. .. , staar saa ikke det Bæst ved den bedste Pool. "Danmarks Sportsfiskerforbund" s Bestyrelse: Formand: Dr. med. Chr. Lottrup-Andersen, Bernstorffsvej 91 a,, København, Hellerup. Næstfonnand og Sekretær: Ingeniør Hallin, Fruens Bøge. Kassereren: Elektricitetsværksbest. HøeghPetersen, Skive. Redaktion: Apoteker Axel Holm, Odense. Nørrevænget 18, Telefon 3176. Øvrige Bestyrelsesmedlemmer: Landsretssagfører Nørager, Aarhus og Landsretssagfører A. Nielsen, V. Voldgade 115, København.

,,Dansk Sportsfiskerforening". Formand: Dr. med. Lottrup Andersen, København. Næstformand og Kasserer: BØdkermester Carl Christensen, Skjern.

,,SPORTS-FISKEREN" . Organ for »Danmarks Sportsfiskerforbund«. Udgaar den 1. i hver Maaned i 1800 Ekspl.

Annonceafdelingen : Annonceprisen er 121/2 Øre pr. mim Enkeltspalte. Ved 12 Gange -;25 pCt. Rabat og ved 6 Gange -;- 15 pCt. Rabat. . Annoncer kan tegnes hos alle Forbundets Medlemmer og tilsendes Forbundskassereren, C. Høgh-Petersen, Skive. Bladekspedition : Forbundskas.serer C. HØghPetersen, Skive.

Sverige. Svenska Sportfiskaraforbundet: Ordf.: Ingeniør Albert Hockenstrom, Lidingo, Brevik. Sekr.: Advokat Lennart Killander.

Norge. Norges Sportsfiskerforbund: Formand : Ingeniør Arne Baggerud, Molkte Moes Vej 11 , Oslo. Sekr.: Aage Rygh, Colletsgate 9. A. Oslo.

Finland. Finlands Sportsfiskarforbund: Ordf.: Professor Ernst Ehrnroot, Hamnga ten 2, Helsingfors.

SPORT:!5-FISKEREN

1940

Elimar Schmidt

Aarhus.

Limfjord Sardineri - Aalborg Konservesfabrik. Grund!. 1899.

Aflæg Besøg i vor store ny Butik, Volde n 2, lig e ve d St T orv. Stort Lager a f H a rdys, All• cocks og Ziegenfelts Fiskeria rtikler. Udval g sendes gerne.

»Limfjord«

Telefon 1011 - Aar hus.

Fiskehjul.

Provinse ns ældste Specialforretning.

færdigbyg selv.

Hummer - Luksus Rejer Krabber - Sardiner - Tunfisk Makrelfile etc.

.................................................................

»Aquila«

Sportsfiskere,

Aalborg

Splitt-cane Fiskestænger. Sammenlimede Dele, udfør te i haa rdt Tonkin • Bambus føres paa Lager. Fit tings. Beskrivelse af Færdigbygning til sendes paa Forlangende .

Stangbygger G. Andersen, Gimles Alle 4, København S .

Codan

»Sporty«

~ uundvæ rlig for Lystfiskere!

Fineste Kastehjul. - Eget Fabrika t Smuk - Solid - . Billig Carl Andersen , .. Mosebo", Bjerringbro,

Cysl/iskere. Naar De kommer til Holstebro, bo da paa »Knudsens Hotel«, der byder Dem gode Værelser, god Mad og hyggelige Omgivelser. - Telefon 410. P. NIELSEN.

Cæs Annoncerne Giv Annoncørerne Fortrinet ved Deres Indkøb

+ll?or mødes l?ore Sportsfiskere? Haandværkerforeningen Skive Telefon 820

Centralhotellet Herning

Sportsfiskere.

Telefon 109

Alle Slags Repa ra tioner a f Fiskestænger, specielt Spli tt-cane, udfø res fagmæssigt og med Gara nti.

Dansk Fiskestangs-Fabrik, H . Je,, sen, Sa vvæ rksvcj 5, Herning. En gros

Fiskestænger

Hadsten Kro Hadsten Telefon 18

En detail

D e H errer Lystfiskere gøres opm æ rksom pa a , at jeg har overtaget J. C. Storms V arela ger og Fabrik af Fiskestæ nger. For H oldbar hed og Kva litet ga ranteres. - Repa rationer billi gst.

Alf. D a hl, Ø stergade 29, Skive.

Madsens Hotel Brande T elefo n 80

dm maa jeg prøtJe

l'' '

ALLCOCKS ,,NEVISON·· FABRIKERES I TO UDFØRELSER:

S'PINNERE

,,GOLDEN SPRAT" OG

,,}VIINN OW" IDEELLE TIL LAKSE- & ØRREDFISKERI Naturtro og holdbare.