Sportsfiskeren 02 1941 by Danmarks Sportsfiskerforbund

Medlemsblad', ior ÂťDanmarks SportsiiskeriorbundÂŤ 16. Aarg.

1. Februar

Recordernes Record

1941

SPORTS• FISKEREN

Reccrdernes Reccrd ra Forsidebilledet Den 18. Juli, 1939, Kl. 14,30 tog Købmand Chr. Plejdrup, Skive i Karup Aa. paa Spinner, en Havørred paa 14.1 Kg., hvilket altsaa er 1,3 Kg. over skandinavisk Record, og 0,9 Kg. over Verdensrecorden. I .Sportsfiskeren"s Septbr. No. 1939, Side 145 er denne Fangst meddelt under Fangstrapporter, og senere er den igen nævnt i Bladets Dec. No. Side 194. Af Vidnernes Udtalelser citeres: . ......... . ... dag d. 18. Juli 1939, havde vi den Oplevelse at hjælpe Herr Købmand Chr. Plejdrup med Ilandbringning af en meget stor Ørred, som ved Vejning, ca. en halv Time efter Fangsten, vejede 14,1 kg. - Fisken var en blank Havørred (Sommerørred) og den blev .fanget paa en Hardys Devon-Spinner 2 1/4". Medfølgende Fotografi af Fisken er taget af medundertegnede, Knud Mortensen, Skive. Skive, Dec. 1940. sign. Knud Mortensen. Erling Clausen. .. . . . endvidere: Da jeg hørte om Købmand C. Plejdrups Fangst af en Kæmpe-Ørred, bad jeg om at maatte faa den til vort Køkken. Den blev vejet hos min Fiskeleverandør, Herr Dons, ca. 8 Timer efter Fangsten og vejede da 14,4 Kg" hvilket!var 300 Gram mere end ved Vejningen i Hage, bro, hvilken Forskel antagelig skyldes en mindre god V ægt i Hage bro. Sportslig Hilsen. sign. H. S. Jacobsen, Restauratør, Haandværkerforeningen,

Skive. Det er altsaa fastslaaet, at saavel den skandinaviske, som Verdensrecorden indehaves af Herr Plejdrup. - Den officielle Anerkendelse afventes nu med Spænding. Altsaa kære Sportsfæller: Vil De forsøge Dem som V erdensrecord-Ørredfisker, saa er det ikke Udlandet det gælder, men Karup Aa. Skive d. 30.-12. 1940. Med sportslig Hilsen og glædeligt Nytaar

C. Høgh-Petersen •

1941

Paa Tourne med Lystfiskerfilmene den 15/12 havde Ringsted indbudt Prokurist Vald. Haugaard, København til at fore, vise de af ham for Lystfiskeriforeningen i København optagne Films. Forevisnin, gen fandt Sted i Hotel .Børsen"s Ro, sensal, hvor der var mødt ca. 100 Medlemmer ialt og deres Damer. Formanden, Doktor Panduro, bød Aftenens Foredragsholder og Filmens Foreviser velkommen. En speciel Vel, komst fik Medlemmernes Damer, der de fleste Søndage maatte undvære Mæn, dene, hvorpaa han gav Ordet til Pro, kurist Haugaard. Denne indledte med at takke for Indbydelsen og kom deref, ter ind paa forskellige Betragtninger vedrørende Sportsfiskeriet, hvoraf vi skal gengive: Naar Talen drejer sig om, hvilken Hobby man har, og man bekender at være Lystfisker, kender vi jo alle dette Skuldertræk fra Tilhørerne, hvis Fore, stilling om en Lystfisker jo sædvanlig, vis er den gammeldags, med en Mand der sidder og kigger i Timevis paa et Flod, og den Bemærkning, der som of, test følger er: .at De gider·. Denne Opfattelse er gennem mange Aar støttet af Karrikaturtegnere lige fra de ældste Tider og op til vor Tids Storm P.-, hvem vi jævnlig ser benytte Lyst, fiskeren som et taknemmeligt Stof. Da jeg fik den Opgave at optage disse Films, siger Hr. Haugaard, følte jeg det som noget af en Mission - en Mission vi alle har, eller bør have - at udryd, de denne Opfattelse, og haaber det maa være lykkedes mig at vise, at Lystfiske, ri eller rettere sagt Sportsfiskeri er Sport. Lad os blive af med det odiøse Navn Fredag

Lystfiskerforening

SPORTS•FISKEREN

1941

Lystfisker, og de Forestillinger der knytter sig hertil. Vi er og skal være Sportsfiskere. Ordet Sportsfiskeri dækker jo nok saa meget over den Form for Fiskeri der drives idag. Aarsagen hertil skyldes i første Række de moderne Redskaber vi nu benytter os af, og som af Brugeren kræver et sikkert Øje og en sikker Haand. N aar disse 3 Ting forenes med den rette Sportsaand og den fornødne Hensyntagen, har vi Sportsfiskeren. Enhver, der har betjent sig af en Spinde eller Fluestang, kender sikkert den tilfredsstillende Fornemmelse, der alene ligger i et langt eller præcist Kast. Faar man oven i Købet Fisk paa og man faar Lejlighed til at kæmpe og udtrætte den efter alle Kunstens Regler, tror jeg, man tør sige, at det er en Sport frem for de fleste. N aar Jægeren har affyret sit Skud er Spændingen udløst; har Fiskeren faaet en Fisk paa Krogen, begynder den først, og kan vare længe, ja jeg har set store kraftige Mænd, der efter timelang Kamp med en stor Laks har været fuldstændig udkørt, det er en Kamp, der kræver baade Fysik og .Nerver. · Hr. Haugaard fremkom til Slut med følgende Hjertesuk:

Fisk sportsmæssigt Fisk skaansomt Lav personlige Mindstemaal betydeligt større end de lovbefalede, der er alt for smaa. Opret Reservater, hvor det er muligt, og De vil altid have et Fiskevand, hvor det er værd at komme. Efter Filmen var der fælles Kaffebord hvor der blev holdt forskellige Taler'. Bl. a. udtrykte Prokurist Haugaard Ønsket om, at maatte se Ringsted Lyst-

fiskerforening som Medlem af Dansk Sportsfiskerforbund, (et Ønske jeg fuldt ud kan tilslutte mig. Intet skulde være mig kærere end at kunne byde Ringsted Sportsfiskerforening velkommen lad det snart ske. Formanden.) Til Slut blev den af Haldor Olsen og Dr. LA. forfattede Sportsfiskersang afsunget. Denne gjorde berettiget Lykke, og Foreningen besluttede at gøre den til deres Slagsang ved festlige Lejligheder. (En Ide jeg synes er saa god, at jeg opfordrer alle de til Forbundet knyttede Foreninger gøre ligesaa. Af Hensyn til dem, der eventuelt kunde tænke sig at lade Sangen trykke, skal vi ved Lejlighed tillade os at gengive den. Formanden.) Om Lørdagen var Prokurist Haugaard i Holbæk indbudt af den kendte Jæger og Sportsfi:sker Apoteker Møller, der havde samlet en interesseret Skare Jægere og Fiskere paa Hotel Isefjord. Ogsaa her gjorde de to Film berettiget Lykke. Forhaabentlig bliver der snart startet en Lokalforening i Holbæk, saa husk at tilslutte Dem til Forbundet. Det lader til at der er Grøde i Start af nye Foreninger. Saaledes skal de to Film paa Fremleje til 2 nystartede Sportsfiskerforeninger nemlig Helsingør Sportsfiskerforening, hvor Herr Assurandør Claudi Magnussen er Formand og i Grindsted Sportsfiskerforening, hvis Formand er Herr Fotograf Frantz Nielsen.

Chr. Lottrup Andersen.

Sportsfiskeren bragte i Maj i Fjor et Forsidebillede fra Skjern Aa. Forretningsfører Poulsen, Søndergade 36, Aarhus, vil meget gerne i Forbindelse med Fotografen. Red.

SPORTS,FISKEREN

JlnklE~ Laksestammen i Gudenaa er en Sa, ga, et smukt gammelt Æventyr om de Randers Laks, som Karlene betingede sig kun at spise 2 Og. om Ugen. Nu truer Industriuhyret ogsaa 2 andre smuk, ke danske Lakseaaer, og saa er det snart Nat med Laks i danske Vande, saavel ferske som salte. Det, at de endnu resterende kun skulde være tilfældige Gæster fra fremmede Strande, tror jeg nemlig ikke paa. Vi maa endnu have Lov at haabe, at vore resterende Lakseaaer ikke kommer til at dele Gudenaaens Skæbne, men at rette Ved, kommende i Tide sikrer os Fiskens Op, gang til Legepladserne ad effektive Trap, per med tilstrækkelig Vandføring. Mon det ikke under disse Forhold kunde have almindelig Interesse at give en kort Oversigt over de Betingelser, en effektiv Laksetrappe maa opfylde, der, iblandt de Minimumskrav, man maa stille til Vandføringen? Der findes næppe nogen i dette Land, der kan kaldes Eksperter i Bygning af Fiskepas, eller blot kan siges at have nogen praktisk Erfa, ring, udover den sørgelige fra Tange, trappen. De;i er paa den anden Side ogsaa afskrækkende og tankevækkende nok og skulde nødigt gentages. Naar jeg da i det følgende vover mig frem paa Arenaen, skønt blottet for en, hver praktisk Erfaring, er det jeg kan yde kun ren theoretisk Viden, erhvervet ved Studiet af 2 engelske og en tysk Forfatter (samt en amerikansk Tidskrifts, artikel). Det er saaledes ikke en nume, risk set overvældende stor Litteratur, jeg kan bygge min Afhandling over, men paa den Side er dens (Litteraturens) Kvalitet saa meget vægtigere. Det drejer sig nemlig om følgende store Autorite,

1941

Af Chr. Lottrup Andersen

ter paa dette Omraade: W. J. M. Menzies, der er Inspektør for Skotlands Lak, sefiskerier ( .. Salmonpasses - Their De, sign and Construction "), T. E. PryceTannat, Fiskeriinspektor i England (The Buckland Lectures for 1937. .Fish-Pas, ses"), Dr. Frischholsz, Kredsfiskeriraad for Overbayern (,.Anlage und Betrieb von Fischpassen"). Naturligvis kan jeg kun give disse Forfatteres Hovedsynspunkter, da jeg ellers vilde forbryde mig mod deres Copyright og desuden fylde flere Numre af Bladet. Læsere, der ønsker nærmere Enkeltheder, henvises til Kilderne. Konstruktører af Fisketrapper maa ikke nøjes med de engelske Afhandlinger, men ogsaa læse Dr. Frischholsz meget omfattende Bog. Alle 3 Forfattere sy'nes i de nævnte Bøger desværre kun at behandle Fiskepas over Spærringer af moderate Højder, men Hovedprinciperne bliver jo de samme. Trapper som den i Tange med sine 29-30 Fods Højde kan jo ikke regnes til de helt smaa (og de nye bliver maaske ikke mindre), hvorfor det vilde have været ønskeligt, om man kunde have faaet Adgang til Menzies senere Afhandling om Trapper over høje Spærringer. Dette er vel i Øjeblikket ikke muligt, og der er ikke megen Tid at ødsle bort. Paa anden Side har jeg det Indtryk, at Menzies senere Afhandling drejer sig om saa ernorme Anlæg, at de næppe har nogen Interesse for os. Jeg føler mig overbevist om, at vi, med ovennævnte Afhandlinger som Vejledning, er paa den sikre Side, naar vi anlægger Trapperne med den mindst mulige Stig, ning (højst 1 Fod) fra Basin til Basin, og vi gør disse saa store, at man faar en paalidelig Afdæmpning af Acceleration og dermed Strømstyrke. Man kunde tæn-

1941

SPORTS• FISKEREN

ke sig den Mulighed at prøve sig frem med Modeller. Denne Udvej er dog næppe heller tilfredsstillende; thi drejer det sig om smaa Modeller . vll mange Forhold, navnlig hvad Accellerationen angaar, ændre sig med de større Dimensioner, og skulde man bygge store Modeller, vilde de, hvor enkelt de end udførtes, blive for kostbare. Jeg ved ikke, om den gamle Trappe ved Tange for mindre Omkostninger kunde anvendes som Model til Forsøg og Generalprøver. Den er dog sikkert alt for stejl. (Efter Tegninger at dømme). Spærringer i Vandløb, hindrende den opgaaende Fisk i at naa Ynglepladserne, kan være af meget forskellig Art. I Bjerglande er det hyppigst naturlige Hindringer, Klippeafsatser og Bjerghamre, der strækkende sig over et Elvleje, danner større eller mindre Fosser og Vandfald. Hos os er de naturlige Hindringer sjældnere, det drejer sig saa godt som altid om k unstige Spærringer, anlagte i industrielt Ø jemed eller med Overrislingsformaal (for ikke at glemme Fangsthensyn). Er disse Spærringer mindre, som ved Mølle og Engvandingsopstemninger, er Vanskelighederne ved Anlæg af en Fisketrappe ik ke saa uoverkommelige. Kravene og Omkostningerne bliver først antagelige, naar det drejer sig om saa store Dæmningshøjder, som dem Elektricitetsværk er og lignende Anlæg gør nødvendige. Naar jeg da i det følgende vil tale om Principerne for Anlæg af Fisketrapper, er det navnlig disse, jeg tager Sigte paa. Jeg ser derfor bort fra enklere Anlæg, som Diagonalpasset (Tysk: Schragpasz), (der ofte kun bestaar af en skraat liggende Bj ælke over Dæmningens nederste skraa Flade) og • The dished Channel". (Jeg ved ikke hvordan det bør oversættes. Paa Tysk hedder det vist Rinnenp asz). Det er en bredere eller smallere, skraanende Kanal, tværs over og vinkelret l aa Dæmningen. Begge Pas

kræver meget Vand og kan kun anvendes ved lavere Dæmninger, der desuden maa have en lidet stejl og stærkt skraanende nedstrøms Flade. Jeg ser ogsaa bort fra følgende , her uegnede Pasformer, der ogsaa kræver en overordentlig Vandmængde: den af Tyskerne som Stegpasz benævnte Trappe, hvor Strømmen i den jævnt skraanende Kanal bliver brudt af Tværvægge, der vekselvist udgaar fra højre og venstre V æg uden at naa de modsatte. Hertil hører ogsaa den af Amerikaneren Mac Donald 1884 angivne Modstrømstrappe, hvor skraatstillede, mod Strømmen rettede Fremspring i Bund og Sider frembringer en modgaaende Strøm, der formindsker Hovedstrømmens Hastighed. Endelig er der, hvad Tyskerne kalder Teichpasz, hvor der nedenfor Hoveddæmningen er bygget en Række mindre Dæmninger med aftagende H øjde. (Kan vel oversættes ved Dampas). Til Slut skal jeg nævne de automatisk virkende Fiskesluser og Elevatorer. Under de Forhold, som her bliver gældende, vil der næppe være Tale om nogen anden Trappeform end den, Englænderne og Amerikanerne kalder .Pool and traverse" Systemet. (Paa Tysk • Beckenpasz). Dette bestaar af en af Vandet gennemstrømmet, trappeformet ordnet Serie af Bassiner (eller Kamre), der dels overalt giver Fisken Adgang til Hvile, dels, paa Grund _af ringe Stigning fra Bassin til Bassin, ikke stiller store Krav til dens Kræfter under Opgangen. De Bassinerne adskillende Tværvægge modarbejder desuden Vandets Acceleration, der ellers paa Grund af den betydelige Højde kunde foraarsage en Strømstyrke, der ydede Fisken for stor Modstand. Trappen kan indbygges i Dæmningen eller ledes uden om. For at lette Forstaaelsen vil jeg straks begynde med et Rids af 3 Bassiner set ovenfra, suppleret af et lodret Tværsnit

SPORTS•FISKEREN

gem:iem en Tværvæg og et lodret Længdesnit gennem 4 Kamre med forskelligt formet Bund. For man kan træffe nogen Afgørelse med Hensyn til Trappens Længde og Stigning og de enkelte Elementers Form og Dimensioner, maa man vide, hvor

[, !!. . .!.

[ ~

tj i::!1=_ / 0I}-.

~!'-

d!==

---h f

meget V and, _der staar til Disposition, samt hvor stor Strømstyrken bør være, for under Konkurrence med Strømstyrken ved Spærringens Fod, endnu at kunne virke tiltrækkende paa Fisken. Man maa ogsaa kende Maximum af den Stigning og Strømstyrke, man under de givne Forhold kan byde den. Den disponible Vandmængde maa anses for at være givet, men maa naturligvts ligge over et vist Minim~m. afhængig af den nødvendige Strømstyrke. Strømstyrken maa selvfølgelig ikke være saa stor, at Fisken ikke kan forcere den, og Strømstyrken er atter afhængig af Trappens Stigning. En Forøgelse af selve Stigningen volder ikke Fisken saa store Vanskeligheder som den dermed forbundne Forøgelse af Strømstyrken (eller Strømhastigheden). En Laks (og det vil jo særlig være denne Fisk, der bliver Tale om) kan præstere store Spring. Pryce-Tannat siger, at det er notorisk, at en Laks er gaaet op over et stejlt Fald paa 11 Fod 4 Tommer. Dette er dog sikkert en Record, i hvert Fald en Præstation, man ikke kan regne med ved Anlæg af Trapper. Et stejlt Fald paa 6 Fod maa sikkert anses for det Maximum, som gælder de fleste Laks

1941

og det endda kun under de gunstigste Betingelser. Der maa for det første under Faldet være tilstrækkelig Plads og Dybde til at Fisken kan opnaa den nødvendige Hastighed. Endelig maa det være Fisk over mindst 1 kg, ellers er deres Kræfter for smaa til at overvinde Vandets betydelige Strømhastighed (og Kraft). Med Hensyn til den Hastighed en Laks kan præstere, maa den Laks, der som omtalt forcerede et Fald paa 11 Fod 4 Tom., idet den forlod Vandet have haft en Hastighed af 27 Fod pr. Sec., og det skønt handikappet af sin egen V ægt. I Sandhed en mægtig Præstation. Selv ved vandret Svømning gælder ellers langt mindre Tal. Franskmanden L. Kreitmann har undersøgt forskellige Fisks Maximalhastighed, og for Laksen fundet den at være 22 eng. Fod pr. Sek. (eller 6,71 m. pr. Sek. eller ca. 24 km i Timen). Dette gælder dog kun under ekstraordinære Forhold og kun for kort Tid og kan ikke anvendes ved Anlæg af Fisketrapper. Det gælder nemlig ikke her om, som PryceTannat siger, at fremelske en Stamme af Atletlaks, men at gøre Passagen saa let som mulig for alle Laks, smaa og store, svage og stærke. De Stigninger, som Laks kan forcere, afhænger ogsaa af andre Ting, f. Eks. Temperaturen. En Forhindring, som Laks med Lethed tager om Somren, kan være uoverstigeligt i tidligt Foraar. Temperaturen er dog her ikke den eneste afgørende Faktor. Bortset fra den stærkere Strømhastighed ved den rigeligere V andmængde om Foraaret, bliver Varidet ved Hindringens Fod ogsaa stærkere luftblandet .hvidt Vand", og vanskeligt at svømme for ikke at sige springe i. Dette skyldes ikke den større Iltholdighed, tværtimod, men at det paa Grund af Luftblandingen bliver lettere, bærer mindre godt oppe og derfor er mindre egnet til en Kraftudfoldelse, som Laksen i det kolde V and, ydermere er mindre oplagt

SPORTS,FISKEREN

1941

til at præstere. Med Hensyn til den Minimumstemperatur som Laks kræver for at yde en større Energiudfoldelse ved man intet sikkert, men (efter Pryce,Tan, nat) har man dog set dem forcere et Fald ved saa lav Temperatur som 39° F. (knap 4° . C.). Hvilken Strømhastighed kan man da byde Laks i en Trappe? Kreitmann har fundet, at Strømhastig, heden i skotske Fisketrapper varierer mellem 4,7 og 10 eng. Fod i Sek. (eller fra 1,43 m. til 3,05 m.) Han mener at nær ved Havet, hvor Fisken er frisk opgaaet, maa Strømhastigheden ikke overstige fra 6,5-8 eng. Fod (1,98-2,44 m.), medens man ikke kan byde flodgamle eller mod, ne Fisk større Strømhastighed end 5 - 6,5 eng. Fod (1,52-1,98 m.) Dr. Frischholz angiver følgende Tal for Maximalstrømhastigheden i de en, kelte Udskæringer eller Gennemgange: Fiskearter:

Over

I5 Aabninger:

I5 Aalminger: Under

Slette Svømmere

1-2 m. /Sek. 1.5-2,Sm/Sek.

Gode Svømmere

2-3 m./Sek.

4-5 m /Sek.

Baade Menzi.es og Pryce,Tannat be, tragter Trappens Udløb som noget af det aller vigtigste. Det maa være let for Laksen at finde og let at komme igen, nem. Det naturlige Instinkt tvinger Laks og Havørred lige opstrøms uden Hen, syn til Vanskeligheder, og de standser ikke før de naar en uoverstigelig Hin, dring. Indtil dette Punkt er naaet, er det ganske haabløst at vente, at en mindre Sidestrøm fra en Laksetrappe skulde kunne ændre deres Bane. Fisketrappens

Udløb maa derfor være just ved Foden af Hindringen eller paa det Sted, hvor Fisken . hyppigst st'andser. Er f. Eks. Strømmen umiddelbart ved Hindringen meget stærk og Vandet hvidt og luft, fyldt samler Laksen sig maaske lidt nedenfor. Ved Anlæg af Fisketrappe maa

man derfor, om jeg saa maa sige ved Studier i Marken blive klar over, hvor Fisken særlig holder til. Som et andet vigtigt Forhold, hvad Udløbet angaar, anfører Frischholz og Menzies, at dette maa være saaledes, at Fisken ledes

ind i det ved egentlig Svømning uden at være tvunget til at springe. Trappens sid~te Trin maa derfor føres ned under Vandet ved laveste Vandstand, der nødigt maa være under 2 Fod. I modsat Fald maa man uddybe. Fisken maa befinde sig mellem Bassinets V ægge, før den er tvunget til at stige op, endsige springe. Det vil derfor ogsaa være heldigt, under V andet at bygge V ægge frem, der leder Fisken hen til Trappens Udløb. De store Fisketrapper ved Bonneville,Dæmningen i Amerika har en Samlekanal langs hele Faldet med flere lndgangsaabninger for Laksen. Menzies mener, at en af de mest almindelige Fejl, en Hovedfejl, der ofte ikke senere kan afhjælpes, er at Trappens Udløb anbringes for langt fra det Sted, som Fiskene først naar til under deres Forsøg paa at forcere Hindringen. Fisken søger sjældent tilbage, men afventer hel, lere roligt, om der ikke muligvis skulde komme en Stigning af V andet, der kunde føre dem videre. For at bringe Trappen helt hen til Hindringens Fod, er det ofte nød, vendigt at give den en haarnaalsformet Drejning. Herved opnaas ogsaa, hvad anses for gunstig, at Vandet strømmer ud langs Hindringens Fod. Strømmen fra Trappen maa dog heller ikke munde direkte ind i Faldets Hvirvler og Brus. hvor den vanskeligt bemærkes. Ved en saadan Bøjning af Trappen maa det nederste Bassin være meget større og dybere end de følgende, for at give Fisken en tiltrækkende Hvileplads. Ved Udløbet maa de Trappen indesluttende Sidevægge ikke være saa høje, at de ved højere Vandstand rager_,fop over Vandfladen. Den Vandmængde, de omslutter, vil nem, lig i saa Fald kunne virke for stærkt

SPORTS•FISKEREN

som Stødpude saa Vandstrømmens Styrke bliver for lidt tillokkende for de forbisvømmende Fisk. Disponerer man kun over en bestemt Vandmængde, maa Trappens Form og Dimensioner indrettes saaledes, at det giver Vandstrømmen den mest passende Størrelse, Styrke og Hastighed. De enkelte Bassiners Størrelse kan herefter variere betydeligt, hvad derimod ikke gælder Stigningen fra Bassin til Bassin. En Stigning af 2 eng. Fod er det absolute Maximum og kan kun tillades, hvor Trappen kun skal føres op over en ringe Højde. 18 Tom. (eng.) kan gaa, men en langt ringere Stigning, 1 Fod (eng.) maa anbefales, navnlig naar det drejer sig om Foraarsfisk. Heri er alle Forfattere enige. Med Hensyn til Bassinernes Form er den rektangulære længdestillede den mest naturlige, hvis ikke lokale Forhold gør en anden Form nødvendig, Bunden kan være skraa, dannende en direkte Fortsættelse af Bunden i foregaaende og følgende Bassin. Denne Form egner sig dog ikke for Pool and traverce Systemet. Bedst er den vandrette flade Bund. Denne kan hæves noget, enten i øvre eller nedre Ende, helst i nedre. Herved formindskes dog i nogen Grad Fiskens Hvileplads. Dr. Frischholz advarer mod at hæve Bunden i øvre Ende, da man derved formindsker Dybden paa det Sted, hvor Fisken skal have rigeligt Vand til at springe eller i hvert Fald stige op. Han siger nemlig, at Laksen længst muligt holder sig <lybt i Vandet og først ved Skillevæggen stiger op, idet den stiller sig lodret. Derfor skal der her være dybt Vand og helst en noget fordybet og ekskaveret Bund. Dette har yderligere den Fordel, siger han, at den nedfaldende Strøm bliver stærkere brudt af det tykkere Vandpolster, saa den kommer til næste Gennemskæring med mindre Hastighed. Den minimale Vanddybde i Bassinet skal mindst være 2 Fod (helst

1941

3 eller mere). Bassinernes Størrelse afhænger af den disponible Vandmængde. Er de for smaa faar Vandet ikke den nødvendige Beroligelse, og baade Hastighed og Luftblanding vil tiltage fra Bassin til Bassin. Derfor er ogsaa den aflange Form den · bedste. Som mindste Maal angiver Pryce-Tannat: 2 Fods Dybde, 4 Fod mellem Skillevæggene og en Kapacitet paa 32 Kubikfod. Disse ringe Dimensioner gælder dog kun smaa Strømme, hvor der kun er Tale om Havørred. Ellers maa man op paa en Bassinstørrelse, der er 10 Fod lang, 6 Fod bred og 3 Fod dyb, selv om man navnlig ved større Højder kommer Idealet nærmere med Bassiner, der er 20 Fod lange, 10 Fod brede, 4 Fod dybe og med en Stigning af kun 6 Tom. fra Bassin til Bassin. Skal Trappen føres op over større Højder, er det heldigt at mdføre 2 - 3- 4 større Hvilebassiner, navnlig med en 1 1 / 2 Gang større Dybde. Herved forøges ogsaa Kontrollen over Acceleration og Strømhastighed. Hvor Passet har en Krumning eller Vinkelbøjning, maa man gøre det her liggende Bassin noget rummeligere og ved Anbringelsen af Udskæringerne sørge for, at ingen Hvirvelstrømme opstaar, der kan forvirre Fisken. Skillevæggene har ved den ene Ende enten en Udskæring i øverste Rand eller en neddykket Gennemgang, (eller en Kombination af begge Dele, der dog kræver meget Vand). I de ældste Trapper fandtes ikke denne Udskæring (eller Gennemgang) og V andet fossede over i hele Skillevæggens Bredde. Dette har den Ulempe, at Vandet bliver "hvidt", luftfyldt og ugunstigt for Fisken at arbejde i. Endelig stilles der yderligere større Krav til den, idet den maa springe fra Bassin til Bassin. Man kan dog, ved meget rigelig Vandmængde·, anvende denne Form, men Stigningen fra Bassin til Bassin maa da helst ikke overstige 6 Tommer. · Derfor maa Skillevæggenes

1941

SPORTS• FISKEREN

Antal stige tilsvarende - og i samme For, hold. Tværvæggene faar da i Virkelig, heden kun den Funktion, at formindske Vandets Acceleration. I Reglen anvender man dog Udskæringer i Skillevæggen, saa der kun her kommer en dyb con, centreret Vandstrøm, .der bliver lidet luftblandet. ldeCendelig Gennemskærin, gerne vekselvist findes til højre og ven, stre, opnaar man en Beroligelse af Strøm, men, saa V andet faar større Chance for at befri sig for Luft. Derved opnaar Fi, sken ogsaa Hvilepladser, ligesom Strøm, hastigheden bliver mindre. Denne Virk, ning kan forøges af_korte lodrette V ægge, der fra Udskæringens frie Rand stræk, ker sig fremad mod Strømmen. Hvor stor Udskæringen skal være, afhænger af den Mængde V and, der skal passere. Som Regel maa den ikke være dybere end 1 eng. Fod 6 Tom. (45,7 cm.). Den skal helst ikke være smallere end 1 FQd. Er den Mængde V and, der skal passere større, maa den være bredere, medens man paa den anden Side maa vogte sig for at gøre den for bred. Ved mindre Vandstand risikerer man ellers, at Ud, skæringen kun bliver halvfyldt, saa Fi, sken maa passere med Ryggen over Vandet. Ved høje Trapper, hvor det vanskeligt vil kunne hindres, at Strøm, styrken tiltager en Del fra Indløb til Ud, løb, vil det være heldigt at gøre Udskæringerne gradvist lidt snævrere nedad (L/ 4- L/ 2-1 cm.) (Man maa da for, oven begynde med lidt bredere Aab, ninger). Man risikerer ellers, at de neder, ste Gennemskæringer bliver for daarligt fyldte. Naar Trappen arbejder med sin maxi, male Strømføring, maa intet Vand løbe over Skillevæggene udenfor Udskærin, gerne. De smaa lodretstillede Længde, vægge maa heller ikke oversvømmes af Vand, - idet de skal hindre, at der gaar en direkte Strøm fra Udskæring til Ud, skæring. De skal derfor være lige saa

høje og helst højere end Skillevæggene. Alle Udskæringerne skal være lige store og · Trappens Bredde maa ikke være mindre end 3 X Udskæringens. For at gøre Strømmen saa glat og jævn som muligt, maa Udskæringerne helst ikke have skarpe Kanter og Vinkler. Navnlig spiller den Form, man giver Udskærin, gens nederste Kant, den største Ro.lle. Den uheldigste Form er den knivskarpe, Denne giver nemlig Anledning til Dan, nelsen af hvidt Vand og Fremkomsten af_~ et Luftrum under Udskæringens ne, derste Rand, mellem Vandsøjlen og Skille, væggen. Dels danner det hvide Vand uheldige Betingelser for Fisken at svøm, me under, dels støder den let, med større eller mindre Kraft, Næsen mod Skille, væggen, hvis den falder igennem. Næsten lige saa slet er en vandret lige Flade. Den simpleste Forbedring er at afrunde Kanten. Bedst er det at give Kanten et typisk bølgeformet --Snit og samtidig eks, kavere den lidt fra ~~~ :.:::::-~ -Side til Side. Hvis -:::::: ::: Skillevæggen er tynd maa man enten nø, jes med at afrunde Kanten eller ogsaa give den en læbefor, met Forlængelse skraat op mod Strøm, men (med en Stig, ning 1:2 eller 1:3). Findes samtidig de omtalte smaa Læng, deskillevægge, opnaar man herved en ny Forbedring, idet der dannes korte Tilløbs, kanaler, skraanende nedad og helst lidt snævrere ved Udløb end Indløb (5 /~ af Indløbet) Kanalen maa ikke være for lang, da den saa dels vil yde Fisken for stor Modstand, dels kræve for brat en Vending af den. Næst efter Trappens Udløb er dens Indløb af største Vigtighed. Det skal

d/-

SPORTS,FISKEREN

give Adgang for rigelig Vandtilførsel, men hverken for meget eller for lidt. I første Tilfælde faar man en Strøm af hvidt Vand, i sidste bliver den for lidet tillokkende. Hvis der ikke var det sidste Hensyn at tage, kunde V andføringen være forholdsvis ringe (Pryce Tannat siger, at saa lidt som 3,3 Cubikfod pr. Sec. vilde være tilstrækkeligt (;): hvad der passerer en 1 Fod bred Udskæring med 1 Fods Vandhøjde med en Hastighed af 3,3 Fod pr. Sec.) Den Strøm, der skal passere Trappen for at tiltrække Fisken, afhænger, som tidligere sagt, af den Strøm i Aaen, som den skal konkurrere med. Denne sidste kan variere med Aarstiden, hvorfor man til Beregningen maa vælge den Del af Aaret, hvor Fisken gaar op. Disponerer man kun over en bestemt Vandmængde, maa man som ogsaa tidligere sagt, afpasse Trappens Form og Dimensioner, saa V andstrømmens Størrelse, Hastighed og Styrke bliver bedst mulige, Kun hvis Trappen er ganske lav, og det er nødvendigt at have en stærk konkurrerende Strøm igennem den, kan det anbefales at give Tilløbsaabningen Trappens Bredde og Dybde. For at opnaa de bedste Betingelser fra Basin til Basin, maa Indgangsaabningen dog i Almindelighed være meget mindre og staa i Forhold til Udskæringens Størrelse. Fører Trappens Indløb fra et Reservoir eller opstemt Sø med ringe Vandstandsforskel, er der ingen Vanskeligheder. Men saaledes er det jo sjældnere, i Reglen varierer Vandstanden saa meget, at det bliver nødvendigt at regulere Indløbet med en Sluse med Stigborde. Disse kan eventuelt ved Flydere gøres automatisk virkende. Strømmer Vandet til med større Hastighed, er det jo indlysende, at man med en given Indløbsaabning kan faa mere Vand ind, end Udskæringerne (af samme Størrelse) kan tage. Indløbsaabningen maa i saa Fald

1941

gøres snævrere end Udskæringerne. For ikke at vanskeliggøre Fiskens Udgang, maa Indstrømningen ikke ske under for højt Vandtryk. En træt Fisk kan skræmmes og vende om. For at undgaa Tilgrusning af Trappen, er det formaalstjenligt at anbringe Indløbsaabningen paa Siden af det første Basin, selv om man ikke herved helt undgaar denne Fare. Af samme Grund maa Indløbsaabningen anbringes paa et Sted, hvor Vandet er dybt, og saa højt over Bunden, at der ingen Chancer er for, at Ansamlinger af Sand og Grus kan naa op og faa Adgang. Man kan uddybe Aalejet her, men det sander desværre snart til igen. I Stedet for l!dskæringerne i Tværvæggen, kan man som sagt anvende dykkede Gennemgange, eller man kan, hvis man har rigeligt Vand, anvende begge Dele samtidig. De dykkede Gennemgange skal helst ligge saa dybt som muligt (for altid at kunne være under Vandet) og i saa Fald bruger de en noget større Vandmængde end Udskæringen, ligesom Strømhastighederne i Aabningerne er noget større. Dr. Frischholz angiver Forholdet saaledes mellem 2 Trapper af de samme Dimensioner: (Bredde 1,5 M., Skillevæggenes Højde SO cm. Afstanden mellem Skillevæggen 2 M. Udsnittene og Aabningerne har Højde 25 cm. og Bredde 30 cm. Trappens Højde 2 M.)

Stigning

I Dybde I ved Indløb

Hastighed

I Cbm./ I Sec.

1- 8 1-10 1-12

I 0,30 0,25 cm. 1 1.3 M./Sec. I 1 ,2 -

1- 8 1 - 10 1-12

I 0,30 0,25 cm , I 0,9 M. /Sec. I 0,9

0,33 -

1 ,1

0,9

0,10 0.09

o.os 0,07 0,07

I Dykkede Aabninger I Udskæringet

O,Q7

(De neddykkede Aabninger sidder helt nede ved Bunden). Man ser at Trappen med Udskæringen er nogenlunde uaf-

1941

S PORTS•FISKEREN

hængig af Stigningen ved denne ringe Højde. (Men ogsaa ved større Højder siger Dr. Frischholtz er Trappen med Udskæringer mindre paavirkelig af Vandstanden og har det mindste V and, forbrug. Heller ikke Stigningen spiller saa stor en Rolle, naar blot Kammer, længden er tilstrækkelig og Stigningen fra Kammer til Kammer ikke er for stor. Disse Faktorer alene bestemmer Strøm, hastigheden og heraf afhænger igen Trappens Længde og Stigning.) Fordelen ved de neddykkede Gen, nemgange skulde være, at Trappen kun, de gøres kortere, at Fisken ikke tvin, ges til at vise sig i Overfladen, at V an, det bliver mindre hvidt og uroligt og at endelig Vandstandsforandringer (inden, for visse Grænser) faar mindre Indfly, delse paa Gennemstrømningen. Der maa dog baade ved Indløb 'og Udløb være tilstrækkelig Vandhøjde, og navnlig da ved Udløbet. Falder Vandstanden her til Udløbsaabningens øverste Rand, til, tager Strømhastigheden betydeligt, Gen, nemgangene ophører at være neddyk, kede og Vandet bliver hvidt og uroligt. Aabningerne maa gennem hele Trappen have samme Størrelse ' og Form og ligge saa dybt som muligt, saa de altid kan være helt neddykkede. De skal let kun, ne tilstoppes af Kviste o. l., og det uden at det straks opdages. (Udskæringerne kan naturligvis spærres paa samme Maade, men her ses det let.) I Basiner med Udskæringer samles der paa den anden Side let Slam, der hvirvles op og gør V andet uklart, saa Fisken ikke kan se. Pryce,Tannat siger, at de neddykkede Gennemgange er mindre anvendelige ved industrielle Smaaanlæg, som Møl, ler o. 1., med lave Dæmninger og min, dre Opstell}ninger. Da nemlig en Vand, standssænkning her paa selv faa Tom, mer ofte har Betydning, kan man vanskeligt tillade, at en dybtliggende

nedsænket Indløbsaabning fortsat su, ger V and fra det lille Reservoir. Dette er vist ogsaa Grunden til, at man ved et Par engelske Anlæg atter har for, ladt Systemet. - De neddykkede Gen, nemganges Omraade er de høje Dæm, ninger med de store opstemmede Reser, voirer, hvor ovennævnte Hensyn spiller en mindre Rolle. Man skulde jo rent a priori ogsaa antage, at de neddykkede Gennemgange var bedre egnet til at neddæmpe og regulere Vandets Accele, ration og Strømhastigheden i høje Trap, per end Udskæringerne, hvis man da ikke vil gøre Trappen meget lang og til, svarende kostbarere. Selv med en Strøm, hastighed af 6 Fod (der af mange anses for Maximum), kan man (efter Pryce Tannat) ved Anvendelse af neddykkede Aabninger nøjes med 10 Fod lange Bas, siner. Mon ikke ofte en Kombination af begge Anordninger kunde have sine Fordele? F. Eks. angiver Dr. Frischholtz, at man (efter Cail) kan anvende Syste, met til Regulering af Indløbet i en Trappe af pool and traverse Anordning med Udskæringer. Foran det egentlige Indløb anbringes i Tilløbskanalen ca. 3 Hjælpetværvægge af opad tiltagende Højde, saa den sidste bliver lidt højere end højeste Vandstand ovenfor Dæm, ningen. Alle Tværvæggene har neddyk, kede Aabninger af sa.m me Størrelse og i samme Højde (alle anbragt ved Bun, den). Man opnaar derved en automa, tisk Regulering uden Hjælp af Stigbor~ de o. 1. Jeg skal til Slut omtale et Par Ek, sempler paa høje Trapper med neddyk, kede Gennemgange. I den af Pryce,Tannat-i sin Bog omtalte 72 Fod høje Trappe , over Tongland Dæmningen i Dee,Floden (Skotland) virker Systemet tilfredsstillende· skønt Stigningen fra Trin til Trin er 2 Fod. Der er i r,Trappens Forløb indskudt 4 store Hvilebassiner, og de, vist store,

SPORTS• FISKEREN

Forandringer i Vandstanden reguleres ved en Serie automatiskj;virkende Sluser, indbygget i selv( Dæmningen. De mægtige Trappeanlæg ved Bonneville Dæmningen over! Columbia River i Washington, Amerika, bruger ligeledes Systemet med de dykkede::,Gennemgange. (Vandet strømmer dog her tillige over Tværvæggene i hele deres Længde. Laksen passerer imidlertid praktisk set kun gennem de neddykkede Aabninger.) Bassinerne er 40 Fod brede, 16 Fod lange (fra Skillevæg til Skillevæg). Skillevæggene er 6 Fod :;,høje ogj_Stigningen fra Bassin til Bassin 1 Fod. _) _hver Skillevæg er der, afvekslende _til højre=og venstre, 2 tæt stillede dykkede Gennemgange, hver paa 2 C Fod. Der findes 3 saadanne Fisketrapper og desuden 3 Par Fiskeelevatorer. Højden er 66 Fod (mere end det dobbelte af Tangetrappens Højde). Der er_ en overordentlig rigelig Vandforsyning. Indgangen til Fiskepasset skal pr. Sec. passeres af 2000-3000 Cubikfod Vand. Der findes ved hver Fisketrappe 2-3 Tællestationer i Gang. (Fisken passerer over et hvidt Underlag). Da Fisken - næsten udelukkende gaar op om Dagen, tælles der kun ved Dagslys. I de første 6 Maaneder taltes der 1074661 opgaaende Fisk ,:af __forskellige Arter. (Heraf var 362716 Laks af forskellige Varieteter og 106453 _- steelhead Ørred), og dog bliver der nedenfor, mellem Dæmningen og Havet (ca. 140 miles) aarligt fangede 24-40 Millioner Pund Fisk. Alene af Laks.~(der kun udgør 1 / 3 af det samlede Antal Fisk) · passerer der altsaa paa 8 Dage lige saa mange gennem~JTælleapparaterne, som der i alle vore Vande (ferske og salte) fanges i et helt Aar. EllerI der passerer_ lige __ saa mange gennem Tællestationen i Løbet af et halvt Aar, som der hos~·os _fanges gennem lange 22 Aar.~Naar ~det saaledes er muligt at bringe saa. _uhyre Mængder Fisk op over _en Dæmning paa 66 Fod og

1941

give dem Adgang til Ynglepladserne, maa det vel ogsaa være muligt at b efordre 2-300 Laks under deres Bryllupsrejser i Gudenaa, Storaa og Skjernaa.

Chr. Lottrup Andersen.

Fra Redaktørens Lænestol Vi er blevet gjort opmærksomme paa, at den under Mærket .H. H.-n" i Januarnumret aftrykte Artikel om Blinkfiskeri for den første Halvdels Vedkommende er en nøjagtig Afskrift af Side SO i Paul W ellendorfs Bog: Alt · om Geddefiskeri. Idet Redaktionen beklager Plagiatet, skal vi henstille til velvillige Indsendere at angive Kilden, naar de citerer andre Forfatteres Værker.

Magister Otterstrøm 60 A.ar. Lederen af Ferskvandsbiologisk Station, den i alle danske Ferskvandsfiskerikredse kendte og skattede Magister C. V. O tterstrøm, fyldte d. 23. Januar 60 Aar. • Sportsfiskeren" har ofte den Glæde at modtage Bidrag fra Magisterens Haand, og med vor Lykønsknin!! føi ger Haabet om endnu mange Gange at se ham som Gæst i vore Spalter. Red.

Aarhus Lystfiskerforening. Fisketur til Tange, Søndag d. 16. Februar. Start fra Hovedbanegaarden KL 8,05. Bestyrelsen .

A.arsus Lystfiskerforening Formand : Vulkn. Jens Christensen. Vestergade 75 Kasserer: Peder Rasmussen. Knudrisgade 461 Sekretær: Henry Andersen. Silkeborgvej 152 St.

SPORTS,FISKEREN

1941

Af A. G. Drachmann. (Fortsat.)

Desværre er Døgn, fluernes Farver hver, ken særlig konstante eller karakteristiske indenfor Arterne; systematisk kendes de paa Vingernes Ribbenet, som kun en øvet Iagttager kan faa noget ud af, og paa Analve·d, hængene hos Hannen, som heller ikke er lette at se eller hitte Rede i. For Fiskeren er der tre ubedragelige Ken, detegn, som han maa rette sig efter: Størrelsen, Vingernes Antal, og Haletraa, denes Antal. I det følgende giver jeg det latinske Navn, de engelske Navne paa Efterligningerne, og et Forslag til et dansk Navn, taget enten fra det la, tinske eller det engelske. 1. Tre Haletraade og fire Vinger: Eph-

emera, Ephemerella, Leptophlebia. Ephemera Danica. Ephemera vulgata. · Meget stor. Hunnen er paa Størrelse med en Sommerfugl af Mellemstørrelse; Hannen, som er noget mindre, er bety, delig større end de fleste Døgnfluer. Klæklingen er grøn: Green Drake, Grøn Klækling; Danseren er hos E. Da, nica hvid paa Bagkroppen med brune Tegninger, hos E. vulgata brun med hvi, de Tegninger. Begge har klare Vinger med enkelte brune Pletter: Grey Drake eller May-fly; af den sidste findes man, ge Varianter i Kunstfluer. Stor hvid Danser. Spent gnat om den udlevede Danser, naar den falder paa Vandet.

Ephemerella ignita. Han og Hun omtrent ens. Klækling: Blaagraa Vinger, olivengrøn Krop. Bluewinged olive dun. Bla agraa Klækling.

Danser: Vinger gennemsigti, ge, med ravgule Ribber; Krop rødbrun. Sherry spinner. Ildrød Danser.

Leptophlebia submarginata. Leptophlebia M eyeri. Klækling: Sodfarvede Vinger. Turkey brown. Sod brun Klækling. Danser: Sherry spinner. Ildrød Danser. Leptophlebia marginata. Klækling: Sodfarvede Vinger. Turkey brown. Sodbrun Klækling. Danser: Red spinner. Rød Danser. 2. Tre Haletraade, to Vinger: Caenis. For lille; efterlignes ikke. 3. To Haletraade, fire store Vinger: Si, phlurus, Heptagenia, Ecdyurus.

Siphlurus lacustris. Siphlurus æstivalis. Næsten lige saa stor som Ephemera Danica. Klækling: brungraa Vinger. Ef, terligning ukendt. Danser: ligner Ephe, mera Danica, efterlignes med May -fly. Stor, hvid Danser.

H eptagenia sulphurea. Almindelig Størrelse. Den eneste gule Døgnflue. Klækling: Little yellow may dun. Svovlgul Klækling. Danser: Yellow upright. Svovlgul Danser.

Ecdyurus volitans. Klækling; Efterligning ukendt. Danser: Vinger klare, med begbrune Ribber; Kroppen lysebrun med mørkere Spids. Great red spinner. Stor rød Danser. 4. To Haletraade, store Forvinger, gan, ske smaa Bagvinger: Baetis. Centroptilum. Disse kendes fra hinanden paa, at de næsten usynlige Bagvinger hos Centroptilum er spidse,

SPORTS,FISKEREN

hos Baetis ægformede. I de følgende Arter er der Forskel paa Han og Hun. (Naa, det er der vel altid; jeg mener, at der er saa megen Forskel i Farverne, at det giver sig Udslag i Efterligningerne.)

Centroptilum luteolum. Centroptilum pennulatum. Baetis binoculatus. Baetis scambus. Klækling: Bleggraa Vinger, gulgraa Krop. Pale watery dun. Bleggraa Klækling. Danser, Han: halvt gennemsigtig Bagkrop, orangerød Spids. Pale watery spinner. Bleggraa Danser. Danser, Hun: Ensfarvet rød Bagkrop. Red spinner. Rød Danser.

Baetis vernus. Baetis Rhodani. Baetis tenax. Klækling: Vinger: mørke, brunligt grønne; Krop: ubestemmelig Olivenfarve. Olive dun. Brungrøn Klækling. Danser, Han: Krop graagrøn, med dybt brun Bagspids. Olive spinner. Brungrøn Danser. Danser, Hun: Red spinner. Rød Danser.

Baetis pumilus. Baetis niger. Klækling: Vinger mørkt blaaliggraa, Krop grønliggraa (Han) eller purpurgraa (Hun). Iron blue dun. Staalblaa Klækling. Danser, Han: Krop gennemsigtig hvid, med dybt rødbrun Spids. Jenny spinner eller Iron blue spinner. Staalblaa Danser. Danser, Hun: Red spinner. Rød Danser. 5. To Haletraade, kun to Vinger:

Cloeon dipterum. Klækling: Iron blue dun. Staalblaa Danser. Danser, Han: Jenny spinner eller Iron blue spinner. Staalblaa Danser. Danser, Hun: Red spinner. Rød Danser.

1941

Saameget, som jeg her har skrevet, anser den engelske Tørfluefisker det for absolut nødvendigt at kende til Fluerne. De engelske Fluefiskere har nu den Fordel, at Døgnfluerne er kendt i vide Kredse, saa at man, før man tager til et bestemt Fiskested, let i Forvejen kan faa at vide, hvilke Fluer der er almindelige der, og hvornaar de sværmer. Ikke saadan hos os! De danske Døgnfluer er beskrevet af Esben Petersen, i Danmarks Fauna 8: Guldsmede, Døgnfluer, Slørvinger. 1910. Gaar man Bogen igennem, vil man finde, at der ofte mangler Oplysninger om de enkelte Arters Flyvetid, og at Meddelelserne om Fund er lidet udtømmende, som det maa være, ·n aar kun ganske enkelte Personer giver sig af med Studiet af Døgnfluer. Men hvis bare een Sportsfisker ved hver Aa vilde interessere sig for Døgnfluerne og samle dem, kunde vi i Løbet af nogle faa Aar faa vor Viden om Ørredfluerne ved de danske Aaer stærkt forøget. Til Bestemmelse af Arten er det nødvendigt at have Handansere. Fanger man en Klækling, skal man helst gemme den i en større Æske en Dagstid, saa skifter den Hud. De almindelige Fangstflasker med Vat i er uegnede til Døgnfluer, da man aldrig faar deres Haletraade og Ben hele ud af Vattet igen. Selv bruger jeg et tomt, 4 cm bredt Præparatglas; i Undersiden af Proppen har jeg udboret et Hul og sat en Tot Vat fast med en Knappenaal. Naar jeg har faaet Døgnfluen fra Nettet over i Glasset, hælder jeg et Par Draaber Æther paa Vattet og sætter Proppen i; snart efter er Døgnfluen død og kan hældes over i et Samleglas, saa at Ætherglasset altid er tomt til næste Fangst. De aflivede Døgnfluer kan ikke opbevares paa Naale i en Insektkasse, men maa i 70 °/0 Sprit. Desværre kan den nuværende Kogesprit ikke anvendes, da den bliver

1941

SPORTS•FISKEREN

uklar, hvis den fortyndes. Ren Sprit er dyr; maaske kan man bruge 35° / 0 Propylalkohol, som er noget billigere. Oplysninger om Tid og Sted for Fangsten skrives med Blyant paa en Seddel, som lægges inden i Glasset; saa kommer Fluen og Sedlen ikke bort fra hinanden. Universitetets Zoologiske Museum, Krystalgade, København K. er villigt til at modtage Døgnfluerne og yde sin Hjælp til Bestemmelsen; • Sportsfiskeren" vil gerne trykke Meddelelser om Fund, hvis de er .behørigt verificerede. Men nu den arme Tørfluefisker, som ikke ønsker at bryde sit Hoved med alle disse Detailler, hvad skal han gøre? Han sl{al bruge sine Øjne og sin Fornuft. Naar de store, hvide Døgnfluer danser over Aaen, skal han fiske med en May-fly; hvis han kun ser den store, grønne Klækling, skal han tage en Green Drake eller - maaske - en Alexandra. Hvis han kun ser mindre Døgnfluer, kan han tage en Greenwell' s glory, som er en Slags Genera1nævner for mange mindre Døgnfluer, og hvis der ingen Døgnfluer er, men fuldt af Vaarfluer, kan han tage den Sedge fly, som han synes kommer dem nærmest i Farven. Hvis han blot vænner sig til aldrig at sætte en Kunstflue paa sin Gutsnøre uden først at have set paa Vandet noget, der lignede den, vil han have gode Chancer for at komme efter det med Tiden. Men allerhelst skal han lære at binde Kunstfluer, efter de Døgnfluer, han ser paa Vandet! (Fortsættes.) Sportsfiskeren. 16. Aargang. Startet af Dansk Sportsfiskerforening. Fra lste Januar 1939 Organ for Danmarks Sportsfiskerforbund. Udgaar den lste i hver Maaned i 2100 Expl. Meddelelser og Artikler bedes inden d. 15. i hver Maaned tilsendt Redaktø~en, Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense, Telefon Odense 3176. Bladexpedition: Forbundskasserer C. HøghPetersen, Skive, til hvem alle Henvendelser angaaende Annoncer og Expedition bedes rettet.

En Fisketur med "Davoser Jazz" (men uden Fisk)

og Aarets sidste Fisketur i 5 Graders Kulde

•

Vinhandleren, som nogle Gange har været Gæst i mit Fiskevand, og som altid har faaet Fisk, vilde have mig ned at prøve Lykken hos ham i Sydsjælland - sammen med Kaptajnen og .Debutanten", der har faaet dette Navn, fordi han, der før 1939 ikke anede, hvordan en Fisk saa ud i V andet, endsige kendte Forskel paa Spind og Blinkning (heldigvis havde han heller ikke læst om .Blinkfiskeri" i "SPORTSFISKERENS"s Januar-Numer!) og saaledes ikke var paavirket i nogen Retning, startede sit Liv som Fisker ved i Løbet af et Par Timer efter at have faaet en Spindestang i sin Haand at bringe til Gaffen, ført af Vinhandleren med stærk og sikker Haand: en Gedde paa 13 Pund og en paa 21 Pund: Kæben af den 21-Punds pryder nu hans Privatkontor og minder ham om nogle store Øjeblikke og - nogle forslaaede Knoer! Naa, vi tre (Kaptajnen var ikke med; han maatte først passe vigtigt Arbejde - en Klapjagt!) drog af sted fra København en mørk Aften i Begyndelsen af November - de to af os velforsynede med Brød og Smør; det øvrige, altsaa fast og flydende Næring, sørgede Vinhandleren for med megen Kyndighed; hans Bagage fyldte, sammen med vore Stænger, Tæpper, Buddies og Tasker, det meste af en mørklagt Kupe, men mærkeligt nok blev der dog Plads til endnu en fire-fem venlige og forstaaende Medpassagerer af begge Køn, som slet ikke syntes særlig glade, da vi efter

SPORTS,FISKEREN

1940

et Par Timers Samvær forlod dem ved Lykken, med det Resultat, at "Debutanen lille Landstation, men de var maaske ten" fik to Gedder paa to Pund, medens saa trykkede, at de ikke var i Stand til Vinhandleren og jeg ikke saa andre Fisk at give deres Følelser Udtryk lige med end vore Agnfisk! det samme! Men nu kom vi til det, der faar mig Vi kom - ved en Bils Hjælp - frem til at at huske Turen: .Davoser Jazz"en, til den Fjerdedel af et .Polakhus", som som Kaptajnen lærte os efter Middagen! hører med til Fiskeriet. Der var dejlig Til "Jazz"en h ører de sædvanlige 2 G anvarmt og "koseligt", men udenfor øste ge 52 Kort samt et Antal J ettons eller det Spande ned. Vi delte de to Sove- Tændstikker, som man lader gælde, h vad værelser saadan, at jeg (som den længste) der passer, og saa er .Jazz"en iøvrigt en fik det største, som jeg dog næste Nat Blanding af Nolo-Whist, Sorteper og skulde dele med Kaptajnen. Vinhand- Kabaler i Serier - som Regel med det leren og "Debutanten" sov og snorkede Resultat, at alle Jettons ender paa en sammen, men først havde Vinhandleren Haand! - Jeg ved ikke, om jeg snorker meget, eller om det var fordi jeg havde - med Bistand af en Daglejerkone tryllet en fortræffelig Middag med til- vundet fem Kroner fra Kaptajnen, at han hørende Vine fra Husets Beredskabslager morede sig med . at vække mig flere paa Bordet! - Saa en lang Sludder om Gange i Nattens Løb med den Besked, Hændelser Verden over. Vinhandleren at jeg snorkede! og jeg har prøvet mange Vande, og Den næste Dag var der Sol og Frost, .Debutanten" er kendt (dog ikke som ·og vi krøb som Lus ud i Baadene og Fisker!) i mange Lande, saa Klokken blev prøvede vor Lykke med levende Madding, mange, før vi tørnede ind - for at vaagne Vobbler, Blink og død Agnfisk paa Krogsæt . . . . . intet at gøre! Fiskene vilde den næste Morgen til øsende Regn! En lille Spadseretur bragte os ned til ikke spise noget - i al Fald ikke noget Fiskevandet - en Sø paa 100 Tdr. Land af vor "Mad". En Trøst var det, at Fiskehvor Fiskeren havde alt klar til os. ren bragte os nogle store Karper, ind,,Debutanten" gik i en Baad, og Vin- pakket i Græs, kort før vi tog afsted ! handleren og jeg fiskede sammen. Spin- De kom i Rygsækkene, senere i Badeding med Wobbler, med Blink og med karrene (der generer · de jo ikke for Kødfisk, alt blev prøvet, men . .. . . . ikke Tiden!) og senere paa Bordene - med et Bid! Intet som helst mærkede vi til, en ædel Drue til! - ,, Debutanten" og at der overhovedet fandtes Fisk i Søen, hans Kone var med til at spise min som dog regnes for en af Sydsjællands Karpe, og saa spillede vi igen "Davoser bedste! - Det eneste vi fik, var . ... . . . Jazz" : denne Gang vandt han! vaade Trøjer, som kom til Tørre, da vi Kl. 12 gik op til Huset for at spise. Naa, den næste Tur var midt i DeDer fandt vi Kaptajnen sovende paa en cember. Det havde været varmt og lyst Seng! Vi vækkede ham, da Maden var Vejr i nogle Dage, og paa Grund af klar, og en Sild satte lidt Liv i · ham, ,, Debutanten "s Forfald blev Dagen: Fresaa at han var i Stand til at forklare, dag den 13. i Stedet for Lørdag den 14. at hans Klapjagt med Middag havde December. Turen gik til mit Fiskevand varet til Kl. 3 Morgen, og han var taget med i Nordsjælland, og Selskabet bestod af Toget Kl. 8, saa han trængte til Søvn Vinhandleren, ,, Debutanten", mig selv og fik derfor Lov til at sove videre efter og saa "Bornholmeren", saaledes kaldet, Frokosten. - Imedens prøvede vi igen fordi han er fra Bornholm, hvad man

1941

SPORTS•FISKEREN

kan høre - baade naar han taler og naar han sover! Forøvrigt ved han mere om Gedder, end de fleste andre, og han meddeler gerne sin Viden til andre. Spørg ham om noget med Fiskeri, og han tier ikke den første Time l Det gør han forøvrigt heller ikke, naar man ikke spørger! Han har altid noget at sige, men man keder sig ikke sammen med ham, og. . . . . saa kan han fiske l Jeg kender ham gennem mange Aar og øn, sker ingen bedre Kammerat paa en Fi, sketur og haaber, at hans bornholmske Maal endnu i mange Aar maa klinge over danske Søer og Aaer l Kl. 7 Morgen telefonerede vi med hin, anden; det frøs 3 Grader, men vi vovede det f . Kl. 9 1/ 2 var vi ved mit Fiskevand; der frøs det 5 Grader. Skovløberen havde faaet Besked om at lægge Baadene ind til Land; det havde han ikke gjort, og nu laa de fast i Isen et Stykke ude l Heldigvis havde Vinhandleren lange Gummistøvler paa, saa ham sendte vi i V andet efter Baadene. Han bad for sit Liv, men da vi lovede ham en ekstra Perikum,Snaps til Frokost, lod han sig overtale l Han fik: fat i Baadene, kolde Fødder, men han døde ikke l Vi havde Karudser med fra København; de var noget forfrosne i Spanden, men kunde dog bruges, og vi blev enige om at Vinhandleren, som har den daarlige Smag, at han elsker at fiske med død Dyp - gorge hook, ikke Snap Dyp og Bornholmeren, der vilde prøve leven, de Agn, skulde i samme Baad, medens jeg skulde have "Debutanten", der skulde spinde, i min Baad; jeg prøvede ogsaa levende Agn. Ude paa Søen drev der mindre Is, flager rundt; det blæste let fra Sydvest og var .dejligt Solskin, men hundekoldt, men alle havde vi Hænderne godt ind, smurte i .Lanolin" (det har vi lært af Bornholmeren!). - Det var først Gang, jeg prøvede at fiske i Frostvejr, og det

kneb for "Debutanten" at kaste saa hur, tigt, at hans Line ikke frøs fast i Rin, gene eller paa Hjulet. Engang imellem gav han op; saa kastede jeg, efter først at have tøet Grejerne ved at smelte Isen med mine Hænder og desuden at aande paa Ringene - og som Regel med et Hug som Resultat, medens "Debutanten" intet fik. En Gang huggede en Gedde fejl to Gange, men den tredie Gang endte den i Baaden, og da vi mødte til Frokost havde jeg et Par pæne Fisk i Baaden __:_ begge paa W obbler. Min levende Madding havde intet givet, og i den anden Baad havde de kun haft et Hug paa Dyp. Ved Frokosten hævdede Bornholme, ren, at det var en Fejltagelse, at Ged, derne havde bidt paa min Wobblerl Efter hans Erfaring skulde de i Frost, vejr kun bide paa levende Agn, men selv han kan vel tage Fejl. .... ligesom Gedderne! · Maaske er der noget om, hvad Spence skriver: .. Pikes are late risers" - i al Fald, hvad de store angaar, og da vi har en gal Tidsregning her i Landet (Gedderne har næppe stillet deres Uhre frem!) saa passede Kl. 1 1/ 2 , da vi tog fat igen. lige til Geddernes Frokosttid - med det Resultat, at en "ældre Dame" saa ven, ligt til Bornholmerens halvdøde Karudse og tog den til sig i et Smask og lod Floddet sige Svup l - Den fik sit Til, slag og lod til at være fredsommelig, men da Vinhandleren vilde gaffe den, huggede han galt og ramte dens Hale l Det gav Liv i Sagerne l l 30 Meter Line røg af Hjulet - og saa stod Damen fast! Hun blev overtalt til at komme nærmere til Baaden, men saa kørte hun rundt om den et Par Gange, og da hun blev frede, ligere og skulde bringes nærmere, var Linen frosset fast i Topringen og ikke til at rokke! Ned i Vandet med Stang, spidsen - og saa en Tur til, hen til Baaden og til Gaffen - skrævende Ben

/•

SPORTS, FISKE R:E:N

i den isglatte Baad, og - Bornholmeren havde en ualmindelig smuk Gedde paa godt 12 1 / 2 Pund at notere - 1940-Aarets største Fisk i mit Vand, hvor jeg i 1939 havde mange mellem 12 og 18 Pund og nogle Stykker over 20 Pund! Vi huggede os Vej gennem Isen ind til Land (der lagde sig stadig ny Is langs Kysten), trak Baadene paa Land, klarede Grejer, og saa vinkede vi Farvel til den kære Sø, der næste Dag var helt dækket af Is! Henved 30 Pund Gedder, en dejlig Vinterdag, ingen Forkølelser, men - et Minde, som vi maa leve paa, til Vandene atter aabnes. Forøvrigt spiste jeg den store Gedde kogt; den var ovenud delikat - Jigesaa velsmagende som en Kallehav-Gedde l Og saa faar Bornholmeren en Broncemedaille for den! Han har kun nogle Dusin i Sølv og Bronce i Forvejen, den Stakkel!! Spindrift.

~.an(lstcapp.actec.

1941

Den 26. Marts, 1 Laks. . . . . . . . . . . . . . . . . -

............... ..

4. April 1 Laks . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 5. Maj, 5 Gedder, mindre 9. Juni. 1 Gedde . . . . . . . . . . . . . . . . 9 16. Juni, 1 Gedde . .. . . . .. .. . .. . .. 6 7. Juli, 1 Brasen . . . . . . . . . . . . . . . . 4 7. Juli. 8 Gedder. mindre 14. Juli, 1 Gedde............. . ... 8 20. Juli, 1 Gedde. . . . . . . . . . . . . . . . . 5 28. Juli, 1 Gedde... .. .. ... ... .. .. 8 11. August, 1 Gedde . . . . . .... . .. .. 151/2 -

...... .. ......

P d.

24. August, 1 Gedde ... ...... . .... 10 13. Oktober, 1 Gedde . . . . . . . . . . . . 2 13. Oktober, 1 Brasen . . . . . . . . . . . . 4 17. Oktober. 1 Laks . . . . . . . . . . . . . . 41/2 16. November, 1 Gedde, . . . . . . . . . . 41 /2 16. November, 2 Gedder, tilsammen 3 Alt fanget paa Spinner, begge Brasenerne taget i Rygfinnen. Laksene med Devon Spinner. Gedderne med Andersen Spinner. De 2 Gedder paa 7 og 151/2 Pd. dog med levende Agn (1 Skalle). Der er udelukkende brugt Kastestang (hjemmelavet til 3 Kr.) De er a)le fanget i Grenaa Aa og Kanaler. Hilsen

Oscar Larsen, Form. f. Sportsfiskeriforeningen f. Grenaa og Omegn.

Grenaa, den 23. Decbr. 1940. NB •. Det skal dog lige bemærkes, at vi den 8. Septbr. afholdt fælles Fisketur indenfor Foreningen, hvor alle Deltagere fik Fangst fra 3-9 Pd., undtagen Formanden, der ikke engang havde et eneste Hug den Dag. En Rapport fra Grosserer X. Paa 3 Ture i November til en sjællandsk Sø : 34 Gedder - 128 Pd. (1 Stk. 151/4 • Spinner).

Et Medlems Fangstrapport Havørred 41/2 kg. Fanget paa Havnemolen i Sæby, ved Solnedgang den 2. Juli, Desuden 1 paa ca. 1 kg samme Aften. Der var sikkert mange Havørreder inde ved Molen den Aften. De slog paa et stort Blink, ca. 3 Tommer. Paw. Da jeg med Interesse læser Sportsfiskeren og selv er ivrig Sportsfisker indenfor vort lokale Omraade, og stadig har lagt Mærke til de Fangstresultater der har været meddelt i Sportsfiskeren, har jeg tænkt at jeg vilde give mit Besyv med, saafremt De kunde tænke Dem at give Plads i Bladet for følgende Fangster, jeg har gjort i Aaret 1940 iflg. min Fiskedagbog : Den 10. Marts, 1 Laks............. .. .. 31/2 Pd. 17. Marts, 1 Laks. . . . . . . . . . . . . . . . 4

fra en sjællandsk Sø i Slutningen af November o~ Begyndelsen af December 1940: 2'1./ 11 9 Stk. (1 udsat) 2 a 7 Pd" 1 a 6 Pd., 1 a 4 Pd., 4 a 3 Pd. 23/ 11 20 Stk. (3 udsat) 1 a 8 Pd., 3 a 6 Pd., 3 a 5 Pd., 2 a 4 Pd. og 8 a 31/2 Pd. 24/ 11 5 Stk. 5 a 3 Pd. Mange Bid. Regn og Storm. 5/ 12 9 Stk. (2 udsat) 1 a 7 Pd" 1 a 6 Pd., 1 a 4 Pd. og 4 a 3 Pd. Sydøst Storm. Sne. 10; 12 7 Stk. 1 a 7 Pd., 1 a 6 Pd., 1 a 4 Pd., 4 a 3 Pd. 16 Bid. 11/ 12 10 Stk. (5 udsat) 1 a 151/ 4 Pd" 1 a 9 Pd., 1 a 6 Pd., 1 a 7 Pd., 1 a 3 Pd. talene Spind). Desværre var Hunnerne allerede fulde af Rogn. Ialt 60 Fisk med samlet Vægt 2251/4 Pd. Daglig Fisketid 10-3 (med 1 Times Frokost hos en Husmand i Land. Ogsaa for at faa Varme i Kroppen).

1941

SPORTS•FISKEREN

Foreningsmeddelelser

Foreningen Sportsfiskeren, Aarhus. Onsdag den 5. Februar fortsætter Præmieskydningen samme Tid og Sted.

Dalum Lystfiskerforening afholder ordinær Generalforsamling Tirsdag den 11. Februar, 1941 KL 20 i Restaurant • Carlslund" med føl~ende Dagsorden: 1) Valg af Dirigent. 2) Formanden aflægger Beretning. 3) Kassereren forelægger Regnskabet. 4) Bestyrelsesvalg (Hallin, Broeng og H. Hansen afgaar efter Tur.) 5) Lovændringer. 6) Leje af Fiskevand. 7) Eventuelt. Medlemmerne anmodes om snarest og inden Generalforsamlingen at meddele Lærer Broeng Antal og V ægt af Fisk fanget i Foreningens Fiskevand i 1940. Grindsted Sportsfiskerforening, der biev startet i September Maaned, afholdt d. 16/12 en Filmsaften paa • Grand Hotel" i Grindsted. Foreningens Formand, Fotograf Frank Nielsen, fremviste de 3 kendte Film: Karup Filmen, Lystfiskeriforeningens Film og Norges Filmen optaget af Prokurist V. Haugaard, København. En Del af Filmene og App. var stillet til gratis Raadighed af Danmarks Sportsfiskerforaund. Tilslutningen var god, idet der var mødt ca. 40 Sportsfiskere, der fulgte de gode Films med Interesse, og var glade for det Initiativ, Foreningen her havde vist. Ind imellem Filmene holdt Foreningens Næstformand, Ingeniør Bang, Grindsted, et fortræffeligt Foredrag med Demonstrationer, idet han meget klart og belærende gennemgik, hvorledes Sportsfiskeri bør udøves under de forskellige Forhold. Der blev kraftigt applauderet fra Forsamlingen. Formanden sluttede den udm ærkede Aften med at opfordre Sportsfiskere, cl.er endnu ikke var tilsluttet nogen Forening, til at melde sig ind i den nystartede Forening, saa den kunde komme til at arbejde efter sit Formaal. Vi haaber snart at se Grindstedforeningen .som Medlem af vort Forbund. Danmarks Sportsfiskerforbunds Islands fi~m udlejes til 5 Kr, plus Forsendelsesomkostninger. Henvendelse til Dr. med. Chr. Lottrup Andersen. , Skive Lystfiskeriforening. Klubaften afholdes Torsdag den 6, Februar KL 8 Aften. i Haandværkerforeningen lPortværelset).

Der bliver Gennemgang af Ferskvandsfiskeriloven og Regulativet for Karup Aa. Derefter en Film om Laksefiskeri i Norge. Festen for Foreningens Damer er fastsat til Lørdag den 1. Marts. Lystfiskeriforeningens 2 Films: »Lystfiskeriforeningen til Lands og til Vands« og »Medlemmer af Lystfiskeriforeningen paa Laksefiskeri i Norge« kan faas til Leje ved Henvendelse til Prokurist Vald. P. Haugaard, Grøndalsvej 39, Kbhv. F. Den første har en Spilletid af ca. 1 Time, den anden ca. 20 Min. Begge Films er 16 mm. Lejeafgifterne er nedsatte til henholdsvis Kr. 10,og Kr. 5,-. I Lejen er inkluderet Assurance, men ikke Forsendelsesomkostninger.

Fiskestangfabrikken

,,HERFORTH" Vestergade - 96 Odense henleder Opmærksomheden paa, at det nu er Tiden at foretage Eftersyn af Fiskestængerne, saaledes at

Reparationer

af disse kan blive foretaget inden Sæsonen begynder Jeg har et meget stort Lager af alle Reservedele, og jeg er i Stand til at kunne foretage alle Reparationer betryggende og omhyggeligt Brochure og Prisliste over Fiskestænger sendes paa Forlangende

,,HERFORTH" Vestergade 96 - Odense

Sportsfiskere, færdigbyg selv! Katalog samt Beskrivelse af Færdigbygning tilsendes paa Forlangende. 6 Fod 3" Kastestænger til Kastevægt af 8-12 gr 6 Fods - 14-18 gr 5 Fods - 25-35 gr føres paa Lager, ligeledes Flue- og Spinnestænger. Stænger udføres efter Maal.

Stangbygger G. Andersen, Gimles Alel 4 - København S. Telefon Amager 9332.

SP.ORTS,FISKEREN

1941

HVOR MØDES VORE SPORTSFISKERE? AALBORG

SILKEBORG

Hotel Kong Frederik

Hotel Dania Telefon 6 - 686 - 687

Telefon 6730 - 6731

VEJLE=

HOLSTEBRO

Hotel Schaumburg

Grand Hotel Telefon 1227 - 1228 - 1229 ·

Telefon 41 og 42

Sportsfiskere !

VIBORG

Hotel Phønix

Nu er Sæsonen inde! Vi har Udvalget i alt, hvad man kan ønske sig for at faa Bid. Se vort Lager og Udstillingsvinduet og tal med Ekspedienterne i Forretningen om, hvad De har Anv. for

Telefon 257 -

VIBORG

Borger & H aandværkerforeningen

Christian Christensen

Telefon 85

Vejle - Vestergade 15, Telf. 2095

Fluestang og Hjul ønskes ,,Sportsiiskere". mangler De Olietøj, Sweater, svære Sokker eller en helt rigtig Stang, saa lad os tale om det i:

1 a 2 Stk. 12 Fods split-cane Stænger 12-14 oz, samt 4" Fluehjul ønskes. Fabrikat samt Pris opgives til Billet mrkt. 9793 Bladets Ekspedition.

,,English House" Østeraa 2 - Aalborg. (Olietøj og Stænger repareres.

Elimar Schmidt

Aalborg

Limfjord Sardineri, Aalborg Konservesfabrik Grundlagt 1899

Lilleaaen, Hadsten. Adgang til Ørredfiskeri fra 1. August til 15. Oktbr., 1. Marts til 15. Maj den øvrige Tid af Aaret fredet. - Kort kan faas paa Afholdshotellet, Centralhotellet og Hadsten Kro.

Hadsten ·Lystfiskeriforening.

,,LimljorJ"

Hummer - Luksus Rejer Krabber - Sardiner - Tunfisk Makrelfil~ etc.

Fabrikation og Reparation af Fiskestænger SPECIELT GREEN HEART

»LYSTFISKERE«

Fiskestangfabrikken V oldsgaard, Odense. Tlf. 2431

Hold Ferie eller Weekend paa:

HOTEL BRANDE Brande - Telf. 3 7 km glimrende Fiskeri i Skjern Aa Dagkort å 2 Kr. faas paa Hotellet . Ærbø,digst :_Sofus Madsen.

Fiskehjul Fineste Kastehjul - Eget Fabrikat Smuk - Solid - Billig

Carl Andersen. >Mosebo<, Bjerringbro