Sportsfiskeren 02 1943 by Danmarks Sportsfiskerforbund

Medlemsblad ior »Danmarks Sportsiiskeriorbund« 18. Aarg.

1943

1. Februar

DANMARKS

Præmieret Udkast til Mærkat.

Den nu færdigtrgkte Mærkat

Einar Nielsen, Rungsted (K. S. K.). Er præmieret med et af Harritzs smukke og udmærkede Loch Nees Hjul.

efter. Samarbejde mellem Redaktøren, Formanden og en københavnsk Kunstner. Blev foretrukket, da den formodes at virke mere agitatorisk end det for sin smukke Udførelse præmierede Udkast.

SPORTS.FISKEREN

Stallingerne i Gudenaa Af Overdyrlæge Andersen, Skanderborg

!-.111

::11 , \.:!

l.•1· •'

Som bekendt er Stallingen en Istids, relict, der her i Landet kun lever, eller rettere, tidligere kun levede i nogle af V estjyllands Aaer. Stallingen er mellem Sportsfiskere saa velkendt, at jeg her ikke skal komme ind paa dens Beskri, velse. Fangsten af Stallinger er den mor, somste Fiskesport, jeg kender. Den kan fanges paa Spioner og Dyp, men først med Fluefiskeriet kommer den fine Sport frem. Der skal fine Grejer til; smaa bitte Fluer, meget tynd Gut og en tynd, stærkt fjedrende, smidig Stang. Med en stiv St,a~g slaar man let ;Fluen af eller ryk, ker Stallingens Mund i Stykker. Stallih, gen er umaaQelig hurtig i sit S1ag; m~n ser den ofte komme farende som en ~, ket og slaa en fiks Kulbøtte oppe i Luften. Deri gaar ofte i' Stimer, og har man flej e Fluer paa, tager, man ofte to paa e~n G~ng, ja, 2 af mine Venner har præste, at: tage 3 paa, een Gang, , . '. Det er en udbredt' Anskuelse, at Stal, litiger og Ørreder ik1'e kan ·t rives s~mme'n, mert det er galt. Jeg fisker ofte i en fdr, holdsvis lille, 'meget fiskerig Aa, hvor der er mange StaJlinge.r, Bækørreder og Regri, bueørreder, .o g i ~denn.e Aa har jeg paa · to Fluer fanget alle de Combinationer af de tre Slags Fisk, der findes. For mange Aar siden skrev jeg her i • Sportsfiskeren" en Artikel, hvori jeg slog til Lyd for at forsøge Stallingen udsat i andre Aaer, da den er en saa morsom Sportsfisk. Jeg tror nok Forsøget den, gang blev foretaget i Uggerby Aa, men hvorvidt det er kronet med H eld, ved jeg ikke. I 1934 stiftedes SkandP,rborg Sportsfiskerforening med Fiskevand i Gudenaa mellem Aastedbro og Brædsten, bro. Som Formand for Foreningen arbej, ~'

111

i,1

lllri1 1i ;r1~

i•

·' Il ,'

ill., i· II ,1, 1

1943

dede jeg her for at faa udsat Stallinger. Jeg talte dengang med Magister Otter, strøm om det, og Magisteren tilraadede Forsøget. I 1936 uds.atte vi 16 Stk. Stal, linger og i 1937 ·ca. 30 Stk., som· vi selv hentede i en Transportspand hos Nissen Jøcker i Fasterholt. Vi holdt Liv i dem undervejs ved Hjælp af en Cyklepumpe og et langt Kobberrør med Huller i. Stal, lingerne, der var paa 3-500 gr. pr. Stk., var sprællevende, da vi kom til Guden, aa og blev udsat flere Steder. De har været totaltfredede til Sommeren 1942. Jeg vidste godt, at de ikke var uddøde ; der blev af og til fanget Stallinger paa de ret st9re Ørredfluer, vi mest bruger, og jeg ha,vde ogsaa af og til haft meget smaa Stallinger paa, men at der var saa mange, som der . nu viser sig at være ha,vde jeg ikke drømt om. Et af vo, r~ . Medlemmer har en Dag fanget 34 Stk. (de allerfleste var selvfølgelig sat ud igen,) og et andet Medlem stod en Dag paa et Sted og fangede 7 Stk. De har ~~ bredt sig 10 a 15 km til hver Side af vort Fiskevand, helt op til Tørring og gennem V estbirksø langt nedenfor Elek, tt'icitetsværket. Og store er de. Jeg har s~ndt Skæl af Stallinger paa 7-800 gr. 1.nd til Hr. Knud Larsen/ biolog. Stat., som særlig studerer Stailinger, og Hr. .,.Barsen udtaler, at de er født i Gudenaa og vokset eminent hurtigt. Navnlig nu, da det kniber baade med Kvantum og Befordring af Ørredyngel, er vi glade for vore Stallinger. At de vil brede sig gen, nem hele Gudenaa, anser jeg for givet. I Sverige og Finland skal Stallingerne kunne veje op til 3 a 4 kg. Om det er de mange Søer deroppe, der gør det, ved jeg ikke ; men det skal blive interessant at se, om vore Stallinger, paa Grundlag af de store Søer ved Gudenaa, kan blive større, end de hidtil har været her hjem, me. I hvert Fald synes jeg, at Forsøget i Gudenaa opfordrer til Gentagelse i andre danske Aaer.

1943

SPORTS,FISKEREN

Fra Orm over Spinner til Flue Af Kaptajn C. F. Reck.

I sin Bog "Ørret- og Laksefiske i Norge" omtaler Direktør Reidar Brekke de forskellige Udviklingsstadier af en Sportsfiskers Liv og begynder med Ormestadiet. Han fortæller om sig selv: - "10 Aar gammel, beskæftiget med ovennævnte Krog og Orm, og med alle paa det Alderstrin forhaandenværende Sanser koncentrerede om en flydende Korkprop, mødte jeg min Skæbne i en dansk Cirkusdirektørs Skikkelse. "Du skal skam lære at fiske ordentlig", sagde han. Det var Cirkusdirektør Prosobsky, som havde lovet min Fader at lære hans Sønner at kaste Flue som Tak og Gengældelse for, at han fik Lov at fiske Havørred paa min Faders Laksevall i Nidelven. Han svang Fiskestangen med samme Færdighed som Cirkussvøben, og var til Trods for sit farlige Udseende en taalmodig Lærer. Selv om mine Tanker nok mange Gange søgte tilbage til Ormekrogen, fik han dog overbevist mig om, at Fluefiske var den eneste anstændige Form for Fiskeri - en Overbevisning, der har holdt sig til denne Stund•. Direktør Brekkes Ord falder med V ægt idet han er Foregangsmand i Arbejdet paa at lære sine Landsmænd at bruge moderne Fiskeredskaber rigtigt og hensynsfuldt. Direktøren mener ikke, at • Ormestadiet", som han kalder det, kan undværes i en Sportsfiskers Udviklingsstadier, men han blev altsaa færdig dernied i 10 Aars Alderen og er aabenbart glad derfor. Hvordan er det her i Landet? Jeg tænker ikke paa Geddefiskeri, men paa Ørredfiskeri i vore jydske Aaer. Trænger

ikke mange til Paamindelsen: .Du skal skam lære at fiske ordentlig". · Gaar man langs Aaen møder man de "brave" Ynglinge, desværre næsten alle rigelig over 10 Aars Alderen, og udstyrede med en 14 Fods tyk og bombesikker Stang, solid Snøre og Forfang og en Klump indfiltrede Orme paasat diverse Krog-e, som det gælder om at faa Ørreden til at sluge, des sikrere er man paa Udbyttet. Men for en Sportsfisker er det ikke Udbyttet i Form af saa og saa mange Fisk, der er det afgørende, men først og fremmest Maaden, hvorpaa Fisken er fanget. Ørreden er en ædel Fisk, der selv har Sportsaand, og kæmper mod Fiskeren til sidste Basketag. Giv den derfor fair play ved kun at fiske den paa sportsmæssig Maade med Flue og kun, hvis Aarstid eller Vejr og Vind ikke muliggør Anvendelse af Flue, saa med Spioner. Ikke uden Grund kaldes vor Sport •the gentle art". Man maa i Virkeligheden beklage de Herrer Ormefiskere, fordi de narrer sig selv for alle de Glæder, Brugen af den lette elegante Fluestang indebærer. Den kræver ganske vist Kendskab til Kasteteknik, Insekter og de forskellige Maader at fiske paa med Flue, men har man lært Kunsten, saa er Glæden saa meget større. Nu har vi, hvor det drejer sig om Ørredfiskeri, som bekendt desværre for mange Fiskere og for faa Ørreder her i Landet, og de Agn, der er lettest at bruge, bliver derfor de farligste for Bestanden, altsaa taget i Rækkefølge: Orm, Spioner, Vaadflue og Tørflue . At faa Ormefiskeren til at opgive sin Orm, fordi den er farlig for Bestanden, er vanskeligt, han er jo Lystfisker og faar derfor sin Lyst tilfredsstillet ved Fangsten. Bestyrelsen og Kammeraterne i hans Forening maa derfor gøre ham tll en Sportsfisker, der kun er tilfreds, hvis Fangsten er et Resultat af egen

20 !,

SPORTS• F I S K E'R EN

1943

1. ~

Dygtighed, samtidig med at den anvendte Fiskemetode muliggør Udsættelse af Un, dermaalsfisk i levedygtig Stand. Dette Af Black Palmer vil praktisk talt altid kunne gøres ved Fluefiskeri, hvor Fisken ikke sluger Ag, nen, men kroges i Kæben, og i de fleste Det var tidlig Morgen, og der var vid Tilfælde ogsaa med Spinner. underlig smukt. Jeg kom gaaende langs At det begynder at lysne med Hensyn Aaen, hvor Ørrederne sprang i Kaadhed til Forstaaelsen af Ormefiskeriets Skade- og Livsglæde. I min højre Haand havde lighed for Ørredbestanden i vore jydske jeg min Fiskestang, i den venstre min Aaer fik jeg i Sommeren 1941 et glæde, Pibe, og ved mit Bælte hang en Daase ligt Bevis paa . da jeg løste et Dagkort med lækre, vridende Orm. Just som jeg til Fiskeri i Thorsted Tim Aa. Paa Kor, kom gaaende frem bag et Bælte af Gran, tet var trykt: .Fiskeri med Orm er for, træer, saa jeg en imponerende Bygning budt". Det var Lodsejere ved Aaen, som tone frem . Jeg standsede som lamslaaet. ønskede at bevare de mange Undermaals, - .,Hvad er dog dette", sagde jeg til mig fisk i Aaen mod at blive "smidt ud igen• selv. Jeg gik langsomt derhen, og gik ind efter at have haft en Ormekrog i Maven. gennem en stor Port. Incie fra det indre For at oparbejde og værne en Ørred, lød høje Raab, nu og da afbrudt af en bestand maa vi have Orden og Admini, hjerteskærende Hulken og et .Jeg skal stration ved vore Aaer, men lad os be- aldrig, aldrig gøre det mere" . - Jeg gik gynde med os selv ved at bringe Orden hen mod en g·ammel Mand med et langt i Lystfiskernes Rækker ved at gøre dem hvidt Skæg og prikkede ham paa Skul, til Sportsfiskere. Saa kan vi senere i deren. Han vendte sig om mod mig. Flok og Følge og organiserede under "Hvad vil du, Ungersvend•, sagde han • Danmarks Sportsfiskerforbund• hen- til mig .• Hvad er alt dette", svarede jeg vende os til Lodsejere langs Aaerne og . og slog ud med Haanden. Han mønstrede faa Garnene væk og Krybfiskeriet af- mig langsomt, og jeg saa at hans Blik skaffet. standsede ved Daasen ved mit Bælte. Rejs Sagen indenfor hver Forening, .. Det er en Afvænningsanstalt for Orm, for det has~er. Indkald erfarne Sports- fiskere, følg mig, og jeg . skal vise dig, fiskere og Zoologer til at holde Foredrag hvordan vi arbejder her. Du er endnu om moderne og hensynsfulde Fiskeme- ung, ser jeg, du kan maaske lære af det toder, Yngeludsætning og Pleje af Fiske- du vil se her". Jeg fulgte efter ham fra vand. Opret Kursus i Kasteteknik, hvis Værelse til Værelse, og overalt saa jeg dette ikke tidligere har været gjort inde mest sindrigt konstruerede Apperater. denfor Foreningen og lad Foreningens I en mægtig Hal var der en stor Dam Udgifter til Yngeludsætning og Opsyn fuld af fede og lækre Ørreder, og langs være de største Poster paa Budgettet, Siderne stod nogle Mænd og medede. saa vil den Nedtrykthed, der nu hviler Den gamle forklarede: .Disse Mænd, du over dansk Fiskesport, blive afløst af her ser, har hver faaet udleveret 25 Orm, en sund Optimisme. som de bliver tvunget til at bruge alleTil Lykke med Arnejdet. sammen, og for hver Ørred de haler op, C. F. Reck. faar de en Spand iskoldt Vand i Hove, det fra de Rør, du ser er anbragt over hver enkelt. Naar de er færdig her. kommer de til Slut herind•. Og han førte Støt vore Annoncører.

FRELST!

,ill

SPORTS,FISKEREN

1943

mig til det sidste Værelse, og viste mig en lang, blankslidt Slisk, der syntes at føre ned i et langt borte liggende Rum. ,,Ned ad denne Slisk bliver de saa skubbet allesammen og havner i et mørkt Kælderrum, fuldt af store, ækle Orm. Og efter den Omgang giver de næsten alle op, og lover mig Bod og Bedring". Jeg veg gysende tilbage, rædselslagen over alt det jeg havde set. Men pludselig greb den gamle Mand mig og skubbede mig ned ad Slisken. Jeg skreg af Rædsel. dybere og dybere faldt jeg - et Brag - en Stønnen - - - . Da jeg vaagnede, laa jeg paa Gulvet. Mine Øjne søgte flakkende rundt og standsede ved Ormedaasen under min Seng. Jeg tog den stille og listede ned ad Trappen og ud i Haven, hvor jeg tømte den i mit Rosenbed. Og den gryende Dag fandt mig ved Aaen, ihærdigt svingende min Fluestang.

Laks og andre Guldfisk. Vi læste forleden i Social-Demokraten for 8. og 9. Januar en Kronik under ovenstaaende Titel af Civilingeniør Allan Back, som beretter Randerslaksens sørgelige Skæbne og paapeger, at en lignende Skæbne truer Laks og Havørred i vore andre Aaer som Følge af disses Industrialisering. Forfatteren paakalder Statens Indgriben og bruger iøvrigt de samme Argumenter, som vi Sportsfiskere har anvendt de sidste 20 Aar. Kun paa et Punkt er vi ikke ganske enig med Forfatteren, som af demokratiske Hensyn ønsker Lystfiskeriforeningen København bortvist fra sine Fiskevande i de store bynære Søer, som - under Statstilsyn - burde overlades til den store Almenhed. Vi synes, at en Forening, som i et Par Menneskealdre har plejet et Fiskevand, bør have

Lov at bevare dette og ikke vises ad Hedehusene til. Ellers kan vi kun glæde os over ethvert Forsøg paa at vække Offentlighedens Interesse for vort misrøgtede Ferskvandsfiskeri, som i den nuværende Situation kunde have ydet 'et væsentligt Tillæg til Folkeernær.l.ngen. Den 10. Januar faar Ingeniør Back ,,Tilslutning af mag. scient. Poul Hammer (Ferskvandsfiskeribladets Redaktør), som oplyser, at Aalen efterhaanden ogsaa er kommet i Farezonen som Følge af Vandløbenes Forurening. Dr. Blegvad er imod Statsindgreb, men ønsker bedre Oplysning og en bedre Ferskvandsfiskerilov, og Turistchef Mogens Lichtenberg tegner et gyldent Billede af, hvad Laks- og Ørredfiskeriet har betydet i Norge og hvad velplejede Fiskevande kunde komme til at betyde i Danmark. Endelig skriver Provisor Blumenhagen den 11. Januar om Fisketegn. • Sportsfiskeren" har ikke Plads til at gengive disse udmærkede Indlæg - det vilde ogsaa blive en Gentagelse af, hvad vi har skrevet saa mange Gange, men vi kan kun glæde os over, at vor Sag bringes frem for den store Offentlighed gennem Dagspressen.

Bi b 1i o t h e k et De Tidsskrifter, som Redaktionen , er i Besiddelse af, er nu til Indbinding hos Bogbinderen og kan snart udlaanes til Medlemmerne. Danske Sportsfiskere be; des efterse deres Hylder, og hvis mari: har en Fiskeribog at undvære, bedes man betænke Sportsfiskerbibliotheket, som foreløbig vil blive installeret hos Herr

Kontrolsorter Benthien - Larsen, Clausensvej 31, Fruens Bøge, Odense, til hvem alle Henvendelser angaaende Bibli~ otheket fremtidig bedes rettede. Udlaanet er gratis for Forbundets Medlemmer mod Betaling af Porto .

· ....

-- ....,.,_..,

·-

.....

;

.. -. . .

· - · -,

·-~ SPORT S,FI SKER EN

:il ijt

\i Fi !

iJl I,

1! )

Ex Libris Sv. Jacobsen Dette at anbringe et Bogejermærke i sine Bøger er saa gammelt, at det gaar tilbage til den fjerneste Middelalder. Her i Danmark er det ældste Ex Libris fra 1523, det var en Del Aar senere end det kom i Brug i Sverige, hvor det før, ste Ex Libris, der ken, des, er fra 1478. Fra i Begyndelsen at bestaa af de rige Herre, mænds Vaaben er det efterhaanden gaaet over til at give et Symbol paa Ejermandens Virke eller en af hans Passi, oner. Foruden dette, at det betegner hans person, lige Ejendom og gør Bøgerne mere værdi, fulde for ham, fortæl, ler det Laaneren og Laaner, hvem der er Ejer til denne Bog. De fleste begynder med at kalligrafere de, res Navn i Bøgerne, men efterhaanden som de faar flere og flere, bliver dette for omstæn, digt og nøjes saa med at skrive deres Navne, træk i Bogen. Dette er ofte ganske ulæseligt og skamskænder i man, ge Tilfælde Bogen. Der er i de sidste 25 Aar fremstillet mange nye Ex Libris. Nogle fine, smaa Kunstværker, andre smagløse og in, tetsigende.

194:5

Ved Valg af Motivet har Fantasien ofte faaet ""'"\.;,~,.,\,,,.., _.. ..,"6o ... .,.U:,,.t frit Spillerum, men for ø,or,.. '""' ,.... de fleste gælder det, at de har en vis Tilknyt, ning til Bogejeren. En Læge har saaledes ofte Æskulapstaven med Slangen og Købman, den Merkurstaven som en Del af Motivet. Ser man et Ex Libris med et Gevær eller Jagthorn, er man ikke i Tvivl om, at Bogejeren har Jagten som sin Passion. Det, der interesserer dett~ Blads Læsere, er Ex Libris hvor Motivet tilkendegiver, at Ejeren er Sportsfisker, men da Begrebet Sportsfisker er af ret ny Dato, er det ikke mange der er, fremstillet med dette som Motiv. Fisk som Motiv frem, kommer nok ret tid, ligt, men da kun ind, gaaet som mindre Detailler i Ejerens V aabenmærke. Af de 7 vedføjede Bogejermærker er Fig. 1- 6 svenske (C. A. Salmonson. Fiskesport 1838, Nr. 4) og Fig. 7 mit eget. Den, der ønsker at anskaffe sig et Bog, ejermærke, bør sørge for at faa et med personligt præget Motiv, som enten for, tæller om hans Gerning eller hans Pas, sioner, samt hans Navn og ikke blot hans Monogram. Som Regel bliver Bogejermærket trykt paa cremefarvet Papir med matglittet Overflade. Størrelsen bør være fra ca. 30 X SO mm til ca. 50 X 80 mm. De fleste bliver tegnet af Kunstnere, men der er ikke noget til Hindring for, at man selv kan lave sit eget Ex Libris . . M.IKl,h:!Jlt<(· ......t ~...d- .,'I:

. . ~ . < d . - 1 - ' f l ' (..,.... hMll-11<Medt ~ ,.,,.,,,1 pot.; 1,•, i.

•

194J

SPORTS,FISKEREN

og lade fremstille i almindeligt Bogtryk. Det bliver smukkere dersom det frem, stilles i Kobber, eller Staaltryk, men ogsaa dyrere.

Retssagen Ribe ctr. Varming -Obbekj ær Tillad mig ganske kort at besvare Landsretssagfører K. I. Jensens Indlæg med et Par positive Oplysninger: Det er under Vidneforklaringerne af saavel Ribe Sportsfiskerforenings Besty, relse som af de Lodsejere, hvis Fiskeri Foreningen lejede, oplyst, at Navnene paa Varming, Obbekjær Konsortiets Med, lemmer blev nævnte for at gøre Lods, ejerne forstaaeligt, at disse Personer ikke mistede Ret til at fiske i det paagældende Fiskevand . En af Lods.ejerne udtaler sig endog saa stærkt, at han siger: .Hvad med Konsortiet", hvortil der svaredes, at det ikke eksisterede mere, det var gaaet ind. Derefter indvilligede han i at leje Fiskeretten ud til Ribe Sportsfisker, forening, hvad han ikke vilde have gjort, dersom der ikke var sagt, at Konsortiet var gaaet ind. Der er derfor ikke noget mærkeligt i, at Varmtng, Obbekjær Kon, sortiet udtaler, at deres Navn er benyt, tet af Foreningen for at faa Kontrakt med Lodsejerne, og navnlig ikke fordi Lodsejerne h ar forklaret i Retten, at de ikke vilde have lejet deres Fiskeri ud til Ribe Sportsfiskerforening, hvis de havde faaet oplyst, at det gamle Konsortium blev skubbet ud. Ribe Sporsfiskerforenings Henvisning til deres Loves § 5, hvori staar: ,.Intet Medlem af Sportsfiskerforeningen maa til egen Fordel lej e Fiskevand, h vori For, eningen kund e skønnes at have Interesse" kan ikke tjene som Undskyldning, idet der under S agen er oplyst, at nogle af

Medlemmerne af Varming,Obbekjær Kon, sortiet ved Indmeldelse i Foreningen udtrykkelig gjorde opmærksom paa, at de selv havde Fiskeri og vilde bevare dette, hvorhos Formanden for Ribe Sportsfi, skerforening, Portør Rasmussen, i Retten har maattet erkende, at da Henvendelsen til Lodsejerne skete, vidste han, at ikke alle Medlemmerne af Varming,Obbekjær Kon, sortiet, nemlig kun 6 at 15 var Medlemmer af Ribe Sportsfiskerforening. Ikke desto mindre har Portør Rasmussen efter den personlige Henvendelse tilskrevet den af Lodsejerne, der stod for Udlejningen, at alle Konsortiets Medlemmer var Medlem, mer af Ribe Sportsfiskerforening. Svaret fra Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark er tendentiøst. Foreningen har straks svaret Landsretssagfører Jeri, sen, som spurgte for Ribe Sportsfisker, forening , derimod har det ikke været mig muligt at faa besvaret Spørgsmaalet: Er det en uskreven Lov mellem Sportsfiskere, at man ikke trænger sig ind i et Kon, sorties eller en enkelt Sportsfiskers Leje, maal og derved fortrænger ham, med, mindre Vedkommende i Forvejen har meddelt, at han ikke agter at forny sit Lejemaal, skønt jeg har indsendt Spørgs, maalet den 9. Juli 1942. Overlærer Ram, sing, der er Formand for Ferskvands, fiskeriforeningen, undskylder sig med, at der er 11 Medlemmer i Bestyrelsen, men med lidt god Vilje, kunde Svaret dog nok være kommet frem; et halvt Aar er dog et Tidsrum. Det ser for en Udenforstaaende ejendommeligt ud, at saa stor en Forening som Ferskvandsfiskeri, foreningen for Danmark ikke straks kan besvare et saa simpelt Spørgsmaal, som forhaabentlig Hovedparten af Danmarks Sportsfiskere ikke er i Tvivl om skal besvares bekræftende. Med Tak for Optagelse Deres ærbødige Hjerrild.

SPORTS-FISKEREN

1943

Vi kan lidt bedre end Landsretssagfører Hjerrild forstaa, at Bestyrelsen for Ferskvandsfiskeriforeningen har tøvet med at tage Standpunkt i den beklagelige Kontrovers mellem to Lystfiskerforeninger, som er tilsluttede denne Forening. Ferskvandsfiskeriforeningen bestaar nemlig mest af Lodsejere, Erhvervsfiskere og Fiskeavlere. Bestyrelsen er og maa være merkantilt indstillet og har formentlig indset sin manglende Kompetence til at optræde som Sagkyndig i et sportsligt Anliggende. Denne kloge Tilbageholdenhed kunde Bestyrelsen have bibeholdt, men da man af "Sportsfiskerens" Decembernummer har kunnet læse, hvor vi staar, har man i Følge Ferskvandsfiskeribladets Nytaarsnummer valgt at stille sig paa det modsatte Standpunkt: Varming-Obbekjær Konsortiet burde .med Glæde" have overladt Ribeforeningen det Fiskevand, man i 10 Aar har haft i Leje og Pleje. .Betal din Skat med Glæde" siger vor Finansminister Buhl. Ferskvandsfiskeribladet har iøvrigt oplyst om Sagens Forhistorie i nedenstaaende Artikkel.

havde i Forvejen. Det var klogest at gaa ~tille med Dørene. Saa skete der det, at en kendt Ribe Fisker, der havde deltaget i disse Sammenkomster, i Stilhed, uden at de andre Fiskere anede noget derom, lejede Fiskeretten i Størstedelen af den Aa, hvor Yngelen var udsat, og sikrede sig Retten ved 10aarige Kontrakter. Derefter blev Selskabet dannet, det bestod af ganske enkelte Ripensere og en Del udenbys Medlemmer. Disse enkelte havde derved Fiskeriet omtrent for sig selv, idet de udenbys, der var rare at have med, naar Lejen skulde betalet, kun sjældent kom paa Fiskeri. Dette vakte naturligvis voldsom Harme blandt Byens Fiskere, der pludselig blev afskaaret fra det nærmeste og bedste Fiskevand, som de ved deres Pengebidrag havde været med til at forbedre. Der henstod paa det Tidspunkt lidt Penge paa Kontoen, disse Penge benyttede det nystartede Selskab vist nok til Mærkning af Fisk, skønt Kontoen blev krævet afviklet og Pengene betalt tilbage. Selv Lodsejerne var · ikke helt glade ved Ordningen, og derfor lød det stadig mellem Fiskerne, vent bare til den 10-aarige Periode er udløbet, saa skal vi prøve at faa Uretten gjort god igen. Det var derfor ret naturligt, at den nystiftede .Ribe Sportsfiskerforening• nu, da den 10-aarige Periode udløb, søger at skaffe sine Medlemmer Adgang til det Fiskevand, de har været afskaaret fra.

Ribesagen.

' ~"

Fra et af vore Medlemmer har vi modtaget nedenstaaende Indlæg til Belysning af hele Sagens Forhistorie:

Det er vel kun en Ubehændighed af Redaktøren, at dette Indlæg ser ud, som om det var underskrevet med de Forbogstaver, som i Reglen staar under Artikler af Ferskvandsfiskeriforeningens Formand, Hr. Viceskoleinspektør C. Ramsing. Muligvis er det kun den sidste Bemærkning, som skyldes C. R. Han mener altsaa, at Kommentarer fra hans Side er overflødige. Vi kan dog stadig ikke se, at den af Ribeforeningen anvendte Fremgangsmaade er i Overensstemmelse med god Sportsfiskerskik. Om V-0 Folkene har brugt for stærke Udtryk i deres Rundskrivelse, eller om Ribe Lystfiskere har været for længe om at danne en rigtig Forening, vedkommer ikke det, der interesserer os Sportsfiskere: Der er en uskrevet Lov blandt danske Sportsfiskere. Axel Holm.

'[· 'l i .j!!i ••11

1, :

,i ~

,,W i\l!.

•Ji

:i\

Da jeg i 1921 kom til Ribe, var Fiskeriet i det store og hele frit tilgængeligt i Omegnens Aaer, det var blot at spørge Lodsejerne om Tilladelse, ja, selv uden en saadan Tilladelse kunde man fi5ke. Efterhaanden som der blev flere Fiskere og færre Fisk, opstod Spørgsmaalet om Udsætning af Yngel. Byens Fiskere samledes saa en Gang om Aaret for at foretage en Indsamling til Yngel. Indsamlingen foregik paa den Maade, at hver af de tilstedeværende frivilligt gav et Bidrag, som Regel 10 Kr. til Formaalet. Pengene blev indsat paa en Bankkonto og senere anvendt til Yngeludsætning. Ved disse Sammenkomster var det naturligt, at Spørgsmaalet om Betimeligheden af at danne en Forening opstod. Tanken blev hver Gang mejet ned. Det blev hævdet. at hvis der blev dannet en Forening. maatte det næste Skridt blive at leje Fiskevand, og hvorfor give Penge for noget, vi

Yderligere Kommentar til Sagen er efter ovenstaaende vist unødvendig. C. R.

1943

SPORTS,Fl!:.K!<'.REN

De Sagsøgte iriiandtes Og fik tillagt Sagsomkostninger

•

I en Injuriesag, som Ribe Sportsfisker, forening har anlagt mod et Par lnter, essenter af Varming,Obbekjær Fiskeri, selskab, har Retten i Ribe forleden fri, kendt de Sagsøgte og tillagt dem 160 Kr. i Sagsomkostninger. I Præmisserne er der bl. a. henvist til, at det indenfor Jagt, og Fiskerikredse anses for ukorrekt uden Forhandlinger med de tidligere Lejere at trænge sig ind i disses Jagt, og Fiskerirettigheder, og det anses som bevist, at Sportsfisker, foreningen har handlet imod denne Tra, dition indenfor Jæger, og Fiskerkredse. Kommentarer overflødige, som C. R. skriver. A. H.

Landbruget ctr. Fiskeinteresser

•

I Stads, og Havneingeniørens Nytaars, nummer er Amtsvandinspektør E. Niel, sen fra Holbæk nu ogsaa draget i Leding mod Fiskeridirektoratet repræsenteret af Mag. Otterstrøm. Amtsvandinspektøren haaber paa en mere praktisk Udformning af Ferskvandsfiskeriloven, hvad Otter, strøm forøvrigt giver ham Ret i, men uddyber iøvrigt den af Amtsvejinspektør Grimstrup tidligere her i "Sportsfiske, ren· omtalte Trusel mod vore Fiske, vande, idet han skriver: •Vandløbenes Hovedopgave er at af~ lede Nedbøren paa den for Planteavlen mest gunstige Maade". • De sanitære Interesser for Grundejerne

ved Recipienten kommer i Landdistrikter som Regel i anden Række". "lflg. Fiskerilovens § 13 skal endvidere eventuelle Fiskeinteresser (mod Erstat, ning) vige for Landbrugets Interesse i en god Vandafledning, og da der i dette Øjemed stræbes tilvejebragt en ringe og for Fiskerilivet ganske utilstrækkelig Vanddybde i Vandløbene største Delen _,, af Aaret, følger nødvendigvis heraf, at Fiskeriet selv i ganske rene Vandløb ikke kan faa nogen større Betydning, og at Fiskeriinteresserne i saadanne Vandløbs Forurening derfor maa være meget smaa". Pladsen tillader os desværre ikke at gengive Amtsvandinspektørens lange An, greb og Magisterens udførlige Svar det vilde kræve mere Plads end vi raader over i et enkelt Nummer, men paa egen Haand vil vi gerne bemærke: I Aarhundreder saa det danske Land, brug sin Fjende Nr. 1 i Skoven og dens Vildt. Træerne optog en Plads, hvor der . kunde ligge Kornmarker, Vildtet gjorde Skade paa Sæden og - for Rovvildtets Vedkommende - paa Husdyrene. Der, for skulde Skoven væk, og med Bistand af fjendtlige Hærstyrker som faldt ind i Landet og forhuggede vore Skove, lyk, kedes det virkelig at forvandle op til 1h af Landet til ørkenagtige Lyngstræknin, ger, mens det sig stadig bredende Ager, land led under Manglen af det Læ, som Skovene yder. Endelig - for ca. 70 Aar siden - indsaa man, at denne Land, brugspolitik var en eneste stor Fejlta, gelse, og paa Initiativ af Dalgas og hans Medarbejdere er det lykkedes atter og med store Omkostninger at fremelske en Skovbestand, som dog under de nu, værende Afspærringsforhold har vist sig utilstrækkelig til at skaffe os Træ nok til Brændsel. Vi har faktisk for Tiden ikke nok indenlandsk Brændsel til at sørge for, at Befolkningen ikke fryser endsige til at holde Generatorbilerne i Gang.

r 26

;[;'

·l

;l~t

:i.i

:r: f'. i

,:!

li: -~ i

I• I

S P'O R T S •FISKEREN

Hvad Vildtet angaar udgiver nu Jagt, foreningerne med Statsstøtte store Beløb hvert Aar til ved Udsætning at forøge Bestanden af madnyttigt Vildt. Vi beta, ler dyrt for Fortidens Fejlgreb. Nu synes det, at Landbruget - mær, kelig nok bistaaet af Hedeselskabet ser sin Fjende Nr. 1 i Vandet, saavel Vandløbene som Indvigene og de smaa stillestaaende Vande. Ingen Bonde med Selvrespekt kan se en Vandpyt eller Mose uden at beregne, hvor meget Korn der kunde avles paa det Areal. Aaer og Bække har kun Bondens Interesse som Afledningsrender, eventuelt stinkende Renheden kommer i anden Række. At nogen kunde ønske at bevare en Fiske, bestand eller en Bestand af Ænder og Vadere forstaar Landmanden slet ikke. Herregud, Fisk kan man jo købe hos Fiskehandleren! Og dette Standpunkt hævder man i Tider, hvor selv de for, hen billige Fisk Sild og Torsk næsten ikke er til at skaffe, i hvert Fald ikke for de mindre bemidlede. Hertil kommer, at disse evindelige Ud, tørringer og Afvandinger efterhaanden sænker Landets Grundvandstand. Brønde løber tørre, men pyt! Man har vel Vand, værk. Men jo dybere Vandstanden syn, ker, des dybere maa der bores efter Vand og des mere Brændsel skal der til at holde Vandværkerne i Gang og Brændsel mangler vi som før nævnt ogsaa. Vi forudser den Dag, da man med store Omkostninger ser sig nødsaget til at by~ge Vandreservoirer - i Ildsvaade, tilfælde savnes de jo allerede - samt prøve at genskabe vore Aaer og Bække med deres Bestand af Fisk og Vildæn, der. Sandelig, der er flere end os Fiske, interesserede, som burde lægge sig paa Hjærte, hvad der staar paa vore ny Mærkater: Værn Vore Vande.

Axel Holm.

1943

Farum Sø 15/11 -42

Det blæser haardt fra Vest og mørke Skyer trækker sammen. Det stænker lidt en Gang imellem, men bliver dog ikke til vedvarende Regn. Vi trækker Lod om, hvem der skal være i Baad sammen, og Resultatet bliver at B. og H., G og un, dertegnede kommer sammen. Vi begynder at spinne paa den vest, lige Side af Øen. Her har hele Somme, ren været til at fange en pæn Fisk, men da der er gaaet 3/4 Time og ingen af os har set eller mærket noget, sejler B. og H. over paa .Mosebanken" og forsøger med løse Liner. G. og jeg fort, sætter at spinne, hvor vi er, og afsøger Terrænet grundigt. Vi forsøger paa dybere Vand, Spinneren godt ned og langsom Indrulning, men stadig intet Resultat. De store Grødeklatter bliver kæmmet systematisk, den lille Skeblink og "Me, teoren • kommer lokkende og fristende glidende ind over alle mulige tænkelige .Steder", men stadig intet Hug. Det er altsaa ikke her Fisken skal fanges i Dag. Vi sejler over forbi "Svanholmen" og spinner til Rørkanten op mod Skoven, en 1 112 Punds Gedde paa "Meteoren" var alt. I en Indskæring i Rørene er der dejlig lunt, en rigtig Plads til at spise Froko, sten. Det er jo som sædvanlig, naar man er paa Søen, Tiden gaar alt for hurtigt. Da Frokosten er indtaget og Piberne stoppet, (med G.s ægte gamle Mixture) bliver Chancerne drøftet. B. og H. fort, sætter med de løse Liner og Spinner paa Banken under Skoven. G. og jeg sejler op i den vestlige Ende af Søen og affisker Banken imellem de 2 store Grantræer. Med Ankeret godt ude driver vi fra dybt Vand ind over Banken ime, dens vi spinner. Stadigvæk naar Stykket

1943

SPORTS,FISKEREN

er affisket sejler vi tilbage og et Stykke frem, saaledes at hele Banken affiskes i Zigzag. Jeg faar en 1 1/2 Punds Gedde paa .Meteoren". Er der virkelig ikke andet end disse Smaagedder, som hugger i Dag. Et Par Garige kommer der saadan en lille Fyr rendende efter "Meteoren", men G. bruger stædig sin Skeblink, han vil se Fisk paa den. Endelig faar jeg et pænt Hug, Dagens første ordentlige Gedde gaar i Ketcheren, 4 1/2 Pund, et Øjeblik staar G.s tynde Staalstang som en Flitsbue, og da Gedden ligger i Baaden og er vejet, 3 Pund, ser jeg tydeligt at han er tilfreds, Skeblinken har ogsaa i Dag gjort sin Pligt, adskillige Gedder fra 2 til 10 1/2 Pund, har i denne Sæson hugget denne lille Spinner. Det er nu paa Tide, vi sejler hjemad. B. og H. er ikke til at se nogen Steder, først da vi kommer ned ved Øen finder vi dem liggende i Læ for Regnen, som har skyllet ned den sidste Times Tid, deres Resultat er en lille Gedde og nogle faa Hug paa Skaller. Spinner er alligevel at foretrække, der har man Følelse med Fisken med det samme. Da vi cykler hjemad er alle enige om, at selvom Dagen ikke gav den store Fangst, har det alligevel været en af de Ture, man husker længe. Hj. R.

Jeg tænkte forleden paa min Barndom ved Dosseringen i København. Dengang gik der store Aborrer, Brasen og Gedder i Sortedams- Peblinge- og Set. Jørgensøerne. Er de der endnu? Hvem har Lov at fiske der? Var det ikke en Ide, om Kommunen sørgede for en Fiskebestand og udstedte Fiskekort til Søer og Anlæg inde i Byen, før man spekulerer paa at jage Lystfiskeriforeningen bort fra dens Fiskevande ved Holte og Frederiksdal? A.H.

Lindenborg Aa Vi læste forleden i Aalborg Stiftstidende om det endelige Projekt til Regulering af Lindenborg Aa, som ikke finder almindelig Glæde tværtimod. Saaledes skriver Dr. phil. Anker Nielsen:

Lindenborg Aas Regulering. Dette Projekt, som man troede skrinlagt, dukker ,nu atter op. Inden man skrider til dets eventuelle Udførelse, kan der være Anledning til at gøre følgende Bemærkninger: 1. Arbejdets Nytte. Denne synes ret problematisk. Fra Hedeselskabets Side fremhæves, at Arealerne omkring Aaen er ret lave og fugtige. Denne Paastand maa vist siges at være lidt agitationspræget; tvertimod synes det mig, at Engene maa kaldes temmelig, for ikke at sige meget, tørre. I deres nuværende Tilstand er de af en ikke ringe Værdi til Græsning og Høslet. En Sænkning af Aaens Vandstand og den deraf følgende Udtørring af Engene vil højst sandsynligt bevirke, at Græsset forsvinder, hvilket ogsaa er gjort gældende fra Lodsejerside; som Agerjord vil Engene næppe være af synderlig Værdi, da Jord bunden - i hvert Fald de fleste Steder - er af dnge Kvalitet. Man risikerer altsaa at faa daarlige Marker i Stedet for gode Enge, og et er· i hvert Fald sikkert: Markerne vil kræve Gødning, endda megen Gødning, medens Engene giver deres Afgrøde ganske gratis. Under de sidste Aars Foraarstøbrud har Aaen vist, at den i sin nuværende Form er i Stand til at befordre endda meget betydelige Vandmængder. Ulemperne ved Gudumholm kan simpelt hen afhjælpes ved Stemmeværkets Nedlæggelse.

- - _....... -

~ --- --..-·.

--=· - -

. --..

_.· - - - - ..,..-- _

. .... · -

• ·r·

(

:11::

:fl:[

.f.

,t 1:q

/ ,; j,,!

,. ~il

l:1

,i !

SPORTS,FISKEREN

2. Af Hedeselskabets Udtalelser fremgaar, at Arbejdet tænktes udført med Gravemaskine, altsaa under Anvendelse af Brændsel. Under den nuværende alvorlige Brændselssituation maa man spørge, om Anvendelse af Brændsel til et saadant Formaal er forsvarlig. 3. Ingeniør Venov mener ikke, at Reguleringen vil skade Fiskeriet; denne Bemærkning maa ganske staa for Ingeniørens egen Regning. At flere Aars Roderi med Gravemaskiner og deraf følgende Forplumring af Aaen ikke skulde jage Fiskene bort, er højst usandsynligt. 4. Et særligt og tungtvejende Argument kan anføres mod en Regulering af Strækningen fra Nybro til Buderup Bro, d. v. s. Partiet ved Rebild Bakker. Selv om Aadalen her endnu ikke direkte hører til Rebild Nationalpark. indgaar den dog som et naturligt Led i denne. Paa denne Strækning ligger bl. a. Lille Blaakilde. Allerede ved sin Størrelse er denne Kilde en international Seværdighed, og den hører til en Type af Kilder, der er ganske enestaaende i Danmark; dens Fauna med arktiske Insektarter - er af enestaaende naturvidenskabelig Værdi. Det maa befrygtes, at en Sænkning af Aaens Vandstand paa dette Sted vil medføre Kildens Udtørring og Ødelæggelse. I det hele taget maa man sige, at et Overgreb mod Lindenborg Aa paa Strækningen fra Nybro til Buderup Bro vil være en national Skandale.

Anker Nielsen, Dr. phil., Hillerød p. t. Aalborg.

Arbejdet antages at skulle vare et Par Aar og Vandstanden sænkes fra ca. 1 Meter til 1/2 Meter. Der er i Januar afholdt Agitationsmøder blandt Lodsejerne og de lokale Lystfiskere ser ikke optimistisk paa Situationen. Projektets Ophavsmænd, støttet af Hedeselskabets Ingeniør, har holdt en Del Møder med de interesserede Lods-

1943

ejere. Paa Møderne har der været en Del Opposition, men Projektet har dog hidtil fundet Støtte hos Flertallet, selv om dette ikke har været overvældende. Aalborg Stiftstidende har iøvrigt bragt flere Indlæg mod Planen, som menes ogsaa at ville skade Ræbild Nationalpark med lille Blaakilde.

FangstRapporter

Herr Redaktør Axel Holm, Odense. I Anledning af den lille Artikel i Sportsfiskerens Januarnummer om danske Rekordfisk i 1942, vil jeg blot bemærke en Bagatel. Den deri omtalte af mig fangne Bækørred vejer stadig som da den blev trukket op af Vandet: 2 kg 125 g og ikke 2,25 kg, selvom man siger, at Lystfiskernes Fisk vokser mere, efter at de er fanget! Denne Fisk lod jeg Hovedet og Halen udstoppe, og den er virkelig nydelig lavet, sat op paa en lys Egetræsplade, med Gutten · og Fluen sat op i Ring mellem Hoved og Hale, og under det hele en lille Sølvplade med Maal, V ægt, Sted og Dato. I Parentes bemærket blev der i 1942 i Tim Aa fanget en endnu større Bækørred, hvis Dato m. m. jeg dog ikke kender. Med venlig Hilsen,

A. Svendsen. Sophiendal pr. Skanderborg 7-1-1943.

Hr. Apotheker Axel Holm, Odense. Hvis "Sportsfiskeren• har Interesse i en Fangstrapport fra Venge Sø her, er følgende til Disposition:

•

1943

SPORTS•FISKEREN

13. Dec. stud. oecon. Niels Helleris, Aar, hus, 1 Gedde 9 Pd. Undertegnede 1 Gedde 3 Pd. Fanget paa Vobler (Geddeunge) En, Haands Kastestang fra Baad. 20 Dec. Ing. Sven Aage Schaumburg, Jensen, Hamburg, 1 Gedde 5 Pd. Under, tegnede 1 Gedde 13 Pd. Vobler fra Baad. 25. Dec. Niels Helleris, 1 Gedde 17 Pd. Meteorblink. Undertegnede 2 Gedder 9 Pd. og 8 Pd. Vobler fra Baad. (Se Billedet)

~------F_o_r_e_n_i_n_g_s_tn __e_d_d_e_1_e_1_se_r______

Københavns Sportsfisker Klub afholdt Medlemsmøde med Damer og Gæster den 12. Januar hos Ritz. Besøget var udmærket, Foredragshoideren ikke mindre, det var Dr. phil. Ingvald Lieberkind, der talte om .Hvad Skovsøen gemte•. Vi kender jo alle Dr. Lieberkind som Skribent og Foredragsholder, det var første Gang, vi havde den Glæde at høre Doktoren i K. S. K., og her, som altid, formaaede han at bibringe Tilhørerne Viden paa den fornøjeligste Maade. Det var hele Dyrelivet i Skovsøen, der blev fremdraget og forklaret, fra de eencellede Organismer og opefter til Insektlarverne; udmærkede Lysbilleder var der og, saa, der viste os de mange Dyrearter, som er af saa stor Betydning fot vore Fisk. Naar Sommeren kommer, vil Doktoren tage Klubbens Medlemmer med ud paa en Ekskursion til den lille Sø, og fortælle Livet der med selve Naturen som Illustrator - gid det snart var Sommer! 0. B.

Damhussøens Lystfiskerforening. Det meddeles at Fisketegnene for 1943 var udsolgt den 11/1. Hj. R.

26. Dec. Niels Helleris, 1 Gedde 11 Pd. Meteorblink fra Baad. 27. Dec. Niels Helleris, 1 Gedde 6 Pd. Meteorblink fra Baad. Der er i December Maaned kun fisket i Søen disse 5 Dage og altid i Tiden Kl. 13-16. Gennemsnitsvægten af de fangede 9 Gedder var saaledes 9 Pd. Vejret var alle Dagene graat, stille, eller med ganske svag Vind fra Vest eller Sydvest. Med Højagtelse

Johs. Jensen.

Dalum Lystfiskerforening holdt Møde den 8. Januar med Foredrag af Magister Otterstrøm. De andre odenseanske Foreninger var indbudte. Magisterens interessante Foredrag formede sig som en Udredning af de forskellige Slags Fiskevande i Danmark, deres kemiske og biologiske Forhold, som betingede Forekomsten af forskellige Fiskearter. Ved det efterfølgende Kaffebord kom Samtalen mest til at dreje sig om Aal. om hvis Bio, logi Magisteren gav mange, tildels nye Oplysninger. Nogle Forhandlinger om Odense Aa vil rime, ligvis føre til, at Foreningerne anmoder Fiskeri, direktoratet om at lade Aaen undersøge. Lihmskov Lystfiskerforening har indmeldt sig i Danmarks Sportsfiskerforbund. Formand Lærer Chr. Nielsen, Lihmskov. Aarhus SportsiiskerforeninQ, Medlemmerne erindres om, at der er Klubaften den 1 og 3 Onsdag i hver Maaned paa .Kroen i Krogen" .

SPORTS , FISKEREN

Sportsfiskerklubben 1939 Aarhus. Husk Stiftelsesfesten Søndag den 7. Februar Kl. 19 paa • Grand " - iflg. det tilsendte Program. Klubaften med Damer (Fastelavnsfest) afholdes paa • Grand" Fredag den 5. Marts. Ved sidste Klubaften, der desværre blev afbrudt af Luftalarm, holdt Malermester Holger Willemoes et kort, men lærerigt Foredrag om Fluefiskeri, og Herr Willemoes har lovet, saa snart Vejret tillader det, at give Demonstration af Fluefiskeri ude ved vort Fiskevand. Paa næste Klubaften vil Herr Kommunelærer K. Herbert Jacobsen læse op ... ! ! !

I.,,

l~:r

Il I

1111

Sportsfiskeren, Aarhus. Tirsdag den 9. Februar, Klubmøde i Haandværkerforeningen, af Hensyn til den nye Lukketid. begyndes der Kl. 19. Bestyrelsen.

Skive Lystfiskeriforening og Sdr. Resen Lystfiskerikonsortium afholder Foredragsaften for sine Medlemmer i Haandværkerforeningen Fredag den 5. Februar, Kl. 20. Som Foredragsholder korp.mer Overdyrlæge A. Andersen, Skanderborg, der vil tale om rationel Yngeludsætning og Sportsfiskeri i Gudenaaen. Vi opfordrer alle vore Medlemmer til at overvære dette interessante Foredrag. Efter Foredraget fremvises en Film. Gratis Adgang. Bestyrelsen.

' 'i

Aarhus Lystfiskerforening. Klubaften Fredag den

;11 p

5. Februar KL 20 i Haandværkerforeningen. Bestyrelsen.

Sportsfiskerforeningen for Odense og Omegn har sammen

med Dalumforeningen ansøgt Fiskeridirektoratet om at undersøge Odense Aa for at kunne give os Vejledning om Udsætning af Yngel og Sættefisk. Gevinstkeglespil i Forum Torsdag d. 4. Februar Kl. 19. Generalforsamling Onsdag d. 24. Februar Kl. 191 /2 paa Bristol. Dagsorden :

I. Il. III. IV.

Formanden afl~gger Beretning. Kassereren fremlægger Regnskab. Forslag om Forhøjelse af Kontingent Valg af to Bestyrelsesmedlemmer i Stedet for Snedkermester Voldsgaard og Apoteker Axel Holm.

1943

V. Valg af Revisorer. VI. Eventuelt . I Følge Lovene skal Forslag, som ønskes behandlede paa Generalforsamlingen, være indsendt til Bestyrelsen 14 Dage før denne, altsaa seriest 10. Februar.

Lihmskov Lystfiskerforening afholdt den 30. November sin første ordinære Generalforsam-

ling. ·- Formanden, Gdr. Søren Thomsen, bød V elkomm'e n og afgav Beretning. Foreningen begynd te sit Arbejde med at sætte Skilte op og lave Overgange over de største Grøfter. I Sommerens Løb er der udsat 50,000 Stk. Bækørredyngel. Samtidig har Bestyrelsen arbejdet paa at faa Fiskerettighederne udvidet, hvilket ogsaa er lykkedes. Kassereren, Mejeribestyrer J. Jacobsen, oplæste Regnskabet, som balancerede med 145 Kr. og sluttede med en Kassebeholdning paa 30 Kr. Saavel Beretning som Regnskab godkendtes enstemmigt. Til Bestyrelsen genvalgtes_Søren Thomsen og Lærer Ch. Nielsen. Det vedtoges enstemmigt at indmelde Foreningen i ,Danmarks Sportsfiskerforbund". Flere mindre Sager ordnedes, hvorefter Form anden sluttede GeneralforsamHngen med en Takt il de mødte. N -n.

Sportsfiskermærkat Paa Forsiden er i Farvetryk gengivet det præmierede Udkast og det endelig foretrukne. Mærkaterne, som skal agitere for vor Sport og vore Vande, koster Kr. 4 pr. 100 Stk. Foreninger, som bestiller 1000 Stk. faar 10 °lo Rabat. Mærkaterne faas ved Henvendelse til Formanden: Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, Bernsdorffsvej 91a, København Hellerup.

Den fynske Krybfiskerfond har haft sit første Resultat, idet en flere Gange advaret Person, som fiskede i Odense Aa uden Adgangsret, blev idømt en Bøde paa 60 Kr., mens hans tilfældige Ledsager fik en Advarsel. Præmien er udbetalt til Anmelderen, et Medlem af en af vore Foreninger.

SPORTS,FISKEREN

1943

Ør r ed f l• S k e T z' e f

gel ikke til at skaffe. Vi faar ogsaa snart Statstilskud. Hertil kræves en Udklæk, ved ningsplan, og en saadan faar vi nu fra Biologisk Station, der i Aar har foretaget en Undersøgelse af Nordkanalen for at se, hvor der var gunstige Steder for Ud, sætning af Yngelen. Næste Aar kommer Turen til Sydkanalen. .,, Herom taler Formanden for Grenaa I Tilslutning hertil udtaler Magister Sportsfiskerforening Hr. Oskar Larsen, i Otterstrøm: et Interview til Dagspressen: Det maa anses for udelukket, _at der Jeg regner med, det bliver godt. Ganske normalt gaar Laks (Salmo salar) op i vist har Fiskeriet ikke rigtig taget Fart Grenaa. Naar der tales om Laks, maa endnu. Foreningen har nemlig frivillig der herved være forstaaet Havørred, der forlænget Fredningen til første Søndag i jo jævnlig gaar under Navnet Laksørred Februar, fordi der ofte i Januar fanges eller Laks. For Salmo salars Vedkom, Laks med Rogn, og saa vil vi hellere roende er det fuldstændig rigtigt, at nogle vente lidt. Men vi har ikke Eneret paa Individer trækker ind i Vandløbene alle, Fiskeri paa Grenaa Bys Omraade, saa rede efter et Aars Ophold i Havet, før her er der blevet fisket noget. Fiskene de trækker ind for at yngle. Derfor kan har gennemgaaende vejet 3-4 Pund, Størrelsen af de første Gang indtræk, flere har været paa S og en enkelt paa · kende Laks variere overordentlig. Langt 8 . Pund. de fleste indtrækkende Laks er Første, Det mærkelige er, at Fisken, som kal, · gang, Legere. des Laks, men i Virkeligheden er Hav, For Havørredernes Vedkommende gør ørred, gennemgaaende er blevet større i noget tilsvarende sig gældende, men det de senere Aar. Det hænger maaske sam, er knap saa tydeligt, bl. a. fordi mange men med, at Ørrederne først gaar op i Ørreder · leger flere Gange, hvorved de Aaerne, naar de skal yngle. Ørrederne næ.vnte Grupper bliver mindre iøjnefal, bliver ikke kønsmodne lige tidligt, og dende. Der er megen Sandsynlighed for, hvis de først bliver kønsmodne i en sen at Havopholdet bliver længere, hvis Er, Alder, bliver de jo større. Man regner næringsforholdene eller f. Eks. Tempera, med, at Ørrederne vokser godt 1 Pd. om turforholdene er mindre gunstige, og det Aaret. Det er muligt, at .Laksene" paa synes mig derfor ret rimeligt, at der paa Grund af et af Naturens Luner er blevet den Maade kan komme Aar, i hvilke senere kønsmodne i de senere Aar. Opgangsørrederne er forholdsvis smaa, Naar der kommer saa mange i Aar, og andre Aar, i hvilke de gennemgaaende er det fordi der har været saa meget er forholdsvis store. H '('jvande i Efteraaret. Ørrederne har Endelig kan det ske, at Tillæget et derfor bedre kunnet gaa ind i Aamun, Aar lykkes særlig godt; der vil da ske dingen, hvor der ved Lavvande ikke er et større Udtræk af Ungørreder. En saa, dybere, end at man kan vade ov:tr, dan individrig Aargang kan gøre sig I øvrigt har vi i flere Aar sat Yngel ud gældende hlandt Opgangsfiskene i flere og faar Tilskud af Kommunen. Et enkelt Aar, og efterhaanden som de paagældende Aar har vi sat 100,000 Stk. ud, ellers Ørreder bliver større og større, vil de som Regel kun 50,000, men sidste Aar · kunne præge Aarets Opgang mere og blev det kun til 3000. For Tiden er Yn, mere fordelagtigt.

Grenaa

:-- ..---·---------~------------

-~---

-··----~-- ·-·--.-···.-· ..

SPORTS,FISKEREN

1943

fra Sporf§fisLerrel'uen i Aarhus Sportsfiskerklub

Sportsfisker Skolen ~\

·i•

!-ir1

'j'),i

•1'

:i1

,J;

Hr. Harald W. Lauritsen og Hr. A. Bach Laurits en fortæller og synger om »De gode, gamle Dage«.,.

l '

.1 ,Jj

I :l

Fiskenes Generalforsamling

1943

SPORTS,FISKEREN

Vi hørte forleden et Foredrag af Magister C. V. Otterstrøm om vore Ferskvandsfisk, hvor Magisteren udtalte, at Navnet Flire for Abramis blkca, Svenskernes Bjørkna, gav Anledning til Forvekslinger, idet de unge Brasen almindeligt ogsaa kaldes Flirer. Biologisk Station har saaledes modtaget Beskrivelser af lokale Fiskefaunaer med saadanne Sætninger som: .. Her er mange Flirer, men de bliver her ikke til Brasen". I en Samtale bagefter kom vi ind paa Navnet Fjeldørred. I Magisterens Bog .Blødfinnefisk", anvendes dette Navn for Salmo alpinus. Svensk: Røding, Norsk: Roja, mens Nordmændene ved Fjeldørred forstaar de Bækørred, Salmo trutta fario, som lever i Fjeldvande. Magisteren op, lyste imidlertid, at Navnet Fjeldørred i mange Aar har været brugt af Danskerne i Grønland for den der forekommende Salmo alpinus, og altsaa har Borgerret i dansk Sprogomraade. Da der imidlertid stadig gives Anledning til Misforstaaelser, især naar det gælder Meddelelser og Beskrivelser fra Norge, vil "Sportsfiskeren" for Fremtiden kalde Salmo alpinus for Røding, der jo lyder meget godt paa Dansk, og af Magisteren ogsaa er anvendt som Betegnelse for den Underfamilie af Laksefamilien, hvortil Salmo alpinus hører.

foretage dette Skridt, vil huske at forelægge Medlemmerne Spørgsmaalet paa Generalforsamlingen. Forsikringen tegnes saaledes, at den omfatter Foreningernes og Medlemmernes Ansvar hidrørende fra Fiskeri og Opøvning i Sportsfiskeri, dog saaledes, at Medlemmernes indbyrdes Ansvar kun dækkes forsaavidt angaar Personskade; endvidere er Foreningernes Ansvar ved Brug af Baade (excl. Sammenstød), Baadebroer og saadanne Indretninger, der af Foreningerne anvendes eller er stillet til Raadighed for Medlemmerne for Fiskeriets Udøvelse, Bevaring eller Ophjælpning indbefattet (herunder Oddersakse). Forsikringen omfatter tillige Ansvar hidrø, rende fra Møder og Sammenkomster. Skade der er dækket ved andre af For, eningerne eller Medlemmerne tegnede Forsikringer er ikke i~dbefattet. Selvrisiko: 25 Kr. af hver Tingskade. Præmien bliver, om tilstrækkelig Tilslutning opnaas, kun 12 Øre aarligt pr. Medlem. Meddelelse om Tilslutning sendes til Hr. Civilingeniør Olaf Hallin, Skov, alle 17, Fruens Bøge. Vi skulde gerne have dette Spørgsmaal i Orden inden den kommende Fiskesæson.

Overenskomst angaaende

Ansvarsforsikringen

fynske Fiskeriforeningers Fællesfond

Tilslutningen til den af Danmarks Sportsfiskerforbund planlagte fælles Ansvarsforsikring viser nu, at godt Halvdelen, Foreninger med 1500 Medlemmer, har meldt sig, men for at faa den rigtig lave Præmie, skulde vi gerne have alle med. Da de fleste Generalforsamlinger i Sportsfiskerforeninger falder sidst paa Vinteren, haaber vi, at de Bestyrelser, som ikke paa egen Haand har villet

Fællesfondens Formaal er at skaffe Midler til Modarbejdelse af ulovligt Fiskeri, herunder at betale de Forholdsregler - Præmier, Propaganda, Avertering m. m. - som de fynske Sportsfiskerf oreninger iværksætter. Naar alle tilsluttede Foreninger herom er enige kan der af Fonden ogsaa paa anden Maade anvendes Midler til Bevaring og Op, hjælpning · af Fiskebestanden paa Fyen.

SPORTS•FISKEREN

Fonden administreres af en Bestyrelse bestaaende af 1 Medlem fra Mrer af de tilsluttede Foreninger. Fondens Regnskabsaar er Kalenderaaret. For Aaret 1942 indbetaler Fereningerne til Fonden 50 Øre pr. Medlem beregnet af følgende Medlemstal: Sportsfiskerforeningen for Odense og Omegn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134 Dalum Lystfiskerforening . . . . . . . . . . 66 Svendborg Sportsfiskerforening . . . 22 Indbetalingerne for de følgende Regnskabsaar sker efter fælles Overenskomst i Forhold til de af Foreningerne til Danmarks Sportsfiskerforbund pr. 15. Marts det paagældende Aar opgivne Medlemstal. Indbetalingerne erlægges senest 1. Maj til Fondens Kasserer. Paa Forlangende skal det reviderede Regnskab forelægges enhver af de tilsluttede Foreningers ordinære Generalforsamling til Godkendelse. En Forening kan udtræde af Fonden med 112 Aars Varsel til en 1. Januar og erholder ved sin Udtræden en i Forhold til Medlemstallet den 15. Marts i sidste Regnskabsaar svarende Del af Kassebeholdnin'g en pr. 31. December. Paa samme Maade deles Fondens Midler ved Opløsning af Fonden. Saaledes vedtaget November 1942. Sportsfiskerforeningen for Odense og Omegn.

Axel Holm. Dalum Lystfiskerforening t

1 tt

Olaf Hallin.

Svendborg Sportsfiskerforening

ili;! 11111;

Sandorff. Fondens første Bestyrelse bestaar af: For D. L. Civilingeniør Olaf Hallin, for Spff. f. 0 . & 0. cand. pharm. Poul Fischer og for Svb. Spff. Statsautoriseret Revisor Sandorff.

1943

~ ~

Fra Redaktørens Lænestol Som Læserne vil bemærke, har v1 1 dette Nummer flottet os baade med F orside i Farvetryk og 8 Spalter mere end sædvanlig. Vi er derved kommet nogenlunde til Bunds i Sagerne og imø d eser gerne aktuelle Indlæg fra vore Medlemmer. Artikler skal være Redaktøren i Hænde den 15. Dette gælder ogsaa Forenings meddelelser.

Damyls Styrke Af Olaf Hallin I Tilslutning til Hr. Bruno Jensens Artikel om Damyl-Gut i November-Nummeret er nedenfor vist Kurver, der angiver sammenhørende Værdier af Belastning og Udvidelse af 0,45 mm Damyl. Denne Tykkelse er garanteret til 5,5 kg's Brudstyrke; men ved Undersøgelse i et

lk<j

'!RÆK -4 .8~vo

q.;5,,,.,,,,.L?,9-t,>/L , .5,:sÆ-,,. 'f-9R'9N?.lcRET 8RV 0.$"7'YRKc , q /)<- /'?l'f2.

3 2 /

0 0

:Jo %/.,RLÆ~.lSE.

40 % 3 :!Jo

'12

(/;f'

1942

SPORTS,FISKEREN

Trækprøveapparat viste den sig først at briste ved 8,8 kg i tør Tilstand og ved 7,4 kg efter at være blødt 16 Timer i destilleret Vand af 20° C. Disse Tal er saa høje, at Linen kan svækkes meget ved Brug, før Styrken kommer under Garantien. Udregnes Brud - Spændingen i kg/mm 2 bliver den henholdsvis 55 og 46, hvilke begge ligger over Brudstyrken for ,blødt Staal, dette endda til Trods for, at Damyls Vægtfylde kun er 1,46. Udregnes jBristningslængden, hvilket er den Længde, der ophængt i sig selv lige akkurat brister foroven, da bliver den 38 km i tør Tilstand. Tilsvarende Tal er for Natursilke ca. 30 km, stærkt Papir 10-12 km og blødt Staal ca. 6 km. Vi har saaledes et nyt Linemateriale med ganske usædvanlige Styrkeegenskaber. At Damyl vil være aldeles fortræffeligt .til Kastekonkurrencer er sikkert uden for al Tvivl. Derimod er jeg lidt uenig med Hr. Bruno Jen sen angaaende Tilslaget ved Hug, idet jeg har Fornemmelse af, at en kort Eenhaandsstang ikke kan spænde Linen nok, naar der er en Snes Meter ude, til sikkert at fæste Krogene. Her vil ·en Tohaandsstang antagelig bedre gøre Fyldest. Maaske andre Fiskere vil berette om deres Erfaringer herom, naar Damyl nu bliver prøvet i den kommende Sæson.

Sportsfiskeren. Udgivet af Danmarks Sportsfiskerforbund. Ansvarshavende Redaktør: Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense.

Bladexpedition: Forbundskasserer C. Høgh. Petersen, Skive, til hvem alle Henvendelser angaaende Annoncer og Expedition bedes rettet. Oplag: 3100. Danmarks Sportsffskerforbund: Redaktionsudvalg: Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, Ingeniør Hallin og Apoteker Axel Holm (Ansvarshavende Redaktør).

Fra

Sportsfisker Revyen 1942 Jeg elsker dig du blanke Aa som du snor dig smukt gennem Land en Sølverstrime ligne maa dit rindende spejlbanke Vand Din Rislen lyder som Klokkeklang, din Brusen lyder som mumer Sang ... I saa sølverren og sølverklar Aaen igennem Danmark .... Du tog mit Hjerte første Gang, da jeg saa dig du spejlblanke Aa saa kan jeg nu med min Fluestang i Dagevis ved dig gaa Naar Lærken glad sine Triller slaar mit Hjerte mærker: Nu er det Vaar, og Lærkens Melodi igen taler om Sol i Danmark .... ! Der har jeg gaaet Dagevis langs med Danmarks de skønne Aaer, jeg synger gerne derfor din Pris og haaber du mig forstaar Du gav mig Spænding og Sport min Ven og snart du ser mig hos dig igen Min Tanke gaar til blanken Aa, Aaen igennem Danmark .... ! Naar Solen synker gyldenrød bag en rødmende fjern Horisont, Du gemmer dig ved J ordens Skød, saa gaar jeg til Hverdagens Dont men snart Du drager din muntre Søn; thi Dagen hos Dig er fredfyldt . køn, til blanken Aa min Længsel gaar, Du er et Stykke Danmark .... !

A. Bach Lauriisen.

Tilgængeligt Fiskevand. '

•

• ~;

Foreningerne mindes om, 'a t der hos Formanden endnu hen.ligger nogle Fortegnelser over tilgængeligt Fiskevand, som kan rekvireres af Foreningerne.

Chr. Lottrup Andersen.

SPORTS,FISKEREN

1943

Ex-Præsident Coolidge.

NYTAARSNY Gaaet varm i Blodet og om Fingre er det Fest at høre Bjælder klingre paa den frosne Sø, hvor Slæder kø'r, og de bløde Pust af [Jglekroppen svævende langs Dunene i Toppen af de visne Rør. 1,1.1~

Op fra frosne Vaager stritter Visken, der er vækket bravt med Halm for Fisken kønt, naar Venner husker trofast paa! men naar vil en Flis af Nytaarsmaane staa igen saa fin mod Sne og skraane? Aar og Dag vil gaa.

:·i: !"

Smedjens Hammerklirren holder inde, Essens K ulild sortner, - ved at svinde, hvor et Baal stod nylig blusset op, og mod Aaens sidste Strøm i Furen trækker Mosekulden med sin Luren paa et Dødsens Stop.

, \t

l ø.;

j~ 1. Til Konfe- 2. Til Banket. rence.

([} )~_; -

3. Til Bryllup,

4. Til Begravelse.

•

Bitterkulde! Slukket Aftenrøde! men jeg ved, hun gaar mig dog i Møde, som engang hin Skumring og fornyer nu, skønt Mor og Moster og i Kulden, for to Hjerter under Vinterulden Nyets Eventyr.

;:; ;ir!! ;;~_~, ~~ 71~

~'l/i

/\.... b,,)\....'" .........

6. Paa Fisketur.

Firma, som vil paatage sig Annoncetegning til vort Blad, søges straks. Der ønskes 4 6 5 Sider besat fra 1. Marts d. A.

,r,Jf

Henvendelse og Tilbud bedes sendt til

i · 11,i ' !1,jJ I )r:

,I • / ,

::- I:

5. I Bio.

cllnn0--neeakk.nuilØ-V- UJ-fJ eJ

,, '

~,;:;~, J f<--, ~

SPORTSFISKERENS EKSPEDITION

Kassereren for Danmarks Sportsfiskerforbund

C. Høgh-Petersen, Skive

..:...-