Sportsfiskeren 03 1933

SPO ORGAN

s-

SKE REN

DANSKE

SPOR'rSFISKERE (ti

1. Marts 1933.

Nr. 3.

ScQDQ

f1:a

QD

svundgn oid.

IJ

s. Aarg.

22

SPORTS-FISKEREN

Det skyldtes dels ,en LøgJ1 og dels en Tilfældighed, al jeg lærte den at kende. Min Broder, en flink, men ikke altid helt paalidelig Fyr, skulde forestaa Opstillingen af nogle Maskiner paa ,e t Teglværk i dem. Nærhed. Det var i de gode gamle Dage, før Bilerne havde vundet Indpas, og Teglværket laa ind e midt paa den jyske Hede 3- 4 Mil fra vort Hjem. Intet Under derfor, at min Broder kunde ønske Ledsagelse paa Turen, der skulde foregaa paa Cykle og strække sig over 2-3 Dage. Ej heller, at han fandt, at jeg, der var hj emme p,aa min aarlige Sommerferie, passende kunde ledsage ham. Dagen før Starten foreslog han mig derfor at tage med, idel han forsøgte at lokke mig med begejstrede Lovtaler over den e jendommelige Cykletur ·1nd over Heder.i og de flinke og gæstfri Folk, vi skulde besøge.\ Naar man ·e r 18 Aar, Lystfisker og studerende. holder man ikke af at faa ret mange Dage af ens altid for korte Ferie spo1'eret. Med spoleret mener jeg naturligvis : tilbragt uden Fiskeri; og j,eg undslog mig derfor med, at jeg hellere vilde ud at fiske .

Næppe var Ordene udtalt, før min Broder udbrød : Fiske! Du kan jo fiske i Tørvemos·en derude, den er smækfuld af store Gedder.

N aar min Broder, der kendte min uhelbredelige Passion, ikke straks havde tæ nkt paa at frist e mig med Tørvemosens Gedder, burde jeg med mit Kendskab til hans livlige Fantasi' være blevet mistænksom, men dels var jeg ung og optimistisk, dels ha~de Teglværksej,eren gennem ,e n Aarrække leveret os vort Forbrug af Tørv, og havde Manden Tørv, havde han vel ogsaa e n Tørvemose, og at der var Gedder i en Tør'"emose, var der jo i · og for sig ingen Grund til at betvivle.

I hvert Fald blev Resultatet, at jeg fik travlt med at forberede mig til ,e n rigtig Geddetur, hvortil blandt anaet krævedes •e t passende Antal "Dypskaller". I Løbet af Dagen lykkedes det mig at faa fat i en halv Snes Stykker, (der dog alle var rigeligt store. N aa, jeg trøstede mig med, at naar nu bare ogsaa Gedderne var rigeligl store, gik det nok.

Tidligt næste Morgen begav vi os da paa Vej, medens Markerne rundt om os laa badet i en henrivende Augustmorgens straalende Solskin. Næppe havde vi imidlertid forladt Hovedlandevejen og var slaaet: ind paa 'den faste, hvide Sandsti, der snor sig frem mellem Hedebakkerne, før vi blev overfaldet af en hæftig og langvarig Tordenbyge. I ·e t Nu var Stien forvandlet · til en rivende Bæk, hvis mange Høller vilde være ,et fuldt værdigt Opholdssted for

1933

en 2-Punds Ørred. At færdes paa Stien var nu lnin muligt i Nærheden af Bakketoppene, og det meste af Tiden var vi henvist til at trække Cyklerne gennem den dyngvaade, knæhøj,e Lyng. Og stadigt og ubarmhjertigt slusede Himlen Vand ned over os.

Da vi liot før Middag naaede vort Maal, var vi gennemblødte, trætte og udas,ede, og Humørel stod paa Nul. Naa, da vi havde faaet Tøj et hængt til Tørring i Køkkenet, hver var blevet forsynet med et Par af Teglværksejerens for vore spinkle Knøselemmer noget for omfangsrige Bukser og var blevet anbragt ved Middagsbordet m ed en Tallerken skoldende h ed Suppe for os, begyndte Livsmodet saa smaat at vende tilbage, og jeg fik mig omsider mandet op til at spørge, hvor Tørvemosen laa. Lidt nedslaaet blev jeg jo vea at h øre, at den laa "et Par M.il øster paa".

Naa, har man sagt A, skal man jo ogspa sige B, og mit næste Spørgsmaal var derfor, om der var mange Geader i Mosen. Man vil forstaa min Forbløffelse, da vor Vært omgaaende og afgjort erklærede, at: ,,Nej, del var der ikke da, for Mosen var fulds l æ n d i g t ø r h v er S o m m e r ".

Jeg kan endnu se min Broder krympe sig under det bebrejdende, harmfyldte Blik, jeg se ndte ham tværs over Bordet. Det var tydeligt, at han ventede en ubarmhjertig Afsløring.

Naa, nogen fin Mand har jeg aldrig været, men cl.er har altid været en Smule "Sportsaand mig.

Altsaa sagde jeg ikke noget.

Ikke dengang. M e n s ,enere.

Og ,.senere" var, da vor Vært, efterat hav e budt os en Cigar, trak sig tilbage for at nyde den for en vestjysk Bonde saa uundværlige Middagslur.

Næppe var vi kommet udenfor, før j eg begyndte, og vi var ikke kommet mange Skridt hen af den sandede Hedevej, der førte op over Bakken bag Teglværket, før jeg havde arbejdet mig op i et saadanl Raseri, at en tilfældig Tilhører fuldtud vilde kunde have bekræftet min ovenfor fremsatte Beretning om, at jeg ikke var nogen "fin Mand".

Min Broder mælede ikke et Ord til min rasende Orustrøm. Først da vi naaede Bakkens Top, standsede han og sagde med en ærgerlig Mine: Aah hold dog nu op for H. ..... , hvem Fanden kunae tænke sig, at den Mos,e var tør mri Sommeren!

Jeg skal ikke nægte, at jeg blev noget slaa:et af han<, Argument, men absolut ikke formildet. Dog, hvad mit Blik i næs te Nu faldt paa, reddede for Øjeblikket min Broder for flere Ubehageligheder: Uncter Bakken, vi stod paa, strakte sig ,en smal

1933

SPORTS-FISKEREN

græsgrøn Eng hegnet paa begge Sider af blomstrende Lyngbakker. Hvor Vejen førte nedover Engen antydede en gammel Granitbro Muligheden af 2t Vandløb midt i Engdraget. Min Broder fulgte mit Blik og uabrød: Du skal se, cl er er s'gu nok en Aa nede, som Du kan fiske i.

Næsten mere ivrig ,e nd jeg skridtede han ned mon Broen. Ak, under Stenkisten fandt vi kun en alenbren Grøft, der efter Formiddagens heftige Regnskyl var fyldt til Randen af hastigt strømmende, gult, le,r el Vand.

- En Aa ! snøftede jeg - saaclan ,e n Muddergrøft 1 saadan en , - Der kan da godt være Fisk forsøgte min Broder.

- Hold Mund, sagde jeg - det har Du ingen Forstand paa, og i tavs Fo:ragt vendte jeg Ryggen mod Broens skrøbelige Rækværk og stirrede fornærmel ud i Luften.

Da lød der lige bag mig et svagt "Blup". Af gammel Vane var jeg lige ved at vende mig omkring, men jeg beherskede mig.

- Hvad var det? spurgte min Broder.

- Skruptudse ! foreslog jeg haanligt.

Et Øjeblik efter gentog Lyden sig igen.

- Jeg tror, det var en Fisk!

- Sludder, sagde jeg - højst ,e n Vandrotte!

Modstræbende vendte jeg mig dog om, for jeg s k u I d e ikke kunne tage Fejl af den Lyd. Lidt nedenfor Broen slog Grøften et skarpt Knæk, og her i Krogen dannede den noget, man med lidt god Villie godt kunde kalde et Hø!. Neel ad Strømmen kom nu flydende ,e n fed Vaarflue. J eg fulgte aens Flugt i sttærk indre Spænding, og .næppe var den naaet ind i "Høllet", før der lød ,et veritabelt Placlsk, og en farvestraalende Halvpunds-Ørrecl sprang helt nd af Vandet efter den.

- Hvad sagde jeg? hoverede min Broder.

-- Det var Satans! sagde jeg paa ,e ngang ærgerlig og oplivet.

Langt, langt borte fra hørte jeg min Broders Stemme gaa som en Kværn. J,eg var altfor langt henne i egne Be tragtninger til ·at høre et Ord ar hans rivende Talestrøm.

Hvad jeg her stod overfor var altsaa ,e n lille Hedebæk. Det var Formiddagens heftige Regnskyl i Forbindelse med Slam fra det nærværende Teo]"' værks Lerskrænter, der havde faaet mig til at anlr.ge den for en Muddergrøft. Ved at se nærmere til op,aagede jeg, at Vandet slet ikke var saa uklart, som jeg først havde antaget. Lidt nede under Overfladen kunde jeg lige netop skimte Vandranunklernes svajenae Strænge. Betaget sti rrede jeg ned over Bækken og forestillede mig, hvorledes baade den ocr Ørrederne vilde; tiltage i Størrels,e, naar jeg fulgte d~hs Løb:

Men hvorledes fange disse Ørreder? Mine sto,r e Dyps'l rnller var naturligvis til ingen Nytte, og Flueæsken laa derhjemme hastigt lagt til Side som unø:dvendig Bagage under ,e n Geddetur. Men hvorledes var det? Laa der ikke et eller andet Sted paa Bw1cten af en Lomme i Rygsækken en lille Æske med el aldrig prøvet og forlængst forglemt "Stewart's" Tackle, Hardy's berømte fine trekrogede Ormekast for Ørred.

Jeg mere løb ,e nd gik tilbage til Gaarden. Med febrilske Fingre gennemrodede jeg Rygsækken. Jo, der var Æsken, og der laa sirligt sammenrullet den fine Gu tstræng med de smaa, stærke Kroge, yderst Endekrogen og længere opad Strængen de to Sidekroge, forsat for hinanden, sirligt fastsurrede til Gutstrængen med et Par Centimeters indbyrdes Afstand.

Og nu fat i en Spade. Und er ,e n Hylaebusk i Haven fandt jeg, hvad j eg søgte: en Snes fine, middelstore Orm. Hvor fint og naturligt en saadan Orm hang paa det tre krogede Kast Det m a at te være godt'.

Snarl stod jeg igen ved Bækken i forsigtig Afstancl fra Bredden. Et let Kast lige ud bag Broen, og i næste Øjeblik drev en bugtende Orm tilforladeligt i Overfladen lige ned mod "Høllet".

EL Pladsk, et let Tilslag og i næste Nu hjulede den intetanende Ørred rundt i Overfladen som en snurrende Propel, for lidt ,e fter at ligge sprællende i Græsset. Hvor var den smule den æggegule Bug, ae sølvglinsende Sider med de lakrøde og sorte Pletter, den brune Ryg og den slanke, stærke Form.

Kun modvilligt slap mit Blik den, da den lidt efter velindpakket i friskt Græs forsvandt i Kurven.

HYor blev denne Dal pludselig vidunderlig skøn i al sin øde Ensomhed. Intet Hus, intet Træ, kun grønt Græs, blomstrende Lyng og rindende Vand.

Jeg fø!Le mig som et Fnug i Tilværelsen; et lille, men lykkeligt Fnug. Drømmende vandrede jeg langs Bækken, drømmende, nren ivrigt iagttagende den u1,endte Natur. Og her opl,evede jeg i de følgende Timer, hvad der i hvert Fald den Gang stod for mig som det store Vidunder: Kender Du Hedebækken, den rigtige vilde, uberørte Hcdebæk?

Højl oppe mellem Lyngbakkerne har den sit Udsprin g. Fra tre forskellige Kilder skyder tre spinkle Sølvstrænge sig frem mod Nord og V,est, Iwer følgende sin lille, snævre Dal. Snart forener de to sig til en lidt sværere Stræng, for lidt efter ogsaa at optage den tredi:e, og nu er der allerede en hel lille Strøm, der bugter sig frem i nordlig Retning.

Fra ukendte Kilder i Bakk,e rne til højre og venstre kommer flere Sølvstrænge med Mellemru:m glidende, og alle finder de Vej til Strømmen, der nu er blevel en liHe, ' ilende, mumlende Bæk.

24

SPORTS-FISKEREN

Klemt ind mellem høj,e Bakker, men niaalbe~ viast fortsætter Bækken sin V,ej mod Nord. Pludselig styrter den i iet næsten lodret Fald ned over en 2 Meter høj Stem,ætning. Mærkelig Stensætni'I)lg; kun synlig i selve B.æklej,et. Hvis der findes Sten ved Siderne af Bæklejet, er de fuldstændig overgroede. Skulde denne næsten lodrette Mur af vældige Kampesten v:æi.,e naturlig, eller h'a r -Bækken i Tidernes L'øb fundet Vej heno,v er en af vo·r e Forfædres Grave? Man faarr Lyst til med Hænd~rne at flaa i Grønsværet for at se, om man kan afdække flere Sten, men lader være - faretrækker det uvisis e ·o g gaar videre.

Lige nedenfor Stensætningen ser man de første Smaaørreder. De slaru- under de hu1e Brinker og farer i rappe Glimt u.d efber drivende Myg. Snart begynder Bakkerne at trække sig tilbage, bliver lavere, og gans:k,e umærkeligt udvider Dal,en sig til en lidt br.edepe Eng kantet af· lave lyngklædte Skr.æ,n ter. Midt gennem Engen løber Bækken nu i et næsten lige Stræk, naar den gamle Granitbro og klemmer sig gennem dens Stenkiste. Lidt nedenfor Broen bøjer Bækken brat til højre, o,g her danner den sil f'ørste lille Høif. Paa sin ændrede Vej møder Bækker. hurtigt Dalens østre Skrænt, som den huler 1,ig dybl ind under, idet 1de:n atter tvinges mod' Nord.

Hvor Bækken mødes med Skrænten, danner den atter ,e t lille Høl, hviSI fine lyse Sandbund nu, da Vande{ ,e r klart, s:es lydelig i det stærke Solskin.

Ihm under den udhulede Skrænt med' d'en nedhængenac Lyng ruger ,et dunkelt Mørke.

Da den fristende Orm forsvinder . ind i Jette dunkle Dyb, forkynder el heftigt Ryk, at her bor en Ørred, der er Pladsen værdig.

Længe følger Bækken nu Foden af Lyngsikrænlen. Overalt er der Fisk under de h'.u le Brinker'..

Nogle faar jeg, aridre mister jeg, men alle byder de . god Sport i det Smalle Vand.

Videre gaar det nedover. Bækkens: Bredde tiltager næsten 'ikke, men Dybden øges mere og mere.

Snarl slynger den sig f're,m og tilbage gennem Engen, ·snart følger den elll Skrænt med udh'.æ ngende Egekrat. Overalt er deir h:ul>e Brink:e r og gode dybe Høller1 OV'eralt ,e r der Fisk. Her slfaar Bækken et vældigt Sving ind ·u nder en stejl, nøgen Sandskrænt.

Dag fo,r Dag, Time for Time .ædeir den sig ind i Skrænten, idet 'd en slikker langs dens Fod. Plump, Phimp, Pl'ump siger det langs Bækken; snart er det en lille Sten, slnart nogi:e faa Sandliorn, der synket; i Bækken. Undertiden, med meget lange Mellemrum falder et lidt større Stykwe; men ubønhørligt vil Bækken Aar ,e fter Aar æde af Skrænten, til den h'. a r opslp ist den ,og træffer paa haardere Materiale, eller indtil Mennesket griber ind og ændrer dens Løb.

Videre løber Bækken, stadig mod Nord. Al<kig

1933

ser man ,et Hus, 1e ndsige ,e t Menneske. Stadig det samme: rindende Vand, grønne Enge og Skrænter klædl i blomstrende Lyng, hist og her isprængt smaa Krat af fo·r krøblet Egepur. Hist og her l·etter en rappende Vildand, mens, de flyvefærdige Ællinger trykker \i Grø:f terne. Paa: ·en s,o ifyldt Skrænt letter med ,e t Brag en gammel Urkok. Paa ·e n Træstub langt inde paa Heden sidder ·e n kukkende Gøg.

Videre iler Bækk,en, løher under gamle, faldefærdige Broer og pres:sier sig gennem snævre, skumle Stenkister.

Lige bag en s:a adan Stenkis,te udvider Bækk,e n sig til e.t flere Meter bredt Fladvand med jævn Strøm og grns:et Bund; rigtig ·e t Sted for Ørredyngel, og k tt n for Yngel. Dog, midt i Bæklejet Jigger en stor Sten Idet Stenen deler Strømmen, danner der :;ig lang~ begge dens Sider lave Volde af smaa, hoppende, skurnkantede Bølger. Den Maade, hvorpaa disse Smaabølger lige~om suges ned i 'd et roligere Vand bag Stenen fo·r tæller, at der her er dybere Vand, et lille Høl. Stille glid er Ormen i Vandet foran Stenen, f,likker langs dens Side og forsvinder i Suget. Et lille Nap, ,e t let Tilslag, og i samme Nu farer en vælaig Ørred op over Fladvandet og forsvinder i Stenkisten. I flere kvalfyldte Minutter kæmp,er jeg mea den genstridige Fisk Hvert Øjeblik truer de s.karpe Kanter paa: de raat tilhU!ggede Sten med at flaa den spinkle Gutstræng OfVieJ.'f. I Tillid til, at Strømmen under Vandfladen i Aal'enes: Løb h'a r slidt de værste Kanter af, sænker jeg Stangspidsen saa dybt, at hele Gutstrængen er under Vandet. Tomme for Tomme tYinges Fisken tilbage lcun for at den, hver Gang den er halet omkring ,en Meter ned ad Strømmen, i ,e t eneste uimodstaaeligt Sæt genvinder hele sil tabte Terrain. Dog, den ras:e nde Strøm i den snævre Stenkiste i Forbindelse med Trækket i Linen kan den ikke længe modstaa. I ,e t sidste fortvivlet Run søger den at forceæ Stenkisten og komme ud i det fri Vand paa den a!JJ.den Side; men for s:ent har den faaet denne Indskydelse. Netop som 'd en naar Stenkistens øversbe Munding, er dens sidste Kræfter opbrugt; tilsyneladende livløs kommer den lidt efter drivende ud af Stenkis'ten og ,e t Øjeblilc efter ligger den gis:p ende i Græss,et, Dagens fø,r ste og eneste topunds Fisk, farvestraalende, kort og dyb, ,en udpræget Hanfisk.

Sejersberus,e t jag1er mit Blod gennem Aareme.

Henrykt knæler jeg ned, løsner varsomt Krio,g.en fra: Fis'kens Mundvig ,og stryger nænsomt hen over dens 'gyldne Sider. Nødigt s'l ipper Blikket :den prægtige Fisk og nødigt gaar jegJ derefter i Gang med a.t pakke Grejerne sammen; men Dagen gaar stæ1·kt paa Held, og Sulten i Borbindelse med den forestaaende Glæde ved at vis·e Fangsten frem faar omsider Bugt med Lysten til at fortsætte.

I

1933

25

SPORTS-FISKEREN

Del var en træt, men glad ung Mand, der en Times Tid senere kom hjem til den gamle Gaard ved Teglværket, og det var •e n lykkelig og stolt ung Mand" der lidt efter paa Bryggersets kolde Stengulv udbredte l3 fine Bækørr'eder for de undrende Værtsfolks Blik.

Jeg sov som en Sten den Nat; men ved Daggry stod jeg ,op. Efter et hastigt Morgenmaaltid drog jeg af Sted igen med ,e n soiid Madpakke i Rygsækken.

Jeg stilede lige mod det Sted, hvor jeg Dagen før havde sluttet, og fulgte Bækk-en i dens videre Løb.

Her begynder Bækken ·e fterhaanden at blive bredere og mere roligt i sit Løb. I de tidlige l\forgentimer bider Fiskene ret godt, men op paa Formiddagen bliver Vejret umuligt. Fra ·en skyfri Himmel bager Solen ned over Engene, ikke en Vind rører sig. Lang~oml gaar jeg videre, idet jeg kun forsøger under de aller mest tillokkende Brinker.

Ven Middagstid ser jeg i det fjerne en stor firlænget Gaard, hvis Have gaar lige ned til Bækken.

Jeg vea, at det ·e r Sognefogedens Gaard, og at min Vært allerede pr. 'Delefon har meldt min Ankomst.

Jeg gaar derfor ikke ind i Gaarden, men medens dens Beboere nyder Middagshvilen, lusker jeg stille forbi, ønsker ingen Tilskuere. Vel ude af Syne gør jeg Holdt ved en Kilde ·og nyder min medbragte Mad samt en Flaske dejligt, læsk·ende, hjemmebrygget Øl, der først er blevet godt afkølet i. Kilden. Efter endt Maaltid lægger Jeg den halvtømte Flaske tilbage i Kilden og tager mig en Lur i Græsset.

Jeg vaagner med en let Kuldegysen. I Sydvest er Solen dækket af et let Skylag, og det er ved at blæse lidt op. Hastigt samler jeg Grej,erne sammen, hænger Kurven over Skulderen ,og s.længer Rygsækken paa Nakken. I det samme naar ,e n svag, men paatræ,ngend~ Lugt min Næse. ,,Agnfiskene", tænker jeg ,,rlem har Du glemt". Da jeg lukker Æsken op, slaar en kvælende Stank mig i Møde, Fiskene er mildest talt ved at gaa i Opløsning. Deres modbydelige Lugt minder mig om min Broders Uviederheftighea, og ·e n grum Tanke slaar ned i mig. I et nærliggenae Vandhul forsvinder Æsken med alle Agnfiskene - alle, undtagen een. Denne ene blev, indpakket i mindst muligt Papir, nedlagt i en Blikæske sammen med en til formaalet egentlig alt for god Cigar.

Langt ude mod Nord sagtner Bækken sit Løb.

Langsommere og langsommere flyder den, Bredder.ne begynder at blive sumpede, og i det fjerne forkynder en svag Brusen Tilstedeværelsen ·af et Stemmeværk.

Da jeg kommer nærmere, ser jeg en lille Mølledam og en gammel Vandmølle. Det forfaldne Møllehjul staar stille, og gennem Frislusen fosser VanrJ,..~

fra Mølledammen ned i liggende Baghøl.

det ca. 3 Meter dybere

:M øllehuset med dets mange ituslaaede Ruder syne:-, ubeboet, men paa Gaardspladsen stavrer den gamlo Møller rundt i et Par solide Træsko. Jeg kommer i Snak med ham; han er kun alt fo·r glad vea at faa et Mermeske at tale med. Ganske alene bor den gamle Mand i den faldefærdlige Rønn\e.

Konen er død for 5 Aar siden, og Folk har han ikk~ Raacl til at holde. Med MøUeri·et ·e r det s:løjt nu d'a Elektriciteten begynder at gribe om sig.

Fisk? Jo, før hans Ørredspring for et Par Aair sicten blev ødelagt af Vaarflommen, tog h'an da jævnligt er Par 3-4 Punds Havørreder der. Nu har han hverken Kræfter til at reparer.e eller rø,gte det, men enctnu kan han da til Tider mede ·e n Havørred! i Baghøllet, og de smaa Bækørreder paa op til et Par P1;nn er jo ikke sjældne. J.o, jo, jeg maa da saagerne forsøge, og mit Tilbud om at afl.evere Fangsten, vil han slet ikke høre Tal·e ,om. Han er 1kke saaJ ,,gridsk".

Skønt jeg paa senere Ture erfarer, at den gamles Beretning om BaghølleLs: Fortræffelighed ingenlunde er overdrevet, er der i Dag mærkværdigvis: intet at g0rc. Efter flere forgæves Forsøg driver jeg de11for n edover Bækken med den gamle i Hælene. Bange for at miste sin Tilhører snakker han ustandselig lø·s, men snart taber han Vejiiet, og efter en 11jertelig Afsked gaar jeg videre alene, dog ikke fø,r den gamle har fortalt mig, at Bækken et Par Kilometer la,ngerc nord paa løber ud i ,e n lille Aa, hvor der ::iltid paa denne Aarstid plejer at være Havø1rrede:r eller " Sommerørreder", som han kalder dem.

Hvor Bækken udmunder i Aaen, skyder den ,en &tor Sandpude ud i et dybt Hø!, og lige bag dlenne S~mcipude faar jeg min første- ,,Sommerørred", en skinnende blank 3- Punds Fisk. Mellem MøUenJ og Aaen har jeg faaet ·e t Par pæne Bækørreder, og alt i all er Kurven blevet tun;S, der er l31!g Ve3 tilbage lH Gaarden, og SQlen er aUerede nede.

Det er mørk Nat, før jeg finder tilbage til Gaarcten, som jeg naar samtidigt med min Broder og et Pa: af Montørerne, der har været nede langs Bækken for at se efter mig.

Værtsfolkene er allerede gaaet til Ro, hvorved jeg undgaar generende Spørgsmaal om Fangsten, og førsl aa Montørerne har sagt Godnat, betror jeg min Broder, at "tyve fin e Bækørreder -og en Havørred paa 3 Punci ligger der i Kurven".

Min Broder meddeler mig, at han er færdig med sit Arbejde og skal hjem næste Morgen. Jeg ow~rvejer saa smaat at blive en Dag mere, men overtales dog lil at slaa Følge med ham hjem.

Efter en hjertelig Afsked med de brave Værts1 ,

26

SPORTS-FISKEREN

folk ,og med Indbydelse til snart at komme igen, drager vi da n æsite Morgen h}emad.

Netop da vi . fra Hedestien svinger ind paa Hovedlandevej-en, bes'lulter ·}eg mig til at fuldbyrde min længst forberedte Hævn ov,e r min Broders Træskhect.

- Hvad m ener Du om e l lill,e H vit og en Ciga~ foreslaar jeg.

- J eg har ikke flere Cigarer, svarer han mut.

- J eg tro,r, jeg har t:o i Rygsækken.

Behændigt lister jeg den .,,pr æparerede" Cigar op fra densi næsten døgnlange Samvær med den tvivlsomme Agnfisk og rækker min Broder den, medens jeg selv tænder en anden. Spænot ser jeg ham skære Spidsen at' Cigaren og putte den i Munden, ser ham tage den ud igen og s'tirl'e først paa Cigaren ug dernæst paa mig og udbryde : - Hvad Fanden er det, den Cigar lugter af?

- Tak for Turen, Bror, siger j eg og r·ejser mig op med ,et smørret Grin, - det var desværre den sidste, jeg havde!

Mange, mange h erlige Ture havde jeg denne o,g de følgende Somr:e til Hedebækken; densi vilde Skønhed og dens Fiskerigdom syntes begge lige uudtømm elige, og jeg forstod saa nogenlunde at holde dens Beliggenhed hemmelig, vel vid,:mde, at det var begrænseL, hvor mange Fisker,e den kunde taale ved sine Bredder.

-· Hvor? tænker Du kære Læser - hvor find es dem1e, vidunderlige, uberørte Hedebæk?

J eg kunde saamænd godt n ævne dens Navn, men Du vilde, om Du besøgte den, ikke kunne kende den igen. Run det allerøverste Parti omkring Kilderne henligger ,e ndnu uberørt. Allerede Faldet over aen mærkelige gamle Stensætning vil Du ikke finde mere. En foretagsom Bonde har ment, at de ga,mle, store Kampesten kunde gøre bedre Fyldest i Soklen paa: hans ny, grimme Lade med Mure af maskinstrøgne Mursten og T,'a g af Pandeplader. Andre foretagsomme Bønder har fundet ud af, at Bækkens mange Slyngninger opfyldte meget mere af den frodige Eng, ,e nd strengt nødven'digt, og h'a r d'erfo,r ved' fcn:neaE Ans,h,engelser omdannet Bækken til en snorlige Kanal, der strækker sig gennem hele Engdraget fr'.l. Nord til Syd. Heller ikke de tilstødende Hedestrækninger vil Du finde mere; deres afbrændte, sorte Flader 'e r blevet væltet ,o mkring af osende Tractorer, behandlet med Mergel og Kunstgødning og bærer nu sparsomme Afgrøder af tynd, kortstraaet, topsvag Rug ,og smaa sygeligt udseende Roer. Paa begge Sider af Engdraget ligger nu i snorlige Rækker smaa, ensudseende, forarmede Husmandsbrug.

Altsammen ,et Led i det tvivlsomme Foi-maal at skaffe Overprodukti,on af dansk Smør og Bacon.

1933

Ena ikke den gamle VandmøUe har man skaanel. Da den gamle MøUer døde, forfaldt Stenuneværkel hurtigt ; interesserede Hænder hjalp til, og snart havde Bækken frit Løb hen ov,e r det Sted, hvo,r den maaske i Aarhundreder havde været holdt i Tømme. Mølledammen forsvandt, og det sumpede Terrain ovenfor blev grøftet ud og omdannet til god, sund Eng. Over hele Sog-net var man stolte over d en glimr ende Kultur·, Engdraget var kommet ind under. At der samtidigt forsvandt et Stykke Danmarl~, skænkede ingen ,en Tanke.

S. H'.

Hvad var Grunden.

I Norsk Jæger- og Fiskerforenings Tidsskrift fortælle:-. følgende Opleviels·e: ,,Engang kom jeg i en af de store Skovstrækninger paa Oplandene ud: paa et større Vand i Baad sammen med et Par Mand, der 'drev Fiskeri med ,,Odder''. Vi forsøgte afvekstende min Stang og "Odderen". Jeg fik en Fisk engang imellem, men pa~ " Odderen'' fik vi derimod intet. Da de manglede en Fhte paa "Odderen" fik de en af mine. Og næppe var "Odderen" kommet ud igen, før der var ·Fisk paa denne FJ.ue.

Dette gentog sig flere Gange, mens de andre Fluer ikke blev rørt.

Jeg forsynede da "Odderens" samtlige 7 Forfang med den Slags Fluer. - Nu skulde det blive Storfiskeri. - Men nej. - Den samme Flue fiskede fremdeles , og d,en alene. · Jeg antog da, det var dens Plads paa "Odderen~', der bevirkede dette og for al prøve, om dette -var Tilfældet, forsøgte jeg den efterlrnanden paa samtlige Forfang.

Resultatet blev det samme. Vi fik 41 Fisk p,a a denne ene Flue, paa Id e øvrige 6 ikke et Nap. Og til sidst var d!er: ikke stort andet- end Kroppen tilbage af Fluen, den havfde forandret sig ikke saa lidt unld er Bataljen.

Alle 7 Fluer var saa ensarl~de, som de kan være fra de beldste engelske Fabrikker. Det var Øjefluer, som alle blev knyttet paa af mig og alle med samme Slags Knude.

Hvad var det nu , der havde gjort denne ene Flue saa fristende fremfor de andre? .T eg kunde ingen Løsning finde paa Gaaden.

Kan nogen give en Forklaring?"

1'933

"SPORTS-FISKEREN

Ved et større Jagtmøde i Januar, hvor der var samlet 300 J~gere, faldt der rpaoge rosende Taler om Jagttegnet. Nærværende var en Del Rigsdagsmænd, som var indbudte i Anledning af deres Medvirken til den nye Jagtlov. En af disse, en Landstingsmand, udtalte, at han havde. set og hørt Til!redsheden med Jagttegnet fra Jægernes Side, betonede, af han ikke var Jæger, men derimod Lystfisker. Han vilde nu arbejde paa at faa ~gennemført et Fisketegn for Lystfiskere. Han haabede dette vilde lykkes til Gavn, Glæde og Fiskeriets Fremme.

Som berørt af Formanden, har der allerede i nogen Tid været arbejdet blandt alle Landets Erhvervsfiskere for et almindeligt Fisketegn, og Beløbet herfor skulde indgaa i et Fond. Det vilde sikkert væ re uheldigt, om det blev fra denne '.Side, Initiativet blev taget at gaa til Lovgivningsmagten i Sagen. Det kunde let føre til, at Lystiiskernes Interesser blev varetaget paa en ganske anden Maade, end vi har tænkt os, og den Opposition som er rejst fra et Par af vore Bestyrelsesmedlemmer kan meget let bevirke, at Pengenes Administration overdrages andre end Repræsentanter fra vor Forening.

Dansk Fiskeritidende har igen i Februar Numeret en Artikel om Fisketegn for Erhvervsfiskere. Det synes derfor, at Tiden ikke er til haabløs Diskussion i Medlemsbladet, da der intet nyt fremkommer, og Sagen er for god til at forplumres med Argumentation, som slet ikke vedkommer Fisketegnet (jævnfør Apotheker Holm, Carl Christensen og A. C . Terndrup).

Jeg forstaar saa godt, at. Redaktøren søger at begrænse, . da Medlemmerne sikkert heller ikke ønsker hele Bladet fyldt med denne Diskussion.

Bes tyrelsen kan paa flere Maader skaffe sig Klarhed over Foreningens og Medlemmernes Tarv og herefter indtage sit Standpunkt uden at afvente en Generalforsamling. En Forespørgsel i Medlemsbladet til Medlemmerne, hvorpaa Svar kunde indsendes til Bestyrelsen, vilde være en bedre Rettesnor end en faatallig Generalforsamling. Men skal Sagen fremmes, eller den skal skrinlægges fra Foreningens Side, maa et Standpunkt indtages, og Bestyrelsen paatage sig Ansvaret.

L. Sv. Kortene paa Bordet.

Jeg kan ikke give Hr; 0 . Thielsen helt Ret i, at jeg har " afsløret" mig som Modstander af Fiskekort, fordi jeg - ud fra et langt Livs Erfaring - mene r, at man skal være forsigtig, inden man tilbyder Staten at administrere en ny Skat. Her i Sognet har det saaledes holdt meg et haardt at faa Penge af Sogneraadet til Uds ætnin g af Vildt. En ny Jagtlov, en Reorganisation

27

af Jagtforeningen og Indmeldelse i Landsjagtioreningen har maattet til for at opnaa Løfte om Penge til Udsættelse af Fasaner - til næste Aar! Jeg gad se Hr. 0. Thielsens Ansigt den Dag, Rigsdagen bevilger Sportsiiskernes indbetalte Penge til Indplantning af Rødspætter i Limfjorden .

Men enfin - det afhænger naturligvis af, hvorledes den foreslaaede Lov aHattes, og herom har vi endnu næsten intet hørt. En og anden har sagt "Fisketeg n" og det Ord har virket som en Tændstik til en Krudttønde, saa Foreningen er ved at spaltes i to Fløje og enkelte melder -$ig ud. Var det ikke muligt at faa noget konkret at ct'iskutere om - m. a. 0. vil ikke Hr. 0. Thielsen og hans Meningsfæller komme med et i Detailler udarbejdet Forslag, som saa Medlemmerne kan tage Stiliing til? .

Man kan jo ikke uden videre "oversætte " Jagtloven til Fiskersprog ved at sætte Fisk alle Steder, hvor der staar Vildt. Forholdene er jo ikke parallelle, bl. a. fordi vi har et stort Erhvervsfiskeri, men maaske ikke 10 Mennesker i hele Landet er rene Erhvervsjægere. Ulovlig Jagt er ikke lydløs som Smugfiskeri, saa Opsynet og Konstatering af Overtrædelser bliver meget vanskeligere og kostbarere, hvis Loven skal gennemføres.

Skal lille Peters Seg lgarnssnørefiskeri efter Karusser i Dammen beskattes, og tror man, at lille Peters Fader vil betale Skat og Bøder - eller at Peter lader være at fiske, om det bliver forbudt? Skal der sættes Aldersgrænse for Opnaaelse af Fiskekort? og hvor skal den sættes? Skal man have Fieketegn for at tage Ørred og Krebs med Hænderne - en ikke helt ualmindelig Sport?

Endelig har vi et stort Fiskedambrug, som der ogsaa maa tages Hensyn til - det skulde da ikke gaa som i en af Conan Doyles Romaner, hvor en Mand anklages for ulovlig Jagt i sin egen Hønsegaard.

Det forefommer mig, at den lange Diskussion om Princippet ikke bringer os af Stedet. Lad Fisketegnstilhængerne lægge Kortene paa Bordet og præcisere, hvorledes en saadan Lov skal se ud i Enkelthederne - før er der ingen Grund for os andre til at . afsløre os som Tilhængere eller Modstandere.

Axel Holm.

Efter med megen Interesse at have læst de mange Indlæg om dette for Tiden meget aktuelle Emne, er det mig ikke muligt længere at holde mig passiv, men maa bede Redaktionen af "S.-F." velvilligst overlade mig Plads i Bladet til et lille Indlæg.

Det synes mig, at d'Hr. S. Sørensen, Holstebro, og A. Terndrup, Mundelstrup. har været ude for en meget haardhændet og uretfærdig Behandling i vqrt Blad, og jeg kan ikke lade væ re at mene, at dette sikkert

28

SPORTS-FISKEREN

skyldes Mangel paa personlig Kendskab til d'Hr., der ubetinget er af den Slags brave Sportsfiskere, som jeg, -· · og-sikkert · mange med · mig, gerne · ønsker at træffe ved Aaen ' og drive Sporten sammen med. Er det anbefalelsesværdigt at skære Mænd saadan ned, fordi de har deres egen Mening om en Sag? Det er jo ikke bevist, at deres Mening er forkert, tværtirr.od vil sikkert mange med Tiden komme til at sande, at de havde Ret. At jeg, ligesom de, er Modstander af Fisketegn, er · maaske nok til at nogle Medlemmer af Foreningen vil læse nedenstaaende med Skepsis, men lad saa dette være, det forandrer dog ikke Sagen. Som nævnt af Hr. Carl Christensen, Skjern, har han endnu ikke kunnet finde en Jæger, der er tilfreds med Jagttegnet, men der er en Side ved samme Sag, som synes at være glemt, nemlig den Harme og Indignation, det saakaldte "Tokronerskort" fremkaldte. Det var et alvorligt Indgreb paa Lodsejernes private Ejendomsret, og adskillige har vist, at de ikke var bange for at sidde eventuelle Bøder af, som de var idømt, fordi de ikke havde løst dette Kort, som skulde give dem Ret til at udøve Jagt paa egen Grund, en Ret, de mente at være i Besiddelse af. Den samme Harme og Indignation vil vi møde den Dag, da vi gennem Lovgivningsmagten har paatvunget Lodsejerne og deres Børn en Skat til Staten, for at de kan tillade sig at fiske paa egen Grund, en Rettighed, de . har haft hidtil som en Selvfølge, og som de ikke godvilligt vil give Afkald paa. Hvad vil da blive Følgerne? Ganske simpelt at Lodsejerne siger: Stop, nu kan dette være nok; maa vi ikke bestemme over vor egen Grund, saa kan vi undvære d'Hr. Sportsfiskere, som har lavet denne Misere. Hvem mon der saa kommer til at trække det korteste Straa? Nu vil maaske mange fremhæve, at det ikke er alle Lodsejere, der er fiskeinteresseret eller har Børn, som er det. Det er rigtigt, heldigvis for os Lystfiskere, men der er alligevel mange af disse Landet over, og særlig ved de mindre Vandløb, og de rammes jo ligesaavel som Lodsejerne ved de større Vandløb, der ganske vist er mere kendt med vi Sportsfiskeres desværre ret kendte Egoisme og hele Væremaade. Det er ikke alt, man kan købe for Penge, og har en Lodsejer en Nabo, som ikke ønsker at faa fisket paa sin Grund, saa ser man tit, førstnævnte heller ikke vil have det; thi der er stær~t Sammenhold mellem de jydske Bønder, og Nabovenskabet staar højt, saa træder man en Lodsejer paa Tæerne, risikerer man let at faa Straffen derfor fra flere. Jeg har for en Aarrække lejet over et halvt Hundrede Lodsejeres Fiskeri, men maa tilføje, at dette var aldeles umuligt, hvis jeg ikke vilde tillade, at de fiskeinteresserede Børn maatte have Lov at fiske paa lovlig Vis paa deres Forældres Engstrækninger. Denne ofte nedarvede Passion vil Forældre ikke finde sig i skal tages fra deres Børn,

1933

og der er sikkert her i Vestjylland flere Lystfiskere mellem Børn end mellem voksne Mennesker, det er · Børnenes kæreste -Tidsfordriv. Ligegyldig om det er med Medejern, Sættesnøre eller Aalejern (jeg skal ikke tage nogen af Delene i Forsvar, vel vidende, at det ofte gaar ud over Undermaaler!isk, og Gedder og Ørreder i Fredningstid), saa maa man dog ikke glemme, at Lodsejere eller Forældre staar bagved og formaar at beskyUe denne Interesse, som de ofte ikke aner, der begaas Ulovligheder under Udøvelsen af, men anser for en harmløs og sund Fritidsbeskæftigelse for · deres Børn.

Da jeg lejede ovennævnte Fiskevand, var det for at ophjælpe Fiskebestanden ogi efter nogle Aars Forløb overdrage det til vor lokale Forening, men i Tilfælde af, at vi før dette Tidspunkt faar indført Fisketegn, vil jeg garantere, at hverken Fiskeriforening eller Fiskere, der sympatiserer med Fisketegnstanken, vi l blive taalt ved Aacn, og saadan tror jeg, det vil gaa med mange af de nu for Sportsfiskere tilgængelige Fiskevande. Lad os være glade, saalænge vi kan samarbejde saadan med Lodsejerne, at de vil lade os færdes paa deres Grunde, og lad os bestræbe os ior at faa deres og vore Interesser til at falde sammen, at vi · kan være hinanden til gensidig Gavn og Støtte.

Lad os vise dem det Hensyn og den Taknemlighed, vi skylder.

Jacobi Nielsen, Skjern.

Ovenstaaende foranlediger mig til følgende Bemæ rkninger.

Der har fra Redaktionens Side kun været Ønske om at dele Sol og Vind lige, og Diskussionen her i Bladet har været ført efter den Linie, at enhver Mening fra Medlemmerne, fremført i en sømmelig Tone, frit har kunnet komme frem .

Paastanden om, at d'Hr. Sørensen og Terndrup skal være blevet "meget uretfærdigt behandlet " vil jeg tilbagevise.

Kan hænde, der er faldet enkelte Knubs til d'Hr., selv er de ikke uden Skyld. Den, der skyder med skarpt, faar oitest samme Slags igen.

Desuden vil jeg - uden iøvrigt at blande mig i Polemiken og selv principiel Modstander af et Kortsystem, der tvinger alle ind under en Lov, der endogsaa, .som nævnt her, er "et alvorligt Indgreb den private Ejendomsret", naa, denne Ret er da for Resten saa ofte krænket, at man næsten kunde fristes til at sige: hvorfor harmes nævne, i min Egenskab af Jæger, og fordi Ret nu engang skal være Ret: Jeg betaler og med Glæde - mine 20 Kr. for et Jagttegn, efter at disse Penge efter den nye Jagtlov gaar ind i det oprettede Jagtiond og derfra ud til Vildtets Ophjælpning og Jagtens Gavn. Blandt

1933

SPORTS-FISKER EN

de mange Jægere, jeg mellem Aar og Dag omgaaes med, er denne Opfattelse absolut raadende. Endvidere er vore -to før~nde Jagtforeninger, ,,Landsjagtforeningen af 1923" og "Dansk Jagtforening" sikkert enige om at opretholde dette, med saa megen Harme - og berettiget Harme - modtagne Kortsystem.

Og naar Hr. Jacobi Nielsen skriver om den Dag, ,, vi gennem Lovgivningsmagten har paatvunget Lodsejerne og deres Børn en Skat til ·Staten", saa skyder han forbi.

Det har jo dog gaaet som en rød Traad gennem Forhandlingerne her, at Pengene netop skulde bruges og kun bruges til Fiskeriets Vel. Gik Afgiften til Staten, var der sikkert ikke een Korttilhænger, hverken uden- eller indenfor Foreningen - Christiansborg maaske undtagen - og Diskussiovar da overHødig. ]. B.-T.

Diskussionen om Fisketegnene, der til ,e n Begyndelse var særdeles saglig, har ef'terhaanden faaet en noget bitter Undertone, hvilket er meget beklagelig! .

Der ·er vel ingen Tvivl om:, at de fleste Indsend eres Standp:unkt er dikteret af Kærlighed til vor smukke Sport, men naar deHe er Tilfældet, og naar et lwen Med~em kan faa uhindret Adgang til at fremsætte sit Syn paa Sagerne, maa vi ogsaa udvise saa ni.egen Foreningskultur, at vi · kan taal-e at erfare andres Mening.

N aar Hr. Terndrup saaledes tager Anledning til at udlræde af Landsforeningen, fordi andre Medlemm er lillader sig at være af •e n anden Mening, er Højden formentlig naaet. Man skulde dog mene,· det 'var lidsnok at udtræ de, naar Forslaget om Fisketegnen e var vedtaget, og hvis dette medførte uudholdelige Til stande indenfoi- F01,eningen. Man faar næsten Indtryk af, at Hr. Terndrup's Anledning er lidt søgt, og kund e ønske, at der var ble vet beskaaret Hr. T erndrup, der jo er Meds.tifter af Foreningen, en noget smukkere Sortie.

Hr. C. Christensen og andre vestjydsk~ Sportsfiskere, d er har ytret Betænkeligheder ved Indførels en af Fisketegn, vil formentlig indrømme de københavnske Sportsfiskere, at Udgiften til Hotelo[Jhold ·og Dagkort er ret betydelige og staar f. 'r. i et afgjort Misforh'.o ld til Fangstmulighederne, i alt Fald naar Talen er om Laixefisk,eri. Det er da letforstaaeligt, at Udgiften til et Fisketegn spiller en 1inge Rolle i Forhold til d e andre nævnte Udgifter.

Formentlig kan der heller ingen Tvivl herske om, al Besøget ved vor,e Laxeaaer _vil blive mindr e og mindre, efterhaanden som Fiskene bliver sjældn er e. Der ,e r da al mulig Grund til at søge Fiskebestanden op,hjulpet, og hertil, syn'es det mig, er

29

Fif>ketegnene særdeles V1elegnede. Vi kan sikkert blive enige om en Ting, at uden Penge - mange Penge, formaar vi . ikke at bringe vore misrøgtede Fiskevande paa Fode igen.

Det maa da s.ikkert ogsaa være i de lokale Foreningers Interesse, at ogsaa tilrejsende Spo,r tsfiskere, · in casu Øboerne, vedbliV'ende ved deres Besøg bidrager til, at Lods:ejerne op,naar en s.aadan Indtægt af Fiskeriet, at dette kan bevares, ogsaai for de lokale Sportsfiskere. Thi af alle de Farer, der truer Fiskeriet for den jævne Sportsfisker, er ingen saa stor som de velspækkede Tegnebøger.

For kort Tid siden meddelte <le københavnske Blactc, at Fiskeriej,ere fra hele Landet havde været samlet for at søge deres Fiskeinteresser bedre varelaget. Det kan nu meget vel tænkes, at man fra den Sido vil arbejde for Indføælse af Fisketegn, saaledes, al vi i Stedet for at være Forslagstillere blev paalvunget Tegnene fra anden Side og derved mistede d en afgørende Indflydelse p,a a Sagens Ordning.

Det maa ikke ske. Det skulde dog gerne være vor Forening, der j-o først har drøftet Tank,en, der kom til at medvirke ved dens1 Udfo,r mning og ikke Lodsej ernes. Det er derfor meget betimeligt, at V'Or Forening snarest tager sit Standprunkt, og jeg skal derfor henstille til Bestyælsen, at den lader foretage en Urafstemning mellem Landsfo,r eningens Medle mmer saa hurtigt, som Lovene og andre Forhold tillader.

København i Februar 1933.

H. Andersen ..

Emnet: ,,Fisketegn" er sikkert nu saa uddebatter et, al noget Nyt næppe vil frernkonime, og Diskussionen sluttes derfor her, medmindre dens Indleder , Hr. Ludvig Svendsen, i næste Numer ønsker al fremkomme m ed afslutte nde Bemærkninger.

Red.

Jyllands Aaer og Bække.

Vi har jo nu en Del gode Bøger om Sportsfo,keri; men jeg mener, vi Sportsfiskere savner en Bog, Bogen om Jyllands Aaer og Bække, fra Uggerby Aa og ned til Vidaaen. Skulde Manden ikke findes, der kunde paatage sig den Opgave?

Bcgen bør indeholde Oplysninger om Arten af Fisk, Fangstmaader, Sportsfiskeres Adgan g til Aaen ved Køb af Kort, hvor disse faaes, eventuelt Illustrationer, der ·er sikk·ert mange Amatørfotografer blandt Sportsfiskerne, der med Glæde vilde send!e: Bidrag til en saadan Bog. ?

SP0RTS-FISKEREN

30

·~~~~-F_o_re_n_i_n_g_sm~e_d_d_e1_e_1s_e_r_.~~~_.I Hadsten Lystfiskeriforening. afholdt Generalforsamling paa Hotel "Hadsten" den 9. Februar.

1. Beretning fra Formanden.

2. Det reviderede Regnskab fremlagdes og godkendtes.

3. Til Bestyrels·en genvalgtes Gartner M. D. Sør ensen, Købmand H. A. Hansen, Købmand A. ~ D. Lars,en.

1 • : i 4. Som Reivisrorier genvalg~es Lærer N. D. Rasm:us·sen og Malermester N. Andersen.

5. Indkøb af 50,000 Ørredyngel.

6. Det vedtoges at anskaffe Trappe o,ver Hegn.

7. Et af Bestyrelsen fr·emsat Forslag om Anskaffelse af Fisketrappe ved 1Iadsten Mølle udsattes til nærmere Undersøgelse.

8. To af Foreningens Medl,e mmer valgtes til at holde Kontrol ved Aaen, særligt Tyvfiskeri om Natten.

Der var mødt 15 Medlemmer.

Fiskeribetjent Skaaning fra Randers overværede Mødet.

Foreningens Regnskab balancerer med 588;66 Kr. en Formuefr emgang p,aa 96,48 -Kr. Efter Generalforsamlingen var der fælles Smørrebrødsbord, hvor der blev holdt Tal,e r for Formanden, Foreningen m. m., derefter fordelte man_ sig ved Bordene, og det gik med L'hombre og Fiskehistorier til henad de smaa Timer.

H. K H~

I

-

1'933

Og hvorfor tror dn ikke det? · Næh, han havde jo bare 2 Orme.

(Skog och Sjø).

Haarde Betingelser.

Haardere og haardere })liver Kaarene for den stakkels Lystfisker. Forhein laa Landet aabent, Fisk var der i alle Vande, det var blare at drage ud og kaste sin Snøre. Nu ved h'a n næsten ikke, hvor han tør sætte sin Fod. Men hvad man saa gør eller ikke gør - for Himlens Skyld - kom ej til RilYe-Egnen.

I "Vestkysten" har følgende med 6 Mands Underskrift været at læse:

Al uberettiget /agt paa vore Marker og Fiskeri i vore Tørvemoser aflyses herved. Enhver, der bliver antruffen med Jagt- eller Fiskeredskaber paa vore Grunde, vil bliv~ skudt paa Stedet og nedgravet meclJ det samme.

Det er da Ord, man iklrn misforstaar.

Knuden (Ferskvandskvabben) I Ferskvandsfiskeribladet skriv,e r Chr. Holtet om Knuden, der i de midtjyske Søer fanges paa 'Kolb fra Isen i Januar- Februar Maaned: "Jeg ved ikke, om det er almindelig kendt, at denne Fisk i Virkeligheden er et slemt Rovdyr, ·o g at den bl. a. er slem til at s:p,is·e smaa Sandarter. ~ er, jævn stor Knude fandtes der i Maveindholdet Rester ai' 9 smaa Sandarter. I ·en anden fandtes der Re·ster af 6, hvoraf 2, den lige havde slugt, var 15, cm. lange:.

Blegere.

Eet og andet.

Noahs Ark. Det er i Skolen. Læreren er ved Beretningen om Noahs Ark og appellerer til sine ungdommelige Elev·e n, Opfattelsesevne og Omtanke.

- Hvad tror I nu, Noah bestilte under den lange Rejse med Arken?

Han fodrede Dyrene, mente -een.

- Han malk!ede Køerne, sa' •en anden.

-· Maaske fiskede han ogsaa, henkastede Læreren til Hans, der ikke havde Skyld for at .være af de allerflinkeste Elever ogJ som nok hhldt aif at · skulke fra de i hans Øjne saai kedelige Skoletimler, .for at rende langs Aaen m[ed sin Fisl<!estang.

- Det tror jeg ikke, kommer de,t omgaaende fra Hans.

Jeg har som Dreng fisket meget i Holsted Aa (Sneum Aa), vi fangede der en Fisk, som vi Drenge kaldte Bl-egerie; vi fangede dem altid paa: Orm, i Reglen paa dybt Vand med stærk Strøm. Det vilde in teressel'e mig meget, om nogen km1de give mig Oplysning om, h'.vad Fiskens rette Navn er.

H. A. H.

* Allehaande Smaanotitser ·o g Opl,e velser v·edrø,r endc vor Sport og af Interesse for Bladet modtages med Tak af Redaktionen.

En Det Litteratur om Jagt og Fiskeri (bl. a. opskaarne Ekspl. af Axel Holm: Fra Ege Tved til Egtved - Med Bøsse og Medestang, hvor Al møder Muld og Jyder slog Bo i Aartusinder) sælges a I Kr. pr. Bind.

V. Schæffers Forlag, Kolding.

1933

SPORTS-FISKEREN

3{

Dansk Sportsfiskerforenings Medlemsfortegnelse for 1932. Æresmedlemmer.

Oherstløj~n. C. Wegener, København Sko,'!agermester H. Bache, Aarhus Aabenraa.

Assistent I. C. Christensen.

Ing. cand. pol yt. H. W. Andersen.

Aalborg.

Overretss. Jacob Anders,en.

Harry Arl'eldt.

Fabrikant Kaj Becker.

Farver Bording.

Bankdirektør Boetius.

Konsul Gorm Brenner.

Grosserer. C. V. Capp·eln.

Repr. Chr. Christensen.

Fuldmægtig Claus:en.

Skotøjshandler Engelbredt.

Chiropraktor Th. W. Gade.

Postmester Gotmeb.

Overretssagfø,r er Gri:mewald.

Gartner Hans:en. · Bogliolder Aug. Hansen.

Tandlæge Vald. Jensen.

R:øbmand Søren Kragh.

Direktø,r Walther Langer.

Dr. med. Sv. Lauesgaard.

Direktør Ros;ted Las:sen.

Restauratør lVfouritzen.

Telefoningeniør A. Mortensen.

Blikkens1lagier MøUer. Overpakmesiter 0 . .Pauhen.

Landfre'lss.~gfører Rolff Pet,ersen.

Gros:serer M. Petersen. ls'enkræmmer I. C. P etersen.

Axel W. Peters1en, . ,,Kiiden".

Grasserer Petersen-Bach'.

Dr. Aage Poulsen.

Gros·s erer Elimar Schmidt.

Overlæge Sch'oubye.

Pakmes ter Stø,y.

Kaffegrosser·er Werner.

Direktør Ørum-Peters1en.

Aarhus.

Ing. cand. polyt. Aagaard.

Ing. cand. polyt. M. Ahm. Frisø,r J. Anders·en.

Køibmand Sv. An'deirs:e n.

Kommis1 K. Asplund.

Georg E. Bangild.

Repræsentant A. Bruh'e.

Snedkermester Brus:en.

Ekspedient Bruun.

Repræs!entant V. Bølnding.

Snedkermester Christiansen.

Fotograf C. Chris:teinsen.

Købmand Kier Christensen.

Kgl. Hofs:k ræder N. Christensen.

Købmand Jørgen Clausen.

Købmand C. Elgaard.

Skotøjshandleir Engelbredt.

Kasserer A. Frederiksen.

Købmand Peter Friis:. · Commis A. Gammelgaard.

Grosserer H. Henriksen.

Kontorchef Hjelm.

Garderobefo,r valter Jacobsen.

Repræsen tant Carl Jensen.

Togbetjent L'. J,e nsen.

Eksped. B. Johansen, Immerva'd.

Ingeniør J. Jørgensen .

Organis,t R. Jørgensen.

Delikates seh'andler: Kannegaard.

Ing. cand. polyt. Kaas'g aard.

Manufakturh'a ndler Knuds'en.

Guldsmed . Fr. Kock.

Tandlæge Krogsgaard.

Skomagermes.ter M. Larnen: Læge G. H. Lasson.

Centralmek. K K. Lauritzen.

Prokurist H. Leth'.

Bogholder Lindgreen.

Købmand J. Lopdrup.

Svend Lopdrup.

Isenkræm. A. Th'. Langermann.

Direktør Oscar Madsen.

Urmager Jens l\fejlvang.

Buntmager Muchitsch.

Direktør Møller.

A. C. Møller.

Modelsnedker E. Møller.

Revis'o r Axel Nielsen.

Domorganist Jørgen Nielsen.

Hans Nissen.

Prokurist E. M. Nymark.

Landsretssagfører N ø,r ag,er.

Forretningsfører A. Nørager.

Købmand Kaj Peders.en.

Boxforval ter G. Petersen.

Malermester P,e tersen.

Snedkermes~er P. Petersen.

Montør Piilgaard.

As·s istent M. J. Ploug.

N. Boserup Poulsen.

Revisor P. H. Poulsen.

Ins:peklør E. M. Qvist.

Direktør E. Rasmussen.

Skiftevidne R. Rohde.

Assurandør Ruge.

Slagtermester Schibye.

Forst. Holger Schou.

Mekaniker E. A. 0 . Sørensen.

Skomagermester K V. Søiiensen.

Vinhandler K. Thorup.

Bogholder Aa. Thrige.

Gartne'l· J . V. Yde. Købmand A. C. Østergaard.

Allingaabro.

Jens A. Ross.

Arden.

Fiskemester CaHesen, Vraa Mølle.

Askeby.

Førstelærer Bo,r ch Andersen . .

SnedkermeSter P. Hansen.

Musiker Axel Nielsen.

Bager Jens Olsen, Torstenæs.

Assens.

Journalist Maybom.

1

Bedsted.

Chr. Østergaard.

Bjerringbro.

Postassistent A. Maybom.

Postbud Poulsen.

Borris.

Gaardejer J. Thomsen J,ensen.

Murermes.ter Chr. Mikkelsen.

Opsynsmand A. Johansen.

Brabrand.

Repræsentant Buhl-Andersen.

Brande.

Trier Brandgaard. Ægeksp,o r tø,r Thornvig Jensen.

Tandlæge 0. Lauesgaard.

Bankassistent S. Olsen.

Bryrup.

Professor Ehlers.

Brønderslev.

Købmand E. W. Gade.

Margarinefabrikant K. Hansen.

Brøns.

Stationsforstander Terndrup.

Egtved.

Henry Holm.

Apotheker Akslel Holm.

Ejstrupholm.

Godsejer Axel Casbenskjold.

Ingeniør Allan Bock.

Esbjerg.

Fiskeeksportør P. Fischer Jensen.

Aage Knutzen.

Trafikassisteint L. · M. · Nielsen.

32 Overpos.tbud P. Poulsen.

Tandlæge Vedel Petersen.

Trafikassistent H. E. Thygesen.

Bogholder Chr. Wissing.

Arkitekt Oehl.ens,sch:liiger.

Købmand P. Sørensen ..

Farsø.

Lærer Christensen, Svingelbjerg.

Farum.

Direktør 0. Wøldicke.

Fredericia.

Konsul Boalth.

Repræsentant W. Fischer.

Barbermester Grønlund.

Assistent K. Honore.

Overassistent M. J. Jocumsen.

Direktør Carl Jørgensen.

Telegrafkontrollør H. Jørgensen.

Premierløjtnant V. Krogh.

Kontorist H. Bork Larsen.

Snedkermester C. Madsen.

G. W. May. Værkmester A. W. May. Telegrafkontrollør Schouw.

Bud H. Schrøder. 'felegrafkontrnllør N. Truelsen.

Fruens Bøge.

Direktør Andersen.

Direktør C. C. Marx Nielsen.

Fuglebjerg.

Godsejer Wenzel Neergaard.

J. Søndergaard.

Gedsted.

N. K Olsen.

Give.

Harald Staaclc Glamsbjerg.

Fabrikant Edv. Christensen.

Grenaa.

Dyrlæge E. Dyekær.

Haderslev.

Vejassistent H. Iversen.

Direldør Jen sen.

Forretningsfører K. Knudsen .

Apotheker S. K. Obel.

Sergent Thomsen.

Fordforhandler S. Væver.

Hadsten.

Manufakturhdl. H . A. Hansen.

H . Reh'o:l'f-Hansen.

SPORTS-FISKEREN Købmand N. Pedersen, Galten.

Gartner M. P. Sørensen.

Hadsund.

Apotheker N. L. Møller.

S taLionsforst. C. F. A: Jen sen.

HH. Redaktør J. Bjerg-Thomsen.

Herning.

Fabrikant Aagaard-Jens en.

Cand. pharm. G. Larsen.

Kommis Eilef Nielsen.

Assistent K. Nørgaard.

Kommis Sofus Ottesen.

Træhdl. A. Poulsen, Ørre.

Prokurist E. Schmidt.

Ingeniør Ballunn Sørensen.

Knud Truelsen.

1933

Repræsentant Rud. Ch1istensen.

Købmand Th. Cortzen.

Direktør -H. Hansen.

Grosserer Løvshall.

Bankdirektør N. C. Nielsen.

Fabrikant N. Hede Nielsen.

Emil Raalshov-Petersen.

Kaj Rix. Nielsen-Stærk.

Repræsentant Viggo Therkelsen.

Hou. Urmager E. Christensen.

Hørdum.

Cand. pharm. S. Jacobsen.

Hørning.

Snedkermest·er H. 0. Fink.

Læge N. B: Løw.

Hillerød.

Kgl. Skovridder J. A. Nielsen.

Hørsholm.

Stud. jur. Fr. Kjeldsen.

Hjallerup.

Dyrlæge Jensen.

Ikast.

Købmand Aa. Mikkelsen.

Hjørring.

V. T. Frederiksen.

Dyrlæge Rud. Hans,en.

Redaktør J eps,en-Pedersen.

Olaf Jørgensen.

Jyderup.

Lensgreve Lerche, Lerchenborg.

Hobro.

Dyrlæge Brams.

Læderhandler Lundsgaard.

Holbæk.

Im.pektør Birch Jensen.

Holstebro.

Købmand M. H. Colstrup.

Direktør Fejerskov.

Cigarmager Fugl.

Fabrikant E. Færch.

Tobaksfabrikant E . Færch.

Cigarhandler Johs·. Madsen.

Tandlæge Bredahl Nielsen.

Købmand C. E. Petersen.

Købmand A. Preisler.

Cigarfabrikant Martin Sch'midt.

Forretningsfører SteUensen.

Bogtrykker S. Sørensen.

Ingeniør A. Werner.

Overretssagfører Wium.

Horsens.

Malermester L. B. Andersen.

Farvehandler T. Busse jun..

Farvehandler Th. Busse sen ..

Pestassistent Bøgsted.

Qyerpakmester H. Christensen.

Kjellerup.

Købm. Magnus Pedersen, Astrup.

Cand. pharm. Lawåtz.

Kolding.

Cand. pharm. BlichEr-Nielsen.

Købmand Alf. Borch.

Elektricitetsvær ksb. Bmmann.

Toldassistent Christensen.

Grosserer E. Christensen.

Grosserer 0. Christern,en.

Journalist Eli asen.

Driftsbestyrer Eriksen.

Skibshandler Fisker.

Postpakmester Hansen.

Fabrikant' Hans Hansen.

Entreprenør C. Jensen.

Ingeniør cand. polyt. Jensen.

Pølsem. M. J epsen.

Ingeniør Jørgensen.

J . Jørgensen, Nordisk Solar.

Fiskeeksportør P . Jørgens-en.

Cand. pharm. V. Jiihne.

Konditor P. V. Klaaborg.

Overportør I. N. Lausenl.

Ingeniør cand. polyt :Undberg.

Grosserer F. Manford.

Guldsmed Mortensen.

Tandtekniker Mortens,en.

Guldsmed N euhause:n.

Direktør H. Nielsen. t abrikant N. A. Nielsen.

SPORTS-FISKEREN

1933

.f:<otograf 0. Nissen.

Kabelmester Ul,esen.

Kons'lll H. C. Petersen.

Kontorchef P. Rolver.

Læge Rossen.

Isenkræmmer Rude.

Bo,gtry kker Schæffer.

Isenkræmmer Sch'achner.

Søgaard, Stejlbjerggade.

Slagtermester · K. Sørensen.

Modelsnedker T. Sørensen.

Ingeniø:r M. Th'.omsen.

Købmand Thø:gersien.

Kabelmes.terr Woltmann.

Adjunkt Vyff.

Tandlæge P. Zachariasen.

Kvissel.

H. Christensen.

Køge.

Hotelejer F. K. Johansen.

Dr. Viggo MøUer. Bagermester Sjøgren, Hastrup.

København F. Fabrikant Armand Cohn.

Cand. jur. G. V. K. Hjort.

Sekntær V. Hougaard.

Ingeniør Kirchhoff.

Læge Lottrup,-Anden, en.

Prokurist Sv. 0. Meyer.

Kontorist . Tulinius Petersen.

Grosser·er Tidemann.

1

København K. Grosserer W. Arensberg.

Hofjuveler A. Dragsted.

Overrets:sagfører Faurschou.

Grosserer S. Forrest.

Direklør Vald. Hansen.

Skibsreder W. C. K. Hansen.

Fabrikant Johs. Hoffmann.

A. H vass, Grønningen.

Juvelerer Ho,l ger Jacobsen.

Juvelerer Kaj J acohs1en.

Fabrikant J. H. Jol:iansen.

Urmager S. Justesen.

Kontorchef Carl Larsen.

Gros's erer M. Th'. Martens.

Grosse:rer H. Palsbø,l.

Hosp,italskasserer C. P.et,e rs·en.

Grosserer Geist Petersen.

Gros·s erer Sko,vgaard-P.ebersen.

Overrets's'a gfører P. Poulsen.

Restauratør Sch:weitz.

København N. Maskinmester H. Anders,e n.

Svend Larsen.

Snedkermef>t,e r R. Rasmussen.

København S. C. Dreyer.

Trafikchef Graae.

Kaptajn C. Helleberg.

Ove,r officiant Munckdal.

Kelner Georg Pætges.

Svend Aage Tyrhohn.

København V. Grosserer Carl Bang.

Toldassistent Emil Brandt.

Apoteker L!orentz Cantor.

Ingeniør Odin Cloriusl.

Direktør Holger Dahl.

Repræsentant D. Dinesen.

Dr. phil. Drachmann.

Overformynder M. P. Friis.

Fuldmægtig P. Harder.

Grosserer Emil Hrcmius.

Læge Poul Henius.

Bent Jacobs:en.

Dr. med . .Tarlø~.

Direktør Asger .J.ensen.

Fuldmægtig S. .Tens en.

Hovectkassen~r K. Kjellerup.

Sekretær H. Kraft.

Fuldmægtig Arne Krog.

Gros's erer Charles Løhr.

Prokurist Alf. S. Madse!ll.

Grosserer Oscar Meyer.

Inspektør Hans Møller.

Sagfører Anth. Nielsen.

Købmand Chr. Nørgaard.

Ingeniør Chr. Richter.

Kaj Pless Sch:J:nidt.

Guldsmedem,:,ster Sundstrøm.

Bagermest,:,r Sørensen.

Prokurist Søndergaard-Petersen.

Frisør Thomsen.

Bankfuldmægtig Tønning. inspektør Kaj Uldal.

Valby.

Tandlæge Pels:;,.

København Ø.

Dr. med. Pro,fess.or K. Faber.

Ingeniør S. Færch.

Gas- og Vandmes ter A. Haag.

Repræ&'entant A. Jensen.

Direktør .T ohan .Tens.en.

Gro,s serer V. Lund.

Direktør Henrik Menck.

Asis'urandø·r Johs. Sødring.

Inge:niø,r I Thes tum.

Frih'a vm,direktør 0. Thielsen.

Skomagermester B. Thomsen·.

Kons'ulent P. Ulrich.

Brønshøj.

Skibs'i nspeklør J. Christiansen.

33

Charlottenlund.

Greve Jerome Moltke Huitfeldt.

Grosserer Kaj Møller.

Overlæge Ove StrandlJerg.

Gentofte.

Repræ5entant Peter Bucli'.

Smedemester G. Nielsen.

Hellerup.

Kammerherre Honnens de Lichtenberg.

Theplanter .T ø;rg. Hansen.

Direktør Tli C. Nielsen.

Fuldm. H. Egmont Petersen.

Redaktø,r Sv;enn Poulsen.

Holte.

Direktø,r A. Helborg.

Grosserer Emil P.eters·en.

K. Oehlenschliiger. .T. Winsløw.

Vanløse.

Svend Møller.

Langaa.

Trafikassistent Sieck.

Fabrikant A. T. Sørensen.

Løgstør.

Tandlæge L'. Høeg.

Maribo.

Urmager J. Errebo.

Marslev.

Møller G. 0. Hansen.

Middelfart.

Tandlæge Arens.borg.

Postmester .T. Chr. J ensen.

Mølby Midtj.

Købm. Johs. Nielsen, Skovlund.

Naarup.

Godsforv.aHer Lang:e, Krængerup.

Nakskov.

Købmand C. A. Rasmussen.

Næstved.

Ingeniør Olaf Hallin.

Nr. Nebel.

Skomager Ch'r. ·Palles:en.

Nørresundby.

Købmand Ros:e:nmeier.

34

SPORTS-FISKEREN

Nykøbing F. Apotheker Abildgaard.

Læge Chr. Vemming.

Bagermester Karkow.

Gasværksbestyrer Lindberg.

Værkmester N. Tarp.

Odder.

Købmand H. Bøje.

Hotelejer J . P,etersen.

Ringe.

Boghandler Stenstrup.

Oddesund N. Stationsforstander Thomsen.

Odense.

Bankkasserer J. Andersen.

Forretningsfø:r er S. Andersen.

Dommerfuldmægtig Barfoed.

Grosserer Christgau. Øjenlæge Ehnhuus.

Speditør Carl Hansen.

Hans P. Hansen.

Brygmester J. Chr. Hansen.

Trafikassistent Juul-Hansen.

Fabrikant H. N edergaard.

C. A. Jensen.

Tømmerhdl. Wendelboe Jensen.

Godsejer Jørgensen.

Grosserer Anth. Jørgensen.

Buntmager E. Jørgensen.

Direktør Tage Klindt.

Fabrikant Ove Kruger.

Konditor Lage.

Postmester Marckmann.

Tjener A. Munch.

Ingeniør P. ML1nter.

Grosserer H. Nyborg.

Carl Rasmussen. Øjenlæge Saunte.

Grosserer Schnachenborg.

Dr. Skousboe.

Konditor Hans Skov.

Bankkasser er Suhr.

Direktør Marstrand Svendsen.

Købmand Thygesen.

Snedkermester H. Voldgaard.

Restauratør Vøge.

Oksbøl Kontrollør Stuhr.

Præstø.

Købmand Engelbredt.

R·anders.

Købmand Ant. Andersen.

H. Ande.rr sen.

Bankassistent Bjørn Hartz.

Fabrikant P. Henriksen.

Postmester Rask.

Mekaniker Valgaard.

Ribe.

Postassistent C. A. Christensen.

Bestyrer . Charles Johansen. "'

Ringkøbing.

Læge Johs. Andersen.

Amtslæge Bendix Poulsen.

Incassator Lindholt.

Frk. M. Geist Petersen.

Riisskov.

Bagermester L. Chris~ensen.

Grosserer Jens Dahl.

Roskilde.

Grosserer W. P. Jacobsen.

Rudkøbing.

Apotheker Axel Bauer.

Ry. C. F. Christensen, Vest,erhøj.

Grosserer Skytte, Sofi,enlund.

Rødding.

Sagfører W. Ohsten.

Sakskøbing.

Inspektør P. Gerner-Niels·en.

Silkeborg.

Tandlæge Aa. Andersen.

Skomager H. M. AnderS'en.

Prøvemester J. Løf'gren.

Politibetjent Møller.

Ostegrosser,2r P. Petersen.

Forretningsfører Ravnkilde.

Svend A. Ross.

Politibetjent Thøgersen.

T rafikas sistent K. A. Winther.

Ingeniør Chr. Zeuthen.

Skanderborg.

Overdyrlæge Andersen.

Overretssagfører Holtet.

Direktør E. Høeberg.

Hotelejer Ingerslev Madsen.

Sagfører Alfr. Mikkelsen.

Repræsentant Chr. Søe.

Skern.

Overassistent H. Aastrup.

Landsretssagfører Abildgaard.

Harry Aa. Andersen.

Henrik Andersen.

Postmester H. Avnsted.

Isenkræmmer Bredmose.

Bødkermester C. Christensen.

Installatør G. Christiansen.

Repræsentant L. Christiansen.

1933 ·

Direktør H. Fejerskov.

Gros·serer C. C. Grene.

Chr. Gade Hansen.

Kr. Hauch.

Kommis Harry Jens.en.

Teglværksejer Johans,en.

Postassistent Lauritzen.

Chr. Mathiasen.

Kommis Harry Muldbjerg.

Repræsentant J acobi Nielsen.

M. Niels:en.

Bladsælger H . Nielsen.

Isenkræmmer Ejnar Olsen.

Martin Pedersen.

Pakmcstcr N. P. Pec-lr~en.

Hotelejer S. Ravn.

Pakmester J. Sølund.

Kontorbestyrer Tetzchner.

Postbud N. P. Thomsen.

Banearbejåer Chr. Thorup.

Skive.

Herreekviperi ngshandler Albæk.

Snedker Th. Christensen.

Direktør Falkenberg.

Købmand Bernh. Fogh.

Grosserer Børge Hansen.

Postktl. 0. B. Hansen.

Politibetjent Jansson.

Fabrikant N. J. J ensen.

Mørch, Hagebro Kro. Folmer Nedergaard.

Bogholder K. P. Nielsen.

Particulier Chr. Olesen.

Trafikass. H. C. V. K. Olesen.

Købmand Svend Stilling.

P. I. Stjernholm.

Stege.

Cand. p,harm. Kieler Jensen.

Lærer H. E. Olsen, Tøvelde.

Storehedinge.

Bryggeriejer Hoffmeyer.

Støvring.

Fiskeriejer G. Hansen, Gravlev.

Svendborg.

Salgsdirektør H. Meyer.

Revisor Th. Sandorff.

Apo theker Chr. Winding.

Sønder Omme.

Fredo Pedersien.

Tarm.

Stolefabrikant Attermann.

Apotheker A. IngersJ.ev.

Murersvend Tage Lauridsen, Assistent C. C. Nielsen.

Købmand Brink Nielsen.

1933

SPORTS-FISKEREN

Skomager Hans A. Nielsen.

Skomagermest,3r M. Ni·elsen.

Købmand Otto Simonsen.

35

1

Them. · Skovrider W. Mark.

Tinglev.

Dr. med. M. Jacobsen.

Thisted.

Tandlæge Dybæck.

Snedkermester K. E. Larsen.

Fiskeexportør V. Taabbel.

Troldhede.

Hotelej er Christensen.

Tønder.

Opsynsmand S. Harck. .

Ulfborg.

Træhandler Jens Jensen.

Varde.

Malersvend Ricard Agervig.

Købmand Chr. Berring.

Postmester P. Christensen.

Hotelej er S. Christensen.

Branddirektør Falbe-Hansen.

Bagermester A. Hansen.

Arbeidsmand N. Hansen.

Fabriksinspektør S. Hansen.

Sadelmager Harring.

Willy Harring. .

Svend Erling Hovedskou.

Vilh. Hovedskou.

Lokomotivfyrbøder C. Jacobsen.

Bager A. Lender J.ens,en.

Skernager Johansen.

Lokomotivfører Kjær. · Bødker C. Lange.

Lokomotivfører L. P . Lars en.

Gartner N. A. Larsen.

Louis Ludvigsen.

Tage Mortensen.

Skomager Møller sen.

Fyrbøder MøUer. Direktør Nielsen.

Maskinl. C. V. Nielsen.

Former Richard Nielsen.

Bogbinder Rud. Nielsen.

Former Walther Nielsen.

Mu.rer Axel Nissen.

Isenkræmmer Johs. Olsen.

Aage Ottesen. l\forermesl,:;r Chr. Petersen.

Cigarhandler Max Pelers,en.

Chauffør Harry Poulsen.

Maskinarbejder Rahbæk.

Snedker Th. Schullz.

Amtsforvalter Stefansson.

Maler Chr. Sørensen.

Bankascistent Timmermann.

Kommunelærer Traberg.

1

Lærer J ørgens:en.

Direktør Kreiberg.

Tandlæge A. Hartvig Møller.

Grosserer A. Sønderdah:l Nielsen.

Direktør A. Olsen.

Købmand Theoph Peters,en.

Grosserer N. Fr. Petersen.

Kobbersmed H. Poulsen.

Chr. Simonsen.

Grosserer J. 'Winther.

V. Nebel.

Snect.l.rnrmester J. Mortensen.

Viborg.

Hans Albrechtsen.

Landsretssagfører J ensbye.

Apotheker I. Sørens,en.

Viby J. Henry Andersen.

Vinderup.

Mekaniker Piilgaard.

Ved de.

Fhv. Forp. Ral[)h Melchior.

Vordingborg.

Købmand Chr. Engelbredt

Vejle.

Fabrikant A. Brincher.

Direktør Brochner.

Tage Jørgen Chriskns,en.

Fiskehandler Dideriksen.

Slagtermest,::r Fledelius.

Forretnings'.'ører Rasch-Fr:is.

Dr. med. E . A. Hallas.

Dr. med. Hobolth.

Postmester Hans Jens en.

Købmand V. Joosl.

Hotelejer J ørgensen.

Vægger.

Stationsforst. K. Løwe Øslerby.

Lovens Mindstemaat.

Fra Snudespids til Halespids.

Laks ..................................... 37 cm.

Hav-, Regnbue- og Søørred ................ 37 Bækørred ................................. 25 Helt, Snæbel og andre Heltarter ... ......... 30 Stalling. . . . . . . . . ........................ 30 Gedde og Sandart ......................... 40 Aal ............. ·......................... 34 Krebs.................................... 9 cm.

Fredede Fisk. Undermaalsfisk eller Undermaalskrebs skal atter udsættes, hvadenten de er levedygligc eller ej .

Ørum Sdl. I. Hartvig.

Ø. Lindet.

Mejeribestyrer Holm. Østervang.

Skovrider H. lpsen, Giessegaard.

Indholdsfortegnelse: Hedebækken. - Hvad var Grunden. - Fisketegn I-VI. - Jyllands Aaer og Bække. - Foreningsmeddelelser.

- tet og andet. - Medlemslisten.

Artikler til Bladd bedes indsendt inden den 10. i hver Maaned til Re,laktør J. Bjerg-Thomsen, Nyrup pr. I-Iee, Telf. I-Iee 39.

Auntingmt er 8 Kr. aarlig. (Ægtefæller 11 Kr.) Forening-ms llfedlemsorgan •Sjorls/iskeren• udkommer den 1. i hver Maane<l.

Formand: Fabrikinspektør Sigurd Hansen, Varde.

J..,uiformattd: Dr. med Chr. Lottrup Andersen, Dalgas Boulevard 62 Kobenlrnvn F. Sekntær: Førstelærer S. Bork-Andersen, Askeby. f(asurer: Postassiste nt Chr. Lanrid sen, Skjern. Postkonto 11140.

Ko11tinl[tnl og Ittdmeldelse samt eventuelle Kla~er over I}l a.qe1ts. Forsen<lelse sendes til Postassistent Cbr. Lauridsen, Skjern. · · ·

SPORTS-FISKEREN

36

----

193i

--

:J 11111111111111111111 I IIIIH 111111111111111 ti IIIII li I Illl 111111111111111111111111 li 111111 ~ IIII IIIII Ili IIIIII IIIIII IIIIIIII IIII IIIli Ili IIII IIII IIII II111111111111111111.:: .

.

-= =

Ti I Laksefiskeriet!

Husk at forsyne Dem med ALLCOCK'S Fiskegrejer:

-------------ff-

En

Split-cane Stang af Fabrikens verdenskendte Kvalitet.

AERIEL-Hjulet.

GLIDER linen,

HERCULES Gut Forfang,

- samt de forskellige ALLCOCK'S DEVON BAITS

·-

Saa opnaar De Resultat! ! !

Generalrepræsentant:

BRITAGENT (The Britlsh Industries Agencies)

l\I. T .H . MARTENS Kabenhavn K.

Bredgade 25c.

1111111111111.1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

= = ri:

1111111111111111111 li IIIIIIII IIIIII IIIII Ili IIIIIIIli tnPll li IIIli 111111111111111

Holstebro Tu~istfo.r ening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder. - Dagskort a 2,00, 14 Dages Kort 5,00, Aarskort a 15,00. Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt.

Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

Grønlunds Hotel, Skjern - - a n b e f a I e s. '"'1111 Pension kan faas efter Ønske.

P. N. Pedersen.

11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

'

9

LYSTFISKERE,

I 7

--

der dyrker Lakse-, Ørred- og Stallingfiskeri og vil forsøge Storaaen kan faa alle Oplysninger om Fiskeriet og Fiskepladser hos mig. Jeg fører alt i Lystfiskeriartikler.

Telefon 19.

6

'

Hotel Schaumburg, Holstebro.

5

Telf. 42 - 172. - - - Statstelefon 16.

Byens ældste og førende Hotel.

Værelser fra 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage.

Westy Hald.

MARTIN SCHMIDT & SØN,

Cigarfabrik, Nørregade 10, Telefon 137. - . HOLSTEBRO. -

Øjenæg og Yngel

Telefon 137.

Gæstgivergaarden

12

af Bækørred, Havørred, Helt og Gedder kan købes i FJ."øjk Fiskepark, Holstebro. Tlf. 148.

"Trold høj" Fiskekort til Vorgod og Skjern Aa, Afstand til Aaen 3/4 km, ingen Steder over 3 km til førstnævnte. - Ved 3 Dages Ophold 5 Kr. pr. Dag for fuld Pension.

Chr. Christensen, Telefon 1. - Troldhede 13

Annonce,l,v"'c·,,.,n er 12 Øre pr. m/m ved enkelte Gange. f' Aarsannoncer LO Øre pr. m/m.

1

/2

t-Jc-

Annoncer indsendes til Bogtrykker S . Sørensen, Holstebro.

Trykt i S. Sørensens

Bogtrykkeri,

Holstebro