Sportsfiskeren 03 1938

Medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening.

Nr. 3

1. Marts 1938

li- 13. Aarg.

26

SPORTS-FISKEREN

s: • ....

1931

Af Jac:k

- ------ - - - - -

H

vor den Sø svarer til sit Navn. Den ligner mest en ikke for stueren lille Hundehvalps blanke, runde, uartige lille Plet paa et grønt Tæppe med gult Møns:ter, som den ligger der, omgivet af flade Enge og Marker. Ja, der er ovenikøbet fulgt lidt »stort« med, for ved Søens ene Side ligger Selchausdal Skov.

En Søndag i Juli kørte vi ned til Fiskeren og lejede en Baad, ikke fordi vi ventede, at faa en stor Fangst, det var jo allerede for sent paa Aaret til at fange Gedder, men vi havde hørt, at der var mange Aborrer i Søen, og hvis det var rigtigt, skulde vi nok faa en Dag ud af det.

For nogle Aar siden var Tissø rigtig i Vælten.

Det var saa vidt, jeg husker en kendt Grasserer fra København, der »opdagede« Søen, og det var ganske utroligt, hvad der den Gang blev fanget ved at blinke efter en Baad med Paahængsmotor, jeg tror nok, at F·a ngsten paa Rekorddagene laa omkring 100 Gedder og Aborrer. Men saa kom Peste.n og ryddede ud i Fiskebestanden, - og der blev stille omkring Tissø. Ikke saadan at forstaa, at alt levende vendte Bugen i Vejret, nej, den Dag i Dag kan man faa en god Fangst i Tissø.

Efter at vi den Dag havde gjort Baaden klar, roede vi den lange Vej til Banken, der ligger ret ud for Skoven og er afmærket med Pæle, for at man lettere kan finde den. Her er altid Fisk - og vi begyndte derfor fortrøstningsfuldt at kaste vore Blink ud, selv om Solen skinnede ned fra en skyfri Himmel og Søen var spejlblank, som den førnævnte Uartighed. Lad mig lige nævne, at det ikke er morsomt at være paa Søen, naar det blæser, fordi Markerne omkring søen er saa flade, at den meget hurtigt vender det hvide ud af Øjnene.

Der er ikke her, som ved de fleste andre sjællandske Søer et Sted, hvor man kan lægge s,ig i Læ for Blæsten og fiske.

Men tilbage til Fiskeriet. Vor Taalmodighed blev,,,. den Dag sat paa en haard Prøve, . den ene Time gik efter den anden, uden at vi fik et eneste

Bid. - Nej, det er sandt, der blev fanget en Aborre i et af de allerførste Ka.st, og· den satte Humøret op. Vi »bombarderede« det Sted, den havde staaet, Gang paa Gang, idet vi gik ud fra den gamle R:egel om Aborrer, at hvor der er een, der er ogsaa en hel Flok, men ingen Regel uden Undtagelse. Denne Aborre maa have været Undtagelsen.

Det var sikkert en enlig, gammel Ulk, der svømmede sine egne Veje, langt borte fra Hoben, for vi fangede ikke flere paa det Sted. For h~rt forgæves Kast, vi gjwde, e:fter at denne gamle Ulk havde endt s:rne Dage paa en temmelig brutal Maade i Bunden af Baaden, kastede vi et foragteligt Blik ned paa den og· mumlede noget om Snyderi og Svindler og andre endnu mindre pæne Ting, og Aborren maa rimeligvis have været temmelig blufærdig, for det saa ud, som om den skammede sig over de Ukvemsord, vi brugte imod den.

Den skrumpede ind, Glansen gik af den, den blev helt srrial, og den saa op paa os med et sløret Blik, og efterhaanden bØjede den Hoved og Hale i Vejret som et Stykke Spegepølse paa B11ød i Sommervarme. Ja, det kan jo godt_ være, at det var Sommervarmen og ikke vore Haansord, der fik den til at opfø·r e sig, som der. gjorde. - Den Aborre blev den eneste, inden Frokost, og· da vi gik i Land for at spise, lignede den en vindtørret Flynder, som jeg husker den fra min Barndom i Vestjylland.

Det var begyndt at blæse op, da vi efter Frokost atter satte Kursen mod Banken. Saa snart vi naaede den, meldte Kammeraten til højre: - Hug, langt ude paa Aborre«.

Det var Signalet W »Kamp«.

Den ene Aborre efter den anden huggede Blinken og landede i Nettet, og flere Gange havde vi Bid alle tre paa een Gang.

Vi talte de fø,r ste tolv, men saa kunde vi ikke holde Regnskab læng;ere, og selv om det ikke blev en Dag paa 100, havde vi mange pæne Fisk, da vi sejlede hjem.

Jack.

'~

~

/

~

<

~

'/ ~

SPORTS-FISKEREN

1938

Sportsmæssig T unfiskeri.

I F'i shing Gazette for 2. Oktober tilbageviser den verdense:brømte, ogsaa fra danske Tun-Vande kendte Tunfisker Mitchell-Henry harmfuldt en Anklage for at have fanget en Tunf1isk paa 1500 Ibs. paa ikke sportsrnæssig Maade. (Den sitørste Tun fanget sportsmæss,i g er forøvrigt paa 850 lbs.).

Mitchell Henry skriver: Kære Mr. Marston !

Jeg har i peres Anmeldelse af en ny Udgmte af »Giant Fishes, Whales and Dolphins« af Mr. J .

R. Norman bemærket Deres Korrektion af en alvorlig Unøjagtighed, neml~g, at jeg skulde være skyldig i Harpunering af en Tunfisk paa 1500 lb. i sydafrikanske Vande.

I Betragtning a.f det velkendte Faktum, at jeg i de sidste 8 Aar saavel i Skrift som i 'Tale har udtrykt m ig paa det kraftigste imod Fangsten af disse d:e største af alle Sportsfisk paa anden Maade end den anerkendte sportslige, med Stang og Hjul - undtagen naturligvis i kommercielt Øjemed - er jeg overrasket over at nogen, der indta~r en Position som denne Forfatter, skulde være saa utilgiveligt uvidende om dette. Jeg ser meget alvorligt paa denne Paastand, og de nødvendige Skridt til dens Gendrivelse vil blive taget.

(Dernæst benægter han, at Hajerne, som af Nor:man angivet, krænge'r Maven ud, naar de bliver fan:get).

I det følgende Nr. af »Fishing Gazette« brin- . ger del'lefter baade Rediaktøæn, Mr. Ma.rston og Bogens Forfatter, · Mr. Norman, Mr. Mitchell Henry deres uforbeholdne Undskyldning for den beklagelige Fejl. Det havde ikke viæret deres Hensigt at kaste nogen Skygge paa hans Sportsmandsære.

-

Chr. Lottrup Andersen.

...... ···~··· Cornwall - Tunfiskeri.

27

fra Mounts Bay til Landsend, finder dette Sted hvert Aar, og i Fishing Gazette fortæller Mr. W. P . Burke, der har mange Aars Erfaring med Nordsø Tunen, om s1ine Erfaringer i de sidste 3 Aar. Mr. Burke har lige saa lidt som ·nogen anden Sportsifisker fanget nogen Tunfisk her. Som vist paa nedenstaaend:e Skitse, fisker han med en Makrel, der er sat paa en stor Krog. I Forlængelsen af den egentlige Fangeline er et Stykke Gut ægnet med 2-7 Tobiser og pyntet med en hvid eller rød Makrelflue. Tobiserne er sat paa smaa Kroge og kun anbragt som Lokkemadding. Mr. Burke har flere Ga~:ge været midt i det hele, med Maa.ges:kyen over Hovedet, Delfiner og· Tunfisk springende. rundt om. En Gang har han set en Tunfisk tage en af de paasa.t.te Tobiser, en anden Gang rendte en stor Fisk - Burke tør ikke paa.staa, at det netop var en Tun - med Halvdelen af den store Agnfi.stk; Krogen havde den undga.aet. Pa.a Agnfisken er derimod taget en Stortorsk og en srtor Skade (Rokke), men 'Tunfiskene synes at have saa lynende travlt med at æde Tobiser, at de ikke ænser de større Fisk, som den store Krog er anbragt i. Mr. Burke er med andre Ord i samme Situation som en Ørredfisker, der prø,v er Orm, naar alle Vandløberts Ørreder har travlt med at s,l aa efter Fluer.

Desværre er Tobiserne for smaa til at dække en ordentlig Tunkrog; her er Tale om den mindste Art: Sangrævlingen, pa.a Engelsk .Sand-Eel, som ikke bliver over 15 Ctm.

SJ~J l-(,,c1

0;

~~

2i, 7

:?0~1 se, 1

~---------- ---- -----~ \ AA~ ~r~/

.s'\/\,

,,

'\

\

1

OJl.J,..

Mr. Burke skriver, at han efterhaanden er blevet desperat, han har Mord i Hjertet og vil have en Tun ved Cornwall, selv om han skulde bruge en mindre sportsmæssig Methode, men hvilken.? Tunen vil ikke have andet end Tobiser, og naar Stimerne har forladt Kysten, er Tunen ogsaa væk. De cornliske Tun er ikke ret store. Burke anslaar deres Vægt til fra 50 til 100 engelske Pund.

A. H.

Ud:e i den brune Tang kan man undertiden om Sommeren se nogle 15 tlil 30 CenUmeter lange, aaleslanke, halvt ,g ennemsigtige Fisk, der forfølger Smaadyr og Fisik:eyngel. Det er Tobiserne. Ved Midsommer, naa.r Leg;en finder Sted, samles Tobiserne i Stimer, der lokker andr:e Dyr til. Maager og Terner har ved den Tid graadige Unger i Rederne , og l~gger man Mærke til, hvad de bringer h jem, €T de 90 pCt. Tobiser. Sværmene markeres ligefrem af de lyse Skyer af Luftens Dykkere. Nede i Havet fraadser Hvaler, Sæler, Torsik, Makrel og Tunfisk i Tobisstimerne. Ved Cornwalls Kyst, især

···~··· ·-···· Fra Aaret, der svandt!

Jeg sidder h er ved Kakkelovnen og tænker paa det svundne Aar i fisikerimæssig Belys:n:i ng og maa indr:ømme, a.t Aaret ik!k:e var af de gode.

J eg har været paa mange Ture, som ikke gav Spor af Fisk, og store Fisk har vææ t. sjeldne. I Januar-F1ebruar fik jeg kun 5 Nedgangere, den

28

SPORTS-FISKEREN

største paa 5 Kilo, i April en Opgangslaks paa 9 Kilo, og først hen i September nogle Ørred paa 2-3 Kilo. Jeg antager, at den t,ø rre Nordosten er Skyld i deni sløje Fangst.

Jeg har haft mangen god Tur langs Aaen; ingen Tid er jo saa herlig, som Fluetiden om Sommeren, men diet har ikke givet noget i Kurven , uagtet jeg har forsøgt alle Tider paa Døgnet og alle de Finesser, man kan tænke sig i Fluefiske ved et jævnt stort Vandløb, hvor der skal lange og stærke Kast til for at faa det hele med,. Man har Lejlighed til at øve sig i lange præcise Kas:t og alligevel lette Fald af Fluen, for hvad n ytter det, om F1uen falder 10 Meter ude i Løbet, naar Fisken staar ved den modsatte Bred, som er 20 m. borte?

Saa langt løber den ikke tværs af Strømmen, før Fluen har været lige over Næsen af den.

Jeg· har læst i »Sportsfiskeren« om Intelligensen hos Laks og Ørred, og kan give et enkelt Eks~ emp,el herpaa. Jeg kom fiskende med Flue ned langs ,e n god og stærk Strøm, hvor der næsten altid sta.ar F'isk, særlig i den nedre Del. Først fik jeg Slag midtvejs nede, men den saa mig i Slaget og kom ikke igen den Dag. Lidt længere nede fik jeg et andet Slag, men Fisken slaar forkert , og jeg tænkte, den kommer i~e igen, men den kom 5 Gange med de samme dovne Bevægel~er. Saa. fattede den vis Mistanke og sprang op over Vandet, og selv om jeg stod med en høj Skrænt som Baggrund, saa den mig dog og kom ikke mere. Jeg· slutter heraf, at der helst skal være Krusning pa.::t Strømmen, ja helst svag Bølgegang, ellers maa man bruge meget lange Kast for at faa Fisken til at lette.

K . Lundager.

Da vi ved, at den ærede Indsender er en erfaren Fluefisker, har vi ment at burde optage dette Indlæg, selv om vi har talt med andre Fluefiskere , f.;om ikke vil gag, med til, at fisk kan væTe saa snedige, at de springEr op af Vandet for at se, om der er Fiskere i Nærheden, inden de bekvemmer sig til at tage en mistænkelig Flue . Man skal imidlertid intet forsvæ:r:ge!

.... ···~··· Laksefiskeri

Red.

Canada.

( Fra Fishing Gazet,te) .

Fishing Gazette arnmelder i sit sidste Nummer en Bog af Charles Phair »AtJmtic Salmon Fishing«. Det skal være en interessant Bog-, men koster desværre 25 $. Forf. er en erfaren Laksefisker, der i nordamerikanske Vamide har fang-et 5000

1938

Laks. Jeg_skal kun nævne enkelte Ting af Interesse for danske Læsere. Vi anser vist alle Cana.da for en Fiskers Eldorado. Det er det vist og·saa , oo0 for saa vidt Eldorado betyder det gyldne, er det vist ogsaa · rigtigt, ihvert Fald, hvad Laksefiskeri a,nigaar, der her som allevegne' efterhaanden er en eksklusiv Sport. Mr. Phair siger, at de fleste Pools ved Canadiske Elve er lejet af Amerikanere og amerikan:ske Klubber. Vil man være Medlem af en af de mere eksklusive Klubber, maa ikke alene Optagelsen bifaldes af Medlemmerne, men desuden kræves et Indskud af 10,000 Dollars = 44,800 Kroner. Han nrevner ikke Kontingentets Størrelse, men det er vel ogsaa ligegyldigt. Han trøster dog Læseren med, at man i Canada kan opnaa Laksefiskeri for enhver Pung, l1ge fra 15 $ (67 Kr.) pr.

Dag og opefter. Han indrømmer selv, at Laksefiskeri er en1 dyr Sport, ogsaa hvad. Grejerne angaar. Hans eget Udstyr har saaledes kostet 2000 Dollars (8975,00 Kr.). Men det bestaar ogsaa af 5 Stænger, 5 Hjul, 5 Liner og 800 Fluer, hvad maaske dog ikke er nødvendigt.

Han siger, at Grunden til, at Stænger knækker, er at de anvendes for friske, før Limen1er blevet rigtig fast. En stang skal helst hænge eet Aar, før den tages i Brug. Udtrætningen af Fisken har efterhaanden mi.stet hans Inrteresse. Hans Glæde ved at fiske bestaar for 75 pCt. i at rejse Fisken og for 25 pct. i at kaste. Han mener, at Fluen skal præsenteres Laksen enten ved Bunden eller i Overfladen, i det midterste Vandlag har mani ringe Chance. Han har kun en enkelt Gang fanget Laks i Taage eller Tordenvejr.. Siger, at den bedste Tid i Canada er tidlig Juni, hvor Nætterne end:n!U er kolde, mens Morg,ensolen varmer stærkt , saa det kolde Vand hurtigt bliver varmere i Overfladen , lokkende Fisken op. Desuden er Vandet klaret og faldende efter Foraa.rsregnen. Blandt andet fortæller han, engang at have fanget en ung Laks med baade Rogn og Mælk og ved Strygning;en Hk man befrugtede Æg, der udklækkedes g·octt.

Der er endnu mere om Fluer o,g forskelligt, men det vil føre for vidt.

...... ···~···

Stallingens Mund.

En Indsender i Fishi:ng Gazette gør opmærksom paa., at alle de sædvanlige Afbildninger af S!talling viser Fisken med aaben Mund, som om den var ved a.t gribe et Bytte. Fiskens Mundstilling lig.n~r Ørredens. Dette er ogsaa Tilfældet med den Stalling, som findes afbildet i otterstrøms »Blødfinnefisk «, Side 164. Indsenderen mener, at

SPORTS-FISKEREN

1938

denne Mundstilling er forkert og fremkommet ved, at man har afteginiet dØde Fisk, dræbte ved et .Slag mod Fiskestangen eller en anden haard Genstand. Herved aabnes Fisikens Mund, m en i levende Live holder Stalling~, Munden lukket. Overlæben hænger fortil og ~ Siderne ned over Undev1æben, som vi1s t paa vedføjede Tegninger. Stallingen »h_a.pser« ikke Fluer etc. som en Ørred, men

suger dem til sig, fra Overfladen eller un1d er Vandfladen, og den .springer aldrig op efter en F'lue, der er over Vandfladen. DeTfor er det meget sjældent at krog;e en Stalling inde i Munden, som Regel er den kroget i den forholdsvis b1Øde Overlæbe. Naar der i de fleste Værker om Lystfiskeri staar, at Stallingens Mund er blØd, saa gælder det kun Læben; selve Munden er haard nok og udstyret. med Tænder i Ganen.

...... ···~···

Fiske-F ri·mæ rke r.

(Efter Fishing Gazette).

Mon Fiskefrimærker ikke var en Specialitet, værdig at dyr!kle, for voooende Philateliste:r blandt Sportsfiskere. fter Fishing Gazette s:kal der nem, lig endnu ikke findes mange af dem, selv om nogle af dem maaske er vanskielige at opdrive. Efter Fishing Gazette var sandsynligvis New Foundland det første Land, der i 1866 udse:nidte et F'iske-Mærkie, - med en 'Torsk. Senere udsendte dette taageindhyllede Land et Mærke med Illustration af Laksefiskeri, og i Aar et med en springende Laks.

Liberia, der er en meget flittig Frimærkeproducent, har et Mærke med en »bommi fi.!Sh«. (Jeg ved ikke hvad det er) og i 1933 udsendte Falklandsøerne et Mærke med ·Em Hval (.ganske vist ikke en Fisk). Armenien nøjes med et MæTke med en Fisker paa søen Van, og Canada med et, dier blot viser en Fiskesmakke. De oceaniske Kolonier har et Mærke med en Indfødt, der spidder en Fisk. For to Aar siden udsendte New Zeala:nid. et Svær dfiskeMærke og i Aar er Newfoundland vendt tilbage til en Torsk paa et af deres Kroningsmærker. Island har haft en Klipfisk i sit Flag, men vist. ikke i noget Frimærke?

Chr. Lottrup Andersen.

···~··· ••••••

29

Gavins Gedde.

Med Taarer i Øjnene tiggede han mig om at komme saa snart som mulig og fange Gedden, ellers blev der s:niart ikke en eneste Ørred tHbage.

Gavin var saa stolt af sine Ørreder, som. han med megen Møje havde faaet udsat i et lille Vand, efter først at have ført en energisk Udryddelseskrig mod de faa, men sejglivede Gedder. Nu drømte han om snart at kunne tage e~1Kiloørred paa Flue.

Der havde forhen været Ørreder, for 10 Aar siden havde en eller anden taget den sidste paa 1 Kilo; nu holdt Gennemsnitsvægten sig paa 3 hg, og af og til kunde man slumpe til en Pundsfisk.

Gavin vrøvlede om den Gedde, som om den var hans værste Fjende. Han viste de:nts Længde og paastod, at den vejede mindst 2 Kilo; Gartneren mente, at den var dobbelt saa stor. Om en Ting var de imidlertid en~ge,: dein1 holdt altid til lige ved Udløbet af en lille Bæk, men de havde ogsaa set den et Dusin Gange andre Steder, som de meiget nøjagtig udpeg;ede1. Det var ikke let at ikaste ·med Blink i Va:nidet, som var ret grundt og fuldt af Vandplanter.

Et Par Dage efter, at jeg havde talt med Gavin, tog jeg derud og begyndte mine Forsøg paa at narre den gamle Gedde. Jeg prøvede en Masse Spinnerie, baade med levende og kunstige F'isk, men det eneste, jeg fik, var e1n: lille Aborre. Gedden var der imidlertid. En Gang, da jeg havd~ en forførende, lille Skalle paa og kastede ikke langt fra Bækkens Udløb, blev der stærk RØ,r e mellem Vandplanterne, og jeg saa noget - en Skygge, som fors.vandt. Gedde"TIJ var øjensynlig tilfreds: med Gavins Ørreder og brød sig ikke om andet.

Saa kom der en Morgen med Sydv;e.st og Væde i Luften - en ideel Morgen til at gøre et sidste Forsøg med den S. . . . . . Es10x. Jeg var netop ved at sætte Stan:gien sammen, da Gavin kom hen til mig. Ha.ni saa noget nedtrykt ud.

- I Dag skulde det da gaa til med Hexeikunster om jeg ikke skulde narre den, bemærkede jeg.

- Det gør mig ondt, gamle Ven; jeg har netop s:kudt den, sagde Gavin, jeg gik ud i Morges for at jage lidt, og paa Vejen hjem saa jeg den hvælve sig i Sivka.nten lige ved Mundingen af Bækken.

Vil du se den?

Vi giikl ned til et Redskabsskur - og pa.a. en Bænk laa en fin Ø:tred paa ca. l1/2 Kilo, anslog jeg. fisk -

1,6, sagde Gavin dystert, og tilmed en HunPokker staa i det!

...... ···~···

30

SPORTS-FISKEREN

Vore Konkurrenter.

Skalleslugerne.

Fiskeændernie eller Skalleslug·e rne (Mergus) er en Slags Dykænder, som har lagt sig efter Fiskefangst og har faaet deres Bygning omdannet , saa den passer til deres Næringsvej; særlig er det tandbesatte Næb et glimrende Griberedskab. I Danmark forekommer tre Arter, den lille (Mergus albellus) som noget ligner Havlitten og ik!kie sjældent avler Bastarder med denne, den toppede (Mergus serrator) og den store (Mergus mergan-ser). Den lille er en sjelden Gæst fra Sibirien. Den toppede er en almind1elig dansk Y:n1g lefugL den store merre sjeldent ynglende her. Om Vinteren er de to sidste ret talrige ved vore Kyster, de lever især af Hundestejler, men kan ogsaa tage andre Smaafi:sk. I Norge kaldes den store for L3.ksand og de:n, mindre for Sildeand.

I strenge Vintre gaar Skalleslugerne ikke sjeldent op i vore ferske Vande . Jeg har hørt dem omtale fra baade Kolding og Odense Aa, lig'€Som jeg i Begyndelsen af Aa.rhundredet har set drm i Hundredvis i Furesø, hvor de fiskede paa den Maade , at de ligefrem drev Skallestimerne ind i e:n Vig, hvor de saa dykkede efter dem. Nu er Skaller og Hundestejler just ikke Sportsfisker:nie s Kælebørn, og selv om Fiskeænderne ogsaa tager Smaaflynder og Aal, er der vel næppe her i Landet Grund til at se skævt til de smukke Fugle. Jægerne interess,e rer sig heller ikke synderligt for »Skrækker1m~« eller »Havgasserne«, som de kaldes oppe ved Limfjorden. Det er ganske vist store Ænder, men de er nederdrægtig trannede og skal have en ekstra god Behandling - ligg,e i Kærnemælk - for at blive spis,elige. I Norge er de da ogsaa fredede . I Følge Norges Jæger og Fiskerforbunds Blad er man imidlertid ikke helt glad ved dem. Kanadiske Unldernøg·elser har vist, at de er megiet farlige for Smaa.laksen. Bygget paa disse Undersøgelser har · mag. Sven sømme opstillet et Regnestykke for Tanaelven, en af Finmarkens bedste Lakseelve. Tanaelven med Tilløb har 350 Km. Str:ø m, hvor der forekommer Laks. For hver Kilor.neter Strøm regnes 1 Fiskeand, som udelukkende lever af Smaalak,s. Hv,e r And spiser daglig 250 gr. Yngel a 7 gr. Stykket i 4 Maaneder.

Dette bliver 11/ i Million Lakseung,e r pr. Sæson i en e nkelt Elv. Det er en Konkurrence, som har vasiket sig. .Sven sømme tilføjer, at hans Tal muligvis er rivende gale, da man ik~e ude1n1videre kan overføre kanad.iske Iagttagelser paa norske Forhold. Disse Undersøgelser galdt 28 Fiskeænder skudt i Nowa Scottia med et Maveindhold af 82

1938

pct. Laks , 6 pCt. Ørred og Resten Skaller og SmaasHd. Han beder nu om at faa tilsendt fældede Fiskeænder, idet Loven tillader deres Bortskydirning ved Fiskedamme etc.

Vi kan tilføje, at Skalleslu,gerne flere Steder, bl. a. i Sverig er halvtam, ligesom Edderfugl og Hvinand, idet man opstiller Rugekasser til dem og tager nogle af Æg.gene. Hvor dens Hovedføde udgø,r es af Skaller og Hundestejler, bliver den da en ret nyttig Fugl, og her i Da:n mark er der vel næppe Grund til at lægge denne vor smukke Konkurrent for Had. Er det galt ved de norske Lak.seelve, er Nordmændene s,i kkert selv Skyld deri. Det intensive Had, som Nordmændene i Følge de norske Jagtblade nærer til de store Rovfugle, giver ogsaa Fiskeænderne Fred for der€s farligste Fjender, Havørn og Jagtfalk. Danske Andejægere er heller ikke glade ved de mang·e Blishøns, som oversvøm rrier vore ferske Vande, ta!kket være tidligere Tiders Forfølg1else af Kærhøgene , og Hættemaagernes Tiltagen skyldes sikkert ogsaa Rovfuglene;; Fra værelse.

···~··· ••••••••

»hn«s Ønsker om Udrustning.

Hr. Redaktøren vil sikkert kunne faa Spørgsmaalet besvaret med lige saa m.3.:nge for.skellige Svar, som der er Læsere af Bladet, naar undtages, at Stang, Snøre og Krog sikkert vil fremkomme i alle Besvarelser og undtagelsesvis et Par halve Stk. m . m.

Et ret vigtigt Led i »Udrustningen« forekommer mig at være, at man medbringer sin Kærlighed til Naturen, at ma:n1, efter at ha.ve sat Tændstikken til Tobakken inden Afgang hjemmefra, har den indvendige Udrustning i Orden i Form af den Stemning, man uvægerlig er besjælet af, naar man er rigtig indstillet; thi Forventningen er altid større end Resultatet, heldigvis.

Dog, lad Ryg.sækken være rummelig og indeholdende alt til Formaalet r,ødvendigt, der vil da blive god Proportion.

Jeg vil overlade til Redaktøren, der sikkert er velinformereit, at foretage de mere videnskabelige Besvarelser om Spørgsmaalet. Jeg har set den simpleste Udrustning gøre bedst Fang·s.t, - sidste Sommer fik jei; en Laks paa Limfjorden paa alm.

Blinlk og simpel Snøre, finere Prøver gav ikke bedre Resultat.

Ovennævnte er rimeligvis ikke den tænkte Be.svaflelse, men man kan læse meget meUem Linierne med Hensyn til Kastnå.ng m. m. under Turens Forløb. .»Pastoren«.

...... ···~···

1938

SPORTS-FISKEREN

Drillepinde - for ikke at sige Skadedyr - er et Par Vandbeboere, som den rigtige Sportsfisker - ham, der fisker med Flue eller Blink - sjeldent ser noget til, men meg:e t ofte ærgrer Ormefisikeren; og selv en fin Sportsfisker kan jo undertiden lege lidt med Orm og Flod. Den ene af disse Chikanøær er Horken en lille Fisk af AborreS!lægten, endnu mere pukkel-' rygget end Aborren, temmelig ensfarvet graa og Jig·e som koparret i Ansigtet. Den bliver højst 20 ctm. og oftest kun det halve og findes i de fleste af vore ferske Vande, gaar ogsaa ud i Brakvand. Den bider meget haardt, og det er ret grinagtigt at se en Lystfisker, som efter Biddets Art mindst veinter en Aal, trække en fingerlang Horke op. Enkelte Stie der i England er den Genstand for Lystfisk,eri, og· herhjemme anvendes den som Agn paa Aalekroge - me n den er en arg Fortærer af Rogn og Yngel og gør sikkert megen Skade, men ikke nem at komme til Livs.

Li.gger man en Aften i Udkanten af Aakanderne med sin Baad og meder efter Aborrer og Aal, irriteres man ofte af Smaanap, som endog kan trække e1n1 let Flod under. Haler man op, er Maddingen fortæret, men Napperen ser man sjeldent.

Som oftest er det da Vandkalven eller dens Larve, som er paa Spil. Vandkalven er en sort halvkugleformet Vandbille, større end en Olde:nlbor:re. Larve1rn ligner flygtig :set en lille Krebs og bliv1er saa stor som en velvoksen Reje. Den er en frygtelig Svøbe for Fiskeyngel, navnlig i Dambrugene. En Dambruger af mit Bekjend1ts:kab sartte fors·ø,gsvis 3 smaa Vandkalvelarver sammen med 7 Stk. Ørredyn.gf2il i et lille Aquarium. I Løbet af et Døgn var de 6 dræbte og udsugede, det giver 2 Stk Yngel pr. L'.uve i Døgnet. Den udvoksne Vandkalv er lige saa frygtelig; den anfalder Frøer, Salamandre og Fisk, som er meget stø,r:æ end den .selv og æder sig ind i Siden paa dem.

Noget Middel til Bekæmpelse · af Harke eller Vandkalv kendes ikke . Deres naturlige Fjender, Isfugl og forskellige Vadere tager ogsaa Fis1k, og m':lrrn kan nu en Gang ikke sætte Rævcen til at vogte Gæs.

Axel Holm.

1

...... ···~···

Karup- og Kongeaa.

De hidtil indkomne Forslag til en RensJJ.ing af Skyllevandet fra Karup Kartoffelmelsfabrik er alt for kos,tbare, saa at det kunde befrygtes, at Domm en her blev en lignende, som ved Dybvad. .Sligt kunde se ud som en klog Taktik fra. Fa.br ikkens Side. Imidlertid har man formaaet Hedeselskabet

31

til at udarbejde et billig~rre Projekt, og dets Ingeniører er i Færd med dette. Ved Karup er der ogsaa bedre Plads end vied Dybvad.

Det mest glæde:lige ved denne Sagernes Udvikling turde være, at. det danske HedesellS!kabs Folk faar Lejlighed til a.t arbejde med em Sa,g, hvor det gælder om at bevare Fiskene i vore Aaløb. Herved kan man da indernfor Hedeselskabet faa Øjnene op for, at diet ikke er nok at faa afvamidet sure, uproduktive Engstrækninger. Man bør heller ikke ødelæg-ge Værdier, som i Forvejen er tilstede: Dambrug og fiskerige Aaer.

Det murrer for Tiden nede ved Kongeaa. Der er Tale om at faa den r:eguleret med Assristance af Hedeselskabet. Lod:s!ejerne er imidlerUd ikke enige, og gid de aldrig maa blive ct:e.t. Kong1eaa er en af de fa.a danslk'e Aaer, som e1nidnu har en. god Opgang og en fin Bestand af Sitandfisk. En Regulering vil virke mer eller mindre ·Ø delæ~gende paa Fi$kebestanden.

Det danske Landbrug forrenter sig for Tiden saa daarligt, at det skulde synles urimeligt, at Stat, Hedeselskab og Locts·e jere skal sættes i Bevægelse for at ødelægge vore Fiskevande i den Hernsigt. at vinde nogle Tusind Kilo Hø, som puttes i Kreaturer, som bagefter skal destrueres paa Statens Regning.

Flere danske Hedegaarde omlægg,er for Tiden deres Drift saaled.es, at man ikke avler Kom paa de lette Jorder, men lægger dem ud til Græsning for Faar. Disse trives alligevel ikke paa Ein:gjord.

Det har vist sig, at den smeritefulde Alderdomslidelse, Aarnforkalkning, er ret sjælden paa Island og i Japan, hvor Befolikiningen for en stor Del lever a.f Fisik. Der spises alt for lidt Fisk i Danmark, den eJ" for dyr. Den bhver: dog ikke billigere af, at man ød~·l ægger vore fersike Va111de.

Selv om man ikke vil tage Herns;yn til os Lystfiskere , bør der dog tages, noget Hensyn saavel til Befolkningens Sundhed, som til vore Naturskønheder, og ·e n snorlige Kanal e,r der liden .Skønhed ved.

...... ···~··· Helt.

Mag-ister Ott,e rstrøm har velvilligt gjort Redaktionen opmærksom paa , at den i C. V. Otterstrøm: Blødfinnefisk 1914 antagne Inddeling af de danske Heltfisk i den egentlige Helt (Coreganus lavaxetus) og Snæbelen (C. L. forma oxyrynchus) ik~e hl;lr vist sig udtømmende efter nyere Urndersøgelser. Magilsteren henviser til sit i 1922 (I Kolding) t1-dgivne Skrift : He:itling o,g Helt i Danmark.

Ifølge de i Skriftet offentliggjorte Undersøgelser er der to Hovedform.er af Helt i Danmark : den

32

SPORTS-FISKEREN

alm. Helt og Svævhelten (fonna generosus). Til hver af disse svarer en Snæbel, idet de laJnignæsede, sortsnudede Snæbl er ikke skal være andet end Helt, som i en tidlig Alder er vandret ud i Aamundingernes brakke Vand og derved er blevet lidt anderledes. Til den alm. Helt ·svarer da den almindel~ge Snæbel: til Svævhelten svarer dJen foreløbig saa kaldede Hjarbæk Snæbel, som kun findes i Hjarbæk Fj0ird og der kaldes Hav.helt.

For Sportsfiskerne har Svævhelten med dens Snæbel fra Hjarbæk Fjord liden Interesse. Det er netop disse Former, som lever pelagisk qg ernærer sig af Planktonet i den fri ISØmasse. Deres tætte Gællegitter beviser, at de lever af Svævet og derfor ikke kan tænkes at ville bide. LystfiskeI'IDle fisker i øvrigt slet ikke i dette Vancllaig. Disse Fislk kan derimod have nationaløkonomisk Betydning og fanges med finmaskede Net. Derimod bider den alm. Helt (og Snæbel) undetiden. paa. Orm. Lig,esaa lidt som de svenske U1n:diersøgelser, vi omtalte i vor, forrige Artikel, er de danske Studier saa vidt, at man eir helt klar over Helten i vore Vande.

1

1

...................................................................................

~

Foreningsmeddelelser.

....................................................................................

Dybvadsagen.

I Følge Meddelelse fra Dr. Lottrup Andersen

har Foreningen med Glæde og Tak modtaget yderligere følgende Garantitilbud: Lystfiske:rfocen. for Skive og Omegn Kr. 100,00 En Kreds af Lystfiskere i Skive ved Hr. C. Høegh Petersen . . . . . .

- 85,00 Odense og Omegns SportsfiSkerforen. . - 500,00 !alt er saaledes tegnet Kr . 6415.

Dalum Lystfiskerforening.

stiftet den 20,. April 1937 har paa sin første ordinære Generalforsamling 13. Februar vedtaget at slutte sig til »Dansk .Sportsfis:kerforening.«.

Foreningens Regiement gengives nedenstaaende.

Ifølge Reglementets første Para.g11af maa hve1· Fisker kun anvreirnd.e een Geddesnøre og een Skallesnøre? Ved Henvendelse til Formanden har vi fa.aet oplyst, at dette dog ikke skal fors.taas som et ~orbud mod at bruge Fluer, men det er sjældent, der træftes Ørred i dent11e Del af Odense Aa. I Fjor har Foreningen sammeni med Sportsfiskerforeningen fra Odense, som har lejet Fiskevand lige ovenfor Dalum, udsat en Del Geddeyngel. IfØLge Reglementet eæ Gedde og Aborre fredet fra 1. Januar fill 30. April, Sandart til 31. Maj. Saavidt vides er der hidtil kun een Gang ta-

1938:

get Sainidart ved. Dalum, men da der lever en stor - udsat Sandartbestand i Odense Aa.s Kildesøer, vil denne Fisk formentlig ogsaa kunne træffes i denne Del af Aaen.

REGLEMENT for

DALUM LY,S TFiiSKERFORENING. -

0-

Det er i Foreningens Fi:Slkevande kun tilladt hver fisk:ebe:rettig,et Person at anvende een Geddesnøre og een :Skallesnøre (Slidstnævnt,e for Aborrer, Karpefisk qg lign. ag:nle t med Brød, Orm, eller lign.). Hver Snøre maa kun være forsynet med een Krog eller eet Krogsæt. En Fiskesnøre maa ~un være udsat i fiskedy;gt~ Stand, naar. Brugeren er i Snørens·Nærhed, og har den unKler s.ta.dig Kontrol.

Det paa.lægges Medlemmerne at sørge for god Orden ved Fiskevand.et og undgaa Beskadigelse af AfgrØde qg Plantevækst. Ormegravning i Dæmninger, Volde, Stier m. m ., hvorved Skade kan ske· er forbudt.

Fiskeri ved Roning med Drag· eller Bltnik efter Baad er forbudt.

Ethvert Medlem eller Gæst skal under Udøvelse af Fiskeri i Foreningens Fiskeviande være i Besiddelse af sit Medle~ eller Dagkort, der pa.a.

Forlangende skal forevises .

I Foreningens Fiskevande er Gedde og Aborre fredet fra 1. Januar til 30. April. Sandart fra 1. Janiuar til 31. Maj. Udlægning af Bundsnører om Natten agnet med Orm efter Aru er tilladt.

Svendborg Sportsfiskerforening. afholdt den 16. Februar s~nt sædvanlige Aars-

fest, hvtor det plejer at gaa muntert til. Festen formede sig som en tysk Bieirabend fra før Krigen.

Odense Fiskerne var indbudt, men mødte lidt faatalligt, da dm- var Torskegilde samme Aften i Odense Jagtklub. Det et ikke lykkedes os at faa et nøgternt Referat af væ- udsendte Medarbejder. For· Tid€illi spiser han ASlpirin.

Sportsfiskerforeningen for Odense og Omegn. afholdt den i4. F'e bruar SJin aa.rligie Generalforsamling, som i Anledning af de mange vigtige

Sager; som forelaa, var stærkt besøgt.

Ingeniør Hallin valgtes til Dirigent.

Af Focmandens Beretning fremgik, at den planlagte Sommertur i 1937 til en vestjydisk Ørredaa var gaaet i Vasken, da der kun havde meldt sig een Deltag,er. I Søbo SØ var som Maximum paa een Dag taget 5 Gedder med en samlet Vægt af 24 Pund. Man havde sammen med den ny . Spartsfiskeirforening fra Dalum udsat Geddeyngel

1938

SPORTS-FISKEREN

i Odense Aa. En · Forgiftning af Stavis Aa stammede fra et industrielt Foretagende, hvilket mi undersøges af Biologisk Station.

Regnskabet, som .slutter med en Kassebeholdning af 1112 Kr. 33 Øre godkendtes.

Bestyrelsen foreslog at garantere 200 Kr. til Dybvadsa.gens Appel. Paa ForSllag af Købmand »Svend A<< med flere vedtoges 500 Kr. med Akklamation; da Dybvadsagen maaske bliver Præcedens for lignende Sager andetsteds.

Et Forslag om at ændre Lovenes §§ 2 og 5 til deres oprindelige Ordlyd, hvorefter Foreningen er tilsluttet dansk Sportsfiskerforening, vedtoges eenstemmigt tilligemed den deraf følgende Forandring af Kontingentet. Mindr·e glat gik det et Forslag om, at nye Medlemmer sik:al betale Indskud, m ·en med 21a af de tilstedeværendes Stemmer vedtoges omsider 5 Kr. Dernæst vedtoges at tegne en Ans.v arsforsikring for Medlemmer, naar de fisker paa Foreningens Grund. Bro og Baadehus medregnet.

Samtlige afgaa.ende Tillidsmænd genvalgtes.

Under evenfoelt talte Fabr.kant WitJtenborg under stærk Tilslutning fra Forsamlingen om det ønskelige i at faa Instruktionskursus i Kasiteteknik. Formanden oplyste, at man havde forhandlet med den norske Champion, Arne Schultz, som ventedes til København, men det var endnu tvivlsomt, om han naaede at komme til Odense denne Gang. .

Repr. Outzen m . fl. var ikke begejstret for søbo sø. Ønskede mere Fiskevand pa.a Fyen. Der var jo mange Moser og Grave med god Geddebestand. Bestyrelsen oplyste, at naar man kom til Lodsejerne og vilde leje for en Forening paa 116 Medlemmer, kom man ud for Fantasipriser , hvis ikke Ejerne ligefrem frabad sig saa mange Menneskers Færden paa deres Enge.

Apoteker Holm foreslog , at der dannedes mindre Konsortier under Bestyrelsens Ledelse, og at Bestyrelsen saa. lejede disse Moser til de tegnede Medlemmer.

Aftenen sluttede med et fælles Kaffebord .

Hjørring Fiskeriforening. har nu ogsaa sluttet sig til »Dan sk Spor tsfiskerforening « med alle Medlemmer. (Ca. 100, hvoraf 4 i Forvejen var Medlemmer af Forening·en) .

Kontingent 3 Kr., men de er ikke afvisende overfor 3,50 Kr. Hjørring Foremtingen er tilsluttet Ferskvands.fislkeriforeningen.

Vort Emblem.

Vort smukke Emailleemblem faas tilsendt fra Guldsmed Fritz Heimburger, Købmagergade 63-65 , København K. mod Indsendelse af 1 Kr. 25 plus Porto (10-15 Øre) i Frimærker.

33

:············································~·································~ Fra Redaktørens Lænestol ' : I I I 11 I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 11 I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 11 l i 1 :

Fredning af Bækørred i Oktober.

Naar Hr. C. Christensen i Februarnumret me~ ner, at en Fredning af Ørreden i Oktober ikke vil hjælpe synderligt paa Fiskebestanden, har han vist Ret, men der kunde alligevel være en Grund til ikke at tage Bækørred i Oktober - den smager ikke godt. I en halv Snes Aar har jeg fisket i en lille, jydsk Aa, der ved Turbineanlæg og anden Nederdrægtighed var a.fskaaret fra Opgang fra Havet, og j·e g har gjort den Erfari1rug, at n.aar Kønsstofferne begynder at modnes, faar Fisken - for at tale fydsk - saadan en sær, ram, behavelig Afsmag, som maas:ke kun bemærkes af den, de!l" har været saa lyk!kelig"' at kunne spiJSe selvfangede Ørred i 10 af Aarets Maaneder. Hvor der ing-en OJr gang er, burde Bækørreden1 derfor ha.ve Lov at. være i Fl'ed i Oktober.

Ny

Mærkningsmethode for Sild.

Dr. Lottrup Andersen slutter en Beretning herom med at bernæ rke, at man maa. und11es over, at Silden kan taale den Behandling. Da han lige har oplyst, at der iblam.idt en Masse Tons af fang1e de Sild kun er taget et Par Stykker af de paa den omtalte Maade mærkede Sild, kunde man jo dra,ge den .SJutning·, at de fleste mærkede Sild er døde af Behandlin.g en!

1

~ · • 11III1111111111111 I I I I I I 11111 I I I I I I I I I I I I I I I 11111111111111 l i I I I 1111111111111:.

.................................................................................. ~

Der Angelsport bring-er en Artikel om Verdens rigeste LaJkseelve, som findes i Kamschatka, paa.

Kurilerne og i ØstSlibiriern. I Opgangstiden staa r Lak:sen saa tæt, at man ikke kain1vad.e over en Elv uden a.t træde paa en Fisk; unde:ritiden kan man . ikke se Bunden for Laksestimerne . Vil man have en Laks, hugger man blot sin Kniv i Nakke:n, paa en og tager den op med Hænderne. Alle mulig-e Dyr og· Fugle , fra fede Rotter til ligesaa vemærede Bjørne, fra graadige Krag·er til mægtige Ørne fraadser i Laks. Eskimoerne bygg·e,r Laksegaarde; ligesom der es Stammefælle[' i Grønland. De ·opgaaende Laks er dels røde Laks, som ogsaa kendes fra den amerikanske Stillehavsk:yst, delsi den saakaldte Pukkellaks. De udlegede Fisk dø,r alle inden de n.aar Hav,et , og Strandbredderne forpes.tes af raadnende Kadavere . Japanerne udnytter Laksen til deres Kornserrvesfabrikker, hvis Produkter sendes Verden over.

Samme Blad m eddeler, at der nu endelig sy,nies at være et Middel m od de overhaandta,gende

SPORTS-FISKEREN

34

Uldhaandskra,b ber. Man har udnyttet de fa~gne Krabber til Fiskiefoder i Dambrug· samt kastet dem i: findelt Tilstand i de frie Vand. Dette har øjensynl~g givet Rovfisikene Smag for Krabberne i hvert Fald har man i den senefle' Tid fanget Aborrer og Aal med smaa Uldhaa:ndskrabber i Maven, saa man haaber, at Naturen er ved a.t frembringe Balance.

Endvidere fortæiles en Iagttagelse ainig. Elritsernes »Fors1ta.nd«. De smaa Fis!k er lidet sky, na.ar de optræder i .Stime, hvad enhver Sportsfisker, der har prøvet at taige dem til Agn, kan bevw.ne. Hvis man imidle.rt,i d kasiter en dØd eller saaret Elrits el1er blot ~n .Stump af en Elrits i Van.diet, flygrter hele Stimen. Derimod generes de ikke af 1Situmper af a:ndre Fisk. De maa altsaa kunne »lu:g,t e Lig«, naa.r det gælder deæs egen Art. Endelig fortæller D. A., at fler:e af de smukke søer i .Schweitz er ved at blivie ødelagt af Kloakudløb og Fiskebestanden aJ.t a1ger kendehgt. I Ztirich er startet e1n Kampagne under Motto: »Der .See ist krank«. Det kunde vi anvende paa flere af vore Vande. Mag. Otterstrøm sklrev i Fe:r:skvandsfiskeribladet Nr. 4 1937 om, hvor1edes Søll!erød .SØ er ødela,gt - og hvad med vore Aaer?

Til Formanden for »Dansk Sportsfiskerforening«, Hr. Dr. med. C. Lottrup Andersen, er de,r fra Graasten Skovd~strilot indløbet fØlgernlde:

Herved tillader jeg mig at meddel,e Dem, at Lystfiskeriet i den under Grraas:ten StatJssikovdistrikt hør:ende Varnæs Skovsø, der er beiliggende i Varnæ,s .Sogn meget smukt og idyllisk mellem høje skovklædte ,S krænter i en Lavning ud mod Alssund, bliver udbudt i Forpag~n:ing forr et Tidsrum af 5 Aar. ved en offentlig Auktion i »Den gamle Kro« i Graasten Onsdagen den 2. Marts d. A. Kl. 10 Fm. søen er 10,60 ha stor og ha.r en giod Bestand af Gedder, Aal, Karper og .Suder m. m. Vurderingen er ansat til 100 Kr.

t Fhv. Isenkræmmer Preisler,

ctø~de den 21. Februar i sit Hjem i Holstebro. Preisler-, der blandt Jægere og F'isikere var godlt kendt, levede i de s~dste Aar kun for Sporten og elskede at færdes med BØ sse eller Stage ude i Naturen. Af og til kunde man da ogsaa her i ».Sports-Fiskeren« finde ham i friske Artikler uinlder ;{avnet »SØrensens Eftflg.«, og ingen kunde som han trække Minderne frem fra svundne Ture med kammeratligt Samvær. Prisler, der tilsyneladende v:ar rask, døde pludselig af et Hjerteslag, og Dødslbudskabet kom saa brat, som naar Linen1sprænges.

1

1933

Preisler er nu gaaet bort, men vi vil i .Sportsk:mdse bevare Mindet om d'en stoute .Sportsk:ammerat, han var, lige til hans sidste Dag. · s-n.

Laksene .i Vesterhavet

begyndte allerede før Jul at trække ind til Thorsmind!e, og enkelte b1ev fanget t de tynide Flyndernet i Fjorden. I ,S toraaen er endnu ingen blanke Laks fang1et, hvorimod en Del Nedgangere har maattet lade Livet. - Dette betyder ikke, at der endnu in1gen LaiklS findes i Storaaen, thi det er jo en Kendsgerning, at selv om Laksen er tidlig oppe i A:aerne, bider de ikke, før den førsrte Foraarssol lokker dem frem til Daad, men saa sker det ogs:aa pludselig - næsten altfor pludselig", og faa Dage varer det kun - og herefter fanges kun en e1nikel t i Resten af Foraarsperioden.

Laksene har i Havet faaet en ny, farlig Fjende, nemlig Havbundgarnene. Disse Garn, der e,r ophæ~gt ved store Olietørnider, spænder over ret store Arealer (uden Begrænsning) og aldri;g t ,i dligere har der vær:e t fisket efter Laksene her, hvilket tydeligt p~ger hen mod den overleg1enhed, Fiskerne ogsaa nu behersker Havet med.

Det er jo intet Under, at Laksestammerne efterhaanden svin\d er ind.

Laksene, der søger ind efter vore Aaløb for at yngle fanges inden de naar ind i Fjordene, qg slipper endelig nogle Styk1ker ind gennem Aae1nls, Løb, er Aaens Vand forurenet af Kloaker fra Byer og Fabriker, saa vidlere Forplantning umuLiggøres. Hvor læ~ge skal disse Tilstande vi3dva,r ,e., f,ø1r der gøres n()get effektivt til Opr:etholdelse af den snart udctø~lde :Storlaks, der for faa Aar siden sprang i de vætjydske Fjorde og Aaer til Glæde for Fjordog Sportsfiskere.

Nu ,gener:e r man sig ikke for at regulere og anlægge uproduktive Højspændingsanlæg, blot nogle Byraadsmedlemmler bliver enige, selv om diet skader tifold andæ iSted,er. Kortsynethed og politisk Ærgerrighed for Gennemfø,r else af Idieer er Maa1et - men for Resultat.e t er Nutidens Regenter ansvarsløse.

s. sørenisen. . . . . . . . . . . • • • 1111!'111I11111111111111111 I I I l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l o l l l l l l l l l ..

INDHOLDSFOF...TEGNELSE.

Tis sø. - Sportsmæssigt TUnfiskeri. - C0r~nwall-Tunfiskeri. - Fra Aaret, der svandt! - Lalrnefiskeri i Canada. - Stallingens Mund. - Fiske-Frimærker. - Gavin.s Gedde. - Skalleslugerne. - »hn.«s Ønsker om Udrustning. - Dir'iUepin.de. - Karup- og Kon:g2:aa. - Helt. F0rrerungsmeddeleiser. - Fra Redark tørens, Lænestol. Fra andre Blade. - Laksene i Vesterhavet.

················································································

SPOR'f&FISKEREN

1938

:·•····································~••'•••··································: Tilgængeligt Fiskevand

..................................................................................

35

Sdr, Felding Fiskeriforening: Dagkort a 2,50, Aarskort a 15,00 faaes paa Hotellet i Sdr. Felding og hos Gdr. Henning Christensen, Skovbjerg.

.

Borris Fiskeriforening: Ca. 30 km Fiskevand, Dagkort

a 2,50, Ugekort a 10,00, Aarskort a 25,00 faaes i Østergades Kiosk, Sicj.e rn, Kliivers Hotel, Borris, Ahler Østergaard og Hotel TroldhØj, Troldhede.

Kort til Vorgod Aa faaes hos Gdr. Th. Rosbjerg, Borris, samt Hotel TroldhØj, Troldhede.

Gudenaa: Strækningen fra Resenbro til Kongebro paa Træksidestien undtagen en Strækning ved Allinggaard. Dagkort a 2 Kr. og Aarskort a 10 Kr. kan løses i Silkeborg Fiskeriforening, i Resenbro Kro, i Svostrup Kro, i Kongensbro Afholdsrestauration, samt hos Formanden for Lodsejerforeningen, Hr. Gdr. Georg Pedersen, Kildegaarden, Sminge St. Pa.a Strækningen Tange-Bjerringbro: Fiskekort a 1 Kr. for Dagkort og 6 Kr. for Aarskort, kan faas paa Tange Afholdshotel og hos Radioforhandler S. Sørensen, Bjerringbro, som er Foreningskasserer.

Harteværkets Reservoirer: (Nørresø, Søndersø og Stallerup SØ). Geddefiskeri. Kort kan kun faas paa Værkets Kontor: Rendebanen 4, Kolding, og hos Gaardejer Clemmensen ved Dybvadbro St. Priserne er ror: Aarskort Kr. 30,00, Maanedskort Kr. 10,00, Ugekort Kr. 6,00, Dagkort Kr. 2,00. Medlemmer af »Dansk Sportsfiskerforening« faar udstedt Kort til halv Ptu; mod Forevisning af Medlemskort.

Hadsten Lystfiskeriforening sælger Dagkort fra 1. Januar for 2 Kr. Kort faas paa Afholdshotellet, Centralhotellet og hos H. A. Hansen, Hadsten, samt i Jagt- og Fiskerimagasinet, Aarhus.

I Selling hos Købmand Thomsen, i Aarhus hos Lobdrup, »Apuila«. Fiskeriet er fredet fra 15. Maj til 1. Aug. Kolding Aa.: Ørredfiskeri. Kort faas hos følgende: Isenkræmmer E. Lumbye, Adelgade, Kolding. - sønderbro's Kiosk, Sønderbro, Kolding.. - Hvilested Kro pr.

Ejstrup. - Afholdshotellet i Ejstrup. - Gaardejer M. Nissen JØker, »Hvilestedgaard« ved »Trudsbro«. - Paa Kortene er angivet de Strækninger, hvortii Kortene gælder. Prisen paa Kort er: Aarskort Kr" 22,00. 3 Maaneders Kort Kr. 13,00 1 Maaneds Kort Kr. 8,00. Dagkort Kr. 2,00.

Kongea.a.en fra Jedsted Mølle til Havet. Ca. 14 km.

Fiskestrækning. Fredningstider 1. Novbr. - 31. Decembr. inclusive og 1. Juni - 15. Juli incl. Kortpris for IkkeMedlemmer af »Sydvestjydsk Sportsfiskeriforening«: Dagkort a 3,00. Fiskekort faas i Sportsmagasinet »Lillevang-t, Kongensgade, Esbjerg, Gr.e dstedbro Kro og »Vestkysten«s Kiosk, Esbjerg.

Skjern Aa.: Landsforeningens Medlemmer har gratis Ret til Fiskeri paa Foreningens Terrain fra Lundenæs Laksegaard til Borris Sogneskel paa begge Sider af Aaen.

Af Hensyn til Græsset, maa der ikke fiskes i Tiden 1.

Juni til Engene er bjer:get.

Sneum Aa. fra Endrup Mølle til Havet (Enkelte Parceller undtaget) . !alt samlet Aabred 60 km. F~edningstider 1. Novbr. - 31. Decbr. incl. og 20. Maj - 18. Juli incl.

Kortpris for Ikke-Medlemmer af »Sydvestjydsk Sportsfiskerforening: Dagkort Kr. 3,00.

Fiskekort faas i Sportsmagasinet, Esbjerg. Aalbæk Telefoncentral.. Endrup Kro og »Vestkysten«s Kiosk, Esbjerg.

Aarskort til Konge.aaen og Sneum Aa :faas kun hos Kassereren, Arkitekt Øhlenslæger, Esbjerg. Dagkort a 3 Kr. kan faas i Udsalgsstederne.

Storaaen, Holstebro: Ca. 35 km Fiskevand. Lak.<;, HavPriserne paa Fiskekort er følgende: Terrainet ved Holstebro: Aarskort 20 Kr., Maanedskort 10 Kr., Dagkort 2 Kr. - Terrainet ved Vemb: Aarskort 10 Kr., Dagkort 2 Kr. - Hele Terrainet: Aarskort 25 Kr. - Kort fa.as hos Martin Schmidt, Nørreports Kiook, FrØjk Fiskepark, Bager Andersen, Bur, og Vemb Gæstgivergaaird. Aars- og Maanedskort faas dog kun hos Martin Schmidt.

ørred, Stalling, Gedde.

Skive og Omegns Lystfiskerforening: Ca. 15 km Fiskevand i Karup Aa ved Hagebro. Dagkort a 2 Kr., Ugekort 5 Kr. faas i Hagebro Kro og ved Albech, Perfekt, Torvet, Skive. Foreningen staar til Tjeneste med alle Oplysninger og er villig til at yde Bistand ved Tilrettelæggelse af Fisketure.

.

Formand: Dr. med Chr. Lottrup Andersen, Bernstornsvej 91 a, København, Hellerup.

Næstformand: BØdkerm. Carl Christensen, Skjern.

Sekretær: Førstelærer S. Bork-Andersen, Askeby.

Kasserer: Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern, Postkonto 11140.

Kontingent og Indmeldelse samt eventuelle Klager over Bladets Forsendel~e sendes til Postassistent Chr. Lauridsen, Skern.

Kontingentet er 8 Kr. aarlig. Ægtefæller dog kun 11 Kr. For Medlemmer af Lokalforeninger med:·· indtil 40 Medlemmer og med mindst 5 / 8 af Medlemstallet indmeldt i Landsforeningen, er Kontingentet kun 5 Kr. Det samme gælder for Lokalforeninger med over 40 Medlemmer og mindst 25 indmeldt i Landsforeningen. Hvis For:.. holdene taler for det, kan Bestyrelsen dispensere fra disse Bestemmelser. (Lokalforeningerne ·' skal selv incassere K on t.in!<cnterne. 1 Artikler til Bladet .bedes indsenat inden d. 10. i hvec M<i.aned t.il Red;:iktøren, Apoteker AxelHolm, Overgade 6,

Odense. Telt. 3176.

· ·' · '• Foreningens Medlemsorgan »Sport~fiskeren<< · u~kommer d . 1. i hver Maaned.

·SPORTS-FISKEREN

36

19:l3

• dybt om Foraaret De hør sptnne

for Laksen staar ved Bunden Spin med en

ALLCOCK SPINNER Den ttrunde" Devon" eller den ,tkantede ttReflexH

=

S. ALLCOCK & CO. - REDDITCH

Enerepræsentant for . Danmark : BRITAGENT M . Th. Martens.

Bredgade. 25 C. Mess. -København K

i

lli:IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIHIIIINIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII

Hotel Schaumburg, Holstebro.

TeJf. . 42 - .172.

.

-

-

-

Statstelefon 16.

. Byens ældste og førende Hotel.

· Værelser fra 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. Westy Hald .

Bilgarage. ·

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder. - Dagskort a 2,00, 14 Dages Kort 10,00, Aarskort a 20,00 Vemb Strækningen indbefattet. Dagskort løses i Kiosken.

Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. - Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt

Grønlunds Hotel Tlf. 19

Tænk paa det disponible Fond!

modtager Lystfiskere i Pe"sion fra 6-8 Kr. efter Behag pr. Døgn . Ferskrøget Laks faas hele Sæsonen.

P. M. Pedersen, Skjern.

Lystfi'skere se her!

Et meget stort Udvalg i fi ne engelske Fluer, Spin · nere, Liner, Fiskestænger, Hjul m. m. forefindes hos undertegnede til billigste P rirer.

Holstebro ~ Telefon 211

A. DAMGAARD Gæstgivergaarden

,,TROLDHØJ" Pension efter Aftale

Tr<>ldhede Station. Centralt beliggende for Lystfiskere til Skjern og Vorgod Aa. Fiskekort faas til tre forskellig e ; Fiskepladsc r.

C. Christensen ·-

Telf. 1

··························································"·····················

11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

Geddeyngel~~~~~~~

Lystfiskeri-, Jagt- og Sportsartikler.

til Levering i April og Maj sælges billigt i

Køb, hvor der er Udvalg. Forlang Katalog og Priser tilsendt.

Frøjk Fiskepark - Holstebro - Tlf. 148

Fabriken "Harritz", Telf. 1196

Banegc1ardsgade 34, Aarhus.

Telf. 7 l 96

11111 IU III lllllllll li IIII IIWJIII III IIII IIIII I li IIIIli IIIIli IIIIIIIIli IIIIIIII

Trykt 1 S. sørensens Bogtrykkeri, Holstebro.