Sportsfiskeren 03 1942 by Danmarks Sportsfiskerforbund

Medlemsblad ior »Danmarks Sportsiiskeriorbund« 17. Aarg.

1.. Marts

FASTERHOLT AA

1942

Foto: »dix«.

I 30

SPORTS.FISKEREN

I l

N ytaar ved Ørredaaen. Den nye Kalender blev taget frem, den skulde tages i Brug - 1. Januar ~ det er mærkeligt, men der er noget ved denne Dag, noget ungt, det er ligesom der vaagner noget inde i een; man gaar det nye Aar i Møde, den ny Fiskesæson. 1. Januar - det er altfor tidligt Sæsonen gaar ind, det er forresten heller ikke Fiskevejr, Sneen dækker Jorden og Frosten bider. Jeg trak den svære Pullover paa og et Par ekstra Strømper i Fiskestøvlerne, tog Fotografiapparatet over Skulderen og begav mig ud paa .Kamerafisketur". Da Toget holdt ved den lille Landstation, som var Udgangspunktet for Turen, var det dejligt at komme ud af den kvalme Kupe og indaande den morgenfriske Luft. Jeg gik ned gennem Byen, der saa noget søvnig ud med de tilfrosne Ruder, tog Vejen forbi Kirken og fortsatte efter Aaen til. Solen skinnede og Sneen glitrede, hele Landskabet var som taget fra et Julekort. Jeg travede over de frosne Marker, entrede et Par Hegn og naaede Aaen, hvor Isen endnu gjorde Modstand over for Strømmen, der mere og mere vristede sig ud af det Favntag, der havde holdt den lukket den sidste Maaned. Ved den nedhængende Busk, hvor

1942

der næsten altid var Ørreder, fandt jeg et udmærket Motiv, tog Apparatet frem og listede mig hen til Bredden, knipsede, og Dagens første .Fangst" var reddet. Jeg fortsatte ned ad Aaen, men tog mig ikke iagt for en Skraaning, hvis glatte Flade ikke harmonerede med mine Støvler, hvorfor jeg faldt og gled paa Maven ud mod Brinken. Jeg hagede Fingrene i den frosne Sne og standsede i en uhyggelig nær Afstand fra det vaade Element. Mere forsigtig fortsatte jeg, i en ærbødig Afstand fra Aaen, men maatte dog af og til ud til Kanten, for at undersøge de fra Efteraaret kendte Fangststeder. Disse var nu helt fri for Grøde, og i det klare Vejr kurtde jeg rigtig se Bunden, - der laa en stor Sten, - der var et dybt Hul, og andre Steder saa jeg, hvorledes Strømmen havde undergravet Brinken. Jeg noterede op, det kunde jo altid være til Gavn, naar jeg igen til Sommer kom her med Fiskestangen. Dagen svandt hurtigt, og førend jeg anede det var Klokken blevet mange, saa det kneb for mig at naa Toget hjem. Det var blevet en Travetur paa 8-9 km, men med Erfaring for, at Aaen har lige stor Charme enten man færdes ved den Sommer eller Vinter, og med 6 Fotografier af den i Vinterdragt, kunde Dagen ikke slutte bedre. .dix".

SPORTS.FISKEREN

1942

ODDEREN )

I Følge Ferskvandsfiskeribladet har man ved Jedsted Mølle holdt Fest i An, ledning af, at Odder Nr. 25 var taget. I Sverig har man omsider ophævet Od, derens Totalfredning. Hvorledes det staar til herhjemme, fremgaar af nedenstaa, ende: Ministeriet for Landbru~ og Fiskeri. (Landbrugsministeriet) København, den 'I. Februar 1942.

I Skrivelse af 21. August f. A. har Forbundet fornyet sit i Skrivelse af 4. September 1940 fremsatte Andragende om Iværksættelse af Foranstaltninger til Nedbringelse af den stærkt voksende Odderbestand, idet Forbundet blandt andet har foreslaaet, at der meddeles Dispensation til Natjagt paa Oddere, og at der uddannes særlige Odderjægere . .med Ret til Natjagt. Foranlediget heraf fremsendes hoslagt Afskrifter af Erklæringer indhentet fra Jagtraadet og Universitetets zoologiske Museum af henholdsvis 13. og 15. f. M., idet bemærkes, at Ministeriet herefter maa anse det for uforsvarlig at gaa til yderligere Skridt til Formindskelse af Odderbestanden. P.M.V.

Milcke. Danmarks Sportsfiskerforbund, v. Hr. Dr. med. Chr. Lottrup Andersen. Universitetets Zoologiske Museum

København K., d. 5. 1. 1942.

Til Jagtraadet. Overkonsulenten, Forpagter Rønholt, har i Dag meddelt mig, at der verserer Planer om at gribe til særlige Udrydde!, sesforanstaltninger overfor Odderen. I den Anledning skal jeg tillade mig at fremhæve, at man fra zoologisk Side

:51

maa betragte saadanne Foranstaltninger som ikke alene upaakrævede men tillige som, set fra den danske Faunas Syns, punkt, særdeles beklagelige. Bestanden af Oddere her i Landet maa betegnes som ringe, navnlig forekommer der ved Ferskvand paa Øerne kun ganske faa. At bekæmpe Odderen udover, hvad der , normalt kan foretages i Henhold til den gældende Jagtlov, maa befrygtes at med, føre en saadan Nedsættelse af Bestan, den, at Arten i flere Egne kan forudses at forsvinde. Da der mig bekendt ikke foreligger nogen v.irkelig dokumenteret Fremstilling af Odderens Skade, maa man derfor paa det alvorligste proteste, re imod at der gennem særlige Foran, staltninger tilstræbes at forringe den danske Fauna gennem Odderens delvise eller fuldstændige Udryddelse. P.M.V.

R. Sparck.· JAGTRAADET

København V. , d. 13. Januar 1942.

Til Ministeriet for Landbrug og Fiskeri, Slotholmsgade 10.

I Anledning af Ministeriets Skrivelse af 9. December 1941 vedrørende even, tuel Iværksættelse af passende Foran, staltninger, herunder Uddannelse af au, toriserede Odderjægere til Nedbringelse af Odderstanden, skal Jagtraadet frem, komme med følgende Bemærkninger. Jagtraadet er i det væsentlige enig i de af Ministeriet fremførte Betragtnin, ger, men finder dog Anledning til at un, derstrege, at Bestemmelsen i Jagtlovens § 6, 2. Stk. om den Fiskeriberettigedes Adgang til at fange og dræbe Oddere i de Tilfælde, hvor Jagtretten paa Fiske, vandet tilkommer en anden end den Fi, skeriberettigede, betegner et Indgreb i den Jagtberettigedes almindelige Rettig, heder, og at Bestemmelsen derfor som en Undtagelsesbestemmelse fra Jagtlo,

;

.. H I ,I' .I

i" :f

ij ~ '1 1'; ~

lf! I

SPORTS• FISKEREN

vens almindelige Regler ikke bør kunne udvides ved Fortolkning. Da Jagtlovens § 6, 2. Stk. kun nævner den Fiskeriberettigede, synes det allerede Jagtraadet betænkeligt at forstaa Bestemmelsen saaledes som af Ministeriet antaget, at den giver den Fiskeriberettigede Adgang til at benytte Medhjælp af nogenlunde selvstændig Karakter ved Udøvelsen af denne Ret. Men det er i hvert Fald ganske uantageligt - og Jagtraadet kan her fuldkomment slutte sig til Ministeriets Betragtninger - at Jagtlovens § 6, 2. Stk. skulde hjemle den Fiskeriberettigede Adgang til at overdrage den selvstændige Ret til Jagt og Fangst af Oddere til andre, dette gælder ogsaa, selv om disse andre er specielt uddannede Odderjægere. Efter Jagtraadets Formening bør den ved Loven hjemlede Ret for den Fiskeriberettigede i Forhold til den Jagtberettigedes Ret indsnævres saa meget, som Loven giver Adgang til, og det vil herved være af Betydning, at det fastslaas, hvem der i Lovens Forstand kan betragtes som .den Fiskeriberettigede". Medens der ikke kan være Tvivl om, at Enkeltpersoner, der i Kraft af Ejendomsret eller Lejeforhold har den udelukkende Fiskeriret over et Fiskevand, omfattes af Loven, forekommer det allerede tvivlsomt, om samtlige Medejere eller Lejere indenfor et Konsortium hver for sig skal betragtes som .den Fiskeriberettigede", og det samme gælder Spørgsmaalet om, hvorvidt samtlige Bestyrelsesmedlemmer i en Forening, der har lejet Fiskeriretten i et Fiskevand, hver for sig kan udøve den i Lovens § 6, 2. Stk. hjemlede Ret. At Personer, hvis Ret til Fiskeri kun bestaar deri, at de løser et Fiskekort, der giver Adgang til paa lige Fod med andre at udøve Fiskeri, ikke omfattes af den her omhandlede Bestemmelse, finder Jagtraadet i hvert Fald utvivlsomt.

1942

Jagtraadet maa fortsat fastholde, at der ikke af Jagtfonden bør ydes Præmier for Nedlæggelse af Oddere, og man skal herved henvise til Jagtraadets Skrivelse af 18. September 1940 til Ministeriet, idet Opmærksomheden henledes paa, at Priserne paa Odderskind siden nævnte Tidspunkt er steget betydeligt. Den af Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark i Skrivelse af 1. Juli 1941 foreslaaede Ordning, hvorefter autoriserede Odderjægere eventuelt skulde søge Odderbestanden formindsket, mener Jagtraadet heller ikke, at der er fuld tilstrækkelig Anledning til at søge iværksat, navnlig fordi der ikke efter de for J agtraadet foreliggende Oplysninger her i Landet findes en Odderbestand af en saadan Størrelse, ~t ekstraordinære Bekæmpelsesmidler behøver at bringes i Anvendelse. Man skal herved henvise til de i Afskrift vedlagte Erklæringer af 5. d. Md. fra Direktoratet for Statsskovbruget og fra Universitetets zoologiske Museum og af 7. d. M. fra Overkonsulent, Forpagter C. A. Rønholt, til hvilke Erklæringer Jagtraadet i det væsentlige kan henholde sig. Sign. Navn.

S. Rørby Nielsen.

C. C. Andersen.

Med Hensyn til vort Ønske om en Begrænsning af Odderbestanden (eller Plagen) blæser der os altsaa ikke fra Jagtraadets Side nogen lun Vind imøde. Jagtraadets Tvivl angaaende Omfanget af Begrebet • den Fiskeriberettigede" kan jeg ikke dele. Efter Jagtlovens Fortolkning af § 6 "har enhver, der har Fiskeriretten, den omtalte Ret til at fange og dræbe Oddere og Hejrer", og at ethvert Medlem af en Forening har Fiskeriret paa de af Foreningen lejede Vande kan næppe benægtes. N aar Professor R. Sparck betegner Odderbestanden her i Landet som ringe,

1942

SPORTS·FISKEREN

afhænger Rigtigheden jo af, hvad man forstaar ved ringe. De vrimler jo ikke som Lemæner i Nordland. Større Betyd, ning har den Opfattelse, som Landets Tusinder af Sportsfiskere har vundet ved deres Færden langs Vandløbene, at Bestanden er altfor stor for vore For, hold og aldeles ødelæggende for vor Fiskebestand, at den stadig vokser og at den bør nedbringes til et rimeligt Omfang. Vi ønsker ikke at udrydde Dyret, hvad sikkert ogsaa vilde være vanskeligt. Trods det fra saa mange Foreninger Landet over indsendte store Materiale, mener Jagtraadet stadig ikke, at en Odderplage er dokumenteret. Odderne vil nok efterhaanden selv levere et tilstræk, keligt Bevis, om end til Skade for vor nu saa haardt trængte Fiskebestand. Indtil da: Leve Odderne!

HAN FISKEDE

Der stod en Stork i Lavvandet udfor den gamle røde Færgegaard. Det var en rigtig Stork. Hans hvide Fjer var hvide som Sne, , hans sorte var sorte som Kul. En næ, sten metallisk Glans lyste fra dem og viste, hvor stærk og velplejet han var. Med sine zinnoberrøde Hoser stod han der i det lave Vand, ubevægelig, som tog han sig blot et kort Blund, for det var rigtigt et Sommervejr til at dase i. St~lheden hvilede over det kønne, dan, ske Fjordlandskab. For ikke længe siden havde den lille Bys Borgere hastet hjem til Middagsmaden og Middagsluren, ingen var ude nu, kun inde ved Strandkanten gik to enlige Kvier og soppede tankeløst om i det lave lune Vand. - Sop - Sop - Sop sagde det og sendte fine Ringe Chr. Lottrup-Andersen .. langt ud over det stille V and. Lidt af den gamle Pontonbros knir, kende Træværk var repareret og nytjæ, ret. Aah, denne Duft af Tjære, Sø og Sommervarme kaldende paa en tusind, aarig gemt Erindring fra Forfædres Liv og Arbejde ved vore Strande, den Erin, dring, hvori vor Længsel og Kærlighed til Søen ubevist lever. Jeg standsede op paa Broen. Der~stod han vel hundrede Alen ude. Som en pragtfuld Figur fra den kgl. Por, celænsfabrik, ubevægelig stille i det blan, ke V and med et Spejlbillede under sig, Vi har med Tak modtaget forskellige der i sit røqe og hvide tonede frem og Skrivelser angaaende vort Blad. Mens strejfede Tanken om Dannebrog. Er det der raader almindelig Tilfredshed med Bladets nye Omslag, er der stærke Diver, mon ogsaa for disse Farvers Skyld, at genser om Indholdet. Nogle finder Bladet vi holder af denne Sommerens Fugl. Han sov dog ikke. Tværtimod! - Hele for tørt, andre for spøgefuldt. Nogle vil Figuren udviste baade Ro og Aarvaagen, have flere Fisketure, andre er kede af hed paa samme Tid. Han var den ene, Oddersnak etc. Redaktøren uddrager her, af den Slutning, at han befinder sig paa ste i stor Omkreds, som ikke holdt Mid, den gyldne Middelvej, hvor han agter dagspause endnu, - han fiskede. at lade Bladet_forblive. Nu : er der jo det ved en Fisker, at

:',

·(

.' t

SPORTS•FISKEREN

ham kan man staa længe og se paa, uden at der sker noget. Jeg belavede mig da ogsaa paa at fortsætte min Vej over Broen, da der pludselig blev Liv derude hos min Ven. Overgangen fra den dybe Stilhed til det, der nu skete, virkede overvældende. Det var, som om Fjordens store, spejlblanke Flade blevet slaaet i Stykker med et eneste Slag. Med vidtaabne Vinger dansede Fuglen omkring i et forrygende Tempo, saa V andet fossede, imens den huggede om sig i Vandet med det stærke Næb. Med hurtige Sidestep og Hop forfulgte den noget, der bevægede sig lynsnart omkring, stadig huggende, men tilsyneladende uden rigtig at kunne faa Ram paa det. Et Øjeblik stoppede Kampen op, næsten som man kan se det hos Fægteren, der efter et afsluttet hidsigt Angreb lynsnart hilser Modstanderen med sin Kaarde, for atter straks at lade det gaa løs igen - for Alvor! Da endelig løses Gaaden. Med et raskt Kast løftes Modstanderen blot et Sekund over Vandet. Ouv - ! En Aal - ! En stor en - ! En af dem, der gaar halvanden paa et Pund, og det er slet ikke nogen lille Aal at stoppe ned gennem en lang Storkehals. Jeg tænkte da ogsaa straks, • den faar du aldrig Bugt med, min Ven", men Kampen fortsattes med uforandret Hidsighed. Det var, som om det først nu var gaaet op for Aalen, at nu gjaldt det Livet. Alligevel trættedes Aalen mere og mere, ret ofte maatte den nu op i Luften, men stadig havde den dog Kraft til at sno sig fri, thi vel er det lange spidse Næb godt til at hugge med, men Kastet ind, med en saa levende Genstand som en Aal, bliver dog noget af et Kunsstykke selv for en Stork, og det mislykkedes da ogsaa Gang paa Gang. Der var ikke andet for, Aalen maatte

1942

have flere Knubs, og den fik da en forøget Række af Hug, indtil den nu var saa fortumlet, at Storken med et elegant Kast slyngede den ind i Halsen, og den møjsommelige Vandring nedad begyndte. Han maa dog vist have overvurderet sig selv; kun med store Synkebesværligheder og det .hvide ud af Øjnene" fik han presset Aalen ned. Nu endelig var den, hvor den efter Storkens Mening skulde være. Han rystede Fjerene til Rette og lettede skyndsomst. Han havde sikkert ligesom de fleste Fiskere, naar de er paa Fangst, været alt for længe fra Hjemmet; hvilken Lystfisker især kender ikke det og funderer paa, hvad han bedst skal .knebre", naar han kommer hjem. Der sejlede han da af Sted, først i en stor Bue for at faa Luft under Vingerne og saa lige hen over Hovedet paa mig vel et halvhundred Alen oppe. Jeg fulgte ham opmærksomt og syntes bestemt at kunne se Aalen rumstere inde i ham, og næppe havde han passeret mig, før jeg saa ham rette sig op i Luften og Aalen i samme Øjeblik atter komme til Syne nu i fuld Fart nedefter mod det frelsende Vand. Men Storken lod sig ikke gaa paa. Kun i en Brøkdel af et Sekund var han væk. I et pragtfuldt Vingesus, der lød som om et Stykke af Himlen faldt ned over mig, styrtdykkede han, greb i en lynsnar Vending Aalen og slugte den i samme Øjeblik. Og han rettede sig atter op i Luften, som om intet var sket og fløj nu uanfægtet indover Fjorden. Saa langt jeg kunde se, fulgte jeg hans Flugt. Med rolige Vingeslag styrede han fremefter - blev til sidst et med Himlens blaa og forsvandt ind i Danmarks Sommer. Og jeg fortsatte min afbrudte Vandring

----------

--·-~

SPORTS•FISKE REN

1942

over Broen, forbi den gamle Færgegaard op gennem Skovene ind i det sagnom~ spundne Land. Et Drama var udspillet paa Livets store Skueplads med mig som eneste Tilskuer - ja, og saa de to Kvier na~

turligvis. Men de var gaaet i Land og laa nu gumlende ved Vejen. Opmærk~ somt fulgte de mig, da jeg gik dem forbi. Endnu ser jeg deres dejlige Øjne hvile spørgende paa mig.

Poul H auton.

ILLUSTRATIONER TIL nHAN FISKEDE". Hvorledes den unge 15 aarige Kunstner, Ib Andersen, Rønne, satte sig hen og og illustrerede Poul Hauton's Fortælling.

"Der stod en Stork i Lavvandet udfor den gamle røde Færgegaard. Det var en rigtig Stork".

,.Da blev der pludselig Liv derude - , med · vidtaabne Vinger dansede Fuglen omkring i et forrygende Tempo" .

"Ouv - I En Aal - I En stor en - I En af dem, der gaar halvanden paa et Pund''.

.. - men Kastet ind bliver dog noget af et Kunststykke selv for en Stork''.

, , - kun med store Synkebesvær-ligheder og det hvide ud al Øj, nene fik han presset Aalen ned" .

"I et pragtfuldt Vingesus, der lød som om et Stykke af Himlen faldt ned over mig, styrtdykkede han og greb Aalen".

"Med rolige Vingeslag styrede han fremeller - blev tilsidst et med Himlens b!aa og forsvandt ind i Danmarks Sommer'' ,

- - -

"Opmærksomt fulgte de mig, da jeg gik dem forbi . Endnu ser jeg deres dejlige Øjne hvile spørgen, de paa mig" .

"1 SPORTS•FISKEREN

D .. )'

Geddepest

Artiklen Geddepest i sidste Nr. af Sportsfiskeren gav mig, som sikkert mange andre, den sandsynligvis rigtige Forklaring paa Aarsagen til Saar af nøj, agtig samme Karakter som de i Artik, len beskrevne, jeg i Aarenes Løb har fundet paa enkelte Gedder, fangede i Harteværkets Søer. Jeg husker tydeligt det sidste Tilfælde, en Gedde, fanget i Kanalen ved Dybvadbro. Det første, som jeg iagttog, var - som i Artiklen fremhævet - Saarets aldeles friske Ka, rakter, nærmest som en kraftig Hudaf, skrabning. Vilh. Storm. Magister Otterstrøm oplyser velvilligst, at Geddepest undertiden optræder i dan, ske Fiskevande, men ligesom f. Eks. Skarlagensfeber efterlader en vis Uimod, tagelighed, saa at det Vand, hvor Pe, sten har raset et Par Aar, kan formo, des at blive pestfrit i en Aarrække.

Det er nu ikke altid • Geddepesten •, der foraarsager Hug og Saar paa Ged, derne, hvHket formentlig kan betragtes som bevist ved følgende lille Tildragelse for 5-6 Aar siden. Lensgreve Wedell Wedellsborg havde gennem Overjæger Knarreborg givet mig Tilladelse til at fange et Par Gedder i • Hylkedam •, der hører under det smukke fynske Gods. Staaende inde paa Dammens Bred ka, stede jeg min Snøre bevæbnet med en Karusse (husker ikke om det var paa Dypkrog eller Trekrog). Straks da Ka, russen naaede Vandet, blev den taget af en temmelig stor Gedde, som gik med 20-30 Meter Snøre. Et Øjeblik

1942

derefter blev der vældigt Røre i Vandet, og jeg havde kun et Par Meter Snøre tilbage paa Hjulet, saa jeg maatte prø, ve at 4ale lidt ind og efterhaanden blev Gedden roligere og landet. Det var en Gedde paa 4 1/ 2 Kilo, med to friske blø, dende Hugsaar tværs over Ryggen og ned ad Siderne (heller ikke i dette Til~ fælde Antydning af Saar paa Bugen.) Da der straks efter at Gedden havde taget Agnen blev saa umaadeligt stærkt Røre i Vandet og vi saa Hugsaaret, var baade Overjæger Knarreborg og jeg kla, re over, at det maatte være en meget stor Gedde, som havde opdaget, at der var noget galt (Mavepine?) med den ag, nede Gedde og at det derfor øjensynligt var en passende Haps for den. Om jeg nu ikke havde Taalmodighed eller den store Tamp frivilligt har givet Afkald paa den sikkert lidt vel store Mundfuld ved jeg naturligvis ikke, men da min Gedde var landet, havde jeg kun Tanke for hurtigst muligt at faa smidt Snøren ud igen med en ny Karusse paa for om muligt at faa Uhyret til at sluge Agnen. Det gik denne Gang omtrent som ved første Udkast, Karussen var ikke dalet mange Meter i Vandet, før den blev ta, get, og nøjagtig samme Forestilling gen, tog sig, denne Gang dog af og til lige under Vandfladen, hvad man kunde se paa de Bølger, der dannedes paa det el, lers blikstille Vand. Denne Gedde var af nøjagtig samme Størrelse og V ægt med nøjagtig samme Hugsaar og ogsaa ganske friskt blødende. Mit .Licens " var med Fangsten af de to store Gedder opbrugt og vi tog tilbage til Overjæger, boligen. Baade tidligere og senere har jeg haft den store Glæde at fiske Ged, der i dette herlige Geddevand, men al, drig før eller senere har jeg set eller hørt om Gedder med Hugsaar eller lig, nende, saa her har det da i alle Fald ikke drejet sig om .Geddepest".

C. C. Hartlev.

} I

1942

SPORTS,FISKEREN

Et lille Lyspunkt i vor Mørketid

lændere i Hollandaise", eventuelt som Forret ved Søndagsmiddagen. Denne Lax er helt sølvblank, og naar højst en V ægt af ca. 2 kg, medens Mini, mumsstørrelsen for Fangsten er ansat Af John S. til 37 cm, i V ægt svarende til ca. smaat 1/ kg. Og denne Minimumsstørrelse over, .,, 2 Naar Juletiden og dens Strabadser paa holdes strengt. Denne ikke yngledygtige det nærmeste er forbi, medens det nye unge Fisk kommer antagelig op i disse Aar nærmer sig, saa retter de gæve nord, Vande for igen at kunne færdes i sin jydske Lystfiskere Ryggen, gnider Haan, Fødeaa, eventuelt for at frigøre sig for fladerne, og siger henvendt til Husets .Saltvandsutøjet", der ikke kan trives i Lysalf: Det er vel nok rart, at man snart det ferske Vand - hvad ved vi - men igen kan komme ud med Fiskestangen, Ideen er ikke saa gal, og vi er glade for faa noget af den Julemave væk og igen den. komme nogenlunde i Form. - Og dette Først i Januar d. A. var vi adskillige kan vi vel snart blive enige om er godt, Sportsfiskere fra Aalborg, der med Had, thi der spises godt og rigeligt, medens sundtoget tog sydpaa, efter Storvorde, •Motionen" er mindre rigelig. Sejlflod og Gudumholm Stationer, hvilke Og nu kommer der Gang i Foretagen, Stationer hovedsagelig er Udgangsstatio, det. Fiskegrejerne tages frem - Stangen ner til Fiskepladserne for dette særlige efterses - Hjulet smøres - Fiskelinen Vinterfiskeri, idet denne Sæsonfisk ikke faar en Gang "Lineflote", og Forfangs-. gaar stort højere op i Aaen, ihvertfald gutten bliver omhyggelig afprøvet, medens tages Størsteparten paa Strækningen Rygsækken bliver udluftet og gjort klar mellem Gudumholm og Storvorde, en til hurtig Udrykning, og vi i vort stille Strækning paa ca. 4 km, hvilket jo og, Sind gaar med Ønsket om, at Forsynet saa er en antagelig pæn Fiskestrækning. vil give mildt Vejr, ihvertfald de første I Toget lød mangt et .Glædeligt Nyt, Nytaarsdage - med aabent Vand og aar", og der drøftedes Fiskemuligheder, helst uden Kuldegrader, thi nu vil vi ud idet der den første Dag i Aaret havde til vort kære Fiskevand, ud til Linden, været et større Antal Sportsfiskere ude borg Aa for at fiske .Grønlændere". ved Aaen for netop at faa "Grønlændere" Med Benævnelsen • Grønlændere" er paa Krogen, men paa Grund af, at Aaen der givet en hævdvunden Betegnelse for var tillagt med Is, havde de maattet tage den endnu ikke gydedygtige unge Laxe, hjem igen, hvilket jo var en dyb Skuf, fisk, der om Vinteren gaar op i de nord, felse for disse Vikinger, der ikke regner jydske Aaer, navnlig i Lindenborg Aa, Kulde og drivende Isflager for ret meget, og som igen forlader disse Vande i medens et isbelagt Fiskevand skaber Februar,Marts Maaned, medens • Grøn, Sorg og Skuffelse. lænderne" i denne korte Fangsttid skaffer Da vi derfor Dagen efter kom ud til mangen brav Sportsmand en sund og Fiskepladserne og saa, at Aaen var isfri god Dag, samt Hjemmet en ekstra fin - saa godt som - blev Humøret jo Ret Fisk paa Bordet, thi "Grønlænderen" højt, idet Forholdene viste sig at være er en meget fin og velsmagende Lax, særdeles passende til vort Formaal. rød og fast i Kødet, fed og lækker, saa Da Grejerne var blevet rigget til ved selv den mest forvænte "Fiskespiser" kan Foreningens Fiskerhytte og Fiskeriet be, være tilfreds, naar der serveres • Grøn, gyndte, var Solen ved at mave sig frem

SPORTS,FISKEREN

'i,

!!i

'·r'

11 ,,,

·:~

,. ;~

~·'

dog, den første Time var det som om der ikke var Fisk i Aaen, men da jeg i Løbet af denne Timestid var naaet et Stykke nedad Aaen til et mellem Fiskere kendt Sted ved Navn .Karens Høl", da kom Solen rigtig frem og spillede i V andets Krusninger, og da· blev der Løjer, thi nu vilde "Grønlænderne" bide, og paa et ganske bestemt Sted landede jeg 3 pæne Fuldmaalsfisk, og selv om jeg maatte kaste flere Undermaalere ud igen, saa var jeg godt tilfreds, medens jeg begyndte at føle Trang til Frokosten. Denne blev indtaget i Selskab med nogle Fiskekammerater, og derefter fortsattes Fiskeriet nedad Aaen, hvor Strækningen fra .Karens Høl" og mod Fjorden er særdeles interessant og spændende, idet der paa denne Strækning er Sving samt mange dybe Udskæringer, medens der ogsaa til Tider staar godt med Fisk her. Den Dag tog en af de tilstedeværende Fiskere 16 "Grønlændere", hvoraf han dog maatte sætte elleve ud igen paa Grund af, at disse var Undermaalere. Det kan vel kaldes Lovlydighed og Respekt for givne Anordninger. Henad Eftermiddagen, det bliver jo tidligt mørkt paa denne Aarstid, gik jeg tilbage til "Karens Høl", og paa nøjagtig samme Plads landede jeg 2 ret store ,, Grønlændere" endnu. Og saa sluttede jeg· denne gode Fiskedag noget gennemblæst, men frisk og ved godt Humør, og med Rutebilen fra "Mau" gled der 5 tilfredse Lystfiskere mod Aalborg, en god og førnøjelig Dag rigere. Men saa kom den rigtige Vinter, og den vil mulig sætte en Stopper for mere .Grønlænderfiskeri" i dette Aar. . Og i Dag har vi 25 Graders Kulde og Aaen er frosset til.

Finis. Aalborg, den 25. Januar 1942.

John S.

19i2

FANGSTBEGRÆNSNING Svar fra Kay Moritz Olsen

Det har baade glædet og interesseret mig, at 3 Fiskekammerater har taget Ordet i denne Sag, og jeg vil gerne svare Hr. Helstrup Pedersen og .Paw" under eet med følgende: Forslaget er stillet af mig som Geddefisker og kun tænkt gjort gældende for Geddevande. Det tror jeg ogsaa er blevet forstaaet af de, for hvem Foredraget holdtes, men jeg indrømmer gerne, at det er en Fejl fra min Side ikke at præcisere dette nøje, naar en Artikel optages i et Blad, der læses af Fiskere over hele Landet. Jeg mener dog ogsaa at kunne se af de to Fiskeres Indlæg, at de faktisk har forstaaet dette, og jeg maa derfor betegne "Paw"s Vending "et Skud for Boven" som noget drastisk. Hensigten med dette Forslag er i hvert Fald for god til, at det blot gælder om, · ,, at faa det skudt for Boven nu i Starten". I mit egentlige Forslag, som ikke var gengivet i Bladet, staar da ogsaa følgende: .Disse Regler gælder for Medlemmerne ved Fiskeri her i Landet, undtagen i Vande med Bestand af værdifuldere Fisk (Laks, Ørred etc.), paa hvilken Tilstedeværelsen af Gedder virker skadelig". Med andre Ord, saadanne Regler vil selvfølgelig ikke komme til at gælde for vore Lakse- og Ørredaaer og heller ikke for Vande, der staar i Forbindelse hermed. Men saavidt jeg har forstaaet, er der dog - desværre maa man vel nok sige - efterhaanden mange af • Hovedlandet" s brave Fiskere, der af Mangel paa godt Lakse- og Ørredfiskeri maa lade sig .nøje" med Geddefiskeriet, og der findes vel dog ogsaa et væsentligt Antal Geddevande i Jylland. Det er Fiske-

1942

SPORTS•FISKEREN

riet i disse Vande - som vi maaske gen en ganske anden. Men det er Fremmere og mere maa ty til - det gælder tidsmusik. - Derfor vilde jeg med mit om at bevare og, hvis det er muligt, Indlæg appellere til det private Initiativ eventuelt forbedre gennem den yderste i de forskellige Lokalforeninger, for at Hensyntagen, til Glæde for os selv og faa disse til at betræde Vejen. Hovedformaalet med en saadan Kampagne for kommende Tiders Fiskere. Endvidere maa jeg sige, at Sagen i skulde da ogsaa i første Række være første Omgang ikke er tænkt gjort lands- at faa taget Brodden af det utiltalende "' omfattende i den Forstand, at Forslaget .Køkkenfiskeri" og faa fremelsket den ganske enslydende skulde gælde alle rette "Sportsfiskeraand ", den der sætter Landets Sportsfiskerklubber. Det frem- det som det vigtigste at passe sit Fiskesatte Forslag er saaledes, som jeg kun- vand bedst muligt, at faa nogle gode de tænke mig det gennemført i "Køben- Fisketure og ogsaa gode Fangster, men havns Sportsfisker Klub" og muligvis som ikke anser det for absolut magtogsaa i en hel Del andre Klubber. At paaliggende, at faa slæbt en Masse Fisk særlige lokale Forhold vil kunne betvin- hjem fra hver Tur. Bliver denne Indstilge visse Ændringer staar mig klart. Her- ling udbredt blandt alle Sportsfiskere Lanmed mener jeg dog, at det sandsynlig- det over, og indfører man Regler som vis i flere Tilfælde vil være nødvendigt de omtalte, vil jeg mene, at vi baade at gaa videre end i det af mig skitsere- kan glæde os til Fiskeriets Bevarelse og de Forslag, end det vil være muligt at sandsynligvis ogsaa til dets Forbedring. Jeg tror ogsaa, at de allerfleste Fiskeslække af paa disse Fordringer. Maaske er det paa sin Plads at pointere, at For- re bærer Kimen til den virkelige Sportsslaget kun tager Sigte paa virkelige · fisker i sig. Bryder en Fisker sig f. Eks. Geddevande, d. v. s. Vande med gode særlig meget om at komme hjem med Betingelser for en Geddebestand. Jeg ser en Fisk han ikke selv har fanget? Sikhelt bort fra ganske smaa Mosevande kert nej! - Vil en Fisker ikke hellere el. lign. med relativt daarlige V ækstbe- have Nap af et Par smaa Fisk, han igen tingelser for Gedder. - Det vigtigste i maa sætte ud, end han slet intet Hug i Forslaget er, at Vægtgrænsen sættes vil have? Sikkert jo! - Begge disse betydeligt op - helst til mindst 2 kg. Ting tyder dog paa, at det er selve det Begrænsningen af Antal Fisk pr. Dag "at fange", der er det centrale, - det til 3 tager Sigte paa at undgaa de usma- dragende. Om der kommer Fisk i Pogelige Tilfælde af "Storf angst", som vit- sen er en mere underordnet Sag. Vi er terligt forekommer. - Jeg vil i denne jo dog ikke Erhvervsfiskere! At man Forbindelse ogsaa nævne, at jeg absolut skulde gaa saa vidt herhjemme, ·. som ikke nærer det forfængelige Haab, at man har gjort i visse engelske Vande, Ferskvandsfiskeriloven indenfor en blot kun yderst sjældent at hjemtage Fisk, nogenlunde nær Fremtid skulde blive og da kun meget store, er afgjort ikke ændret derhen, at Mindstemaalet for min Mening, og det er heller ikke nødGedder, undtagen i Vande med Bestand vendigt, blot mener jeg, at man skal af Laks og Ørred, sættes til 2 kg. Der- finde den gyldne Middelvej, der sikrer til er der foreløbig for stort Hensyn at os Fiskeriets Bevarelse og om muligt tage til Erhvervsfiskeriet. Den Dag da Forbedrelse, hvilket sidste, sikkert de Danmarks ferske Vande - i hvert Fald fleste vil indrømme, ikke vilde være til for Sportsfiskenes Vedkommende - er nogen Skade - tværtimod. Det er derfor mit Haab, at de lokale forbeholdt danske Sportsfiskere, er Sa-

I I

~: IJ

\•

li rl

'~ (

I~,;

,11

«)

SPORTS,FISKEREN

Foreninger vil overveje Sagen i Erkendelse af, at Lovens Mindstemaal paa 400 mm = ca. 3 / 4 Pund er for lavt for et Geddel!and. Jeg tror, det er af den største Betydning for Bestanden, at Fisken i hvert Fald 1 eller 2 Gange faar Lov at gøre Fyldest i Formeringens Tjeneste, og endvidere giver man dog ogsaa et Antal Gedder Chancen for at vokse sig store, til Glæde for de Fiskere, der engang bliver de heldige, saafremt man sætter Mindstemaalet betydeligt i Vejret. Det maa selvfølgelig i første Omgang være de lokale Foreningers Opgave at finde den mest tilfredsstillende Løsning paa Spørgsmaalet under Hensyntagen til de lokale Forhold. Jeg vil gerne takke • 70", fordi han giver et slaaende Bevis for, at Fiskeriet ikke altid er saa godt, som det var ønskeligt - 3 Gedder pr. Sæson turde være lidt vel sløjt (men hvor mange Ture?) - og jeg finder det tragisk, at • 70" kalder en Gedde paa 8 Pund for en "Kæmpe" - tænk paa, at Gedder ikke helt sjældent kan naa en V ægt af 12 - 15 - 18 Pund - saa ligefrem en .Kæmpe" kan man vel ikke kalde en 8 Punds Gedde - dem skulde vi gerne have Chance for at faa nogle Stykker af i Fremtiden, specielt hvis vi selv vil gøre noget for det. Jeg vil tro, at det er paa Tide, at der træffes effektive Foranstaltninger i det Vand, hvori • 70" fisker, hvis det da overhovedet er egnet Fiskevand. Og saa venter jeg kun paa .Paw"s næste .Bovskud". Med Fiskerhilsen

Kay Moritz Olsen.

Har De sikret Dem et nummereret Exemplar af den danske Udgave af The complete Angler? Hvis ikke, da skriv til Direktør Poul Hauton, Aaløkkevej 15, Kbhv. F. og vedlæg 10 Kr.

1942

Fra Søbo Sø. Jeg hørte forleden et Sagn om denne Sø, som er Odense Sportsfiskerforenings bedste Geddevand, men sportsmæssig set en vanskelig Sø paa Grund af det uklare Vand i Sommertiden. Saadan har Søen vist været i umindelige Tider. Sagnet siger, at en Lindorm eller Drage holder til under Rødderne af en stor Bøg i den tilstødende Skov, og hvis den dræbes, brænder Søbo Slot. En Gang hver Sommer tager Dragen Bad i Søbo Sø, herved oprøres Vandet saaledes, at det forbliver uklart Resten af Sommeren. Saaledes forklarede vore Forfædre et Fænomen, som man altsaa havde lagt Mærke til.

Jager Gedden? Jeg hørte forleden Magister Otterstrøm tale om Geddens Naturhistorie og bed Mærke i, at Gedden ikke jagede, saadan som Geddeaborren (Sandarten). Den Udtalelse faldt mig lidt for Brystet. I mange Aar havde jeg efterstræbt Gedderne i en bestemt vestjydsk Sø, der som saa mange andre Søer bar Navnet Skærsø, fordi Lodsejerne skar Rør der. I min Skærsø var Vandet temmelig surt, og den husede ikke andre Fisk end Aborrer, Aal og Gedder. Da Gedderne altsaa ikke kunde staa og mæske sig med Sk.aller, var de væsentlig henviste til at leve af Aborrer - og deres egne yngre Artsfæller. Det gjorde Tilværelsen i Skærsø mindre magelig og Omegnens Folk paastod da ogsaa, at Skærsøgedderne var fastere i Kødet end deres Artsfæller i nære Skovsøer, som ikke behøvede at farte rundt efter Føden. Noget maa der være om det! Man

•

1942

S PORTS·FISKEREN

havde sagt mig, at Gedderne jagede som en Relikt fra Tundratiden, det Tidslangs Sivkanten ved Solnedgang og et rum, som fulgte lige efter Istiden. En anden Relikt fra denne Tid, HornEfteraar drev jeg da mit Fiskeri (lad os ikke kalde det Sportsfiskeri) paa den ulken, har hidtil været kendt fra Vanern Vis, at jeg kort før Solnedgang anbragte og Vettern, men er nu fundet i Søer i en Sættesnøre med levende Aborre paa Dalsland, oplyser Svensk Fiskeritidsskrift. et bestemt Sted i Sivkanten. Saa foretog jeg en rask Spadseretur rundt om Søen - det tog en god halv Time og vadede saa ud og hentede min Snøre med en Gedde paa - det slog næsten aldrig Fejl. Da man næppe tør antage, Lystfiskeriforeningen i København er at netop mit Fiskested var saa yndet af nu i fuld Gang med Oversættelsen af Slægten Esox, at hver fanget • Stand- Isaac W altans klassiske Værk. De smukgedde" straks blev erstattet af en ny ke Digte vil blive gendigtede af Kaj Ansøger til Pladsen, maa man antage, Friis Møller og der vil blive fine Illustraat Søens Gedder netop jagede paa denne tioner af Ib Andersen. Tid. Som maaske de færreste bekendt, handHeldigvis er jeg ikke ene om at mene, ler Bogen ikke blot om Fisk og Fiskeri, at Gedden jager. I sin Bog • Gedde- men i det første Kapitel fortæller en Jæger fiskeri" skriver Ludvig Svendsen Side 15: om de firføddede Dyr og en Falkoner om • Der kan være Tider og i Reglen Mor- Fuglene og giver derved ikke alene et gen og Aften, hvor en stille Mose eller Billede af den engelske Dyre- og Fugleen mindre Sø pludselig kan blive lige- · verden, men gengiver ogsaa alle Samsom levende af Plask og Slag overalt. tidens forkerte Forestillinger. Paa WalDet er Gedderne i Vandet, som begyn- tons Tid laa nemlig Naturhistorien endder at jage . . .. nu i Svøbet, hvilket ogsaa gælder om Det er ikke altid, Gedden jager, naar vor Sport. Nutidens Sportsfiskere vilde den skal skaffe sig Æde .... ". næppe godkende alle W altans Metoder, Grau, theurer Freund, ist aller Theori. han kender kun Hjulet af Omtale og .70". fisker helst med Orm. Hvad derimod næppe nogen FiskeriForfatter har kunnet gøre ham efter, er hele det poetiske Sprog, som altid vil stille store Fordringer til en Oversætter. Ved sin Omtale af Sangfugle, specielt Nattergalen, udbryder Falkoneren saaJeg læste forleden, ledes: at der er fundet en for Danmark ny .Oh Gud, hvilken Musik forjætter du Tangloppeart, nemlig Gammarus lacu- ikke Himlens salige, naar du byder slette stris, bør vel kaldes Damtangloppe paa Mennesker en slig Musik paa Jorden!" Dansk. Mærkelig nok er den først funI nogle Udgaver af The Complete Angdet i Vendsyssel. hvor ellers Tanglopper ler er medtaget et Tillæg af W altans er sjældne, og senere andre Steder i det Discipel Charles Cotton. Cotton er mere nordlige Jylland. Damtangloppen kendes nøgtern end Mesteren, hans Anvisninger ellers mest fra skandinaviske Fjeldsøer og Oplysninger er mere .to the point", (Tjærner) og maa her i Landet betragtes men i Sprogbehandling og Tankeflugt

The Complete Angler.

Ny Tangloppeart etc.

i I

SPORTS•FISKEREN

naar han ikke op paa Siden af W altan. Det er en stor og meget krævende Opgave, Lystfiskeriforeningen har lagt Haand paa. Maatte alle Muser være Bearbejderne hulde, saa at den store Englænders Værk vil fremtræde paa smukt Dansk. I et kommende Nr. haaber vi at kunne bringe et Foredrag af Ingeniør Poul Hauton om Bogen.

Foreningsmeddelelser Københavns Sportsfisker Klubs 6eneralforsamling afholdtes hos Ritz den S. Februar og Mødedeltagelsen var over Forventning, naar Hensyn tages til V~jr og Føre. Formanden, Konsul Erik Andersen, var forhindret i at give Møde p. G. af Sygdom og Bestyrelsesmedlem, Inspektør Haldor Olsen, bragte en Hilsen fra Formanden til Generalforsamlingen. Til Dirigent valgtes Frihavnsdirektør 0. Thielsen. Herr Haldor Olsen oplæste Formandens Aarsberetning, Klubben havde i sin 9 Maaneder lange Levetid allerede 103 Medlemmer, havde afholdt Kasteøvelser paa Ingeniørregimentets Øvelsesplads i Ryvangen og en Række Møder og Klubaftener med Filmsfremvisning og saa udmærkede Foredragsholdere som Direktøren for Biologisk Station, Dr. phil. H. Blegvad, Dr. phil. H. Fr. Bruun, Magister C. V. Otterstrøm og Landstingsmand, Kutterfører Severin Hansen. I Efteraaret afholdtes en Kastekonkurrence i Ryvangen, hvor Ringsted Sportsfiskerforening deltog med Hæder. Aarsberetningen modtoges med Bifald af Forsamlingen og Ingeniørkaptajn C. F. Reck bragte Bestyrelsen en Tak for udmærket Arbejde og indledte en Diskussion angaaende Kastekonkurrencer. Det reviderede Regnskab fremlagdes af stud. mag. Ib Carl, Decharge blev givet. Nogle Lovændringer blev foreslaaet af Herr Haldor Olsen og Indførelse af en Juniorafdeling af Herr Prokurist Vald. Haugaard. Kontingentet blev forhøjet til 10 Kr. for Seniorer og fastsattes til 4 Kr. for Juniorer pr. Aar, Disse Forslag blev alle enstemmigt vedtagne. Herr Vald. Haugaard talte varmt for Klubbens Indtræden i Danmarks Sportsfiskerforbund, Forslaget blev modtaget med Begejstring og enstemmigt vedtaget.

1942

Løjtnant K. M. Olsen foreslog indført en Bestemmelse i Klubbens Love angaaende Begrænsning af Fangst, der udspandt sig nogen Diskussion i den Anledning og man enedes om at vedtage følgende Resolution : Forsamlingen beklager, at man ikke for Københavns Sportsfisker Klub kan fastsætte nogen Pligt for Medlemmerne til Fangstbegrænsning, da Klubben ikke har egne Fiskevande. men giver sin folde Tilslutning til de af Herr K. M. Olsen om Fangstbegrænsning fremførte Principper og udtaler sin Anerkendelse af det af ham for denne Sag udførte, ideelt betonede Arbejde. Forsamlingen opfordrer Klubbens Medlemmer til ved Fiskeri i Foreningsvande eller offentligt tilgængelige Vande at vise Skaansomhed mod Fiskebestanden under naturlig Hensyntagen til Fiskevandets særlige Karakter, saaledes at de derved foregaar andre Fiskere med et godt Eksempel til Efterfølgelse. Af Bestyrelsen havde d'Herrer Vald. Haugaard · og Ib Carl ikke ønsket Genvalg · p. G. af manglende Tid; Generalforsamlingen valgte derpaa Konsul Erik Andersen (Formand), Inspektør Haldor Olsen (Næstformand), Bankfuldmægtig G. Øhlenschlæger (Kasserer) og desuden Smedemester H. Poulsen, Bibliotekar Sv. Jacobsen og Pro. visor Ove Blumenhagen som Medlemmer af Klubbens Bestyrelse. Til Suppleanter valgtes Fuldm. cand. jur. C. J. Petersen og Civilingeniør H. Bonne ; til Revisorer valgtes Grosserer Martens og Konsul Klein. Næstformanden bragte Dirigenten Forsamlingens Tak for udmærket Ledelse, og denne kvitterede med et Leve for Københavns Sportsfisker Klub. Aftenen endte ved et fornøjeligt Smørrebrødsbord.

Sportsfiskerforeningen 6renaa. Paa Generalforsamlingen den 13. Januar vedtoges følgende: Ørreden fredes i November, December, Januar og maa først fanges 1. Søndag i Februar. Der maa kun fiskes Søndag, Mandag, Tirsdag og Onsdag i Februar og Marts Maaneder. Mindste Maal for Gedder forhøjes til SO cm. Al Handel med Fisk fanget i Foreningens Fiskevande (under S kg) er strengt forbudt. Overtrædelse vil medføre Eksklusion af Foreningen. Træder i Kraft straks. Bestyrelsen.

Dalum Lystfiskerforening holdt 3. - 2. Foredragsmøde paa Park Hotel. Foreningens Medlemmer med Damer var mødt talrigt, og til Mødet var ogsaa indbudt Odense Sportsfiskerforenings Medlemmer med Damer. lalt deltog ca. 100 Mennesker.

1942

SPORTS• F I S"K ER EN

Da Formanden for Dalum Lystfiskerforening, In geniør 0. Hallin, var sygemeldt, bød Bogholder Saksgaard paa Foreningens Vegne Velkom, men. Han gav derefter Ordet til Magister Otterstrøm, Dansk Biologisk Station, der holdt Foredrag om Geddens Naturhistorie. I sit interessante Foredrag gav Magisteren mange Oplysninger om Geddens Biologi og dens Tilværelse i det Hele taget. Foredraget var ledsaget af udmærkede Lysbilleder og lønnedes med stærkt Bifald. Ved det paafølgende fælles Kaffebord talte et Medlem smukt for Damerne. Apoteker A. Holm udbragte et Leve for Dalum Lystfiskerforening og Bogholder Saksgaard hyldede Odense Sportsfiskerforening. Efter Kaffebordet var der Dans. Aftenen var helt igennem meget vellykket.

Ribe Sportsfiskerforening. Tilgængeligt Fiskevand.

Sportsfisker se her! I Højsommersol - I Efteraarsblæst. i Ribe-Aaerne fisker man bedst. Her er Fiskevand for Spinner og Flue, Vand som vil hver en Sportsfisker hue. Fiskevand, hvor med Held man kan faa, Laks og Ørreder, store og smaa. Prøv Deres Held naar De gæster vor By Ribe! - som ejer Turisternes Ry. Fiskekort faas hos undertegnede, hvor alle Op1ysninger angaaende Foreningens Fiskevand ogsaa faas: Mejerist Sv. Aage Petersen, Tvedgade 504. Bagermest.er N. Friis, Grydergade. Redaktør A. Lau, .Vestkysten", Torvet. H. P. Rasmussen, Bispegade 136. Medlemskontingent. aarligt . . . . . . . . . . . . . . 2 Kr. Aarskort, kun for Medlemmer . . . . . . . . . . . 10 Kr. Dagkort for Medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 Kr. Dagkort, ikke Medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . 2 Kr.

,,Sportsfiskerklubben 1939", Aarhus. Klubaften afholdes Fredag d . 6. Marts paa "Grand". Sekretæren læser op. Præmiekegl espil afholdes i Haandværkerforeningen Lørdag d.28. Marts Kl. 19,30. Bestyrelsen. Sportsfiskerklubben 1939, Aarhus, fejrede sin Fødselsdag Søndag den 8. Februar. Formanden bød Velkommen og oplæste Hilsener fra • Sportsfiskeren "s Redaktør, Apoteker Axel Holm, og fra Lystfiskerklubber i A arhus. En af Bach Lauritzens Sange til Sportsfiskeriets Pris satte Forsamlingen i Sportsfiskerstemning. Lærer Jacobsen holdt Festtalen og saa sang vi en af Bach Lauritzens morsomme Sange. Allermest Lykke gør denne vor spirituelle Kasserer, naar han som den Aften optræder som , Søren Fisker" med sine Causerier. - Efter Kaffen gik Dansen lystigt. Formanden sluttede Festen med nogle Ord, og man sang "Der er et yndigt Land". Herbert. Aarhus Lystfiskerforening. Ord. Generalforsamling afholdes Fredag den 27. Marts Kl. 20 i Haandværkerforeningen. Dagsorden iflg. Lovene. Eventuelle Forslag maa være Bestyrelsen ihænde senest Madag den 23. ds. Klubaften afholdes den 6. Marts Kl. 20 i Haandværkerforeningen. Støt din Forening og mød op disse to Aftener. Samtlige Lystfisker- og Sportsfiskerforeninger i Aarhus. Medlemmer af de fire Lystfiskerforeninger i Aarhus indbydes til Foredrag med Lysbilleder Søndag den 15. Marts 1942 Kl. 14,30 i Naturhistorisk Musæum, Auditoriet i Universitets parken. Dr. phil. Thamdrup holder Foredrag over Træk af vigtigere danske Ferskvandsfisks Naturhistorie.

Udv::ilget.

Foreninger Moderation paa Dagkort. Foreningen raader over ca. 15-18 km Fiskevane i Flads-, Gjel- og Ribe Vesteraa. Nyd Fisketuren i fuldeste Maal, Slut i "Kanalhuset" med en Gang Aal. Velkommen til Ribe.

»Ribe Sportsfiskerforening«.

Foreningen "Sportsfiskeren'", Aarhus. Klubmøde Onsdag den 4. Marts Kl. 19,30 paa Østergades Hotel. Oplæsning af Fiskerfortællinger og Digte m. m.

Bestyrelsen.

Sportsfiskeren. Udgivet af Danmarks Sportsfisk erforbund. Ansvarshavende Redaktør: Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense.

Bladexpedition: Forbundskasserer C. HøghPetersen, ::ikive, til hvem alle Henvendelser angaaende Annoncer og Expedition bedes rettet. Danmarks Sportsfiskerforbun d: Redaktionsudvalg: Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, Ingeniør Hallin og Apoteker Axel Holm (Ansvarshavende Redaktør).

SPORTS•FISKEREN

(

Til Fisketuren

\__._ _ __

Hvor mødes vore Sportsfiskere?

Mel: Mens Nordhavet bruser.

Stem i Kammerater en lystig Sang, som Sportsfiskere vil vi synge, vi hylder vort Hjul og den kære Stang, med Snøren, som ud vi kan slynge. :I: Vi drager ud fra Byens trange Bur til Sport og Glæde i Guds fri Natur :I'

~r,1

Stigaards Hotel

Fra Solen staar op og til den gaar ned vi dyrker nu Sporten med Iver, og drager vi hjemad fra Aaens Bred, tilbage vort Hjerte dog bliver. Den Aa, der gav os Glæder Gang paa Gang, skal hyldes nu i denne lille Sang. Syng med Kammerater med frejdig Klang lad blot hver en Hæmnin~ nu svinde, v( vil med vor glade Sportsfiskersang, nu her sætte Aaen et Minde, . .. . . :I' Ja, tag din Snøre - tag dit Hjul - din Stang, og drag saa i Naturen ud med Sang. :I!

A. Bach Lauritsen.

Telefo!' 100

Industricafeen Kolding - Telefon 173 Bedste Madsted. -

Mødested for Sportsfiskerne I

Centralhotellet Herning Telefon 409

Syng med Kammerater med Liv og Sjæl lad Sportsfiskersangen nu runge, og glem saa den Hverdag saa graa og fæl. stem i baade gamle og unge, thi vi nu drager ud paa Fisketur, en hel Dags Glæder i den fri Natur,

Og mærker man .Hug" er man straks paa Vagt, da vækkes de sløveste Sanser, og har man først Fisken i Græsset bragt, da rundt som en Vildmand man danser, thi Fisken er saa stor - saa stor - saa stor, ja, meget større end som nogen tror! ! !

Struer

H . S . Jacobsen

Vi skuer op mod den Himmel blaa og ud over Marker og Enge. Vi elsker dig Danmark, men mest din Aa, mod den har vi længtes saa længe. Du skænked' os den allerstørste Løn gav Sundhed til Naturens frie Søn.

Naar Ørreden springer fra Vandets Ly, da lyser en Sportsfiskers Øjne, da lever han Livet - bli'r født paany, da glemmer han Hverdagws Løgne, da føler han, Naturen gi'r ham Løn og gør ham rigtigt til sin glade Søn.

I,,

1942

Hotel Varde . Telefon 500

Fiskekort løses paa Hotellet

Grønlunds Hotel Telf. 19

Skjern

Telf. 19

Alle Fiskekort løses paa H otellet God Rutebilforbindelse til alle Fiskepladser

Hotel • Troldhøj " Tlf. 1

Troldhede St.

Tlf. 1

Fiskekort kan lø ses paa Hotellet til alle nærliggende Lakse- og Ørredvande. C. Christer.sen.

Alle Sportsiiskere i Sydvestjylland køber Grejerne i

SPORTSMAGASINET · Esbjerg Poul Lauritzen - Telefon 2081 Varerne forsendes overalt

The complete Angler vil udkomme paa Dansk den 9. August 1943 i Anledning af lzaak Waltons 350 Aars Fødselsdag. Bogen vil udkomme i et smukt Udstyr paa Martins Forlag i Kai Friis Møllers Oversættelse og illustreret af Tegneren Ib Andersen.

•