SP~ ORGAN
Nr. 4.
s1. April 1930.
Pa.rti fra StorQQgn. (Holstebro.)
II 5. Aarg.
SPORTS-FISKEREN
42
1930
Lidt om de optiske Forhold "i Vandet. Dr. med. Chr. Lottrup Andersen.
(Sluttet) ske ringe Formsans. I saa Fald vilde den ogsaa narres af enhver Partikel af Fluestørrelse, der flød forbi Fiskenes øjne er jo anbragt saaledes, at der ikke kan blive Samsyn, hvert øje opfalter sin Del af Omi Overfladen, og maatte gøre mange Spring til inverdenen. Hos Ørreden, som jeg her særlig inlergen NytLe. Vi ved jo imidlertid, at der skal gode esserer mig for, skraaner den Del af Hovedets to Fluer til at rejse den, og at den ofte vrager alle Sideflader, hvorpaa ø jnene el' anbragt, lidt opad, mulige Fluer paa en enkelt nær. Man har dog tidvel en 10 Grader, ligesom de ogsaa convergerer en: ligere ment, at Fiskeøjets Bevægelsesudslag i . all~ halv Snes Grader forlil (J: indbyrdes ca. 20 Gr.). Relninger var meget smaa. ~kal mit ovenfor anførte øjnene, der sidder ved den øverste Rand af disse være rigtigt, maa de imidlertid være ret store. Det er ikke lel med primitive Midler at kon1111e til KlarFlader, og ikke omgives af Øjenlaag eller andre hed over detle Spørgsmaal, som jeg har forsøgt at Synsfeltet indsnævrende Fremspring, vil da, naar udrede hos Skaller og Ørreder. Har man, SOllI jeg de rettes lige ud til hver sin Side, pmklisk set overhar haH, disse Dyr for en kortere Tid gaaende i en slm e alle Omgivelser. Hvert øjes Synsfelt bliver Glasbeholder, faar man nærmest det Indtryk, at øji alle Retninger ca. 180 Grader, eller en Halvkugle. nene er ubevægelige, og navnlig ser man dem da ikke Kun mellem disse to Synsfelter bliver der et smalt dreje ø.inene opad mod Overfladen, selvom man anpladeformet, lodret stillet Rum, hvori Fisken, ved bringer forskellig Slags Føde her. De & vel ængdenne Blikretning, intet ser. (Strengt taget, bliver stede af del beskuende Ansigt udenfor, ligesom ogdet snævrere opad. ) Den vil dog sikkert stadig besaa paavirkede af de unaturlige Forhold og aet for væge øjnene noget og derved ogsaa nogenlunde belidl iltholdige Vand . . herske Rummet over sig. Der bliver saaledes kun bagtil og nedad under Fisken et mindre Rum tilbage, Skulde man faa noget ud af det paa denne Maahvor .den intet ser. Selvom den saaledes, ved denne de, maalte man have dem gaaende i lang T~d i et Blikretning (med øjnene rettede lige ud til Siderne) godl Aquarium, saa de blev helt fortrolige med Bebehersker et stort Omraade, s& den dog sikkert kun skueren og de nye Forhold. Jeg fandt dog en ,anden godt i ' Synsfelternes centrale Partier og næppe s~r·. Maade, der førte hurtigere til Maalet, en Maade~ lig godt opad mod Vinduet. Saaledes vil jeg: antage, hyorpaa Ueg mener i hvert Fald at kunne se de makForholdet er, naar den ikke er int&esseret i Fluesimale Bevægelsesudslag. Drejer man nemlig med føde, men mere i J agt paa Smaafisk, der kan pasHaanden Fisken under Vandet, saaledes at dens ene sere den ligesaa vel med og mod som paa tværs af Sideflade vendes halvt nedad, den anden halvt opad\, Strømmen. Den ser nok samtidig Overfladen, men vil øjnene foretage en, saa vidt jeg kan se, maksimal utydeligere. Man vil se, at der under disse Forhold Bevægel~e i modsat Retning, idet nederste øje drejes ikke .bLliver nogen Forskel paa, om Fiskeretn næropa.d og øverste nedad. (Denne Drejning af øjnene, mer sig med eller mod Strømmen med sine Spinneantager jeg, er betinget af Fiskens Ligevægtssans.) grejer, han vil opdages lige sent eller lige tidligt. Paa lignende Maade kan man se de maksimale BeEr Ørreden derimod interesseret i Fluerne, bliver vægeisesudslag i Retningen fortil og bagtil, naar man krummer Fisken (der iøvrigt holdes i sin naturlige Forholdet et andet. Jeg vil, som tidligere sagt, antage, aL den først springer op efter Fluen! i det øjevandrette Stilling) snart over den ene, snart over den blik, denne naar ind over Vinduet og derved bliver anden Sideflade. Det øje, der da ligger paa den konsærlig synlig. Dette forekommer mig i hvert Fald/ vekse Side, vil drejes bagtil, det andet fortil. Denne sandsynlig, selvom jeg ikke kan bevise det. Er Øjenbevægelse havde jeg dog haft Lejlighed til at se det rigtigt, maa man da antage, at den fra sit Stade i Arruariet, og var da straks ret overrasket over dette opmærkosmt retter Blikket (eller den centrale Del løjerlige Fænomen, at Fisken undertiden samtidig af Synsfelterne, med den bedste Formsans) mod den drejede det ene øje stærkt fortil, det andet bagtil, forreste Del af Vinduet, parat til at springe skraat indtil del nu gik op for mig, at det kun skete, naar opad fremad, idet Fluen kommer tilsyne. Betinden foretog e1n Vending. Jeg havde valgt Skaller og gelsen for Muligheden af dette er, at øjnene kan Ørreder til disse Forsøg, fordi jeg paa Forhaand ventede mig Forholdene forskellige hos disse Dyr, gøre et saa stort Bevægelsesudslag: opad (m&e end og i denne Antagelse blev jeg heller skuffet. Inden 41 112 Gr.). Ellers vilde Vinduet kun observeres med jeg nærmere meddeler mine Resultater, maa jeg dog den perifere Del af Synsfeltet, hvor der næppe finforudskikke, al de naturligvis kun hviler paa omdes mere end Bevægelsessans, ihvert Fald kun ganSynsfeltet.
1930
SPORTS-FISKEREN
trentlige Skøn og ikke kan gøre Krav paa mathematisk Nøjagtighed.
Hos Skallerne convergerer de Planer, hvorpaa øjnene er anbragt, let fortit"(ca . 15- 20 Gr. indbyrdes), og let nedad (ca. 20 Gr. indbyrdes). øjetS! Akse en altsaa i I Middelstilling rettet udad og samtidig 8- 10 Gr. nedad og fortil. De maxim al e Bevægelsesudslag skønnes at være ca. 25 Gr. i alle Retninger fra denne Hvilestilling. øjnene kan altsaa drejes opad til en Vinkel paa ca. 15 Gr. og nedad til ca. 35 Gr. med vandret Plan. Fortil kan de drejes ca. 33- 35 Gr. og bagtil ca. 15- 18 Gr. med lodret Tværplan; Det vil sige, at det samlede Bmrægelsesomra ade bliver 50 Gr. i alle Retninger. øjnene er altsaa ikke særlig indrettede til Blik mod Vinduet. Tager de Fluen, ligger de vist altid lige under Vandfladen (og staar maaske her lidt skrjaat i Vandet). Denne mangelfulde Evne til at dreje øjnene opad, forklarer maaske ogsaa for en Del, at de er mindre sky. De kan j o nemlig ganske simpelt ikke indstille Synsfeltets midterste Del paa Viinduet over dem (forudsat de staar vandret), idet dertil jo kræves en Opaddrejning af øjet til 411/2 Gr. med vandret Plan (48 Gr. 36' med en lodret Linie). Da FiskeneS! kugleform ede Linse endnu er nogenlunde aplanatisk for SIraaler, der danner en Vinkel paa indtil 45 G'r. med Øjeaksen, vil jeg i Overensstemmelse hermed dele Synsfeltet i en bedre central Del med Radius 4fi Gr., og en daarligere perifer Zone derom, ligeledes med en radiær Bredde af 45 Gr. Naar Skallen da drejer sit øje saa langt opad og fortil som muligt, hvad jeg altsaa antager kun er ca. 15 Gr. over vandret Plan og 55 Gr. m ed lodret Længdeplan, vil største Delen af Vinduet falde indenfor den perifere, daarlige Del af Synsfelterne. Kun fortil findes to smaa Afsnit, som beherskes af den centrale Del af Synsfelterne, medens paa den andeJnJ Side hagtil et større Udsnit falder helt udenfor disse. Se Fig. II. Den sky Fisk Ørreden, der fra Bunden farer op efter Fluen, maa man tiltænke langt større Ekskursionsmuligheder for øjnenes Bevægelser, og navnlig opad, end hvad Tilfældet var hos Skallen. Skulde! den nemlig kun kunne beherske Vinduet med Synsfeltets perifere Del, vilde den, som tidligere sagt, næppe kunne skelne Fluen fra forbiflydende Partikler af anden Natur, endsige skelne de forsl':elliga Fluer fra hinanden. Endelig vilde den ikke være saa sky og vanskelig tilnærmelig. øjnene er som tidligere sagt anbragt opad ved øverste, bageste Rand af Hovedets Sideflader. Disse betinger, at Øjeakserne i Hvilestilling, saa vidt jeg kan skønne, foruden Hovedretningen til Siden, samtidig har en Retning lidt opad og fortil, vel ca. 10 Gr. i begge Retninger'. Tvinger man nu, paa den tidligere for Skallen om-
43
talte Maade, Ørredens øjne til sesudslag, faar man en Drejning ca. 35 Gr. fra Hvilestillingen. lidt mere. Øjeal,sen skulde da
maksimale Bevægeli alle Retninger paa Nedad maaske dog kunne drejes opad
'~
f
I
/'
I
/' ./
/'
Fig. II.
Cirklen = Vinduets Periferi, f. I. = De Punkter i Vandlladen, Øj 'lene fikserer. De lodret skraverede Afsnit fortil = den Del af Vinduet, der falder indenfor Synsfeltets centrale Del. Det vandret skraverede Parti = den Del af Vinduet, som falder i den perifere daarligere Zone af Synsfelterne. Det bageste, ikke skraverede Udsnit falder udenfor Synsfelterne. a-b = lodret Længdeplan.
til 45 Gr., nedad til ca. 40 Gr. med vandret Plan, fortil til ca. 45 Gr. og bagtil til ca. 25 Gr. med lodret. Tværplan. Altsaa ret store Udslag, Antager man endvidere, paa samme Maade som for Skallen omtalt, Synsfeltet delt i en central bedre Del med en Radius paa 45 Gr., om~vet af en perifer, daarligere Zone med en radiær Bredde paa 45 Gr., viI Ørreden, naar den retter sit Blik sa a meget opad og fortil som muligt, beherske Vinduet paa følgende i 'Figuren viste l\ifaade. Som man ser, falder 3/4 af Vinduet indenfor de to Synsfelters bedste centrale Del (lodret skraveret) og kun et Udsnit bagtil paa 45 Gr. vil falde i den daarligere, perifere Zone. Intet Parti af Vinduet vil ligge udenfor de forenede Synsfelter. Ørreden vil altsaa ved denne Blikretning kunne overskue hele Vinduet og dermed alle Omgivelserne over Vandet. Da imidlertid Synsfeltets centrale Del sikkert er den bedste, navnlig som Bærer af Formsansen, og Fiskens Opmærksomhed desuden er rettet mod Vinduets forreste Del, vil Fiskeren ' stkkert , opdages og! skræmme tidligere, naar han fisker med Strømmen, end naar han fisker opstrøms. Paa den anden Side maa man dog indrømme, åt Ørreden ogsaa ved
SPORTS-FISKEREN
44
sidste Fiskem~ade har en omend ringere Mulighed for lige saa tidligt . at se Fluekasteren. Navnlig] vil dette være iøjnefaldende, hvis bageste Del af Vinduet er stærkest belyst, som naar man om Aftenen
CL
'".
~
I,
\
I I
i"-
I
~
\
~
1/ l"
1930
i forreste Halvdel af a Il e de "Fiskevinduer", den tilfældigt passerer ove1', og vil saaledes vanskeligt kunne undgaa den nedenunder staaende Fisks Opmærksomhed. Idet jeg hermed slutter denne Artikel, der efterha::ll1den er blevet længere end. oprindelig tilsigtet, maa jeg atter gentage, at de Dele af den, der skyldes mine egne Iagtagelser, kun maa ])etragtes som omtreni:ligc Skøn, og maaske unøjagtige Skøn. Skulde eventuelle Læsere sidde inde med en sikrere Viden om disse Forhold, vil en Belæring være mig kærkommen . i\1aaske kan der ogsaa i den Literatur, jeg ikke kender, være skrevet Ting, som yderligere kan belyse dette Emne. Chr. Lottrup Andersen, Dr. med .
'J
/ T
Stalling. Fig. III. Cirklen = Vinduets Periferi, f. f. = De Punkter i Vandlladen, som Ørredens øjne fikserer. Lodret skraveret = Den Del af Vinduet, som beherskes af Synsfeltets centrale Del. Vandret skraveret = Den Del af Vinduet, som beherskes af Synsfeltets perifere Zone. a-b = Lodret Længdeplan.
(eller tidlig Morgen) fisker opstrøms med en mørk Himmel foran og en lys bag sig. OnI man end nu, i Følge ovennævnte Betragtninger alene, virkelig har mest Chance for at komJlle Ørreden nær ved Fisket opad Aaen, saa spiller dog sikkert Fluens Føring en lige saa stor og maaske større Rolle for en god Kurv. En Flue, der føres paa tværs (endsige mod Strømmen), vækker sikkert ikke den Interesse hos Fisken, som en Flue, der bevæger sig i den naturlige Retning, med Strømmen. Denne Bevægelsesl'etning, tænker jeg, hører for Fisken, i Følge dens medfødte Instinkt og erhvervede Erfaring, med til de Ting, der, i lige saa høj Grad som Ben, Vinger o. L kendetegner den virkelige Flue. Men hertil kommer desuden noget maaske endnu mere afgørende. Den Flue,der føres paa tværs af · Strømmen, vil nemlig i henved Halvdelen af alle de Tilfælde, hvor den er saa heldig at passere et Vindue, bringes ind over dettes bageste Del, det kun beherskes af Fiskens formsansmanglende (eller forms~nssvage) perifere Synsfelt. Fisken vil · kun kUl~ne opfatte Fluen ved Hjælp af sin Bevægelsessans, ·og ikke være i Stand til at skelne den fra enhver anden Partikel, der flyder forbi. En Flue derimod, som føres med Strømmen, vil komme tilsyne
(Slutte!.)
Et Snit og Indvoldene ud, det er nødvendigt i denne Varme, en Afskylning i Aaens friske Vand og saa gemmes Stallingen under en Bunke kølige Kabbelejeblade. Saa er jeg klar til den næste. Og den næste snapper Universalfluen, hvis temmelig store Krog gaar gennem Overkæbens Brusk, snart ligger den under Bladene hos den første. Solen skinner og Vandet bruser. Humøret truer at sprænge Thermometret, og Blodet syder stærkere end Aaens Vand. - Herlige Dag, skulde det virkeligt være - - - . Paany staar jeg paa min gamle Standplads. J eg prøver endnu et Skridt længere ud. Vandet stiger til foruroligende Nærhed af Gummistøvlernes Kant. Kan du give Linen en Meter endnu, ' saa l<an du naa helt over i Hvirvlen der bag Sivbusken. - J eg prøver, men Fluerne lander nH~lIem Sivene. Om igen. - Nu gik det. - Fluen fisker Strømmen af .uden Resultat. - N ok et Kast, og det var fint, da naaede jeg helt over til den anden Side. ~ Blup. - J eg kender den Lyd - det er en af de gamle, ikke en sølvglinsende Springfyr, der bare svupper, men en af de rigtige, glinsende blaa med mørkfarvet Bug - jeg kender den Lyd. - Aah, den fik ikke faL. - Greb den mon for en Gang1S Skyld forkert. J eg svinger Fluen 'i Luften, frem og tilbage for al tørre den, saa prøver jeg igen, og Fluen tager Vandet :som før. - J eg hørte intet og saa intet, men øjeblikkeligt, Fluen rører Vandspejlet, er den væk, og ,~nøren strammes mea· et · Ryk - 'Og Aarets He-
1930
SPORTS-FISKEREN
kord stalling gaar en halv Meter ovenud af Aaen og ryster sig, saa Vandet 'p isker om den. - Den sidder paa ,den lille Flue, og den røde slæber bagefter, rede til la l hænge fast i hvad som helst. Med Stangspidsen i Vejret og et Haandled saa blødt, :glemmende Tid og Sted, gaar det nedad Aaen. En Stalling paa op imod et Kilo paa det mindste Krognummer, der gives, gi'r en Sport saa fin og fornøjelig, som det kan ønskes. Den mindste Uforsiglighed, og Stallingen er væk; den mindste Smule Uaglsomheu, og Fluen oriver fri i Overfladen. J eg har ingen Ketcher med, det kan man ikke, siger Sagføreren, det ta'r Glansen og Sporten af det hele. En Stalling ' skal køres saa træt, saa den kan tages med Haanden. En Ørred, der har taget Fluen, er man egentlig - hvis da ikke særligt ' katastrofale Forhold spiller ind - saa nogenlunde sikker paa. For det første er Ørredfluen i Reglen temmelig stor og stærk, og den graadige Fisk med det store Gab og de stærke Kæber har gerne Krogen siddende fæstnet godt og sikkert, saa selvom den er i Besiddelse af hurtigl Styrke og brutal Kraft og forstaar at udnytte begge Egensl{aber, bliver den oftest den lille. Anderledes med Stallingen. Dens meget lille Gab og ,de yderst bløde Munddele, hvor Krogen tit sidder fæstnet helt ude, afgiver et meget usikkert Holdepunkt paa den sprælske Fisk - En Stalling skal man aldrig være sikker paa, før den ligger paa Bredden. Og mens Ørreden gaar støt paa Bunden og ved sin Kraft søger at 'frigøre sig, for saa, naar dette glipper, ,at gøre nogle Krumspring, gaar Stallingen straks i VejreE og prøver ved 'Aut"l:etheu Spræl aL ryste sig fri. Hvor jeg rasede over Sagførerens Teori og min egen Forrængellghed, der fik mig til at følge den. J eg ilavGe 'Stallingen saa sløj , saa den flød med B;ttgen i Vejret - forsigtigt bugserede jeg den indad, Krogen sad kun lige fast i Nederkæbens løse, yderste Skind. - J eg turde daarligt nok trække den gennem Vandet. - Et uheldigt Vrik, og den var fri, og jeg ved det - af sørgelig Erfaring - hvor død Fisken end ligger, i det Øjeblik, den føler sig frigjort, gaar den. i :Strømmen som en Pil. Nu er den indenfor min Rækkevidde. - Jeg løfter :Stangen højt i højre; søger at faa venstre Haand under Fisken, da vaagner den op og gaar paa Hovedel i en stor Grødebunke. Der stod jeg og tænkte paa min gode Ketcher, der hængte hjemme i Entreen. - Spillet var halvvejs taht. - Saa stor ' en Fisk, saa løst fæstnet og midiL en Grødebusk J eg strammede Linen, kun lige netop strammede
og
45
den, mere turde jeg ikke. - Og det gik Efter en "Tids Forløb kom Stallingen glidende op m'ed Strømmen, og snart slængte jeg den op mellem Kabbelejer og Stargræs. Jeg tørrede Sveden af Panden og pustede. Og jeg sendte Sagføreren en venlig Tanl,e ihukommende det lumre Kontor. Jer blev hverken Tid til Frokost eller Middagshvil. Men da Solen gled over mod . Vest og begyndte sin nedadskridende Bane, laa jeg træt og lykkelig i Grøften ved Motorcyklen og ventede paa min Makker. 1G fine Stallinger, blaa og blanke,smukt ordnede Række efter Størrelse laa paa Grøftekanten . For en herlig Dag. - Saa {blev de stuvet i Randslen med Rabarberblade imellem: ,de blaa laa foroven; og da vi kom hjem, fik Sagføreren Lov at kigge i Sækken. Og næste Gang, jeg skikkede ham Bud, at jeg var paa Stalling~ur, var det rent mærkværdigt har Kontordamen fortalt mig - hvormeget Kludder, der var med Kassen, der ikke stemte, Dokumenter, del" var forvekslede eller fuldstændig forsvundne llg megel, meget andet. Der vilde være rart at slutte dette Stykke om Stalling uden at omtale denne næste Tur. J eg skal gøre det kort. Tre Mand høj drog vi afs ted en henrivende Morgen. Ved Hjælp a"f en Kammerats Ryg naaede jeg op til Sagførerens aabne Sovekammel"VmGUe, hvor igennem Jeg svang mm Ketcher unGer 11øje Brøl. - To søvnQrulmc AnSigter og en rasende Hund kom øjeblikkelig til Syne - men vi var væk om Hjørnet. Straks vi var kommen til Aaen , styrtede vi til Stallingstederne, og mens jeg gjorde Stangen klar, slog en Fisk flere Gange. en Hvirvel under den anden Bred. Men den Hvirvel kunde jeg ikke naa. Vinden var ugunstig for Kastet. - Til sidst fandt jeg pa~ en Maade, saa Fluen 'kunde drive derud. Men saa Val" -Snøren slak, og jeg kunde ikke fæstne Fisken, Den slog paa Fluen Gang efter Gang og slap hver Gang uskadt. Blev den, efter at ha' slaaet for· ·gæves, ked af en Flue, slog den øjeblikkeligt, naar leg satte en ny paa ; jeg svor, af den skulde fanges. - Og den blev det. Da jeg havde prøvet omtrent alle mine Fluen, bjergede jeg endelig -, en Skalle. At skyde en Krage som Begyndelse paal en Jagtdag - betyder Uheld. Det er intet at regne moa del al fange en Skalle som Begyndelse paa en Stallingdag. Vi vendte hjem med 13 store Skaller og det sædvanlige Par Gedder. - "Ja' - sa' jeg, da Bilen rullede ind i Byen "det har jo egentlig været en dejlig Dag - r ent bortset
SPORTS~FISKEREN
46
fra Fangsten. Men vi har det værste tilbage. Vi kan være sikre paa, at baade Sørensens Eftf. og Sagføreren er paa Torvet for at ta' imod ()s, saa bliver der jo Skandale. Oh, Mirakel! Ikke et eneste fiskeinteresseret Menneske var der paa Bilpladsen. - "Den er fin, nu undgaar vi da i hvert Fald Efterfølgeren. Og skal vi saa ikke være ' flinke og forbarme os over SagføreTen, gyde lidt Balsam i Saaret ved at præsentere ham Fangsten. Oh Himmel! Hvor kan du være barmhjertig til Tider! Da vi ringede paa, aabnedes Døren af en ung Dame. Det var en nys adkommen Svigerinde fra København. _. "Min Svoger er desværre til Tennis.' J eg greb Lejligheden. - "Aah, det var da nederdrægtigt. Vi havde netop saadan glædet os til at vise ham vor fine Fangst. Her skal De se, Frøken, 2 store, eU«r i hvert Fald pæne Gedder - og 13 knippelfine Stallinger. -. J a Frøkenen har selvfølgelig aldrig set Stalling før? Nej, det kan jeg tænke. - Havde De d~t, vilde De kunne konstatere, at dette her endog er særlig fine Ting. - - J a, de ser godt ud. - De er rigtige, det kan De stole paa. - Farvel, Frøken, hils nu. Sagføreren mange Gange; og husk det endelig: 2 Gedder, 13 Stalling - extra fine ". Farvel - Farvel. N aar Enden er god, er alting godt. Næste Dag kunde Sagføreren ikke træffes paa Kontoret, og i Sørensens Eftf.s Forretning var Chefen ikke hjemme. "Fesser."
Torsk! De fleste tror, at man ikke kan spise Torsk om Sommeren, men det er en Misforstaaelse, som saa meget andet her i Verden. Sommertorsk kan være fortræffelige, baade de smaa Stegetorsk og de store Kogetorsk, men de skal slagtes straks, naar de kommer op af Vandet, og de skal spises inden 24 Timer. Om Vinteren er der Torsk i næsten alle vore Farvande, men om Sommeren gaar de fleste aeres Vej, og kun li dybt, koldt Vand, som i Lillebælt, eller ved tangklædte Stenrev, som nord for Fredetrikshavn, bliver der en Del tilbage. De fleste Lystfiskere tager Torsken med Huggepilk, men man kan aldrig pau Forhaand vide, hvor de staar, Baaden maa drive heil langs Revene, mens man hugger med Pilken, og blæser det blot lidt, driver man for hurtigt og
1930
kali iklw h~)lde Pilken ved Bunden. I stille, fint Vejr kap det være en fornøjelig Sport, men Torskens slcre dumme øjne taaler ikke meget Lys, og før hen ad Solnedgang er der sjældent meget at udrette. Er Solen først nede, kan man tænke paa at ro hjem igen, men inden man gaar i Land, gør man Fangsten ren og skyller den godt af, saa Kvinderne ikke har anden Ulejlighed, end at putte den i Gryden. Er du {æ'kkersulten, saa gem Leverne og faa dem kogt til Aftensmaden, men gem dem ikke for længe, for saa faar de let en trannet Bismag a la Eskimo. Karl efter Krigen havde jeg -Besøg af enM'and fra Wien. Han var vant til lidt af hvert, først i Felten og siden i den udsultede By, men Søen med dens specielle Farer og Kvaler havde han aldrig prøvet, og jeg vovede ikke at tage ham med ud paa en egentlig Sejltur. Vi gik i den lille J olle, og jeg roede ham over under en lille øde Holm, hvor Tusinder af Maager og Terner fører et noget støjende Privatliv, mens Torskene gaar og æder Krabber langs de tangklædte Stenrev. Personlig vilde jeg nødig sluge en levende, pansret og energisk KraIJbe saa stor som en Barnehaand, men, som Mavesækken udviser, er Torskene ikke saa sensible, som badende Damer, overfor disse Havets Røverriddere. Vi arbejdede med 2 Huggepilke, mens Vind og Slrøm sagtelig vuggede os hjemad. Der stod lidt gammel Dønning i Havet, køligt var det i Vejret, og det begyndte saa smaat at stænke fra oven ; min Østriger saa lidt mellemfornøjet ud, men saa kom vi over en mindre Torskestime paa 5 Favne Vand, og i en Haandevending havde vi en 6- 7 Kammerater paa en to, tre Pund Stykket i Jollen, meget pæne Torsk efter Omstændighederne og nok til at gøre Manden vildt begejstret. Han var meget forundret over, at vi ikke skulde betale Afgift af Fangsten, og han tog forsigtigt og heskedent for sig af Retterne, da vi lidt senere paa Aftenen gensaa de største paa et Fad, med Smør og Peberrod og et Par varme Kartofler. Først da han for~tod, at gamle Julius's Høns skulde have alt, hvad vi levnede, fik han fuld personlig interesse i denne Del af Foretagendeit, og Resultatet blev ikke til Hønsenes Fordel. 1)u Itlade, hvor han spiste. Men der var et Aar, da Makrellen først kom efter Sommerferien, og da det var usædvanlig smaat med Fladfisk paa Sandene og med Aai i Grøntangen. Da købte en af Kammeraterne et Par Geddeblink og startede et helt nyt Fiskeri. Vi navde jo ofte før faaet en 'forsk paa Makreldørgen, naar vi kom Landet nær, men var Fisken for stor, saa røg Forfanget. Nu bruger vi svære Forfang og holdet ringe Fart over Baadene, gør alle mulige Hundekunster med Sejl og Skøder for at faa nogenlunde
SPORTS-FISKEREN
1930
konstant Hastighed ud og ind over Revene. Blæser det. har Rorgængeren ' nok at passe, for Blyet, 1-1 1/2 Pd., skal slæbe Bunden nær, men Blinken maa ikke pl'l.iKke BlOmster der nede, Torskene er ikke Vegetarianere. Jeg nar opfundet en Forbedring, Forfanget gøres lidt længere, mindst en Favn, og bindes saa paa selve Linen, en Alen ovenfor Blyet. Mærker map. saa, at Tangen eller Bunden napper, kan m all. undgaa at faa Blinken fyldt med Skidt ved rask al korte Linen. Vi er gerne to eller tre i Baaden, og naar en varskoer "Fisk", maa de andrei sørge for at holde deres Blink klar af Buncten, medens Fangsten kommer om Bord. Det mærkes næsten øjeblikkelig, hvor stor Kalorius er. Vejer den over 3- 4 Pd., hedder det " luf!", Baader.: drejer op i Vinden, og den hjemmelavede Hllggekrog langes hen til Fiskeren, Torsken kastes ind paa Bundtiljerne og faar omgaaende en Kniv j l' rd,ken saa falder Baaden af igen, og Fangsten fortsættes, til vi har nok. "Nok" er jo et noget elastisk Begreb, der kan strækkes en Del ved Hjælp af Kartofler, o~ i. uroligt Vejr kan det paa den anden Side være godt at have lidt i Reserve til Plukfisk Dagen efter, men at undlive Fisk tiL ingen Gavn , regner vi ikke for hæderlig Sport. Kunsten ved dette Fiskeri bestaar dels i at at find€' Fiskestederne, der kan skifte en Del efte~ Vejr og Vind, Klokkeslet og forskellige andre Omstændigheder. Saa er der Baadens Fart,' der reguleres ved Sejlføring og Styring, ved at hale eller slække Skøderne. Og endelig gælder det som sagt for Fiskerne at holae Blinken nær, men ikke for nær. ved Bunden. Der er ikke stor Kunst ved at hale en mindre Torsk om Bord, men en stor Kavaler kan nok 'Volde Besvær, især naar Krogen sidder i Mundvigen. Den første Dag, jeg var ude i Fjor, tog jeg en Fyr paa 15 Pund, og den maatte der leges en Tid med, før den overgav sig. Slet ingen Fangst betyder ikke nødvendigvis Hungersnød. Det kan jo hænde, at der gaar en Aal eller et Par fede Skrubber i Hyttefadet. Men naar det stormer flere Dage i Træk, og det indenskærs Smaafiskeri ogsaa slaar fejl, saa staar den paa Grød til Middag og en Eftermiddags-L'hombre til Dessert. Ole Strøm.
Min første Laks. Her fra mit Vindu ser jeg ned i Aadalen, ser hvorledes min kære Storaa som et blinkende Sølvbaand snor sig hen mellem mørke Bakker; og jeg mærker i mig denne sære Dragen mod de boblende HøBer, ja, jeg faar ligefrem Koldfeber, naar jeg tæn-
47
ker paa Svinget, hvor det, jeg nu skal fortælle, foregik. Men før jeg begynder, maa jeg sige et Par Ord om min Fangstkrog. - Da jeg for 3- 4 Aar siden hos en "helbefaren" saa en saadan Brandhage, tænkte
jeg naturligt ved mig selv, at saadan en Tingest maatte jeg ogsaa ha' - for - man kunde jo aldrig vide - bare saadan et lille Mirakel paa en 3-4-5 Pd. Og at det havde sin Vanskelighed at lande selv en 2 Pd.s Stalling, saa jeg en Dag, da jeg pudsede min Svoger til at springe i Aaen for at lande en kroget Stalling med det Resultat, at Stallingen rev sig løs, og Svogeren blev siddende paa Krogen. Altsaa, De forstaar, jeg maatte have en P·angstkrog. Jeg stilledesaa en Dag hos min gamle Ven, Smed Nielsen og sagde paa min jævne og tilforladelige Maade : "Smed - kan du lave mig en FanglStkrog?" Han saa desorienteret ud, men fattede sig hurtigt og svarede: "S 'gerne, Deres Højmærkværdighed, Firmaet her leverer alt - lige fra Fangstkroge og Kakkelovnskroge til smilende Øjenkroge". - N aa, kort at fortælle - en halv Time efter forlod jeg Smedien med en prima Fangstkrog, erhvervet ganske gratis. Jeg undlader at nævne min Vens Bemærkninger, da han overrakte mig den; de var nemlig af saa giftig Art at Papiret vilde tage Skade ved Trykningen. - - Fra den Tid har nævnte Fangstkrog til Stadighed 'hængt og dinglet i mi ! Fiskekurv, og tre lange Aar har jeg 'r egelmæssigt, naar jeg drog paa Fisketur, maattet høre min Kones spydige: "Har du husket din Fangstkrog?" - kønt suppleret af Famili-
48
SPORTS-FISKEREN
ens Haab's: "Fa- ar, har du di Famskrog mæ?" Nan. vi bliver jo hærd ede mod den Slags !Mea dette spydige Spørgsmaal endnu tonende i 0re~ gi k jeg saa hin berømmelige Dag, som nu skal omtales, til Aaen og "tog" L aksestederne med Flue - intet Nap. Troligt gik jeg de tre førs te Steder efter. - Da fik jeg endelig m ægtigt Nap i ...selve Kastel - en Hegnspæl var sprunget op og havde bidt sig saa fast , at Fluen var ødelagt. Lad mig prøve Spinder en, tænkt e jeg, åg satte denne paa. Og ved først e Kast over næste Sving - - - (len er der! ! j a, j eg tror n æsten, j eg skreg det ud - svir-r -r - Linen hvin ~ de og skar sig dyN ned j min Finger. Mit Hjerte sank n ed - jeg ved il<t{e hvor - og slog , saa Benene rystede. Men' Frygten forsv andt da jeg begynch e at rulle ind paR. Linen. Den var ganske slap. Selvfølgelig - sagde j eg lil mig selv - ou kan da nok · forstaa, at du ikke kan fang e en Laks. Og jeg rullede videre - grædefærdig, forsagend e. Da -- et Ryk - svir-r-r - Plask ! Der sprang oen .med Krogsættet i Kæben. Ho - hooo! Dc næste Minutters Kamp lwn ikke oeskrives. Laksen hoppede og sprang i Vandet - ug Jeg paa Land. Endelig blev d en roliger e og begynme at gaa op mod Strømmen ca. 200 Meter. Og her afsluttede Fangstlo'ogen Begivenheden. J eg er nu selv en "helbefaren "; jeg har det som Klods--Hans' anden Broder - jeg kan; "tale med om Staten ". - Men mest glæder mig min Kones sukkervenligf~ absolutpaamindende: " Husk nu at faa din Fangstkrog med P og Suppleantens: "Fa- ar, sIm' du u aa fang en Laps?" Ja, og saa det, at det var en æ g t e Laks. Æt - hvor stor var den? spørger ve, kære Læser. J a, nu da vi sid _':~~- ;ler ved r<rol\:0sten, skal jeg fortælle Dem det. Ser De - jeg selv, S ,' ll1 saa den. ved det bedst - den var saa stor som n 1gen Hest . Er det Løgn? - J aj a da - det være len, min Tro, den ej var større end en Ko . Er det heller ikke ~andt? Naa - men saa hør da for ~anden. Den var, saa sandt jeg ikke hedder Hans --= omtrent som Lakse her til Vands - 15 Pund foruden Spinder. Med venlig Fiskerhilsen M ø 11 e r , Me.irup . .
~)
1930
Id 1]1. sa:1 slod de lo da sammen der ved Skovsøens Bred, der.. dybe Sø, den drømmende, «;len stille, kun Myggesværmens Summen forstyrred ' Aft'nens Pred, paa Sivel Solens sidste Straaler spille. Skærsommernatten, ægte dansk nu sænker sig ned , i Aftenskæret trylles Skovens Kroner, og Aal,anden lukker sig og drømmer i Fred 0111 Lotlls-Søstren hist i varme Zoner. :-.rcn hun den unge Kvinde· saa rank, saa fin , saa skøn, sem stanr der ved Ungersvendens Side, df'11 Ungersvend hun længe alt har elsket i Løn, hun ser paa ham m ed øj ne saa blide. Vil han i Dag faa sagt d et forløsende Ord? Ved den Tanke hendes lille Hjerte skælvel·, paa Stien hjemad kommer det, forvist jeg det tror, der hvo r Bøgeskoven tæ t om os sig hvælver. Han synes sært betaget af den mørke Skovsøs yand, hvad søger dog hans Blik fra den at hente '! I-l an læ nker vel, han der vor Fremtids Runer læse kan , om hvad Lykke eller Sorg, vi har i Vente. Ak nej. du kær e Jomfru, for naiv du er min Tro, hans Tanker ere ikke just saa smukke : ,. Del var dog skammeligt, jeg glemte mm Dyppe slang, et. Par Gedder ku' jeg lide her at hugge" .
Saa gik de alter hjemad, hun med Blikket vendt mod Jord , Forventningen nu hendes Kinder heder, og endelig kom da det forløsende Ord : " I Morgen tidlig skal jeg ud og dyppe Gedder". Salg af Sportsfiskerens Fangst.
J eg skal ikke forsøge at lave Opkog paa Dr. Lauesgaards Svar, det kan ikke være bedre, men da delte Spørgsmaal har været fremme her i Bladel adskillige Gange, 1mnde det maaske være paa sin Plads en Gang for Alvor at slaa fast, hvad en Sportsfisker kan, maa og skal gøre for at kunne (aa Lo\" til at kalde sig en " brav Fisker" og hvad han absolut ikke maa gøre. Kan en Sportsfisker sælge sin Fangst uden at sætte noget af sin· Fisker Ære paa Spil ? Naturligvis kan han det. Jeg skal nævne et Par Eksempler. N aar en af de engelske Fiskere lejer ell Del af en horsk eller islandsk Lakseelv, saa sælger han sin J:nngsL til den højst bydende. Han regner simpelt
1930
SPORTS-FISKEREN
hen med det, om ikke direkte, saa indirekte. At jeg netop nævner de engelske Fiskere er fordi, man er vant til at give dem første Pladsen mellem Nationernes Sporlsfiskere, og jeg undlader ikke samtidig al sige, at den danske " brave Fisker", og d.em har vi mange af heldigvis, aldeles ikke staar tilbage for Engelskmanden. Gaar vi til Tunfiskeren er Sagen gans],e anderledes oplagt, hvad simIde en stakkels Tunfisl<er gøre ved f. Eks. en Fisk' paa 3- 400 Pund, han kan ganske simpelt ikke gøre andet end at sælge den , de\. er ganske simpelt hans Pligt. Naar en Sportsfiskel' har sil,ret sig et Fiskeri, enten ved. selv at leje det eller ved at løse Kort hos Ejerne, maa han førsL og fremmest respektere Lodsejernes Rettigheder og overholde de Bestemmelser med Hensyn til hans Fiskeri, som vedkommende E jer sætter. Han maa passe paa ikke at beskadige hverke'n Ejerens Fangslreds],aber e ll er hans Indhegninger, og gør han det a r Vanvare, da er det hans Pligt omgaaende at underrette Ejeren, fordi ellers mange andre vil komme til aL lide under denne ene Mands Uheld eller Uforsigtighed og Tankeløshed. Fiskeren maa altid vide, o m han er paa lovlig Grund, og er han maaske af FejllageIse kommen paa ulovligt Fiskeri, saa har han efter Loven forbI-udL Retten til h ele Fangsten og Redskaberne, naa saa galt gaar det sjældent Sportsfis],eren, fordi Folk i al Almindelighed regner h am for ikke saadan særlig farlig. Han maa imidlertid altid være høflig under saadanne Forhold, om ikke for sin egen Skyld saa for den der kommer efter. Han skal ,a. Hid hjælpe andre Fiskere, naar de anmoder om. ha.n s Hjæ1p, hvad enten det kun gælder et godt Raad eller en Haandsrækning. Han skal nøje overholde: ja, det følger af sig selv og) behøver2gentlig ikke :at omtales her, men Skade gør det jo ikke ogsan a l slaa dette fast , nemlig at Fiskerilovens -Fredningslider og navn iig Mindstemaal for Fisk, respekteres baade af han~ selv og andre. Som Sportsfisl,err man. del være ham en Ære!'Ysag kun at fange Fisk, som giver fnld Valuta som god Sport, og del vil sige det samme som god Salgsvare, kunde vi blot blive enige om kun at fange de Fisk, der virkeli@ har Værdi', og smide aUe de mindre ud igen, maatte vi indbyrdes sætte en Minimumsgrænse, der ligger be tydelig h øjere, end den Loven tillader, saa vilde vore Aaerl inden længe være (et bob~ende Kog af SmaafisK, d er vilde love godt for kommende Storfangster. Paa de tte Punkt maa vi alle sætte Arbejde ind. Fiskeren. bør desuden altid bruge de fin '::ste mest sportsmæssige Metoder. Hans Kram behøver ikke at koste m el'e, end ban kan overkomme. Dernæst ma~ han altid behandle sin Fangsl ordentligt. Den skal øj eblikkelig dræhes, naar den er landel, inden han gør Forsø g paa al fjerne Krogene, og el' dJt Smaafisk, d2r skal slippes levende ud igen, ruaa han saa hurLigt og saa
49
lempeligt som muligt befri Fangen, husk paa, Kr.ogen gør ondt, og Opholdet i Luften virker paa Fisk€\u SOn1 et Kvælningsanfald paa Mennesker. Er Fisken dræht og skal transporteres videre i en Kurv, saa læg fugtigt Græs i Bunden og ligeledes mellem hvert Lag, skal den derimod i Rygsæk, saa ,svøb den ind i fugtigt Gage eller Lærred. Det er en Fornøjeise, naar man kommer hjem med en fin Fangst at kunne præsentere den lige saa flot, som den li ge var halet op ar Aaen. Fiskeren maa, hvis han bruger Orm; aldrig lade dem ligge og raadne i en Æske. Det er levende Væsener, og de skal behandles ordentligt, eller~ bliver det Dyrplageri, og at anvende levende Fisl, og Frøer er et saa modbydeligt Dyrplageri, al jf'g betragter det som udelukket, at nOg]en Fisker med Ære for sig selv bruger saadan noget for .a t skaffe sig Fangst. Vi har navnlig langs Jyllands Vestkyst nogle af vore "braveste Sportsfiskere" for hvem Laksefiskeriet er et lille Tillæg til en lille Gage, altsaa noget de regner med, og det er for disse Fiskeres Skyld, jeg nu griber Pennen. Da vi i sin Tid startede Sportsfisker-Foreningen her paa Hotel Kolding, var Vesteregnen bedst repræsenteret, og jeg bavde den Glæde at se mange gamle Kendinge fra Skjern Aa, og det var vel qgsaa fra! den Kant, Opraabel kom . Ser De 202, alle disse Fiskere er netop, hvad jeg forslaar ved brave Fiskere, og derfor mener j eg, al vi frem for ,nogen anden bør sætte dem til Højbords i vor kære lille Foreni~g, og jeg slutter med af: sige: Lad enhver gøre med sin Fal1:gst, hvad han vil. naar han ellers er en "brav 1~isker", det er dog uet til syvende og sidst, at det kommer an pan. Kolding, den 14. Marts 1930 V. Jil\1I1e Fiskerilovene .
Som meddelt i "Sportsfiskeren" for Marts Md. d. A. har Fiskerilovene nu været lilL Behandling i Folketinget. De forelagte Forslag henvistes til videre Behandling i el 15 Mands Udvalg, men. der er vist ikke slor Sandsynlighed for, at Lovene gennemføres i denne Samling. Efter Forhandlinger mellem Dansk Ferskvandsfiskeriforening, Lystfiskeriforeningen og Dansk Sporlsfiskerforening udarbejdedes en længere og vel motiveret Indstilling ang. de Ændringer, de nævnte Organisationer ønskede indført i de nye Love, og efter al Indstillingen var underskrevet af de 3 Foreninger, fik en Deputation, bestaaende af en Repræsentanl for hver af Foreningerne, Foretræde først for Statsminister Stauning, der jo er Minisler fOl' Søfart og Fiskeri, og derefter for Folketingsudvalget, til hvem man overgav Indstillingen. De tre Repræsentanter fremsatte, saavel overfor
SPORTS~FISKEREN
50
Statsministeren som for det samlede Udvalg, de respektive Foreningers Ønsker, der falder sammen med de af Formanden i "Sportsfiskeq"(mJ" for Marts, Side 36, nævnte ·Punkter. Udvalgets Formand takkede for Henvendelsen og lovede, at Indstillingens Punkter skulde blive nøje og velvilligt overvejet af Udva~g;et. Der er nu gj'ort, hvad der kan gøres for at faa ~n Lov af bedre Indhold end Forslaget, og man maa ha abe, at denne Fællesoptræden af de betydeIi:gste Organisationer indenfor dansk Ferskvandsfiskeri, maa have et saadant Resultat til Følge. , ,. Særtryk af ovennævnte Indstilling til Folketingsudvalget vil kunne faas tilsendt ved at indsende 50 Øre i :Frimærker til Hl', Magister Otterslrøm, Frederiksdal, Lyngby, IJ. R.
Sportsstævne. Som meddelt i Bladets Nr, 3 besluttede ForretnIngsudvalget ,d, 19, Januar d, A, at lade afholde Sportsstævne i 1930 under Forudsætning af fornøden Tilslutning. Det nedsatte Udvalg har nu berammet Stævnet til Fredag den 16. Maj (St. Bededag;) i Skjern, Tiden og Stedet er valgt under Hensyn til, at der kunde gives Deltagere og Tilskuere, Lejlighed til at kombinere Stævnet med en Fisketur, Som Dommere ved Stævnet er valgt: Hl', Førstelærer Bork-Andersen, Møen, Hr. Kontorbestyrer J, Rysgaard, Aalborg og Hl', Fabrikinspektør Sigurd Hansen, Varde. Der vil J:>live afholdt følgende Konkurrencer: A.
Spinnekast.
I) Præcision (28,4 gT, Kastevægt). 2) Længde (1-Haandsstang, 28,4 gI', Kastevægt). 3) Længde (2-Haandsstang, 28,4 gr. Kastevægt). 4) Længde (Fri Udrustning, højst 49,7 gr. do,) B.
Fluekast.
5) Præcision. 6) Længde (1-Haandsstang). 7) Længde (2-Haandsstang). Konkurrencen vil i Hovedtrækkene blive tilrettelagt efter "Svensk a Sportsfiskareførbundet"s Regler, af hvilke et begrænset Antal kan fa as ved Henvendelse til Kassereren, Hr, Postm. Christensen, Varde, løvrigt vil Reglerne blive bekendtgjort i Sportsfiskerens Maj-Nr" saafremt der har vist sig fornøden Tilslutning. ' Prisen for Deltagelse i Spinnekast er 10 Kr" fOl ' Deltagelse i Fluekast 10 Kr, og for Deltagelse i begge Dele 15 Kr,
1930
Der udsættes lllindst een Præmie i hver af de 7 Klasser. Anmeldelse om Deltagelse med Oplysning om hvilke af de 7 Klasser, man ønsker at deltage i, skal være" Kassereren l Hænde senest d, 15. April. Skulde nogen nave Lyst til at udsætte Præmier eller Pokaler, bedes dette meddelt Kassereren inden samme Dato. ·U dvalgt1.l Er Stallingens Mund skør?
J a, eller nej. Derom drejer Diskussionen sig, og Meningerne er delte, nogle mener ja, andre mener nej: mens min Erfaring viser mig, at Stallingens Mund er baade sejg og skør. Den forreste Del af Munden, haade Over- og Undermunden, er nemlig sejg og stærk, saa stærk, at del ofte er vanskeligt at vriste Krogen ud, naar den sidder i den nævnte forreste Del af Munden, hvilkel som Regel vil ske, naar Tilslaget er sket i Fiskens Længderetning. I Mundvigene, ved Kæbernes "Hængsler", er Munden meget skør, saa skør, al selvet let Tilslag vinkelret: paa Fiskens Længderetning undertiden resulterer i, al kun "Hængslet" eller en lille Hudlap følgep med Krogen til Beskuelse for den uheldige Fisker, Derfor bør Stallingfiskeren, da han ikke altid paa Forhaand ved, hvorledes Stallingen er ·Kroget, altid give forsigtigt Tilslag, og Trætningen og Bjergningen af Fisken maa ske med yderste Varsomhed. "Red Tag,", Sportsfiskeri eller hvad?
Maa jeg som tidligere Stang- 'o g Hjul- - men nuværende "Dunkefisker" have Lov til at fremkomme med ,n ogle faa Bemærkninger i Anledning af L. Sv.s Artikkel, og samtidig vil jeg takke for de i Indlæget fremkomne Betragtninger, da disse absolut er paa Plads. H vad er "Sportsfisker"? En for Fiskeri interesseret Person, der ved sit Fiskeri ikke er ude for at opnaa personlig Vinding, men for :1; t fornøje sig selv og eventuelt sine Kamerater - for at dyrke sin Passion eller Interesse, Del er 'højst sandsynligt, at dette kunde siges ldarere og mere tydeligt, dog kan vi vel alle være enige med L. Sv. i, at de forskellige Fangstmetoder og Maader kan diskuteres, men ikke direkte eller indirekte fordømmes eller ses ned paa, som Tilfældet har været i flere Referater fra Tunfiskeri. Hvad vilde f, Eks, vore Kammerater, som anvender "løse' Liner til Gedde- og Aborrefiskeri paa Furesøen, sige, hvis de, naar de ikke fiskede med Stang og Hjul, blev omtalt ringeagtende? J eg skal ikke fordybe IIl!ig i vore hjemlige Stangog Hjultunfiskel:es opnaaede Resultater, men ~fter det, man har erfaret fra Odden, er 'd isse i 'Forhold
SPORTS:FISKEREN
1930
til anvendt Tid og Penge næppe til at raabe Hurm for, og synes jeg, den Omtale, vi "Dunkefiskere" har faaet, burde have været usagt, da det jo blot giver Anledning til Splittelse i Sportsfiskernes Rækkør i 1Stedet for Samling, som burde være Løsenet.. Da der er et Par . Spørgsmaal, som maaske kunde interessere andre Tunfiskere, vil jeg her forhøre L, Sv., o m han har tæ~kt sig den l Ar"tiklen omtalte mnge Haanaline uden BremjSe i Form af 'l< odbold, Dunl, eller lignende, og om der er tænkt en Anordning til al holde den lange Line klar, da jeg ar Erf;lring ved, at dette ikke altid er lige let, selv med el. kortere noget sværere, og ligeledes er det ret farligt, naar en Fisk hugger og rutcher ud med Line~ al søge al bremse Fisken af med Hænderne, '>elv efter , al den har taget det første run. C. A. To. Udsætning af Yngel.
Maaske kan det interessere at høre lidt om Udsætning af spæd \'Ingel andet Steds fra. I Miraakejr i Norge har man nu i25 Aar hvert Aar fanget Laks til Afstrygning og udsat Yngel med det Resultat, al. man i de 25 Aar hvert Aar har haft jævn og god Opgang, selV i de Aar, hvor andre Elve har meldt . om meget ringe Opgang. Man udsætter her den '>prede Yngel paa den Maade, at man nogen Tid før Yngelen skal sættes ud; fylder nogle Høller med Grangrene og Kvas, og for at Strømmen ikke skal føre BunkellJ med sig, holdes den paa Plads af udspændt Hegnstraad. Heri udsættes Yngelen, og det siger sig selv, at man il,ke kan give den en bedre Plads, fordi der her baade er Fred for større Fisk og for stærk Strøm, samtidig 'm ed at der mellem Gren ene hul" tigl vil samle sig netop den Føde, Yn.gelen lIar Brug for, saa snart den har fortæret sin meabiragte Mad. J eg tror, denne Metode var værd al forsøge ogsaa her> i Landet, og det sk'a l nok vise sig at være den bedste af dem alle. Men man maa selvfølgelig ikke gøre Bunken for . tæt, der skal Strøm igennem. Kolding, den 14. Marts 1930. V. Jlihne. Forel -
Kvintet.
Da den berømte Komponist og Pianist Max Beger en Gang optraadte i Hamburg, spillede han bl. a. Schuberts Forelkvintet. Næste Dag bragte Portieren ham en Billet fra en ung Hamburgerinde, hvori Ilun' med overstrømmende Ord bevidnede Mesteren sin Henrykkelse over Gaardsdagens musikalske Nydelse og tillige Meddelelse, at hun som en ringe Tak for Forel-Kvintettens vidunderlige Udførelse tillod sig al sende Mesteren et Par levende, fede Foreller. Reger takkede Qmgaaende Brevskriversken for Forellerne og skrev, at han ved sin næste Koncert vilde tillade sig at spille Hayden's Okse - Menuet.
. 1 -' '
Fra Aaer og Søer. Lindenborg Aa 1929.
Aaret 1929 ' har for Lindenborg Aas vedkommende ' ikke været saa godt som de to foregaaende Aar. . I Aaens nederste Løb blev der i VinterelIl til omkring Maj Maaned taget en ret stor Mængde blanke Laksørred fra ca. 1 Pd. til 5 Pd., og der blev ogsaa fanget en Del Nedfaldsørred, dog ikke mange, m~ den haarde Vinter var jo ogsaa en Hindring! for, at der kunde fiskes ret meget. Opgangen begyndte i . Juni Maaned og gav et godt Resultat i ca. 6 U ger. Fra Midten af Juni tii første Uge i August blev der taget ca. 150 store FisJ(fra 4- 14 Pd., men fra den Tid til S.æ sonens. Slut7 '. ning, gav Fiskeriet ikke stort Udbytte. Grunden hertil kan formentlig ikke paavises, men en medvirkende Aarsag var antagelig den lanwarige Periode uden ReJgn. Ringe Nedbør bevirker jo lav Vandstand i Aaen og ved dens . Udløb, og Vandet i Aaen var i lang Tid saa lavt og saa klart, at et godt R~ sultat med Stang og Snøre ikke kunde fo'r~ ventes. N aa l vi har ingen Grund til Klage, men er dog ubeskedne nok til at vente bedre ReslIltal~ i 1930. J . R.
Foreningsmeddelelser.
I
Er der en Læser,
der vil gøre Redaktøren en Tjeneste og sende ham "Sportsfiskeren", SIdste Numer af Aargang 1926 og første Nummer af Aargang 1927. Hadsten Lystfiskeriforening
afholdt ordinær Generalforsamling d. 16. Febr. paa Centralhotellet i Hadsten. Formanden, Gartner Sørensen, aflagde Beretning. Der er i den Tid, Foreningen har eksisteret, udsal 250,000 Stk 0rredyngel samt 100 kg. større Sættefisk, hvilket iaH har kostet Foreningen 1215.00 Krt Kassereren,H. A. -Hansen, oplæste Regnskabet, der udviste en Kassebeholdning paa 260,00 Kr. Til Bestyrelsen genvalgtes Postmester Terkelsen og nyvalgtes Sadelmager H. C. Jensen. Til Revisor ge-nvalgtes Lærer Rasmussen, Selling og nyvalgtes I\lalermester Andersen. Det vedtoges at udsætte 0rredyngel for 150,00 Kr. Prisen for Dagkort blev fastsat til 2,00 Kr. Efler Generalforsamlingen afholdt Hr. Skomager Bache, Skjern, et interessant Foredrag om Sportsfiskerl, og besvarede adskillige til ham rettede Spørgs- . maal paa en klar og fyldestgørende Maade. 266.
sponts-FISKEREN
52
1930
Dansk Sportsfiskerforening's Medlemsfortegnelse for 1929. .. (Sluttet).
402 403 404 405 406 407
408 409 410 411 412 41'3 414 415 416
417 4i8 419 420 421
422 423 424 425 426 427 428 429 430
431 432
433 434 435
Kolding. 453 Kabelmester Olav Olesen. 454 Stationsforst Petersen. 455 Konsul H . C. Petersen. 456 . Kaptajn Juul A. Petersen. 457 Inspektør Johannes Rasmussen. 458 Arkitekt Rolver. 459 Kontorchef Rolver. 460 Læge Rossen. 461 Ekspedient Rude. 462 Isenkræm. Schackner. 46:'. Bogtrykker Schæfer. 464 465 Direkt. N. Juul Schmidt. 466 Søgaard, Stejlbjerg. Modelsneclker Thorolf Sørensen. Driftsbest. Tarp . (Afg. ved Dilden). 467 Direktør Folmer Lal·sen. 468 Ing. cand. polyt M. Thomsen. 4fl9 Købmand Thøgersen. 470 cand. pharm Winkel-Hansen . 471 Adjunkt Vyff. 472 Kabelmester Wollmann. 473 Tandla'ge Zachariasen. 474 Postbud H. Mortensen. 475 Overportør J. N . Laursen. 476 C. Wolff, Vennegade. 477 C. Nielsen , c/o Gravør Nielsen. 478 Gravør Nielsen, Vestergade. 47D Entreprenør Carl Jensen. 480 Isen]<ræm. J. E. Jensen. 481 Driftsbestyrer Eriksen. 482 Eleklrikel' Hammann , Bramdrupd. 483 Mogens Brems, 484 Grdejr. Jahris, Ejstrup. 4Q·'j Fiskeeksp. P.oul Hansen, L undersk. 4'~6 Udenfor Lok If, r e:lingen. :\, Christensen, Bramdrupd. Kro . Fabrikant Jacob Brems. n
43fl
437
København K. 438
Dr. m ed. Lo tlrup-Andersen . 439 Grosserel' Arensborg. 440 Grosserer Olaf Barloed. 441 Vagn Biilm:mn. 442 Direktør K. E. Brincker. 443 Direkt. V. Sten Christensen. 444 Hof juveler A. Dragsted. 445 Forretningsf. Alfred Dreyer. 446 , Overretss. Vilh. v. Essen. 447 Overlæge Arne Faber. 448 Grossel'et' S. Forrest. 449 Rigsadvokat A. Gal!. 450 · Direktør Vald. Hansen. . 451 Musikforl. Sv. Vilh. Hansen 452 A. H vass, Grønningen.
487
488 489 490 491 492 493 49i 495
496 497 4f]g
4S9 500
501 502
503 5f,j4 505
50S 507
Juveler Holger Jacobsen. Fabrik. J . H. Johansen. Urmager S. Justesen. Tobakshandler Nielsen. Grosserer H. Palsbøll. Hospitalskass. Carl Petersen. Juvelerer Conrad Petersen. Professor Julius Petersen. Gros. V Skovgaard Petersen. Ingeniør Otto Wolff. 01I1cl1schHi'f-(e r , Bankbogholder. Grossel'el' M. Th. Martens. Fuldmægtig V. Petersen. Grosserer Geist Petersen.
København V. Grosserer Carl Bang. S. V. Bunch. Ingeniør Odin Clorius. Professor Drachmann . Fuldmægtig Vilh. Eickhoff. Ovel'formynder M. P . Friis. Grossm'er E. Henius. Juvelerer Kaj Jacobsen. Fuldmægtig Sigfred Jensen. Tom Jensen , Set. Jørgensalle. Th . Juul, S. Boulev. Gross. Carl Krebs. h-hs. LU' sen, Ingerslevg. Skræderm. A. Lenert. Gross. Charles Løhr. Prokurist Alfr. S. Madsen. Direktøl' Henrik Menck. Gross. Oscar Meyer. Inspektør H. Møllel-. Svend Møller, Hejlsgade. Sagfører Anth, Nielsen. Købmand Chr. Nørgaard . Alfred elsen, Vordrofvej. Pl'lOkur. Søndergaard Petersen. Ingeniør Chr. RichIer Guldsm ndrm. E. A. Sundstrøm. Grossere r Ludv. Svendsen. Svend Aage Tyrholm. Bankfuldm. C. A. Tønning. Inspektør Kaj Uldahl. DirEktør Holger Dahl. Fuldm. ca'ild. jur. ' P. Harder. Forretningsbest. Joh. Neidhardt Repr. D. Dinesen. Kontorchef Christensen. Dr. med Jarløv. Konrad Krebs, Hollændervej. lViloilinist Max SchHitter. Dr. Poul Henius. Hovedkassere!' K. Kj ellerup J. Kl'aft, Norsvej.
København
ø.
Frihavnsdirektør J. F. Bergsøe. 509 Ingeniør Allan Boch. 510 Grosserer Arno Christensen. 511 Skibsinsp. J . Christiansen . 512 Dr. med. Professor Faber. 513 Ingeniør Færch. 514 Direktør Gerløff. 515 Bogholder Viggo Henius. 516 Repr. Victor E. Jensen. 517 Jan Køpke, Kirsteinsgade. 518 Ritm . Hegermann Lindenkrone. 519 " Pni kurist Lohmann. 520 Grosserer V. Lund. 521 Grosserer P. Lykkeberg. 522 G\l1Ossel'er Ernst Meyer. 523 As~ur~ndøl' Johs. Sødring. 524 Jngrn iøl' J . Thastum. 525 Direktør O. ThieIsen. 526 Sk~ m"g o rm . Bernh. ThfJ msen. 508
København P. Told3ss Emil Brand ' Fabrikant Armand Cohn. Sekretær V. Haugaard. Cand. jur. G. V. K. Hjort 531 Redaktør A. Jensen. 532 Bogtrykkel' Fr. Jensen. 533 Ingeniør K. Kirchoff. 534 Fuldm. cand. jur. Arne Krog. 535 Kontorist B. Tulinius Petersen. 536 Grosserel' A. Tidemann . 537 V. Forne.
527 528 52!} 530
København L. 538 539
Tekniker G. Falck Jørgensen. Pmk. Svend Aage Meyer.
København N. 540
Maskinmester H. Andersen
541 Direktør H. Lanthau. 542 KafJehdl. Jørgen Lundh. 5.13 544 545
Snedkerm. Rudolf Rasmussen. Bogtrykker V. Christensen. Grosserer Chr. Jacobsen.
M(' 547 548 549 550
C: . Dreyer, Islands Brygge.'
København S.
. 551 552 553
Trafikchef Graae. Repr. L. E. Hansen . Kapt. Carl Helleberg. Overpostmester M. Hertz. Postkontrollør I. C. Jensen. Ernst Pepke. Tjener Georg Pætges.
København Str. 554 555 556 557 558
Gas- og Vandmester A. Haag. Direktør Th. Hansen. Repr. Axel Jensen. Direktør Johan Jensen. Grosserer Helge Wandal.
586 587 588 589 590 !'i91 592
København Valby.
593
G-rosserer RorC'hsenins.
559 560 561 562
H. C. Andersen. Tandlæge Pelsø. Rudolf Petersen. Mogens Fenger.
563 564 565
Hotelejer Johansen. Bagerm. A. Sjøgreen. Dr. Viggo Møllet'.
566 567 568 569 570 571
Lokomotivf. N. S. Laursen. Lokomotivf. Lysholm. Trafikass. J. Sieck. Fabrikant A. T. Sørensen. Dyrlæge Thygesen. Fyrbøder J. Lysholm.
594 595 596 "97 598 599 COO 601 602 f 03 604· f 05 f 03
Prokurist Christgau. Guldsmed Christiansen. Øjenlæge Ehnhuus. Grosserer C. Eriksen. Vaabenhdl. r:. Frederiksen. Grqserer Frydendahl. Købmond Gradhanl. Ass. C. M. Hansen. Speditør Carl Hansen. Urmager Chr. Hansen. Brygmester J. C. Hansen. Direktør I. C. Hansen. Trafikass. Juul ·Hansen. Bagermesf.?r Rs Hansen. Repr. Henriksen. Kantor Chr. Hæstmp. Direktør Jacobsen. Manufakturhdl. Carl .T r:cobsen. Repr. William Jensen. Tømmerhdl. Wel1dclbJe-J ensen. Godsejer Jørgensen. Grosserer Anthon Jørgensen. Direktør Tage Klindt. Tjener T. C. Knudsen. Forretningsf. Kron1~nn. Konditor Lage. Kcnd itor ·Larsen. Overretssagf. G. Larsen. Rest8uratør Madsen. Ass M. P. Madsen. Postm ester Ma.rckm~nn. Tjener A. Munck. Ingeniør P . Munter. Fabrikant H. Nedergaard EkviperingshdL Fischer Nielsen. Postchauffør Ge ' rg Nielsen. Direktør C. C. Mat'x Nielsen. Grosserer Harald Nyborg. Isenkræmme]' PobTt Petersen. Isenkræmm er Rendtorff. Øjenlæge Saunte. Drift~b?styrer Sehaumann. Grosset'e :' Schnakenborg. Dr. SchousbJe. Cigarhandler Schøsler. Steved::>r Simonsen. Postass. Stope. Løjtnant Strømvig. Direktør Marstrand Svendsen. BaJl1kkasserer Suhr. Købmand Thygesen. rabrikanl Wendelboe. Politifuldmægtig Winkel. Bagermester With.
Køge.
Langaa.
Lem. 572
Slagterm. Chr. Brinck.
573
Løgstør. Tandlæge Laurids Høeg.
574 575 576
Maribo. Købmd. V. Knudsen. Cmnmis Tage Olsen. Urmager J. Errebo.
577
Mølby, Midtj. Købmd. Johs. Nielsen, Skovlund.
578
Sagfører H. H. Jensen.
579
Nordby, Fanø. Bogbindet' Emil Sørensen.
Nexø.
Nordenskov. 580
Installatør Aage Sørensen Nykøbing, Falster.
581 582
Postkontrolør Lorenzen. Læge Chr. Wemming. Næstved.
583
53
SPORTS-FISKEREN
1930
Sparekassedir. Strmn'ving. Oddesund N.
58~
Stationsforst. Thomsen.
585
Odense. Bankass. J. Andersen.
ro7 6°8 G09 610 611 612 613 614 615 61 ti 617 6'8 619 620 G21 1'22 623 624 625 626 627 fl28 f21 630 631 632 633 634 635 636 637 638 639 640 641 642 643 644 61;) 646 647
Direktør P. Andersen. Repr. Anthony. Restauratøt' 0_ . Assam. Dommer Barfoed. Dommerfuldm. Barfoed. Direktør Beck. Skomager Boisen.
648 Snedkertn. Hans Voldsgaard. 649 Restauratør Voge. · 650 Commis Jensen, Læssøegade176. 651 Grosserer Christgau. 652 Lagerchef Grandhant. 653 Direktør Andersen. 654 Postbud Chr. Nielsen, Glamsbjerg. 655 Bager Petersen, Glamsbjerg. 656 Købm. Kornerup, Glamsbjerg. 657 Teglværksejer Nielsen, Skalbjerg. 658 Laurids Henriksen, Holmstrup. 659 Tandlæge Ahrensborg, Middelfart. 660 Godsforvalter Lange, N aarup. 661 Revisor Sandorff, Svendborg. 660 Boghandler Stenstrup, Ringe. 663 Forretningsf. Salomon Andersen. 664 Re.gner Niel(;en, Søndersø. 665 Grosserer A.' S. Andersen. 666 Trafikassist. C. Rasmussen. 667 Trafikassist. H. Buch.
668 669
Præstø. Købmand Engelbrectt. Postmester Koch.
·670
G'odsejer Castenskjold.
Pjedsted.
671 672 673 674 675 676 677 678 679 680 681 682 683 684 685 686 687 688
Randers. Købmand Anton Andersen. Bankkass. Arne Andersen. Vaskeriejer H. Andersen. Gommis Elkjær. Otto Frank. Bankass. Bjørn Hartz. Holger Henriksen. Charles Holm. cand. pharm. Lindebod. Johs. Petersen. Th. Tamer. Købm. Bertel Tøtttup. Toldass. J. Christellsen. Mekaniker Wahlgreen. Bankassisl. Erik Lisberg. Joh. Helbach. Telefonmester L. Christensen. Fabrikant P. Henriksen. Ribe.
689 690 691 692 693 694
Postassist. C. A. Christensen. Baltlkdirektør .Tepsen. Bestyrer Charles Johansen. Gasværksbestyrer M. Lindberg. Værkmestet' N. Tarp. Bagermester Karkow.
695 696 697 698 699 700
Ringkøbing. Portør Harry Nielsen. Bager Kr. Knudsen. Incassator Chr. Lindholdl. Isenkræm. A. Preisler. Gross. Jens Dahl. Læge Johs. Andersen
SPORTS-FISKEREN
54
Skjern.
Roskilde.
701 702 703
E. W. Hildebrandt. W . P. Jacobsen, Grosserer.
E. Vestenskov. Ry.
704 705
Grosserer Skytte. C. F . Christensen, Ry Mølle. Rødding.
706
Sagfører W. Ohsten. Salten.
707
Skovrider Wilh. Mack. Silkeborg.
708 709 710 711 712 713 714
Tandlæge Aage Andersen. Politibetjent Rode. Snedkermester C. Busse. Overportør Jens Christensen. Tømrer Friis. Lokomotivf. Hansen. N. P . Pedersen, Frederiksberg. 715 Ostegl"Oss. P . Petersen. 716 Maler Kj ær Rasmussen. 717 Tandlæge A. C. Iversen. 7i8 Tømrer Justesen. 719 Fabrika·n t A. C. Knudsen. 720 Gl"OSS. J . Lundqvist. 721 Pmvem ester J. Løffgreen. 722 T ømrcrm. F . Madsen. 723 J . N. Møller. 724 Isenkræmm er Ol af Nors. 725 Chr. Nørbeck. 726 Forretningsfører Ravnkilde. 727 Svend A. Ro ss, Torvet. 728 Oluf Sisber g, Barber. 729 Martin SkovbJ e. 730 FabrikinspekLø r p. Stennige. 731 Tømrer A. C. Søndergaard. 732 Fjelrad Søt~e nsen. 733 Politibetj ent Thøgersen . 734 Trafikassisl. A. K. Winther. 735 Ingeniør Zeuthen. 736 Rutebilejer 0 sterdahl. 737 M. Truelsen. 738 K. O. Kristiansen, Brohuset.
739 740 741 742 743 744 745 746 ~ 747 748 749 750 751 752
193()
753 754 755 756 757 758 759 760 761 762 763 764 765 766 767 768 769' 770 771 772
773 774 775 776 777 778 779 780 781 782 783 784 785
Henrik Andersen. Landsretssagføl"er Ab:ldgaard. Fru Sko mager Bache. Telefontekn . Bendtsen . Byggem estel" Carl Chl"istensen. Installatøl" G. Chl"istiansen. Repræsentant L. Christensen. Kommis Dyrsøt Barbermester Graabeck. Gl'ossel"er Gl"eene. C. Gade Hansen. Agent. O. Hauch . Hal"ry J en sen. Johansen, Alkærsig. p.ostassist. Lauritzen. Overportøl' A. Nielsen. Fritz Henry Ni elsen. Bladsælger H. Nielsen . Jaeoby Nielsen. Ho telejer Ped: rsenn. Martin Ped ersen. Pakmestel' N. P. Pedersen. I. Sølund. Postbud Thomsen. Christian Thorup. Chr. Vejlegaard . Isenkræmmel" Ejnar Olesen. p.ostmester Avnsted .Kommi s Harry Muldbj erg. Frk. U ll ~ Fa gorJund Skomager Spang. Chr. Hauch . Finderup Jensen.
808 809
St. Hedinge. Hoffmeyer, Bryggeriejer. H. Jensen , Kbm.
810
Struer. V. Givskov, LokoinQtivf.
811
G. Hansen.
812
Sulsted. Dyrlæge Pind.
813
Svebølle. Hans Møller, Købm.
814
Svendstrup. Emil Madsen .
815 816 817 818 819 820 821 822 823
Tarm. Postmestel' Bistrup. Købm. H. Graversen. A. Ingerslev, Apoteker. Brinck Nieslen . L ~r ,ge Heinholt-Nielsen _ Clem ens Ol ~ s en. OUo Simonsen. Chr. Sørensen. Hans Sørensen .
Støvring.
Thisted. 824 Tandlæg e Dybeck. 825 Wm. Larsen_ 826 KonditOl' Olesen. 827 Fiskeeksportør P. Taabbel.
Skive. 828 786 Snedker Christens en. 787 Fabrikant N. J . IJensen. 829 788 Folmcr 'Ned el'gaard . 830 789 M. Mørch, Hagebl'o . 790 C. Olesen, Hagebl'o . 791 Oslegrosser er Hansen. 831 792 Børge Hansen . 79::1 Fru Grosserer Ebbe Hansen. 794 Ingeniør P . T . Møller. 832 795 Postass_ O. B. Hansen . 796 Bogholder K. P . Nielsen . 833 797 Politibetjent G. Janssen. 798 Dir_ Johan Fa lkenbet'g, Kulkomp. 799 P. J . Stj ernholm. 834 800 Herreekviperingshandler Albæk.
Skanderborg. Overdyrlæge Andersen. Overretssagførel' Holtet. Direktør E. Høeberg. Repl". Jacob Jacobsen. 801 Hotelejer Ingerslev M3ds en. Alfred Nielsen. Købm. Strandgaard Petersen. 802 Læderh. Funch Ro senberg. Bal'onesse ,Rosenkranlz, Sophiendal. Postassist. Theill. 803 Repr. J ensen Søe. 804 Direktør Skou Larsen. 805 Barml Rosenkrantz, Sophiendal. 806 ElekLriker Eisig, Korsvej . 807
Skærbæk. Lauritzen Han.sen.
Stege.
Tistrup. A. Dahl , Købm. Arne Buck Tornby. N. A. Jensen. Tønder. Opsynsmand H arck. Trustrup. H . Fr. Ander sen. Ulfborg. Træhandler . J ens Jensen'. Vaarst. Knudsen, Fjellerad .
835
Søren
836 837
Vamdrup. Gasvæ rksb estyrer Jensen. Blikkenslage, Alex. Olesen.
838
Ingeniør
Sporup. L. Laursen.
Tinglev. Dr. Jacobsen.
K. R. Hæ rsteen .
P. P. H. E.
Kieler Jensen. R. Møller . E. Olesen. Wed ele Petersen .
Vanløse. Wiel and t. Varde.
839
Cigarhandler Andersen .
1930 881 Herbert E. Andersen. Købm. Chr. Ben'ing. 882 883 Kommis E. Christensen. 884 Postmester P. Christensen. 885 Isenkrænuner Søren Graversen. 886 Sagfører Grønholm. 887 Bagermester August Hansen. 888 847 Snedkel' Ckr. Hansen. 889 848 Branddir, Fa lbe-Hansen, 849 Maler H. L. ·Hansen. 890 850 Guldsmed P. I. Hansen. 851 Fabl'ikinspektør S. Hansen. 891 852 Sadelmager H erring. 892 853 ~omagel' Hovedskou. 893 854 Maskinsætter Hovedskou . 894 855 Svend Erling Hovedskou. 895 85'3 Vilh. Hovedskc u . 896 857 Sadelm ager I-lvi ,ltfeldt. 897 858 Dyrl::cge Høj . 898 859 Aage J acobsen 899 860 Lok c m ~ tivrørcr ehr. Jacobsen. 861 Bestyrer Jms ': n, Fællesforeninge. 862 Bankrevisor H . Jensen. 900 863 Postpakmesle r J. Chr. Jensen. 901 864 Barbermester J epsen. 902 865 Sl~o m~g c r Johansen . 903 866 Restauratør tamp. 904 867 . Ludvig Ludvigsen. 905 868 Postass. Maybom. 90l) 869 Skomager Møller. 907 870 Direktør Nielsen. 908 871 Støbemester Nielsen. 909 872 Balther Nielsen. '910 873 Richard Nielsen. 911 874 I. P. Nielsen , 0stel'gade. 912 875 Murermestel' Chr. Pedersen. 913 876 Maskinarb ejdel' Rahbeck. 914 877 Snedkel' Schmidt. 915 878 Snedker Th. Schultz. 916 879 Maler Spaanheden. 917 880 Malel' Søl'ensen. 918
840 841 842 843 844 845 846
SPORTS-FISKEREN
55
Smed . Sørensen, Nygade. 919 920 Postpakmestel' Janus Sørensen. Bager Johansen, Slotsgade. 921 Elektriker P . Jensen, Rigkøbingv. 922 Fyrbøder Møller. Motorsagkyndig Reinholdt, Esbjerg. Ostegrosserer Lund, Esbjerg. 923 Waage Chrislensen, Skj ern. Møller Nielsen, Gentofte. Rachbeck, Slalions vej , Holstebro 924
Grosserer Sønderdahl Nielsen. Grosserer J. Winther Hansen. Dr. Hobolth. Repr. Ejnar Jensen.
Udenfor Lokalforeningen. Hotelejer Pehrson , Dam kiel'. SIm mager Pallesen . Grosserel' Svend Lange. Postbud A. 1<.. Jø rgensen. Hotelejer Søren Christ e ns ~n . Bankassistent H . Beck. Amtsl'orvalter Stefansson. Fru Fabrikillspeklør Ha nsen. Fru l\øhm . Berr in g.
Verst. Bøgh Sørensen.
925
Vemb.
Chr. Christensen.
Viborg. 926 927 928
Bager L. Christensen Thøger Jensby. Isenkræmmer Sumb : l'g. Vildbjerg.
929
Aage Jensen, Kommis. Vordingborg.
Vejle.
Dr. Hall 'l s P,o slmesler i-Ia,ls · Jens ~ n. Valdemar Joost. Hotelejer Jørgen sen. Direktør I\rejbj erg. Direktør Mortensen. N. F. MøhL Tandlæge Har;vi g' Møller. Dil'ektør A. Olsen. N. Fr. Petel'seD. l\:obbersm ed J-]. Poulsen. Rasch Friis, l~ol'vega de. Chr. Sim:::nsen, Vestergade. Sagførerfm. Sø r ~ n Røns. Fabl'ikant A. Brinckel'. Tage Jørgen Chris ~ iens 2n. Fiskehandler Did : I"iks :n. Dyrlage Eg ~ høj . Slagterm f stel' FleedeIius.
Vejen.
Fred. E. Petersen.
930
Chr. Engelbl'edt, Købm.
931
K. L0,'e 0sterbye, Station:Sf.
932
Ørum Sønderlyng. Karetmagel' J. Hal'tvig.
933
østervang. Hakon Ibsen.
934
ø. Lindet. Mej eribestyrer C. Holm.
935
Jægerspris. Fuidmægtig A Rugh.
Vægger.
Udlandet. 936 937
938
Enrico E. Vorbeck, Consul, Ecuador. C. O. Jensen , Helsingfors. Dr. L. Roeder. Cairo.
SPORTS-FISKEREN
56
..
~~-'
,
I
,...................................................................... , .-: . ";... .
.
., ..
·Hotel Schaumburg, Holstebro. Telf. 42 - 172. - - - Statstelefon 16. Byens bedste Hotel. Værelser fra 3 Kr. ..:.... 1. KJ. Køkken. - Bilgarage. Vesty Hald. (Ny Ejer.)
Indmeld Dem
Danst
1930
~po rtsli skerfo renin~
••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••
Vil De fange Fisk
og De faar nærværende Blad gratis tilsendt hver Maaned.
Skjern .-\a, da bør De købe Fluer, Gut, Liner og andet THbellor, der er afpasset efter Aaen hos
Kontingent Kr. 8,00 aarlig.
....•.-.................................... Tele!. 68
Hans Foghs Eftf., Skjern.
Tele!. 68.
vi E. . \)Jesen .
·AOnf", sk "aves altid levende i alle Størrelse~ til saavel Laks, Ørreder som Gedder, Forsendes overalt
Samtidig har De gratis Fiskeret paa Foreningens Terræn ved Skjernaa.
·
+
til 15 Øre pr. Stk. Porto. Vagn Aage Madsen, Skolegarle 6, Holstebro.
Indmeldelse sker til Kassereren, Hr. Postmester Christensen, Varde.
·•••••-:\,"•.......................................... 11............................,III::.••1 ,
~
I
~
Grønlunds Hotel modtager Lystfiskere Behag pr. DØgIL
P. M. Pedersen,
Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder. Dagskort li 2,00. - Ugekort li 5,00. - Aarskort li 15,00. Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt. .
.
'
Lystfis kere,
'
S. R A V N.
Missionshotellet, Holstebro. 30 Gæsteværelser. - - 11 Bilgarager. Hotelkarl ved Togene. Varmt og koldt Vand paa Værelserne. Ingen Drikkepenge I Telefon 125. Telefon 125. • • • • • • II • • • • • 1I1Il •
æ
•• • •• II
: •
•
· :
Hotel
Telef. 1 -
Troldhede -
Fiskekort til Vorgod Aaen 314 km, ingen nævnte. - Værelser li 1,50 fra KJ. 12
Tele!. 1
og Skjern Aa, Afstand til Steder over 3 km til førstli 2,50 og 1,50. - Middag til 13. - Bil til Udleje.
C h r. C h r i s t e n s e n.
TJi. 137.
Cigarfabrik, Nørregade IO, H O L S T E B R O. <= Tlf. 137.
=
Indholdsfortegnelse: Forsidebillede. - Lidt om de optiske Forhold i Vandet. - Stalling. - Torsk. - Min førRte Laks. - Idyl. - Salg af Sportsfiskerens Fangst. - Fiskerilovene. Sportsstævne. - Er Stallingens Mund skør? - Sportsfiskeri eller hvad? Udsætning af Yngel. - ForelKvintet. - Fra Aaer og Søer. - Foreningsmeddelelser. - Medlemsfortegnelse.
•
Artikler til Bladet bedes indsendt inden den 15. i hver Maaned til Redaktionsudvalgets Formand Dr. Sv. Lauesgaard, Aalborg . Formand: Fabrikinspektør S. Hansen, Varde . Nast/ormand: Kontorchef Ryesgaard, Aalborg. Kasserer: Postmester Christensen, Varde. Kontingent og Indmeldelse sker til Postmester Christensen, Varde. Postkonto 11140. Kimtingent er 8 Kr. aarlig. Forenin~ens Medlemsorgan .Sportsfiskeren« udkommer den 1. hver Maaned. Annoncer indsendes til Bogtrykker Sørensen, Holstebro.
:
Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro
iii . . . . . . . . . . . . ...
"TROLD~HØJ"
--
MARTIN SCHMIDT & SØN,
der besøger Skjern Aa, anbefales Højskolehotellet, Skjern. Ved mindst3 Dages Ophold 6,00 Kr. pr. Dag for fuid Pension. - I. Kl. Værelser. - God Garageplads. Æ rbødigst
Tlf. 19. SKJERN. Tlf. 19.
der dyrker Lakse-, Ørred- og Stallingfiskeri og vil forsøge Storaaen, kan faa alle Oplysninger om Fiskedet og Fiskepladser hos mig . Vi fører alt i Lystfiskeriartikler.
Sportsfiskere, Telefon 39.
Pension fra 6-8 Kr. efter
~
II
•• •• •• : •
:
\ • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •4 • • • • • • • • • • •