Sportsfiskeren 04 1938 by Danmarks Sportsfiskerforbund

Medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening. Nr. 4

1. April 1938

13. Aarg.

11111111111111

Fra en Norr路landselv.

~1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111~

SPORTS-FISKEREN

1938

MIN FØRSTE SVÆRDFISK Margarete Krejcik

l. 5 var alt parat til Afgang, der blev kastet los og »Tui« satte sdg .i Bevægelse. Tui er en Baad med Dieselmotor, 12 Meter lang og, som det senere viste sig, ret sødygtig. Vi var vante til at fiske fra Robaad, og i Begyndelsen mente vi, at det var mindre ·sportsmæssigt at fiske fra ·M otorbaad, men senere, da Havet blev mere og mere uroligt, saa at Rælingen of,t e laa lige i Vandskorpen, Søerne gennemblødte os, og der var milevidt til nærmeste Kyst, var der Øjeblikke, hvor vi syntes, at vor Baad var meget, meget IiHe.

Efter 3 Timers Fart na:aede vi »Mayor Island«, en ubeboet Ø, som bruges til Basis for Sportsfiskeri efter Storfisk. Hurtig slog vi viore Telte op, fik en Mellemmad, og var snart atter ombord i Tui for ikke at spilde Tiden. Først gik vi langs Kysten for at fange Maddingfisk. Slæ!bel,i ner blev lagt ud, og paa et Kvarter havde vi fanget 4 »Kahavaj «, hver paa ca. 3 Kilo, og nu gjorde vi Storfangerredskaberne klare. En stærk Stang, et Hjul med 500 Meter Hørline, 6 Meter Staaltraadsforfang med paamonteret Krog og Skulderharniisket, til hvilket Stan.gen var fastgjort. I Følge Klubreglerne maa Linen ikke have mere end 80 Punds Bæreevne. Maddingfisken bliver enten bundet fast paa Krogen, eller denne bliver ligefrem stukket igennem Fiskens Over- og Underlæbe. Saa kastes Maddingen i Vandet og slæbes foreløbtg 15 Meter efter Baaden, som gaar med 10 Kilometers Fart.

Macaira indicus. Indisk Sværdfisk. Engelsk: Marlin Mørk staalblaa med 17 lysere Bælter. Smaa Skæl. Rygfinne blaa , de andre sorte. V æ gt : indtil 850 Pund. Artsforskellig fra vor a tlantiske Sværdfisk.

Afsted g;ik det i en Søgang, som sandelig ikke :gdordie det let at blive siddende paa Drejestolen log stadig holde Øje med Maddingfisken, som slæbte efter os. Pludselig raabte Baadsmanden: »Der er en Fisk «. Jeg havde intet •s et. Igen raabte han, og jeg havde atter intet set. To Fisk havde nærmet sig Maddingen uden at bide, og uden at jeg havde opdaget dem. Det ærgrede mig og jeg besluttede at holde bedre Øje med Maddingens Omgivelser. Der gik et .Stylkke Tid og pludselig dukkede en kæmpemæssig sort Finne uhyg,g elig og spøgelsesagtig

Der Angelsport.

op tæt ved Maddingen. Det var det længe ventede Øjeblik, og dog virkede denne Opdukken af ,F innen saa pludseligt og umotiveret, at det var, som om mit Hjerte trak sig sammen, og Forskrækkelsen jog gennem alle Lemmer. Et Øjeblik syntes Finnen at staa stille ved Siden af Maddingen, saa forsvandt dem, og Linen fo'r af Hjulet med. rasende Fart. For ikke at gøre Fisken mistænksom, maa Baaden straks stoppe, og Linen løbe let af. Et Overløb betyder mindst en knækket Stang, Tab af Linen og Gud ved hvad. Mit første Forsøg paa at bremse Hjulet med Tommelfingeren og lade Linen løbe over Haanden, hævnede sig bittert. Jeg havde lige lagt de svære Handsker, og før jeg saa mig om, havde jeg Brandblærer i begge Hænder. Fisken trak næsten 1200 Meter Line med sig, før den blev staaende for at sluge Maddingen. Ophidselsen fik mig til at glemme mine smertende Hænder; jeg slog Bremsen for, rullede den løse .Snøre ind, og slog Stangen flere Gange tilbage med al min Kraft. Endnu vidste jeg ikke, om Krogen var gaaet ind, men et Ryk, som nær havde løftet mig op af Stolen, viste, at jeg havde haft Held med mig. Atter løb Line ud, men denne Gang langsommere, da Bremsen var for. Pludselig skiftede Fisken Taktik og for lige mod Fart øjet. Jeg arbejdede som vanvittig med Snellen for at indvinde Line og stramme, men snart vendte FiskE:·n og trak atter det indvundne ud. Denne Leg gen.tog sig nogle Gange, indtil Fisken kun var en 100 Meter borte. Indtil dette Øjeblik havde den kæmpet under Vandet, men nu nærmede Snøren sig Overfladen, og da skød en Sværdfisks Kæmpekrop op af Havet. Kroppen bøjede sig i en Bne. saa at .Sværdspids og Halefinne næsten mødtes, saa rettedes den atter ud, Fisken rystede paa Hovedet ,og forsvandt i Vandet, rev rasende i Linen, kom atter op ·o g gentog sine Ans.trængelser for at befri sig for Krogen. Gentagne Gange vac Fisken flere Secunder oven Vande og det saa ud, som om den vilde fare henover Overfladen staaende paa Halen. Nu dykkede den, stadig dybere og dybere, og Snøren for ud, saa det sang i Hjulet. Dens !Kræfter aftog tilsyneladende, der var ikke flere lange Run, og Pauserne mellem Rykkene blev længere. Endnu var Kampen imidlertid ikke til Ende. Metervis kunde jeg indvinde Line, men hver Gang maatte jeg give efter for Fislkens sidste Anstrengelser, da jeg frygtede, at Snøren skulde springe. Snart fik jeg dog Fisken nær hen til Baaden, men .Synet af Fartøjet skræmmede den, og atter fik den 100 Meter Line ud.

SPORTS-FISKEREN

1938

Det blev dog dens sidste Flugt. Ved .gentagne Ga,1ge at løfte .Stangen o,g vinde ind, idet Stangen sænkedes, »pumi>ede « jeg saa længe, at .Staalforfanget blev til at faa Tag i. Den fuldkomment udmattede Fisk blev gaffet, en Rebslynge lagt om Halen - og jeg havde fanget min førnte Sværdfisk. Kampen havde varet 53 anstrengende Minutter. Min Mand og Baadfolkene gra:ulerede mig, og jeg maa t ilstaa, at jeg var ikke lidet stolt over mit første Held i denne smukke og spændende Gren af den ædle Fiskesport.

···~:•····

Feriestemning. Hermann Fabian i De1· Angelsport.

oraarets Trylleri ligger over Engene. ~ærken triller, Viben jt:bler, og ogsaa mit Hjerte danser af Glæde; Ferien - hele 14 Dages Ferie - - har jeg for mig. Mit Bryst svulmer af Forh ,i.abninger og Ønsker, som skulde det sprænges. l<'em la nge Aar er henrundne, siden jeg var taalt Medlejer af e t lille Vand, der for mig betød hele Verden. Det er nøj,agtig fem Aar siden, jeg i Juni 32 udsatte 7 Karper paa et Kilo i dd lille Vand, haabende engang at faa en a,f dem paa Krogen. Men jeg glemte helt, at det hele lwm an paa, om jeg overhovedet beholdt F,iskerettigheden i Fremtiden. Dog - Heldet og elskværdige Mennesker kan jeg takke for, a.t jeg endog blev Enelejer. Omhu og Pleje er ikke tomme Ord, der henvejres som Avner for Vinden; ganske bestemt har den gennemfør.te Fodring og sjældne Fisken i Vandet bidraget til, at der nu er saa godt. Men der skal jo ogsaa Held til, og det ønskede jeg mig da ogsaa 1m: b1ot een heldig Dag af de 14 F eriedage. Blot et eneste »Petri Heil! « Den forkrøblede Lund paa Skraaningen slumrer i SoJskinnet, intet Luftpust hvisker i Sivene, intet Bølgeslag spores. Sagte kalder Blishønsene, nu og da kvækker en Frø. Langsomt løser jeg Baadens Kæde fra den g~mle, sært kmmmede Pilestamme og driver Baaden over mod Foderpladsen, ·som ligger ved den modsatte Bred. Endnu en Gang bruger jeg Hakke og Skærekniv for at give den forlængst anlagte Foderplads den sidste Afpudsning'. Kar.toffe.1- og Kødstumper g!im· ter paa den blanke Bund, som er dannet aJ .Smaaral, jeg har rystet ud der. Omtrent 20 ctm. over Foderpladsen hænger Maddingkurven i et stærkt Reb. Den lndeholder nogle Kilo Hestekød, som glitrende grønne Fluer gør sig tilgode me d, mens de samtidig sørger for Efterslægten. Det vil ikke vare længe før de første fede Maddiker gribes af Vandre.trang henimod Forpupningen og falder i Vandet. Nu er jeg færdig med Forbererelserne, de Skælklædte og Overraske1serne kommer i

Morgen. Hist og her slaar en Rødfinne, saa at voksende Ringe breder sig over de stille Vande. Det er herligt at føje sig stille ind i den omgivende Natur og aflure den dens Hemmeligheder. Tusindfoldige er dens Undere og urga~mel dens Melodi, men evig ny for det Menneske, som forstaar den. Vandkalvene flyver gennem Luften., fra det ene Vand til det andet. De er nogle slemme Røvere, som man desværre ikke kan komme til Livs. Med den synkende Sol bliver det stille trindt omkring; den lyse Junidag gange1· til Hvile. Tudserne kvække r, og fra en Trætop lyder Solsortens Sang . :Skyerne gløder paa den matblaa Himmel. Lundens Skygger synker i Dammen, sort og afgrundsdybt truer det mørke Spejl langs Sivikanten. Stadig mere glødende bliver Aftenrøden, Himlen brænder helt op til Zenith. Da stiger et hæsligt og hæst Skrig op ovre fra Have] og afbryder Skovduens Kurren, der kalder Magen etsteds i Lunden. Atter lyder Skriget, nu nærmere, skærende , oppe fra det høje, og nu kommer den paa sine m ægtige Vtinger, Graahejren, den vilde Fisker. Den sæn.k er sig, beskriver en Kres, slaar sig ned, hvor Vandet er knæhøj t og giver sig ufortø vet til at fange Fisk. »Ja, j a Kammerat, tag hvad du h ar Brug for , ::Mo<'ler Natur sørger vel ogsaa for dig.« Krattets Konturer derinde paa Bredden udviskes, alt glimter Stjernerne nu paa den mørke Nathimmel. Nu stiger ogsaa Maanens Sølvskive op, det magiske Lys fra vor Jords tro Drabant glider gennem L øvværket og faar Damspejlet til at ligne poleret Sølv. Nu er det ogsaa Tid at tænke paa Søvnen . Juninætterne er korte, altsaa tag dig sammen og gaa hjem. Morgengryet ser mig paa Benene igen. Med Fiskegrejer og velpa,kket Rygsæk gaar Turen over dugvaade Enge. Luften er lun. Tætte Taagemasser stiger op fra Floden og breder sig over Mark og Vang. Mangestemmig Fuglesang lyder bag det uigennemsigtige graa Taageslør. Den kraftigste Stemme er Rørdrummens ude i Sivene, hvor den slaar sin drønende Pauke. Nu er jeg paa Stedet, med største Omhu bliver Snørerne gjort i Stand og lagt ud. To er agnet med Kartoffelstumper og en med Orm. Nu er der allerede Bid paa Ormekrogen, men Byttet er kun en fingerlang rødfinnet Skalle. Forsigtig bliver den ta,get af Krogen og sat ud igen. Bid igen! Aha! Dette er ikke nogen fingerlang Dværg. En godt kilotung Sude prøver atter og atter at flygte ind i den frelsende Sivmark, men jeg lader det ikke komme saa vidt. Endelig, efter nogle Minutters fortvivlet Kamp, lægger den sig paa Siden og jeg kan lande den. Endnu to Gange er Set. Petrus mig huld paa lignende Vis, saa holder jeg op for ~ Dag. For jeg har jo Tiden for mig, rigel,i g Tid, 13 :ange Dage tilbage og maa ske vil en af dem bringe mig en af de sky Kammerater - min Karpe. Nu er der allerede gaaet eileve lange og skønne Dage. Ferien nærmer sig sin Afslutning. Et Par Dm,in

SPORTS-FISKEREN

1938 -- - - - -· - - - - - - - - - -

Suder og smukke Gedder har jeg faaet. Men ingen Cyprinus carpio, dem jeg har ventet paa i aarevis, lader sig lokke ti.! Krogen. Jeg har set dem, naar de smaskende skyder deres store runde Munde op mellem de svømmende Vandplanter eller deres brede Rygge langsomt gennemskærer Vandspejlet. De kommer ogsaa, naar jeg fodrer med Brødstumper, men de tager ingen Chanser, er der en Staalk:rog i en af Stumperne, vender de sig og giver denne ene, som skjuler sig mellem tredive andre, et foragteligt Slag med Halen. Den tolvte Dag ser mig atter ved Fodringspladsen, denne Gang ikke alene, men i Selskab med min Broder, som ganske vist nu og da, naar det stikker ham, kan tage en Fisketang i Haanden, men aldrig ret længe. Jeg har aldrig rigtig kunnet hverve ham for Sporten. Og hvad har jeg ikke lovet ham, for at faa ham med ned til Vandet i Dag? »Tænk bare, hvis jeg faar kroget en Karpe. Den vejer over ti Pund, og jeg kan ikke klare den alene. Vi maa mindst være to Mand om den.<, Nu sidder v,i her beigge to, og sagte forklarer jeg h ..,m, at der, hvor Sumpgasblærerne stiger op, græsser en Fiskestime. Blærerne nærmer sig lidt efter lidt Foderpladsen. Nu og da falder en Madd:ik fra Staaltraadskurven ned i Vandet. Nu farer Floddet fra en af min Broders Snører paa skraa ned i Dybet. Hans Tilslag er saa voldsomt, at det efter min Mening burde have revet Hovedet af Fisken, men efter en svær Kamp lander han - svedbadet og sittrende over hele Kroppen - en Sude paa fem Pund. For første Gang hører jeg fra hans Mund: Heil Petrus! Det kneb morderligt den Dag at faa min Broder bort fra Vandet og hjem. Hans Ophidselse varede længe, og jeg tror, han ikke sov hele Natten. Dog maa jeg tilstaa, at jeg ogsaa havde skælvet i Knæene. Maaske af Sportsfeber? Sikkert ikke af Misundelse, men maaske dog en Slags Skræk for, at det skulde være en Karpe, en af »ffi!ine Karper«, :Jorn han havde paa. En Slags Prikken i Sjælen ved Tanken om, at jeg gamle Sportsmand skulde blive overtrumfet af en Begynder! Næste Morgen, allerede ved Gry, før Solen har naaet Horizonten, sidder vi begge allerede paa det sædvanlige Sted. Lidt efter Lidt blegner Stjernerne og Maanens smalle Segl synker bag en graa Skybanke. I Øst forkynder en bleg Lysning den frembrydende Dag. Rødbenen fløjter klagende inde over Engene. Den blodrøde Solskive bryder gennem Skymasserne og et fJimrende Lys breder s,i g over det dugdrivende Land, men nu stiger Lærkerne op fra Markerne, hæver sig med hastige Vingeslag l'Odret . mod Højden, mens Sangen lyder uafbrudt. Dog hverken Smasken eller Klasken røber noget Liv i Vandet. Ejheller ses nogetsteds Luftblærer fra græssende Fiskestimer. En lille ca. 10 ctm. lang Gedde øver stig i klodsede ·Spring nær ved os; det er foreløbig den eneste Afveksl.å.n,g. Og saadan gaar det omtrent lige til So,l en staar paa sit højeste. Det er

langt over Middag, da vi med knurrende Maver bekvemmer os til et Par Timers Pause, mens vi tager vor Mellemmad derovre i Krattet. Vi havde va,l gt vor Pause i en gunstig Stund, thi ude i Vest varslede truende Sj{ydannelser et ko~mende Uvejr. Borte var det klare S'Olskfo. Himlen var fuld af Skyer, der jagede hverandre østefter. En fin Støvregn rislede ned, og de graa Byger skjulte Udsigten. Trøstesløs kiggede jeg ud gennem Sommerhyttens Ruder . .Fiske videre i det Vejr - Nej. Men min Broder var af en anden Mening, siden i Gaar er han som forvandlet. Han snakker og snakker - vi maa da endelig prøve en Gang til. »Naa, for min Skyld ingen Allarm« og hyllet tykke Kapper glider vi noget mellemfornøjede ned gennem Breddens høje vaade Græs. Fra Ketziner Kirketaarn sJaar Klokken 7. Atter Ligiger fire Snører i Vandet, Floddene gynger paa de smaa Bølger. Derovre i Sivhjørnet gaar en Gedde paa Rov. Endnu et Par Timer og 13 · Dage er strøget af min Ferie. Borte er o~saa Haabet om en Karpe. Jeg er netop ved at kigge efter et Par forbiflyvende Ænder, da griber min Broder efter sin lette Stang. 'Dilslag ! Ligesaa voldsomt som i Gaar. Stangen bøjes som en Bue. Men ingen Kamp. Noget tungt er utvivlsomt alligevel paa Krogen dernede i Dybet. Hurtig og uden Tø,v en haler min Bro<ler dette no" get ind mod Bredden. Jeg staar parat med Ketseren i Haanden ved Siden af ham, men lader den hurtigt failde, thi det er en stor Karpe, som uden at røre sig, som lammet af et Nervechok, lader s,ig hale tæt ind til Bredden. Jeg hopper i Vandet med begge Ben, griber den med begge Hænder og hiver den op paa Bredden. Saa først, da den er revet ud af sit eget Element, !{Ommer den til sig selv og slaar vildt om sig. Min Broder smider Ketseren over den, men den er sprængt paa et Øjeblik. Vi har begge Hjertet helt oppe i Halsen. Stadig krummer den store Fisk sig og udspiiler Rygfinnen, hvis første Straafor er siom smaa Save. Endelig faar vi den med alle tænkelige, forsigtige Kneb anbragt i Fiskekurven, men da lyder ogsaa et »Heil Petrus« fra to Struber, saa at Viberne farer forskræmte i Vejret og Rørhønsene søger ind i Sivene med manende Kluk. Al Agtelse for m!in Broder, som jeg her for sidste Gang kalder en »Begynder«, for han er jo dygtigere end jeg; men jeg maa nok sige, at der skal et usædvanligt SVlineheld til at lande en 15 Punds Karpe paa en almindelig spinkel Stang. Og jeg blev dobbelt glad, da min Broder erklærede, at for Fremtiden vilde han være rigtig Sportsfisker og melde sig ind i Foreningen. Hvad min Karpe angaar, saa haaber jeg paa den 1938.

...... ···~···

SPORTS-FISKEREN

1!)38

"Lig-e-saa hos os " Fra Fishing Gazette ved Chr. Lottrup-Andersen.

aa det aa~lige Møde i den en_gelske natio~al~ Forening af Fisker,iraad, »Nat10nal .Association of Flisheri Boards «, holdt Ministeren for Landbrug og I<,iskeri the Rt. Hon. W. S. Morrison følgende Tale, der hos ~s i Dag har den samme ·aktuelle Interesse og kunde tænkes holdt af vor egen Landbrugsminister. Mr. W. S. Morrison sagde, at han altid forsøgte at bevare en lige1ig Balance meUem de to modstridende Sider af hans amfibiske Ministerium. Han vilde paa Regeringens Vegne gerne sige nogle virkelig paaskønnende Ord om det Arbejde i FerS'kvandsf,i skeriets Tjeneste, som de Herrer, han nu henvendte sig til, havde udført, og som han frygtede var alt for lidt almindeligt anerkendt. Hvis man opregnede alle Landets Aktiver, vilde man finde mange, som i Fortiden var misrøgtede og ødelagte, men navnlig vilde man finde, at vore Floder og den Kilde til Rigdom, som de repræsenterede, sandsynligvis var det mest mishandlede af disse Aktiver. Forholdene varierede naturligv;is meget i de forskellige Egne, men der var visse Problemer, der var fundamentale og fælles for alle Fiskeriraad over h ele Landet. De var alle interesserede i Flodernes Ren,1ed. De var alle interesserede i de Problemer, der rejste slg af Vands Afledning fra Floderne og det deraf følgende nødvendige Compensations-Vand, . og der var mange andre Forhold der var fælles, hvor forskellige end de forskellige Egne var, og paa alle disse Omraader var han tilgængelig for gode Raad. Hans Opfattelse havde altid været ' . at hvis man kunde faa Folk til at ind.3e, . . hvor: vigtige Floderne var for dem, vilde de sætte meget ind paa ~t bevare for Efterverdenen den Rigdom og Glæde, som kunde f,i ndes i dem. Industriiens store Vækst og Haivfiskeriets Udvikling frembød en Mængde for os særlige Problemer. Et. af de største af disse Problemer var, efter hans Mening, Forureningen af vore Floder. Han nærede ingen Tvivl om, at Byerne maatte ha,ve Vand fra vore Floder. Men selv om de drak Vandet, maatte de gøre alt, hvad de formaaede, for at hindre, at Floderne blev brugt som Toiletspande til at kaste Affald i. Man skulde huske, hvor stor den økonomiske Værdi af vort Ferskvandsfiskeri var. Til Trods for den Skade, der var tilføjet vore Floder, ydede disse dog endnu alene i England og Wales over 600 Tons Laks og 50 Tons Havørred i et Aar. Mange Fisk blev desuden fanget paa Stang uden at b1ive tilført Markedet, idet den største Fangst stadig skete med Net, skaffende et Levebrød til mange. Satte man en gros Prisen for disse Fisk t il 1,5 ,s h. pr. lb. blev den aarlige Værdi :f 109,000 ~2,:1: Mill. Kr.) Naar man saa betænkte, at denne Fangst kun var en Brøkdel af, hvad der kunde fanges, da Flo-

derne endnu var fyldt med Vand af · en saadan Art, at ~isk med Selvagtelse kunde leve og bo deri, saa indsaa man hvilken økonomisk Tilvækst og hvilket yde rligere Tilskud til Nationens Velstand, der kunde vindes, ·;aafremt vore Flod-Problemer blev rigtigt løste og Vandet blev rent igen. Men naar han havde talt om den økonomiske Side, var det ikke Enden paa Historien. Fiskeri var en stor Fritidsglæde for mange Mennesker. Nogle var maaske tilbøjelige til at mene, at det var en Sport for den Rige, men det modsatte var THfældel. Det nationale Forbund af Sports-Fiskerforeninger talte over 110,000 Medlemmer, og naar man hertil føjede det Antal af Arbe jdere, som elskede at tage deres Stang ned en Frieftermiddag for at fiske, saa vilde det Antal Mennesker, som vore Floder skaffede en sundheds-skabende Glæde løbe op i Hundreder af Tusinder. Saa vel fra dette .Synspunkt, som fra det økonomiske, var det en Sag af stor B etydning. Men selv hermed var Historien ikke tilende. Der var noget ganske sær1igt beroligende og oplivende ved Synet af en Flod. Enhver som saa paa en Flod, saa paa samme Tid genspejlet i den det menneskelige Livs Foranderlighed og Sammenhæng. Af alle disse Grunde var vore Floder et stort naUonalt Arvelod og det vilde være Daarskab, om vi vedblivend0 taalte at se dem ødelagte. Han nævnte derefter, hva<i hans Ministerium havde gjort, ikke alene for at bevare, men ogsaa for at udvikle Floderne og pegede i denne Forbindelse navnlig paa Oprettelsen af Vand-Foru.renings-Undersøgelses-Raadet (Water Pollution Research Board). Man maatte navnlig være dette Raad taknemmelig for dets Experimenter med Hensyn til Afløb fra Sukkerroer og af Mælk og Valle, der var nogle af de mest giftige og skadelige Afløb. (Mon vort Landbrugsministerium ikke hos den enge!ske Kollega kunde hante Oplysning om disse Experimen ter? (Oversætteren) . Han udviklede derefter, hvorledes man, hvad Floderne angaar, altid maa skifte Vind og Vejr ligeligt mellem mange modstridende Interesser, omtalte særlige engelske For,hold og sluttede med en beskeden men fast Tillid til, at man vilde naa dertil, at Floderne genvandt 1lares naturlige Rolle i Rigets Landskaber og deres særlige Rolle, som en Kilde til Folkets Velstand og Glæde og Sundhed.

...... ···~···

Om Ferskvands-Tangloppens (Gamarus pulex) Betydning og dens Forekomst Nord for Limfjorden. Af C. V. Otterstrøm. (Fra »Flora og Fauna«.)

Et af de hyppigst forekommende Dyr i vore ferske Vande er en Tangloppeart, Gammarus pulex de Geer, som da den er den eneste Gammarus-Art, der findes i Fer~kvand hos os, nedenfor simpelthen kaldes Tanglop-

SPORTS-FISKEREN

19:~8

pe - uden nogen Tillægsbetegnelse. Den er en nær Slægtning af Gammarus Locusta L., der er saa almindelig ved Saltvandskysterne; i Ferskvand er dens nærmeste Slægtning noget fjernerestaaende: Pallasea q1,1,adrispinosa (,Esmark) og Pontoporeia affini..s Lindstrøm, og de findes hos os kun i enkelte Søer. K. S te p h ens e n ang,iver i »Danmarks Fauna ,~ (Storkrebs IL Ringkrebs 1. Tanglopper (Amfipoder), 1928), at Gammar1is pulex er almindelig i alle vore ferske Vande ; som det nedenfor skal paavises, passer dette ikke helt. Biologisk Station foretager en Række Bedømmelser af ·~ / Vandløb med det for Øje at opstille motiverede Planer for Udsætning af Ørredyngel disse Vandløb. Herved gælder det bl. a. om at bedømme de enke).te Strækningers Næringskraft for Ørredyngel, og i den Anledning underkastedes

~x=E;

Vandløbene en punktvis, ret __j),, ,r,<- Y~ol;-)'f' 1 summarisk Undersøgelse, idet ,--. j=t ""'.;,;t der - som Regel med Haan" den - opt,a ges Sten, Plantevækst, Detriitus, hvorpaa det skønsmæssigt afgøres, om der er tilstrækkelig, n-iaaske endda r1igelig Føde for Ørredyngel i dennes første Maaneder, eller om saadan Føde er knebent til Stede eller helt mangler. Den Føde, der kommer i Betragtning, er hovedsagelig Larver af Døgnfluer ( Ephemerider), Vaarfluer (Phryganider), Kvægmyg (Simulier) samt først og fremmest Tanglopper. Medens Vaarfluelarverne ofte vil være for godt beskyttede af der.e s Rør til at kunne tages af smaa Ørredunger, er det for Døgnfluelarvernes Vedkommende deres Hurtighed, som beskytter dem. For alle tre Insektgruppers Vedkommende gælder det, at Dyrene ikke til Stadighed findes i Vandet, men paa et vist Tidspunkt forlader dette, efter Flyvetiden vlil der sædvanlig gaa et længere Stykke Tid, hvor der i Vandet kun findes Æg af de paagældende Arter eller Unger af saa ringe Størrelse, at deres Værdi som Føde for Ørredyngel er stærkt begrænset. Man kunde maaske mene, at Snegle i saa Henseende bet.ød mere; i de egentlige Ørredvande spiller Snegle dog ikke nogen stor Rolle, hvilket maaske delvis skyldes, at de i særlig Grad er udsat for at tilintetgøres ved Vandløbenes Oprensning (kastes paa Land med Opgravning, flyde bort med, afskaaren Grøde). Limnæa ovata er ikke typisk for gJ di ·udsætningsbække, men lever mere i lovlig roligt flydende Vandløb. Derimod kan Ancylu.s forekomme i betydeligt Tal i stenede Bække, Bække af den allerbedste Kvalitet for Ørredyngelen; men hvorvidt denne er i Stand til at tage den stærkt hæftende Snegl, er tvlivisomt. Tangl'oppen derimod passer for Ørredyngelen; den har af gode Grunde ingen Flyvetid med nedsat Bestand i Van~et; den formerer sig fra det tidlige Foraar (maaske endda ogsaa om Vinteren; Jac o b

ii'i-

b .. Sømm e i Norsk Jæger- og: Fisker-Forenings Ticlsskrift 1936, S. 180), saa at der er smaa Indiivider ogsaa; den trives i alle de Bæktyper, der overhovedet egner sig for Ørredyngel, og den bevæger sig 1kke raskere, end at Smaaf.isk kan tage den, sidder paa ·den anden Side ikke saa stille, at den undgaar Opmærksomheden. Tilldge synes Tanglopperne at klare sig bedre end de fleste andre af Bæksamfundets Dyr over for Vandlølienes Oprensning; de slipper Plantevæk,sten, naar den graves op, falder i Vandet og, om de falder paa Land, taaler de udmærket nogen Tids Luftophold, indtil de atter naar Vandet; driver de nedad med den afskaarne Grøde, foretager de til Gengæld jævnlig Vandringer op mod Strømmen og befolker atter den forladte Strækning. Yderl:igere har Tanglopperne den Fordel at kunne klare sig forholdsvis godt i et Vandløb, de r for en Tid er renset saa grundigt, at der næppe staar en Pla'.1tetrevl tilbage; saadanne Steder lider Snegle og Vaarfluelarver sikkert Sult, men Tanglopperne kan - i Kraft af deres Letbevægelighed - styrte sig over de Plantedele, som kommer drdvende ned med Strømmen, eller de kan forlægge Opholdet midlertidigt til Tilløbsgrøfter, der har beholdt deres Plantevækst. For Fiskeribiologen er Tangloppen ydermere et praktisk Objekt at indstille sine Bedømmelser efter; den vil paa enhver tilgængelig Lokalitet være let at konstatere, ofte ses den endog uden, at Materiale behøver at optages, og dens karakteristiske Bevægelser gør, at den let genkendes, selv om den kun ses flygtigt. Hertil kommer, at Tangloppen ikke blot er et godt Fødeemne for Ørreden, men tillige stiller nogenlunde de samme Krav som denne til Vandløbene, saa en rig Tangloppebestand næsten altid er ensbetydende med gode Livsbetingelser for Ørreder, medens Mangelen af Tanglopper gerne viser, at der er noget galt (f. Ex. Forurening), saa det vH forstaas, at Tanglopper i Praksis spiller en meget stor Rolle for den ovenomtalte Bedømmelse af Vandløbene. Da jeg i 1930 besaa Liver Aa, der forurenes med Kloakvand fra Hjørring, var det mig paafaldende, at Tanglopper manglede, ikke blot i det forurenede Qmraade, men ogsaa forskellige Steder, hvor Vandlø qet skulde være normalt. ·I Anledning af Forureningen af Vo,re Aa fra Kar 7, toffelmelsfabrikken i Dybvad undersøgte jeg i 1934 og senere den Del aJf Vandløbet, som 1igger neden for Dybvad, og fandt her ingen Tang,l opper; dette kunde skyldes Forureningen, men der kunde heller ingen paavlses i Bredmose Bæk oven for Dybvad, altsaa inden den er forurenet. Da min Assistent, stud. mag. K nu d Lars e n, i 1935 gennemgik Tværsted Aa og Flo Bæk, fandt han ingen Tanglopper paa de 23 Stationer. Og ligesaadan , g,i k det mig, da jeg i 1936 gennemgik Knasborg Aa (19 Stationer) og Elling Aa med Tilløb (92 Stationer); de to Vandløb udmunder i Aalbæk Bugten Nord for Fre-

SPORTS-FISKEREN

1938

derikshavn. Heller ikke i Sæby Aa, som jeg besaa i Efteraaret 1936 baade ved Sæby og ved Volstrup, fandt jeig Tanglopper. Alt tyder paa, at Gammarus pulex helt mangler, i hvert F ald i den nordlige Del af Vendsyssel, og en lille Undersøgelse vilde hurtigt kunne vise, om Dyret maaske mangler i hele Landsdelen. F or Thys Vedkommende m angler det næppe helt; jeg har noteret det i Maveindhold af Fisk .fra Flade-Ørum Sø (1921) - dog kunde det tænkes, at Gammarus locustaj trængte .ind i disse Havet nær liggende Søer, og at jeg havde forvekslet de to Arter i Maveindholdet. At Gammarus pulex ikke nu kan krydse Limfjorden med de t salte Va nd, er let at forstaa. Men det er jo kun et godt Aarhundrede siden, at Limfjordens vestlige Del var næsten fersk og sikkert maa have budt Gammarus pulex Levevilkaar langs Bredderne. Aggertangens Gennembrud i 1825 ændrede dette Forhold, der maa have bestaaet i Aarhundreder; vi hører hos Arent Berntsen (Danmarckis oc Norgis fructbar Herlighed, 1656) om et lignende Gennembrud »nogle Aar forleden«, men endnu tidligere var der vel til Stadighed Forbindelse ud til Vesterhavet; Saxo skrev omved Aar 1200, at Kong Knud (den Hellige) samlede Flaaden i Limfjorden, da han vilde an,gribe England, idet der ad den var den korteste Vej til Havet - det var Aar 1085. Gammarus pulex har jeg taget i Lindenborg Aa og i Skive-Karup Aa, og rimeligvis findes den i alle Til!.øb til Limfjordens Sydside; det var da sandsynligst, om den i den vestlige Limfj.ords Ferskvands-Periode var vandret over til de Vandløb paa Fjordens Nordside, der udmundede i de ferskeste Dele af Fjorden. Man maa vente, at en Efterisøgning vil vise, at Tangloppen findes i Thy ; om den ogsaa findes i Hanherredernes og i Vendsyssels i Limfjorden udmundede Vandløb, er mere tvivlsomt. Det skal nævnes, at Zoologisk Museum i København - efter velvillig Meddelelse fra cand. m ag. K. S t e p h e n s e n - ikke har Exemplarer af Gammnrus pulex taget norden for · Limfjorden. At 'l1anglopper mangler i de undersøgte Vandløb i Vendsyssel, har gjort Bedømmelsen af disse vanskeligere; men det gør ogsaa Vandløbene daarligere for Ørred, end de ellers efter deres øvrige Forhold burde være. Der vil derfor være god Mening i at søge Tanglopper indført, og dette skulde ikke volde større · Vanskeligihed, naar man blot inden for hvert Aaomraade udvælger . egnede Smaabække og besætter tilstr~kkelig stærkt til at sikre en Formering. Af den Grund vilde det sikkert ogsaa være rigtigt at vælge korte Smaabække eller at udsætte nær deres Udspring for at hindre, at IndiViiderne spredes for stævkt, før Bestanden er vokset til. 0

...... ···~···

Artsjæger. Stadboeren kender i Almindelighed ikke meget til Fisk. Paa hans .Spiseseddel staar kun Rødspætter og Torsk, samt sidst paa Maaneden : Sild. E,r han en sjælden Gang til Banket, stifter han maaske Bekendtskab med Helleflynder og Laksforel; paa Frokostbordet pranger ved højtidelige Lejli.ghede røg'et Laks og Aal, Ansjos og Sardin som · Hermetik. Andre Fisk, som nu og da ses. hos F'iskehandleren, har det almindelige Bymenneske sjeldent Mod paa at prøve. Gennemsnits .Sportsfiskeren er omtrent lige saa begrænset. Han fanger kun Laks, Ørred, Stalling, Gedde og til Nød Aborrer - andre Fisk staar ikke i .Sportens Haandbøger uden maaske som Maddingsfisk. .Sportsfiskerens Haab er en Dag at tage den store Laks eller et stort Antal Ørred paa en Tur. I en engelsk Roman læste jeg for nylig om en Adelsmand, som næsten aldrig var hjemme, fordi han havde gjort det til sit Livs Opgave at skyde et Eiksemplar af alle existerende Arter stort Vildt. Det kan jo nok tage en Mands Tid. Han var Artsjæger, led altsaa af en Slags Samlermani - Botanikere lider af det samme med Hensyn til vore vildtvoksende Urter; der er Folk, som samler paa Frimærker og andre paa Snegleskaller. Jeg forstaar de Mennesker, da jeg selv har en Rem af Huden. Som Lystfisker staar mit Haab i langt højere Grad, til at tage en Fiskeart, jeg aldrig har faaet før, end til de mange eller den meget store Fisk. I et mere end halvaarhundredaarigt Lyst.fiskerliv har jeg samlet nedensitaaende Fan.g stlis,t e; alle taget paa Krog ·og Snøre , med naturlig og kunstig Agn. Bækørred, Regnbueørred, Tigerørred, Stalling. Gedde, Aborre, Harke, Brasen, .Skalle, RudSlkalf~. Ulk, Aal, .Skrubbe, Flodnegenøjn, Karuds, Elrits, Hundestejle, Torsk, Hvilling, Blaastak, Rødnæb, Pighaj (i Oslofjord) ,' desuden Flodkrebs og Dammusling (paa Orm), altsaa mere end 20 '·. Ar:.. ter. .. ,.,. !

.. ·~ i

Hvis jeg anede, hvad det var for nogle lækre Smaafisk, jeg engang i min grønne Ungdom tog med Kødstumper og smaa Kroge oppe i den finske Skærgaard - de indfødte kaldte dem Sillinger - havde jeg en Art mere. · Desværre har jeg aldrig, trods ihærdige Anstrengelser fanget en Laks eller en Sandart, saa

SPORTS-FISKEREN

1938

for ikke at være til Grin for de rigtige Sportsfiskere, underskriver jeg mig kun med min Alder, som er 66.

som var blind paa det ene Øje havde forslugt sig paa en Jernbolt, som vejede 2a; 4 Pund.

Motn ikke en af vore Læserre kan præstere en læn-

Endelig var der engang en Lystfisker, som havde kroget en 16 Punds Lax. Bedst som han stod og kæmpede med Fisken, .sprang hans Hund - en Dandi Dinmont Terrier - ud og greb Laxen ved Ry;gifinnen. Snøren blev viklet om Hund og Lax og sprang naturligvis, men Hunden g·av ikke op og fi!k omsider bragt Fisken saa nær Land, at Herren kunde gaffe den og lande baade Lax og Te1rrier.

gere Art.sliste?

...... ···~···

Red .•

Fiskerhistorier. Fishing Gazette opfrisker nogle 50 Aar gamle Fiskerhistorier, som vi gengiver uden Garanti fot Sandheden. Først er der Gedden fra Lock Ken, som vejede 72 Pund. Den eir aldrig rigtig blevet accepteret som britisk Record, bl. a. fordi man ikke rigtig ved, om det var skotske Pund, der vist er lidt mindre end de engelske - Skotterne er et sparsommeli.gt Folikefærd. Men efter Beretningerne var Fisk:ieren garderhøj, og da han kom med den op til Godset, stak Geddens Hoved op over hans Skulder, mens Halen slæbte i Sandet. Han smed den for Godsejerens Fødder og sagde: »Nu kan du tage den næste«! Men den næste af den Størrelse er ikke fanget. Dansk Rekord ligger ca. 20 Pund under. Uhyret blev taget paa en stor Alexandra Flue! Dernæst er der de mange Historier om Geddens Graadighed; i et Tilfælde sprang en Gedde op af Vandet og greb, den ene efter den anden, tre D4Wsvaler, som sad paa Grenene af et overhængende Træ. I et andet Tilfælde fandt man i en Gedde paa 54 Pund 4 nyslugte Vildænder, som blev serverede til Aftensmad. - Velbekomme! Mere appetitlig er Historien om en Kalv, som var gaaet n,ed at drikkie og blev grebet om Snuden af en Gedde. Kalven reddede sig dog op paa det tørre med Gedden hængende ved Snuden, og tililende F'o lk dræbte Gedden, som vejede 45 Pund. I Maven af en Gedde paa 30 Pund fandt man en Hundepote, en Bordkniv, en Barnesko, en Grankogle og en gammel Jernkrog - om Gedden har ædt 13:a rnet og Hunden, vides ikke. En Lan.ge havde en Lommelærke i Maven, der var endnu et Par Snapse Whisky tilbage - sikken Svir for Jonas, om der havde været sligt i Maven paa hans »store Fisk«. En Torsk s:kal foruden Krog og Snøre have huset et Elfenbens Knivskaft, en Tandstik.ker og en Brystnaal, mens en Ha vaal,

Stillet overfor s.lige Historier maa man næsten beklage, at Nutidens Lystfisk,e re mangler Fantasi. Heldigvis bringer samme Nr. af FL5hing Gazette en Fortælling om en skudt Skarv, som havde en 11 / 2 Punds Havørred i Kroen. Fugl og Fisk er fotograferet sammen, saa den maa vi tro paa. F. G.s Redaktion vil imidlertid ikke stikke op for Bollemælk og serverer straks en anden Historie om en Skarv, som havde en 4 Punds Havørred i Kroen, og en anden, som havde to paa henholdsvis 2 og 2'/•. . Helt uddøde er Fiskerhistorier altsaa ikke.

...... ···~··· Havet ·bryder ind. Ved Landsbyen Broadland i Nordfolk - Østengtand - har en ·Stormflod foraarsag·et et Dæmningsbrud og overs:vømmet ca. 100 Kvadratkilometer Land. Landsbyen blev rømmet og ingen Mennesker omkom, men Tusinder af Ferskv:andsfisk indenfor Oversvømmelses-Gebetet er gaaet til, og de derværende Fiskevande ødelagt for lange 'T ider. Iagttagere saa Fiskene, især Gedder, flygte for det indtrængende, salte Vand. En enkelt Gedde saa man løbe paa Grund i fuld Fart, og da man tog den op af Van.det, konstateredes det, at den havde faa~ ligesom en graa Film over Øjnene. Masser af Fisk, som endnu er i Live, er blevet blinde. En ~nd har »reddet« t6 Gedder paa 16 og 19 Pd. og h~ dem gaaende i et Hyttefad; de er sprællevenru:t men blinde med en hvid Film over Øjnene. De l:l,oldes i Live, da man vil undersøge, om de kan komme sig. I vore Brakvande og i den indre Østersø indtil Bornholm trives Gedden ret godt, men det mere salte Nordsøvand kan den altsaa ikke taale .

...... ···~···

SPORTS-FISKEREN

Havnegenøjn (Petromyzon marinus L.) (Fra »Flora og Fauna«.)

Havneg,enøjn (Petromyzon marinus L.) er en Fisk, man ikke hører meget til hos os, og det maa sikkert skyldes, at den er ret sjælden, thi dens Udseende er saa iøjnefaldende, at den nok skal gØre sig bemærket, om den fanges .. I »Danmarks Fauna. Fisk III« (1917) skrev jeg om den, at den i vore Farvande er talrig i Vesterhavet , men aftager indefter mod Østersøen; jeg har en Følelse af, at dette »talrig« er ikke saa lidt overdrevet. Havnegenøjnen gaar jo op i VwdlØb for at lege, og i de vestjyd:ske Aaløb er den sandelig ikke nogen almindelig Fisk; men det kunde naturligvis tænkes, at Vesterhavets HavnegenØjn hovedsagelig søgte mod sydligere Vandløb. Dog- synes den ikike synderlig hyppigere i Treenen, Ejdern eller Elben (G. Duncker: Die Fische der Nordmark) eller ved Englands Ø.s.tkyst, hvor den (J. 'Travis Jenkins: The Fishes of the British Isles. 1925) er sjælden Nord for Themsen. Rimeligvis har den tidligere væ,r et almindelig,erre, thi Henrik Kr ø y er (Danmarks Fiske. 1838-53) saa den ved Nymindegab stige op af Havet gennem hele Maj Maaned. A. C. Johansen (Om Forandringer i Ringkøbing Fjords Fauna. 1913) betegner den som »ikke sjelden« i Fjorden, saavel i Brakvandsperioden 1845-1910 som i Saltvandsperioden 1910-1913. H. B 1 eg vad (Om Fiskene i Ringkøbing Fjord 1913-32. I RingkØb[ng Fjords Naturhistorie i Brakvandsperioden 1915-31. 1933 -36) skriver, at de for Fjordens tidligere Brakvaindspe:riode af A. C. Johansen opført·e Arter er genfundet i den nye. Men jeg skulde tro, at Havnegenøjnen er aftaget betydeligt i Hyppighed med Aarene; det er sandsynligt, at Aaoprensningerne ødelægg·er mange af Larverne, hvis disse, hvad man ikke med Sikkerhed ved, lever i Bunden ligesom Larverne af Flodnegenøjnen (Petromyzon fluviatilis L.)

Først i Juli Maaned i Aar saa Elektricitetsværksbestyrer P r e b e ns e n, Clasonsborg, tre Havnegenøjn, der sad sammen paa Sten i Karstoft Aa (Tilløb til Skjern Aa) ved Cla.sonsborrg. Det lykkedes ham at tage dem alle tre, idet han snørede dem med Staaltraadsløkke. Prebens.en sendte dem til Konservator C h r A a b o e S Ørens en i .Silkeborg, og jeg fik den ene tilbage i udstoppet Stand. Dette Eksemplar har jeg haft

til Undersøgelse; det maaler (altsaa udstoppet) 64 cm. Det mær1lælig:ste er næsten, at der af denne · ret sjældne Fisk fandtes tre Individer sammen saa forholdsvis langt oppe i Aaen; Clasonsborg ligger over 40 km. ad Aaen fra Udmundin,gen i Ringkøbing Fjord. Antagelig har Fiskene været paa Leg, eller denne har været nær forestaaende. Det er ikke lykkedes at faa deres Køn oplyst. C. V . Otterstrøm.

.................................................................................. Fra Redaktørens Lænestol

.................................................................................. Assurance. Gaar en Mand hen og skvatter over sine egne Ben paa Fortovet, eller paa anden V.is kommer uforskyldt til Skade, er hans første Tanke: Hvor kan jeg faa Erstatning for det? Er han selv ulykkesforsikret, vil h:1ns Assuranceselskab straks gaa paa Jagt efter Trediemand, som man muligvis kan faa Erstatningen refunderet hos. Man kan mene om denne Erstatningsfeber, hvad man vil, men kommer ,i kke udenom, at det er et Spø,r gsmaal, som man i vor Tid er nødt til at tage Stilling til. I Odernse ,Sportsfiskerforenings Bestyrelse har vi drøftet Spørgsmaalet om, hvilken Forpligtelse Bestyrelse og Fo,r ening eventuelt havde overfor Medlemmer, der kom til Skade paa Foreningens lejede iFiskegrunde, Baadebro o,g Sommer!hus. Vi havde besluttet at forelægge Generalforsamlingen et Forslag til en Tilføjelse til vore Love, gaaende ud paa, at Medlemmerne færdedes paa Foreningens Grund paa eget Ansvar, men fra juridisk kyndig Side fik vi at vide, at Holdbarheden af en saadan Paragraf kunde omstødes ved en Dom, hvorfor vi foreslog og fik vedtaget, at Foreningen tegnede en Assurance for Medlemmerne, naar de færdedes ved vore Fiskevande, paa Bro og i Baadehus. Hvad der derimod kan hænde under Fiskeri fra Baad, henhører under Sød'artsreglerne ! ! saa dem skal vi nu til at studere. Dette foreløbig til Efterretning for andre Sportsfiskerforeninger.

Odense, Marts 1938.

A. H.

..:··············································································i:.... Fra andre Blade

.................................................................................. Dr. Lot,t rup Andersens Artikel om Snører, som nylig offentliggjordes her i Bladet, er i forkortet Form optaget i Fishing Gazette for 26. Februar. Samme Nr. har en Enquete om de mest brugte Wobblere. Blandt Besvarelserne er en fra Grosserer Ludvi.g Svendsen, København, der nærmest fortæller om, hvilke Mærker, der bliver solgt. Vi haaber a.t kunne bringe Hr. Ludvig Svendsens Udtalelser i et senere Nr.

SPORTS-FISKEREN .

.:······································································........ Et ,og åndet. ~

..............................................................................

Fiskeriudstilling. S~men med Erhvervsudstillingen i Fyens Forum førrst i Marts var arrang1eret en stor Fisike:riudstilling med Bistand af Biologisk Station. Her var udmærlmde Musæumseksemplarer baade af VOire hyppigs:t for:ekommende Fisk og af Sjældenheder som Glandsfisk, Mulle, Sortmund, Set. Peders Fisk osv. Desværre bevarer Fisk ikke deres F'a rver hver' ken i Spiritus eller i udstoppet Tilstand. Den engelske Miethode, som bl. a. bruges ved Opbevaring af Sportstrophæer, er at male den udstoppede Fisk med Farv;e r, der ligner ,·\ Naturens. Herved opnaar Trophæerne et mere naturlignende Udseende end de blegede Exemplarer, man præsenteres for paa denne Udstilling, der iøvrigt var meget instruktiv. Man finder her de frygtede Uldhaandskrabber samt Serier, der viser Udviklingen hos Aal, Sild, Torsk og Flynder. Der ses Modeller af F'i skefartøjer samt en hel Del nyfangede Fisk nok saa net arrangerede paa Fade. En Stortornk breder sig over fire almindelige stegefade, mens en lille Horke ligg~,r ved Siden af en Dybvandsreje, som er meget større. Sjeldenheder som Guldørred og Bastarden Brasen.skalle mangler heller ikke, men forhaabentlig skifter Indholdet af denne Afdeling efterhaanden. Allerede paa Udstillingens anden Dag var de friske Fisk ikke fri for at have en Tanke. Endelig findes en Del grafiske Fremstillinger af Fiskens Næringsværdi i Sammenligning med andre Næringsmidler, et Memento, ikke blot til vore Husmødre, men ogsaa til vore Authoriteter, under hvem Bevarelsen af vore Fiskevande henhører.

Vore Konkurrenter, Hejren. En Indsender til »Der Angelsport« hævder, at Hejren er et for Landbruget særlig nytt.igt Dyr. Den tager Mus. Ganske vist gives der Hejrer, som lev~r af Fisk, men de fleste tager Mus. Desuden tager den Vandkalve, som er meget farlige for Smaafisk. Redaktionen bemærker tørt, at naar Hejrerne har udfisket samtlige Vande i Omegnen, er de nødt til at nøjes med Mus og Skarnbasser!

I',,

land, hvor det menes, at den former,er sig. Den er lidt for line til Menneskeføde, men kan maaske faa .B etydning som Næring for Fiskene.

·······················-······················································· Foreningsmeddelelser.

................................................................................... Paa given Foranledning gør vi opmærksom paa, at Henvendelser angaaende ».Sportsfiskeren«s Expedition, Indmeldelser -i Foreningen, Abonnement paa Bladet o. I., helst ,b ør ske til Foreningens Kasserer, Hr. Post::issistent Chr. Lauridsen, Skern.

Aarhus Sportsfiskerforening 'havde Søndag den 20. Marts en vellykket Udflugt til Kongeaa. Foreningen gav Kaffe i Gredstedbro Kro. Dagens største Fisk var en blank Ørred paa 5 kg og en Gedde paa 41/2. Et Medlem, som havde været s1:sa letsindig at give et bestemt Løfte om at bringe Fisk med hjem, maatte ty til en af Fiskedammene, hvor han for 2 Kr. fik Lov at fange en Fisk. I et følgende Nr. skal vi bringe Billeder fra Turen,' optagne af Thranum.

Borris Fiskeriforening afholdt forleden Generalforsamling. Aaret har været jævnt godt; der er uds'.lt 25,000 Stk. Bækørredyngel. Det vedt;ges, at der maa Hskes hele Sommeren paa Foreningens Terræn, med Undtagelse af .Jens Kodbøl's, som i Tiden 1. Juni til 20. Juli vil være afmærket med Skilte. Prisen paa Kort blev fastsat til: Dagkort 2,50 Kr., Ugekort (7 Dage) 10 Kr., Aarskort 30 Kr. 'I1il Bestyrelsen nyvalgtes S. Olsen Jensen, Floriagaard, t,i1 Revisor Johansen, Lejren. INDHOLDSFORTEGNELSE.

Fra en Norrlandselv. - Min første Sværdfisk. - Fertestemning. - »Ligesaa hos os« . Om Ferskvands~angloppens Betydning og Forekomst Nord foc Limfjorden. - Artsjæger. - Fiskerhistorier. Hia,v et bryder ind. - HavnegenØj n. - Frn Redaktørens Lænestol. Fra andre Blade. - Et c1g andet. - Foreningsmeddelelser.

111 ·~

)):=.._~

~ /

~11/ A

~,t

En ny Rejeart. Ferskvands:rejen, Athyaephyra desmares:ti har vist sig i enkelte tyske Floder. Det er en Middelhavsform, som menes indvandret gennem det franske Kanalsystem via Belgien og Holland til Tysk-

Den Slags Hjrnl bruger vi til Tunfi!':kefangst.

:,,;;..--

......,-

SPORTS-FISKEREN

1938

.,................................................................................ Tilgængeligt Fiskevand

................................................................................... Harteværkets Reservoirer: (Nørresø, Søndersø og Stll,llerup SØ) . Geddefiskeri. Kort kan kun faas paa Værkets Kontor: Rendebanen 4, Kolding, og hos Gaardejer Clemmensen ved Dybvadbro St. Priserne er ror: Aarskort Kr. 30,00, Maanedskort Kr. 10,00, Ugekort Kr. 6,00, Dagkort Kr. 2,00. Medlemmer af »Dansk Sportsfiskerforening« faar udstedt Kort til halv Pl·J.S mod Forevisning af Medlemskort. Hadsten Lystfiskeriforening sælger Dagkort fra 1. Januar for 2 Kr. Kort faas paa Afholdshotellet, Centralhotellet og hos H. A. Hansen, Hadsten, samt i Jagt- og Fiskerima.gasinet, Aarhus. I Selling hos Købi:iand_ Thomsen, i Aarhus hos Lobdrup, »Apuila«. Fiskeriet er fredet fra 15. Maj til 1. Aug. Kolding Aa: Ørredfiskeri. Kort faas hos fØlgende: Isenkræmmer E. Lumbye, Adelgade, Kolding. - SØnderbro's Kiosk, Sønderbro, Kolding.. - Hvilested Kro pr. Ejstrup. - Afholdshotellet i Ejstrup. - Gaardejer M. Nissen JØker, »Hvilestedgaard« ved »Trudsbro«. - Paa Kortene er angivet de Strækninger, hvortil Kortene gælder. Prisen paa Korrt er: Aarskcirt Kr. 22,00. 3 Maaneders Kort Kr. 13,00 1 Maaneds Kort Kr. 8,00. Dagkort Kr. 2,00. Kongeaaen fra Jedsted Mølle til Havet. Ca. 14 km. Fiskestrækning. Fredningstider 1. Novbr. - 31. Decembr. inclusive og 1. Juni - 15. Juli incl. Kortpris for IkkeMedlemmer af »Syg_vestjydsk Sportsfiskeriforening«: Dagkort a 3,00. Fiskekort faas i Sportsmagasinet »Lillevang«, Kongensgade, Esbjerg, Gredstedbro Kro og »Vestkysten«s Kiosk, Esbjerg. Skjern Aa: Landsforeningens Medlemmer har gratis Ret til Fiskeri paa Foreningens Terrain fra Lundenæs Laksegaard til Borris Sogneskel paa begge Sider af Aaen. Af Hensyn til Græsset, maa der ikke fiskes i Tiden 1. Juni til Engene er bjer:get.

De bliver

forbavset naar De der, der For blot pler kan

læser om de over 200 Nyhefindes i vort Katalog i Aar. at fremdrage et Par Eksemnævnes:

Hurtigt tilspidsende Flueline~ (quick tapered) der kaster længere end de almindeligt tilspidsende Liner. Omvendt tilspidsende Spindeliner, der ligeledes har større Kasteevne. Jock Scott Hjulet fra Hardy, der er beregnet til Spindefiskeri med 9 Ibs. Liner og kort Kastestang for Ørred- og Geddefiskeri.

Skriv straks efter Kataloget, der tilsendes gratis og Portofrit.

Jagt- og Fiskerimagasinet Studiestræde lt8

København

Studiestræde 118

Skive og Omegns Lystfiskerforening: Ca. 15 km Fiskevand i Karup Aa ved Hagebro. Dagkort a 2 Kr., Ug.e kort 5 Kr. faas i Hagebro Kro og ved Albech, Perfekt, Torvet, Skive. Foreningen staar til Tjeneste med alle Oplysninger og er villig til at yde Bistand ved Tilrettelæggelse af Fisketure. I . . .

Aarskort til Kongeaaen og Sneum Aa faas kun hos Kassereren, Arkitekt Øhlenslæger, Esbjerg. Dagkort a 3 Kr. kan faas i Udsalgsstederne.

Formand: Dr. mEfd Chr·. ;I:;ottrup Andersen, Bernstorffsvej 91 a, København, Hellerup. Næstformand : BØdkerm. Carl Christensen, Skjern. Sekretær: Førstelærer S. Bork-Andersen, Askeby. Kasserer: Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern, Postkonto 11140. · · Kontingent og Indmeldelse samt eventuelle Klager over Bladets Forsendelse sendes til Postassistent Chr. Lauridsen, Skern. Kontingentet er 8 Kr. aarlig. Ægtefæller dog kun 11 Kr. For Medlemmer af Lokalforeninger med indtil 40 Medlemmer og med mindst 5 / 8 af Medlemstallet indmeldt i Landsforeningen, er Kontingentet kun 5 Kr. Det samme gælder for Lokalforeninger med over 40 Medlemmer og mindst 25 indmeldt i Landsforeningen. Hvis Forholdene taler for det, kan Bestyrelsen dispensere fra disse Bestemmelser. (Lokalforeningerne skal selv incassere Kontingenterne.)

Sdr. Felding Fiskeriforening: Dagkort a 2,50, Aarskort a 15,00 faaes paa Hotellet i Sdr. Felding og hos Gdr. Henning Christensen, Skovbjerg.

Artikler til Bladet bedes indsendt inden d. 10. i hver Maaned til Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Overgade 6, Odense. Telf. 3176. Foreningens Medlemsorgan »Sportsfiskeren« udkommer d. 1. i hver Maaned.

Sneum Aa fra Endrup Mølle til Havet (Enkelte Parceller undtaget) . Ialt samlet Aabred 60 km. Fredningstider 1. Novbr. - 31. Decbr. inci. og 20. Maj - 18. Juli incl. Kortpris for Ikke-Medlemmer af »Sydvestjydsk Sportsfiskerforening: Dagkort Kr. 3,00. Fiskekort faas i Sportsmagasinet, Esbjerg. Aalbæk Telefoncentral. Endrup Kro og »Vestkysten«s Kiosk, Esbjerg.

SPORTS-FISKEREN

c-----~ ..

<tg~

De kan købe den overalt.

1938

ALLCOCKS

"KILKO-BABY" SPINNER med Celluloid-Vinger og Blylod . 2 Stk. tre-grenede Kroge med Wire Forfang Længde 11 / 2".

~~~Øi- !li<'! TRADE MARK.

DEN BEDSTE "ELRITS-SPINNER", DER ENDNU HAR VJERET FREMME

SPIN MED EN ALLCOCK SPINNER iiil111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111m1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111i11111111111•

Hotel Schaumburg, Holstebro. Telf. •2 - 172. - - - Statstelefon 16. Byens ældste og førende Hotel. · Værelser Ira 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage. Westy Hald. ·

Tænk paa det disponible Fond!

LystfiSkere se her!

Holstebro Turistforening Lyefliekere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedct'e~. - Dagsk~rt a 2,00, 14 Dages Kort 10,00, Aarskort a 20,00. Vemb Strækningen indbefattet. Dagskort løses i Kiosken. Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. - Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt

Grønlunds Hotel Tlf. 19

modtager Lystfiskere i Pe;.sion fra 6-8 Kr. efter Behag pr. Døgn Ferskrøget Laks faas hele Sæsonen. P. M. Pedersen, Skjern.

A. DAMGAARD

Et meget stort Udvalg i fine engelske Fluer, Spin nere, Liner, Fiskestænger, Hjul m. m. forefindes hos undertegnede til billigste Prirer. Holstebro

Telefon 211

Gæstgivergaarden

,,TROLDHØJ" Pension efter Aftale

Troldhede Station. Centralt beliggende for Lystfiskere til Skjern og Vorgod Aa. Fiskekort faas til tre forskellige Fiskepladser.

C. Christensen ·- Telt. 1

··························································11••···················

1111111111111111111111111111 li li li li III Ili IIIII Ili I IIII li IIIli li li IIli III IIIIIII

Geddeyngel~~~~~~~

Lystfiskeri-~ Jagt- og Sportsartikler.

til Levering i April og Maj sælges billigt i

Køb, hvor der er Udvalg. Forlang Katalog og Priser tilsendt.

Frøjk Fiskepark - Holstebro - TH. 148

Fabriken "Harritz", Telf. 7,95

Banegaardsgade 34, Aarhus.

Telf. 7196

11111111111111111111111111111 lltl Ili 111111111111111111111111111I111111111111111 I

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro.