Sportsfiskeren 04 1939 by Danmarks Sportsfiskerforbund

her er de nye

,,NEVISON''

SPINNERE - det er virkelige 'Jisk! -~~~~~~~~

MINNOW"

IDEELLE TIL LAKSE- & ØRREDFISKERI

,.GOLDEN SPRAT"

Naturtro og holdbare -~~~~~~~~-

,.FELTON CROSSWIND" Jun ior Model

~ ' ·1

~·,r17 N EN6

,)•-~

OAK"LINEN

DEN, DER ER FLETTET AF DET FINESTE HØR

det er fra Repræsentant for Danmark:

/ I

'' ""

ALLCOCK''

BRITAGENT M. TH. MARTENS

•

Bredgade 25 C. Mezz. KØBENHAVN K.

Medlemsblad for "Danmarks Sportsfiskerforbund" 14. Aarg.

1. April

1939

t. søndag i Februar 1938.

1)aa {Jeddef iskeri om saa ofte fØr sku lde jeg den Dag kØre for min Søn ( 15 Aar) og for vor Læremester i Fiskeriet, Hr. Godtfred Hansen. Vi vilde til Dons NørresØ efter Gedder. For fØrste Gang skulde jeg den Dag selv prøve at kaste Skallen ud. De to mandlige Fiskere gik straks et godt Stykke i Forvejen, der var nemlig et særlig godt Sted ovre paa den anden Side af Søen, hvor de vilde arbejde, og jeg havde en daarlig Fod, saa jeg skulde bare gaa og Øve mig lidt.

Efter en Times "Øven" var jeg saa træt i den daarlige Fod, at jeg maatte hvile mig; der laa en Baad et lille Stykke henne; jeg gik derhen, kastede Skallen ud og satte mig paa Kanten af Baaden. - Det varede kun et Par Minutter, saa begyndte Hjulet at gaa; det var første Gang, jeg havde Bid, hvad nu? Der var ingen Mennesker i Nærheden, saa jeg maatte selv klare det. Heldigvis havde Hansen forklaret mig, hvad jeg skulde gØre. - Min Stang var nogenlunde god, Hjulet, et lille sort Hjul, var ikke særlig godt, Snøren var daarlig og Fiskeren, altsaa un-

Hartesøerne

clertegnede var Begynder. - Gedden IØb temmelig langt ud, stod stille lidt og begyndte saa at lØbe igen. Jeg slog til og kunde mærke, at den var der; den gjorde megen Modstand. Da jeg ikke kunde klare mig med at rulle ind paa Hjulet ( det blev vredet skævt), maatte jeg gaa baglæns med hØjt IØftet Stang; det endte med, at jeg fik slæbt den lige fri af Vandet. I en Fart var jeg nede ved Vandet og vippede den med en Fod 'hØjere op paa Land, - saa fØrst begyndte jeg at hive efter Vejret. Da jeg tog i Snøren, gik den i Stykker lige oven over Krogen, den ene Gren paa Slugekrogen, som sad i Kæben, var rettet ud, og 3 af Stangens Bindinger var bristet. I Løbet af nogle Minutter kom fire mandlige Fiskere til; de havde fulgt Episoden paa Afstand. Fisken blev vejet, den tog 15 Pund. - Et Kvarters Tid efter, at jeg havde faaet denne Gedde, hØrte vi tæt ved et stort Opslag. I en Fart fik jeg en ny Skalle ud, straks Bid, og Fisken IØb ud. ,,Skal jeg ikke

- --

tage Stangen"? spurgte Hansen; det lod jeg ham med Glæde gØre, da jeg var træt efter den tørste Omgang. Pas paa Snøren", sagde jeg, ,,den er skØr". Det var godt, at han tog lidt forsigtigt paa den, for Snøren brast, da Fisken laa i Vandkanten, saa min Søn tog den med Fangstkrogen; den vejede 16 Pund. Den Gedde er den største, der er taget i 1938 i vor Forening. 11

1. søndag i Februar 1939.

1939

SPORTS-FISKEREN

Den Dag tog jeg alene ud til NØrresØ, jeg traf kun to andre Fiskere; vi mente ikke, det var rigtigt Geddevejr, da det blæste lovlig meget. Efter et Par Timers Fiskeri, hvor jeg naaede at sætte forskellige Grejer til, gik jeg ned til Søndersø, i Læ - efter en Fiskers Raad. 3. Gang, jeg kastede Skallen ud der, var der straks Bid - og et voldsomt Opslag. "Den er stor", tænkte jeg. Jeg stod med Stangen; Fisken gik kun en god Meter og blev staaende stille, - og den blev staaencle, saa jeg tilsidst maatte prøve, om den var der. Da den mærkede mit Tag i Snøren, gik den ca. 1 Meter, saa huggede jeg til. Jeg troede, den sad fast, men lidt efter lidt gled den med. Nu havde jeg faaet et ordentligt Hjul, Stangen var den samme som sidst, dog med ny Spids, og Linen var god; det var en sort Silkeline ( 18 Ibs). - Det var ca. 20 Meter ude, jeg havde Bid; da jeg havde halet lidt ind, blev Linen slap, men en BØige i Vandet forkyndte, at Fisken selv var svømmet lidt ind imod mig, saa jeg fik travlt med at rulle ind - og gaa baglæns. Da Fisken var kommet helt ind til Land, prøvede jeg at nærme mig lidt; den gloede voldsomt paa mig og stak til Søs saa hurtigt, at Hjulets Haandtag slog mig saa stærkt over Fingrene, at min hØjre Pegefin-

ger blev forstuvet, men det opdagede jeg fØrst, da det hele var forbi. Nu foretog jeg samme Manøvre som fØr, og Fisken stak igen af, een Gang til gentog det samme sig, dog IØb den ikke saa langt sidste Gang. Nu blev jeg staaende ca. 10 Meter oppe paa Land med hØj Stang og stram Snøre, og tfter som Fisken sprang, kom den lidt efter lidt op i Græsset. Jeg turde dog ikke lægge Stangen fra mig, men den var saa stærkt bØjet, at jeg kunde faa fat i Snøren og nærme mig Gedden, der nu var tildels rolig. Mange Gange maatte jeg bruge Foden for at vippe den længere op, og hver Gang slog og sprang den ned imod Vandet; det var et regulært Slagsmaal. Endelig ansaa jeg den for sikker og kunde staa stille og se paa den. Nej, det er vist LØgn", tænkte jeg. - En Kniv i Nakken og saa laa den stille. Min lille Fjedervægt, der kan tage 24 Pund, kom frem, men den gik i Bund, fØr Fisken var IØftet helt fra Jorden. Jeg havde nær ikke faaet den slæbt de 200 Meter hen til Bilen, men heldigvis kom en Dreng og hjalp mig. Da jeg var kommet hjem, kØrte jeg op til Hansen, der er Medlem af Bestyrelsen i vor Forening, og fik Vejeseddel - paa 26 Pund. Gedden var 107 cm. lang, 58 cm. ,,om Livet", og Rognen vejede 3t/2 Pund. Hjertet arbejdede i Saltvand omtrent 6 Timer efter, at Fisken var fanget. Det er den største Gedde, der er taget her paa sportsmæssig Maade. Hansen havde den forrige Rekord paa 22 Pund. - Jeg tror, der er Held ved den første SØndag i Februar. K o I d i n g, den 11. Februar 1939. 11

Ida Munk,

Lærerinde.

~ ~

19'39

SPORTS-FISKEREN

Sagen om Karup Aas Forurening sluttet. Kartoffelmelsfabrikken skal bygge et Rensningsanlæg i Henhold til Hedeselskabets Projekt. Fiskeriforeningens store Erstatningskrav afvist.

Den 2. Marts blev der afsagt Kendelse har Fabrikken hvert Aar været i Drift fra i Sagen angaaende Karup Aas Forurening Slutningen af September til Begyndelsen ved Afledning af Spildevandet fra Karup af Februar. Under Produktionsprocessen leKartoffelmelsfabrik til Aaen. Som det var des dels det fra Rensningen af Kartoflerne ventet, erklærer Landvæsenskommissionen, hidrørende Spildevand, der indeholder en at det Rensningsanlæg, som Hedeselskabet Del Sand, dels den ved Kartoflernes Sønforelagde Forslag om i Januar Maaned, efderrivning frigjorte, med Vand opspædedf' ter at det betydeligt større Anlæg med Cellesaft ( det saakaldte Frugtvand), der Overrisling m. 111. var blevet afvist af Be- indeholder forskellige opløste organiske styrelsen for Kartoffelmelsfabrikken, skal Stoffer, og endelig det til Blegning af KarudfØres, og der er sat en Frist til 15. Septoffelstiveisen anvendte, svovlsyreholdige tember i Aar. Desuden skal Fabrikken udreVand samlet til et Klarebassin, der er an de 2621 Kr. i Omkostninger. lagt mellem Fabrikken og Aaen saaledes, at Samtlige Kommissionens Medlemmer Bassinets ene Side støder op til Jernbanevar til Stede, og desuden var for Fiskerifordæmningen. eningen for Skive-Karup Aa mØdt FormanFra dette Bassin fØres Spildevandet ud den, Thomas Jensen, Nedertorp. Danmarks . i den ca. 2 Kilometer lange EngvandingskaF ers kvan dsfiskeriforenin g var repræsentenal, hvorfra det gennem Render ledes ned ret ved SagfØrer Carl Handberg og Malerover Engene mellem Kanalen og Aaen ud mester S. Sørensen. Kendelsen er et meget for en Aastrækning paa ca. 3 Kilometer. omfattende Dokument paa 24 maskinskrevPaa Grund af mangelfuld Fordeling af Vanne Foliosider, og det vil fØre for vidt at det flyder en Del af Spildevandet til Tidet gengive hele dette store Værk. I det fØlgendirekte i Aaen, medens det Vand, der siver de bringer vi et Uddrag af Kendelsens vigned i Jordbunden, delvis renses ved Gennemsivningen. tigste Punkter:

Grundlaget for Landvæsenskommissionen.

Forureningen maa afhjælpes.

Kommissionen blev nedsat i Henhold ti! en Skrivelse fra Landbrugsministeriet af 31. Januar 1935, og selv om Sagen har trukket længe ud, har det ikke været muligt at gaa hurtigere frem, da det var nødvendigt at foretage en lang Række Undersøgelser, fordi man stod overfor et helt nyt Problem. Om Kartoffelmelsfabrikkens Drift og UdlØbsforhold skrives bl. a. fØlgende i Kendelsen: Den fØrste Kampagne varede fra Nytaar 1934 til Set. Hansdag, og Driften blev genoptaget i Begyndelsen af Oktober 1934 og fortsattes til 10. Februar 1935. Derefter

Saavel Kommissionen som Dansk biologisk Station ved Magister Otterstrøm og Naturfredningsraadets Formand, Professor Spiirck, har i Tiden, siden Fabrikken blev sat i Gang, gentagne Gange besigtiget Aaens biologiske Forhold, og Kommissionen statuerer, at Fabrikken har foraarsaget en saadan Forurening af Aaen, at der bØr træffes Foranstaltninger til Sikring af Fiskebestanden. I Kendelsen anføres det, at Kommissionen henvendte sig til Hedeselskabet, efter at det fra et kØbenhavnsk Firma indhentede Forslag viste sig at være uigennemfØrligt

1939

SPORTS-FISKEREN

af flere Grunde, og det fra Hedeselskabet sidst modtagne Forslag blev godkendt af Kommissionen den 20. Januar. Forslaget er baseret paa Udledning af Spildevandet i to Bassiner, af hvilke det ene ( det allerede eksisterende Klarebassin) gennem det nuværende Ledningssystem alene skal optage Skyllevandet og det andet Frugtvandet, der ledes hertil gennem en ny Ledning. Vandet skal staa i Bassinerne i otte-ni Uger, og det, der ikke er bundfældet, ledes derefter ud i Vandingskanalen, hvorfra det gennem et System af Render spredes ud over Engarealerne mellem Kanalen og Aaen for at tjene til Vanding af Engene. Ved Iltning og Nedsivning vil der samtidig ske en Rensning af Spildevandet. Til Sikring af en rationel Fordeling af Vandet over Engarealerne har Kommissionen formaaet Ejerne af de paagældende Arealer til i en Deklaration at forpligte sig til at benytte Vandet til en jævn Vanding, ligesom Lodsejerne er gaaet ind paa, at de nødvendige Foranstaltninger med Hensyn til Gravning af Render m. v. maa foretages.

ning af de hermed forbundne Omkostninger skal Fabrikken aarligt betale 100 Kr. til Fiskeridirektoratet.

Sagsomkostningerne og Erstatningskravet. Kommissionen har opgjort Omkostningerne ved Sagens Behandling til ialt 2621 Kr. 65 Øre og det paalægges Kartoffelmelsfabrikken at betale dette Beløb. Under Sagen har Skive-Karup Aas Fiskeriforening nedlagt Paastand om, at Fabrikken blev kendt pligtig at yde Foreningen en Erstatning paa 3900 Kr. aarlig i seks Aar i Anledning af Forringelsen af Fiskebestanden, og det var Meningen, at man vilde anvende disse Penge til Udsætning af Fiskeyngel. Kommissionen afviser dette Krav under Henvisning til, at Omraadet for Kommissionens Virksomhed ifØlge Ferskvandsfiskerilovens Paragraf 14 er begrænset til Fastsættelse af Bestemmelser om, ,,hvilke Foranstaltninger der til Sikring af Fiskebestanden vil være at foretage". Endvidere anføres det, at Loven ikke giver Kommissi. onen Hjemmel til at tage ErstatningsspØrgsmaal under Paakendelse.

Rensningsanlæget vil koste ca. 9000 Kr. Engvandingskanalen opgraves, og der skal langs Kanalen lægges et Dige, gennem hvilket der efter Hedeselskabets Anvisning skal anbringes et vist Antal Trætude for at faa Vandet tappet fra Kanalen til Engarealerne. Omkostningerne ved hele Projektets Gennemførelse er anslaaet til 9000 Kr. Vedligeholdelsen af den nye Af!Øbsledning fra Fabrikken samt af det gamle og det nye Bassin med tilhørende Af!Øbsanordninger foranstaltes og bekostes af Kartoffelmelsfabrikken, der ogsaa skal betale for de nødvendige Oprensninger af Bassinerne. ,.. Rensnings- og Vandingsanlæget efterses paa Fabrikkens Bekostning to Gange aarlig af Hedeselskabet, hvis Anvisninger med Hensyn til Afhjælpning af eventuelle Mangler ved Anlæget Fabrikken forpligtes til at efterkomme. Endvidere skal Fiskeridirektoratet have Adgang til at foretage Undersøgelser af Anlægets Effektivitet. Til Dæk-

Fluer paa Vandet. Nogle Anvisninger for Begyndere.

Majllue (forst .)

Blandt de mange Ting, som er nødvendige for at blive en god Fluefisker, er en, som ofte overses, og som vi derfor - paa Opfordring - skal søge at gØre Rede for. Først og fremmest skal man naturligvis kunne kaste en Flue, og man skal kunne opdage, hvor Fisken staar, og hvornaar den er i Bidehumør, men man skal ogsaa have - eller erhverve - en vis Iagttagelsesevne angaaende Fluerne. Det er faktisk

I I)

1939

SPORTS-FISKEREN

en Detektivhistorie, som er ny for hver Gang. For de Fluer, som Ørreden tager, er af mange forskellige Arter og Størrelser, og i de Vande, hvor der er rigeligt med FØde, vil det i 9 af 10 Tilfælde vise sig, at den Fisk, man har Kig paa, foretrækker en bestemt Slags Insekter og vrager alle andre. Sejren tilfalder den, som kan IØse Gaaden, identificere Fluen og sætte den rigtige Efterligning paa sit Kast. Atter og atter vil han komme hjem med fuld Taske, mens den Mand forbliver tomhændet, hvis Methode bestaar i at vandre om og sØge efter en Fisk, som vil tage hans Flue, mens Kunsten bestaar i at finde den Flue, som vil tage hans Fisk. Den Fluefisker, som ikke kender noget til Fluer, er næsten lige saa umulig som den Maler, der ikke kender noget til Farver. Ofte hØrer man den Indvending: Mine Øjne er ikke gode nok til at bestemme et Insekt 15 Meter borte. Hertil kan svares, at det er andres Øjne i Reglen heller ikke, og det er ikke paa den Vis, SpØrgsmaalet IØses. For at begynde med Begyndelsen kan vi oplyse, at de Insekter, som der i Reglen er Tale om, hØrer til Døgnfluerne. Det er dem, som især interesserer Fisken og os. For den, som vil studere dem videnskabeiigt, findes der HaandbØger, f. Eks. Sende Bind af Danmarks Fauna, udgivet af Naturhistorisk Forening og forfattet af Esben Petersen. Den giver imidlertid kun faa Oplysninger, som vedkommer os Sportsfiskere, oplyser navnlig intet om de engelske Navne paa Fluerne, og det er de Navne, som vi genfinder paa de i Handelen gaaende Kunstfluer, som efterligner et levende Insekt. I "Sportsfiskeren" 12. Aargang, Majnumret 1937 har imidlertid Docent A. G. Drachmann behandlet de hyppigst forekommende Døgnfluer og de Kunstfluer, som de har givet Navn. Fælles for dem alle er forøvrigt, at de tilbringer deres fØrs te Livsafsnit i Mudderet som Larver, og i den Tid har vi Sportsfiskere ikke noget at gØre med dem, vor Interesse begynder fØrst, naar Insektet forlader Bunden og svømmer eller

stiger op til Overfladen som Nymfe - en Skabning, der noget ligner en halvt gennemsigtig Ørentvist uden Haletængerne. Ørreden er meget ivrig efter DØgnfluenymfer, det synes endog, at Fisken i Vande , hvor der drives alt for meget TØrfluefiskeri , slaar sig paa Nymfer og andre UndervandsDyr og absolut nægter at røre noget, som svømmer paa Overfladen. Vi skal i en an- _,, den Artikel omtale Ørredfiskeri med Nymfe, her vil vi blot omtale Forskellen mellem en Fisk, som slaar efter en Nymfe, og den, som slaar efter en Flue. Det er ikke svært, for Slaget efter en Nymfe viser sig som en svag Hævelse paa Vandfladen, der ikke synligt brydes, og Slaget er lydløst. Derimod bryder Slaget efter Fluen Vandets Overflade og er hØrligt. Lad os nu forudsætte , at det lykkes en Nymfe at komme uanfægtet op til Overfladen, saa sprænger den Øjeblikkelig Huden mellem Skuldrene og fremstiger som Flue . Og vel at mærke en Flue, som uden nogen Slag · Undervisning forstaar Kunsten at flyve. Paa dette Stadium kaldes Insektet af Englænderne for d u n, paa Grund af sit dunede Udseende. Entomologerne kalder de n med et latinsk Navn for Subimago. Docent Drachmann har i sin førnævnte Artikkel foreslaaet at kalde den Klækling. I Sammenligning med dens senere Skikkelse, er den en mat og tung Skabning. Kroppen er kluntet, Halenokkerne er korte, ikke længere end Kroppen, og dens dunede Vinger er næsten uigennemsigtige. Vingerne staar lodret op fra Kroppen , paa Sommerfuglemaner, og holdes enten tæt samlede eller svagt adskilte som et spidst V. Klækningen kan flagre bort fra Vandet straks, men hyppigere driver den nedad et godt Stykke for at tørre Vingern e og gØr smaa mislykked e Forsøg paa at flyve. Dens Hjælpel øs hed i denne Situation gØr den naturligvis til et let Bytte, og Fiskene benytter sig af Lejligheden. Hvis den endelig kommer paa Vingerne, flyver den paa en tung, hjælpeløs Maade, med Krop og Halenokker hængende lodret ned under de blafrende Vinger, ikke

$PORTS-FISKEREN

1939

spredes fladt ud over Vandfladen , saa at vi ulig en Helicopter med for svag Maskine. ikke kan se noget i Dæmringsbelysningen. Er de endelig blevet klare af Vandet, søger de unge Klæklinger til Bredderne, hvor deFisken "riser" hurtig, men med et Minimum af Plasken og mange af dem med den ejenres Færd de næste Par Timer interesserer Entomologerne mere end Fiskerne. domm elige "Hoved og Hal e" Bevægelse, ~om kendes fra Marsvinene. Den Proces, vi har været Vidne til , kaldes Fluernes Udklækning. Det er ukorrekt Her har vi da fire Maader til at bestemme, om Fluen paa Vandet er Klækling at tale om "rise" af Fluerne; (vi maa brug•.: (Dun) ell er Danser ( Spinner) . den engelske Glose , da vi ikke har noget godt dansk Udtryk) . Glosen betyd er ellers 1. Om det Insekt, Fiskene slaar efter, e r synligt eller usynligt. Stigning, men den Oversættels e bruges ikke i Sportsfiskerkredse. Udtrykket "Rise" re2. Den Maade, Fiskene slaar. fererer til Fisken; man taler om Morgen3. Hvad Tid paa Dagen det er. 4. Retningen af Insekternes Flugt. Mod Rise , og men er dermed, at Fisken er oppe og i Virksomhed . Det kan ofte ske, at der Vandet: Danser. Fra Vandet: Klækling. er en god Udklækning ud en nogen Rise , Hvad det sidste angaar, er det klart, at der nemlig hvis Fiskene ikke reagerer. Udklækmaa være nogle Øjeblikke, da Insektet er ningen foregaar som Regel om Dagen , belige over Bredden , og det er Øjensynligt det gynder normalt mellem 10 og 11, og fortrette Øjeblik til at fange et og se, hvad det sættes med Mellemrum til ca. 2112 om Efer for en Art. Den simpleste Maade er at termiddagen, paa enkelte Vande lidt længekØbe et Stykke Gaze, og ved Hjælp af tre re. Kun Majfluen dann er en Undtagelse fra eller fire Sikkerhedsnaale anbringe det paa Landingsnettet som en Pose. Paa den Maaalle Regler. Nu tænker vi os, a t det er blevet Aften . . de faar man et udmærket Sommerfuglenet, Solen synker mod Horizonten, og vor Flue som man kan spænde af eller paa i LØbet af et Minut. Man kan ogsaa bruge det til at fra om Morgenen viser sig atter ved Bredskumme Insekterne af Vandets Overflade. den. Men hvilken Forandring! Borte er de Dansernes Fald er ikke helt givet. Hvis dunkle Farver; vor Ven har smidt OverVandet pludseligt bliver koldt, faar de Befrakken. Borte er det dunede Overtræk paa Vingerne; vor Ven har trukket sine rigtige tænkeligheder og vender tilbage i Ly af de Buske, de kom fra . Men som Regel gælder, Vinger ud af dem , ligesom man trækker Hænderne ud af et Par Handsker. Klæklinat hvis der har været en god Klækning af en bestemt Art 0111 Formiddagen eller Dagen er blevet til , hvad Englænderne kalder gen forud , saa kan man regne med Fald af en "S_pinner". Drachmann foreslaar paa den samme Arts Dansere om Aftenen . Og dansk at kalde den "Danser", thi det er omvendt naturligvis. Der kommer aldrig netop det eneste, Døgnfluen tager sig til. De er nu de nydeligste Skabninger, man Fald af Dansere af en given Art, naar der ikke kort forud har været en Klækning af kan tænke sig. Kroppen er slank med rene de tilsvarende Klæklinger. Farver. Vingerne er silkeagtige, glasklare med Regnbueglans. Haletraadene er blevet Fiskeren beh øve r ikke at kende de latinske Navne paa hans Fluer - Ørrederne dobbelt saa lange som fØr, svæ ver bagud og virker som et Ror. Naar Solen gaar ned, kan de m hell er ikke ! Heller ikke beh øve r han at identificere Arten paa de næsten bevæger Dansern e sig ud over Vandet mikroskopiske Forskelle, som er Entomoloet Øjeblik, og de er forsvundne , men over gens Ledetraad e. Alt hvad han har nØdig, hele Vandløbet slaar Ørredern e voldsomt er at kunn e kende Insektet af Udseende og efter noget, vi ikke kan se . Det, so01 gaar at anvende de Navn e, som bruges i Alminfor sig er fØlgend e: Efter at være gaaet ned delighed af Fiskerne. Her er vi danske paa Vandet, lader Danserne deres Vinge r

...i

1939

SPORTS-FISKEREN

imidlertid saa uheldigt stillede, at næsten ikke en eneste DØgnflueart har et dansk Navn, mens Englænderne har en Masse Folkenavne - ofte flere forskellige til samme Insekt i vekslende Egne af Landet - og disse Navne er overførte paa Kunstfluerne. Ligesom næsten alle andre levende Væsener er Døgnfluerne af forskellig Farve paa Ryg- og Bugsiden. Men Rygfarven er lettest at faa Øje paa, og de nedennævnte Farver gælder det Indtryk, Fluen gØr paa Fiskeren , naar han ser den oven fra, idet han ser den paa Vandet. Ørreden ser den naturligvis fra det modsatte Synspunkt, saa vil man have en nøjagtig Imitation af Insektet, saaledes som Ørreden ser det, maa Begynderen stole paa sin Leverandør, hvis han ikke vil binde sine Fluer selv, en Kunst, som dog ikke er saa svær, som mange tror. En udmærket Ledetraad: ,,Om Binding af Ørretfluer" er udkommet paa norsk Forlag i 1938, forfattet af Johan Grundt Tanum. Hannerne af Klækling og Danser kan altid skelnes fra Hunnerne paa deres store · fremstaaende Øjne, som næsten mødes ovenpaa Hovedet. Desuden er de i Reglen mindre end Hunnerne. Vi skal nu nævne nogle af de almindeligste Fluer i . en Slags kronologisk Orden. En Flue, som yngler sidst paa Aaret og i det vestlige England fortsætter ind i Januar, saa at den er Fiskerens Tilflugt i det all ertidligste Foraar er Englændernes Large dark Olive, ogsaa kaldet Blue Dun eller Blue Upright, den til Klæklingen svarende Kunstflue hedder Olive Dun, Danserens Kunstflue er Olive Spinner. Det er tre nærstaaende Arter af Slægten Baetis, som er Forbilledet for Olivefluerne. Vingerne er blege med gulligt Anstrøg, Kroppen har omtrent samme Farve og Glans som den mØrke Del af et Kohorn og den har en meget tydelig blaa Pukkel paa Skultieren - mellem Vingerne. Hannen e r slankere, mørkere og lidt kortere end Hunn en. Kroplængde 6-9 mm, Vingelæ ngde 15-21 mm .

I det tidlige Foraar viser Danserne sig gerne over Vandet mellem 2 og 4. I Danmark forekommer de bl. a. ved Silkeborg, Viborg, Grejsdalen og Allerup Bakker. Den næste Flue, som viser sig i større Antal er Iron blue, som er meget mindre end Olive og har en mærkelig blækblaa Torie paa Vingerne. Hannens Legeme er .,,, mørkt graablaa, Hunnen mere purpurbrun . Han-Danseren har en hvid gennemsigtig Krop med en mØrk Pukkel , Hunnen er rødbrun. Han-Danseren - og dens Kunstflue - kaldes ofte Jenny Spinner. Ogsaa de hØrer til Slægten Baetis og kendes i Danmark fra samme Egne som Olive. Dernæst kommer Paie Watery Dun og Spinner, det er atter nogle Baetisarter samt et Par, der hØrer til Slægten Centroptilum. De danser helt ind i Høst. Det er kun Hannerne, som er eftergjort til Kunstfluer. De er næsten alle gennemsigtige med lyse Øjne , er smaa og synes ret sjældne i Danmark. Endelig har vi Majfluerne, Ephemera danica og vulgata, de findes vistnok over alt i Danmark. Klæklingens Kunstflue hedder Green Drake og Danserens Grey drake. E.danica lever ved rindende Vand, E.vulgata ved stillestaaende .. Begge er meget store af Døgnfluer at være , som middelstore Sommerfugle, Danseren har klare Vinger og hvid Bagkrop med mØrke Tegninger, Klæklingen har grønne Vinger. Senere paa Sommeren viser der sig andre Arter Olive, større Myg, vingede Myrer og andre Insekter, som alle er mere eller mindre skuffende efterlignede i Kunstfluer, men Begynderen vil i Reglen kunne klare sig med de ovennævnte og nogle faa Fantasifluer, og det er for Begyndere, disse Linier er skrevne. Derfor vil vi til Slut ikke undlade at omtale et Fænomen, som man kan iagttage paa næsten ethvert Ørred-Vand med Grøde langs Bunden, især paa en varm Dag. Begynderen , som spadserer langs Bredden, opdager pludselig en enorm Ørred, som

SPORTS-FISKEREN

rejser den ene Gang efter den anden og laver vældige, kogende Hvirvler. Uhyrets Størrelse godtgøres tydeligt af den vældige Finne, som af og til ses. Begynderen falder ned paa skælvende Knæ, sender sin Flue ud, næsten lige foran den sidste Hvirvel og Resten af Historien er kun en langtrukken Tragedie om ubelØnnet Taalmodighed. Ørreden er nemlig, hvad Englænderne kalder en "Tailer"; skulde vi indfØre et dansk Navn, bliver det saadan noget som en "Svanser". Det vil sige, det er en Fisk, der saa at sige staar paa Hovedet og roder rundt i Bundvegetationen efter Nymfer, I.arver, Vandsnegle etc. Hvirvlerne frembringes af Halens energiske Bevægelser for at holde Fisken i den kejtede Stilling, og det, man nu og da ser over Vandet, er ikke en Rygfinne af en Kæmpefisk, men den stærkt udspilede Halefinne af en alm. Ørred. Af og til retter den sig op - maaske for at undgaa Apoplexi - men selv saa er den for optaget til at ænse naturlige eller kunstige Fluer, som flyder forbi. Den eneste Maade at tage en saadan Fisk paa er med Harpun - og det er sportsmæssig set ikke tilladt. Jeg kan give to gode Raad: Lad Fisken i Fred eller faa fat i en anden Novice i den ædle Fiskekunst og lade ham spille Idiot. (Tildels efter I. W. Durme i »Farlows Tackle«.)

A x e 1 H o I m.

Lindenborg Aa. Ved et MØde i Aalborg d. 22. Februar dannedes "Fiskeriforeningen for Lindenborg Aa" med Gaardejer Bonderup, Vaarst, til Formand. Anledningen til Foreningens Dannelse var et af Nordjydsk Fiskeriforening udarbejdet og af Fiskeridirektoratet anbefalet Forslag til et Regulativ, som vi gengiver nedenfor og hvorved Lindenborg Aa bliver den fØrs te danske Aa, som ud elukkende reserveres Stangfiskerne. Der var mØdt ca. 150 interesserede og det gik rn Tider noget varmt til, men ved

1939

Afstemningen , der foregik ved Navneopraab blev Resultatet, at 116 Lodsejere, repræsenterende 199,071 Kvadratmeter stemte for, mens kun 51 repræsenterende 45, 132 var imod. I FØige Aalborg Stiftstidende var der flere af de mØdte , som stemte baade for og imod. Nordjydsk Fiskeriforening som var repræsenteret af Landsretssagfører RolffPetersen havde paataget sig at afholde alle Udgifter, som '.Ø!ger med Vedtagelsen af Regulativet. Vi lykønsker saavel Nordjydsk Fiskeriforening som den nydannede Forening af Lodsejere ved Lindenborg Aa og bringer alle danske Sportsfiskeres Tak for , at den

smukke Aa bevares

for

Ødelæggelse og

Rovfiskeri.

I. Regulativets Omraade:

Regulativet omfatter Lindenborg Aa fra Jernbanebroen ved Buderupholm til Aaens Ud!Øb i Limfjorden. Den ved Regulativets Vedtagelse opstaaede Fiskeriforening kaldes "Fiskeriforeningen for Lindenborg Aa". Medlem af Foreningen er enhver Lodsejer ved det paagældende Vandomraade, og ingen anden kan være Medlem, d. v. s. udøve Stemmeret l Foreningens Anliggender.

II. Bestemmelser om Fiskeriet:

§ 2. Fiskeri maa til enhver Tid kun drives under Hensyn til Bestemmelserne i den gæl dende Lov om Ferskvandsfiskeri.

§ 3. Paa Regulativomraadet maa der kun drives Fiskeri med Medestang. Alle andre Fiskeredskaber og Fangstmaader - saasom Ruser, Sættekroge, Sættega rn , Vaad af enhver Art, Stangjern af enhver Art, Blus, Risknipper, faste Fangstredskab er af enhver Art, etc. - skal være forbudt. Dette Forbud omfatter dog ikke Vaaddragning til Forsyning af en Udklækningsanstalt med Moderfisk eller Fiskeri i videnskabeligt Øjemed. Et saadant Fiskeri maa dog fØrs t finde Sted efter forud indhentet Tilladelse af Bestyrelsen eller dennes For-

SPORTS-FISKEREN

1939

Gangen ved simpel Stemmeflerhed uden Hensyn til de mødendes Antal , saaledes at Formanden og 2 Bestyrelsesmedlemmer afgaar de lige Aar og de 2 andre Bestyrelsesmedlemmer de ulige Aar. Naar Bestyrelsen er valgt, skal der ske Indberetning til Ministeriet for Landbrug og Fiskeri, om hvem der er valgt til Medlemmer af Bestyrelsen, ligesom der skal gives Indberetning til Ministeriet om senere sted- ..,, fundne Ændringer i Bestyrelsens Sammensætning. Dersom Regulativets Bestemmelser om Valg af Bestyrelse ikke overholdes, kan Ministeren for Landbrug og Fiskeri, hvis der ikke inden 6 Maaneder efter derom fremsat Henstilling fra Ministeriet vælges en Bestyrelse, efter Fristens UdlØb ophæve Regulativet, hvilket ved Ministeriets Foranstaltning bringes til almindelig Kundskab § 4. for alles Vedkommende. Bestyrelsen vælger for 1 Aar ad Gangen Udkastning af Affald af enhver Art i elved simpel Stemmeflerhed af sin Midte en ler Forurening af Fiskevandet er til enhv::r Næstformand og en Kasserer. Tic! forbudt. Af Foreningens Kasse udbetaler KasseIII. reren Opsynets Lønning og andre nØdvenOpsyn: dige Udgifter. Hvert Aar inden 1. November § 5. aflægger Kassereren Regnskabet for det forl Øbne Aar til Bestyrelsen, af hvem RegnBestyrelsen kan vælge et Opsyn, der skal fØre Tilsyn med Fiskeriets Udøvelse . skabet forelægges den tørst paafØlgende ordinære Generalforsamling til Godkendelse. paa Regulativomraadet.

mand, og kun naar der foreligger Tilladelse dertil af Ministeriet for Landbrug og Fiskeri, jfr. Lov om Ferskvandsfiskeri af 31. Marts 1931 §§ 16, 17 og 18. I Maanederne August, September og Oktober skal det dog være tilladt at anbringe Ruser bestemt til Fangst af Aal, hvis Munding og Fangarme vender imod Strømmen . Ruserne maa kun anbringes efter forudgaaende Anmeldelse til Formanden for Regulativforeningens Bestyrelse . Misbruges Ru- · serne til Fangst af andre Fisk end Aal, kan Regulativforeningens Bestyrelse nægte den paagæ ldende Lodsejer Tilladelse til fremtidig Anbringelse af Aaleruser i Aaen. Aalerusernes Fangarme maa ikke overstige 2 Meter, og ingen af Aabningens Dimensioner maa overstige 1 Meter.

§ 6.

§ 10.

Opsynets Instruks skal forelægges FiskericlirektØren til Godkendelse. Valget af Opsyn skal stadfæ~tes af FiskeridirektØren, der forsyner Opsynet med Fiskeripolitiskilt. Opsynet sorterer under Fiskeridirektøren . Det saaledes ansatte faste Opsyn har i sin Bestillings Udøvelse samme Myndighed og nyder samme Beskyttelse som Politiets Betjente.

Det er Bestyrelsens Opgave at administrere Foreningen og Fiskeriet i Regulativomraadet samt sØge Medlemmernes Tarv varetaget paa bedste Maade. Bestyrelsen er ulønnet. Eventuelle Udgifter i Foreningens Tjeneste refunderes efter Regning. § 11. Ordinær Generalforsamling afholdes hvert Aar inden 1. December og indkaldes med mindst 8 Dages Varsel ved Bekendtgø relse om Mødetid og Sted samt Dagsorden i lokale Blade eller ved skriftlig Meddelelse til samtlige Medlemmer. Stemmeberettigede er samtlige Medlemmer (jfr. § 1) og kun disse. Afstemning ved Fuldmagt skal være tilladt, naar Repræsentationen sker ved et Medlem; dog kan ingen afgive mere end 6 Stemmer (jfr. Lov om Ferskvandsfiskeri af 31. Marts 1931 § 20) . Paa den ordinære Generalforsamling aflægger Formanden Beretning om Fore-ningens Virksomhed i det forlØbne Aar, og Regnskab et fremlægges til Godkendelse.

Opsynet lØnnes efter Overenskomst med Bestyrelsen.

. § 8. Det er Opsynets Pligt at overvaage, at Re gulativets og Ferskvandsfiskerilovens Bestemmelser nØje overholdes . IV.

Foreningens indre Forhold: § 9. Foreningen ledes af en Bestyrelse, d er bestaar af 1 Formand og 4 Medlemmer. Form anden og Bestyrelsesmedlemmerne vælges af Generalforsamlingen for 2 Aar ad

SPORTS-FISKEREN

Bestyrelsen bestemmer Stedet for Generalforsamlingens Afholdelse.

1939

ralforsamlinger, og Dagsorden bekendtgøres samtidig med Indvarslingen.

§ 13. Overtrædelse af de i dette Regulativ optagne Bestemmelser straffes efter Bestemmelserne i Lov om Ferskvandsfis keri af 31 . Marts 1931. For alle Forhold, hvorom der ikke i dette Regulativ er givet særlige Bestemmelser, gælder Bestemmelserne i Lov om Ferskvandsfiskeri af 31. Marts 1931.

§ 12. Ekstraordinær Generalforsamling skal afholdes, naar Bestyrelsen eller mindst l O Medlemmer begærer det. - Begæring herom tilstilles Formanden med Angivelse af hvilke Emner der Ønskes behandlet. - Ekstraordinær Generalforsamling indvarsles paa samme Maade som de ordinære Gene-

Aborren og Barometeret »Plankton« i Sportsfiskaren.

6~~~ --::-~ØJ ~ ~>\.~~~=~~~ [/

Det begynder at gaa op for mig, at Aborren har et Barometer, som den aflæ.:. ser hver Morgen. Og den, som har Evne til at komme paa Talefod med Aborren, kan ogsaa faa Del i Vejrrapporten. Har det været Tøvejr i lang Tid og Aborren er blevet søvnig, doven og ugidelig, som vi alle kan blive under de Forhold, men Barometeret saa pludselig begynder at stige, saa kan man være forvisset om, at Aborren giver Udslag. Saa hugger den - og det inden noget menneskeligt Øje har opdaget Forskellen i Barometerstanden. Og hvis Barometeret ikke stiger efter saadan en Huggedag, maa man hellere sende det til Reparation, for saa er det i Uorden. Paa samme Vis gaar det, naar Barometeret efter længere Tids hØj Stand atter gaar nedad. Aborren sværmer nemlig ikke for det daglige Trommerom, den skal have Afvexling for at holde Humøret. Staar Barometeret stille, bliver den sur og umedgØrlig. Men ser den, at Viseren rører sig, saa vejrer den en god Jagtdag, og saa bliver den opstemt, som den brave Jæger, den er. Omslag i Vejret betyder, at Smelt og anden Smaafisk sætter sig i Bevægelse. Saa faar

Aborren Kig paa den, og saa gaar den vilde Jagt efter Smaafiskestimen. Saa æder den sig ordentlig mæt, og de fØlgende Dage er den lige saa dorsk som fØr. Den sover ti l Middag. Til næste Vejromslag.

...

Ja, dette her kræver vel en mere indgaaende Forklaring, og den er slet ikke saa let at give. Vi kan gaa ud fra, at Aborren sørger for at forsyne sig, naar FØden, Smelt og Smaayngel, er lettest at faa fat 1. Lad os for Nemhedsskyld tænke os en Stime Sme lt. Staar denne hØjt oppe i Van det, saa er det meget spredt. Den er fordelt paa maaske 5-6 Meters Dybde over en Flade af et Par Hektarer. Een Smelt pr. Kubikmeter. Saa er det ikke let for Aborren at jage. Hvis den ikke skal spilde sine Kræfter, maa Smelten staa saa tæt, at den kan fare ind i Stimen og hugge til hØjre og venstre , helst med nogle Kolleger i Jagtselskabet. I saa Tilfælde bliver den jagede Smelt rnndtosset og springer paa Kryds og Tværs. Slipper den bort fra den ene Aborre, saa kommer den i Vejen for den anden, faar et Bidsaar, begynder at svimle og fan-

•

1939

SPORTS-FISKEREN

ges af den tredie. Da er Aborren i sit Es. Men giver den sig til at jage en enkelt Smelt, som den tilfældigvis har faaet Øje paa, skal der Held til , om det lykkes. Smelten ser Fjenden i god Tid og stikker af. Den er hurtigere i Vendingen end Aborren, som snart bliver træt af de LØjer. Paa slige Dage kan Smeltstimen fØle sig helt i Fred for Dybets Rovriddere. Men en anden Dag er Smeltstimen g:iaet ned mod Bunden. I Stedet for at være spredt paa 5-6 Meters Dybde , staar den nu i et Lag, paa blot en Meter. Naar Stimen bevæger sig, støder den paa undersøiske Banker, hvor den standser og stadig blive,· tættere. Nu er Aborrens Tid inde. Aborrestimen kommer stille og roligt, gØr et Par Vendinger for ligesom at dysse Ofrene i Ro, men saa med et er Blodbadet i Gang. Som paa et givet Signa! styrter Bersærkerne sig ind i Smeltstimen , hugger til HØjre og Venstre, laver Panik. Smelten farer opad og spredes . Aborrene staar et Øjeblik stille paa Valplads en og synker den sidste Halespids af sit Bytte. Gaar derefter i sam~ let Trup ned til Foden af den undersøiske Banke og stiller sig der. Efter en Tids ForlØb kommer Smelten tilbage og samler sig atter i Stime . Nyt Anfald af Arvefjenden, ny Faren mod Overfladen, hvor Maager og Pimpelfiskere taknemlige indfind e r sig, hvis det er om Efteraaret. Men hvornaar indtræffer nu disse sær-lige Forhold, og hvad har de med Barometeret at gØre? For at besvare dette SpØrgsmaal, kan vi indtil videre overlade Aborren til sin Skæbne og søge at finde Sammenhæng mellem Vejret og Smelten. I den varme Aarstid, er der rigeligt af Plankton, som er Smeltens Føde, spredt over alle Vandlag. Da gaar Smelten spredt over store Omraader. Naar Høs tkulden sætter ind, bliver Vandet fattigt paa Plankton . Naar cle fØrste frostnætter begynder, gaar Smelten mod Bunden og saml es udfor de undersøis ke Banker, hvor ogsaa Yngelstimerne fra de lavvandede Vige indfind er sig. I klare Søer, gaar Smelten paa denne Aarstid

bevisligt ned paa indtil 40 Meters Dybde, sikkert fordi der her er rigeligst Adgang til Næring. I Søer med større AflØb samles Smelten i de bratte Dybder, udenfor disse, særlig und e r Snesmeltningen . Eftervinters staar Stimen paa kolde Dage ved Bunden, men lokkes ofte op af Solen. Der kan blive en veritabel Døgnregulering i den Tid, da Dagsvarmen tager sig.,, af den sidste Sne. Da er det koldt om Nætterne, men varmt og solrigt om Dagen. Da gaar Smelten ned om Natten og op om Dagen. Alle disse klimatiske Forandringer forudsiges delvist af Barometeret. Stiger Barometeret i HØs ten eller om Vinteren , bliver d :; t i Reglen koldt. Falder det, kommer der Varme og NedbØr. Aborren - for at komme tilbage til den - fØlger Smelten, og hvad der ovenfor er sagt om Smeltstimens, Fremfærd, kan til en vis Grad siges om Aborren. I den varmeste Tid gaar Smelt -Aborren spredt. Naar Smelten samles, samles ogsaa Aborrene. Og den hugger især, naar Smeltstimen gaar mod Bunden. Det samme gælder uden Tvivl ogsaa i Princippet for Yngelstimerne og Lavvandsaborrene. Ja , dette her skulde altsaa forestille et Fors øg paa at finde Reglerne for Fiskens Optræden. Men vi ved jo alle, hvor svært det er at finde Regel, som pass er i alle Tilfælde. Jeg er vis paa, at enhver gammel Aborrefisker har et eller andet at indvende mod det her fremførte. Jeg har ogsaa selv gjort Erfaringer, som synes at stride mod min Theori. Men ikke desmindre tror jeg, at Undtagelserne kan faa Plads indenfor Rammen af disse Regler, og i hvert Fald er jeg med deres Hjælp kommet til Rette med Aborrene i de fleste Tilfæld e. Det er muligt, at Resultatet af Fiskeriet kan blive smaat nok endda, men jeg Øger i hvert Fald mine Chancer ganske væsentlig ved at borteliminere de Fiskepladser, som i det givne Øjeblik er absolut ubrugelige. Jeg faar et begrænset Omraade at søge Aborren paa, og mine Muligheder stiger.

SPOR'I1S-F:tSKEREN

Vi kan supplere "Planktons" Iagttagelse r med vore egne Erfaringer fra en større svensk SØ, hvor vi i tre Aar til forskellig Aarstid har jaget Aborren med Blinkflue. Aborren bider bedst mod Vejrforandring, ogsaa der, men da denne SØ ikke syntes at have nogen Smeltbestand, formede Forholden e sig noget anderledes . Aborren stod mest i mindre Stimer et Stykke udenfor Sivholmenes Læside . Lagde man sig i Sivkanten og derfra kastede udefter med Vinden, kunde Fiskeriet til Tider være ret godt givende , baad e i Kvantitet og Kvalitet, det afhang noget af Vindstyrken. En jævn Vind drev Fluer, Myg og andre flyvende Insekte r fra Siven e ud over Vandflad en, hvorfra de flaksende søgte tilbage til de skærmende Siv. Insekterne forfulgtes af jagende Smaafisk, og disse forfulgtes atter af Aborrer paa indtil 1 Pund. Foruden Blinkfluer anvendte vi ofte med Held en lille SØiv-Devon . Andre Lystfiskere kæmmede den aabne SØflade med Drag og "Odder" - det gav en brydsom Roning og som Regel stod Udbyttet ikke i Forhold til Anstrengelserne, mens min S øn og jeg fik et vist Ry for Fiskelykke. Her, som overalt, er det Kendskabet til Fiskevandet, som er den halve Succes. Axel Holm.

1939

raa Vestkysten haft min Stang med og faaet indbringende Ture. Desværre er Vesterhavet sjælden saa rolig, at man uden videre i Robaad kan vove sig ud , men er man flere, kan man endnu forholdsvis billigt entrere med en Fisker med en Motorbaad og opleve nogle af Sommerens bedste Timer, hvor Makrel i Tusindvis yder et Sportsfiskeri , der ikke ved Aaer og Søer findes Mage til. s. s.

Svenska Sportsfiskareforbundet afholder i Anledning af sit 20-aarige Jubilæum en Kastekonkurrence, hvortil danske Sportsfiskere indbydes. Konkurrencen find er Sted ved Alvkarleo LØrdag og Søndag den 6. og 7. Maj. Anmeldelse om Deltagelse skal ske senest den 26. April. ProposHioner og Anmeldelsesblanketter faas ved Henvendelse til ' Chr. Lottru~ Andersen.

En falden Kæmpe. -4

Sportsfiskeri paa Havet. Der har flere Gange været skrevet om Sportsfiskeri paa Havet, og det forbavser mig, at ingen af vore Medlemmer her i Bladet træder frem med de Oplysninger, de ligger inde med. Mine fØrste Oplevelser paa salt Vand fik jeg for flere Aar siden ved Grønsund, da vort tidligere meget læste Medlem "202", Hr. Bork-Andersen , havde tilrettelagt en Tur for "Dansk Sportsfiskerforening"s Bestyre lse. Turen gav tilstrækkeligt Resulat til a t væ kke Begejstringe n for Havets Fisk, og se ne re har jeg da fler e forsk ellige Stede r

Tele:t:onmester Hansson (tilhØjre). Vi bringer her Billedet af den af Telefonmester Han~on i Storaaien fangede Nedgan-

..Ao

SPOR~S-FI.SKEREN

1939

ger paa 33 Pund. - Det maa have været en Rekordfisk, hvis den var fanget som Opganger .

.................................................................: Med Blaakridt og Saks .................................................................. .. Det norske Blad »Fiskesport<<S Februarnummoc er et rent Nordlandsnummer. Bl. a. har Oslo Sportsfis1k ere i Forbindelse med »Tidens Tegn« og Norges Jeger og Fiskerforbund arrangeret en Tur til Lo1foten i Marts for at hilse paa Lofotfiskeme under det snore Torskefiskeri, som hvert Aar samler 10,000 Baade og 30,000 Mand. Saa vel i Udstyr som i Indhold er det et smu~t Nummer, som vore norske Fæller har stillet pa1a Benene.

................................................................... Et og andet .:································································ . Naar Uheld være skal -

Cyklehandler E . .Sørensen, Nibe, skulde paa Fisketiur sammen med Bagermester Madsen sidste Onsdag i Februar. Under en Overhaling stødte de sammen med en mocligaaende Bil, men slap med materiel Skade. De skulde møde et andet Selsl.mb i Hailkjær, disse var undervejs kørt i en Grøft. Trods de daarlige · Forvarsler begyndte man Fiskeriet, under hvilket Bageren· faldt i en Mudderpøl, hvorfra han omsider blev bjerget i temmelig derangeret Tilstand. Knæk og Bræk.

Kvindelig Ly~tfisker ved Esbjerg Mole. I Følge »Vestkysten« har en ung Styrmandskone taget Plads mellem »de andre Drenge«, som fisker fra, EsbjeJ:1gi Havnemole. Det er den tyskfødte Fru D. Knudsen, som paa den Maade faar Tiden til at gaa, naar Manden plØjer Bølgerne.

Den stinkende Slamrende. Unde,r et Møde i Skive Turistforening advarede Elelk tricitetsværksbestyrer Høgh-Petersen mod at vise Turister den stinkende Slamrende, som kaldes Kasrup Aa, og som navnlig lige ved Skive Ødelægiges af UdlØb fra Slagterier. HØj.e re oppe e,r det som bekendt Kartoffelmelsfabrikken, som gør Ulykker. S1agtemad oig Kartoifler har sin Charme, na.ar de serveres paa rette Maade, men deres Affaildsprodukter skulde helst holdes borte fra vore Vandløb. Tuæistforeningen lovede ait hjælpe Lystfiskerne i denne Sag, som formentlig maatte kunne rejses paa Grundlag af den ny Naturfredningslov.

Meterlang Gedde paa 13 1/ 2 Pund er fanget af Skomager Nielsen, Slag,else, i en Le11grav ved Vaarby.

Ved De? Uldhaamdskrabben hverken tager levende Fi."lk eller Ro,giJ1, men mest er Ve,getlar, hvorved den bliver en skadelig Næringskonkurren t til værdifulde Fisk. At tyske Spoirtsfiskerforeninger nu tæller .,., i alt 110,000 Medlemmer. At en J~ger ved Aabenraa skød paia en Hare, deT netop sprang over en Vandgmv og fik Haren + en Gedde paa 5 Pund - skriver et tyiSk Sportsblad.

Brende Aa paa Fyn skal renses. Tommerrup Kommune skal forelØbig ud1ægg.e Pengene. Udgifterne er bereig(tlet til 5000 Kr. Brende Aa regnes for den bedste Ørredaa paa Fyn.

Svinninge Aa ved Holbæk skal baade renses og reguleres. Arbejdet er projekteret til 56000 Kr. Reguleringer plejer iklkte at gøre en Aa til bedæ Fiskevand, saa Lystfiskemie faar maaske ik.ke noget at ranbe Hwrra for.

Ved et MØde i Esbjerg har Magister Otterstrøm forelagt en fra Fiskeridirektoratet stammende storrslaaet Plan til Befolkning af de vestjydske Aa;er med Havørred, Bækørred og Laks. Planerne har M~g,i steren ogsaa fremsat for Sportsfiskerne i Varde og Skjern. Dagbladene s1kriver, at det er Meningen, at de vestjydslke Aaer atter skal svulme af Fisk. NaaT Pladsen tillader det, skal »Sportsfiskeren« omtale denne Plan nærmere.

Gedde paa 13 Kilo, Længde 1,26 Meter. Fanget i Gjorsle.v MØllesø med Eenhaands-Stang og .Sp,i nner af Brygger H. Hoffmejer, St. Hedinge. (Se Forsidebilledet.)

:······························································: Foreningsmeddelelser ................................................................. . Skive og Omegns Fiskeriforening. Skive og Ome1gns Fiskeriforening holdt Generalforsamling sidst i Februar. Særlig mærkes eit af Ludvig Christensen, Højslev, fremsat Forslag om, alt der burde indføres Fiskekort i Lighed med Jag.t kort. Man vedtog at fremsætte Foi:Sllage,t paa Dansk Fisk!eriforenings Aarsmøde i København.

SPORTS-FISKEREN

NykØbing F. Lystfiskeriforening holdt Generalforisamling den 21. Februar. Borgmester H . P. Jensen dirigerede. Formanden, L~ge Vemming, aflagde Beretning. Recorden for 38 og med den Borgmesterens -Sølvplade tilfaldt Lærer Hansens søn i Bregninge for en Gedde paa 10 Kilo. Formanden og Købmand Kryigier udsatte en Vandrepokal, som skal vandre evigt for Recorder.

HjØrring og Omegns Sportsfiskerforening holdt Generalforsamling den 22. Februar. Overdyrlæge Rud. Hansen dirigerede. Formanden, Instrumentmager Almer Frederiksen aflagde Be,r etning. Præmien fur den største Ørred paa Foreningens Territorium tilfaldt Formanden for en Ørred paa 4 Kilo. Fra Binlogisk Institut ventes en Plan for Udsættelse af Yngel. Man vedtog at nedlægge Forbud mod Salg af Ørred under et halvt Kilo. Ligeledes vedtog man at udvide Fredningstiden i Bækkene nedenfor Bindslev til 1. Marts. Endvidere vedtog man at ansætte en Fiskeribetjent, hvis Ansættelse dog skal sanktioneres af Politiet og Fiskeridirektoratet. I Stedet for Smedemester Bernhardt Petersen, som ikke ønskede Genvalg valgtes Sigurd Jensen, Forsamlingsbygningen. De øvrige Valg var Genva:tig. Den 15. Marts har Foreningen bestaaet i 10 Aar. Vi lykønsker. Dette turde være den første Sportsfisik:)rforening, som officielt søger at bremse Salg af fangede Fisk. Red. Anm.

Nydannet Forening. Sportsfiskerforeningen for Brande og Omegn stiftedes den 1. Marts. F1oreningen har sikret sig Fiskevand i Skjern Aa fra Holtum mod Vest. Bestyrelse: Trafikassistent Juul Sørensen, 'T andlæge 0. Lauesgaard, Fiskehandler Robert Nielsen, Mekaniker Aage Klyver og Maler Frandsen.

Kastekursus i Odense. Eventuelle Deltagere bedes me,l de sig til VaiabenhandleT Frederiksen, Dronningensgade, Odense.

.............................................................. Boganmeldelser ..............................................................

Turistforeningens Aarbog 1939 beskriver Midt- og Østsjælland. Der er udmærkede Beskrivelser af Herregaarde, gamle Kirker, Købstæder og Landskaber, men det

1939

har ikke været os muligt at faa fat i en eneste Fisk paa de 242 Sider, uagtert S:usaa, Lellinge Aa og flere søer hØ·r er med til Landskabet. Sydøstsj æua,n d er vist ikke noget for os Sportsfiskere. Omstaaende findes en Annonce om Bogen »Sportsfiske« af Ole Loen, Loen, Norge. For enhver, der gerne læs·e r om de brusende Elve med de store Laks, er Bogen et Pust udefra og giver til Afveksling fra vore egne rolige Vande et Indblik i Naturens Storhed qg den norske Storlaks' Vildskab. - Bo,g en, der jo ikke er af ny Data vil sikkert endnu finde mangie Læsere i Danmark. -n.

"Danmarks Sportsfiskerforbund"s Bestyrelse: Formand: Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, Bernstorffsvej 91 a,, København, Hellerup. Næstformand og Sekretær: Ingeniør Hallin, Dalum. Kassereren: Elektricitetsværksbest. Høegh_ Petersen, Skive. Redaktion: Apoteker Axel Holm, Odense. Øvrige Bestyrelsesmedlemmer: Landsretssagfører Nørager, Aarhus og Landsretssagfører A. Nielsen, V. Voldgade 115, København.

,,SPORTS-FISKEREN

•

Organ for »Danmarks Sportsfiskerforbund«. Udgaar den 1. i hver Maaned i 1800 Ekspl. Annonceafdelingen: Annonceprisen er 12 1/ 2 Øre pr. m im Enkeltspalte. Ved 12 Gange ...,.. 25 pCt. Rabat og ved 6 Gange ...,.. 15 pct. Rabat. Annoncer kan tegnes hos alle Forbundets Medlemmer og tilsendes Forbundskassereren, C. H~gh-Petersen, Skive. Bladekspedition: Forbiundskassere,r C. HØgihPetersen, Skive.

Sverige. Svenska Sportsfiskareforbundet: Ordf.: In,geniØr Albert Hi:ickenstri:im, Lidilllgp, Brevik. Sekr.: Advokat Lennart Killander.

Norge. Norges Sportsfiskerforbund: Form.: Ingen. Arne Bagg~rud, Moltke Moes Vej 11, Oslo. Sekr.: Aage Rygh, Colletsgate 9. A. Oslo.

..t,

Finland. Finlands Sportsfiskarforbund: Ordf.: Profesor Ernst Ehrnroot, Hamngaten 2, Helsingfors.

'- · · '

7neddelelser. Foreningen "Sportsfiskeren", Aarhus. Generalforsamling afholdes Torsdag den 13. April Kl. 8 præcis i Kvindernes Hus. Dagsorden ifØlge Lovene, eventuelle Forslag skal være tilsendt Bestyrelsen senest den 10. April. Bestyrelsen.

Kastetræning i Lystfiskeriforeningen, København. I Lighed med tidligere Aar begynder vi Kastetræning nu i April fØr vor Sæson begynder Der er Adgang til F 1 u e- og S p i n d ek as t hver søndarg fra Kl. 10-12 i Gentofte. Helligdagene i Paasken undtagne. Fluekast paa søen ved Stationen. Spindekast, Længde, paa Statsskolens Sportsplads, som velvilligst er overladt Foreningen af Rektor. Kastevægte faas bl. a. h os F. J. B. (Harald BØrgesen) og Jagt- og Fiskerimagasinet (Ludvig Svendsen) . Frokostpakke og godt Humør medbringes. Kasteudvalget.

K~ Eg

bu Er Fi.: J{

.... \

SPORTS-FISKEREN 1939 63 ------·-------- ---------------·---·-----

:······························································~

Indholdsfortegnelse .~································································ .~ Paa GeddefiskeTi i Hartesøerne. - Sagen om Ka,rup Aa's Forurening sluttet. - Fluer paa Vandet. - Lindenborg Aa. - Aborren og Barometret. - En falden Kæmpe. - Med Blaakridt og Saks. - Foreningsmeddelelser.

Lystfiskere, der dyrker Lakse-, Ørred- o;g Stallingfiskeri og vil forsøge Storaaen, kan faa alle Oplysninger om Fiskeriet og Fiskepladser hois os. ~ Vi fører alt i Lystfiskeriartikler. - Telefon 137. MARTIN SCHMIDT & SØN, Cigarfabrik, Nørregade 10, Holstebro. 111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

Holstebro Turistforening Lystfiskere an vises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stallin,g samt Gedder. - Dagskort a 2,00, Feriekort 5,00, Aarskort 20,00 (VembStrækningen indbefattet). Dagskort løses i Kiosken, FrØjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. - Ferie- og Aarskort faas kun hos Martin Schmidt, Holstebro.

Hotel Schaumburg, Holstebro.

(ystf iskere se her! Et meget stort Udvalg i fine engelske Fluer, Spinnere, Liner, Fiskestæng er, Hjul m. m. forefindes hos undertegnede til billigste Priser.

A. Damgaardt Holstebro. -

Telefon 211.

111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

Milwards & DAM's

Telefon: 41 og 42. -

Fiskeredskaber

Byens ældste og førende Hotel

føres i stort Udvalg. - Sidste Nyheder i alle Prislag.

Værelser fra, 3,50. - 1. Kl. Kø,kken. - Bilgarage. WESTY HALD

Rud. Lauth.

IIIIIIIIIIIIIIUIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII

(yslGiskere. Naar De kommer til Holstebro, bo da paa »Knudsens Hotel«, der byder Dem gode Værelser, god Mad og hyggelige Omgivelser. - Telefon 410. P. NIELSEN, 111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

Geddeyngel leveres i Aa[' meget billig, naar Bestilling sker snatest. -

Udklækningsanstalten FrØjk Fiskepark, Holstebro. -

Telefon 148.

Struer.

Caksefiskere Kliivers Hotel, Borris. Lige ved Aaien, anbefales nu til Sæsonen. Fiskekort faas paa Hotellet. Telefon 25, Borris.

Gæstgivergaarden >>

Pension efter Aftale.

troldhø;,,

Troldhede Station. Centralt beliggende for Lystfiskere til Skjern og Vorgod Aa. Fiskeko·r t faas til tre forskellige Fiskepladser.

C. Christensen, Telefon 1

Køb Fiskestangen hos

Fagmanden

Egeh Fabrikation af snorltge og 1. Kl. Bambusstænger for ethvert Formaal. Mange Aars Erfaring. - Priser fra, 4 Kr. opefter. - Alt i FisJt.eriartikler. JOHS. MADSEN, Skolegade. HOLSTEBRO. Levende Agnfisk kan som Regel faas.

De rigtige Grejer til Fiskeri efter Laks, Ørred og Stalling i Skjern Aa købes hos

Isenkræmmer Ejnar Olsen, Sk_jern. Fiskekort sæl,ges. T-e lefon 68.

SPORTS-FLSKEREN

HagebroKro

1939

ligger lige ved Fiskepladserne ved Karup Aa. Fuld Pension, 4 Kr. pr. Døgn. God Mad, gode Senge. - Fiskekort til Skive LystfiSkeriforrenings Terræn sælges. F R U M Ø R K, Telef. Haderup 5.

I Karup Aa fanges Fisken bedst med mine anerkendte Fiskeriairtikler. Eneforhandling i Skive af Hardy's Fiskeriartikle·r. Se indenfor, naar De tager paa Fisketur til Karup Aa. - Dagkort til Lystfiskeriforeningens Terræn sælges i F1orretningen.

K. Plejdrup, Østertorv,

Skive, Telefon 446.

~~~~~~~~~~~~~~~~

Furesøvilla.

Fiskeriartikler Forlang mit nye Katalog.

Harald Nyborg,

Den Grosserer Lykkeberg tidligere tilhørende, hØjt beliggende Villa med ca. 11,000 Kvadrat-Alen kultiveret Grund, . Baadeharvn, Baadehus, Motorbaad og Robaad, ekstra godt udført Varmeanlæg og Varmtvandsanlæ)g,, der ogsaa ka!t1 bruges om Sommeren, er til 1S alg for 50,000 Kr. - Odin Clorius, Vesterport 343

8013.

~~~~~~~~~~~~~~~~

Odense.

,,Sportsfiske" av Ole Loen,

(æs Annoncerne Giv Annoncørerne Fortrinnet ved Deres Indkøb

Codan

,,Sporty"

fortelling.er og skildringer, illustreret, tilsalgs for kr. 3,00 fritt tilsendt. - Bø,r finnes i hver manns bokhylde. - Skriv til Overretssakforer

Ole Loen, Loen, Norge.

Flere gode lakse og sjooretelve på Vestlandet i Norge til lede for lmrtere og lengere tid. - På Loen Pensjonat kan man bo billig og fiske laks og sji:iorert. - Bil, båt, hest, badehus, sæterhus. Rikelig utfluikter til breer, fjeutoppe. Også hytte tilleie. - Deres ærede svar imi:itesees. Nærmere horS Overretssakfi:irer

Ole Loen, Loen, Norge.

uundværlig for Lystfiskere!

l/llllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll!lllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll/111111111111111111/IIIIIIIIIIII

Grønlunds Hotel, Skern modtager Lystfiskere i Pension. Fiskekort faas paa Hotellet. Telf. 19.

P. N. Pedersen.

11/llllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll/llllll/111111111111111111111/lllllllllllllllllllllllillll/llll

_,....

(

GUMMIBAADE til Jagt og 1iskeri. Leveres i forskellige Størrelser til 1- 2 - 3 eller 4 Perso ner. Let at transportere i Bagagerummet. Pumpes op ved Hjælp af Blæsebælg paa 2 Minutter. Eneforhandler for Danma rk ,

E. Busch-Møller, København K. Nørrevoldgade 23.

Tlf. Central 9ft52.

1llff JTE HORSE Yl WHISKY NYHEDER I FISKEREDSKABER. Nevison's engelske Spindere, lavet af naturlige præparerede Fisk overtrukket med Lak. "Golden Sprat", 2 Kroge. Stor og medium Kr. 6,00 "Birits" .. 6,00 True Temper' s nye Enhaands Kastestang, 41/2 og 5 Fod af Fleuretstaal med forsænket Haandtag og forskruelig Hjulholder. Konkurrence-Model. • . .. 15,00 Thrifty Multiplikatorhjul med automatisk Linefører. Linekapacitet 75 Yards. . • • • , . . . • ,. 7,00 Chum Spinder, amerikansk, woblende Metalgrødespinder. Sølv og stor Enkeltkrog. 7 og 8 Ctm. . . ..

4,00

Desuden findes mange andre Nyheder i vort nye. store Foraarskatale>g for Fiskeriartikler, som udkommer i April, og paa Forlangende sendes til enhver Lystfisker,

JAGT- OG FISKERIMAGASINET STUDIESTRÆDE lt8

KØBENHAVN

Hj. af V. Boulevard.

Telefon 12648.

S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro

\!.

Tegning

Katalog

3053 1 + 2. Prima Splitcane 2-delt Kastestang, æigte hærdet, 1,50 o.g 1,80 Meter lang, med Korkgreb qg Rulleholder i forskellig · Udførelse. Nr. 2. 3225. Fiskehjul med Udveksling og FrilØb mod Agatstene, Tromlevægt 17 gram. der findes i D AM Fiskegrejer tillader en- Nr. 3 . 4249. Fiskehjul med Udveksling, auhver at sammensætte et Spinne-Udstyr og tom. Linefører og Bremse, letløbende mod Agatstene. at vælge de enkelte Ting helt efter sin personlige Smag. Her et lille Eksempel: Nr. 4. 3365. Solid, f o,rtin. Spinneræske med Rum til Forfang, Lommeformat Nr. 5. 1422. Løsesaks til Bortskær. af Kroge og lign. 105 og 150 mm. lang. Nr. 6. 724. Kro.glØSer i Alluminiumhylster. Nr. 7. 564. Gabaabner m. beskyttede Spidser. Nr. 8. 274. Devon Spinner i Il Størrelser og forskellige Farver. Nr. 9. 5580.Ekcentrisk Blyhovedspinner til alle Rorvfisk, 3 størrelser. Nr. 10. 03119. Baby Wobbler til Foreller, fan ger fortrinligt. 5 Farv. og størreiser. Nr. 11 3040. Meget bevægelig Træwobbler til Gedder, 2 Farver. Nr . 12. 5377. Ekstra svær Metalspinner i Farve sølv, Sølv/Guld og Sort/ Nikkel. N'r. 13. 7251. Ny Metalspinner med Glasøje, forniklet. Nr. 14. 7305. Skeblink i Messing og Nikkel, 3 Størrelser. Nr. 15.- 3147. Ekcentrisk Spinnerbly med 2 Øjer i 5 størrelser. Nr. 1.

Det store og righoldige Udvalg,

Forlang hos Deres Forhandler DA M's .Lommekatalog, som giver et udmærket Overblik og Beskrivelse af en Del af DAM's store Udvalg af Fiskeriartikler.

Deutsche Anøeløerate manufaktur Berlin SW. 68, Oranienstrasse 126.