Sportsfiskeren 04 1940 by Danmarks Sportsfiskerforbund

Medlemsblad ior ÂťDanmarks SportsiiskeriorbundÂŤ 15. Aarg.

1, April

Statsaut. Revisor Sandorff med 2 Svendborggedder.

1940

S PORTSsFISKEREN

ud igen. Jeg prøvede her Finspinning med Hardy's "Jock Scott" og 6 Pd.'s Line, og fangede 3 Stk., den største paa 8 Pd. · Det er meget morsomt, kaster -Ja, saa _siger man, at Eventyrets Dage hurtigt, men det tager jo sin Tid at er forbi. Det er de ikke, og jeg skal her- trække Fisken ind, der maa jo ikke med give et Bevis derfor, en sandfærdig trækkes for kraftigt. Efterhaanden var Beretning om et virkeligt Geddeeventyr. vi kommen op paa Midten af Søen og Søndag den 15. Oktober havde min havde kastet Anker paa et Sted, hvor tro Fiskekammerat, Dr. S., og jeg bestemt vi aldrig før havde taget Fisk af Betydos til en Fisketur til H. Sø. Det blev ning, og saa kom Eventyret, det som der nu ikke noget af den Dag, det blæ- ' man aldrig mere vil opnaa. Paa samme ste en Orkan, og vi maatte udsætte Tu- Sted fangede vi i Løbet af een Time ren til næste Søndag, den 22. Jeg skal 16 Fisk, deraf 1 paa 22 Pd. 2 Stk. paa her indføre et Par Ord om H. Sø. Søen 20 Pd. - 1 Stk. paa 19 Pd. - 1 Stk. tilhører en V en af mig, som altid med paa 16 Pd. største V el villighed stiller Fiskeriet til Hele Dagens Resultat blev i alt 40 Stk., min Disposition. Det er en lang, smal hvoraf vi satte de 20 ud igen. V ægten Sø, egentlig en Aaopfyldning, en ret stor for de 20 vi havde med i Baaden var Aa løber igennem. Den er meget dyb følgende, alt i danske Pund: 15 - 10 paa Midten og næsten helt sivomkran- 6,5 - 5 - 9,5 - 4 - 5 - 7 - 3,5 (Slugt set. Der bliver aldrig fanget Gedder paa Krog) - 22 - 16 - 19 - 11 - 8 - 20 anden end paa sportslig Maade, ingen 6 - 14 - 11,5 - 20 - 17 = 230 Pd. Ruser eller Netsnører. Det er en frem- N aar her til tælles V ægten af de udsatte ragende Geddesø. Jeg har før fanget Fisk, som jo kun kan tages paa Slump, mange og store Gedder (altid paa Spin), til ca. 3 Pd. pr. Stk., faar vi 3 X 20 = 60 min største Gedde paa 26 Pund er der Pd. Det vil sige en Fangst paa ca. 290 fra. N aa, nu tilbage til den 22. Oktober. Pund. Vejret var vidunderligt, ganske stille og Jeg maa sige, at det var et Æventyr. skyfrit. Temperaturen ca. 8-10 Grader. Doktoren sagde, da vi kørte hjem: »Det Vi begyndte at fiske Kl. ca. 10. Da vi er i Grunden sørgeligt!« »Hvad er sørholdt op Kl. 13 for at indtage vort lukul- geligt«, svar ede jeg. »Vi har jo oplevet liske Maaltid (Klemmer og Dram), havde en vidunderlig Dag«. - »Ja, men nu har vi 5 mellemstore Fisk i Baaden og ud- vi oplevet vort Livs Geddeeventyr«, og sat andre 5 mindre. Det tegnede ikke til det maatte jeg give ham Ret i. at blive nogen særlig god Dag. Vi havde Paa nær de tre »Jock Scott<< Gedder fisket alle de bedre Steder af, uden brugte vi begge Enhaands-Staalstænger overvældende Resultat. Blandt andet (True-Temper-Supremehjul for mit Vedden øverste Del af Søen, hvor Aaen kommende), og begge brugte vi en temløb er ind, som i Aaringer har været melig stor Sv ensk-Spinner: »Utø Drag«. Smørhullet, svigtede fuldstændig. Efter Paa denne tog vi alle de store Fisk. Vi Frokost foreslog jeg Doktoren at fiske holdt op at fiske Kl. 17. At Ejeren af den modsatte Side af Søen, der som Søen ikke var særlig begejstret ved at sædvanlig ikke gav ret meget. Det be- faa en saadan V ognlad1Hng Fisk paa en gyndte helt godt, vi fang-e de eri hel Del Gang--er jo en anden Sag.' Gedder, men mest mindre, som vi satte Til Slut skal jeg kun bemærke, at H.

Yecfdeeu.ent(JC

1940

SPORTS•FISKEREN

Sø er en udpræget Vintersø (sent Efter, aar og tidlig Foraar), om Sommeren er er V andet ikke klart nok til Spind. Med Fiskerhilsen.

A. L. B. P. S. For at have min Samvittighed fri, maa jeg tilstaa, at Doktoren mærk, værdigvis fangede langt Broderparten, og dette er saa meget mere mærkværdig, som det notorisk er mig, der har lært ham at spinne, og at jeg fisker langt bedre end ham er hævet over enhver Tvivl, baade teoretisk og praktisk. Men jeg mistænker ham for at have lavet en Vitring, han har smurt Grejerne med. Det er ikke fint, men den eneste Løs, ning. Desuden ved jeg, at han kan bryg, ge mærkelige Sager sammen, den Sol, bærsnaps, han trakterede med, var i alle Tilfælde »noget helt ov~nud«.

- - - _#e--

,_= z

Aborrebetragtninger Af »67«

Biologisk Station.

M agister Otterstrøm undersøger Vandet i Gudme Sø. Sandorff fat .

Aborrens Navn kommer af det fæl, lesnordiske Ord Borre, der betyder et Legeme besat besat med Pigge. Af Plan, ter har vi Slægten Burre, (Lappa) og Burresnerre (Galium aparine) blandt Dy, rene Søborre (Echinus) og vor Ven Aa, borren, som den endnu hedder i flere Dialekter. I Danmark er den ikke særlig anset, nærmest taalt i Sportsfiskenes fine Selskab, i Sverrig indtager den baa, de som Sportsfisk og som Madfisk en høj Rang, sættes gennemgaaende højere end Gedden. Det er da ogsaa i Sverrig, at man har givet sig af med videnskabelige Under, søgelser af Aborren og dens Biologi, som indeholder mange endnu dunkle Punkter. Hvorfor er Aborren i mange Vande blevet til en forkrøblet Race af de saakaldte Tusindbrødre, en Slags smaa fede Dværge. I Januarnumret af Sv. Fiskeri Tidsskr. offentliggør saaledes Gunnar Alm en Ræk_ke Undersøgelser

--· ...,....,..-J!!.

SPORTS= FISKEREN

over Kønsfordelingen hos Aborren i forskellige Søer og Tjærner. En Tjærn er en Fjeldsø, ofte uden Afløb ved normal Vandstand og som Regel med Tilløb fra golde, kalkfattige Omraader. Vandets PH Værdi et oftest lav: Vandet er surt. Undersøgelserne omfatter 7,600 Aborrer fordelte paa 14 Vande, hvoraf de halve har Tjærnkarakter. Mens Kønnene hos de om Sommeren og Efteraaret fangne Aborrer omtrent_ stod lige, var Forholdet et andet ·blandt de Fisk, som fangedes under Legen. I Søerne var der omtrent lige mange Hanner og Hunner i Leg, men i Tjærnerne var ca. 90 pCt. Hanner og 10 pCt. Hunner. Nærmere Undersøgelser viste, at Tusindbrødrena i Tjærnerne overhovedet ikke blev ret gamle og at Flertallet af Hunner aldrig blev legemodne, men døde som .Gamle Jomfruer" . .

Gunnar Alm opkaster nu det Spørgsmaal, om Vandets Kalkfattigdom skulde være Skyld i, at Kønsstofferne ikke modnes hos Flertallet af Hunnerne? I saa Fald kan det jo slet ikke nytte noget at udsætte Exemplarer af .storvoksne Stammer i Tjærnerne, snarere burde man tilsætte V andet Kalk, som af Jon Bakke i Norge anbefalet for Elve med surt Vand. Der er meget gaadefuldt ved Aborrerne, ogsaa her i Danmark, hvor Aborrerne er ret smaa i flere Hedesøer med relativt surt Vand. Her er en Opgave for Biologisk Station, men jeg tvivler paa, at Stationen giver sig i Kast med den foreløbig, for hvem gider spise Aborrer? Lystfiskeren faar ingen Ros af Husmoderen, naar han kommer hjem med et · Knippe Aborrer. Havde det endda været Torsk, det ved man, hvad er! Det ved "man" blot ikke. ·Der er ikke nær saa mange Vitaminer i Torsken, som i vore Ferskvandsfisk, Aborren med- regnet, og den Smule Vitaminer, som er i Torsken, sidder i Skind og Lever, som

1940

mange piller fra. Skulde Krigen medføre, at Aborren atter kom paa Spisesedlen og paa Fiskehandlerens Disk, vil vi maaske ogsaa her hjemme faa fornyet Interesse for det pukkelryggede Skumpelskud blandt Sportsfiskene.

I,inhL FhLeri. HeltlinR (Coregenus albula). Fedtfinnen viser, at den hører til Laxefiskene. At denne lille, oventil olivengrønne, nedentil sølvhvide Fisk hverken er Laks, Ørred eller Stalling, kan enhver Sportsfisker se. Fra Smelten adskiller den sig ved .ikke at være gennemskinnende og fra den - som Regel stø~re - Helt ved at have Underbid.

Eesti kalandus 1939. Anmeldelse. Vi har modtaget en Aargang af dette estniske Fiskeritidsskrift, som omhandler alt Fiskeri i Estland. Saa langt oppe i Østersøen er V andet meget lidt salt, men der tages . dog· haade Torsk, Flynder (S-krubber), Stenbider og Smaasild -(Sprott). Af hele Europas aarlige Fangst paa 35 Mill. Kilo Sprott tages de 19 i Østersøen og heraf de 4 ved Estland. Tidskriftet gaar stærkt ind for en rationel Udnyttelse af Landets Fiskerigdomme, saa en hel Del af Bladets Stof omhandler Tilvirkning af Klipfisk og Konserves, Tilberedning af Fiskeretter, Forsøg med Damørred, Fiskeavl, Fiskebiologi og Fiskesygdomme etc. En særlig alvorlig Artikkel henviser til, at Estland trods Fiskerigdom ved Kysterne, lakserige Floder og store Søer, ikke er i Stand til at dække sit eget Fiskeforbrug. Halvdelen er hidtil blevet

SPORTS• FISKEREN

1940

indført fra Finland og Rusland, men nu Søen spænder over et Areal paa godt da disse er i Krig, bliver Situationen 1000 Td. Vand og vi havde hørt, at fo r prekær. Da Erhvervsfiskernes gennem- den, der fandt Aborrernes Tilholdsstesnitlige Aarsindtægt ligger omkring 600 de.1, kunde de øses ind i uanede Mængestniske Kroner = 750 danske har Fis- der, naar de. var i Humør til at bide. keriet hidtil ikke været noget lønnende Vi havde i Foraaret gjort flere Forsøg Erhverv. paa at finde dem, men aldrig fanget en, Sportsfiskeriet ofrer Bladet en enkelt hvorimod en 30 til 35 Gedder fra 4 til Artikkel om Aborrefiskeri fra Isen, samt 16 Pd. maatte lade Livet. et helt Nr. i Juli, omhandlende Flue- og Paa Turey, som her skal beskrives, Spinnefiskeri, Geddefangst osv. Et Bil- var det næsten stille Vejr med kun en lede af en Sportsfisker med en Fangst Smule Vind fra Øst, og vore Forhaabaf 30 Gedder paa tilsammen 27 kg tyder ninger var derfor ikke store. paa, at man mangler Mindstemaal. Ogsaa V el ankommen til Søen fik vi øst S andart tages. Interessant er OplysninBaaden, som var fyldt med Vand, og gen om, at en Del i Polen mærkede roede saa ud. Vi slæbte forskellige RedLaks er genfanget paa estnisk Gebet i skaber efter Baaden, inen mærkede intet de Floder, hvor de var udsat. til Fisk. Da der var gaaet en god halv Fremmed for os er den store Fangst Time blev vi ked af dette og kastede af Heltling i Peipussøen. Hos os er denAnker i en Bugt, hvor vi før' havde fanne Fisk lidet kendt, 'hvorfor vi ovenfor get en Del Gedder ved at kaste med gengiver dens Udseende og Artsmærker. .Blinker og Spinder. D ens agurkeagtige Lugt og Smag sætter Det første Kvarter mærkede vi intet især Russerne megen Pris paa. Den tatil Fisk, men pludselig fik min Kammeges især i Legetiden i fintmaskede Net. rat Hug og fik en dejlig Aborre paa ca. Paa Krog bider den ikke. Dette er omtrent alt, hvad vi har faaet 1 Pd. indenbords. I næste Udkast fik ud af det med hvert Nr. følgende tyske han atter en og jeg var ikke sen til at Resume. Anmelderen har ganske vist for faa min store Blink skiftet over . til el} . 40 Aar siden opholdt sig en Uge i Est- lille Messingspinder. Nu oplevede vi de to mest eventyrland, m en kan ikke et Ord estnisk. Hvis lige Fisketimer vi nogen Sinde har haft en af vore Læsere er heldigere stillet og hvad Bi& angaar. I hvert Udkast havde · har Lyst at læse det smukt udstyrede vi 3 til 4 Hug saafremt den første ikke . og indholdsrige Blad, er Redaktionen villig til at udlaane det. A. H. blev hængende paa Krogene, og naar vi , fik Fisken ind til Baaden var den mange Gange forfulgt af 4 til 5 store Aqor~rer som vilde have deres Part af d et' ). formodede Bytte. _; . . '.

"Øa oi ,tandt J-limen"

En Søndag Morgen i August startede min Fiskek ammerat og jeg paa en Tur til »Storsøen«.

Vi prøvede nu alle vore forskellige Fiskeredskaber og de bed paa alt hvad · der blev budt dem, endog paa Jydsk Motoruniops emaillerede Emblem, hvorpaa min Kammerat havde hængt en Krog, fangede han en halv Snes Stkr. Da der var gaaet ca. 2 Timer holdt de

SPORTS• FISKEREN

op at bide lige saa pludselig som de var begyndt uden nogen paaviselig Grund. Vi havde da 75 Stkr. til en samlet V ægt af 56 Pd. og tog saa hjem for at

1940

faa dem fordelt til Venner og Bekendte inden Middag. Med Fiskerhilsen C. E. A.

Jensens Oplevelser.

- ----------·- - -

,,,,. !'

,li

11,

Paa Engen risler den klare Aa - Hurra Blandt svajende Siv og Blomster smaa - Hurra Paa hin Side græsser Pæ Pæsens Stud Paa denne er Jensen kommet ud At fange Laksen og andre af Slagsen - Salmo.

Omsider blev Jensen do selv trættet ud - Hurra Men Fisken var ogsoa en Præmiestud - Hurra Til sidst satte >Laksen« op paa det tørre Og bortførte Jensens Stang og Snøre, Saa ankom Pæ Pæsen helt bleggrøn om Næsen - Hov hov.

Se, Jensen er Mester i lange Kast - Hurra Ud farer hans Spinner med Huj og Hast - Hurra Den rammer sjældent, hvor Fisken ringer, Dog ufortrødent han Stangen svinger Og træffer Studen lige i Snuden - Hov hov.

Mens Jensen skvat om i det rindende Vand Plask plask Pæ Pæsen fortsatte Fighten poo Land - i Host Til Hjælp kom alle Omegnens Ka'le, De grinte og roobte, som om de vor gale : Blot rolig, Bosse - soa stoo, din Tosse - Hurra!

Og Fighten blev boode streng og lang - Hurra Ud farer Snøren, soo Hjulet sang - Sss Sss Sao bissede »Fisken« op langs Strømmen, Mens Jensen poo sin Side holdt i Tømmen, Og Aoens smoo Fiske de hviske og tiske - Noa noa.

Til sidst mootte Jensen punge ud - Hurra En pæn Erstatning for blodig Tud - Ak jo Hans Splitcone var ganske slaaet i Splinter, Og drivende voad, det vor han »Hinter«, Mens Hjulet og Snøren do var gaaet Søren i Vold.

Nej, vil du poa Fangst i Pæ Pæsens Aa - Hurra Moa Kosteteknikken du ret forstao - Hurra Placere din Flue, hvor Ørred ringer, Og Spinneren der, hvor Laksen springer, Og vogt dig for Stude. Nu er Visen ude - Hurra!

1940

SPORTS• FISKEREN

Af A. G. Drachmann.

1. Hvorfor? boer i Aaen, og gaar ikke N aar man ved en paa Langfart; den er altid jydsk Aa træffer en hjemme, hvis den overhoveFisker med en Stang og en Flue, kan det er der, det gælder blot man godt gaa ud fra, at han er ude efter om at kunne tage den. Den Laks eller Havørred. Det skal heller ikke er ganke vist fredet i Novemnægtes, at disse to Fisk, vore hjemlige ber og December, men det er Laks og Sportsfisk par exellence, yder en aldeles Havørred ogsaa, saa paa det Punkt er fortrinlig Sport - hvis de er der! der ingen Forskel. Men det er jo begrænset, hvornaar de Men er det da Sport at fiske efter er at træffe. Opgangsfiskenes Komme er Bækørred med Flue? Englænderne regner bundet til bestemte Aarstider, forskellige det i hvert Fald for en Sport, som staar for de forskellige Vande, og inden for fuldt ud paa Højde med at fiske Laks disse Tider atter afhængig af Vind og og Havørred; hvorfor skulde vi ikke gøre Vejr: Nedbør, Blæst, Vandstand i Aaen det samme? Det kommer blot an paa, og ved Aamundingen; endvidere har de · at man fanatisk fra sin Sjæl fjerner ensaa stor økonomisk Betydning, at der hver Tanke om de store Fisk, som dog drives udstrakt Erhvervsfiskeri efter dem maaske alligevel muligvis kunde være i med Net: Opgangen er ofte afhængig af, Vandet, og bruger saa spinkle Grejer, at om det gode Vejr falder paa netop den man faar Sport ud af det. Del af Ugen, hvor Opgangen er uhindret. Jeg vil dog indskyde den Bemærkning, Endelig er der Vandløb, hvor Opgangs- at hvis de spinkle Grejer - den tynde fiskene slet ikke kan komme op, fordi Stang, det fine Gut, den lille Flue - kun de er spærrede. blev brugt "for at gøre det sværere", Hvis man nu boer inden for Række- vilde jeg ikke betænke mig paa .at kalde vidde af en Aa, hvor der er Opgangsfisk, det noget Pjank og foreslaa enhver at og kan indrette sig paa at gaa paa Fiske- fiske med en Bønnestage, en Kridtsnor tur, naar Fisken er der, saa er der al og en fed Orm. Nej, det skrøbelige Udmulig Grund til at interessere sig for styr er Forudsætningen for, at man overHavørred og Laks. Men hvis man boer hovedet kan faa Fisken til at bide, og langt borte, og kun kan komme til Aaen fordi det er svært at fange Fisk paa de i sin Ferie, og ikke kan lægge Ferien Vilkaar, netop derfor bliver det Sport! efter sit eget Hoved, og aldeles ikke Og saa en sidste Indvending. Forleden efter hvad Vejr det maaske bliver i den Sommer traf jeg en Mand, som var opkommende Uge, saa er man udsat for fyldt af retfærdig Harme, fordi en af Skuffelser, hvis man vil basere sin Ferie Parthaverne i et fortræffeligt præserveret paa at fiske Laks eller Havørred. Havørredvand stod og trak smaa Fisk Helt anderledes med Bækørred en! Den paa 25-30 cm op, og forklarede at det

:11

if? !

ikit

I" ·l~I

I•

11 "

'!1

,. ,. /

SPORTS•FISKEREN

var Foreller. (Dette er det tyske Navn for Bækørred, som jeg her bruger første og sidste Gang.) Den vrede Mand mente øjensynlig, at den anden i Lovens Læ myrdede Undermaalsfisk, som burde have haft Lov til at blive ordentlige, store Havørreder. Nu er de lærde ganske vist naaet til Enighed om, at Bækørred og Havørred er samme Fisk i to Variationer: Havørreden er en Bækørred, som har været til Søs og har ædt sig stor og blank; Bækørreden er en Havørred, som er blevet i Aaen og derfor har bevaret sine røde Prikker og sin langsommere Vækst. Men slaar man op i Bogen (Danmarks Fauna 15: C. V. Otterstrøm: Fisk 2, Side 141, 1914) vil man finde, at Havørredbestanden rekrutteres af Fisk paa 10-20 cm, som gaar ud i Havet, saa at en Fisk paa over 25 cm har truffet sit Valg: er den rødprikket, saa er den en sat og adstadig Bækørred, som ikke drømmer om at indlade sig paa Vidtløftigheder med at stikke til Søs. Da Ørreden kan formere sig fra den er 20 cm lang, vil hverken Forsyningen med Bækørred eller Havørred lide, fordi Bækørred fiskes, naar de er 25 cm - Fredningsbestemmelserne er jo skabt i Samraad med Sagkundskaben. Englænderne regner, at en Bækørred, naar den bliver over en vis Størrelse tre-fire Pund - , holder op med at tage Fluer og i Stedet lever af andre Fisk, gerne Ørredyngel. En saadan »Kannibal« er ingen Nytte til for Fluefiskeren; den skader blot et godt Fluevand, og det er en god Gerning at udrydde den, om saa skal være med Orm. Det maa dog ikke forstaas saaledes, at Ørreden udelukkende lever af Fluer i Mellemtiden. Jeg tog en Gang paa en Flue en Bækørred paa 23 cm; inden jeg havde faaet den afkroget og sat ud igen, spyttede den sin næstsidste Fangst ud: en ca. 3 cm lang

1940

Smaafisk, hvis Art jeg dog ikke bestemte. Men hvor der er baade Fluer og Fisk, skal Fiskene nok tage Fluerne, og saa er det, Fiskeren faar sin Chance for at tage Fiskene, hvis han ellers forstaar at udnytte den. 2. Stangen.

Til Bækørred bruges Eenhaands Fluestænger enten af Split-cane eller Greenheart. I den senere Tid er der kommet en ny Type frem: fine Stænger af tynde Staalrør; jeg har endnu ikke set, hvordan de virker. Split-cane Stangen er dyr, men den er dejlig. I Hardy's Katalog findes 35 Typer, i Længder fra 7 Fod til 11 Fod, med en Vægt fra 2 3/ 4 oz til 10 oz, eller 78 til 284 gr. Nogle er Normaltyper, som kan faas i flere Længder; andre er specielt lavede til een bestemt Person efter hans egen Smag. Begynderen vil staa sig ved at vælge en Normaltype ; Længden 9-9 1 / 2 Fod synes at være mest almindelig. Har man ikke Raad til at købe en Split-cane Stang af et første Klasses Mærke, og det koster ca. 100 Kr. og opefter, tror jeg, man staar sig bedst ved at tage en virkt::lig god Greenheart Stang. Deres Pris ligger omkring ved en Trediedel af de andres; deres Egenskaber er meget nær de samme; deres Fejl er, at de kan knække pludseligt. I de 12 Aar, jeg har fisket med Flue, har jeg kun brugt Greenheart Stænger, og kun haft to Brud. Den ene Gang snublede jeg i noget løst Pigtraad og stak Stangspidsen ned i Jorden; det havde ingen Slags Stang holdt til. (Saa lærte jeg at bære Stangen skraat bagud, naar jeg gik gennem Terrainet). Den anden Gang, for et Par Aar siden, gik Fluen fast i noget Grøde, idet jeg var ved at løfte Linen fra Vandet, og Topleddet paa Stangen knækkede brat over lige oven for Bøsningen. Jeg havde ikke

1940

SPORTS,FISKEREN

Stangen bor i en Pose; skal man rejse Fingeren paa Linen, saa det burde ikke kunne være sket; men det skete, og var med den, kan · man putte den i et Foderal eller i en særlig Stangkasse, saa at vist et typisk »Greenheartbrud«. Af denne Grund har man gerne to den kan skrives ind. (Personlig skriver Topstykker til en tredelt Fluestang. Men jeg min Kuffert ind og rejser med mine denne Reservespids er noget af et Pro- Stænger i Haanden. Men det har taget blem. At lade den sidde i Posen og mig Aar at lære, at det var det bekvemstikke Posen i Rygsækken er den sik- meste). Hvis Stangen eller Posen bliver .,,, reste Maade til at faa den knækket; vaade, maa de ikke komme sammen, før den er jo ikke tykkere end en Strikke- de begge er blevet tørre igen. Lægger pind. Nogle bærer den i Skaftet paa man en vaad Stang i en fugtig Pose og Ketcheren, som er hulet ud til det sam- putter den ind i et lukket Hylster, f. Ex. me. Men saa maa den være lukket vandet Aluminiumsetui, har man 100 pCt. tæt inde, for ikke at blive vaad, naar Chancer for at faa Stangen spoleret. Hvis man under Fiskningen mærker, Nettet bruges. Hvis man ikke fisker alt for langt fra sin Basis, staar man sig at Stangen rokker eller slubrer, staar ved at lade den blive hjemme. Det gæl- man sig ved straks at holde inde og der blot om at huske at tage den ud af undersøge Sagen; antagelig er det Beviklingen paa en af Bøsningerne, der er Posen, før man gaar hjemme fra. Foruden diverse Greenheart Stænger, gaaet løs. Undertiden kan man se det har jeg en ganske billig amerikansk Flue- paa, at der, hvis Stangen er vaad, danstang af Staalrør - ikke at forveksle ner sig Skum paa Beviklingen. Hvis med de i Begyndelsen af denne Artikel man lige med det samme lægger en ny nævnte fine Staalstænger. Den er 9 Fod · Bevikling paa, kan man maaske redde lang, gaar i tre Stykker, og har ikke ko- Bøsningen; bliver man ved at kaste, vil stet 10 Kr. Den maa vist have været be- den nederste Del af Bøsningen, som beregnet til en Slags Spinnefiskeri, for den staar af tynde Lameller, meget hurtigt havde, da jeg fik den, Haandtaget under knække af, og der maa en helt ny BøsHjulet, og var utaalelig . trættende at ning til. Hvis man har Raad til det, skal man bruge som Fluestang, fordi Balancen var helt forkert. Saa spændte jeg den med nogle Aars Mellemrum sende Stanop i Skruestikken og bankede Haand- gen til Fabrikken for at faa den efterset taget af; derpaa borede jeg Haandtaget, og sat i Stand; det koster ikke ret mesom var af Træ, ud fra den anden Side get, og Stangen bliver som ny deraf. Fluestangens vigtigste Egenskaber er med et Bor, som kun var ubetydeligt mindre end Stangens Diameter, filede dens Balance og dens Elasticitet. BeStangen skarpt helt rundt om i den ne- gynderen maa købe sin første Stang i derste Ende, spændte den op i Skrue- Tillid til Fabrikkens Renome. Den mere stikken, gav den en Gang Fernis, og fremskredne kan maaske danne sig et bankede Haandtaget paa igen. Nu er Begreb om en Stangs Egenskaber ved at det en brugbar Fluestang, som jeg bru- sætte et Hjul paa og prøve at kaste med ger til at laane Begyndere, og til at have en Line; at svippe med Stangen i Butikmed som Reserve. Den, som end ikke ken lærer man ikke noget af, hvis den har Raad til en god Greenheart Stang, da ikke er helt umulig, f. Ex. alt for kan altsaa saaledes skaffe sig en brug- slatten i Toppen. (Fortsættes.) bar Fluestang meget billigt.

SPORTS,FISKEREN

Endnu en Fare for vor Fiskebestand

1940

i Aaen var Vand fra Brunkulslejet, hvilket Fiskene ikke kunde døje; men de almindelige Afledninger vil sikkert ikke beskadige Fiskebestanden. Med megen Agtelse

I Begyndelsen af Februar gjorde Overdyrlæge I. Alb. Andersen, Skanderborg mig opmærksom paa en eventuel Fare for Fiskebestanden ved Genoptagelse af Brunkulsbrydning. Saaledes døde en stor Del af Fiskebestanden i Holtum Aa ved Brunkulsbrydningen i Fasterholt under forrige Verdenskrig. Jeg udbad mig da en Udtalelse af Fiskeriejer Nis Nissen Jøker, Fasterholt, og fik følgende elskværdige Svar, som jeg med Hr. Jøkers Tilladelse gengiver: Harrildgaard d. 12.-2AO.

Hr. Dr. med. L. Andersen. Modtaget Deres Brev af 5.-2.-40, og mener at kunne give Dem følgende Oplysninger om Brunkulsbrydning. Da vi sidst brød Brunkul her paa min Mark, blev Vandet fra Lejerne ledet ud i Fødekanalen til mine Fiskedamme, hvor det viste sig, at Fiskene ingen Skade tog af det Vand fra Lejerne, der kom ind i Kanalen. Derimod var det et Par Gange Fødekanalens' Vandmængde var blevet standset, og Følgen blev, at en Dam ikke fik andet ·Vand end det, der kom oppe fra Brunkulslejet, hvilket resulterede i, at de fleste af Ørrederne døde i Dammen, og Resten blev mere eller mindre svage. Jeg mener derfor ikke, det kan virke skadeligt paa Fiskebestanden, naar Vandet fra Kullejerne kommer i mindre Mængde. Her i Statens Kulleje i 1918 eller 19 var der i . Brunkulslejerne en meget stor Beholdning af V and, som blev afledet ud i Aaen gennem et Rør af Dimension paa 18 Tom. med ret godt Tryk paa, hvilket vil sige, at det halve af Vandet

Nis Nissen Jøker. I Fasterholt, hvor vi har en saa fiskerikyndig, interesseret og indflydelsesrig Mand som Hr. Nissen J øker, vil der sikkert blive taget alt muligt Hensyn til denne Fare for Fiskebestanden. Der kan imidlertid findes andre Brunkulsegne, hvor man ikke er klar over Faren ved for voldsom Afledning af Vandet fra Lejerne til et Fiskevand (navnlig saadanne med ringere Vandføring og især i den varme Tid). Paa saadanne Steder beder jeg lokale Fiskere have Opmærksomheden henvendt paa Forholdet, der i Virkeligheden maa sidestilles med anden industriel Forurening af Fiskevande og saaledes høre ind under Ferskvandsfiskerilovens § 14, Stk. 2.

Chr. Lottrup Andersen.

Ørredh-etraglnin(Jet. Under ovenstaaende Titel fandtes i Sports-Fiskerens Martsnummer en i flere Henseender udmærket Artikel af Hr. K. Lundager, den indeholdt imidlertid en Opfordring til at udsætte Ørredyngelen direkte i det store Aaløb fremfor i de smaa Bække, og dette lokker mig til Blækhuset. Hr. Lundager skildrer smukt det myldrende Liv af Yngel, han har iagttaget paa Grusbankerne i Aaen (det maa være Storaaen) og skønt han med Betænkelighed har lagt Mærke til, at Skallerne holder til ved disse Banker, mener han, at her i Aaen er det rette Sted for

SPORTS,FISKEREN

1940

Yngeludsætning - ikke i Bækkene, hvor Grødeskæringen fjerner baade Lyet og Fødedyrene for Yngelen. Hertil vil jeg gerne bemærke, at det sikkert er rigtigt, at Grødeskæringen skader Ørredbestanden meget; men vi sætter Yngel ud i April, saa den er allerede over de farligste Barnedage, naar Grøden bliver skaaret, hvilket vel allertidligst er i Juni. I øvrigt er det ikke alle Bække, der renses for Grøde; men i Vestjylland gaar maaske ingen fri. Hvad der undrer mig mest, er dog, at Hr. Lundager føler sig fristet til at udsætte Yngel paa Steder, hvor der er nok Mylder af den i Forvejen. Nej, Spædyngel har det sikkert bedst i de smaa Vandløb med forholdsvis faa Skaller og deslige, og de Steder, hvor der er mindst Grund til at sætte ud, synes mig at være saadanne, hvor der finder naturlig Leg Sted.

C. V. Otterstrøm.

Dragiiskeri · efter Motorbaad I Lystfiskeriforeningen i København, skal der være extraordinær Generalforsamling, da en Kreds af Medlemmer ønsker dette Fiskeri forbudt. Bølgerne gaar h øjt i den Anledning. I Sverige er det iøvrigt forbudt ved Lov og kan efter Lovens Bogstav medføre Konfiskation af Motorbaaden. Til Gengæld fisker Svenskerne lidt for meget med Odder.

t t "f Atter har Lystfiskeriforeningen i København haft den Sorg at miste et af sine mest fremragende Medlemmer, Hovedkasserer K. Kiellerup, der i Marts ret pludselig døde, 64 Aar gl. Den af døde havde i 19 Aar været Foreningens Kasserer og Redaktør, samt i de sidste 5 Aar Næstformand. Foreningen skylder

ham Tak for et stort og dygtigt Arbejde, hvorfor han ogsaa i de sidste Aar var Foreningens Æresmedlem. Han var et overordentlig elskværdigt og trofast Menneske, der næppe havde en Fjende og vil blive meget savnet. Han var R. af D. og havde flere udenlandske Ordener.

Finlandsindsamlingen. Modtaget : Dr. Thye 16 Kr. G. P. 100 Kr. L. A. 50 Kr. Lystfiskeriforeningen i København har lovet at lade Udbyttet af sin Redskabsauktion tilgaa den af Danmarks Sportsfiskerforbund begyndte Indsamling og jeg modtager med Glæde yderligere Bidrag og henstiller til Lokalforeningerne at tage Tanken op. Selv om vi alle flere Gange og ad andre Veje har ydet større eller mindre Beløb, saa lad os gøre det . en Gang endnu og denne ·Gang gennem Danmarks Sportsfiskerforbund. Chr. Lottrup Andersen.

Foreningsmeddelelser Skjern Lystfiskerforening holdt Generalforsamling d. 29. Februar. Formanden, Bødkermester Christensen, oplyste. at der var udsat 340,000 Ørredyngel paa 100 forskellige Steder. samt henledte Opmærksomheden paa de mærkede Fisk. Foreningen tæller 105 Medlemmer. Brande Sportsfiskeriforening har i Begyndelsen af Marts afholdt sin aarlige Generalforsamling, hvor Formanden, Assistent Juul Sørensen, fortalte om det første Aars Arbejde. Med Hjælp fra Biologisk Station har Foreningen faaet Aaernes Vand undersøgt, for at faa konstateret, hvor stor Forureningen er. Særlig galt skal det være med Kartoffelg ylpe fra Fabrikken. Undersøgelserne vil blive fortsat. - Til Bestyrelsen genvalgtes Aage Klyver og nyvalgtes Aage Winding og Peter Frandsen. Kastekonkurrence søges afholdt i Odense, Søndag den 2. Juni. Nærmere i næste Nr.

56 '

SPORTS•FlSKEREN

Sportsfiskerforeningen for Hjørring og Omegn holdt Generalforsamling d. 18. Februar. Ved denne Lejlighed holdt Overlærer Ramsing Foredrag, og der fremvistes Film. Formanden, Instrumentmager Frederiksen, oplyste, at Foreningen havde udsat 80,000 Stk. Ørred i Uggerby Aa. Aarets bedste Fangster var en Gedde paa 5 kg og en Havørred paa 51 /8 kg. Et Forslag om Kontingentforhøjelse henlagdes. Horsens Sportsfiskere holdt d. 7. Februar en vellykket Fest, bl. a . med Foredrag af Overdyrlæge Andersen og Fremvisning af Film. Foreningen tæller 136 Medlemmer.

Lystfiskeriforeningen for Sæby og Omegns Generalforsamling d. 21. Februar. Da Foreningens 10-aarige Periode var udløbet, afgik den samlede Bestyrelse, hvoraf 4 Mand genvalgtes, mens Kommis Anchersen nyvalgtes i Stedet for Tandlæge Mølhqve. Formand blev Hr. Kypper.

Viborg Sportsfiskerforening - den tredie Fiskeriforening i Viborg - holdt stiftende Generalforsamling d. 6. Marts. 55 Medlemmer. Til Formand valgtes enstemmigt Sagfører Handberg, desuden Afdelingschef Basse, Kabelassistent Laursen. Mekaniker Larsen og Overassistent Christensen. Man haaber at faa Fiskeri i Fiskbæk Aa.

,.-

Dalum Lysfiskerforening. 12. Februar afholdtes Generalforsamling. Af Beretningen frem gik, at der i Odense Aa er udsat 1000 Stk. Sættegedder paa ca. 5 cm's Længde, i Vindinge Aa 1000 Stk. Bækørred 10-12 cm og 1000 Stk. 18-20 cm, samt i Moserne ved Ullerslev 4000 Stk. Geddeyngel. Det vedtoges i 1940 at udsætte 1000 Stk. 20- 25 cm Bækørred i Vindinge Aa, samt Gedder i Moserne; derimod uds. ikke Gedder i .Od~nse Aa. Ved Bestyrelsesvalget valgtes Bogholder Saxgaard i Stedet for Malermester Laursen, der afgik efter Tur, I Aarets Løb er Maskinmester Svend Petersen valgt til Inspektør for Odense Aa, og Mekaniker A. Larsen til Inspektør for Vindinge Aa. 10. Marts afholdtes paa Parkhotellet en vellykket Sammenkomst med Damer, hvortil Medlemmer af Odense Sportsfiskerforening var indbudt. Efter Forevisning af Islandsfilmen, Norgesfilmen og Københavns Lystfiskerforenings Film, der gjorde Lykke - ogsaa blandt Damerne - samledes man om Smørrebrødsbordene. Den vellykkede Aften sluttede med »Præmiefiskeri« for Damerne og Amerikansk Lotteri, hvortil Gevinsterne var skænkede af Odense Korkisolering, H. Nyborg og Odense Værktøjsmagasin. Da der i Fjor var god Tilslutning til Kasteøvelserne, afholdes ogsaa i Aar Instruktion i Spinneog Fluekast, foreløbig Torsdag d. 4.. Torsdag d.

1940

11., Tirsdag d. 16. og Torsdag d. 25. April Kl. 18 paa Dalum Papirfabriks Eng ved Odense Aa umiddelbart Nord for Fabrikken.

Nykøbing F. Sportsfiskeriforening. Den 5. Marts afholdt Foreningen ordinær Generalforsam ling paa Industribygningen. De fleste Medlemmer havde givet Møde. Til Dirigent valgtes Købmand Kryger. - Formanden Dr. Chr. Vemming indledede sin Aarsberetning med at udtale smukke og sande Mindeord for 3 af vore Medlemmer og gode Venner, der i Aarets Løb er afgaaet 'Ved Døden; Købmand Einar Engel, Borgmester H. P. Jensen, Direktør H , Synnestvedt, og sluttede med et »Ære være deres Minde« ; Efter at de forskeJlige i Aaret forefaldne Begi, venheder var gennemgaaet, kom Formanden til Slut i sin Beretning ind paa Foreningens forskel lige Fællesture til vore Moser, ved hvilke Lejligheder der i Sommeren er optaget en Film .. Denne Film, der paa en udmærket Maade illustrerer Sportsfiskeriet i vore store Krigstørvegrave, er tænkt som en Propaganda for Mosefiskeriet, foruden at den for os her i Foreningen vil være et godt Minde at tage frem ved kommende Tiders Festligheder. Efter at Regnskabet var oplæst og godkendt og Kontingent for det kommende Aar var fastsat, kom man efter en Del Diskussion om Fiskevande til Bestyrelses- og Revisorvalg. Her genvalgtes med Akklamation ·henholdsvis d'Herr: Købmand Kryger og Fabriksbestyrer Bjerre. Here~ter kunde Dirigenten slutte Generalforsamlingen med Tak o. s. v. Ved et veldækket Bord, hvor Foreningen gav den traditionelle »Fiskerdram«, tildelte Forman, den Foreningens Sølvplade for Gedde over 5 kg til d'Herr. Frisør K. Dalskov og Bogtrykker S. Borch. Sølvpladerne vedhængtes den i Fjor af Dr. Vemming og Købm. Kryger skænkede Van', drepokai. Pokalen tildeltes for i Aar K. Dalskov. En Sølv-Stangplade, udsat af et Medlem for den »største Gedde taget 1939 paa sportsmæssig Maade i Saltvand«, tildeltes Købmand Kryger for en Gedde paa 4 kg taget i Paarebugten. For at animere Medlemmerne til fortsat Stordaad, blev der af forskeJlige Deltagere udsat hele 3 nye Solo-Stangplader : 1. Største. Gedde taget i Foreningens Vande 1940. 2. Største Gedde taget paa sportsmæssig Maade i Saltvand 1940. 3. Største Laks taget paa sportsmæssig Maade ved Falsterkysten. P. N. Ved Henvendelse til Kassereren, Forretningsbestyrer Poul Nielsen, Langgade 25, vil ovennævnte Film med Glæde blive udlaant til interesserede Foreninger.

I SPORTS•FISKEREN

1940

Tilgængelige Fiskevande Rettelser; Kongeaa I. Lillevang, Sportsmaga, sinet, Esbjerg rettes til Paul Lauritzen, Sportsmagasinet, Esbjerg. - Holtum Aa ved Fasterholt, se Fasterkolt Aa. Tilføjelser: Karlsgaarde Sø. Dagkort a 2 Kr. faas paa Elektricitetsværket i Siig, samt i Sportsmagasinet, Kongensgade, Esbjerg. - Trend Aa mellem Ranum og Farsø. 10 km fra Havet ind Landet. Kort købet hos Købmanden i Trend.

MindstemaaJ, (Ferskvandsfiskeriloveus § 15) · Laks, Havørred, Søørred, Regnbueørred, 370 mm. Bækørred, 250 mm. - Helt, Snæbel, Stalling, 300 mm. - Gedde, Sandart, 400 mm. - Aal. 340 mm. - Krebs, 90 mm. Mindstemaal regnes fra Snudespids til Halefinnens Rod.

Sportsfiskeren. Udgivet af Danmarks Sportsfiskerforbund. Ansvarshavende Redaktør: Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense.

Sportsfiskeren. 15. Aargang. Startet af Dansk Sportsfiskerforening. Fra 1ste Januar 1939 Organ for Danmarks Sportsfiskerforbund. Udgaar den 1ste i hver Maaned i 2000 Expl. Meddelelser og Artikler bedes inden d. 15. i hver Maaned tilsendt Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense, Telefon Odense 3176. Annonceafdeling: Annonceprisen er 121/2 Øre pr. mm Enkeltspalte. Ved 6 Gange 15 0/o Rabat, ved 12 Gange 25 Ofo Rabat. Annnoncer kan tegnes hos alle Forbundets Medlemmer og tilsendes Forbundskassereren, Elektricitetsværksbestyrer C. Høgh-Petersen, Skive.

Tre Film gør i denne Tid stor Lykke trindt om Lystfiskerforeningerne. Dr. Lottrup Andersens Islandsrejse, Vald. Haugaards Norgesfiskeri og Bladexpedition: Forbundskasserer C. Høghden store Københavnsfilm, ogsaa optaget af · Prokurist Vald. Haugaard i Lystfiskeriforeningen Petersen, Skive, til hvem alle Henvendelser angaa"København"s smukke Fiskevande, med Bistand ende Annoncer og Expedition bedes rettet. af talrige frivillige .Aktører" lige ned til Stationskatten. Man beder os gøre opmærksom paa, at lndholdsiortegnelse Assurancen af Filmen til Udlejning er medindbefattet i Lejesummen. Desværre tillader Pladsen Statsaut. Revisor Sandorff med 2 Svendborgos ikke en nærmere Omtale af disse smukke Films - de skal ogsaa helst ses - men vi kan gedder (Billede) - Geddeeventyr - Biologisk love i en nær Fremtid at bringe en Serie Artikler Station - Aborrebetragtninger - Estnisk Fiskeri - .Da vi fandt Stimen" - Jensens Oplevelser om, hvorledes man bedst optager Films af vore Oplevelser ved Fiskevandene ; ligesaa en Artikel . Bækørred med Flue - Endnu en Fare for vor Fiskebestand - Ørredbetragtninger - Foreningsom Geddefiskeri med "løs Line" , en Fiskemethode, meddelelser - Tilgængelige Fiskevande - Fra som ler idet kendt udenfor Furesø. - Som Læserne vil have bemærket, har vort Redaktørens Lænestol. Blad skiftet Bogtrykker, idet vor gamle Bogtrykker Sørensen, som har trykket Bladet fra dets første Fremkomst, og i Begyndelsen udgav det paa egen Risico, ikke har ønsket at fortsætte. Nu er Sæsonen inde! Vi har UdPaa danske Sportsfiskeres og egne V egne bringer valget i alt, hvad man kan ønske vi "Søren" en hjertelig Tak for hans mangeaarige sig for at faa Bid. Indsats og haaber, at han fremdeles vil bevare Se vort Lager og Udstillingsvinduet sin Interesse for vor Sport. og tal med Ekspedienterne i Forretningen om, hvad De har Anv. for

Sportsfiskere !

LÆS ANNONCERNE Giv Annoncørerne Fortrinet ved Deres Indkøb

Christian Christensen Vejle · V estergade 15, Telf. 2095

., ,

1-----,:--:~ --r- -

,. ~-

-&:i

,1., a! SPORTS,FISKEREN

1940

HVOR MØDES VORE SPORTSFISKERE? SILKEBORG

AALBORG

Hotel Kong Frederik

Hotel Dania

Telefon 6730 , 6731

Telefon 6 - 686 - 687

SKIVE

BRANDE

Madsens Hotel

H aandværkerforeningen Telefon 80

Telefon 820

VIBORG

HADSTEN

Hotel Phønix

Hadsten Kro

Telefon 257 - 50

Telefon 18

AARHUS

HERNING

Klostercafeen

Centralhotellet

(Kvindernes Hus) Telefon 3662

Telefon 409

VIBORG

HOLSTEBRO

Borger & Haandværkerforeningen

Hotel Schaumburg

Telefon 85

Telefon 41 og 42

GRØNLUNDS HOTEL

Lystiiskere.

SKERN

Naar De kommer til Holstebro, bo da paa »Knudsens Hotel«, der byder Dem gode Værelser, god Mad og hyggelige Omgivelser - Telefon 410.

modtager Lystfiskere i Pension Fiskekort faas paa Hotellet. -

I _

P. N. Pedersen

P. Nielsen.

TeU. ••

~æifgi"ergaarJen PENSION EFTER AFTALE /

,Jr~IJ~ø(

Troldhede Station. Centralt beliggende for lystfiskere til Skjern og Vorgod Aa. Fiskekort faas til 3 forsk. Fiskepladser.

l!JUI

C. Christensen - Tlf. 1 _.:: ._________________________________

Fiskehjul ··.li,,

,,Sportsfiskere". mangler De Olietøj, Sweater, svære Sokker eller en helt rigtig Stang, saa lad os tale

Fineste Kastehjul - Eget Fabrikat Smuk - Solid - Billig

Carl Andersen. »Mosebo«, Bjerringbro

om det i:

,,English House" Østeraa 2 , Aalborg.

(Olietøj og Stænger repareres. 1

Fabrikation og Reparation af Fiskestænger SPECIELT GREEN HEART

Fiskestangfabrikken V oldsgaard, Odense. Tlf. 2431

SPORTS,FISKEREN

1940

Aarhus.

E I i m ar Schmidt Aalborg

Aflæg Besøg i vor store nye Butik, Volden l, lige ved St. Torv. Stort Lager af Hardys, Allcocks og Ziegenfelts Fiskeriartikler. UDVALG SENDES GERNE

Limfjord Sardineri, Aalborg Konservesfabrik Grundlagt 1899

L• I· J"

Hummer ,. Luksus Rejer Krabber , Sardiner , Tunfisk

Makrelfil~ etc . " 1m JOr .___________________________________ .....: /

»A.quila«

Telefon 1011 - Aarhus Provinsens ældste Specialforretning

Leigt Castings Hjul mrk. Allcock Croswig, som nyt, kun lidt brugt, sælges. Pris 90 Kr. m. Line. - Dagspris 150 Kr.

Sportsfiskere.

Urmager Geo Andresen

Alle Slags Reparationer af Fiskestæng er, specielt Splitt-cane, udføres fagmæssigt og med Garanti

Silkeborg

Dansk Fiskestangs-Fabrik H. Jensen, Gasværksvej 5, Herning

Sagfører, cand. jur.

OLAF HOLMARK Guldsmedegade 3

Sportsfiskere,

AARHUS

færdigbyg selv,

Telf. 213 & 10.170

Telf. 213 & 10,170

Split,cane Fiskestænger. Sammenlimede Dele, udførte i haardt Tonkin - Bambus føres paa Lager. Fittings. Beskrivelse af Færdigbygning tilsendes paa Forlangende.

Stangbygger G. Andersen, Gimles Alle 4 - København S.

En gros

Fiskestænger

En detail

De Herrer Lystfiskere gøres opmærksom paa, at jeg har overtaget J. C. Storms Varelager og Fabrik af Fiskestænger. For Holdbarhed og Kvalit et garanteres - Reparationer billigst.

Ali Dahl, Østergade 29, Skive.

For 15,000,00 i gammelt Lager af originale engelske Fiskeriartikler til gammel Pris, ligeledes mine bekendte Loch. Ness Hjul sælges til samme Pris som sidste Aar. Ingen Butik, billig Administration og gode Varer med en stor Omsætning. Varerne sendes over hele Landet, for Kr. 10,00 fragtfrit.

Mangler De Yngel af Havørred eller Bækørred - Sættefisk og større Ørreder til Udsættelse i Deres Aa eller Vandløb, indhent da Tilbud. KAN LEVERES I SPECIALVOGN

JOHS. NIELSEN Haugaard Fiskeri - Ejstrup St.

Fabriken

,,HARRITZ" Banegaardsgade 34 - Tlf. 7196 AARHUS Udsalget lukket Lørdage

(

SE KO

:liskedactifdu

•=·-

•STRADFORD« APOLLO STAALSTANG. (Fluestang). Fremstillet af trukket , rustimprægneret Staalrør med langt Korkhaandtag og Gummiknap. Den er meget stærk, gaar aldrig løs i Bøsningerne, og den kaster godt. - Lad Deres Forhandler vise Dem den. Længde 12' . I samme uovertrufne Kvalitet findes følgende Stæ nger : • LINCOLN«. 3-delt grønla keret Fluestang . Længde 12' . , • BERWICK«. 3-delt brunlakeret Fluestang. Læ ngde 9' . - • CONN• , 3-delt grønlakeret Geddestang. Længde 9 en halv' samt H EDDON PAL Ka stestænger i 5'.

•=--

SE-GUT. Poleret G utline til Forfang 5. m . i Kuvert . Findes i blaa og naturfarvet. 7 fo rskellige Tykkelser. »YOKOHAMA GUT« af samme udsøgte Kvalitet. 20 yard i Kuvert. 3-slaaet. 3 forskellige Tykke!· ser.

SE-GUT

»SEKO• -BLINK, I Længderne 2 en halv og 3 en halv ". Fremstilles i c brom og oxyde ret. - Det me st anvendte Blink i Danma rk til G edde- og Aborrefiskeri. »SEKO SUPER« Spinneline, sort , flettet, imprægneret Silkeline. • Udsøgt Kval, Styrke 30-25-20 Ibs . >De skulde prøve den i Aar«.

•C-- »SEKO PIKE« Linen Brun , flettet Bomuldsline i Styrke 15-11 -9-7- kg.

"A ll -RO UN O"

'·

p 0

0 N

,,Heddon Pal"

Fremtidens Kastestang.

, SEKO ALLROUND• Blink. Til Ørred og Laks. Særlig velegnet til Saltvandsfiskeri. Fremstilles i 3 Større!-

"'1

Frem stillet af trukket, tilspidset, rus tim-prægneret Staalrør, med løst Korkhaandtag . Undersæ nket Skruehjulholder og æ ge Agat Ringe. - Flere Modeller.

»SEKO LAK• til Fis· kest ænger. Se efter Seko Mærket, naar De køber.

--=~ ["---- ----

ser.

~ »SEKO FISKEDRÆ BER• . Kombineret Fis kedr æ ber og _Kroglø ser. Uundværlig for · Lystfi skere .

»SEKO« Ørred- og Aborreblink med 3-grenet Fluekrog - Længde 1 " .

15»SEKO« GRØDE BLINK. Svæ r forcromet Geddeblink , monteret med enkelt Krog og . Fjerdusk.

Simon (. RnuJsen

&Co.

Bredgade 25. EFX København Kun en tros