Sportsfiskeren 05 1939 by Danmarks Sportsfiskerforbund

Prø1'

LIGHT-CASTl~G e,~~~~~~~~

,.DUPLEX" .. FEL TON CROSSWIND" Junior Model

" SPECIAL LINCOLN"-LINE '111,...,,~ ~

-""ln,.mln;"r,= D ~ ---·~

.. ALLCOCK STANLEY" El

EiSI

wullil,01u.~U.IUlllm.i..liWWl1iilUll~1,;,,.,.,..............ocu".:'~

~ r e ; ;~

'f'5EEI=F551

i?'

1:=:=i===rss=,=:;=,~

F±±

m•

,.LIGHT CASTER 8709"

den ædle Sport ,,

Repræsentant for Danmark :

BR I TAGENT M. TH. MAR TENS

"ALLCOCK" BORGER FOR KVALITETEN

Bredgade 25 C . Mezz. KØBENHAVN K.

-~~~~~~~~

. Medlemsblad for ttDanmarks Sportsfiskerforbund" 14 Aarg.

1. Maj

1939

Springende

Søgedder (~

Springende Gedde Frihedshaabs Mose, Juni 1938.

At en kroget Gedde springer for at befri sig for Krogen hØrer vel ikke til det almindelige, og dog har jeg ofte været ude for den Oplevelse. Min Erfaring gaar ud paa, at det afgørende ikke er Geddens Størrelse eller stillestaaende eller rindende Vand. De Gedder, ganske vist faa, jeg har fanget i Aaer, har aldrig sprunget, ligesom jeg heller ikke har haft det Indtryk, at det i særlig Grad var Smaagedder, der anvendte den omtalte Taktik for at slippe af med Krogen. Efter mine Oplevelser at dØmme er det Vanddybden, der spiller ind. Paa dybe Søer, som f. Eks. Furesøen, hØrer det til Undtagelserne at se en springende Gedde, hvorimod jeg ofte har bemærket Fænomenet P.aa lavvandede Søer. Paa Gentofte SØ, hvis Maksimaldybde er ca. tt Meter, har jeg mange Gange set Gedder i Størrelser

fra 3 til 10 kg foretage flotte Spring, der bragte hele Fisken et godt Stykke over Vandfladen. Jeg kunde tænke mig, at Gedderne i lavvandede Søer, hvor de er afskaaret fra at bruge deres sædvanlige hovedkulds "Styrt" mod Bunden, gaar den stik modsatfa Vej: at springe op over Overfla- , den. 0. T.

Springer Gedden? (Af Dusty Miller.)

Med Interesse har jeg læst "hn"s fornØjelige Artikkel "Min Sæson 1938. I Artiklen fremkommer et Intermezzo, "hn" har haft med en 5 Kilos Gedde, der adskillige Gange sprang over Vandet. Foranlediget af denne Oplevelse "hn" har haft, efterlyser vor Redaktør, der anser Tilfældet for værende paa tværs af god Latin, 11

SPORTS-FISKEREN

andre, der har været ude for lignende Oplevelse. Da SpØrgsmaalet i sig selv er ret interessant, skal jeg gerne efterkomme Redaktørens Opfordring og fremkomme med mine egne indhØstede Erfaringer paa dette Punkt. Redaktøren citerer Stykker fra Nils Farnstroms og afdØde OberstlØjtnant Wegeners Bøger, hvoraf fremgaar , at fraregnet Smaagedder og Strømgedder er det en Sjældenhed, at Gedden efter Krogningen springer over Vandet. Hvad Smaagedder og Strømgedder angaar, kan jeg erklære mig enig med de 2 forannævnte Forfattere, hvad derimod an. gaar større SØgedder, under hvilken Kategori man vel ogsaa maa betragte Mosegedden, naar der er Tale om større Moser , kan jeg kun erklære mig tildels enig. Jeg har fanget adskillige SØ- og Mos egedder, der efter Krogningen er sprunget over Vandet, men det har altid været under ganske bestemte og omtrent ens Forhold Vandstandsforholdene. Jeg har lagt Mærke til, at naar jeg har fisket i Søer eller Moser, hvor Vandstanden har været forholdsvis lav, ca. 0,75 til lf Mtr., har det ikke været usædvanligt, men endog ret almindeligt, at Gedderne efter Krogningen har sprunget op af Vandet. Modsat har jeg sjældent været ude for Tilfældet, naar der har været Tale om dybere Vandstand end foran nævnt. Jeg erindrer saaledes en Fisketur paa Bagsværd SØ, hvor jeg i en stor Vig med lavt Vand, der bevirkede, at jeg maatte lade Meteorspinderen gaa ret hØjt, fangede en Gedde, der efter Krogningen tog et rush paa ca. 20 Mtr., der sluttede med, at den sprang ret op af Vandet, stod lodret i Luften, for derefter at vende tilbage til sit rette Element med et stort Plask Vægt 8 Kilo. Paa Damhussøen, hvor Vandstanden som bekendt ikke er ret stor, har jeg haft Oplevelsen med en 4 Kilo's Fisk. Paa Gentofte SØ, hvor der heller ikke er dybt Vanct, har en af mine Venner været ude for lignende Tilfælde med en større Fisk. I nogle

1939

store Moser tilhØrende et Gods paa Møe n, og hvor bl. a. Grosserer Ludvig Svendsen og jeg har fisket i nogle Aar, var det ganske almindeligt, at Gedden sprang efter Krogningen , ogsaa her var Vandstanden lav. Naar jeg har nævnt Episoden fra Bagsværd SØ fØrst , er det fordi, jeg foruden Iagttagelsen med Vandstand en har lagt Mærke til , at Gedden fortrinsvis springer i Nærhed en af Baaden (Bredden) altsaa paa torholdsvis kort Line, sjældnere naar man har den paa lang Line. Under hvilke Forhold Herr "hn" har fanget sig Gedde, ved jeg ikk e, maaskc und e r saadanne, hvor Undtagelsen bekræf-· te r Reglen, men under alle Forhold e r cl et jo morsomt, naar man kommer ud for en kampivrig Fisk. Til Slut vedlægger jeg et Billede, der er taget ved en Mose, hØrendc under vort Jagtterræn, hvor der er en meget god Bestand af Gedder og Aborrer. Det viser en 5 Punder ( det lyder af lidt mere end i Kilo) der springer. Selv 0111 en 5 Punder ikk·~ ligefrem hØrer til det svære Skyts , kan man, med mindre man er meget forvænt, vel næppe placere den som hØrende til Betegnelsen "Smaagedde".

Gedder, der springer. (Af E. Herfordt Nielsen.)

Da det er noget ret ualmindeligt, kunde jeg have Lyst at fortælle fØlgende: I September 1937 var vi et lille sluttet Selskab af Lystfiskere, som havde planlagt en Tur til Vestbirk Søerne. Kl. 4 0111 Morgenen satte min Makker og jeg os i Vognen og kØrte til Fiskepladsen, hvor vi mødtes med det Øvrige Selskab, der ankom paa samme Tid som os, vi gik straks i Gang med at montere Stængerne, medens vi diskuterede Vejrudsigterne og Fangstmulighederne. Min Makker blev fØrst klar og startede Dagen med et Kast fra Bredden ud for, hvor vi stod, et næsten utroligt Held fulgte ham, og vi an-

1939

SPORTS-FISKEREN

dre saa forblØffet til, hans allerførste skyndsomt fØlge efter med Baaden. Da Kast gav nemlig Bid. Efter en kort Fight Søen pletvis var tilgroet med Vandplanter, kom Gedden ind paa lavt Vand ved Bred" saa Situationen til Tider ret faretruencl2 den , en fiks lille Fyr paa ca. 2 kg. Jeg som ud. Efter nogen Tids ForlØb opgav den, og stod nærmest, vilde hjælpe lidt til, men det lykkedes mig at faa den ind i Nærheidet jeg strakte Armen med en Ketche ud den af Baaden, men saa snart den saa os, efter Gedden, slog denne sig med et Slag for den ud efter igen. Dette gentog sig adfri af Krogen, vendte Agterpartiet imod os skillige Gange, og hver Gang regnede vi og gled l.angsomt ud i Dybet. (Almindelig med, at den var færdig, men saa snart den / Jammer). saa Baaden, tog Fanden ved Bæstet, og Mine Fiskekammerater var begyndt at den viste sig at være i lige saa fuldt Vigør gaa hen imod Baadene, som laa lidt borte, som fØr, da jeg efter ca. 20 Minutters Formedens jeg, der skulde indvie et nyt Hjul, lØb havde faaet den tæt ind til Baaden, ikke kunde vente, men forsøgte nogle Kast for den ud efter igen og skØd op gennem paa Stedet og efter faa Kast fik Hug og Vandoverfladen i et meterhØjt Spring. Detlandede en Gedde paa 2 kg. Efter at ~ te gentog sig to Gange; efter det sidste havde set den tørste Gedde paa meget Spring gik den ind mod Baaden paa lavt nært Hold, er jeg Optimist nok til at tro, Vand og stillede sig under nogle Aakandedet var den samme, der. nu to Gange i Løblade, hvor den stod ganske rolig. Vi stabet at et Kvarter havde fristet Skæbnen. Vi gede Baaden hen paa Siden af den, jeg roede, kastede og dyppede til op paa Forkunde ikke se Gedden, men rullede op, til middagen, og Resultatet var paa dette jeg kunde se noget af Forfanget og sænkeTidspunkt kun et Par smaa Gedder. Vi be- de Fangstkrogen ned, til jeg regnede med, sluttede at gaa i Land og spise Frokost, den var under Gællerne. lØftede opefter, til hvorefter vi igen tog fat paa Fiskeriet med · jeg mærkede Vægten af Fisken og fik den fornyet Energi. Jeg havde faaet en ny Ledmed et raskt Tag ind i Baaden; et prægtigt sager i Baaden, han var ude paa en af sine Eksemplar, der viste sig at veje 9 kg. Efførste Fisketure, og var hele Tiden Uven- ter at den var kommet op i Baaden, laa den ner med sit Hjul og en stor modbydelig som livløs, den havde med andre Ord kæmpet sig ihjel; medens Kampen stod paa, klodset Spinderstang. Jeg tilbØd ham at laane min 5 Fods Kastestang, hvilket han havde vi kun Opmærksomheden henvendt paa Gedden, vi saa nu til vor Forbavselse, modtog. Jeg satte mig agter i Baaden og at vi befandt os en l/2 Kilometer fra det iagttog hans Præstationer. Paa et ca. 15 Meter langt Kast fik han Hug, og bad mig Sted, hvor vi fik Gedden paa. Da vi roede indefter, for at pakke sammen, saa vi i en tage Stangen, hvilket jeg fØrst afslog, men da han ikke formaaede at faa Fisken ind- Afstand af ca. 50 Meter en stor Gedde op mod 10 kg springe oven ud af Vandet, idet efter, indvilgede jeg, tog Stangen og stramden rystede sig som for at befri sig for mede kraftigt op. Jeg mærkede en tung noget. Jeg var altsaa samme Dag Vidne til Vægt, der langsomt og modvilligt fulgte at se to forskellige Gedder springe, et Syn · med indefter; faa Meter fra Baaden dukkede Hovedet af en stor Gedde op og stirrede som jeg kun har set en Gang senere. nogle Sekunder paa os med et Par ondDa jeg er Fluefisker, havde jeg altid skabsfulde Øjne, men efter at den havde tidligere set paa Gedden som noget slapt set os, var det forbi med dens Godmodig- og foragteligt Kryb, som jeg ikke gad spilhed; pludselig vendte den om og for udef- de min Tid paa, men efter at jeg har fanget ter, saa Hjulet hylede og Snøren brændte Gedder paa en Del forskellige FiskepladHuden itu mellem mine Fingre. Hjulet var ser, har jeg erfaret, at der er meget stor saa godt som tomt for Line, saa vi maatte Forskel paa Geddens Styrke og Mod-

SPORTS-FISKEREN

standskraft i de forskellige Vande. I Søer og VandlØb med stærk Strøm findes der Gedder, i hvert Fald enkelte Individer, som ikke giver Laks og Havørred noget særligt efter, hvad Fight angaar, hvorimod man i mere stillestaaende Vand kan fange Gedder, der lader sig lande uden særlig Modstand. Forklaringen herpaa ligger jo i selve Naturen, idet en Gedde paa sin Færden f den stærke Strøm, paa Jagt efter Føden, faar en trænet og veludviklet Muskulatur, der gØr, at den bliver sin Kollega i Moser og mere stillestaaende Vande langt overlegen i Styrke.

E. Herfort-Nielsen, Odense.

Springende Fisk. (Af Axeil Holm.)

Diskussionen om Geddens TilbØjelighed til at "springe" leder uvilkaarligt Tanken hen paa SpØrgsmaalet om, hvilke Fiskearter der springer, hvorved vi i denne Forbindelse forstaar, at de hopper klar af Vandet. Af danske Aabeboere er L a k s og Ø rr e d fØdte Springere, de springer efter de Insekter, som svæver over Vandet, springer opad Forhindringer og springer, naar de vil kæmpe sig fri af Snøren. Ogsaa E I r i ts e n springer; enhver som har prøvet at opbevare Elritser til Agnfisk ved, at der maa være et Dække over Karret, ellers springer de ud. Men springer S t a 11 i ng e n? Vi har aldrig oplevet det, og heller aldrig læst det i Beskrivelser om Stallingfangst. Maaske en af vore Læsere ved bedre Besked. Maj s i I de n, den eneste Sildeart, der .A Ører et lignende Liv som Laksearter, springer op ad Forhindringer og springer i Fighten saa livligt som nog~ BækØrred. Men S i I de n e er i det hele taget Springere . Naar Torsken farer ind i Sildestimerne, farer mange Sild op over Vandfladen; det samme har vi set, naar der drages Vod fra Land. Kæmpen blandt Sildene, T arr o n en, som Sportsfiskere jager ved Flo-

1939

rida og de vestindiske Farvande, er en fænomenal Springer. Hvorvidt H e 1 t 1 i n g e n og de forskellige Former af H e 1 t er Springere, kan vi ikke oplyse. De fanges jo sjældent sportsmæssigt, men at dens nære Slægtning S 111 e I te n springer, baade efter Insekter og for at undgaa de jagende Aborrer, har vi set mange Gange. Det samme gælder LØjeren. Om de Arter , som hØrer til Aborreslæg-· ten gælder, at S an d a r te n holder til pa:t Dybet, og en kroget Sandart kæmper pa a Dybet og Fighten er egentlig forbi, naar man omsider har faaet den store Fisk op til Overfladen. Om de til Underslægten Bass hØrende udenlandske Arter har v1 1 hvert Fald hØrt, at S m a l 1-m o u t h e d B as s i Fighten springer saa flot som nogen Ørre d. Vor danske Aborre har vi set springe, paa kort Line og lavt Vand. En en-kelt Gang har vi ogsaa set en vældig Aborre springe fra Breddens lave Vand ud i Aa!Øbet i en Række flotte Luftspring. Men det er formodentlig Undtagelser. At aaleformede Fisk skulde springe, vilde man paa Forhaand forsværge. Ikke desto mindre springer H o r n f i s k e n. Sportsfiskere faar den vel sjældent paa Krog, men Erhvervsfiskerne tager dem paa Sættekrog, og det skal være et smukt Syn at se en alenlang Hornfisk springe, naar Snøren hales ind. Den springer ogsaa, naar den jages af Tunfisken, og selve denne kan præstere vældige Spring under Fighten . Nordmændene kalder dem ligefrem for Springere, et Navn, der dog ogsaa bruges for springende Delfiner. Nu hØrer Hvalerne som bekendt til Pattedyrene, men i Levevis er de Fisk, og Hvalfangere hævder, at de fleste af dem, selv GrØnlandshvalen , til Tider virkeligt springer, hvorfor - er der delte Meninger 0111. Man har antaget, at de springer for at trigØre sig for Parasitter eller for at undgaa Spækhuggere. Mens vi er ved de store SØuhyrer, lever cler i de store Oceaner en Del Arter, som er

1939

SPORTS-FISKEREN

Genstand for Sportsfiskeri - iØvrigt en meget kostbar Form af vor Sport. De fleste af dem er springende, ikke blot Tun og Tarpon, men ogsaa Sværdfisken, der springer paa lang Line, selv om der er Havdybde nok. Jeg ved ikke om Hajerne springer, men flere af Rokkerne gØr det, selv om de egentlig er Bundfisk, saaledes Djævlerokken, der endog kan bruge sine vældige Brystfinner som et Svæveplan. ·-

Flere af Havets Fisk har forøvrigt den Evne, at deres Spring, takket være de udviklede Brystfinner, afsluttes af en Glideflugt, til dem hØrer Flyvefiskene, som er beslægtede med Sildene, og Knurhanerne, der hØrer til Ulkene. Den rØde Knurhane har hvide "Vinger" og fosforlysende Mund, saa at den yder et pragtfuldt Skue, naar den springer. Flyndere springer vel næppe, de er jo Bundfisk, men hvorledes det har sig med Torsk og Makrel, kunde maaske nogle af de Kammerater, som driver Fluefiskeri til Søs, oplyse os om.

Voddet. Da den tillige er dygtig til at krybe under Voddet, er den ikke nem at fange. Den kultiverede Karudse, Guldfisken, kan ogsaa til Tider springe op af Akvariet, hvis det ikke er tildækket. Malle, Aal og Kvabbe kan vi ikke vente at finde blandt Springerne, saa lidt som NegenfJjer, og hvad Suderen angaar, vil vi / betragte det som usandsynligt, at den kluntede Fyr skulde springe. I det hele taget er det de i Overfladen levende, livlige Fisk, som er mest tilbØjelige til at springe. Her·med stemmer ogsaa, at det mest er Strømgedder og unge Gedder, der springer, men inden vi slutter, vil vi dog anføre, at den st~1rste Geddeart paa den nordlige Halvkugle, Kanadiernes Maskinonge, som kan blive to Meter lang og 50 Kilo vægtig, i Ff6lge kanadiske Sportsblade til Tider ogsaa springer under Fighten.

Springende Søgedder.

Redaktøren efterlyser Sportsfiskere, som _ har oplevet springende Søgedder, og jeg Vender vi tilbage til de ferske Vande, kan hertil oplyse, at jeg flere Gange har saa er der i hvert Fald nogle af Karpefiskeoplevet, at Gedder har sat over Vandfladen, ne, som springer. At Skaller springer, naar omend ikke gentagne Gange. Stimen angribes af Aborrer og Gedder, har Den største Gedde jeg har set springe vi vel alle set. De springer ogsaa, naar de efter at være kroget paa Blink, vejede ca. tages med Flue paa lette Grejer. Selv den 41/s kg og den var over Vandfladen to Gantræge Karpe springer ofte over Kanten af ge. Ca s s .

Fangst af et levende Eksemplar af en paa Kulformationens Tid levende Fiskefamilie. Chr. Lottrup Andersen.

ber er ved Sydafrikas Kyst, i Travlgarn (paa 40 Favnes Dybde) fanget et ExempJar af en Fiskefamilie, Coelacanthini, der levede for 250 Millioner Aar siden, i Kulformationernes Periode, og hidtil kun har været kendt g~nnem Forsteninger. Ved ven lig Tilladelse fra Redaktørerne af "Nature" og "Fishing Gazette" og sik-

ker forventet Tilladelse fra Dr. J. L. B. Smith, Rhodes University, Grahamstown, kan jeg bringe Læserne det hØjst interessante Billede af dette "forhistoriske" Dyr, ledsaget af et Referat fra Fishing Gazette. Mr. W. _I. Clarke, F. Z. S. skriver: Denne mærkelige Fisk, som nylig blev fanget paa den Østlondonske Kyst af Syd-

· 70

SPORTS-FISKEREN

afrika, har kun vakt ringe Opmærksomhed i den europæiske Presse. Ikke desto mindre er det en af de betydeligste Opdagelser, der nogensinde er gjort; thi denne Fisk hØrer til en Orden, Crossopterygier, hvis Medlemmer næsten alle er uddØde for flere Milioner Aar siden. --'-- Det paagældende Exemplar, der maalte 5 Fod i Længden og vejede 127 eng. Pund, blev fanget af en af Messrs. lrvin and Johnsons Trawlere i De-

1939

omtrent 4 Fod, levende i Nilen og andre afrikanske Floder. Den anden er en lille, meget aflang Fisk, Panseraalen, som kan ses i London Zoo's Aquarium. Med det just fangede navnløse Exemplar kender man altsaa nu 3 endnu levende Arter af denne Familie. Fotografiet viser, at i Sammenligning med moderne Fisk er dette en meget mærkelig Skabning. Dens Knogler bestaar alle af blØd Brusk. Hovedet er bevæbnet

... Billede efter , Nature·.

,,,

cember 1938. Det blev beskrevet som af staalblaa Farve med store mØrkeblaa Øjne. Efter Døden falmede det og fik en bronzebrun Farve. Heldigvis faldt Fisken i Hænderne paa Konservatoren for Øst-Londons Museum, blev præserveret og opstillet i denne Institution. Crossopterygierne var en af de ældste Fiskefamilier og havde sin Blomstringsperiode i Havene paa den Tid, da de Kul, vi nu brænder, var ved at dannes, maaske for 250 Millioner Aar siden. Man kender de fossile Rester af mange Arter, der saa godt som alle forsvandt, efter at have bestaaet i en ca. 150 Millioner Aar ( en enkelt Art 200 Mil!. Aar). Der lever i den moderne Tid kun 2 Arter, der begge findes i afrikanske Vande. Den ene er Bichiren, en Fisk paa

med benede Plader og Huden er beskyttet af tykke benede Skælrækker, overtrukne med en emailleagtig Substans, som kun tindes hos de mest primitive Fisk. finnerne er skovlformede .og anbragte paa Enderne af smaa Arme eller Ben. Halens mærkelige Form danner Øjensynlig ogsaa et meget tidligt Trin i dette Organs evolutionære Udvikling. Af de hidtil kendte forstenede Rester af saadanne forhistoriske Dyr havde man rekonstrueret sig Billeder af deres sandsynlige Udseende. Det er interessant, at disse Rekonstruktioner virkelig paa livagtig Maade ligner den nu fangede Fisk. Hertil kan endnu fØjes, at HvirvelsØjlen var rørformet ( og som det Øvrige Skelet af Brusk), samt at der fandtes Issehuller (paa Billedet angivet med en Pil).

~~ ....__/

..........

1939

SPORTS-FLSKEREN

Ørredfiskeri med Nymfe. (Efter »Farlows Tackle«.)

...'

Endeflue. Man bØr lade Nymfen synke godt, naar man fisker nedad i stærk Strøm. Opad fisker man saaledes, at Gutlinen er indfedtet indtil ca. 9 Tommer fra Krogen, dette gælder navrilig i mørke Vande. Ved at indfedte Line og Gut indtil nogle faa Tommer f1 a Krogen, faar man Linen til at flyde, de1;, ikke indfedtede Del synker og Nymfen kommer til at hænge under Overfladen i den Ønskede Dybde. Ved det mindste Ryk eller Svirp paa den flydende Line, bØr man give Tilslag. Jeg erindrer en tidlig Foraarsdag ved Elven "Usk", da jeg kun brugte Nymfer. Jeg havde lavet mig en pæn Samling af "Dark Olives", ,,Medium Olives" og ,,March Brown" Nymfer. Det var HØjvande og vedblev at være det, som FØige af Sne i Højderne.

Nymferne vil rimeligvis komme til at betyde en hel Del i baade vaadt og tørt Fiskeri med Flue. Nymferne - Efterlignin·gerne af de naturlige Insekters 2-det Udviklingsstadium er allerede vel kendte, men bruges ikke nær saa meget i Fiskeriet, som de burde. TØrfluefiskeren gØr hyppigere Brug af dem end den, som fisker vaadt, men det er dog den sidste, som kunde faa den . største Fornøjelse og Fordel af dem. De findes i forskellige Mønstre, men i det hele taget finder jeg, at de mØrkt farvede Nymfer fanger bedst. Med Undtagelse af Majflue og March Brown Nymferne, bØr de være meget smaa. Firmaer som Farlow & Det var ogsaa saa klart som Gin, og · Co. fremstiller dem i forskellige Mønstre, der var faa eller ingen Fluer. Strømmen men de som er vant til at lave deres egne var saa stærk, at man maatte holde sig til Fluer, vil ikke have svært ved at binde de grunde Steder. Jeg oplevede de fire Nymfer. Sælhaar er bedst til Kroppen, og bedste Dage i Rad, som jeg nogensinde har det fineste Guld- eller SØlvtraad giver baa- · oplevet nogensteds. Paa de fire Dage fande Holdbarhed og virker tiltrækkende. gede jeg 122 Ørreder, den bedste Dag gav Lad os se paa Fluefiskeriet i raskt ilen43. Jeg fiskede opad eller opad og tværs de Vande. Den Fordel, Vaadfluemanden har over. Vandet var saa klart, at jeg kunde se af Nymfen er, at den sætter ham i Stand til enhver Bevægels. Nu og da, kun for Ekspeat fiske, naar Flueforvandlingen ( the rise) 1 imentets Skyld, prøvede jeg en vaad Flue, sker, selv i Vande med stærk Strøm, hvor men uden Resultat. Det er min Opfattelse, Vaadfluefiskeri nedad hidtil har været anset at Nymferne ikke saa ofte skræmmer Fifor ene saliggørende. I saadanne Elve vil sken, som de vingede Eksemplarer af Nymfen i Reglen kunne fange, selv naar Kunstfluer. Vand og Vejr holder Forvandlingen tilbage. Foruden de nævnte March Brown og Ørreden kan godt være paa Færde, selv om O live Nymfer er der flere andre-, som jeg ikke en eneste Flue viser sig. Tidligt Forhar fundet brugbare, f. Eks. en Iron Blue aar er en god Tid. Jeg har imidlertid lagt paa tidlige kolde Foraarsdage og et rent Mærke til, at ved visse Lejligheder, paa Fantasiprodukt paa de Dage, hvor der bogalle Aarstider, selv naar Udviklingen (rise) staveligt talt ikke er noget at gØre. Til Slut er i fuldt Sving og der er Fluer overalt, vil jeg sige, at jeg er kommet til den Oversnapper Ørreden ligesaa meget under Vanbevisning, at ingen Fluefisker kan undvære det som paa Overfladen. Under saadanne disse fine Efterligninger af Ørredens YndForhold bØr man bruge Nymfer. lingsfØde. Et Par Ord om Methoden. Man kan B. W . P o w I e t t. fiske opad eller nedad Strømmen med Nymfe ligesom naar man kaster med vaad Flue. Naar jeg bruger mere end een Flue paa Kastet, har jeg altid en Nymfe som

SPORTS-FISKEREN

Kastekonkurrencer. S. 0. S. i »FiskespoT't«.

Jeg har fulgt med i de Artikler, som har været skrevet om alle disse Konkurrencer, men jeg kan ikke sige andet, end at de giver 1 1ig en daarlig Smag i Munden. Skal nu ogs.:1a Stangfiskeri udarte til Professionalisme? Det ser saadan ud. Og Toppen naaedes efter min Mening, da jeg læste 0111 Spinnekastere, som render rundt med forskellige Slags Smøreolier - efter Temperaturen - med Specialsnører og jeg ved ikke hvad. Fy for - - - og sligt skal optage saa mange Spalter, · som det gør i Deres Blad. Jeg synes, sligt ikke har det ringeste med Sportsfiskeri at gØre og foretrækker absolut en ærlig Makkefisker med hans Bambusstang for alle disse Championer med deres ultrafine Flue og Spinneudstyr, med deres Olier og mere eller mindre fortykkede Flueliner etc. Makkabæren kan som oftest fiske og ved, naar og hvor han kan faa Fisk - og ingen skal indbilde mig, at en Mand tager paa Fisketur for at faa Lov at vise, hvor langt og fint han kan kaste Fluen. Nej, Hovedsagen er nok at fange Fisk, hvormeget der saa end skrives om det stolte og fine ved selve Kastesporten.

1939

gende være en af Skotlands fineste Ørredfiskere. Og efter det jeg fik set af ham, er jeg villig til at underskrive Hardys Udtalelse. Da vi kom op til Elven, sagde Graham til mig: ,,Jeg faar formodentlig ikke noget de tørste Par Timer, for jeg kender ikke Elven - men siden saa - " og ganske rigtigt. Efter ca . 2 Timer begyndte han at faa Fisk - og det til Gavns. Jeg blev for det meste siddende og studerede ham - og han imponerede mig. Han brugte sjældent mere end 15 Meter Line, men det saa ud til at væ re mere end nok. Jeg havde den Fornøjelse at kunne sammenligne ham med en "HolmendamsSports-Fisker" med vældige lange, flotte Kast, som "fiskede" et Stykke fra os. Hans Fangst var mager. Da jeg senere paa Aftenen traf Vedkommende, spurgte han mig , hvor det kunde være, at vi andre fik saa mange flere Fisk end han. Jeg svarede ganske tørt, at jeg troede, · det var fordi vi fiskede - og ikke øvede os Konkurrencekastning.

Hvis vore Skove vrimlede af Vildt, saa at enhver,· der havde Lyst og Evne kunde gaa ud at jage med Udsigt til Bytte , da vilde f. Eks. ,,Dansk Jagttidende" næppe skrive om andet end om muntre Jagteventyr. Som Forholdene nu en Gang er, baade i Europa og Amerika, maa alle Jagttidender Nej, Fiskeri læres ikke bare ved at katillige beskæftige sig med Vildtpleje, Fredste saa og saa mange Meter i Holmendamningstider, Bekæmpelse af Rovvildt etc. men. Der skal andre Ting til, og disse anHvis vore Fiskevande vrimlede af Fisk, dre Ting er ofte meget vigtigere end Metersaa at enhver, der forstod at haandtere antallet. Kendskab til Vanddraget. Hvordan Stang og Snøre, kunde gaa ud at fange Fiskene forholder sig til Fluernes Færden paa forskellige Aars- og DØgnstider, efter Fisk, saa vilde "Sportsfiskeren" og lignende Blade kun indeholde muntre Hændelser ,,. Vandstanden og Temperaturen og . mange andre Smaating, som maa erfares og læres fra Fisketure, Meddelelser om Recordfangster o. s. v. Det vilde maaske være baade ude i Terrainet. lettere og morsommere at sidde i RedaktøJeg havde for nogle Aar siden den Fornøjelse at være sammen med en Mr. Gra- ' rens Lænestol og pille de bedste Historier frem. ham ved en af Vestlandets Ørredelve. Han Vi ved alle, at saaledes ligger Landet hØrte til L. R. Hardys Selskab og skulde ikke; vi Fiskere er endda værre stillede end egentlig fiske Laks - men foretrak absolut Jægerne. Endnu er det dog ikke saa galt, Fjeldørreden. Han skulde efter Hardys Si-

SPORTS-FISKEREN

1939

Til vore Annoncører skal o,gsaa lyde en at Vildtet kvæles af Fabrikkernes Uddunsthjertelig Tak for det paabeigiyndtJe Samarbejninger , mens Forureningen af vore ferske de Qg for den 1S tøtte, man derved yder vort Vande dræber Fiskene, saa at Kampen for Forbund og hermed danske ,S portsfiskeres rene Vande maa lægge Beslag paa en Del Arbejde. af vore Spalter. Det samme gælder FornyVi ha.aber paa et godt Samarbejde genelsen af vor Fiskebestand gennem Opdræt- nem Aarene, og til&tger Annoncørerne vor støtte og Imødekommenhed overfor aJlle rining og Udsætning af Ungfisk: Fredningsmelige Ønske·r . bestemm elser, Fiskeregulativer, FisketrapCass. per og meget andet. Mange Jagtjournaler beskæftiger sig Foreningsmeddelelser med Skydning efter Skive og Lerduer, Bue: skydning, Hundeopdræt og andet, der til syvende og sidst kun er forberedende Øvel- Kastekonkurrence. SaJafremt Vi faar tilstrækkelig Tilslutning, ser til virkelig Jagt. Naturligvis gaar der er det vor Plan at afholde en Kast1Jeikiolllkur,,Sport" i dette, saa at "Gamle Jægere" ryrence i Odense den 17. 1S eptember. ster paa Hovedet, ligesom Signaturen S. 0. Til de,t te vort fø,11ste Fors Øg skal ProgramS. i det norske Blad "Fiskesport" er forarmet dog kun omfatte »Fisk'e klassen«, (hvor get over Kastekonkurrencerne og den kun Redskaber anvende1~ge t:il alm. ,S portsfiPlads, de optager i vore Fiskejournalers s~eri benyttes), medens vi forelØblig UJdielukker Spalter. Men selv om man - som nærvæ- del!l »internationale Klasse«. Konkurrencen rende Blads ikke helt unge Redaktør og skal omfatte baade Flue- og .Spinn.eka,:;t, oig baade Læn1gde oig Præcision. Det er vor Agt hans Samtidige - ikke mener at kunne at anvende Reglerne for de nordiske Kasteklare sig i en Kastekonkurrence, og maaske konkurrence:r, (som findes i vort Martsnuminderst inde betragter dette som en Udmer af B1adet), men da de1t hele m.aa ligge vækst paa vor Sport, saa har Kasteteknik- · vort hjemlige Sports1fiskeri saa nær som muligt, maaJ vi dog gøre den Tilføjelse, at ,'.I'oken sin fulde Berettigelse som forberedenh:aandsstænger medtalg(es. Vore Konkurrende Øvelser til virkeligt Fiskeri , og derfor cer skulde jo helst (som i Norge og S.\'eæige) Krav paa vor Opmærksomhed og Plads være intersikandina.viske, men det er maasik e vore Spalter. et SpØ11gismaal, om vi ikke, med Begynderens Blufærdighed, skal lade dette vort første Red. famlend!e Forsøg unddrage sig vore dygt,i ge Nabolandes kriti,s'1~e Blikke. Nærmere om Konkurrencen vil fremkom Vore Annoncører. me i de tø1~g~nde Numre Cs:a.a.ledes o1gsa,a de TilfØjelser tU og Ændring'er af Reglerne, som ,S om alle vore Læsere har bemærket, er Medtagelsen af Tohaandsstæng<erne medføVQI't Blad nu ved at hævde, sig som et passeni;e,r.) Vi imØdese,r o,gs:aa. med Forventninge~s de Annoncernrgaln, h~ori vore mange Læse1re Glæde en. Artik!e[ om Kas;teteknik, som vor kan orientere s~g om, hvor man, som Sportsnorske Kollega., cand. jur. Arne Schultz, har fisker, bør henvende sig for Indkøb af de lovet Ingeniør 0. Hallin at skrive i Bladet. mange Tin1g', der hø,r er med til en vellykket Fors1ag fra Læserne imødeses gerne. De Fisketur. vil kmlllne fala stor Betydning for de næ,r mere Alle vore Annoncer er tegnet ved gratis R,e1gaer og Bestemmelser , som KasteUJdvalg.e t og omtrent frivillig Bistand af gode Sportsgaa,r i Gang med at udarbejde. Nogl,e, E!ksemfæller fra hele Landet. plarer af de anvendte Træk,aste:lodder vil bliDet takker Forbundet disse gode Spioætsve ,s endt rundt 1:Jil Foreningerne. fæller for, idet Bladet slet ikke kan undvære Altsa?, kære Spo['tsifælle, gaa i Gang med di,:i,:1e Annoncer, ligesom det er en naturlig Træningen. Det er ikke fbir tidligt. Pligt for et saa betydende, Blad, at kunne adC, Høegh-Petersen. Vatd. Haugaard. visere sine Medlemmer om, hvor ma,n bØr Chr. Lottrup-Andersen . placere sine Indkøb.

.:········ ·······················································. .................................................................

SPORTS-FISKEREN

Danmarks Sportsfiskerforbund. Danmarks Sportsfiskerforbund afholder sin første aarl~g:e, ordinær,e Generalforsamling den 18. Juni Kl. 11 i Aarhus. (MØdielokale vil blive meddelt i næste Nummer) . 1. 2.

3. 4. 5.

6. 7.

9. 10.

DAGSORDEN: Formanden aflægger Bereitning. Ka,rnereren fremlægger det reviderede Regnskab til God.kendelse. Va.l,g af Formand. Va1g af 4 Bestyr.e lsesmedlemme,r. Valg af 2 Revisorer. Fas<tsætteJt;e af Kassererens KontorholcLsgod1lgØ1relse . Lovændrinig,: T'il § 8 1. Stk.. fØjes: For Medlemmer, der samtidig staar i 2 eller flere tilsluttede Foreninger, er det imid!ertid tilladt, efter gensidig Overenskomst mellem de paagældende Foreninger, at lalde Forbundskontingentet betale alene af en enkelt af disse. Enhver Forening har dog Ret til at kræve Forbundskontingentet betalt af alle sine Medlemmer. Til § 8 2. Stk. fØjes : Paa Li.sten anføres for hvilke Medlemmer andre Foreninger, og da hvilke, efter ,gensidig Aftale alene betaler Kontingent. Til § 12 3. Stk. fØjes : , og for hvilket den hrur betalt Forbundskonting,e nt. Fisketegnssagen. Vil Forbundet fortsætte Dansk Sportsfiskerforenings Arbejde for denne Sag? Fastsættelse af Stedet for næste Aars Generalforsamling. Eventue'1t. Chr. Lottruip-Andersen.

Dansk Sportsfiskerforening. Dansk Sportsfiskerforenings aarlige, ordinære Generalforsamling afholdes den 18. Juni Kl. !N 2 i Aarhus. (Hotellet meddeles i næste Nummer). DAGSORDEN: Valg af Dirigent. 2. Formandens Beretning. 3. Kaissereren fremlægger Regnskabet. 4. Lovændring : § 2. Foreningens Hjemsted er Skjern (eller en anden jydsk 1.

5. 6.

7. 8. 9.

10. 11.

1939

By). De øvr~e Paragraffer ryk,ker derefter 1 frem . Dernæst, saafremt den under Forbundets Dagsorden foreslaaede Lovændring vedtages, fØjes der til § 4 (senere 5) 2. Stk.: Kontingentet f'o r Medlemmer, for hvilke en Forbundet tilsluttet Farening vil betale Fc~undskontingent, er kun 1,25 Kr. I § 5 (senere 6) fore,tajg~s fØlgencle Ændring.e r: 1. Stk. ændres til: Bestyrelsen besta.ar af en Formand og fire Medlemmer, der væ~g1e s saaledes: 3. Stk. ændres til: Af die fire Medlemmer vælges 2 for Jylland, 1 for .Sjælland og 1 for Fyn og omliggende Øer. 7. Stk. udgaar. 9. Stk. ændres til: De flotr.skellige TillidshvErv er uilønnede. En mulig KontorhoJ/(isgcdt1g,ø,r els1e 'til :Kassereren fa.f.tsættes aarligt af den ordinære Generalforsamling. Lovændringerne træder straks Kraft. Valg af Flormand. Valg af Bestyrelse,s medlemmer. Valg a.f Reviso·r · Kassererens Kontorholdsgodtgørelse. Eventuel Ændring af vor Strækning ved Skjern Aa. Eventuelt. Stedet for næste Aars GeneraUlorsamling. Chr. Lottrup-Andersen.

...

Geddefiskeriet i Hartheværkets søer. Efter at der i flere Aar har været ført Forhandlinger mellem Elektricitetsværket og Kolding ,S portsfiskerfor.eninig om Leje af Geddefiskeriet i Hartheværkets søer, er man nu naaet til en Overenskomst, saaledes at Spp rt-sfiskerforeningien faar overdraiget Retten til Geddeifiskeriet fra 1. Maj d. A., hvorved der er sikret Sportsfiskerne Adgrung 'til, om ikke Landets beds1le·, saa i hvert Tilfælde et af de bedste Geddefiskerier, der findes. Retten omfatter Fu:Jke,r iet i »Nørresø«, »Søndersø« og »Stallerupgaard SØ<<. Fiskekort købes hos Gdr. P. Clemmensen, Dybvadbro St., Isenkræmmer E. Lumbye, Adelgade, Kolding, sønderbros Kiosk, SØnder'gade, Kolding, Kiosken paa Banegaarden

1939

SPORTS-FtSKEREN

Ko1dinig,, Kiosken paa Axelto,r vet i Ko,l ding, Sportsma1gasii.net v./ Ny,g aard, SØlnd:ergade, Kolding. Prisen paa Fiskekort er for Aarskort Kr. 15,00, Dagkort Kr. 2,00. Desuden kan der købes Feriek<ort gældende for en Uge a 5 Kr. Dalum Lystfiskerforening.

Øvelse i Spinne- og Fluekast afholdes Torsdagene den 11. og 25. Maj Kl. 18 paa Dalum Papirfabriks Eng ved Odense Aa umiddelbart Nord for Fa/brikken. Fællestur til baade Gedde- qg1 Ørredvand afholdes søndag den 21. Maj . Mødested Hvilested Kro ca. 7 km Vest for Kolding paa Hovedvej 1 Kl. 8. Deltaigerne sørger selv for Befordring . Deltagere i private Bi1er afgaar fra Skovalle 17 Kl. 6. Anmeldelse til Bestyrelsen senest 10. Malj. Foreningen har lejet en Strækning af Vindinge Aa og o,pre,t tet en Underafdeling herfor. Medlemmer der ønsker at deita1g(e i dett,e Fiskeri (Ørred) bedes melde sig til Bestyre1sen. Vinterfest.

Den 14. Marts 1939 afholdt Foreningen »Sportsfiskeren «, Aarhus, sin aarlige Vinterfest i »Kvindernes Hus«, hvor der va.r mødt 84 Deltagere, som fik en interessant og fornøjelig Aften. Programmet var meget alsi·d igt. Da Formanden havde budt Velkommen, forevistes en komisk Film, og derefter kom Skivefilmen paa Lærredet, den gjorde mægtig Lykke, særlig da man blev indviet i hvordan de gæve· Skive.fiskere foretager Fællestur til Hagebro. Derefter var der fælles Kaffebord, og medens man lod dette V1ederfares Retfærdtghed, underholdt en Skuespiller Deltagerne, med forskellige mU1I1tre Viser og Sketch. Til Slut oplæstes en Avis, der indeholdt nogle slemme Hip til nogle af de mere eller mindre heldige Lystfiskere. Pauserne udfyLdtes af et SanJg<kor, som høstede stort Bifald. Sport,spræmierne for 1938 blev derefte,r uddelt. Der var som sædvanlig udsat to Præmier ; første Præmie tildeltes HeTr. Vognmand Abild Petersen, for en Havørred paa ca. 3112 kg, anden Præmie tilfaldt Herr. Pakmester A. Kjær, for en Gedde ligeledes paa 31 /2 kg. Da Storfangerne havde fruaet et Hurra, blev Bordene ryddet, og der blev saa spillet op til Dans. Festen sluttede Kl. ca. 1, og man havde haft en munter og indholdsrig Aften .

Foreningsarbejde.

I et amerikalnsk F1oreningsblad var forny-_ lig opstillet fØlgendie 1g10de Raad til Foreningens Medlemmer: 1. Besøg aldrig Foreningens Møder. 2. Modtag aldrig Valg til no,g en Tillidspost, thi det er lettere at kritisere end selv udføre noget. 3. Føl dig tilsidesat, hvis du ikke bliver va1g!t. 4. Sig aldrig noget paru Møderne, men · saa meget dies mere bagefter. 5. Betal aldrig dit Kontingent i rette Tid, og bliver det dig afkrævet, s·a a bliv fioirnærmet og meld dig ud. 6. Skrig alttd op om, at der maa gøres noget, men gør aldrig noget selv. 7. Skæld altid Bestyrelsen ud. Damnark:s Sportsfiskerforbund, der nu er i nærmeste Sama,rbejde ' med omtrent alle Sportsfiskerforeninger i Landet, kan ikke helt tiltræde de ov·enstaaende gode Regler. De brave Sportsfæller, der paata,ge,r sig en Bestyrelses Pligter, ved at lede en eller anden Sportsfiskerf1oireninig1, har naturligvis andre Ting at varetage end deres Forenings Anliggender m . v. - Derfor kaln det ske·, at adskillige Henvendelse,r lades ubesvaret oigl herom kunde vist skrives flere gode Historier. Her er en af dem , fortalt af vor Redaktør: »E,t særligt smukt Fiskevand og dets Omgivelser ønskede Redaktøren bæk11evet »Sportsfiskeren« og henvendte s~g til den paagældende Forening, hvor det fandtes. Intet Svar. R'yklklerbrev - - flere, - - intet Svar. Saa skre,v Redaktøren selv en Artikkel cm det paaigældende smukke Fiskevand og sendte den til F01reningen for a.t faa den gennemset og eventuelt korrigeret - - intet Svar«. Selv om der nu snart er rundet baade Aar og Dag, haaber Redaktøren dog en GarugJ at gense sit Manuskript. Teorien om, at man jo hair saa meget andet, de,r skal passes, end at bes,v are Breve fra Forbund og Redaktør, er naturligvis meget god, men Forretningsudva.lgets Med1emmer i Danmarks Sportm'iskerforbund og Redaktøren er jo omsaa en Slags Menne,s,k er, detr med god Ret .k1an hævde, at qgsa1a deres Arbejde, der omfatter adskillige Breve hver Dag, er Fritidssyssel og ikke Funktionærarbejde, bør værdsættes saa meget, at alle Foreningers Ledere besvarer Forbundets Skrivelsie·r. Heldigvis er de Femoghalvfems Procent af

- ----

---·---·

SPORTS-FLSKEREN

vore Foreninger meget eksped.ite o~erfor F1orbundet, saa denne Klagesang ,giælder kun de sidste fem Procent. Med Fiskerhilsen C. Hø g h-Petersen . Sydvestjydsk Sporrt !e,fiskerforening havde Udflugt til Borris den 2ti. Marts. Der va r 36 Deltag·ere. F'iskeu:dbyt,t,et blev m agert. Sæby Lyst fiskerforening har valgt Trafik:::.1ssistent G. Kyper til Formand, Boghandlerr H. Dirksen til Næstformand ag Sygekasseformand Jens Møller til Kasserer og Sekretær. Sportsfiskerforeningen for Odense og Orne.g o har i et Bestyreilsesmøde konstituere t sig uden Ændringer i Fordelingen af Bestyrelsens Sammensætning. Paa tidligere Generalforsamlinger var der udtalt Ønske om en lettere Adgamg til Forentng ens Fisikevand ved SØbo SØ, og der var truffet en Aftale med Sydfynske Baner om billig Bilbefordrin1'5 fra nærmest e Jernb1anestation - ingen har benyttet sig deraf i Fjor! Li.gesaa blev der paa sidstte Generalforsamling udtalt Ønske om Arrangering af Kastekursus - dette hair ikke faaet Tilslutning. Vort Fiskevand ved Odense Aa er blevet betydeli1g t udvidet, forhaabentlig vil Medlemmerne benytte sig heraf. Fangsterne bedes rapporterede . Hadsten Lystfiskerforening holdt Gernemlforsamling den 28. Marts. I Lilleaa var der udsat 55,000 Ørredynge-1, hVloraf de W,000 va!r Gave fra Gudenaacentralen. Valgene var Genvalg. Det vedtoges at frede Ørrederne fra 15. Oktober til 1. Marts. 1

Grundejerforeningen i Fredensborg holdt Generalforsamling d. 28. Marts. Der var stærke Røster fremme for at faa frigivet Fiskeriet i E'sirom .sø mod en m~get ringe Afgift . søen henhører urnder Ministeriet, der forelØbiigl udlejer det til Lystfiskerf01reningen for et Aar ad Gang en mod ret h Øj Forpagtningsa!fgift. Form'a nden, HRS. Shaw, mente, det var naturligst, om Lysttfiskerifor:eningern fik Lov at oveTtage søern for et længere Aa!'emaaL (Frederiksborg Avis) Svendborg Sportsfiskerforening holdt stn aarltgje Vinterfest den 31. Marts p aa Wandals Hotel. I Aar var det et Aa!leg.ilde, men Reserv·e referentens Meddelelse om Fe-

1939

stens Forløb er saa svulstig, at den under Paaskud af Pladsmaing el er gaaet i Papirkurven . Gene•ralforsamling. Foren:irvren »Sports.fiskeren«, Aarhus, afholdt ordinær Generalforsamling Torsda g d . 13. April 1939 i »Kvindernes Hus«. Der var en ret stor Da,gsordern at gennemgaa , blandt andet oplyiste Formanden, at Bestyrelsen havde undersø,g t Mulighederne for Udsætning af Stalling i Forenmgens Fiskeva nd, og efter de indhentede Op;J.ysnintg,e~ at dømme, var der Rimelighed for, at FoTenin.gen kunde faa Held m.ed Forsøget, og der b1ev derfor bevtlget et Beløb til Indkøb af Sæ t tefisk . Derefter blev det vedtaget alt fl'ede St.allin,gen det første Aar efter Udsætningen. Be,s tyrelsen stillede Forslag om Indskrænkning af den lovl~<se Restance til een M~,aned, af Hensyn til Medlemslisten, som skulde tilstilles »Danmarks ,s portsfiske1rforbund<< den 15. Marts. Forslaget blev eenstemmigt vedtaget. F1or at der kunde føres Korntrol med Fangstresultaterne i Foreningens FiSk~aJnd, blev det vedtaget, at enhver Fangst i dette skulde indberettes til ,S portsdommeren paa ·d e dertil try'kte Fangstsedler, som kunde faaes hos Kassereren. Der var Valg af 2 Bestyrelsesmedlemmer samt 2 Revisol'er qg Suppleanter; alle blev gen vaigJt. Desuden va'r der Valg af Repræsen-tan ter til »Danmarks Sportsfiskerforbund«. Endelig var der 3 Anmodninger om Optage~se i Foreningen; da alle 3 kunne skønnes at opfylde hvad Lovene fordrer, blev de eenstemmigtt optageit . Efter at alle Punkter paa Dagsord.einel1 var gennemgaaiet ig,rundigt, med en gtod og saglig Diskussion, sluttede Dirigenten, Herr. Forretningsfører Helstrup Petersen, Generalforsamlingen, med Tak for 1g,od Ro og Orden , og et Leve F1orenin1g1en »Sportsfiskeren«.

"Danmarks Sportsfiskerforbund II s Bestyrelse: Formand: Dr. med. Chr. Lo.ttrup-Andersen, Bernstorffsvej 91 ru, København, Hellerup. Næstformand og Sekretær: Ingeniør Hallin, Dalum. Kassereren : Elektricitetsværksbest. HøeghPetersen, Skive. Redaktion: Apoteker Axel Holm, Odense. Sk.ibhusvej 78, Odense, Tlf. 3176. Øvrige Bestyrelsesmedlemmer : Lamdsrets-

. ..

SPORTS-FISKEREN

1939

sagfører Nørager, Aarhus og Landsretssagfører A. Niel.sen, V. Voldgade 115, København. ,,SPORTS-FISKEREN Organ for »Danmarks Sportsfiskerforbund«. Udgaar den 1. i hver Maaned i 1800 Ekspl. 11

•

Annonceafdelingen: Annonceprisen er 121/ 2 Øre pr. m im Enkeltspalte. Ved 12 Gange ---;25 pCt. Rabat og ved 6 Gange ---;-- 15 pCt. Rabat. Annoncer kan tegnes hos alle Fmbundets Medlemmer og tilsendes Forbundskassereren, C. Høgh-Petersen, Skive. Bladekspedition: Forbundskasserer C. HØghPetersen, Skive.

Finland. Finlands Sportsfiskarforbund: Ordf.: Profesor Ernst Ehrnroot, Hamnga- · ten 2, Helsingfors.

:······························································: Indholdsfortegnelse .

................................................................

Sprinf11ende SØgedder. - FalD.gst af et le- .,. vende Eksemplar af en p,aa Kulform.ationens Tid levende Fiskefamilie. - Ørredfiskeri med Nymfe. - Ka.Slt-e konkurrencer. - Vore Annoncø,rer. - Fomningsmeddelelser-.

Hvor mødes vore Sportsfiskere? Sverige. Svenska Sportsfiskareforbundet: Ordf.: Ingeniør Albert Hockenstrom, Lidin,go, Brevik. Sekr.: Advokat Lennart Killander. Norge. Norges Sportsfiskerforbund: Formand,: Ing,eniØr Arn,e Bagge,rud, M:oil.kte Moes Vej 11, Oslo. Sekr.: Aage Rygh, Colletsgate 9. A. Oslo.

GRAND HOTEL Odense Statstelefon 18. GRAND HOTEL Grindsted Telefon 14.

Inserat.

Spinne- & Kaste-

Hjulet

Danske Fiskegrejer ttLochNess".

Dansk Arbejde .

Alt til Geddesæsonen i I. KL Varer til billigste Priser.

,,Harritz" Banegaardsgade 34 -

Aarhus

Telefon 7196

har i de senere Aar fundet god Afsætning blandt danske Sportsfiskere, og Fabrikken "Harrits", Aarhus, har derfor yderligere optaget Fabrikationen af det kendte og glimrende Kaste- og Fluehjul "Lo c hN es s", der saavel i Kvalitet som Prisbillighed er førend e paa Markedet. - Nu, da Geddesæsonen staar for Døren, har "Harritz" forsynet mangen Sportsfisker med de allerede fra tidligere Aar saa efterspurgte Grejer,. og i Forbindelse med "Loch-Ness" Hjulet, er Udstyret komplet. - L~s "Harritz"' Annoncer i "Sportsfiskeren", og De vil altid huske Firmaet med det danske Hjul. Ønsker De nu til Sæsonen et godt Hjul, en Spinner, Blink, Line eller Stang, da skriv til "Harritz". - Reparationer af alle Vaaben og Fiskegrejer udfØres. ,,Harritz", Banegaardsgade 34, Aarhus , Tlf. 7196, ordner og leverer alt.

' 1939

SPORTS-FISKEREN

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder. - Dagskort a 2,00, Feriekort 5,00, Aarskort 20,00 (VembStrækningen indbefattet). Dagskort løses i Kiosken, FrØjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. - Ferie- og Aarskort faas kun hos Martin Schmidt, Holstebro.

Cæs Annoncerne Giv Annoncørerne Fortrin et ved Deres Indkøb

Milwards & DAM's

Fiskeredskaber føres i stort Udvalg. - Sidste Nyheder i alle Prislag.

Rud. Lauth,

Hotel Schaumburg, Holstebro. -

Telefon: 41 og 42. -

Byens ældste og førende Hotel

Værelser fra, 3,50. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage. WESTY HALD

Struer.

Cakse#skere Kliivers Hotel, Borris. Lige ved Aaen, anbefales nu til Sæsonen. Fiskekort faas paa Hotellet. Telefon 25, Borris.

(ysl/iskere. Naar De kommer til Holstebro, bo da paa »Knudsens Hotel«, der byder Dem gode Værelser, god Mad og hyggelige Omgivelser. - Telefon 410. P. NIELSEN,

Køb Fiskestangen hos

Fagmanden

Egen Fabrikation af snorlige og 1. Kl. Bambus.gl,ænger for ethvert Formaal. Mange Aars Erfaring. - Priser fra, 4 Kr. opefter. - Alt i Fiskeriartikler. JOHS. MADSEN, Skolegade. HOLSTEBRO. Levende Agnfisk kan som Regel f.aas.

Lystfiskeret der dyrker Lakse-, Ørred- og Stallingfiskeri og vil forsøge Storaaen, kan faa alle Oplysninger om Fiskeriet og Fiskepladser bos os. - Vi fører alt i Lystfiskeriartikler. - Telefon 137. MARTIN SCHMIDT & SØN, Cigarfabrik, Nørregade 10, Holstebro.

(ysl/iskere se her! Et meget stort Udvalg i fine engelske Fluer, Spinnere, Liner, Fiskestænger, Hjul m. m. forefindes hos undertegnede til billtgste Priser.

A. Damgaardt Holstebro. -

Telefon 211.

Gæstgivergaarden

Pension . efter Aftale.

troldhøi <<

Troldhede Station. Centralt beliggende for Lystfiskere til Skjern og Vorgod Aa. Fiskekort faas til tre forskellige Fiskepladser.

...

C. Chrisltnsen, Telefon 1

De rigtige Grejer til Fiskeri !i!fter Laks, Ørred og Stalling i Skjern Aa kØbes hos .

Isenkræmmer Ejnar Olsen, Skjern. Fiskekort sæ1ges. Telefon 68. 111111111111111111111111111111111111111111111111!!11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111:

Grønlunds Hotel, Skern modtager Lystfiskere i Pension. Fiskekort faas paa Hotellet. Telf. 19. P. N. Pedersen. 11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

................................................................

Missionshotellet GI. Skivehus - Skive SmU:kt og 1'01l~gt beliggende ved SkiveKarup Aa. - Al moderne Komfort.

................................................................ '

1939

SPORTS-FISKEREN

HagebroKro

ligger lige ved Fiskepladserne ved Karup Aa. Fuld Pension, 4 Kr. pr. Døgn. God Mad, gode Senge. - Fiskekort til Skive LystfiSkerifo!renings Terræn sæ}g!eS. FRU M Ø R K, Telef. Haderup 5.

I Karup Aa fanges Fisken bedst med mine anerkendte FiskeriaTtikler. Eneforhandling i Skive af Hardy's Fiskeriartikler. Se indenfor, naar De tager paa Fisketur til Karup Aa. - Dagkort til Lystfiskeriforeningens Terræn sælges i Forretningen. K. Plejdrup, Østertorv, Skive, Telefon 446 .

GUMMIBAADE til '}-agt og 'J-iskeri. Leveres i forskellige Størrelser tii 1-2-3 eller 4 Personer. Let at transportere i Bagagerummet. Pumpes op ved Hjælp af Blæsebælg paa 2 Minutter. Eneforhandler for Danmark ,

E. Busch-Møller, København K. Nørrevoldgade 23.

Tlf. Central 91t52 .

Codan

Fiskeriartikler

»Sporty«

Forlang mit nye

Katalog .

uundværlig for Lystfiskere!

Harald Nyborg, Odense.

,l1ff JTE HORSE Yl

WHISKY

SPORTS-FISKEREN

80 Jlli!!!lllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll li 11111111

I~ •

Stænger,

•

Hjul,

{! '!"

1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111!

Liner, Spindere, Forfang for .,Hardex Reel"

(ighl Casling ...

~ .,Wanless Rod"

L__

HAROY 'S ALNW~

.,Penne! Devons"

. ,,.

':Uardv Bros., Cld. Alnwick Repræsentant for Danmark:

Forlang Katalog gratis & franco. lllllllllllllilllillllllllllllllllllllllllllllllilllllllllillllllllllllllllllllllllillllllllllllllllllilllllllllTfllllllllllilllllllllllllllllll

Jagt- og Fiskerimagasinet Aarhus.

•

FOR BILLIG

vil man være tilbøjelig til at sige, naar saadan en Stang kan sælges til den Pris. Men ikke desto mindre er der en foll'trinlig Kaste-Evne i denne lette Stang, der hedder »Competition « og er fremstillet paa Verdens fineste Fabrik for Staalstæng er, nemlig : True Temper. -Den har forsænket Haandtag og forskruelig Hjulholder, saaledes, at Hjulet under Fiskeriet sidder urokkelig fast. Materialet er prima Fleuret-Staal, og den kan skilles ad ved Haandtaget, der er b eklædt med Kork. To-tal-Længden er 41 / 2 F1od, men naar den adskilt ligger i sit Futteral, er den ikke mere end 119 cm. - Og sa1a var det Prisen , den er kun 15 Kr. Til denne stang kan De benytte f. Eks. et »Thrifty« Multiplika torHjul med automatisk Linefører til 7,00 Kr. og en sort Silkeline »All American « 50 Yards til 5,50 Kr. Vort store Fiskeri-Katalog er udkommet. Skriv efter det!

JAGT- OG FISKERIMAGASINET Studiestræde 48 Telefon 12648

KØBENHAVN

MILWARD Redditch, England.

er Adelsmærket i ·Fiskeriartikler (Jør el 'Jorsøg, Ve vil slaa Vem ved del. Original ill. Katalog· med f\riser og vedlagt dansk Tekst udleveres gratis hos Deres Leverandør.

Vel vil have Veres Jnltresse. Repræsentant

PETERSEN BACH, AALBORG S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro

TEORI OG PRAKSIS er to nødvendige Forudsætninger for at kunne fremstille virkelig første Klasses hensigtsmæssige og formaalstjenlige Fiskegrejer.

Veulscht Angelgeralt IDanu/aklur, BERLIN er Specialister, der i højest mulige Grad besidder disse Forudsætninger. -

Forlang hos Deres Forhandler Firmaets farvelagte Lommekatalog.

Fiskestænger ·-

Fiskehjul ....:.. Fiskesnører

Spinner

.. .

Fluer -

Ketsere