Sportsfiskeren 06 1926 by Danmarks Sportsfiskerforbund

SPORTS '''utl.. "-=-

.......J,Io!,&,.k .. ~(II---

~ . C r-.

(

---"

----

ifS

-'-

_-II =-

:c---

J _

~ DA"'~6KE 5POR.TSFl5KEREj~~\

Nr.6.

1. Oktobe r 1926.

Aborre n.

1 1. . Aarg.

_ _ _J

1926

SPORTS FISKEREN

Aborren. (Forsidebilledet fra "Hunting and Fishing".

landt de Fisk, der baade kan drives Lyst- og Sports-

B fiskeri paa, er Aborren. Den er kardkteristisk ved sin

store Rygfmne med Pigge paa og dell yder i Forhold til sin StQ)rrelse en mcegtig Modstand. - Paa 0erne findes Aborren i enkelte SQ)er endnu i stort Antal og i store Eksemplarer, hvorimod den i de fteste jyske VandlQ)b fr ncesten f'j celden. - Aborren i .Aaen vejer sjcelden mere end Cil. 1 Pd., hvorimod den i SQ)erne ofte fan ge s paa 3-4 Pd. og en cllI, elt endnu s tQ)rre. At den er graadig ved vi aile, og FOrllojelsen ved at fange Aborrer ligg e r i, at finder man en Sandbanke med Aborrer paa, da bider de ustand selig og- Udbyttet kan til Tider blive ret stort.

Opret Lokalforeninger! (Sluttet.)

En Tin g vii i alt F ald staa sa;tvel Erhvervs路 som Sportsfish.erne klart, at fortscettes de n nuvce rende forcerede U dryddelseshrig mod yore Fi -k earter, vii dis:;,e e fterha anden forsvinde, medens en ForQ)gelse af Bestand en. som forbedred e Frednin gsforhold i Aaern :'!, hvor Ynglen klcekkes og udvikles vii medfQ)re, kun kan vcere i alles Interesse. Det vii formentli g ogsaa v cere indlysende, at en Foren in ;rs I\ontrol med en lcengere Aastrcekning, i hvis F iskeiorhold den er interesseret, vii vcere et bedre Vcern for Fiskeriets Beskyttelse, end d e enkelte Lodsej ere kan vcere. Forholdene stQ)tter i alt F ald denne O pfattelse. Der ligger et stort og vanskeligt Arbejde i at samIe de mange Lodsej ere til en fcelles Overenskomst om Fiskeriets Ordning. Det er derfor de interessered es Haab, at de Bestrcebelser, d er nu er indledet herti!, maa mQ)de Forstaaelse og Velvilje hos Lodsejerne, og at Sagen maa blive Genstand for en omhyggelig Overvejel se, saa en for begge Parter tilfrt'dsstillende Ordning kan naas. I nogle faa supplerende Bemcerkninger til det i Artiklen indeholdte, skal fQ)rst peges paa den Betydning, det fQ)rste forberedende MQ)de med nogle af d e s tQ)rste og mest indAydelsesrige Lodsejere, et Par Stykker fra hver Egn paa begge Sider af Aaen , har haft for Sag ens Fremme. Under dette MQ)de, der forlQ)b und e r forn Q)j elig sel-

skabeli~- Samvce r, forh0rte Foreningens Bestyrehe sig om Lodsejernes Syn paa Sag-en og dr0ftede med dem det opsatte Udkast til en Overens komst, samt formaaede dem til at virke for Tanken, hver paa sin Egn. De efterf0lgende M0d er, hvortil samtlige Lodsejere var indbudt ved Brevkort til hver enkelt, afholdtes med ikke altfor lang Afsland mellem M0destederne. Hvor Lodsejern e, boed e lloget lcen gere borte, hented es d e i Bil af de bilejende I1estyrelsesmedlemmer. Betydningen af, at den Bestyrel se, der leder Forhandlingen med Lodsej ern e bestaar <If ;)nsete -Borgere, der er velkendte og vellidte af Lodsejern e, behQ)ver ikke ncermere Paavisning. Sportsfiskerne har arbejdet ud fra F orstaaelsen af, at det er Lod sejerne, rier udelukkende har Rettig-hederne, og at Grundlaget for en Overenskomst rna-a hvile paa fcelles Interesse og Tilfredshed, samt at den Indtcegt, Lodsej erne kan vente, ikke bliver S<la s tor, at den frister til s t0rre Indkoms ter. Betydningen iigger i Grcesfredningen og i Fiskebestandens Ophjcelpning. D e rfor er Lod sejerens Ret til Fiskeri paa egen Grund for sig og Huss tand - derunder Gcester - ubeskaa ret ligesom NQ)dvendigheden af, at Ordningen hviler i Lodsejerens Tilfredsh ed, har fQ)rt til Bestemmelsen om et halvt Aars Opsi gelsesret. D et bQ)r siges, at Lod sejerne er velvillige at forhandle med. D en jydske Bonde er ikke smaalig, men under ogsaa ,ine Medmennesker en Forn0jelse og er gerne imQ)dekommende, naar det kan ske uden at han s Rettig-heder og Interesser tilsidescettes. Sluttelig bemcerkes, at IVI edl emskontin gentet er 2 Kr. til Lokalforening en 5 Kr. til Landsforeningen 15 til Lodsejerne. Enhver, der har Interesse for Sporten, kan overkomm e fl eudingen . Hvor Forenillge r ikke startes, maa der regnes med, at Fiskeriet Tid efter anden udlejes Stykkevis Et Stykke godt Fi"keri bliver i sidste Instans et Pengesptrgsmaal, hvor s tadige Overbud vii forhQ)je Betalingen. H\';;.d den enkelte kan faa for sig selv for en Snes Kroner bliver kun lidt, og mange vii blive fuldslcendig udelukket. S 0rg derfor i egen og Fiskeri ets In teress e at danne L okalforl'ninger snarest. P. CHR.

Thunfisk i Kattegat. Iftg. "Ber!. Tidende" skal der vcere fanget en Del Thunfisk i Kattegat. Thull fisk naar en ret an selig St0rrelse og lader !:iig fange paa sportsmcessig Maade fra Baad og giver paa sine Steder Fiskerne varmt Blod i Aarene, da den fanges helt op til 200 Pd. og kcemper vildt for Livet. Ved Norges Kyster. hvor den gaar teet ind mod Kysten, er man begyndt at drive Sportsfiskeri paa den fra Baad, som AA0sning paa de haardt udfiskede Elve.

1926

SPORTS FISKEREN

De durkdrevne Lax.

Der gik nagle Dage, og Vejret blev benyttet paa dets bedste Tid af Dagen, hvar aile Forhold var gode. Det var i Sammerens varmeste Dage, at vi tag en ' Laxen stad sam scedvanlig hvar den plejede at staa, og ved f0rste Udkast var den efter Fluen, men da den Tur ud far at unders0ge, om der var gaaet Sammerlaxsom et Lyn naaede Fluen, standsede den med et Ryk ag 0rred ap i Aaen. - Vi var begge habile Fluefiskere og med Munden gay den et start, tydeligt "Svap" ag ag fangede da agsaa adskillige 0rreder, deriblandt en forsvandt. Hav0rred til ca. 4 Pd., ag da vi m0dtes ved en af de Dette gentag sig et Par Gange efter farskellige Fluer, gade, kendte Pladser, hvar der altid plejer at stille sig ag jeg farlad den utter far at give den Ra. Hav0rreder, satte 'Ii as ned ag dr0ftede Situatian en. Paa Tilbagevejen m0dtes vi igen - FInen havde knapt Vi havde ikke siddet mange Minutter for der pludber0rt Vandet, da Laxen med selig viste sig en Lax eller rasende Fart str0g avenud star 0rred midt i Aaen. Ryg af Vandet og fa'r en Meter og Hale kam skydende op, En god Fangst. op i Vejret. og det gentog den jcevnlig. Den havde her sikkert F0rst tcenkte vi paa at ikke beregnet sin Fart, for faa den i Posen, men inden nu var det avre, den viste jeg rejste mig for at pr0ve ikke mere. sig den af, var vi enige om, at det kun var far at faa lidt Dette TiIfcelde er et af Motian, den stod ag slog. dem, man er udsat far regelJeg gik uden om Stedet mcessig Here Gange IlVert Aar.i en star Bue og kravlede hen paa Brinken, men det Man "finder" en Lax viste sig snart, at yore Forsam hverken vii bide eller udscetninger var rigtige, den paa nogen Maade kan lade vilde absalut ikke gaa efter sig fange, ag det underlige noget Agn. - Men det marer, at det e r paa ganske n0jsomme var, at selv om Fluen agtig de samme Steder. var lagt med Iigefrem VirLige i modsat Retning tnasitet ned paa Stedetover er del' andre Steder, hvar Fisken, viste' den sig ikke, man altid fanger en Lax men, straks efter at jeg atter eJler 0rred, hvis den er der, satte mig hen til min Fiskeog alt tyder paa, at Laxen, kammerat, sprang den af aile naar den ophoider sig i Aaen Livsens Krcefter, som om den har en ,.Ravplads" ag en vilde se efter, om vi var gaaet "Hvileplads", alt efter sam igen. den er i Humor til. Vi tcenkte nu, at den Men trods aIle .tErgrelser maaske kunde blive lidt mere en saadan "Springer" byder graadig, naar M0rket faldt Fiskeren, saa er Glceden ag Ovenstaaende Billede viser den kendte Holstebro-Fisker Cigarpaa og bestemte as derfor Spcendingen ved Synet af handler Johs. Madsen og S0n med 2 blanke Opgangere til henholdstil at blive og pr0ve endnn den saa stor, at den apvejer vis 20 og 27 Pd, en Gang. alt, ag alen e det, at man Vejret var stadig fint, da ved den er der, giver nceste vi atter kom tilbage, og vi Tnr en dabbelt Chanche. troede alligevel paa, at den f0r eller sen ere maatte gaa Ligeledes ser man ofte en Lax fare efter en SkaJle, paa, men vi blev s0rgelig skuffede. Den var nu gaaet og som nu ncevnt, en Hav-0rred springe, men i Virke, nogle faa Meter Icengere ap ad Aaen, ag lcenge f0r vi ligheden fard0jer de intet, det vi! med andre Ord sige, naaede Stedet, saa vi den vceldige Fisk springe og mare at de farer paa Byttet far at give det et drcebende Klem sig, saa det var en Lyst. ag saa atter spytte det ud, Iigesam vi Mt:nnesker tager Jeg ncermede mig atter Stedet paa scedvanlig Indien Skraa. anermaner, men heller ikke denne Gang hjalp det, og vi tog hjem med sikker Tro paa, at vi viJde faa den en anden Dag.

SPORTS FISKEREN

Lidt til Eftertanke. a jeg for Tiden ligger heroppe ved en Laxeelv i i det nordlige Norge og fisker Sportsfiske, har jeg god Lejlig-hed til at erfare, hvorledes Nordmeeridene freder d eres Lax og Orred og s0ger at ophjeelpe Bestand e n af disse Fisk i deres Fiskevand e.

, J eg g'aar ud fra, at dette viI have Interesse for danske Sportsfiskere og viI derfor give nogle Oplysninger derom. Lax og Hav0rred er her i Norge fredet baade i fersk og salt Vand i ca. 7 Maaneder fra Septem ber til April, hvilket jo er en betydelig Forskel fra yore stakkels 2 Maaneder - fra 1. November til 30. December - hvor ovenik0bet kun Fisk i Yngledragt er fredet. · Denn e sidste Tilf0jelse i » Yng-lt'drag-t « vii enhver lidt erfaren Fisker sige, g0r at Fredningsbestemmelserne ikke bliver overholdt. Desforuden er her i Norge llU for Tiden 3 Fredningsda ge om Uge n fra Fredag Aften til Mandag Aften. Dette geeld er dog kun for Fiskeri paa H avet og i Fjorden indtil 100 Meter fra Elvemundingerne. FjordfisKerne, del' jo er Garnii.skere, er hverken synderlig talrige eUer organiserede, og de har jo ude i Fjord en e fiere Slags Fisk f. Eks Sej, Ur og Hellefiynder at falde tilbage paa, naar Lax og Orred er freclet, Men utilfted se med den 3 Dages Fredning hal' de sendt et Andragende til Ministeriet om at faa de 3 Dage nedsat til 2, tiltrods for, at det er betydelige Fangster de g0r af opgaaende Lax og 0rred, meget betydeligere, end hvad fanges i Elvene. Elvefiskerne det viI sig'e Lodsej erne og Sporsfiskerne, har som Svar herpaa mobiliseret sig og indsender nu en kraftig Protest til Stortinget mod Fjordfiskernes Forlangende. De er nemlig ganske paa det Rene med , at deres Fiskeret, som h0rer med til deres Ejendom, er af en b elydelig Veerdi for dem; en Veerdi, som de mener ikke kan fratages dem eller ikke maa 0deleegges eller forringes. Mange Sted er er det jo saadan, at Lodsejerne udlejer deres Fiskeret til f. Eks. engelske Velhavere, der betaler sveere Summer dels for Lejen af Fisket, dels for Logi, Forplejning og Betjening. Eller ogsaa behoL der Lodsejeren sin Fiskeret selv og driver Fisket enten med Garn eller som Sportsfiske fra Baad. Naar han hos Landhandleren kan faa ca. 2 Kr. for Kiloet af Lax, 10ber det jo rask tilvejrs; og i den f0rste Opgangstid - Juni - tages der ofte adskillige store Fisk (10-20 Kilo) paa Skeblink efter Baad. Saa kan Manden jo seelge eller lade gaa i sin egen Gryde ganske som han har Raad eller Lyst til. Dersom Fjordfiskernes Forlangende bllver im0dekommet, vil det altsaa sige, at der kommer feerre Lax

1926

i Lodsejernes Elv, Udl~jningen bliver vanskeligere og Pri se n mindre, og fisker de selv, beeres der ikke saa mange Fisk til Landhandleren. Det har Ejerne nemt kunnet reRne ud. Tilmed har man her ved Saltdalselven indrettet en betydelig Udkleellingsanstalt for Lax og Orredyngel, og den betaler Lodsejerne , deres Andel til. Hvert Aar udsee ltes mellem 80 og 100 Tusind Stk. Laxeyngel, og jeg kan konstatere, at Elven vrimler af sma a Laxeunger paa 10-15 em., de heenger sig ofte paa yore Fluer og Spinnere og generer en Del. Denne Yngel vandrer jo efterhaanden som Smaafisk ud i Havet, bliver stor og yngledygtig derude og' vender saa som Storfisk tilbag e til Elven. Tages de nu ' paa denne Vandring mod Elven af Fjordfiskern e, saa er jo hele Udkleeknin gen for St0rstedelen bare til Gleede for Fjordfiskerne. Og ' j eg giver Lod sejerne Ret i, at de finder dette menin gsl0st og uretfeerdigt. Jeg vilde ".mske, at det vilde gaa op for yore danske Lodsejere, der har Fi skeret ved Laxe- ogOrredvande, ligesom det er gaaet op for Nordmeendene, at de, naar de passer og plejer deres Vandl0b, har en Ej endomsveerdi, de b0r vogte paa, enten de nu villeje Retten ud eller selv fiske, Sportsfiske eller med Gam, og seelge Fisken eller spise den selv. Som det nu gaar, ser man jo, hvorledes Lodsejerne staar ligeglad og roligt ser til, at andre 10ber med Profiten eHer ganske ugenert 0deleeg-ger hans eget og mange andre danske Fiskevande. Saadanne Forhold sam f. Eks. at et Fiskeriselskab med stor Aktiekapital, Motorbaade og mod erne altraserende Garn ganske ugenert og roligt anbringer sig teet foran en Aamunding og tager neesten hver opgaaende Fisk, burde aldrig kunne finde Sted. Eller lad mig neevne, at en Lodsejer, der har erhvervet sig et Stykke Jord ved en Aamunding stiller sine Garn, lovlige eller ulovlige - hvem ved - saaledes . at de neesten speerrer for al Opgang af Fisk. Med Forbavselse h0rer man den Slags og teenker, vil Lodsejerne oppe ad Aaen slet ikke r0re paa sig, men indskreenke sig til at beklage, at Fiskebestanden i deres Aa ~ifor svunden. Endnu et Forhold som Lodsejerne burde bekeempe er den Forurening af Vand10bene, som marge Steder finder Sted. Kloaker, Afi0b fra Hospitaler og Fabriker, Rendestene, alt ledes ugenert ud i yore natursk0nne, smaa Vandl0b, g0r dem til lige, afstukne, mudrede og lugtende Rendestene og -fordriver og 0deleegger Fiskeb estanden. Men der h0rer jo Energi, Flid og Forstand til at bekeempe disse U10vligheder og denne Uret, og vi maa haabe, at det viI komme, naar Overgrebene bliver for slemme, og heIst f0r det bliver for sent. Lad os Sportsfiskere g(Jre vort til at veekke Inter-

','

1926

SPORTS FISKEREN

essen og Forstaaelsen hos Lodsejerne, saaledes at vi sam men med dem kan s0ge Forholdene forbedret og se at faa Gang idem. Det skulde jo n0dig路t gaa vor Fiskefauna som det efter det nye Jagtforslag truer at gaa med vor Dyrefauna, at vi skal opleve det 0jeblik, da vi maa indn>lmme, at alt, hvad der h0rte til vort Lands skClJnne, vilde Fauna, alle disse yore Medskabninger, har vi udryddet eller ford revet, ced teller solgt. Som det er gaaet i Sommerens L0b med vor Sportsfiskerforening, er et rask Skridt gjort fremad. Mange Medlemmer har meldt sig, og adskillige Lokalforeninger er dan net og gode Fiskevande er erhverv et. Til Bestyrelser og Formcend for Lokalforen ingerne gaar jeg ud fra er valgte energiske og interesserede Mcend; thi hvor Foreningerne skal have Fremgang, maa der arb ej6es og kcempes, der er mange Forhold, der skal plejes o~ til ses. Lad mig f. Eks. ncevn e:

1. F0rst naturligvis Tilsyn med selve Fiskevand et f. Eks. angaaenrle ulovligt Fiskeri eller Fiskeri med ulovlige Redskaber og Gam. Ligeled es med Overholdelse af Fredn ingsbestemmelser, hvilket selvf0 1gelig krcever Udbredelse og Kendskab mellem Lodsejere og Fiskere til Ferskvandsfiskerilove n. Den er jo desvcerre meget lidt kt>ndt, til 路 dels paa Grund af dens indviklede Sprag og Form. 2 . Derncest en effektiv Kontrol med Fiskeri og Garnscetning ved Aamundingen og udenfor denne. Bestemm elserne. herfor maa Bestyrelsesmedlemmerne n0je kende og kunne kontrollere de satte Garn og Red ska ber. Politiet kan det ikke nytte at henvende sig til, det kender n<eppe til den Slags Sager, og den statsanSd.!:te Fiskerikontrol, som skulde tilse saadanne Forhold, bor som Reg el mange Mil borte. 3. Faar Bestyrelsen Mistanke om ulovligt Natfiske, maa der jo und ertiden patroiHeres eHer holdes Vagt om Natten. 4. Anlcegges der ved Aaen industrielle Anlceg, Hospitaler, Farverier eHer deslige der ofte kan lede Kloaker og Afl0b, del' forgifter Vandet ud i Aaen, saa maa der scettes al Kraft ind pail i Forbindelse med Lods ejerne at forhindre sligt. At konstatere om Vandet bliver forgiftet 015 dr;~: ber Fiskene er m eget nemt . at g0re. Man sceltel' kun nogle Trcekasser med Staaltraadsnet i Sid erne ud , i Aaen, en ovenfor Udl0bet og et Par nedenfor. I Kasseme scetter man ,ell Del levende Smaalisk ud, som man vii pr0ve med . Og i ~0bet af gallske kort Tid viI m'an se Virknin gen p<la Fiskene af det urelle Afl0b, I K"s-

sen ovenfor viI de leve, 'og i Kassen nedenfor vii de, dersom Vandet er 0delagt og forgiftet, . meget hurtigt d0. 5. Endelig skal jeg ncevne Arbejdet for at for0ge Fiskebestanden. Dertil krceves ikke alene at skaffe og udscette Fiskeyngel, men ogsaa at skaffe Fred for Fiskene. Det gcelder saavel mere Fred for Menneskene ved Hjcelp af bedre Fredningslove som ogsaa Fred for Vandenes R0vere, f. Eks. Oddere og tildels Gedder. Staten yder jo ofte Penge til Hjcelp til Udscetning af Yllgel, og det vii vcere en Opgave for Sportsli8kerforeningen at yde sin St0tte, saa Hjcelpen kan blive saa effektiv som mulig og samtidig arbejde paa at faa Fredningsbestemmelserne cendrede efter de Krav, der i den sen ere Tid g0r sig gceldende. Man skulde jo synes, at vor Regering viI se med venlige F01else, og Sympathi paa yore Bestrcebelser, der vii s0ge at give enhver, hvad der tilkommer ham og er hans Ret, og at forhindre, at uberettigede ugenert rOver andres Ejendom og Goder og tillige viI st0tte vort Arbejde for at for0ge vor Fiskebestand og forbedre Forholdene for vor sunde, gode og udviklende Sport, en Sport der har sine Dyrkere i aile Sam fundslag saavel blandt Smaafolk, Arbejdere og Haandvcerkere som blandt de mere velhavende. C. WEGENER.

Trukken ned at en Lax. Af J. Duncan L "The wide World Magazine".

0lg ende Fortcelling er fuldstce ndig- sand i enhver Henseende og omhandler en OpleveIse, jeg var ude for under et Laksenskeri i Britisk Columbia. Da jeg er f0dt i Britisk Col:umbia og opdraget paa V ancouver 0en, har jeg' nsket Laks, sid en j eg var syv Aar gammel. Den OpleveIse, jeg vii fortcelle om, skete en Oktoberdag netop for enogtyve Aar siden. Min Hustru og jeg kamperede ved Cowichan Floden lidt neden fOf den gamle indianske Missionskirke og ca. en halv Mil fra Flodmundingen. Vi havde nyJt Bere Dages glimrende Sport, for Cowichan Bugten ~yntes at vcere fuld baade af "Cohoe" og "T) ee" L aks, so m ven tede paa Regntiden for at blive i Stand til at bmme op i Floden og ~ege. Sced~ vi-1n ligvis fiskede vi efte~ "Tyee" (s9m paa Chinook, Siwash Indianernes Sprog betyd~r "stor .Laks") ' idet det var langt den st0r~ t e Fisk og gay deLl fineste Sport. Som oftest v ~~ede de mellem fyrre~yve tredsinc,lstyve

SPORTS FIS:KEREN

Pund (eng.) Denne Morgen var VI oppe ved Femtiden. Min Hustru kogte varm Cacao paa Primus, medens jeg bar yore Grejer ned til Baaden, som vi havde trukket op paa Bredden den foregaaende Nat, og gjorde alting klar til Sporten. Efter at vi var kommen ombord i den liBe Robaad, befandt vi os snart ved Hja:lp af Stnzlmmen nede ved Flodmundingen. Det var en k01ig Morgen med tunge Taager ha:ngende over det spejlglatte Vand. Overalt omkring as kunde vi h0re de ma:gtige Plask af "Tyee" Laksene, som slog op af Vandet en Lyd, sam kan faa enhver Fiskers Blod til at 10be hurtigere. Vi roede haardt og kom snart til vor Fiskeplads, som laa tva:rs for Mundingen af Floden og holdt os godt ude paa Grund af "Gr0den" og S0gra:sset, som groede Hundrede Meter ud fra Bredden. Efter at va:re naaede ud til det udvalgte Sted, smed vi yore Sn0rer ud. J eg fiskede med en Haandline fra den forreste Toft, hvor jeg roede, og min Hustru fra Midten af Baaden. Som jeg plejede, havde jeg snoet Sn0ren flere Gange omkring Benet, saa jeg 0jeblikkelig kunde ma:rke, naar der der var Bid. Vi havde fisket en halv Times Tid og havde fanget adskillige smaa og flere mellemstore Laks, da jeg pludselig uden det mindste Varsel fik Bid at en fin "Tyee". Fra hvad jeg saa af den, idet den sprang fra Vandet, vil jeg antage, at den med Lethed holdt de tredsindstyve Pund. IOphidselsen, som paafulgte, blev Sn0ren i U orden ved mit Ben. Idet jeg rejste mig op for at befri mig, gled jeg i en Fisk paa Bunden af Baaden, og f0r jeg blev klar over, hvad der var passeret, va:ltede jeg ud afBaaden og ned i Vandet. Da jeg atter kom op til Overfladen, strakte jeg hurtig ud efter Baaden, men jeg havde knap taget tre Tag, f0r jeg med et pludseligt Ryk, som fik mig til ' at f01e det, som Benet blev revet af mig - blev trukket ned under Overfladen. Jeg strakte ud af fuld Kraft med begge Armene og det frie Ben for at komme op til Overfladen igen, men jeg kunde ligesaa godt have pr0vet at standse et Slagskib. Nedad, stadig nedad gik det, indtil Sn0ren pludselig slrekkedes, og jeg sk0d som en Pil op til Overfladen igen, netop i rette Tid, for jeg f0lte, at var jeg bleven holdt ret meget Ia:ngere under, var mine Lunger blevne spra:ngte. Laksen var vendt om. Baaden var nu na:sten halvtredsindstyve Meter borte. Min Hustru sad ved Aarerne, og saa snart hun saa mig, roede hun af aile Kra:fter hen imod mig. Baaden var na:ppe mere end tyve Meter borte, da Sn0ren om Benet pludselig igen hlev stram og med en \"rid-' ning, som na:sten bra:kkede min Ankel, atter trak mig ned. Ka:mpende af al Magt pr0vede jeg paa at befri mit Ben fra den "filtede" Sn0re, men alt forga:ves. Pludselig f01te jeg noget slimet piske mig i Ansigtet, og min Stillings frygtelige Farlighed stod klart for mig. Fisken trak mig henimod "Gr0de-Sengen" hvori jeg udenfor al Tvivl vilde blive indviklet og faa en ra:d-

1926

selsfuld D!Ild! Ingen SV0mmer kunde g0re sig Haab om at befri sig fra dette ha:ngende Favntag. Jeg fordoblede mine Anstrengelser for at naa Overfladen. Denne Gang blev jeg ikke holdt under saa Ia:nge, Laksen var 0jensynlig ved at blive tra:t. Da jeg kom op, saa jeg min Hustru ro af fuld Kraft ikke tyve Skridt borte. Na:rmere og na:rmere kom Baaden, og netop, da jeg troede at den vilde naa mig i rette Tid, blev jeg endnu engang trukken ned under Overfladen. Denne Gang var jeg imidlertid kun under nogle faa Sekunder, og da jeg atter kom op, saa jeg Baaden kun nogle faa Meter borte. Samtidig ma:rkede jeg, at jeg blev trukken hurtig gennem Vandet. Det var tydeligt, at Laksen var ved at tabe Kra:fterne og var ude af Stand til at tra:kke mig ned. Efter路 hvad der forekom mig Timer, men som kun har va:ret et 0jebliks Sag, kom Baaden paa Siden af mig, og jeg var i Stand til at gribe fat i Agterstavnen. Med et Snit af min Jagtkniv, som jeg havde efterladt i Bunden af Baaden, skar min Hustru Sn0ren over og trak mig ind i Baaden. Der Iaa jeg i lang Tid fuldsta:ndig rystet og udmattet. Havde min Hustru ikke haft saa megen Aandsna:r. va:relse, vilde jeg ikke have levet i Dagog fortalt dette, thi vi opdagede senere, at Stedet, hvor hun befriede mig, var lige over det d0dbringende "Aalegra:s". Havde Laksen genvundet sin Styrke, hvad den uden Tvivl vilde have gjort f!llr eller sen ere og trukken mig ned, vilde jeg' have faaet en uhyggelig D0d mellem "Gr0deplan terne". Der gik lang Tid f0r mine Nerver: var fuldsta:ndig restaurerede og det er vel un0dvendigt at tilf0je, at jeg aid rig siden har blinket efter Laks med Haandline.

I Foreni,ngsmeddelelser! I Fiskeriforeningen Kolding-Nebel Aakja:r Aa, der er en Sammenslutning af Lodsejerne har i Aar udsat 494,000 og 17,000 1/2 Aar Fisk gennemgaaende halv Hav0rred og halv Ba:k0rred. Foreningen udsteder Kort til Fiskeriet i Kolding Aa paa en temmelig' stor Stra:kning. Dagkort a 2,50 Kr., 3 Mdr.s Kort a 20,00 og Aars Kort a 30,00. Kortene kan k!llbes hos Opsynsma:ndene og i Hvilested Kro. Det maa bema:rkes, at hele Overskudet gaar til Indk0b af Yngel.

Fra Retten. Natten mellem den 18-19 Septbr. blev der paa Foranledning af Kolding Aa's 0rredfiskerforeningen optaget to 0rred Ruser, der spa:rrede for Aaen en under hver Bue ved Langebro. De paaga:ldende, Viggo Prahl og Hans Jacobsen, Petersholm, er sat under Tiltale tor ulovlig Fiskeri og Kolding-Nebel Aakja:rs Aas Fiskeriforening har henstillet til Politimesteren, at der tages strengt paa Sagen.

1926

SPORTS FISKEREN

Medlemsfortegnelse pr. 25. Juli 1926. (Fortsrettes i fflllgende Numre).

Kolding. Smedemester Ludvig Nielsen. K0bmand N. A. Nielsen. Direkt0r Harald Nielsen. Valdemar Nissen. Kabelmester Olesen. Olav Olesen. Konsul H. C. Petersen. Stationsforstander Petersen. Kaptajn Juel A. Hansen. Kontorchef P. Rolver. Arkitekt Rolvdr. L <ege Aage Rosen. Ekspedient Rude. Inspekt0r Rasmussen. Bogtrykker Sh<effer. Isenkr<emmer Schachner. S0gaard , Hospitalsgade. M0belsnedker Thorolf S0rensen. Direkt0r Folmer Thomsen. Driftsbestyrer Tarp. Cando pharm. Holger Winkel-Hansen. K a belmester W ochmann. Tandl<ege Westerlund. Poul Zachariasen. Adjunkt. cando mag. Viyff Fabrikant Jacob Brems. Guldsmed V . Neuhausen. P. Hansen, Gohlmannsvej.

Legster. P os tassistent Nicolajsen. T andl<eg'e L. H0eg.

Middetfart. Tandl<ege Arnsborg. Cando pharm. Ingv. S0rensen. H. C. Larsen.

Odense. Postmester Marckmann. Direkt0r P. Andersen. Bech. Brygmester H. Chr. Hansen. Trilfikass. Juul Hansen. T0mmerhandler Wendelbo Jensen. Direkt0r Tage Klindt. Lekven. Ingeni0r Munter. Direkt0r Marstrand Svensen. Postchauff0r Georg Nielsen.

Vaabenhanriler Harald Nyborg. Bankkasserer Suhr. Restaurat0r Voge. Handelsmedhj<elper Svend Br0ndberg. Guldsmed Christiansen. 0jenl<ege Ehnhuus. Mont0r Frandsen. Spedit0r Carl Hansen. L<ege Harris. Repr<es entant R. Henriksen. Grosserer Anthon J0rgensen. Prokurist Lohmann. Fabrikant H. Nedergaard. Chr. Nielsen, Postbud, Glamsbj erg. Bager Petersen. 0jenJ<ege Saunte. Cigarhandler Sch0sler. Postas:.istent Stope. Snedkermester Hans Voldgaard. Fabrikant A. Wendelboe.

Prreste. K0bmand Engelbrecht. Postmester Ko ch.

Ribe. V<erkmester N. Tarp. Postassistent C. A. Christensen.

Silkeborg. Trafikassistent K. A. Winther. Isenkr<emmer Olaf Nors. Grosserer Johs. Lundqvist. Fabrikant A. C. Knudsen . Cyklehandler Fjelrad S0rensen. Snedkermester C. Busse. J. N. M011er, Birkevej 24. TandJ<ege A. C. Iversen. J. Simonsen, Vestergade. Politibetjent J. S0rensen. Th0gersen .

Skanderborg. Dyrla>ge Andersen . Sagf0rer Mikkelst"n. Direkt0r E . H0eberg. o verretsagf0rer HoI tet.

Skive. Kobm and l'{. C. Nielsen, Hag eb ro. Pdrtikulier Olesen .

1926

S PORTS FISKKREN

~ 1111111111111111111111111111111111111':

GRATIS!

Raad og Vink.

Aile, der straks indmelder sig i

Prreparering af Agnfisk. Aile, d er ved Gedd e- og 0rredfiskeri arbejd er med Spinner og Snapdyp med naturlig Fisk, kend er V anskelighed en ved at fremskaffe tilstr<ekkelig og velegnet Agnfi~k i det givne 0j eblik, ganske vist kan man i Handelen faa pr<eparerede Smaafi~k. m en de er sure, sagde R<even om R0nne b<e rene. Bedst og billigst og morsomst er d et selv at pr<eparere sin e A gnfis k, og det er saa let, at der ingen Undskyldninger g<eld er, mine Herrer Kolleger_ Til behageligt U dvalg efter Magelighed og Temperament :

,,~portsfis~8rfor8ninU8n"

-...

Sportsfiskeres Lager i

No.3.

Markma nns Model er de n be dste.

1111111111111111111111111111111111111111 -

Opmrerksomhed henledes paa mit

Formalin - Glycerin . Fisken l<egges i Vand 2 Dage, Vandet skiftes hvis det bliver r0dt. Naar Vandet er skiftet f0rste Gang, tils<ettes lidt Formalin-Glycerin. Derefter i t<ette Glas og overh<eldes med Pr<epareringsv<eske i f0lgende Sammens<etning. 20 g. Formalin (40 pCt.) 145 g. Glycerin. 495 g. Vand. Holder sig l<engere smidig end No.2. Medlem N r. 202.

--= 16o~~B DYJJokrogo -- .!,

T0rsaltning. Fiskene aft0rres let, l<egges paa et skraatstillet Br<e t m ed rigeligt Salt, saa de ikke r0rer hverandre, ligge r her to tre Dage. Opbevares derefter f. Eks. i Cigarkasser med rigeligt nyt Salt. (T0rrer st<erkt ind, maa udvandes. Hold er sig Here Maaned er.) F ormalinspr<eparering. Fiskene renses let med Salt, l<egges i luftt<et Beholder, (Henkogningsglas f. Eks.) saa de ikke krummes (dette sidste g<elder No.2, 3 og 4 og er meget vigtigt) og ovetholrles med·, en "1 a 2 -pet. Formalinsopl0sning, der skiftes, hvis den bliver r0d . Formalin faas hos Materialister og paa Apotekerne i 40 pCt. Opl0sning. det anbefales at bruge Regnvand eller destilleret V and. Fisken bliver ved denne Behandlinghaard og holder kun ca. et Aar sine smukke Farver. bliver fonwrigt · for haard efter allerede 5 - 6 Maaneders Forl0b.

~ ~ =

faar, saalrenge Forraad haves, gratis _ de ud komne Numre tilsendt. Indsend Bestilling straks til Hr. _ P ostmester Christensen. Varde, og De er Medlem af vor L andsforening og med til at st0tte Danmarks Iineste Sport.

No. 1. (For de mageligste.)

No.2.

IBrro~ Dyppokrogo I

~KCHC 11 li li

:: Den leddelte Dyppekrog ~

KVI 11~I TTCH -= med Wiregimpforfan g er den:: li bedste, fordi de n giver efter, ~ :: naar Gedd en bider. Den stive :: Dyppekrog mrerker Gedden ~ . 1~ ofte og spytter ud. ~

specielt egnet for Karup Aa.

Fiskestrenger udlejes.

TL~~6 ~. K0~~;N~ ~ 7L~ ~_ Harald Nyborg ~_ Sportsforretning 26

HAGEBRO

1111111111111111111111111111111111111111 .............................II II II II •

Missions-Hotellet, Telefon 125. '.

N aar man kommer til Holstebro som

Lystfisker, saa fisker man i Storeaaen, der er rig paa Fangster,

bar Vrerelse og spiser paa

Missions-Dotollot, saa er man sikret en god , vellykket og billig Tur til

Holstebro.

= = :;

0 den seE

1111111111111111111111111 11111111111F.

1II1111111111111111111111111111111111IU

Hols~tebro

Turist. Forening Lystliskere anvises Fiskepladser for Laks, 0rred og Stalling samt Gedder Dagskort a 2,00 Maanedskort a 10,00 Aarskort a 15,00. Dagskort 1l1lses i Kiosken, Fr0jk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt. I Struer 10ses Fiskekort hos Boghandler · Magnusen.

1111111111111111111111111111111111111111

Hjul, Gut og FIuer billig-st hos

JOhs. Madsen, Ho.1stebro. Cigarhandel -

Skolegade.

Ansvarshavende: Bogtrykktr S . S0rensen, Hoistebro.

Holstebro.

Trykt i S0rensens Bogtrykkeri, Stationsvej Sa, TH. 626. Hoistebro.