Sportsfiskeren 06 1931

SPO ORGAN

s-

SKEREN

DANSKE

1. Juni 1931.

Nr. 6.

Som m eddelt i forrige Nr. af S. F. er de ny Fiskerilove nu stadfæ stede, og da de har været indrykket i ·Lovtidende for 9. April d. A. , træ der de i Kraft den 9. August d . A. Jeg skal i d'et følgende give en kort Omtale af de skete Ændringer: I.

Saltvandsfiskeriloven.

S POR'rSFISKERE

I\

6. Aarg.

hvilke Tid er man har valgl at h olde F angstindretningen aahnen. § 6.

Vore F orslag om bedre F orhold ved Lakselrapper blev negligeret. § 7.

Denne § er ny, og omhandler F angstindretninger de sønd erjydske Landsdele.

Som Fø lge af den ny § 7 svarer de i det følgende n æ, nte §§ 8, 9, 10ff til den tidligere F iskerilovsr §§ 7, 8, 9ff.

§ 12.

Desværre blev vort Forslag om en Udvidelse af F redningsbæltet ved Aamundingerne ikke taget til Følge; ja Fredningsbæltet er endda yderligere forring~t derved , at Aamundingen nu skaf regnes ved HøjS 11. vande istedetfor ved Middelvandstand. En Forbedring For al hindre, at Fiskene forvilder sig ind i Turindeholder Paragrafen dog derved, at der kan forlanbinekanal erne, er der indsat en Bestemmelse om, at ges nedsat et Nævn til Fastsæ ttelse af FredningsTurbinegitrene saa vidt muligt skal anbringes ved Indbæltet. ganger.. til Kanalen. Da det har vist sig, at flere Tur§ 15. binekonstruktioner tillader en meget stor Procent Vort Forslag om Forhøjelse af Mindstemaalene . ar de nedadsøgende Ungfisk at passere uskadt igenfor Laks og Havørred IJJ.ev ikke taget til Følge; men nem, er Ministeriet bemyndiget til i saadanne Tilfælder er indfø·r t Mirrdstemaal for Regnbueørred. .I de al tillade saa store Gitteraabninger, at Ungfisken Skønt vort Forslag om Fastsættelse af Fredningskan passere. tid for Brakvandsgedder blev vedtaget af alle Partier § 15. i Folketinget, blev det alligevel sle ttet ved d!en senere Der er fastsa1t ,Mindstemaal for Regnbueørred og Behandling.

Sandart (henholdsvis 370 og 400 mm.). Paragrafen har Vort Forslag om udvidet Fredningslid for Laks og faael en Tilføjelse om, at Ministeriet, hvor GennemHavørred blev forkastet. førelse af rationel Drift gør det ønskeligt, kan dis!øvrigt er der ikke i Saltvandsfiskeriloven sket pensere fra Reglerne om Mindstemaal for Gedder og Ændringer af større Betydning for os.

Sandart.

Vort Forslag om Forhøjelse af Mindstemaal for li. Ferskvandsfiskeriloven.

Laks, Ørred og Gedde blev ikke taget til Følge. § 2.

Afstanden mellem Ruser er forhøjet fra 121/2 til § 16.

35 Meter.

Fredningstiden for Laks, Havørred og Søørred er § 3. og § 5. gjort effektiv derved, at den nu ·omfatter baade blanke Der er her saavidt muligt silrret Fiskell! fri Gen- · og farvede Fisk. nemgang paa de Tider, rda de faste Fangstindretningerr skal holdes aab'ne, og ·endvidere er det forlangt, at det Sandarten har faaet en Fredningstid (1. Maj til til enhver Tid er anmeldt for Fiskerikontrollen, paa 31. Maj ).

62

SPORTS-FISKEREN

Til Trods for, al saavel vor Forening som Ferskvandsfiskeriforeningen har anbefalet at forlænge Fredningstiden for Laks og Ørred med en Majned, er der ikke laget Hensyn hertil.

For Stallingen havde vi foreslaael Fredningsliden forlængel med 14 Dage (1. April til 15. Maj). At der ikke er laget Hensyn til dette beskedne Ønske, er saa meget mere mærkeligt, som Stalli~gen absolut er uden Interesse for Erhvervsfiskerne. (Forklaringen er sikkert at søge i den gamle, fejlagtige Antagelse, at Stallingen er en særlig ondartet Rognæder. Skønt Forslaget om Forlængelse af Stallingens Fredningstid er mit eget, er jeg bange for, at jeg selv maa paatage mig Hovedskylden for, at -det ikke blev gennemført, idet jeg ved 'd en Konferein~e j1eg i sin Tid havde med Ferskvandsfiskeriforeningen om Lovændringerne vistnok glemte at præcisere, at vi ønskede Stallingen fredet i lste Halvdel af Maj, ellers havde1 vi sikkert paa delle som paa alle andre Punkter faaet F erskvandsfiskeriforeningens Tilslutning. Da Stallingen som nævnt kun efterstræbes af Sportsfiskerne, er Ulykken jo ikke større, end at Spørgsmaalet kan ordnes ved en Lovbestemmelse indenfor vor Forening, hvis der paa den kommende Generalforsamling skulde være Stemning derfor). § 18.

Her er foretaget følgende værdifulde Ændringer: Fiskeri ved Dragning af Vaad, Net Fletværk eller lignende Redskab, der under Brugen spænder ud over Vandets halve Bredde er forbudt (tidligere maatte disse Redskaber spænde over hele Vandet, naar der ikke blev draget mod andet løst eller fast Redskab). For at forhindre, at Loven omgaas ·derved, at der anvendes to eller flere Redskaber ligei efter hinanden, er der tilføjet, at de paagældende Redskaber under Brugen ikke maa være hinanden nærmere end 200 Meter.

Anvendelse af elektrisk Strøm og Tørlægning som Fangstmethode er forbudt.

Helt forbudt er Piglyster, Huggekrog paa Skaft og Skydevaaben til Fiskeribrug, herfra undtages Fangekrog til Landing af' Fisk fanget med lovligt Redskab.

(De nævnte Redskaber var tidligere kun forbudt fra 1. November til 30. April).

I Aaer og Bække er Brugen af' Savlyster forbudt fra 15. Oktob'e r til 30. April. D(llme sidste Bestemmelse er ganske ny, og sikkert af meget stor Betydning for Laksefiskenes Fred paa Ynglepladserne.

§ 20.

Med Hensyn til Oprettelse _af' Regulativer er her foretaget en mindre Ændring, der efter Ministerens Bemærk'ninge1· til Lovforslaget skulde lettei Adgangen til at faa oprettet Regulativer. Desvæ.rrei kan jeg ikke faa Øje paa, at Ændringen betyder: nogen r eel Lettelse - undtagen maaske for Analfabeter. En af Fersk-

1931

vandsfiskeriforeningen fo1~eslaaet og af os Lillraad~ Æ ndring vilde have beLydet en virkelig Lettelse ; men dette Forslag kunde desværre ikke gennemføres. § 21.

Her er tilføj et en værdifuld Bestemmelse om, at Ministeriel kan ophæve el Regulativ, saat'remt det ikke holdes underrettet om, hvem der til enhver Tid sidder i Regulativforeningens Bestyr,clse. (Bestemmelsen tager Sigle paa saadanne Regulativer, der faktisk er traadt ud af Kraft, fordi der ikke er nogen fungerende Bestyrelse. § 25.

Paragraffen har faaet en Tilføjelse om, at lokale Fiskeriforening·cr (ikke blot Regulativforeninger) kan ansætte Opsynsmænd, der ved Henvendelse Lil Fiskeridirektøren kan skaffes Politimyndighed.

Trods stærk Modstand fra alle Ferskvandsfiskere er Stillingen som Fiskeriinspektør inddraget ; moo Ministeren har afgivet Tilsagn om en saadan Støtte fra Fiskeridirektoratet og Biologisk Station, at Savnet af en Fiskeriinspektør ikke bliver føleligt. § 26.

Alle Minimumsbøder for ulovligt Fiskeri er forhøjet til det dobbelte. Ogsaa alle d,~ i Lovens andre Paragraffer fastsatte Minimumsbøder for specielle Forseelser er forhøjet til det dobbelte. § 33.

Denne Paragraf' svarer til den gamle Lovs § 33, idet S 32 er udgaaet.

Der findes her optaget en meget vigtig Bestemmelse om, at saafremt oestaaende Regulativer ikke inden 6 Uger efter Lovens Ikrafttræden indsendes Lil Ministeriet for Søfart og Fiskeri til Stadfæstelse, betragtes de som bortfaldne. Regulativerne skal med andre Ord være indsendt inden 20. SeptemlJer 1931.

I Betragtning af det store Arb'ejde og de vældige Udgifter, der er forbund.e t med Oprettelsen af et Re-fiskere, der har Interesse i bestaaende Regulativer, gulativ, skal jeg herved kraftigt opfordre alle Sportstil snarest muligt at sætte sig i Forbindelse med (le paagældende Regulativforenin:gers Bestyrelser ogi foranledige, at Regulativerne indsendes rettidigt.

Foruden de ovenfor omtalte Ændringer indeholder den ny Ferskvandsfiskerilov adskillige flere; men de vigtigste af dem, 'd er mere direkte berører Sportsfiskeriet, er medtageL Mange vil sikkert synes, at de ~pnaaede Forbedringer er beskedne, m en i Betragtning af, hvor sort Sportsfiskernes Sag saa ud efter Ministerens første Lovforslag, har vi al mulig Grund til paa nærværende Tidspunkt at være tilfredse. N aar vor Næstformand Hr. Kontorbestyrer Jørgen Rysgaard, Aalborg i sin Tid foreslog et Samarbejde med ·Feirskvandsfiskerif'or-eningen om Lovændringsspø11gsmaalet, saa han rigtigt,

SPORTS-FISKEREN

1931

thi uden dette Samarbejde havde vi sikkert ikke naaet nær saa langt. N aar Samarbejdet med Ferskvandsfiskeriforeningen har været saa frugtbiringende, skyldes det i første Række den udmærkede Forstaaelse v1 har mødt hos Foreningens mangeaarige Formand Hr. Sagfører Carl Handberg, Viborg og hos Ferskvandsfiskeribladets Redaktør Hr. Magister C. V. Otterstrøm.

Sluttelig vil jeg bringe alle, der under Lovarbejdel har staaet Foreningen bi med Raad og Daad, min bedste Tak Varde, den 10. Maj 1931.

Sigurd Hansen.

~~

Fiskeri paa Sjælland.

I sidste Nummer af Bladet meddeler een af Indsenderne, at det er kommen ham for Øre, at en enkelt Mand har lejet Fiskeretten i Esrom Aa lige fra Esrom til Dronningmølle.

Denne enkelte Mand er undertegnede.

Jeg vil dog med dette Indlæg dokumentere, at jeg ikke ·er slet saa egoistisk, som det ser ud til.

Allerede før jeg afsluttede mine Kontrakter paa de 81 Parceller, der er Tale om, tillJødJ jeg 4 gamle (fleraarige) Medlemmer af Sportsfiskerforeningen, at de kunde faa Anle<lning til at deltage, og de gik ind i Foretagendet paa den Maade, at de fik overladt de nederste 5 km. af Aaen mod tilsammen at betale mig godt Halvdelen af Lejesummen for dette Stykke plus 4/5 af Udgiften hvert Aar til Udsætning af Yngel.

Resten af Aaen vil blive delvis fredet, bl. a.

Stykket gennem Snevretskoven og Strækningen herfra og helt op til Esrom Sø·, og det er under denne Forudsætning, at Landbrugsministeriet har overladt mig Fiskeret paa rimelige Betingelser.

Jeg regner med, at denne Fremcrancrsmaade vil 0 0 betyde en saa mærkbar Forbedring af Fiske- og Ynglebetingelserne i Aaen, at jeg, naar min Kontrakt til sin Tid udløber, vil faa denne fornyet, idet jeg ikke tror, at denne Aa vil kunne bære mere end denne lille Lokalforening indenfor Sportsfiskerne (min Hustru og jeg er ogsaa Medlemmer af Forenin<1en selv • "> ' om v1 er nye).

Den Fremgangsmaade, jeg har fulgt ved at d'anne ~n saadan lille Lokalforening, ,er jo ogsaa udmærket I Traad med de Forslag og Udtalelser, der er fremkommen fra Ledelsen og flere Indsendere siden ,,Sukket fra Sjælland". ~ov.edsagen for mig er kun at faa ophjulpet Fiskeriet 1 denne sørgeligt misrøgtede Aa, d'er vistnok er den Aa 'i · Danmark, hvor der til Dato· er drevet mest Rov- og Lysterfiskeri. En særlig energisk 16

63

Aars Dreng har saaledes alene 'i Fredningstiden solgt flere Hundrede Pund Opgangsørreder - alle taget med Lyster. Tænk saa blot paa lwormange han har raml ved Siden af eller skamhugget?

Alt dette er nu stoppet. Der bliver nu læst de nødvendige Regulativer paa Aaen, saa alt Ruse- og Lysterfiskeri l>liver stoppet, store S!ræknin~er af Aaen (særlig egnet for Yngelen) lJliver helt fredet, andre del vis, og over hele Aaerr bliver Grænsen: for Fisk sat til Vz Pund, og alle Undermaalsfiski s k a 1 kastes ud. Desuden bliver ulovligt etablerede Kloaker og Udkastning af Affald stoppet. Der lJliver hvert Aar udsat Yngel i stort Antal. Iaar alene for over 300 Kr. , og desuden oprettes der ved selve Aaen en Opklælrningsanstalt med Dam til Sættefisk.

Denne Opklækningsanstalt er jeg ev. villig til at drive sammen med Foreningen - hvis vi kan blive enige om Betingelserne for et Samarbejde - ogi jeg kunde tænke mig, at en saadan Anstalt vil kunne ophjælpe Bestanden i flere af de Aaer paa Sjælland, der trænger til at komme under en lignende Behandling, som den, Esrom Aa nu undergaar.

De .andre Aastrælrninger, jeg er interess·~'r et i, vil jeg gerne optage Deltagere fra Foreningen i, b1ot disse vil bære deres Andel af Udgifterne, og Interessered'e behøver blot at skrive til nedenstaaende Adresse.

Blot bliver der naturligvis ikke flere Deltagere, end hvert Aastykke kan IJære.

Jeg vil i Parantes bemærke, at Opdrætningsanstalten i Esrom ikke tænkes oprettet som Forrelning.

Den skal naturligvis først og fremmest forsyne Esrom Aa med Yngel. Den overskydende Yngel tænker jeg mig at stille til Raadighed for Fremstillingsprisen, der ikke kan blive stor, da baade mine Parthavere og jeg selv naturligvis arbejder gratis.

Kun een Ting vil jeg bede onr - 1 !

De Strækninger, jeg har lej et og som sagt driver sammen med andre Medlemmer af Foreningen, har jeg lejel paa en lang Aarrække med efterfølgemde Forlejeret.

Lad være med, som det nylig er sket - som Medlem af Foreningen at ]Jyde det dobbelte, naar vor Periode er udløben. De opnaar kun, at jeg med min Forlejeret bliver nødt til ogsaa at betale det dobbelte - og det er da vel' ikke Meningen, efter at jeg med store Omkostninger til den Tid selv har oparb'e jdet Fiskeriet.

Jeg kan her anføre, at jeg i alle mine Kontrakter selv har tilbudt at forhøje min Afgift med 50 o;o ,o m 5 Aar, selv om det som sagt er mit Arbejde, der til den Tid vil have forbedret Fiskeriet - forhaabentlig mere end de 50 o;a.

København V., 8. April 1931 Kai Pless-Schmidt.

Vesterb'rogade 29,

64

SPORTS-FISKEREN

S. L.)s Strøtanker over Sportsfiskeretzk i sidste Nr. af "Sportsfiskeren" kan vel nok siges at være mindre pæne Tanker, ja, af en Art som jeg almindeligvis vilde lade ligge for det, det er, m en da jeg aner, hvem der dækker sig under " S. L " og mener, al en Del mindre erfarne Sporlsfællm· fra den Kanl vilde vente virkelig saglige og velovervejede, oprigtige Tanker, samt da S. L's Tanker hovedsagelig drejer sig om "Salgsspørgsmaalet", maa jeg igen tage til Orde.

Hver Gang Salgsspørgsmaalet kommer paa Tale, er det som ·om S. L . ser rødt ,o g gaar fuldstændig over Gevind. - S. L skriver: ,,Jeg bø,jer mig i Ærbødighed for det ideale Krav om ikke at sælge sin Fangst" og tidligere har S. L skrevet: ,,S·elv har jeg aldrig solgt eller haft den Tanke at kunne sælge af min Fangsl. " Men S. L tænker sikkert følgend·e: ,,Se det er nu mig, der tænker og gør saadan, men d ·e t er en hel anden Sag med jer, sælg; I bare væk og nøjes I med, al jeg holder j.er brave, ja hvorfor ikke "brav ' som Maalestok for en Sportsfisker; det er en Opfindelse af mig, som jeg synes er god. Jeg holder je1r brave, og det selv om I handler stik imod sund Fornuft eller stik imod jeres egen Overb'e visning."

Ja, del er egentlig Realiteten af S. L 's Indlæg i Salgs1s pørgsmaalel, eller skal S. L 's Indlæg forstaas som ironisk eller være af samme Beskaffenhed, som da S. L skrev: ,,Selv er jeg Medlem af en Sportsfiskerforening, som med min Stemme har vedtaget, at Fangsten iklrn maa gøres til Genstand for Salg. " Kan S. ·L's "Brav-Fisker" skrive saadan og være iført den pletfrie Rustning, uden at have stemt for det omtalte Forslag? I samme Indlæg er de t S. L fremkommer med sin berømte, komiske Pralen og kælne Forherligelse af sig selv i følgende Udbrud: ,,En Slægtning havde bedt mig fange ·en Laks til et Bryllupsgilde, og rørt over Tilliden til min Fangerevne tog jeg ud et Par Timer og fangede e n 171/2 Punds Ørred. I Hast maatte en Snedker tømre et Fad sammen, saa Laksen kunde serveres hel og udelt med; en Kæmpecitron i Munden, hvilket jeg forlangte. Sikket Barn jeg er ja Gudskelov!" - S. L burde ikke slaa med Sten, :riaar han selv bor i et saa skørt Glashus.

Men hvorfor være ubehagelige overfor hinanden, vi har jo dog aldrig haft et ondt Ord sammen, og vi er sikkert rørende enige om at gavne vor Sport mest mulig. Det er saamænd tilstrækkeligt, al vi har vor Redaktør til, som en arrig Foxterrier, at fare efi.er enhver Artikkel, der ikke passer ham eller er skrevet af ham selv eller af S. L Nej, lad os holde os til Sagen Herr S. L. og meddel Grunden, hvorfor De tilraader Sporbfiskere at sælge deres Fangst; det De ikke selv vil gøre. De skriver det sikkert ikke for at faa de godtroende, der

1931

lytter efler saadant Raad, handicappet, saa de ikke kan faa noget Fiskevand. Selv vil De jo ikke slemme for Optagelse af en saadarr Fisker, der gør sin Fangst lil Indtægt, som Medlem af Deres Fiskevand', hvis De kan faa en ligesaa "brav" Sportsfisker, som ganske naturlig begrænser sin Fangst til sit eget Forbrug!.

Fremkom med Beviser for, hvor Salg af Fangst kan være til Gavn eller Fremme af Sporten.

Det centrale i hele Spø,r gsmaalet er: Kan man som Sportsfisker sælge af sin Fangst? Og dertil svarer jeg, at det kan man alYSolut ikke, med mindre man vil udsætte sig for at blive beskyldt for at pryde sig med stjaalne Fj er , eller vor Sportsforening skal betragtes som en Gøgeunge, der lumskelig er indsmuglet i en fremmed Rede.

Jeg kunde ligesom Hr. Dr. Lottrup . Andersen ønske en Tilføjelse til Foreningens Fo,r maalsparagraf, og derfor foreløbig foreslaa følgende milde Form, indtil det gik op for derr store Mængde, at kun paa sportslig Grundlag kan vi skabe den største Interesse og bevare de fleste danske Aaløb fo.r ·flest mulige danske Sportsfiskere: ,,Af kammeratlige Hensyn og Lil Fordel for Fiskebestandens Bevarels·e samt for at overholde 'd e Regler, som er gældende for enhver Sportsforening, at Sport ikke m)aa være til ~konomisk Vinding, forventer Sportsfiskerforeningen af sine Medlemmer, at Fangsten begrænses til det Kvantum, man s•elv vil kunne anvende i sin Husholdning eller til virkelige Gaver, samt at Undermaalsfisk'. genudsættes.

Aalborg, den 9. Maj 1931. ,Le style c'est l'homme - som Manden, saa er hans Tale.

Ovenstaaende Artikel er ikke signeret, men selv uden Blodprøve kan Faderskabet med Sikkerhed tillægges Hr. Elimar Schmidt.

Hr. E. S., der - værst for ham - mangler Selvironiens Naadegave, synes desværre ogsaa at savne Organet for Forstaaelse af Ironiens Sprog.

Deltagelse fra min Side i Diskussion om Salgsspørgsmaalet finder jeg overflødig, da mit Standpunkt ,- efter fattig Evne - tidligere er klarlagt i S. F. Forøvrigt vil en Pennekamp mellem Hr. E. S. og mig næppe være af sp,o rtslig Interesse, da vi formentlig ikke staar i samme Vægtklasse.

Sv. Lauesgaard.

Hr. Elimar Schmidt.

Kun et Par Ord og mine sidste i denne Sag. De bedes undskylde mig, naar jeg ikke i Anledning af vor, med Hensyn til Spørgsmaalets Kerne ligegyldige Divergens i Opfattelsen af denne Sag. lader mig lokke ind i en Diskussion, som jeg, med min Indstilling til Sagens Realitet, nødvendigvis pa2 Forhaand maa betragte som baade ørkesløs, over

1931

SPORTS-FISKEREN

flødig og betydningsløs og det henholdsvis af følgende 3 Grunde.

1. Fordi jeg paa Forhaand vil anse det for umuligl at drage Dem og Tilhængere over til mit Standpunkt, ligesom det, for at benytte det mig af Dem anviste Eksempel, vil synes umuligt at overbevise en Forbudsmand om Eksistensberettigelsen af tolerante Afholdsmænd, endsige af Maadeholdsfolk.

2. Fordi, og hvad for mig er det afgørende, baade Kammerater og Fiskevande nyder den samme Fordel af Deres ,og Tilhængeres mere intolerante Standpunkt, som af min og Meningsfællers efter Forholdene mere tillempede Begrænsning af Begrebet Sportsfiskeri. Hvorfor skulde jeg saa bekæmpe Dem? Vi kan jo kun være glade ved Kolleger, der betragter 15 Pd.s blanke Laks som Undermaalsfisk. Nej, naar ved Vandene blot Hensynet til Kammerater og Fiskebestand sker Fyldest i ægte Sportsfiskeraand, er det mig mindre vigtigt, hvad de'Herrer foretager sig med deres Privatejendom, naar de kommer hjem.

Endelig forekommer det mig, for det 3. ogsaa uden større Betydning for Sagen, om ikke for mig, om en Del af den yderste Fløi i Anledning af det i min Artikel fremførte Standpunkt skulde formene Forfalleren den Ære, at betegne sig deres ærbødige Sportsfisker Chr. Lottrup Andersen.

Maa Sportsfiskeren sælge sin Fangst.

Fn, forskellig Side er jeg blevet opfordret til at udtale mig om ovenstaaende Spørgsmaal. Naar jeg ikke tidligere har udtalt mig, ligger det i, at jeg synes, der forlængst er ofret et uforholdsmæssigt Spild af Tid · og Kræfter paa Spørgsmaalet, der efter min Mening er af meget ringe Betydning for Udøvelsen af vor Sport; i hvert Fald synes jeg slet ikke, at Spørgsmaalet har den uhyre Betydning, som enkelte har villet tillægge det.

Vel er vor Forening en. Sportsfiskerforening; men lad os blive ved Jorden og stryge al usund SenlimentaliteL af os. Idealer er skønne, men vanskelige at praktisere selv for de mest ophøjede Idealister. Se nu f. Eks. Hr. Elimar Schmidts Artikel i forrige Nr. af S. F. Først lader Hr. S. os kaste et Blik i hans ophøjede Sportsfiskersjæl ved at berette om, hvorledes han efter at have fanget to Laks holdt op med at fiske mere den Dag, ,,og det kun til Fordel for mine Kam. merater"; men desværre lader Hr. S. os bagefter kaste et Blik i, hvad jeg vil kalde hans Købmandssjæl, ved at meddele, at saafremt han havde tænkt sig at sælge

65

Fangsten, var det indlysende, at han ikke vilde holde op med at fiske, men tværtimod blive mere og mere ivrig for at forfølge Heldet og tjene Penge. Jeg tror, at de fleste af vore Medlemmer er for meget Sportsmænd til at forstaa dette Ræsonnement. Personligt har jeg solgt ikke saa faa af de Laks, jeg har fanget, og jeg har ofte været i stor Spænding og Ængstelse for at miste en Laks; men jeg mindes ikke - selv i Dyrtiden, da Lakseprisern·3 var fabelagtige og mine Indtægter smaa - at Tanken om Laksens Værdi et Øjeblik har strejfet min Bevidsthecl.

Nu tror jeg slet ikke, at Hr. S. inderst inde mener, hvad han skriver; thi hvis Hr. S. vilde underkaste sine Følelser og Stemninger, efter at han havd,:o fanget de lo Laks, en nøjere Analyse, vilde han sikkert opdage, at Grunden til, at han holdt inde, egentlig ikke saame- . gel var den, at Kammeraterne skulde have en Chance, eller at han ikke kunde være })ekendt at sælge Fangsten, som den, at hans Fangerglæde var tilfredsstillet, al han var "mæt" og følte Trang til at lade Nerver og Lemmer hvile ud efter Anstrengelsen. Havde Hr. S. følt virkelig Trang til at fortsætte, kunde han saamænd have gjort det uden at fornærme nogen dermed og uden større · Fare for at udrydde SkernaaLaksene. De er heldigvis som alle andre gode Vestjyder stædige og egenraadige og bider kun, naar det passer dem, selv paa den allermest sportsmæssigt præsenterede Flue, og selv om man forsikrer dem, al de ingenlunde skal lide den Forsmædelse at blive solgt til en 'J:;-iskehandler, men tværtimod i fin ferskrøget Tilstand skal blive uddelt til Venner og Bekendte i smaa sportsmæssige Stykker.

Hvorfor skal vi Sportsfiskere dog skrue os op paa saa høje Tinder, at vi hvert Øjeblik løber den Risiko al tabe Balancen. Jeg tror nok, at danske Jægere og Dansk Jagtforening har vist en saadan Forstaaelse for Jagt- og Vildtpleje, at vi kan være bek'.mdt at tage dem til Forbillede. Men efter enhver større Jagt bortsælger jo J aiglherren det Vildt, han ikke selv har Brug for, og Gud naade den, der af den Grund vilde lJ etegne ham som usportsmæssig Jæger. Hvorledes da ·forlange af en Sportsfisker, :der maaske har lejet et dyrt Laksevand, at halli ikke maa skaffe sig Udligning for de "sølle" 10-20 o;o af Lejen, som Salget af Fangsten eller en Del deraf kan udbringe, og ydermere paalægge ham Udgifter og Brug af ofte kostbar Tid til Partering og Forsendelsen med tilhørende Følgeskrivelser.

Selv har jeg, siden jeg blev gift, haft en nem og . saare praktisk Løsning paa Spørgsmaalet: Kommer jeg hjem med en Laks, overlader jeg medJ en flot Haandbevægelse Ejendomsretten til min Ægteviv, hvorefter hun afgør, om hun vil anvende den til et Selskab, forære den bort eller sælge den. Vælger hun det sidste og anvender Belø)Jet til em. eller anden idiotisk Luksusgenstand (og det gør hun i saa Fald na-

SPORTS-FISKEREN

66

turligv.is uvægerligt), maa jeg tilstaa, at jeg aldrig har følt min Fiskerære krænket af den Grund. Løsningen har ydermere den Fol'del, at min Mag,:>J med nogenlunde Venlighed ser paa, at jeg Søndag ef ter Søndag tager ud at fiske i Laksesaisonen; en Side af Sagen, hvis Betydning de fleste Ægtemænd vil forstaa.

Conclusion: Lad Sportsfiskeren have Lov at gøre med sin Fangst, hvad d er passer ham; thi er han i Besiddelse af den rette Aand, vil han ikke1 af den Grund fiske hverken mere eller mindre, ringere eller nedre.

Varde, den 6. Maj 1931.

Sigurd Hansen.

...... ···~··· Sukket fra Sjælland.

Jeg har flere Gange efter Modtagelsen af S. F.'s .No. iaar haft Lyst til at gribe Pennen forat deltage i Diskussio_nen om "Sukket fra Sjælland", men har opgivet det tidligere, fordi jeg syntes, der var for mange skarpe Udtalelser i flere af Artiklerne. Da jeg nu i No. 4 af 1ste April læser, at vor udmærkede Formand, Herr Sigurd Hansen, ,,tilstaar, at han har forstaaet Herr Direktør 0. Thielsen forkert, og at de Slutninger Herr S. H. er kommen til, (desværre først efter fornyet Gem1emlæsning af Artiklerne,) har været forhastede", synes jeg, at Ve,jen er m ere farbar for en lidenskabsløs Diskussion om det forebragte Emne.

S. F. har ialt ca. 800 Medlemmer, der alle faar Maanedsbladet tilsendt. - Dette koster ca. 1000 Kr. pr. Aar (42 Øre pr. Numer !!) til Rest lJliver kun ca. 2400 Kr. til alle de andre Udgifter, der nødvendigvis skal afholdes af Kassen - et altfor ringe Beløb for Bestyrelsen at arbejde med, naar der virkelig skal opnaas Goder for samtlige Medlemmer - og forsømte Fiskevande ophjælpes !

Til Sammenligning skal jeg tilføje, at Kontingentet i L. F. er 60,00 Kr. pr. Aar. Naar den pekuniære Side af Sagen ser saaledes ud, saa er det . ganske naturligt, at den ærede Formand aldrig har set et fornuftigt positivt Forslag fra Sjællænderne/,( thi enhver ved, at positive Forslag ikke alene koster Penge, men ogsaa et stort Arbejde for de gode Mænd, der staar i Spidsen for Foreningen. Hvad giver Foreningen os Medlemmer for vort Kontingent foruden Bladet?. I No. 3 staar en Rubrik med Overskrift "Tilgængeligt Fiskevand" - med Oplysning om, at i et Stykke af Skjern Aa har Medlemmerne gratis Ret til Fiskeri, i Skalleru.pgaard Sø Adgang til halv. Pris, andre Steder maa Medlemmerne betale det samme, som enhvier udooforstaaende betaler for at faa Adgang til Fiskeri!

1931

Var det ikke en Opgave for S. F. at give Tilskud til Odsætlelse af Yngel de paagældende Steder, mod til Gengæld, at Medlemmerne fik nedsat Betalingelll, eller gratis Fiskeri i disse Fiskevande?

Sjællænderne h ar stor Glæde, det vil jeg villig indrømme, af at besøge de jydske Vandløb, - ikke fordi Udbyttet af Fangsten staar i Fo,rhold til Omkostningen1e ved en Tur - m ·3n den storslaaede Natur - det rindende Vand, og Haabet om al have det Held at faa en passende Fisk at arbejde med, · giver en Livsfornyelse paa Sportens Omraade, som næppe faas andre Steder i Danmark.

Det er imidlertid Undtagelserne, der har Tid og Raad til at tage disse Ture, og derfor maa vi Sjællændere som Regel nøjes med noget mindre i sportslig Henseende, nemlig Fiskeriet i Søerne, thi de faa af korte Aaløh der findes her. er næppe egnet til Foreningsfiskevande - je~ har f. Eks. kun een Gang i min lange Fiskeritid været inviteret paa Fisketur til Køge Aa. Med ca. 150 sjællandske Medlemmer som S. F. har, kunde der nok være Anledning til at forsøge at skaffe dem Lejlighed til Fiskevand paa Sjælland, men hvorledes? Ja! Der kommer netop, efter min Mening, Herr 0. T.'s Forslag om Landsafdelinger , som det rette Ord, thi det er jo ganske naturligt, al Sporltsfiskere, der boer paa Sjælland, har mer e Føling med Fiskevande her, end Kollegaer der bioer i andre Landsdele; det er jo ikke Splittelse Herr 0 . T. vil, men endnu mere Sammenhold og Samarbejde.

Jeg vil derfor paa det kraftigste støtte Herr 0.

T.'s Forslag, thi Betingelsen for at de udenfor Jylland boende Medlemmers Interesse for S. F. ikke skal svækkes, maa vel nok være, at der ogsaa for dem, gives Adgang til Fiskeri, selvom saadant ikke staar i Lovene, men uden Penge kan intet udrettes, og ået Kontingent, vi Medlemmer nu betaler, er intet i Forhold til, hvad 'd er kunde opnaaes, naar vor udmærkede Bestyrelse havde de fornødne Midler til Disposition. Jeg tror ethvert Medlem har følt en stor Glæde over, at Bestyrelsen har rakt ·e n hjælpende Haand til at faa Lundenæs Laksegaard nedlagt, andre Opgaver venter og kan kun løses ved at give Bestyrelsen Midler i Hænde til at løse disse. Jeg vil derfor tillade mig at foreslaa: 1) Kontingentet forhøjes til mindst 20,00 Kr. hvilket . vil give en Indtægt af ca. 16000 Kr. minus Udgifter ved Bladet Kr. 4000 altsaa 12000 Kr. Netto pr. Aar til Bestyrelsens Disposition.

2) Der dannes Landsafdelinger, under D. S.'s Centralledelse. - Hver Landsafdeling med sin Bestyrelse, der fremsætter Forslag til Hovedbestyrelsen f. Eks. om Leje af Fiskevand, og andre Forslag, som kan være til Gavn for Sportsfiskeriet. -

SPORTS-FISKEREN

1931

3) Der udsendes hvert Aar et Reglement i Lighed med Lystfiskeriforeningens, med Oplysning om Fiskevandene - Beliggenhed - Medlemmernes Rettigheder og Pligter, med Angivelse af bedste Vej , nærmeste Station til Fiskestedet, hvor Ophold kan faas o. s. v.

Jeg ved ikke om disse Forslag kan kaldes fornuftige, poselive er de i alle Tilfælde !

Til Slut skal jeg blot genopfriske en Sætning i Herr Sigurd Hansens Indlæg i Nr. 3 1ste Marts, hvor Herr S. H bl. a. skriver "Vi Jyder plej er ellers at faa Skyld for F orsigtighed, Snedighed og mange andre glimrende Egenskaber".

Gennem de niange Aar, hvor jeg dels har haft Ophold, dels har besøgt Jylland, har jeg lært dette p'ragtfulde Stykke af Danmark og dens ud111ærkede Befolkning at kende, og er jeg glad for det Ordsprog, v1 Sjællændere har at falde tilbage paa "Overfor Vorherre er vi alle Jyder".

J eg anbefaler hermed ovenstaaende 3 Punkter til Medlemmernes og Bestyrelsens Overvejelser, og til eventuel Behandling paa åen kommende Generalforsamling.

København, den 6. April 1931.

Oscar Meyer.

Laksetrapperne ved Tange.

I " Sportsfiskeren" for 1. Januar 1927 staar en Artikel om Fiskeelevatorer i Amerika. Hvad m ener Sagkundskaben derom? Sørens·2n, Holstebro og jeg fik jo intet Svar paa vore Artikler i December 1930 og Januar 1931. Der imod har jeg siden privat faa·2t F or esp ørgsel om Sagen . Men at denne tidligere har haft Autoriteternes Opmærksomh·cd viser en Artik,::ll i "Jylland sposten" 10. August 1928. Artiklen lyder som følger: Fiskeriet i Gudenaa.

Randers, 9. August. Fiskeridirektør Mortensen og Fiskeriinspektør Løfting har som omtalt i Gaar i Aarhus ført Forhandling med Gudenaa-Central·~ns Ledelse om Fiskeriet i Tang_e Sø. Det er her bleven besluttet at opretle en Fangstgaard for Laks og Ørred ved Tangeværket. Man haaber herigennem at kunne give Gudenaaen noget af dens gamle Fiskerigdon1; igen. Vilde det være meget indiscret nu (Maj 1931 ) at forespørge, hvor langt man er kommen med denne Fangstgaard.

Skanderborg, Maj ·1931.

J . Alb. Andersen.

...... ···~···

h7

Generalforsamling.

Dansk Sportsfiskerforening afholder ordinær Gen eralforsamling Søndag den 14. Juni 1931 Kl. 14 i Officersforeningens Lokaler, Industribygningen, Kø'benhavn, med følgende Dagsorden: 1. Formanden aflægger Beretning.

2. Regnskabet fremlægges til Godkendelse.

3. Andragende fra Skjern Lystfiskeriforening om Tilskud til Udsættelse af Lakseyngel i Skjernaa (det i Fjor bevilgede Tilskud har Foreningen ikke brugt, og andrager nu om at faa Bevillingen fornyet).

1 4. Andragende fra Sportsfiskerforeningen for Varde og Omegn om Tilskud til Afhjælpning af Foreningens Gæld i Anledning af de afholdte Udgifter ved Oprettelse af nyt Regulativ for Vardeaa.

5. Bladets Forhold.

6. Forslag om indenfor Foreningen at fastsætte længere Fredningstid for Stalling.

7. Valg af Formand.

8. Valg af Bestyrelse.

9. Valg af Revisorer.

10. Fastsættelse af Stedet for næ ste Aars Generalforsamling.

11. Eventuelt.

Efter Generalforsamlingen vil der blive afholdt selskabelig Sammenkomst med Fællesspisning. Indtegning kan ske ved Generalforsamlingen.

Varde, den 15. Maj 1931.

P. B. V. Sigurd Hansen. pt. Formand. ,,Dansk Sportsfiskerforening"s Regnskab for 1930.

Indtægter:

Kontingent for 815 Medl. il 8 Kr. = 6520,00 il 3 Kr. = 3,00 1 il 5 Kr. 1o,oo 6533,00 Kr. 2 Renter 6,35 Indvundet Porto 118, 15 Form eget indsendt Kontingent 17,00 Indtægt ialt: 6674,50 Kr. Udgifter:

Forskellige Udgifter (pr. Medl.: 74 Øre - 91'2 °lo a) Underskud f. f. Aar (pr. Medl. ca. 301/ 2 Ø.)

251,96 Kr. b) Leje af Fiskeri i Skjern Aa 150,00 c) Kassereren 200,00 601,96 ,, Sports Fiskeren" (pr. Medl. 4,97 Kr. = ca. 62 °/0 2941,50 Kr. a) Trykning b) Avisporto Fragt (Fragt ca. 20 Kr.) 465, I 2 c) Clicheer 284,62 d) Redaktørens Udgifter 366,80 - 4058,04 Rejser og Møder (pr. Medl.: 56 Øre 7 °lo) 460,70 Tryksager (Indbetalingskort Bl. m.v.)

57,74 Porto, Telegr. m. v.

168,43 Tilbagebetalt for meget indbetalt Kontingent 17,00 .

Udgift ialt: 5363,87 Overskud, til Indtægt for 1931 : 1340,63 (pr. 'Medl. 1,60 Kr. ·2001 0) Balance 6674,50

Kr

+

+

Kr. Kr.

_.;;.~~~~~--~~~~

----

68

SPORTS-FISKEREN

1931

ODDEREN@ Francis Ward: ,,Ani mal life under water". · Fortsat.

Jeg har skrevet denne Beretning om Odderfamiliens Vandringer for at give den Læser, der ikke kender noget til Dyret, ·e t almindeligt Begreb om dets Liv. Denne Beretning er hovedsageligt grundet . paa Iagttagelser af Odderen i vild Tilstand og i mine Damme, men der er visse karakteristiske Træk, som jeg gerne vil omtale udførligere.

Jeg har :t;tævnt Odderens Lyst til at lege. Naar Dyret har ædt saa meget det ønsker, saa nøjes det ikke med at lege med Fisken paa Bredden, men det leger med sit Bytte paa lignende Maade under Vandet.

De tre Filmsbilleder v.i.ser dette godt. Engang var der en Odder i Dammen, der efter en god Jagt fangede en 3 Punds Gedde og trak den i Land. Derpaa skubbede den med Vilje Fisken i Vandet, og en ny Jagt begyndte; for anden Gang blev Fisken bragt i Land og atter skubbet i Vandet. Nu var Gedden blevet udmattet og helt fortumlet lagde den sig paa Bunden; Odderen prøvede at faa den i Bevægelse, men da dette mislykkedes, greb den Gedden i Snuden og slyngede den over Hovedet, som vist paa Billede!t.

Fisken blev derpaa slæbt paa Land og næsten en Tredjedel af den ædt. Odderen var øjensynlig sulten, men den ønskede at faa den størst mulige Fornøjelse af Gedden, før den begyndte sit Maaltid.

En glidende Bevægelse virker især tiltrækkende paa Odderen. Med udstrakte Lemmer nyder Dyret at flyde paa Overfladen af · en hurtigtløbende Strøm; til andre Tider vælger det et Sted hvor Vandet, klemt inde i en snæver Kanal, styrter ned i et Høl nedenfor. Gang paa Gang dykker den ned ved Kanalens Begyndelse og lader sig drive med Hovedet forrest ned i del sydende Vand nedenfor, og saa svinger den sig med en yndefuld Bevægelse af Kroppen op til Overfladen. , Toppunktet af Gliden opnaas naar Odderen laver en Rutchebane. Personlig har jeg aldrig set en Odderrulchebane, men W . T. Lo n g giver en meget smuk Beskrivelse .af en i "Markens Dyr" . Denne Bane var 2{) Fod høj og var bleven udført med m egen Omhu paa den ene Side af et Forbjerg, der ragede ud i Floden. Her tilbragte et Par Oddere "Størstedelen af. en solklar Eftermiddag med at rutche nedad en Lerskraaning trnd~r endeløs Fryd."

Gamle l\foon. beskrev for niig, hvordan han ved en Lejlighed f{i:igte en ·Odders Spor en Milsvej i Sneen. Til sidst kom han til · en glat frossen Glidebane . pa~ en høj Bred, .p.er skraanede lige ned til Vandkanten. Paa den ene ;Side var Sneen nedtraadt af . Dyrene, idel de klatrede op til Toppen. Man skulde . synes, det var .en kold Fornøjelse at flyve med Ho -

vedet forrest ad en Isbane ned i det kolde Vand, men øjensynlig har Odderne intet imod det kolde, for, som jeg har fortalt, plejede de Oddere, jeg havde i min Dam, at svømme rundt under Isen, skønt de fik deres Foder paa Land .

Odder leger med en Gedde under Vandet.

I de mere tætbefolkede Egne af de Britiske Øer 'færdes Odderen næsten udelukkende om Natten, men 'i ensommere Egne ses den ofte ude længe efter Solopgang. Jeg har iagttaget en Odder, der dræbte en ung Laks en klar Sommermorgen paa HeHriderne, og det Tilfælde, · jeg tidligere har fortalt om, hvordan Moderen gik ud i Floden for at se sig om, før hun lod Ungerne forlade Boet, fandt Sted mindst en Time før Solnedgang.

1931

SPORTS-FISKEREN

I mange Egne af Verden fisker Odderen hele Dagen igennem, og i 1917 saa jeg en i Arbejde om Eftermiddagen i Floden Auja paa Jaffa-Jerusalem Fronten.

Odderne i min Forsøgsdam var hos mig næsten et Aar. Den første, der kom, var den tamme Hun, som havde tilbragt sin første Tid i en Kaninkasse; men snart efter fik hun Selskab af en vild Han og Tæve fra Irland.

Den vilde Tæve slog sig aldrig til Ro og derfor blev den efter en Maaneds Forløb sluppet løs paa et Gods i Y.orkshire.

Paa et vist Tidspunkt nærede jeg Haal> om, at Hannen og den tamme Hun vilde yngle, m en heri blev jeg skuffet. Jeg kan imidlertid ikke finde nogen autentisk Beretning om Oddere, der har ynglet i Fangenskab, skønt Eksperimentel er blevet forsøgt ved adskillige Lejligheder.

I Begyndelsen var Hannen en æk·.31 Fyr at have med at gøre, og den bed: baade mig selv og min Karl mere end en Gang. Efter en Maaned eller to fandt den sig i, al vi kom ind i Indelukket og den vilde tage Føde af Haanden, men var altid: gnaven af Væsen. Det kom først til en Forstaaelse imellem os paa følgende Maade: Den gamle Han laa tæt ved Indelukkets Jernstænger, da jeg opdagede en Masse store, hvide Lus bag paa dens Nakke, og jeg kløede saa Pelsen med en Stok gennem Gitteret. Dette satte han Sito~ Pris paa, og da jeg gik ind i Indelukket, lod han mig blive ved med at klø sig. Den næste Dag tog jeg efterhaanden fat længere og læng·.3re nede paa Stokken, indtil jeg tilsidst fik Lov til at klø med: Fingrene.

I adskillige Dage blev jeg ved lejlighedsvis at klø den paa denne Maade, og af og til pjllede jeg en Lus af, indtil de omsider alle var fj,.3rnede. Herefter lod d,:m mig gerne gnublbe sig i N flkken, men d,;:m pro tes lerede straks overfor Forsøg paa at røre andre Dele af dens Krop.

Oddere, der bliver taget som Ung·.3 r, bliver meget let tamme og b'l iver yndige Kæledyr, men naar de er et Par Aar gamle, })liver Naturens Røst for stærk, og hvis de bliver givet fri, løber de cl'eres Vej. .Jeg har allerecle beskrevet, hvordan Moderen og hendes Unger arbejder sammen, naar de er paa Fisketur; nu vil jeg benytte derrne Lejlighed til at give to Eksempler paa Odderes Samarbejde, som det er fortalt mig af en Ven, som tilbragte mange Aar i Indien. En Gang laa han ved noget Bagviand ved Ganges for at skyde Krokodiller. Dette Vand var henved to Hundrede Fod bredt 9g en halv Mil langt.

Her hørte han en Fløjten af adskillige Oddere og saa seks- syv Stykker komme svømmende paa Række ved Siden af hinanden tværs over Vandet. De blev ved med at fløjte Ul hinanden i nogen Tid, og saa

69

dykkede de alle som paa ·e t givet Tegn ned under Overfladen for at komme til Syne igen længere borte praktisk talt samtidigt. Den Maade at fiske paa fortsatte de med i hele Bagvandets Længde, og paa den Maade blev Fiskene drevet ned til Enden af Vandel. Hvert Øjeblik var der -en af dem, der fangede en "Rahu" - en Karpe paa 6- 8 Pund. Den Odder, der havde gjort en Fangst, forlod Rækken og bragte sin Fisk paa Land, mens de andre fortsatte fremad. Paa Bredden aad Dyret en Del af sin Fisk og skyndte sig saa tilbage til Kammeraterne. Resterne af Karper, der blev efterladt · paa denne M:aade, gjk ikke til Spilde, for oppe i Luften fulgte Brahmini Glenten - almindelig kendt som Fiskehøgen Odderne med Øjnene og aad deres Levninger med Graadighed.

En anden Gang var min Ven paa Andejagt paa Floden Sarju i Provinsen Oude. Han drev ned ad Floden i en Baad og havde sin Apporterhund med sig. Udenfor en sivbevokset Plet svømmede en Odder tværs over foran Baaden, og øjeblikkelig sprang Hunden overbord. Odderen dykkede ikke, som man kunde have ventet, men rejste sig i Vandet og fløjtede højt. Da Hunden kun var en Alen fra Dyret, dykkede det, kom til Syne igen bagved Hunden, rejste sig igen og vedblev at fløjte; hver Gang dan fløjtede, syntes den at se sig omkring, som om den ventede Hjælp. Til sidst kom tre- fire Oddere til Syne i Vandet, dykkede ned og angreb Hunden nedefra, hvilket Hundens Hylen tydede paa. Min Ven kom den til Hjælp og drev dem bort, og da han løftede sin Apporterhund op i Baaden, saa han, al den var blevet bidt adskillige Steder paa Ryggen og Siden.

I den Tid, jeg har holdt Oddere i Fangenskab, har jeg ofte haft Lejlighed til at lægge Mærke til, hvor umaadelig stærkt, nogle af deres Sanser er udviklet.

Dyret ser altid godt, men om Natten er Synet ovenud godt. Selv i den mørkeste Nat kunde hver især af Odderne fange en enkelt Fisk, der var sat ud i Dammen. Ogsaa for andre Ting end Fisk var deres Syn skarpt.

En Nat hørte jeg, at Dyrene var i Slagsmaal, og jeg gik ud for at se, hvad der var i Vejen. Da det var bælgmørkt, greb jeg en Messing.lysestage i Forstuen for at finde ned til Dammen; ved Stagen hang der en gammeldags Lysesaks. Da jeg kom ned t.il Dammen var alt roligt igen, og jeg kunde ikke se Odderne nogetsteds, men imens jeg kiggede mig omkring, gik Lysesaksen løs fra Stagen og sank paa to Fod dybt Vand. Jeg skulde lige til at mærke . mig Stedet for at kunne finde den næste Morgen, da jeg hørte Klirren paa Stenene; en Odder havde apporteret _S aksen og legede med den paa den modsatte ' Bred. Det var saa mørkt, at jeg ikke kunde se en

70

SPORTS-FISKEREN

Haand for mig, men Saksen blev grebet i samme Nu, den faldt i Vandet.

Senere eksperimenterede jeg ved at kaste Muslingeskaller i Vandet, og disse ble"\c uvægerlig taget, hvor mørk Natten end var.

Odderens Hørelse er sandsynligvis ligesaa skarp, som de fleste andre vilde Dyrs, men Lugtesansen synes at være mere ·e nd almindeligt udviklet.

Jeg 'har ofte hørt den Formodning fremsat, at Odderen kan lugte sit Bytte under Vandet. Dette kan jeg ikke gaa med til. Hvis Odderen var afhængig af Lugtesansen for ra,t fange Fisk, saa vilde den ikke jage saa metodisk, som den i Almindelighed gør.

En Odder kan imidlertid skelne de forskellige Menneskers Lugt paa lang Afstand. En ivrig Naturforsker var meget opsat paa at iagttage Odderne i m'in Dam og forsøgte det adskillige Gange, men længe før 1ian naaede Dammen, var der een bestemt Odder, der ufravigelig begyndte at snærre og gøre de andre urolige, og intet kunde formaa dem til at opføre sig fornuftigt, saalænge den fremmede var der.

Før jeg gaar over til at behandle Odderens Indflydelse paa vort Fiskeri, er der blot et enkelt Punkt, jeg vil fremhæve, og det ·e r Dyrets -umaadelige Smidighed under Vandet. For at illustrere disse hurtige Bevægelser vises 8 Billeder klippet af en tre Fod lang Film. De Bevægelser, der ses paa ·Billederne, foregik i Løbet af 2-3 Sekunder. Paa det første Fotografi har Odderen lagt Mærke til en Fisk ovenover sig og har standset sin Fart ved at sætte Forbenene paa Bunden. Efter nogle faa, hurtige Bevægelser, som ses af Dyrets Stilling, skød Fisken ind under en Sten til venstre. Odderen forlod nu Bunden ved at sætte af med Bagbenene og give et Slag nedad med Halen og styrtede sig til sidst over Fisken, som det ses paa Billede Nr. 9.

Fisk er uden Tvivl Odderens Yndlingsspise. Af Ferskvandsfisk foretrækker den langt Aalen. Naar man viste mine fangne Oddere Aal, blev de paa en Gang helt ophidsede og deres Skyhed forsvandt for en stor Del. De har ogsaa en Forkærlighed for Ørreder og Stallinger, især de sidste, men forresten; forsmaar de ingen almindelige Fisk. Oddere levfil' ogsaa af Frøer og Fugleunger og selv Smaadyr tager de, naar Fiskeriet slaar fejl.

Selv om jeg holder meget af Odderen, kan jeg jo ikke nægte, at han tager en frygtelig Told af udvoksede Fisk, og i et mindre Vandløb kan et længere Ophold af en Familie helt ødelægge Fiskeriet.

Det er en udbredt Mening, at Odderen er ·en Gourmand, og at den kun æder en ·udsøgt Bid af Fiskens Nakke. Dette er ganske forkert, Odderen er slet ikke nøjeregnende med, hvad den æder, og den kan godt æde Fisk, der har været døde nogen Tid. Naar Dyret kommer ud fra sit Skjul om Natten,

1931

æder det gerne hver Bid af de første Par Fisk; den begynder ved Hovedet og æder alt til Halen. i, ·-- ·~·-·~,--,,-,~.., ,...,~-·- -.: o - , : : , . ~ ~ ~ ~ - " !

Odder snoer sig i Vandet efter en Fisk.

N aar dens Sult er stillet, kan den godt blive ved at fange Fisk for Sportens Skyld, og saa er det, at den tager en Bid eller to af Nakken, saa at sige for et Syns Skyld.

Naar det er knapt med Fisk, og der er stor~ Besvær forbundet med at fange dem, holder Odderen op med at fiske, saa snart dens Appetit er tilfredsstillet, og saa er det, den morer sig paa anden MJaade.

N aar der er rigeligt med Fisk, og de farer bort i alle Retninger, idet den svømmer igennem et Høl', saa kan den ikke modstaa Lysten til .at dræbe.

Det bedste :Eksempel herpaa, jeg kender, er den vilde Odder fra Irland. Dette Dyr kom herover i en Kasse, og samme Aften, den var kommet, satte jeg Kassen ned til Vandkanten. Saasnart den var sluppet løs, dykkede den ned i · Vandet og kom op paa den anden Side med en Skalle i Munden. Denne lod den øjeblikkelig falde, og saa for den af Sted til nogle Klipper, hvor den 'skjulte sig i to Dage. · Denne Odder maa ved sin Ankomst have været fuldstændig forskræmt, hvilket dens første Adfærd viste, men idet den svømmede gennem Vandet, jog den Skallen op og greb den instinktmæssigt. Den

SPORTS-FISKEREN

1931

samme Odder blev aldrig tam nok' til at blive interessant, og som jeg har fortalt, JJltm den sat paa fri Fod en Maaned efter d'ens Ankomst.

Som et Eksempel paa dette, at Odderen dræb er Fisk blot for Lyst, gengiver jeg et Tilfælde, som blev mig fortalt af Mr. W. H. Armistead fra Solway Fiskerikompagni. En skønne Dag kom der tre Oddere og besøgte hans Damme med den aargamle Yngel, og i Løbet af Natten dræbte de to Tusind Fisk. Man kan forestille sig, hvsorledes disse Dyr rasede gennem Vandet og saa rødt, idet de greb den ene Fisk efter den anden.

Som alle andre vilde Dyr er Odderen nu ikke nær saa almindelig, som den var for Hundrede Aar siden. I vildere S:gne findes der stadig mange, og saa længe Odderen jages, er der ingen "Fare for, at den skal uddø i tættere befolkede Egne, thi trods alt hvad der blev sagt om "Sporten" efter Krigen, vil der altid være sportselskende Godsejere, som vil bevare Oddere i deres Odderjagt-Distrikter.

71

1

Sluttet.

=:·••

·~=

, , · • • • I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I • · .. ~ , ...

\

;~

Indmeld Dem

-Meisselback Hjulet føres

3 Kvaliteter. Letløbende og stor Linekapacitet.

Kr. 15,00, 20,00 og 24,00.

8 Fods Staalfluestænger, tredelte fra ..... Kr. 4,00.

5 " Staalkastestænger, firedelte fra .... Kr. 7,00.

Forsølvede Devons, eng. m. Gut 1", P/2 ", 2" Kr. 1,50.

Vort øvrige store Udvalg i Fiskeriartikler anbefales.

Billige Priser. - : - Stort Udvalg.

Jagt- & Fiskerimagasinet.

Studiestræde 48. -

.

Dansk lportsliskerlo renin~

Telefon 12648.

København V.

Hardys & Allcocks

og De faar nærværende Blad gratis tilsendt hver Maaned.

Fisker i-Art i k I er

Kontingent Kr. 8,00 aarlig.

Forlang Katalog tilsendt franco.

i stort Udvalg.

,,A Q U I L A't.

St. Torv 10.

Samti di g har De gratis Fiskeret paa

AARHUS

Telf. 1011.

Foreningens Terræn ved Skjernaa .

IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIUIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII

Indmeldelse sker til Kassereren , Hr. Postmester Christensen, Va r de.

...:,,

~

'

. ,:..

I

.

:.• , •••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••.• ••••••••••••.••••••••,l ··.: Artikler til Bladet bedes indsendt inden den 10. i hver l\laane<l til Redaktionsudvalgets Formand Dr. Sv. Lauesgaard, Aalborg

Formand: · Fabrikinspektør S . Hansen, Varde .

Nasiformand: Kontorchef Ryesgaard, Aalborg.

Kasserer: Postmester Christensen, Varde.

Kontingent og Indmdc!dse sker til Postmester Christensen, Varde.

Postkonto 11140.

Kontingent er 8 Kr. aarlig . (Ægtefæller 11 Kr.) Forenin1:ens Medlemsorgan »Sportsfiskeren• udkommer den 1. i hvet Maaned.

-

Annoncer indsendes til Bogtrykker Sørense'1, Holstebro.

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro

Skanderborg Sø.

Gedder, Sandart, Aborrer og Helt.

Dagkort pr. Dag 1 Kr. Ugekort 2 Kr. - Aarskort 5 Kr. Kan løses paa Hotellerne eller hos Formanden.

Nørregade 48, Telefon 436.

Skanderborg Fiskeriforening.

IIIli IIIIIIIIIII Ili Il li Ili IIIIIIIli IIIIIIIli IIIli IIIIIIli IllUI 11111111111111111

Indholdsfortegnelse: - De ny Fiskerilove. - Fiskeri paa Sjælland. S. L. 's Strøtanker over Sportsfiskeretik. - Maa Sporlsfiskeren sælge sin Fangst. - Sukket fra SjælLakselrapperne ved Tange. - Generalforlancl. samling.

Dansk Sportsfiskerforenings Regnskao for 1930. - Odderen. ·

SPORTS-FISKEREN

72

1931

~Det er Kvaliteten, det kommer an paa.

~

Forlang derfor

FLLc.•>cURERS THE

WORLD'S

~

REDDITCH

OLDEST AND LARGEST

ENGLA"ND

naar De køber Fiskeriartikler.

Navnet borger for Kvaliteten.

Enerepræsentant:

BRITAGENT

il

(The British Industries Agencies).

M. Th. Marte ns.

St. Kongensgade 40 H.

København K. ~

--

Lystfiskere,

--

der dyrker Lakse-, Ørred- og Stallingfiskeri og vil forsøge Storaaen, kan faa alle Oplysninger om Fiskerlet og Fiskepladser hos mig.

Vi fører alt i Lystfiskeriartikler.

MARTIN SCHMIDT & SØN, Cigarfabrik, Nørregade 10, Tlf. 137. = HOLSTEBRO. =- Tlf. 137.

Hotel Schaumburg, Holstebro.

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder.

Dagskort a 2,00, 14 Dages Kort 5,00, Aarskort a 15,00.

Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

Grønlunds Hotel modtager Lystfiskere i Pension fra 6-8 Kr. efter Behag pr. Døgn.

P. M. Pedersen,

Telt. 42 - 172. - - - Statstelefon 16.

Byens bedste Hotel.

Værelser fra 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage . .

Vesty Hald. (Ny Ejer.)

Sportsfiskere, der besøger Skjern Aa, anbefales Højskolehotellet, Skjern. Ved mindst 3 Dages Ophold 6,00 Kr. pr. Dag for fuld Pension. - I. Kl. Værelser. - God Garageplads.

Telefon 39.

Ærb,uiigst

S. R A V N.

Gæstgivergaarden

"TROLD HØJ" Tele!. 1 - Troldhede - Tele!. 1 Fiskekort til Vorgod og Skjern Aa, Afstand til Aaen 3/ 4 km, ingen Steder over 3 km til førstnævnte. - Ved 3 Dages Ophold 5 Kr. pr. Dag for fuld Pension. - Gratis Bilgarage.

Chr. Christensen.

Tlf. 19. SKJERN. Tlf. 19.

11111111

der besøger Skjern Aa, bør se 1.

Fi-

mit store Udvalg af Kl. F I S K· E R E- skerekvisitter , ..... rimelige Priser. til

Af Udvalget fremhæves: Eneforhandling af "Thomsens Spinder", specielt fremstillet for Skjern Aa. Liner og Gut, nye, franske Varer. Svirvler m/ Kugleleje.

Mægtigt Udvalg i Fluer. - Hjul, 4" fra 9 Kr. Splitc:ane Kastestænger med 2 Spidser fra Kr. 42,00.

Meisner Rygsække med Metalstel. · - Udvalg sendes. -

Einar Olesen, Skjern.

Tele!. 68. -

Hans Fogh's Eftf. -

Tele!. 68.