Sportsfiskeren 06 1935 by Danmarks Sportsfiskerforbund

Medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening. Nr. 6

1. Juni 1935.

m~~rnmmmm11111111111111111111 ·

Varde Aa 14. Marts

1935

11111llil11111~111mm~m1111111111111111

10. Aarg.

111111111111111111111111111111111111111111111111111111

Maskinsætter Hovedskou med to Blanklaks paa 14 og 10 Kilo, fangede i Varde Aapaa Skalledyp den 14 Marts. Siden Varde Aa for nogleAarsiden blev oprenset, har det været smaat med Laksen der, men nu synes den at være vendt tilbage. '

111111~111111111111111111111111111111111111111111111

SPORTS-FISKEREN

Laksefiskeriet iFinisterei 1934 I November gaar de første Laks op for at lege smaa Kystfloder i Departementet Finistere (Bretagne). Som enhver Fisker ved, gaar Laksen op for at lægge Æg i de ferske Vande, som de efter kortere eller længere Tid atter forlader. For at. kunne faa Laks maa man følgelig lade et ret stor Antal Ynglefisk faa Lov at komme op at lege i de Dele af Floden, hvor de er vant til at lægge Æg, og derefter faa Lejlighed til at komme tilbage til Havet. Hvis Erhvervfiskerne har sat for mange Net i Flodmundingerne, hvis de industrielle Spærringer er uoverstigelige , Vandet forurenet og Smugfiskerne ustraffede, formindskes Laksebestanden hurtigt. Derfor maa der strengt Opsyn og velegnede Forordninger til, hvis vi skal bevare den Rigdomskilde, som Laksefiskeriet er baade erhvervs- og turistmæssigt. Da der hvert Aar laves Statistik over Antallet af fangede Laks, vil vi nu undersøge disse Tal, der, selv om de er ufuldstændige, dog giver en Ide om, hvor mange Fisk, der er taget i Finistere, dels i Net i Udløbet, dels paa Snøre i Floderne - uden forøvrigt at glemme de ulovlige Methoder, som benyttes af Smugfiskerne. i de

Floderne i Sydfinistere.

Lad os følge Kysten, idet vi begynder ved Morbitan, og drager nordefter. Vi møder da først Mundingen af Laita, der løber gennem Distriktet Quimperle og har to Bifloder, Elle og !sole. Forhen var Elle meget lakserig, men Bestanden er i Øjeblikket stærkt reduceret. Efter Statistiken for 1934, fangedes der i Elle 178 Stk., i !sole 4, men ved Laitas Munding 620. Heraf ses, at Erhvervsfiskerne ved Udløbet tager Broderparten, og derfor har en i Quimperle nedsat Kommission forlangt, at Erhvervsfiskerne kun faar Tilladelse til at fiske de 5 af Ugens Dage, for at et større Antal Opgængere kan komme op til Legepladserne og Forringelsen af Flodens Fiskebestand standses. Departementets »Amtsraad« og 10 Kommuner langs Laitas Bredder har sluttet sig hertil, men - »Kongen i vore ferske Vande« er ved at blive »Valgfisk«, og politiske Hensyn er kommet i Vejen. Dog skal det anerkendes, at der nylig er nedlagt Forbud mod, at en amerikansk Fabrik ved !sole leder Affald og urent Vand direkte ud i Floden, da dette naturligvis skader Laksen, og vi haaber, at hverken Fiskerne eller Beboerne langs Floden for Fremtiden faar Grund til at klage over denne udenlandske Fabrik. Drager vi fra Laita mod Nord (Vest), kommer vi til Mundingen af Belon, der er mest kendt

1935

for sine Østers, men hvor der dog i det nedre Løb blev taget 112 Laks; dernæst har vi Aven, en glimrende Lakseflod, hvor Fangsten beløb sig til 65 i selve Floden og 145 ved Mundingen. Der har i Aar været mange Laks i Qvimpers Floder, hvor der er skrapt Opsyn. For Odets Vedkommende toges 345 i Jet og 48 i Steir, endvidere tog Erhvervsfiskerne 400 i Fodmundingen. For Goyen, der løber forbi Port Croix, blev Tallene 30 Laks i Floden, 55 i Udløbet. 2.

Floder, der udmunder i Bugten ved Brest.

I Bugten ved Brest udmunder Floderne Aulne og Elorn. Aulne gennemstrømmer Distriktet Chateaulin, og bestaar af Floden Aulne, hvor der toges 125 Laks, og Aulnekanalen, der naar op paa ca. 1000, medens 156 blev fanget i Net ved Udløbet. I Følge en Opgørelse fra de lokale Jernbanestationer, blev 564 Laks til en Værdi af 67,680 Francs sendt med Banen ud af Departementet. Laksefiskeriet i Aulne, der gælder for en af Frankrigs bedste Laksefloder, anslaas til en samlet Værdi af 153,720 Francs. Det er Beboerne langs Floden, som stikker denne Sum i Lommen, og det er ogsaa dem, der tjener paa den Hærskare af Turister fra Paris, Svejts og andre Steder, som lokkes til Chatalilin og Chateauneuf for at forsøge at fange en sølvglinsende Fisk. Fiskeriet er altsaa en reel Rigdomskilde, og det var klogt af den lokale Sammenslutning af Fiskeriforeninger, da den i sin Tid fik sat igennem, at de Net, som Erhvervsfiskerne i Port Launay havde sat ud, blev fjernede. Disse saakaldte Sømænd fiskede i fersk Vand, og deres Net var saa nedrigt anbragte, at de hindrede al Opgang i Kanalen. Nær Spezet har »Flod og Skovvæsenet« ladet lave Fiskedamme for at skaffe Udsætningsfisk, men som Følge af en uheldig Ledelse af denne Statsinstitution har de opnaaede Resultater ikke staaet i Forhold til Udgifterne, og de lokale Fiskere beklager sig ikke uden Grund over, at der fra officiel Side drives Vildttyveri for at fange Fisk til Dammene. Efter at Fiskerisammenslutningen fik udvirket, at der i Aar fra »Flod- og Skovvæsenet« sendtes en Embedsmand, der havde noget bedre Begreb om Fiskeavl, er Antallet af Opgængere i Aulne blevet noget større. Hvor det skønnes nødvendigt, bør der nemlig drages Omsorg for, at Kanalens gamle Fisketrapper, der er af Træ og slet vedligeholdte, erstattes af nye og mere praktiske. Tre nye Laksetrapper er anbragte ved forskellige Dæmninger. I 1934 blev Aulnefiskerne opskræmmede ved Rygtet om, at 5 Fabrikker, som laa ved Kanalen og brugte Vandkraft til at drive de elektriske Maskiner, der an-

SPORTS-FISKEREN

1935

vendtes - og som hidtil havde tilhørt den nationale Krudtfabrikation, skulde overtages af et Elektricitetsselskab med Tilladelse til at forøge Ydeevnen, hvorved Lakseopgangen vilde blive stærkt reduceret. Paa denne Vis vilde man under nationalt Forsvars Maske ødelægge Laksefiskeriet. Heldigvis renoncerede Elektricitetsselskabet paa egen Haand paa de fem Fabrikker. Vi tillader os - en passant - at gøre opmærksom paa, at det nationale Forsvar var bedre tjent med, at man forsøgte at gøre Kanalen mellem Brest og Nantes sejlbar. Den har i de sidste 8 Aar været spærret af et Elektricitetsværk, som man ikke har kunnet tvinge til at holde sig Koncessionens Betingelser efterrettelig. Under Verdenskrigen, da saa meget Jernbanemateriel be. fandt sig i det østlige Frankrig, brugtes Kanalen til Transport af Tømmer, Skifer og Kolonialvarer. Efter Aulne, som er den største Flod i Finistere, kommer tre Smaafloder, ved hvis Mundinger der i 1934 kun blev taget 10 Laks. Ved Doualas blev der nemlig under Krigen anlagt et Bomuldsblegeri, hvis skadelige Afløb har ødelagt al Opgang. Man har her oplevet et Eksempel paa, at man ikke faar Laksen til at gaa op i et Vandløb, den engang har opgivet, selv om man prøver at skabe en ny Bestand ved Udsætning. I Elorn, der løber forbi Landerneau, toges 87 Laks i Floden, 26 i Udløbet. Elorn er en udmærket Flod, der officielt rangerer under Lakseflodeme. Der trænger imidlertid til Foranstaltninger for at lette Opgangen, men Myndighederne har aldrig taget sig af den Sag. Fiskerne maa foreløbig slaa sig til Taals med, at Fiskeriforeningen i Landernea u har ansøgt om Forbud mod Fiskeri ved Dæmningen ved Forestic og Anbringelsen af en bevægelig Rist ved Fabrikken Traon-Elorn. 3.

Floder i Nord-Finistere.

Disse er ikke særlig vandrige, og følgelig er der ikke mange Laks. I 1934 tog man 4 i Abe~-Ildut og 2 i Aber-Vrach. Særlig mærkes Pence, hvor der fangedes 140 Laks i den lange, snævre Munding mod kun 10 i selve Floden. Fiskerisammenslutningen arbejder stadig paa at faa forbedret Forholdene i denne Flod og har opnaaet, at der fra 1. Januar 1935 vil blive udstedt to Forbud, et fra Flodvæsenet og et fra Marinen, begge gaaende ud paa at fjerne den Laksefælde, der dannes af Broen i Landsbyen Penze. Endvidere forhandler »Flodog Skovvæsenet« med Vandmøllen sammesteds, hvis Dæmning hindre Opgangen. Fra de fem følgende Smaafloder meldes kun om 25 Laks.

59 Slutning.

Laksespørgsmaalet har en ikke ringe Betydning for Finistere, men kun faa er klare over det. De Embedsmænd, som burde tage sig af det, eller i det mindste hjælpe Fiskeriforeningerne og deres Sammenslutning, er som Regel fremmede paa Egnen og beklæder kun midlertidigt deres Embeder der. Desuden gør de sig kun sjældent den Ulejlighed at sætte sig ordentlig ind i en Sag, hvor de mangler Indsigt. Laksespørgsmaalet vilde derfor være faldet bort af sig selv, hvis der ikke havde været saa stor Fremgang for Laksefiskeriet i Floderne, takket være de lokale Fiskeriforeninger, der fylkes under Hovedsammenslutningens Banner. Enighed gør stærk. Forøvrigt kan Departementet slet ikke undvære denne naturlige og turistmæssige Rigdom. I 1934 fiskedes ialt 2413 Laks til en Værdi af 289,560 Francs i Floderne, 1679 til 201,480 Francs i Net af Erhvervsfiskerne ved Udløbene, ialt Laks for ca. t/2 Million, det er dog en Post. Og nu, Elever af den store Set. Peter, faa Grejerne i Orden. Laksefiskeriet begynder den første Lørdag i Februar 1935. J . Salam. (La Peche.)

Tre Arter Regnbueørred. »Regnbueørred« Salmo irideus er en importeret Fisk, som er bragt ind i Landet af Fiskeavlere, og fra Dammene, dels tilfældigt og dels med Forsæt, er blevet spredt over mange danske Ørredbække, hvor der forhen kun fandtes Salmo trutta. Dens Artsmærke og Levevis er nærmere beskrevet i »Danmarks Fauna«, Bindet: BlØdfinnefisk (af Otterstrøm) Side 151. Her skrives bl. a. »I de Vandløb, ved hvilke der· ligger Dambrug, findes der oftest ikke faa mindre Regnbueørred, men inden disse naar Modenhed, forsvinder de som Regel - vistnok fordi de vandrer til Havs. - Skønt der er gjort mange Forsøg paa at udsætte Regnbueørred i Vandløbene, har disse Forsøg hos os ikke ført til gode Resultater, ligesaalidt som i Tyskland.« I Følge L a P e c h e har man i Frankrig gjort lignende uheldige Erfaringer, hvad man saa meget mere beklager, som Regnbueørreden taaler højere Temperatur end Salmo trutta. Ganske vist har man i Svejts, ved Øvre~Rhone, mellem Niederwald og Oberwald, hvor store Fosser afspærrede en 17 Kilometer lang Strækning, set, at Szirideus udsat i 1929 forblev i Vandet og formerede sig, men i al Almindelighed gælder, at udsatte Regnbuer ikke danner en blivende Bestand.

SPORTS-FISKEREN

Denne frapperende Kendsgerning synes det nu, man er ved at faa Forklaring paa, takket været Oplysninger fra det amerikanske »Bureau of Fisheries« i Washington. Det siges, at Salmo irideus er den samme som Salmo gairdneri fra Floderne ved Stillehavet. Den kaldes ogsaa Staalhoved~Ørred, og ligesom Laksen og Havørreden søger den til Havs, naar den har naaet en vis Alder, men den k an undertiden blive hele sit Liv i fersk Vand. 2. En anden Art, Salmo chasta, ogsaa fra Veststaterne og der ogsaa kaldet Regnbueørred, gaar ligeledes til Havs og kan ligesaa fuldende sit Livsløb i fersk Vand, hvad den ogsaa gør, naar den omplantes til fremmede Egne, hvor der er Hindringer, som spærrer for Udvandringen. 3. Salmo lewisi, Sortplettet Ørred, eller »Banditørred« (cutthroat trout) er ligesaa stationær som Bækørreden, Salmo trutta fario. Den hører hjemme i de vestlige Mellemstater af U. S. A., saaledes i de øvre Dele af Snakeriver, som løber til Stillehavet og i Yellowstone og andre Tilløb til øvre Missouri. Den har ikke ringeste Tendens til at udvandre, men desværre en stærk Tendens til at bastardere med alle mulige andre amerikanske Ørredarter - og saa er man lige vidt. Dens Æg er ført til Europa, men har kun forsynet os med en hel Række Bastarder. !Kunde man udrydde samtlige hidtil indførte »Regnbueørred« af vore frie Vande og helst af Dambrugene - og erstatte dem med Æg og Yngel af Sortplettet Ørred, vilde vi kunne faa en Ørredbestand, der forenede Bækørredens Stabilitet med Regnbueørredens hurtige Vækst og Ta,alsomhed for en Temperatur over 18 Grader. Dette bliver naturligvis tildels Fiskeavlernes Sag, men har ogsaa Interesse for Lystfiskerne, da vi ofte udætter »Regnbueørred«, der, hvor vi har Fiskeret, og naturligvis foretrækker den Slags, som vil blive, vokse sig store og formere sig der, hvor de er udsat og ikke stikke af, naar de har naaet »Konfirmationsalderen«. Resume. Regnbueørred - Salmo irideus - har følgende Former: 1. Salmo irideus gairdneri Staalhovedørred. Vandrefisk. Regnbueørred. 2. Salmo irideus shasta Vandrefisk. 3. Salmo irideus lewisi Sortplettet Ørred. Standfisk. Om de specielle Artsmærker for disse tre Former haaber vi senere at kunne skaffe Oplysning. Red.

1935

Bændeltangens Uddøen. Efter La Peche. De af vore Læsere, der har været paa Ferieophold i Nærheden af Granville (ved Kanalen overfor de normanniske Øer) kender i det mindste af Omtale Aalegræsset, som er en af denne maleriske Kysts undersøiske Rigdomme, og som her kaldes Varek. °Indtil for faa Aar siden høstede baade Søfolk og Landboere denne Himmelens Gave, der kunde yde selv den fattigste et godt Udkomme, takket være de Privilegier, som Colbert Ludvig den 14endes Finansminister - gav IKystbyerne for at holde Beboerne skadesløse for de Landstrækninger, som det graadige Hav tilrev sig. I over 100 Aar har Indbyggerne fra flere Smaabyer sammen med Søfolk fra Fiskerhavnene, paa forskellig Vis høstet den rige Mængde Aalegræs, som dækkede Fladvandet, og fra Land kun var tilgængeligt, naar Ebben var lavest. Siddende højt oppe paa tohjulede Enspændervogne kørte Mænd og Kvinder ud i Vandet for med Le at høste det værdifulde Søgræs, der paa denne Strækning hvert Aar gav flere Jv.[illioner Fr. ialt, eller til hver Familie mellem 10 og 20 Tusinde Fr., eftersom Høsten var god til. Men ak! De sidste 2-3 Aar er Aalegræsset forsvundet. En slem Bakteriesygdom har angrebet Bændeltangen og har ganske raseret de undersøiske Marker. Befolkningen er ulykkeligt stillet. søfolkene skyder Skylden paa Landboerne og omvendt. Men Bændeltangen skyder ikke mere. Mr. Emmanuel Bournier har i en Række Artikler »Le J.o urnal« undersøgt den økonomiske Rækkevidde af denne Sag. Han har især paavist, hvorledes Aalegræsset har været Basis for denne Kystbefolknings Eksistens. Jeg skal kun gøre Rede for de Følger, Bændeltangens Forsvinden vil faa for vor Fiskebestand, der vil lide stærkt unaer det; men først et Par Ord om Bændeltangen eller Aalegræsset - Zostera Marina - ikke at forvek.:,le med den andetsteds voksende Zostrea rana en helt anden Plante end Blæretangen Fucus vesiculosis, en Brunagle, som vokser andre Steder. Bændeltangen, der er en Blomsterplante hørende til Vandaksfamilien, optræder som et fint blødt Græs af en smuk grøn Farve. Den har krybende Stængler og butspidsede, skedeformede Blade, der kan blive helt op til 1 Meter lange. ') ') Det tørrede Aalegræs bruges til Taingmadrasser etc. Af Asken kan fremstilles Jodsalt etc. 0. A.

1935

SPORTS-FISKEREN

Den undersøiske Eng ved Granville var fordum 20 Km lang og naaede helt over til Chausey-øerne. I de fire af Aarets Maaneder blev den med Le og Skraber, klippet, slaaet og nedtrampet i alle Retninger. Da Sygdommen kom, kunde den ikke klare sig overfor denne intense Ødelæggelse, dette tøjlesløse Raseri. Aalegræsset blev Ødelagt og forsvandt. Naar man imidlertid kender den nære Forbindelse mellem undersøisk Flora og Fauna, ved man ogsaa, at den Omstændighed, at en Fiskegrund paa ca. 30,000 Hektar forsvinder, vil virke ødelæggende paa vor Fiskebestand. Vi ved, at om Foraa.ret - - lige til Maj og Juni - kommer alle mulige Fisk ind til Kysten for at lege. Saaledes: Tunge, Pighvar, Rødspætte, Slethvar, Mulle, Bars, Rokke, Hornfisk og fl. Dette er iøvrigt Hovedgrunden til det - iøvrigt meget slet respekterede Forbud mod at trawle indenfor 3 Milegrænsen. Men naar Vegetationen er væk, hvor skal saa Fiskene lege? Hvor finder Æg og Yngel, der er udsat for saa mange Farer, et Tilflugtssted, hvor de kan udvikle sig? Hvis det ellers passer, at vore Floder og Vandløb er ved at blive fiskefattige, saa er Forholdet omtrent det samme i Havet. Statistikken viser, at Trawlerne nu bruger 50 pCt. mere Kul for at opnaa det samme Udbytte som for 10 Aar siden - et sikkert Tegn paa, at Fiskerigdommen aftager. Der kunde siges en hel Del i den Retning, thi det er sørgeligt at se, hvor daarligt Reglementerne blive overholdte, og hvorledes man ser gennem Fingre med Lovovertrædelser paa Havet. Kære Brødre blandt Ferskvandsfiskerne - vi er omsider havnede i samme Baad! Forøvrigt har man straks faaet at mærke, at der mangler Liv, hvor Bændeltangen forhen bredte sine grønne Enge. Det er Slut med at tage Østers, Muslinger og andre lavere Dyr, og desuden er alle de ovennævnte Fiskearter borte. Man maa antage, at disse 30,000 Hektarer Aalegræs, hvoraf kun en Brøkdel blev afhøstet hvert Aar, var en veritabel Udklækningsanstalt for en utallig Mængde Vandvæsener, som kom langvejs fra for her at finde det passende Ly for Leg og Artens Formering. Vi har al Grund til at beklage os over, at vore Ulykker som oftest skyldes vor egen Uforstand. Aalegræsset var i Aar begyndt at skyde frem igen paa enkelte Steder, det blev paany afhøstet meget grundigt, mens almindelig Forsigtighed burde have faaet os til at hæge om dette spirende Ha.ab om Fornyelse af den undersøiske Eng og alt, hvad den bringer med sig. Det er gaaet her, som det for 10 Aar siden gik ved de normanniske Kyster,

hvor Beboernes Havesyge bogstavelig talt raserede de Blaamuslingbanker, som ved fornuftig Udnyttelse kunde være blevet en stadig rindende Indtægtskilde; nu forsvandt Indtægten sammen med Kapitalen. Lad os haabe, at der for Bændeltangens Vedkommende i Tide maa blive taget Forholdsregler til at bevare en naturlig Rigdom. A 1 i n C a i 11 a s.

Tangpesten. Det i ovenstaaende Artikel omtalte Fænomen, Bændeltangens (Aalegræssets) Hensygnen, skyldes en Rodbakterie og har gentagne Gange været omtalt i vor Dagpresse, da vi kender det samme fra vore Farvande, og det har vakt megen Bekymring for Havfiskeriets Fremtid. Som det ses af ovenstaaende, synes Pesten dog paa fransk Grund at have kulmineret, forhaabentlig sker det samme her. Vi er for saa vidt heldigere stillet, som · Bakterien fordrer en vis Saltholdighed for at trives. Derfor staar Aalegræsset grønt paa de Kyststrækninger, som ligger nær Udløbet af en Aa, og Sygdommen er hidtil ikke gaaet ned gennem Bælterne og kommer næppe ned i Østersøen. Vi Sportsfiskere behøver næppe at frygte for, at vore brakvandssøgende Sportsfisk Gedder, Aborrer, Rimter etc. - skal ophøre at søge Aalegræsset med dets Vrimmel af Fiskeyngel og andre Smaafisk.

Tunfiskens Vandringer. Efter Fishing Gazette.

I mange Aar har Videnskabsmænd fra forskellige Lande studeret Tunfiskens Vandringer. Dr. Massimo Sella, fra Havforskningens biologiske Institut i Rovigno d'Istria, anses for den største Authoritet paa dette Omraade, og har utrættelig haft sin Opmærksomhed henvendt paa denne vigtige Fisk. Han er kommet til det afgørende Resultat, at den atlantiske Tun ikke er artsforskellig fra Middelhavets, men andre Arter lever omkring Canarerne og i de vestlige og sydlige Partier af Atlanterhavet. Middelhavstunens Vandringer strækker sig omtrent fra Vendekredsen til hinsides Polarcirklen; den viser sig ved Azorerne, Canarerne og Madeira, saavel som ved Nordkap, i Murmanshavet og ved Island. Det er den Slags Tun, som fanges i Nordsøen ud for den engelske Kyst og i norske Farvande. (Samt i Kattegat - 0. A.). Havets Saltholdighed har ingen Indflydelse paa Vandringerne. Fiskene føler sig lige saa godt hjem-

SPORTS-FISKEREN

me i det joniske Hav med dets høje Saltindhold som i de mindre salte Farvande ved Marmarahavet og Bosporus; men det er konstateret, at de store Tunfisk fordrer mindre salte og mindre varme Vande i Gydetiden end de smaa. De rigtig store Tunfisk er forholdsvis faa og synes at aftage i Antal Aar for Aar. Tunfisk vokser ret langsomt efter følgende . Scala: 1. Aar: 8 Pund. 4. 50 8. 200 14. 500-600 Tunen gyder første Gang i sit tredie Aar, naar dens Vægt er omkring 30 Pund. Æggene udklækkes meget snart, Yngel og Unger vokser hurtigt. De mest yndede Legepladser er ved Kysterne Nord og Øst for Sicilien samt i Adriaterhavet. Fiskerisæsonen falder to Gange aarlig, i Juni-Juli, naar Gydningen foregaar, og atter om Vinteren, naar de store Tun er søgt til de hjemlige Farvande. De unge synes bedre at kunne taale lave Temperaturer. De store Fisk afslutter Legen sidst i Juni og de mindre sidst i Juli. Umiddelbart efter Gydningen sker Borttrækket; de store Tunfisk ankommer derfor til Nordsøen i Begyndelsen af Juli og de mindre sidst i Juli og Begyndelsen af August. Det synes, at Golfstrømmen har nogen Indflydelse paa Vandringerne. Tunen er en meget graadig Fisk. De tager store Fisk af alle Arter, men deres Yndlingsføde. er Sardiner, Ansjoser, Makrel, unge Sild og »Storsvæv« (Makroplankton). Der er til Tider hele Ban: ker af Storsvæv, og naar Tunen søger dertil er den let at fange. Messinastrædet sværmer med heldige Harpunfiskere paa de Tider, da Storsvævbankerne viser. sig ·der. Ellers er Tunfangsten periodisk og afhænger af Smaafiskestimerne. Naar Ungsilden er talrig i Nordsøen, findes der ogsaa mange Tunfisk. De søger hjemad efter Størrelse, de største tager afsted allerede tidlig paa Høsten. De dvæler nogen Tid i Biscayabugten og gaar saa gennem Gibraltarstrædet tilbage til Middelhavet. C. B.

Hvis denne italienske Iagttagelse holder Stik, tages Gninden bort fra de Anskuelser, .som fornylig hævdedes' i Sportsfiskeren af Direktø,r Ludvig Svendsen. Hr. L. S. ansaa ·d e danske Tun i Kattegat for en Del Stammer, som en Gang var kommet ind i vore Farvande og blev her hele Aaret. De store Tunfisks Sjældenhed tilskrev Hr. L. S ., at de var fangede her. Efter den italienske Paastand rejser vore Tunfisk bort hvert Efteraar, og hvis der overhovedet bliver nogle her Vinteren over, er det kun de smaa, mens de store er

1935

kuldskære og s~;ger til det varme Middelhav. De store Tunfisks Aftagen maa da tilskrives, at de der efterstræbes baade i Legetiden, c,g naar de er søgt i Vinterkvarter. A. H.

Om at "mede" Fugle. Vi omtalte i forrige Nr., at en engelsk Sportsfisker ved et Uheld fik kroget en Rødkælk, som det dog lykkedes at befri. Fishing Gazette opfrisker i sidste Nr. en lignende Tragedie, der endte med, at Fuglen gik til - og advarer mod at lade agnede Kroge ligge saaledes, at Smaafugle kan komme til Skade. Søfolk, som har faret paa Varmen, ynder at fortælle, at de har fanget Albatrosser paa Krog, agnet med Sild, som Fuglene ofte snapper i Luften. En dansk Hændelse af lignende Art gengives her efter »Lystfiskeren« for September 1927. En af de første Dage i Juli Maaned i Aar laa nogle Baade om Eftermiddagen paa Langebank og fiskede Aborrer. Aborrerne bed sløjt - de var ogsaa meget smaa - saa de brave Fiskere havde rigelig Tid til at se paa en Alk, der ganske ugenert af Baadene svømmede rundt i disse umiddelbare Nærhed. Efter en af sine mange Dukkerter kom den op med en Løje i Næbbet, og det viste sig, at det var en af Fiskernes Agnfisk, den havde forgrebet sig· paa. Hr. W. var ikke længe om at opdage, at det var ham, der havde faaet den enestaaende Chance at fange en Fugl . paa »Løs Line«. Fuglen skreg og skabede sig efter bedste Evne, men overfor Hr. W.s øvede Haand maatte den snart give fortabt. Det var et herligt Syn at se den blive løftet ind i Baaden med Ketcheren. Nu forestod imidlertid det vanskeligste Arbejde, at befri den stakkels Fugl fra Krogen, men Operationen lykkedes, Patienten overstod den og fik sin Frihed, 's om den straks benyttede til en Dukning. Med bange Anelser saa vi dens Forsvinden, men heldigvis var den blevet klog af Skade og forlagde sin. Tumleplads til et andet for os Fiskere heldigere valgt Sted. Saavidt Lystfiskeren - dengang nærværende Blads Redaktør boede i Løkken ved Vesterhavet, blev der undertiden ilandbragt Fugle, som havde bidt paa udsatte Torskekroge. Disse var som oftest agnede med Sandorm, og de saaledes, dræbte Fugle var Dykkere, oftest Sortænder, men ogsaa en enkelt Tejste.

1935

SPORTS-FISKEREN

Et Par Smaating om Hjul. I Artiklen »Fiskegrejernes Historie« i »Sportsfiskeren« for 1. April findes nogle Linier om Hjulet, som jeg ikke synes bør forblive uimodsagt. Det siges nemlig, at Hjulet blev opfundet 1884 af Malloch og .saaledes kun er 50 Aar gammelt. Nej, det er meget, meget ældre. For halvtreds Aar siden brugte alle rigtige Sportsfiskere Hjul paa Stangen, og man havde Hjul, der var lige saa gode ,og brugbare, som de me;re - modernei Kcm1s.truktioner nu. Opfindelsen af Hjulet kan ikke nøjagtigt tidsfæstes, men det er mindst henved 300 Aar siden, det fØ·r st brugtes. Den første Omtale af Hjulet, jeg kender, fin.hos Izaak Walton. I »The Compleette Angler«, hvis første Udgave er fra 1653, læser man i Kapitel VII, som handler om Laksefiskeri, følgende: »Note also, that many use to fish fora salmon with a ring of wire on the top of their rod, through which the line may run to as great a length as is needful when he is hooked. And to that end, some use a wheel about the middle of their rod, or near their hand; which is to be observed better by seeing one of them, than by a large demonstration of words«. (Det maa ogsaa bemærkes, at mange bruger at fiske efter Laks med en Ring af Staaltraad i Toppen af deres Stang, hvqrigennem Linen kan løbe ud saa langt, det er nødvendigt, naar Laksen er kroget. Og til dette Formaal bruger nogle et Hjul omtrent paa Midten af deres Stang eller nær deres Haand; hvilket bedre kan opfattes ved at se et af dem, end ved en længere Fremstilling af Ord.) Øjensynlig var Walton ikke videre godt kendt med Hjulet, og man føler sig ikke ganske sikker paa, om han selv har set det, som han tilraader Læserne at gørn. Han har ikke selv brugt Hjul, og i Charles Cottons Tillæg om Fluefiskeri efter Ørred og Stalling, som var vedføjet i Udgave af »The Camplette Angler« 1676, omtales Hjulet ikke. Efterhaanden er Brugen af Hjul imidlertid trængt igennem, og før Aar 1800 var det almindeligt i England. Jeg ved ikke, naar det først anvendtes i Danmark, men den ældste danske Bog om Sportsfiskeri »Færskvandsfiskeriet« af Arthur Fedder.sen, fra 1873, indleder sin Omtale af Hjul med: »Som enhver Fisker ved, har man 3 Slags Hjul: det simple Hjul, Fjederhjulet og Hjulet med Multiplikator«.

Mallochhjulet, som fabrikeres af Firmaet P. D. Malloch i Perth i Skotland, var og er et Hjul, som under Udkastet stilles paa tværs af stangen, og Linen løber ud, uden at Tromlen roterer. Ved !udrulning drejes Hjulet atter i normal Stilling. Victor Hansen skrev i 1893, at Mallochhjulet var opfundet »for et Par Aar siden«, saa 1884 passer nok. Illingworthhjulet er en Videreførelse af samme Princip, men det er ikke drejeligt og staar altid, baade under Udkast og Indrulnin.g, paa tværs. Det er beregnet til Brug af meget spinkle Liner og tynd Gut, og Kasteifiskeri med meget fine Grejer, Liner ned til 1-2 Ms. Brudstyrke, Krogsæt paa 1 Tomme og Devons ned til 'I• Tomme, er i de senere Aar blevet mere og mere populært i England under Navn af »Thread-line Angling« eller »Light Ca.sting«. Der er efterhaanden kommet adskillige andre Hjul for dette Fiskeri paa Markedet f. Eks. Spinet, Stanley, Turntable, Altex og Diskussionen i »Fishing Gazette« drejer sig, saa vidt · jeg mindes, om Fremkomsten af det første Hjul, som var beregnet paa denne særlige F'iskemaade. Multiplikatorhjulet blev opfundet af Brødrene Meek, Urmagere i Frankfort i Kentucky. Det nøjagtige Aar er vist ikke til at opgive, men det ligger lidt før 1840. De nuværende Fabrikanter af »Meek-Hjulet«, The Horton Mfg. Co., skrev i deres 1934-Katalog, at de første Hjul blev byggede »nearly one hundred years ago«. Konstruktionen var væsentlig den samme som nu, og den haandværksmæssige Udførelse var fremragende. Brødrene Meeks Lærling Milam begyndte for sig selv noget senere, saa kom Talbot, og i vore Dage er Fabrikanternes Antal legio. Linefører og de forskellige Anti-back-lash Opfindelser er senere Tilføjelser, som sjældent bruges af de virkelige Kasteeksperter og ikke findes paa de fineste moderne Multiplikatorhjul, som »Meek« og »Milam« stadig er i Spidsen for. Trods megen Modstand, navnlig i England, er de amerikanske Multiplikatorhjul gaaet deres Sejrsgang over Verden, og selv England har maattet bøje sig. For adskillige Aar siden konstruerede Farlon »Billiken«, og i 1935 møder Hardy med »Silex Rex«. Og nu er Amerika der igen med det automatiske Hjul til Fluefiskeri med Eenhaandsstang. Det virker ved et svagt Tryk med Lillefingeren, sætter Krogen lynsnart og holder usvigelig stram Line paa Fisken, til den er udtrættet. Man skifter . ikke stangen over i venstre Haand, og Hjulet er

SPORTS-FISKEREN

indstillet til det Pres, man tør udsætte Forfanget for. Haler Fisken for stærkt, trækker den Linen ud, men vender den, er der stadig stram Line. I de sidste Aar er det automatiske Hjul blevet mere og mere yndet af Amerikas Fluefiskere, og en skønne Dag kommer det ogsaa nok til Danmark. B. T u 1 i n i u s P e t e r s en.

................................................................................

i \

Fra Redaktørens Lænestol

................................................................................

Hvis vi havde en Rotationspresse og en Stab af Typografer, samt Raad til at betale dem for Natarbejde, kunde Sportsfiskerens Redaktion afsluttes Aftenen før, Bladet skal udkomme; men vi har kun en Lænestol ved vort private Skrivebord, en Fyldepen og en Skrivemaskine - samt en flink Bogtrykker i Holstebro, der trykker Bladet mere for Sportens end for Indtægtens Skyld. Vi egner os derfor ikke for de Hørebilleder fra danske Virksomheder, som udsendes af Pressens Radioavis, selv om Redaktørens Sukke var lige saa gode at transmittere som det, der »høres« paa et Musæum. Paa given Foranledning skal vi imidlertid fra denne Plads oplyse Medlemmerne, og særlig de elskværdige Indsendere, hvis Breve vi altid imødeser med Længsel, om Bladets Forretningsgang. Bladets Redaktion afsluttes den 10. i hver Maaned. Redaktøren kan da ordne det indsendt Stof, og supplere det med Oversættelser fra fremmede Sportsskrifter etc., hvorefter Bladet gaar til Trykkeren, der da har fjorten Dage til at sætte Bladet i Pauser mellem andet, bedre betalt Arbejde. Kommer der i de fjorten Dage presserende indsendt Stof, da sukker Redaktøren transmitabelt. Ca. den 25. faa Redaktøren Korrektur, der tager nogen Tid, eftersom de velvillige Indsendere aldrig glemmer at sende Redaktøren en Skose, naar der er Trykfejl i Vedkommendes Artikel. Da sukker Redaktøren anden Gang. Men naar der, efter at det korrigerede Stof er gaaet i Trykken, kommer Indlæg, som absolut maa med - da bander Redaktøren ganske utransmitabelt, og Bogtrykkeren betænker sig paa · vedblivende at trykke Bladet for den nuværende lave Pris. Kære Fiskerkammerater - hvorfor skal der opstige andet end Cigarrøg fra Redaktørens Lænestol?

1935

En Rettelse. I Artiklen »Odense broderlige Fiskeriselskab« har der indsneget sig en Misforstaaelse, som jeg herved gerne vil have Lov til at berigtige. Der skrives, at »Lystfiskeriforeningen«, København, - dette er det rette Navn - »har et begrænset Medlemstal, saa at man kan staa paa Expectancelisten i mange Aar, før man opnaar den Lykke at bive Medlem«. Da denne Oplysning dels kan afholde lysthavende fra at forsøge at blive Medlem af Foreningen, og da det giver den et exclusivt Skær, som man netop har søgt at undgaa, skal jeg meddele, at enhver, der kan skaffe sig to Proponenter, kan blive optaget i Foreningen i Løbet af ganske kort Tid, forsaavidt der ikke fremsættes Protest mod vedkommendes Optagelse. Medlemstallet er altsaa ikke begrænset; saafremt Bestyrelsen skønner, at Foreningens Fiskevande og Materiel ikke tillader yderligere Tilgang af Medlemmer, kan dog en Generalforsamling tage Bestemmelse om foreløbig at standse Optagelse af flere Medlemmer eller begrænse Medlemstallet. Den herved rettede Fejl, som næsten altid findes i Omtale af »Lystfiskeriforeningen«, har utvivlsomt sin Aarsag i, at Medlemstallet i sin Tid - indtil for 16 Aar siden - var begrænset, men dette er som sagt ikke længere Tilfældet. Da jeg nu er i Gang med at rette, vil jeg gerne gøre opmærksom paa, at det heller ikke er rigtigt, at Foreningen ejer Fiskeretten i en Del nordsjællandske søer, den har kun lejet denne Ret, ligesom Karper*) desværre ikke hører til Medlemmernes væsentlige Bytte. Om der findes Karper i vore søer, ved jeg ikke, men de fanges ialfald aldrig. København, Maj 1935. 0. Thielsen. *) »Karper« er en Lapsus, der skulde staa Karpefisk i videre Forstand. Lystfiskeriforeningens Københavns Københavns Medlemmer fortæller gerne sandfærdige Historier om kolossale Bras.en o. I., men der findes dog Karper. Som Hr. Thieisen i et senere Brev med vedlagt Nr. af Lystfiskeritidende fra 14/8 22 meddeler, fangedes samme Aar i Juli en veritabel Karpe paa. 14 Pund i Furesøen ved Frederiksdal. Samme Nr. omtaler de store Karper, som man fra Broerne undertiden kan se i Sortedamssø, midt i København. Red. har set dem der først i 80ern.e af forrige Aarhundrede, men aldrig hørt, at. de blev fangede. I Udlandet tages ikke faa Karper sportsmæssigt - er der ingen af Bladets Læsere, som kan fortælle noget om Karpefangst?

Red.

1935

SPORTS-FISKEREN

Lidt Fiskeri fra Sydvestjylland. Det er-aabenbart Lakseaar i Aar! Fra Storaa og Skern Aa meldes om gode Resultater fra Foraarets Fisketure, men ogsaa hernede kan Lystfiskerne fortælle om udbytterige Ture til Aaerne. Her findes en - vistnok ikke særlig kendt - Aa, Sneum Aa, der i Aar har været endog udmærket. Saaledes fangedes i Begyndelsen af April: 1 Laks paa 15, 1 paa 10 Kilo, og Dagen efter 1 paa 12, 1 paa 10 og 1 paa 5 Kilo, alle pæne Opgangere. Desuden fangedes 2 Nedgangere paa 10 og 12 Kilo. Midt i April fangede en Esbjergenser samme Dag to Laks paa 10 og 61/2 Kilo, og den 23. April blev der fanget 1 Laks paa 81/2 Kilo; desuden er der taget adskillige Havørreder fra 1-3 Kilo, saa herovre forventes et godt Fiskeri af Sommerørreder. Ogsaa Kongeaaen har været god i dette Foraar, Fangsten her har i Udbytte ikke staaet tilbage for Sneumaa; adskillige Fiskere har foruden nye Impulser bragt pæn Fangst med hjem fra Dagens »Jagt«. En medvirkende Aarsag til de gode Resultater har den megen Væde sikkert været, saa arter Sommeren sig, som en Fisker ønsker, skal der nok spørges nyt fra Aaerne i den sydvestlige Del af Landet. Janus.

Flere fynske Fiskere benyttede Paasken til et Besøg ved østjydske Ørredvande og kom hjem med fine Resultater. Bækørreden har været helt tosset efter at bide. De bedste Resultater opnaaedes med Coachmann Flue. Ogsaa fra England meldes, at Opgangen er god Red. i dette Foraar.

.:·········································••r••································æ.. Fra Dagspressen. .. ..~ .............................................................................. . æ

-:.

B. T. bragte i Paasken et stort Billede af nogle fine Gedder, fangne af et Lystfiskerselskab Skærtorsdag. Efter hvad herværende Redaktion har faaet oplyst, skete Offentliggø,r elsen uden vedkommende Lystfiskeres Vidende og Vilje. Harm· fulde Protester fra Sportsfiskere Landet over, fik B. T. til den 26. at oplyse, at Lystfiskerforeningen København har Dispensation fra Fredningsloven, saa at der fra 16. April maa fanges Gedder i Søndersø og Gentofte sø, men ikke i Foreningens andre Fiskevande. Megen Indignation kunde være sparet, · om denne Oplysning havde foreligget straks, men det har ogsaa i andre Tilfælde vist sig, at Dagspressen egentlig ikke er klar over Fiskenes Fredningstider

- og Publikum endnu mindre. At der skydes Gedder paa Leg i April er ikke helt sjældent, thi at Gedder og Aborrer er fredede i April er kun svagt ved at gaa op for Landbefolkningen. At der findes ikke faa Fiskevande, hvor man har ministeriel Tilladelse til at se bort fra Fiskeriloven, hjælper ikke til at klare Begrebene. Naar saa tilmed et stort Hovedstadsblad bringer Billede af en Gruppe Lystfiskere med deres Bytte af Gedder, tagne i April, vil den almindelige Mand let ræsonnere, at det er noget Sludder med de Rygter, han maaske har hørt om Fredning - og saa gaar Jagten paa Gedder i Legetiden.

...

....

•••••••• ••••••••••••• li ••••••••••••••••••••••••••••••••• ••••••••••••••••••••••••

Foreningsmeddelelser.

11111111 I l i I I I I ,1111 I 11111111111.JII I I I I I 1• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • 1 1 • • • • • • • • • • • • • • • • •

Ordinær Generalforsamling afholdes i Anlægspavillonen (eller Skyd'evængeipavillonen) i Stege søndagen den 2. Juni Kl. 10 Form. med følgende Dagsorden: 1. Formanden aflægger Beretning. 2. Regnskab fremlægges til Godkendelse. 3. Valg af Formand. 4. Valg af Bestyrelsesmedlemmer og Revisorer. 5. Fisketegnssagen. 6. Fastsættelse af Stedet for næste Generalforsamling. 7. Eventuelt. Efter Generalforsamlingen Udflugter med Brakvandsfiskeri som Maal. (Baade Flue- og Spindefiskeri efter Torsk, Spindefiskeri efter Gedder). Derefter Middag. Chr. Lottrup Andersen.

Vort Emblem. Vort smukke Emailleemblem faas tilsendt fra Guldsmed Fritz Heimburger, Købmagergade 63-65, København K. mod Indsendelse af 1 Kr. 25 plus Porto (10-15 Øre) i Frimærker.

Lovens Mindstemaal. Fra Snudespids til Halespids.

Laks ..................................... 37 cm. Hav-, Regnbue- og Søørred ................ 37 Bækørred. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Helt, Snæbel og andre Heltarter ............ 30 Stalling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Gedde og Sandart ......................... 40 Aal ................... , .................. 34 Krebs.................................... 9 cm F:redede Fisk, Undermaalsfisk eller Undermaalskrebs skal atter udsættes, hvadenten de er levedygtige eller ·ej.

f········ ..

SPORTS-FISKEREN 1111 I l i I l i 111111 I I I I I I I l i I I l i I I I I l i I l i I I I I 1111111 I I I 11111 l i I 11111111~

Tilgængeligt Fiskevand .. ................................................................................. Borris Fiskeriforening: Ca. 30 km Fiskevand, Dag kort a 2,50, Ugekort a 10,00, Aarskort a 25,00 faaes i Østergades Kiosk, Skj.ern, Kliivers Hotel, Borris, Ahler Østergaard og Hotel TroldhØj, Troldhede. Af Hensyn til Græsset, maa der ikke fiskes i Tiden 10. Juni til 20. Juli. Kort til Vorgod Aa faaes hos Gdr. Th. Rosbjerg, Borris, samt Hotel TroldhØj, Troldhede. Sdr. Felding Fiskeriforening: Dagkort a 2,50, Aarskod a 15,00 faaes paa Hotellet i Sdr. F.e lding og hos Gdr. Henning Christensen, Skovbjerg. Hadsten Lystfiskeriforening sælger Dagknrt fra 1. Januar for 2 Kr. Kort faas paa Afholdshotellet, Centralhotellet og hos H. A. Hansen, Hadsten. I Selling hos Købmand Thomsen, i Aarhus hos Lobdrup, »Apuila«. Fiskeriet er fredet fra 15. Maj til 1. Aug. Storaaen, Holstebro: Ca. 35 km. Fiskevand, Laks, Havørred og Stalling. Dagkort 2,00, 14 Dages Kort 5,00 og Aarskort 15,00 Kr. Kort faas hos Martin Schmidt, Kiosken og FrØjk Fiskepark, Uge- og Aarskort kun hos Martin Schmidt, Nørregade. Skjern Aa: Landsforeningens Medlemmer har gratis Ret til Fiskeri paa Foreningens Terrain fra Lupdenæs Laksegaard til Borris Sogneskel paa begge Sider af Aaen. Harteværkets Reservoirer: (NØrresø, SØndersØ og Stallerup SØ). Geddefiskeri. Kort kan kun faas paa Værkets Kontor: Rendebanen 4, Kolding, og hos Gaardejer Clemmensen ved Dybvadbro St. Priserne er for: Aarskort Kr. 30,00, Maanedskort Kr. 10,00, Ugekort Kr. 6,00, Dagkort Kr. 2,00. Medlemmer af »Dansk Sportsfiskerforening« faar udstedt Kort til halv P1·u:; mod Forevisning af Medlemskort. Kolding Aa: Ørredfiskeri. Kort hos følgende: Fr. Rudes Sportsmagasin, Jernbanegade 21, Kolding. - sønderbros Kiosk, Sønderbro, Kolding. - Hvilested Kro pr. Ej strup. - Afholdshotellet i Eistrup. - Gaardejer M. Nissen JØker, »Hvilestedgaard« ved »Tudsbro«. Paa Kortene er angivne de Strækninger, hvortil Kortene gælder. Prisen paa Kort er: Aarskort Kr. 22,00. - 3 Maaneders Kort 15,00 Kr., 1 Maaneds Kort· Kr. 10,00 og Dagkort Kr. 2,00. Skive og Omegns Lystfiskerforening: Ca. 15 km Fiskevand i Karup Aa ved Hagebro. Dagkort a 2 Kr., Ugekort 5 Kr. faas i Hagebro Kro og ved Albech, Perfekt, Torvet, Skive; Foreningen staar til Tjeneste med alle Oplysninger og er villig til at yde Bistand ved Tilrettelæggelse af Fisketure.

· 1935

.................................................................................. ... Fra alle Egne . ... .................................................................................. Sportsfiskerforeningen for Odense og Omegn har haft den Glæde som Foræring at modtage et Eksemplar af det gamle Fiskeriselskabs Sangbøger. Den bærer Titlen: Samling af Fiskersange. Alene at synges af Odense broderlige Fiskerselskabs indviede Medlemmer fra Aaret 1818 indtil Verdens Ende thi »indtil Verdens sidste Aar vort muntre Selskab vist bestaar.« Motto: En Fisker Vand ej drikke maae Det er vor Regel, fast den staae Trykt i Næsbye i dette ') Aar. Og paa Smudsbladet : Denne Bog tilhører den til Fiskeriet højtideligt indviede Brode·r Hans Larsen.

') 1839.

Sangene er jo gennemgaaende noget »fugtige« en pokulerende Tidsalders muntre Drikkeviser med Allusioner til Lystfiskeri. Vi aftrykker en af dem: En ægte Fisker vist aldrig vil berømme for hØjt sin Kunst; men ærligt tilstaa at der hertil behøves af Lykkens Gunst; Dog Lykken, den Blomme, kun hænger ved Somme, mod andre den viser sig tvær; fØr Tiden er omme, hun sjældent vil komme, bliv væk da, din Rakkermær ! hvor mange af os har ej tro,Hgt stridt og haver kun fanget saa saare lidt Vi smø·r e - vi smøre Os da med Taalmodighedsfidt ! 1.

2. Man heraf ser, at alt Fiskerie ikkun er et misligt Spil, hvorpaa man spilder den kjære Tid, hvis Fruen ej fØje vil. Paa troløse Lykke saa gjerne vi bygge, skjØnt den os tit holder for Nar! At Proppen vil dykke, vi haabe,r saa trygge; dog - lange Udsigter det har.

1935

SPORTS-FISKEREN Rutch! - Flaadet forsvinder med vældig Fart ; men - Gedden snap Rodskallen for sin Part. Den næste - ja næste Den næste Gang træk ej saa snart!

drer dette fornøjelige Fiskeri, har Storaaen efterhaanden faaet mange trofaste Tilhængere, der sammen med de første Foraarsdage nyder de raske »Stallingdage« .

s. s.

3. Vers er helliget Bacchus.

Sportsfiskeri paa Vesterhavet. Efterhaanden som Sportsfiskernes Antal øges og Fiskebestanden og Arealerne ikke kan sættes op i tilsvarende Grad, ledes Tankerne mere og mere til Havets store Tumleplads. Efter de morsomme og indbringende Fisketure, der berettes om fra Møen og som der flere Gange har været skrevet om i »Sportsfiskeren«, er der nu ogsaa flere Gange forsøgt Sportsfiskeri langs den jydske Vestkyst, og allerede sidste Aar fangede et Selskab en Eftermiddag 120 Torsk, men paa Pilk, hvad der ikke yder megen Sport, men alligevel baade fornøjelig og indbringende. I Aar er der atter gjort Forsøg paa Havet, og denne Gang blev der anvendt baade Pilk, Spinner og Blink, men desværre viste det sig umuligt at fange saa meget som een eneste Torsk paa Spinner fra Kastestang, til Trods for, at alle nødvendig-e Forhold var taget i Betragtning med Hensyn til Agnens Vægt og Dybde. Derimod gik Torsken som sædvanlig godt paa Pilk med Haandsnøre. To Baade havde denne Gang 48 Stk. fra 11/4-4 Pd. pr. Stk., ligeledes en fornøjelig og dejlig Tur, då Havet var blikstille og Fiskene var livlige. Havfiskeri er morsomt, men maaske kan vi af vore Sports.fæller paa Møen faa de nødvendige Oplysninger her i Bladet om de Metoder, der anvendes derovre, thi med Stang og Hjul kommer Sporten først rigtig frem , og der er Kræfter i Saltvandsfiskene. I begge Tilfælde, der her er angivet, har der været fisket fra Baad lige ved de store Stenmoler, og Torskene maa her have været ret stærkt samlede, da der kunde være Slip mellem »Biddene«, men ved at flytte nogle faa Meter bed de atter i en Periode til der flyttedes igen. At der hører Kendskab til dette Fiskeri er givet, og det er lige saa givet, at mangen Lystfisker paa dette Felt kan faa mange gode Fisketure, især da de i Sommerens Hede er knyttede til Havture.

s. s.

En Delfin i Storaaen. Forleden Dag opdagede nogle Drenge en stor »Fisk« liggende død i Aaen nogle Hundrede Meter Vest for Storbroen i Holstebro. - Ved nærmere Eftersyn viste det sig at være en Delfin, og Spørgsmaalet rejste sig snart, hvordan har denne ret store »Fisk« kunnet naa op til Holstebro gennem Thorsminde-Nissum Fjord. Udelukket er det jo ikke, at Dyret har kunnet passere denne Strækning og senere af ukendte Grunde har sat Livet til - men med andre slige Tilfælde i Erindring kan den af hensynsløse, omrejsende Fiskehandlere være kastet i Storaaen efter endt Reklameforevisning - og Sensationen er dermed betydelig formindsket. At der pludselig i Storaaen skulde være Tale om Hvalfiskeri i Lighed med Lock Nees Fænomenet, er nu desværre udelukket, og . selv om flere Fiskere nu kan fortælle om Synet af en særlig stor Fisk i dette Foraar, der har sat Sindene i ligesaa store Svingninger, maa man trods alt være mest tilbøjelig til at tro, at Delfinen er naaet op til Holstebro pr. Lastbil, og jeg vil, hvis dette er Tilfældet, advare moa den Slags Opfyldning i Aaen af halvraadne Havdyr, da dette er en ulovlig Spøg. Holstebro, den 11. Maj 1935. S. Sørensen.

Indholdsfortegnelse: I. Laksefiskeri i Finistere. -

2. Tre Arter Regnbueørred - 3. Bændeltangens Forsvinden - Tangpesten. - 4. Tunfiskens Vandringer. - 5. Om at "mede" Fugle. - 6. Et Par Smaating om Hjul. - 7. Fra Redaktørens Lænestol. - 8. En Rettelse - 9. Lidt Fiskeri fra Sydvestjylland. - Io . Fra Dagspressen. - 11. Foreningsmeddelelser. 12. Tilgængeligt Fiskevand. 13. Fra alle Egne. - Forsidebillede: Varde Aa Marts 1935.

11111111111111111111111 11111111111111111111111 1111 1111111111111111111111111 1111111111111111 1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 1111 111111111111111111111111

Ferie ved Trend Aa

Fluefiskeriet

i Vesthimmerlands smukke Egn tilbydes.

er nu i Gang overalt, og i Storaaen slaar Stallingen godt, da den lave Vandstand er en Nødvendighed for et godt Resultat i den første Maanedstid. - For Stallingfiskeriets Vedkommende har Storaaen altid været ideel. Da Græsset ikke hin-

MØbl. Lejligheder saavel med som uden Pension udlejes. Adgang til Strandbade, Skov og Lystfiskeri. Trendgaarden pr. Farsø. llllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllhUUIIIUIIIIIIUIIIIUIIIIIIIUIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIUIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIUIIIIIIIIIIIIIIIIUH

...

1935

SPORTS-FISKEREN

Laks, Ørred- og Stallingfiskeri: ················································································································ BRUG A L L CO C K S Fluestænger i Splitcane, Greenheart eller Rør. ALL CO C K S specielle Fluehjul.

ALL CO C K S "Stag-brand" og "Glider" Flueliner. H ERCULES Gutforfang og ALLCOCKS Fluer: "Special Danish" og "True Form".

Til LightCasting: ALLCOCKS ALLCOCKS ALLCOCKS ALLCOCKS ALLCOCKS

Stænger "Light caster" og "Cortland" "Stanley1' Hjul. Silkeline "Special Lincoln". Devon Spindere og Aerial Spindere. preserverede Elritser

................................................................................................................ ALLCOCKS Navn borger for Kvaliteten ALLCOCK. ei er Verdens ældste og største Fabrik for Lystfiskeriartikler . ................................................................................................................ General repr. for Danmark: BRITA GEN T (The Britisk Industries Agencies) M. Th. Marte ns, København K.

Øjenæg og Yngel ............................................

Gæstgivergaarden

''Tro Id høj'' Fiskekort Vorgod og Skjern Aa, Afstand Aaen km, ingen Steder til

Tlf. 1 - Troldhede.

til 3/ 4 over 3 km til førstnævnte. - Ved 3 Dages Ophold 5 Kr. pr Dag for Chr. Christensen. fuld Pension.

~~~~

Hotel Schaumburg, Holstebro. Telf. 42 - 172.

Statstelefon 16.

Byens ældste og førende Hotel. Værelser fra 3 Kr. -

1. Kl. Køkken. -

Bilgarage.

Westy Hald. ~

LYSTFISKERE SE HER!

Et meget stort Udvalg i fine engelske Fluer, Spinner, Liner, Fiskestænger, Hjul m. m. forefindes hos undertegnede til billigste Priser.

A. DAMGAARD, HOLSTEBRO. TELEFON 211.

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder. - Dagskort a 2,00, 14 Dages Kort 5,00, Aarskort a 15,00. Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt

al Havørred, Bækørred, Helt og Gedder kan købes

FRØJK FISKEPARK - Tlf. 148. Holstebro. Formand: Dr. med Chr. Lottrup Andersen, Bernstorffsvej 91 a, København, Hellerup. · Næstformand: BØdkerm. Carl Christensen, · Skjern. Sekretær: Førstelærer S. Bork-Andersen, Askeby. Kasserer: Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern, Postkonto 11140. Kontingent og Indmeldelse samt eventuelle Klager over Bladets Forsendelse sendes til Postassistent Chr. Lauridsen, Skern. Kontingentet er 8 Kr. aarlig. Ægtefæller dog kun 11 Kr. For Medlemmer af Lokalforeninger med indtil 40 Medlemmer · og med mindst 5 / 8 af Medlemstallet indmeldt i Landsforeningen, er Kontingentet kun 5 Kr. Det samme gælder for Lokalforeninger med over 40 Medlemmer og mindst 25 indmeldt i Landsforeningen. Hvis Forholdene taler for det, kan Bestyrelsen dispensere fra disse Bestemmelser. (Lokalforeningerne skal selv incassere Kontingenterne.) Artikler til Bladet bedes indsendt inden d. 10. i hver Maaned til Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Asylgade 19, Odense. Telf. 3176. Foreningens Medlemsorgan »Sportsfiskeren« udkommer d. 1. i hver Maaned. Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro.