Sportsfiskeren 06 1937 by Danmarks Sportsfiskerforbund

Medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening. Nr. 6

1. Juni 1937

En god Fangst paa Engholm SĂ¸

12. Aarg.

SPORTS-FISKEREN

1937

Kastekonku rrencer.

Fiskeyng el ens Fjende r.

Vor højstærede F ormand foreslaar, at vi skal træne i Kastning for ikke at staa tilbage for vore s1mndinaviske Frænder. Med en Bitterhed, som ikke ret harmonerer med Sportsfiskernies sædvanlige Optimisme, udt aler vor Formand, at naar alle danske Fiskevande er ødelagte, ka.r.1 der jo altid blive den »Sport« tilbage at kast e! Javel , og naar alt Vildt er bortskudt i Danmark, kan vi jo skyde til Skive. Hvorfor ikke spille Bordtennis? Saa vil jeg da hellere fange Skaller, Aborrer etc. paa Flue, eller paa engelsk Maner med Anvendelse af Grundmadding og alskens snedig kunstig Agn. Det kan ogsaa blive en Sport, omend Tyn1gdepunktet i nogen Grad flyttes til det Laboratorium, hvor man tilbereder sin Madding. Engel.sike og franske Tidsskrifter brir:1ger saa mange Recepter, at der er nok til en hel Kogebog. Det anbefales bl. a . at studere Insektlivet i sit Fiskevand, hitte ud af, hvilke Smaadyr Fiskene der særlig ynder og saa lave en Dejg af Mel og de Dafnier, Larve.r eller andet, som er Fiskenes Yndlingsføde. I Følge tyske Undernø;gelser, søger mange Fisk deres Føde vejleded~ af Lugteirn, .og ved indviklede og omstændelige Forsøg har man hittet ud af, at den almindelige Regnorm svigter 50 Gang·e af 100, mens de omtalte Pastaer er 80 pct. dødbringende. Der siges ogsa.a, at man skal ha.ve en H.ejrefod i sin Ormedaase, saa bliver Fiskene helt tossede. Ja, hvorfor ikke? Imidlertid har Lystfiskeriforeningen i Københa vin taget Arbejdet op og begyndt et Instruktionskursus. Mange af de til D. S. sluttede Lokalforeninger disponerer vel ogsaa over en sø, hvor man kan øve sig i Kastning, og ellers har vort halvomflydte Land da Kyster :r;pk, hvor man kunde øve sig i Langkast mens Konen og Børnene nyder Badelivet. Udelukket er det jo hellJ r, ikke, at en dreven Kaster fra :Stranden vil kunne faa Bid af Torsk, Flynder, Makrel eller en andein morsom Fisk. Vi har enkelte Gange set Sildestimer saa nær Land, at der havde været Chancer for en Fluekaster. Never give up! - Mon ikke en Del af os har forset sig i den: Grad paa Laks og Ørred, at vi glemmer den Fiskerigdom, vi har i vore Bælter og F jorde? Der har fle_re Gange her iSportsfisker:en hævet sig Røster for at forsøge SaltVlandsfislkeri fra Baad med Flue eller Fins,pintl., men den, som vil have nogen virkelig Sport ud af dftte, maa kunne k aste det kominJeT vi næppe udenom . Axel Holm..

Svensk Fiskeritidsskrift refererer en Række Forsøg med forskellig Yngel i Damme og er kommet til det Result at, a t Yngel af Helt - en herhjemme lidet paaagtet Fisk - udrydder Aborreyng;el. 'T ilstedeværelse af Suder og Karper er skæbnesvanger for Heltyngelen ; det samme sker, h vis der er smaa Sandart i Damme1n. Vi har forhen omt alt, at Aborren er en farlig Fjende for Geddeyn7 gel og mindre Gedder, og vi faar da følgende F acit . Karpe og Suder udrydder Heltyngel. Smaa Helt t ager Aborreyngel. Smaa Aborrer tager Geddeyngel. Store Gedder tager alt undtagen Karpe, Suder (og Bra.sen) . Et Spørgsmaal, som ikke er klaret ved disse Forsøg og som atter og att er er rejst af danske Sportsfiskere - er Skallernes Forhold til Øn-ed og Lakseyngel. Gang paa Ga1ng forsikrer Sagku_n dskaben, at Skallen er Vegetar og at der aldrig fin des Rogn i Skallemaver. - Gang paa Gang giver Sportsfiskerne SkaHerne Skylden for , at Ørred og Laks aftager og Udplantninger mislykkes*) . Var det ikke paa Tide at lade den theoretiske Diskussion afløses af praktiske Forsøg? Var det i:k.ke muligt, at en Fiskeudklækningsanstalt med behørig biologisk Assistance stillede en Forsøgsdam til Raadighed, udsatte Smaaskaller og Ørredyngel - behørig talt og vejet - og efter et Aars Forløb u~fiskede Dammen og saa : Re-· sultatet. Og skulde Omkostningerne afskrække -· Dambruget maa jo i en Sæson undvære en Dam kunde man maaske, sa.aledes som det fandt St ed et Par Gange i de referered1e svenske Forsøg, prøve et stort Akvarium. Her udsatte man to Stk. Heltyngel i et Akvarium, hvor der var rigeligt med Plankton, som Helten med Begærlighed fortærede. 100 Stk. Aborrerogn, sattes i Aqua.riet, Heltene .rørte den ikke. Men ~aasnart en Aborre slap ud a.f Ægget og begyndte at svømme om, blev den s'l ugt af en Helt. Der var stadig· Føde nok til Helteni sa.a det var ikke NØden, som tvang den til at de spæde Aborrer, og dog blev de alle slugt, saa hurtigt, de kom ud af Æggene. Ligger her ikke en: Opgave for Dansk Fiskeribiologisk Station?

æde

Axel Holm. *) Enhver, som overhovedet har ha,f t en Medestang i Bruig, v,e d jo dog, a t man kan tage Skaller' p aa. R~gnorm , GræEihoppe eller Kunstfluee, hvor kan deh da

væxe Viegetia.r ?

Velkommen til Skive! ........................................................................ ········································································ U klare Strøm med de svale Bølger, der duger Heden saa bredt et Bord, mit Blik ærbødigt din Krumning følger til hvor du dykker i dyben Fjord. Til dine Bredder min Siægt var bundet, ved dine Bølger jeg Liv har fundet, du er som Traad i mit Livsvæv tvundet, _du tungt henskridende Karup Aa.

IIIIIID

(Jeppe Aakjær, 13,- 7,- 1901)_

Naar danske Sportsfiskere samles til Aarsmøde i Skive, er det i den Tid, Karup Aa blomstrer, saaledes at forstaa, at den meste Vegetation i Aaen har udfoldet sine smukke hvide Bolmster, hvilket opfattes som Tegn paa, at nu er Tiden inde til et lønnende Fluefi skeri efter den blanke Opgangsørred. Saavel vor Forenings ca. 20 km !lange Terræn, som Sdr. Resenkonsortiets ca. 12 km Terræn, er naturligvis stillet til de fremmede · Gæsters Raadighed. F or os Lystfiskere er Karup Aa naturligvis

Ganske nær ved Byen findes Hjerl Hede med sit ejendommelige Frilandsmuseum - Flyndersø Mørksø og Ska1!esø, der alle har Udløb i Karup Aa. Endvidere Danmarks ældste Borg Herregaarden »Spøttrup « ca. 20 km borte. Herregaarden Ejskjær med sine smukke Skove. De ejendommelige, tusindaarige Daugbjerg underjordiske Miler, ca. 17 km borte. Man vH forstaa, at saafremt et virkeligt Udbytte skal opnaas af Besøget i vor By, bør Lørdagen ogsaa r,eserveres, idet de

det smukkeste og mest interessante - vor By k an opvi,s e over for fremmede Sportsfæller, men her findes dog ogsaa andre Perler. Har man Interesse for gamle Bygninger og Malerkunst, da findes der her en æ'.dgammel Kirke fyldt med skønne Kalkmalerier. Udenfor samme Kirke er der en storslaaet Udsigt over den Dalsænkning, hvorigennem Karup Aa nærmer sig Skive.

SPORTS-FISKEREN

herværende Medlemmer af Foreningen vil stille deres Biler til Raadighed til Udflugter i Omegnen, eller till Fisketure til Karup Aa. Her findes gode Hoteller, et Par glimrende Kegi!ebaner, og i Alvor sagt nogle Pokkers kønne Piger. Vi ses altsaa i Skive, den 26. og 27. Juni og byder Dem velkommen hertil, vi vil gøre vort til, at det skal blive et Par fornøjelige Dage i kammeratligt Samvær. Fisker,Mlsen C. Høgh Petersen, Skive.

Laksen, som udtrættede tre Mand. Ole Loen i Fishing Gazette.

Det var i Juli 1933, at jeg fangede den stær~ keste Laks, jeg erindrer at have haft paa min Sta;ng. Den tog Fluen i Foss-Høllet i Loen Elven, og hvor tror De, jeg fik den oven Vandet? Det skal jeg nu fortælle . En frisk Opgangslaks er ikike at spøge med i en rask Elv, selv om man har en 16 Fods Stang og stærke G:æjer. Den er meget nemmere at manøvrere i en: roligt strømmende Elv, men i et Stryg kan det betyde en Kamp paa Liv og Død, hvis Laksen gaarnedad, og· Bredden er ujævn og hindrer Forfølgelse. Paa Sydsiden af El ven er det vanskeligt at komme frem i en Fart; der er Gærder at · klatre ov;er. Der er høje Træer og Buske paa Elvbtredden, som man hurtigt maa forbi, enten ved at smyge sig under dem, eller ved at manøvrere Stangen over Toppene uden at faa Snøren; filtret ind i Kvistene. I den øvre Del af Elven er der mange store Sten, og der, hvor man skal frem , er der Enebærbuske, som sinker en, naar man skal følge Fisken. Det er ikke enhver givet at komme forbi alle disHi'rndringer og faa Fisken ordieliltlig landet; de fleste taber den, hvis den starter »ned ad Bakke<<. Hvis man er behændig, kender Elven og dens Bredder, har stærke Grejer, og dertil Udholdenhed og Held, saa kan man omsider lande Laksen. Men hvor ofte er alle disse Forhold til Stede pac:. en Gang? , Laksen gik paa »Mattys Fancy<<, lavet. af en gammel Lakse-Klepper i Stryn, efter hvem Flue:n er . opkaldt. Da den opdagede, at den var kroget'; jog · den ind under et Klippefremspri:n,g, hvor den laa stille en Tid, og for saa op i .Sag-Høl1et. ~fter at have svømmet frem og tilbage der i nogen Tid, jog den tilbage til Foss-Høllet, hvor den hvilede en stund under den store Sten midt i Elven.

rn:n

Jeg var alene og begyndt·e at spekulere paa,. hvad Enden skulde blive paa dette her. Jeg havde ikke kunnet se Fiskien tydeligt, men havde faaet Indtryk af, at det var en Kæmpe. Den føltes tur.ig- paa .Stangen og jog som en Torpedo gennem dien stride Strøm. Den var stærk og vilde selv bestemme Farten. Det var haabløst at trækkes med den Fyr, tænkte jeg, mens jeg stod og· ventede paa at se, hvad den nu vilde finde paa. Men Fisken holdt sig længe urnder den Sten. Den v:ar ikke til at rokke, skønt jeg halede saa stærkt, som Grejerne kunde holde til. Jeg smed endog en Sten ud i Elven til den, men den lod sig ikke skræmme; den var fast som en Klippe. Naa, tænkte jeg, den staar vel stme for at hvile .sig, og naar det passer den, stryger den til Havs med en vis Fart. Jeg benyttede 'Tiden til at undersøge, om Hjulet sad fast og arbejdede r~gtigt. Gaffen havde jeg anbragt paa en Strop tværs over Skulderen, saa at den kunde være parat, men hvem skulde gaffe den? Det var umuligt at gøre det alene i denne tumlende Elv - og iltjlre ·em Sjæl var at se nog,e nsteds. Jeg maatte prøvie at klare den alene saa læng,e som muligt. Hvis jeg var heldig, kom de:r maaske en anden Fisker forbi, jeg var sikkert ikke den eneste, som fiskede langs Elven. Mens jeg stod og saa mig om, begyndte Fisken at r·øre sig lidt, den slog et Slag over til den nordlige Brnd, og satte saa Kaasen nedad Strømmen, hurtigt som en Pil. Jeg fulgte, over Gærder, stene og Buske, men jeg kunde ikke løbe saa hurtigt som Lakæn, saa Hjulet snurrede og Linen skar i mine Fingre, som rørt,e jeg ved rødglødende Jern. Omsider standsede den nedenforden store Sten ved Halstenkvia, saa jeg fik 'T id til at følge efter og vinde noget Line ind, s~a jeg· havde lidt at lade gaa, naar det næste Rush gtk for sig. Det. varede ikke lærnge, før Fisken stak af igen, med samme Fart som før, og jeg efter den. Da jeg kom til Halstenkvia, saa jeg to Mænd staa paa Vika.stien; det var Skolelær.e ren og Karolus, begge ivrige Fiskere. Karolus var gammel nu qg plaget af Gigt, saa han maatte gaa med to Stokke. Men alligevel maatte han ~ed til Elven hv)er eneste Dag, naar Vejret var godt for at se paa Fiskerne. Han havde fisket i Elven siden Barneaairene, tørst alene, senere som Klepper. Han var en Mester til at gaffe Laks; -e n Qang gaffede han en stor Laks for mig, efter at den var sluppet af Krogen, det var et Mesterstykke. Han var en ualmindelig ivrig og interesseret Fisker, men nu

1937

SPORTS-FISKEREN

havde Gigten sat ham ud af Spillet, han maatte holde sig til Stokkene. Da de to Tilskuere saa mig komme der med buet stang, var de klare over, hvad der var paa Færde, og kom ilende mig til Hjælp. Karolus humpede af Sted, saa godt han kunde paa sine to Stokke, men da han kom ned til Elven og fik et Glimt af den store Fisk paa Krogen, vaagn,ede hans gamle Sportsinstinkt. Han lod Stokkene falde, kom løbende hen til mig og raabte: »Lad mig tage Stangien et Øjeblik«. »Men er du sikker paa, du kan klare den?« spmgte jeg overrasket. Jeg var lidt i Tvivl om, hvorvidt jeg turde betro ham Sta.ngen, men da jeg helt havde tabt Vejret under Væddeløbet ned langs Elven, var jeg glad ved at blive afløst lidt. Jeg misundte ham ikke den Fornøjelse at arbejde med Fisken. Det var en ren Filmsforestilling at se Karolus jumbe af efter Laksern, som nu styrede nedad iS tnømmen mod )Stein;-:HØ]let. Jagtlv/e ren havde helt forvandlet Karolus fra en gammel Mand med Støttestave til en Yngling, som styrtede af Sted over ujævn Grund og gennem koJdt Vand uden Krykker. Og han klarede sig mærkelig godt; hans Muskler og Nerver var spændt til det yderste. Laksen ned ad Strømmen, Karolus bagefter med Stangen, Læreren og jeg lige i Hælene. Fisken hvilede lidt i Steinhøllet, saa Karolus fik Lejlighed til at vinde lidt ind, saa videre til Kierhøllet. Heldigvis Vrar Krattet blevet ryddet, saa det var nemt at komme forbi her, men nu blev det værre for Karolus. Fra Kier flyder Elven meget hurtigt forbi Kringla og her fik Laksen: større Fart paa, saa det blev sværere for Karolus at følge med, og han var vel ogsaa ved at blive træt. »Tag Stangen,« r.aabte han, da han kom til et Gærde, »jeg kan ikke mer«. Jeg hoppede over Gærdet, greb stangen og af Sted efter Laksen. Der var en Busk paa Bredden, men heldigvis ikke . højere end at Stangen ra:gede over, saa at jeg ikke behøvede at vade udenom. Men hvad med Karolus, som nu hvierken havde Stokke eller Stang at støtte sig til? Jeg saa mig tilbage, og sandelig, der kom Karolus, med Læreren rendende bag sig. Han havde fundet en Stav at støtte sig til. Karavanen, med Laksen i Spidsen, nærmede sig nu Gammel-Kjerret. Fisken tog det med Ro og drev med Strømmen, som her var saa hurtig, at det var med Nød og Næppe jeg kunde holde Trop. Ved Gammel-Kjerret maatte vi vade over Vikabækken, da Laksen havde .sat sig i Hovedet at

gaa nedad den Arm af Elven til Langhøllet, hvor den var kommet op. Karolus lod sig ikke skræmme af det kolde Brævand og kom vadende efter os. Han var saa sportsiniteresseret, at han havde glemt baa.de Gigt og Helbred. Da vi naaede Langhøllet, tilbØd Læreren at tage Stangen, saa at jeg kunde faa Vejret igen. Vi kunde nu se Fjorden - heldigvis var det Flodtid. Laksen burde være udtrættet for længe siden og bragt til Gaffen, men det var umuligt at faa den saa nær Land, at vi kunde naa den. Den holdt sig paa det dybe midt i Elven og syntes at være lige saa livlig nu som fra første Færd. Fra Lang·høllet gik den til Telegrafhøllet og derfra til Ross Høl, hvor Tidevandet satte ind. Fisken agtede sig ganske bestemt ud i Fjorden, den var ikke til at holde tilbage, saa vi maatte se at faa fat i en Baad. En hel Masse Mennesker havde samlet sig ud:snfor Hotellerne. De stod og ventede paa at se den uhyre Laks, vi kom med helt oppe fra FosshØllet - det maatte sikkert være en ualmindelig Kæmpe, som de gerne vilde se et Glimt af. Vi begyndte at raabe efter en Ea.ad, saa højt vi kunde; men det tog uniødigt længe åt faa den klar. Laksen vilde ikke vente paa Baaden - paa ingen Maade - men styrede mod Havet. Naturligvis vilde Læreren ikke svømme efter min Laks og gav mig stangen. Jeg raabte endnu højere efter Baaden og vadede samtidig ud efter Laksen, som løb længere og længere gen111em Elvmundingen ud i Fjorden. Der var grundt Vand et Stykke, saa at jeg kunde følge med et lille Stykke, men der blev dybere og dybere, og nu var jeg i Vand til Bæltet. Der var nu ikke langt til Dybet, der var kun en Stump Line tilbage paa Hjulet og Baaden var endnu ikke sat i Va:nidiet. Hvad skulde jeg gøre? Jeg kunde ikke smide Stanigen, saa vilde den synke. Og jeg kunde heller ikke følge efter, i fuld Udrustning. stangen vlar for tung til at holde i Munden. »Skynd jer! Skynd jer!« skreg jeg alt hvad jeg kunde. Omsider kom Baaden, det var i sidste Øjeblik. Jeg var i Vand til Halsen og der var kun nogle faa Fod Line paa Hjulet. Hvis Baaden var kommet et Mirnut senere, vilde Fisken have arbejdet sig fri. Jeg gav Stangen til Dagfinn med nogle nødvendige Anvisninger, da han mig bekendt aldrig havde haft en Laksestang i sin Haand før , til daglig brugte han Skrædderrnaalen. Det var ikke let at kravle op i Baaden i drivvaade Klæder, særligt da jeg var morderlig træt, efter at ha ve fulgt Laksen en hel Mil over Stok og Sten, i fuld Fart, o\l'er og under Buske, og tværs

SPORTS~FISKEREN

over Bække i stadig Spænding og Frygt for at' tabe Laksen. Omsider lykkedes det mig dog a:t kra'vle om Bord, uden at vælte Baaden og hive Dagfin.li. ud til Fisken. Jeg fik atter fat i stangen, mens Dagfinn roede efter Fisken, saa jeg kunde faa vundet Line i:nd. Det lod til at være meget svært at komme saa nær Fisken, at Dagfinn kunde naa den med Fangstkrogen; den var øjensynlig ikk2 færdig endnu, men for rundt om Baaden i store Cirkler, mens vi drev længere og længere ud · i Fjorden. Læreren og Karolus stod derinde, spænd· te paa Resultatet, og udenfor Hotellerne og paa alle Balkoner s.tod Turisterne og fulgte os med Øjnene. Alle Kunderne var kommet ud af Butikkerne og var interesserede Tilskuere. Jeg holdt Laksen, saa godt jeg kunde, men turde ikke værn alt for haard i Trækket af Frygt for at Krogen skulde gaa løs, efter at have været i Fisken mere end to Timer. Det var spændende Øjeblikke. Laksen syntes saa stærk, som om en Djævel var faret i den - jeg har aldrig oplevet nog:e t saa spændende. Hvis jeg skulde miste den nu, efter al den Kamp, vilde det være ualmindeligt ærgerligt. Fisken kr,edsede om Baaden, den ene Gang efter den anden, før Dagfinn blev i Stand til at naa den med Huggen. Men omsider klarede han det og med et behændigt Snuptag kom den ind i Baaden sprællende og skin!Ilende som Sølv. Dagfinn kunde øjensynligt noget mere end bruge en Naal. Da vi gav os til at s,e efter Fluen, syntes den at være faldet ud saa det var i sidste Øjeblik, vi fik Fisken i Baaden, og det var et Svineheld, at vi ik:ke tabte dem · . Da vi kom ind til . Bryggen, var der samlet en hel Sværm af .Mennesker for at se denne ualmindeligt stærke Laks, og- der var ingen Ende paa alle de Spørgsmaal, som summede om mig paa Alverdens Sprog. Der blev straks hentet en Vægt, der viste 36 Pund. Læreren og Karolus blev hurtigt sejlede over Flodetrn, saa de kunde komme hjem og faa tørt paa. Jeg ved ikke om Karolus maatte holde Sengen Dagen eft.er, men han fik i hvert Fald noget at underholde Kunderne i Boden med i den fØlrrende Tid.

llle Aalebidder. Efter »Der Angelsport«.

Ille vil rimeligvis blive opført paa vor Medlemsliste som Nr. 26 og saa sammen med os andre og under vor Paavirkning blive en flink

1937

Sportskammeråt:· Vi har ikke været ude for at kapre ham, det havde ingen Nytte været til, for håh ansaa os alle for haabløse Narre; nej, han er kommet med paa en ganske speciel Maade. Vi sad i Jernbanekupeen ligesom paa en anden Hverdag, seks Metalarbejdere, som Dag efter Dag inaatte køre et Par Hundrede Kilometer til Arbejdspladsen. Altid forbandet tidligt og derfor lidet meddelsomme eller muntre. Mer eller mindre hængehovede sad vi der sammen - Gud skai vide, det er saa sin Sag, hver Uge at skulle fare 600 Kilometer paa en kun med tynd Oliefarve polstret Træbænk. Man bliver træt og gnaven, af det. Og saa skinnede en enlig Solstraale ind i Kupee,ni; den strejfede fra den ene til den anden, bragte liden Varme , men store Forhaabninger og· blev nogle Øjeblikke hængende ved Illes Ansigt . »Foraar« syntes den at hviske og selv om det kun var ganske sagte, for Ille dog op, gned sig i Øjnene og blev paa en Gang i godt Humør. »Menneskebø,rin,,<< udbrød han , »endnu et Par Uger, saa er det hele derude grønt igen. Saa kan man strejfe om paa Markerne, ligge og driv,2 paa Grønsværen. Hillemænd, hvor det skal gøre godt . Og al Kreaturet bliver spillevende igen. Jeg tror næsten, at Viben kommer om et Par Dage«. Alle var enige med ham. Hans Nabo mente, at i gamle Dage havde det dog været bedre. Da kunde main frit samle de brogede Vibeæg. »Husker du ikke, Ille, da vi gik i Skole hos Lærer Møller?«. »Jo«, nikkede Ille, »han var vel nok skrap efter Vibeæg. Engang spurgte han, om jeg vilde med ham ud om Eftermiddagen - jeg kendte jo altid de bedste Steder. Og saa sagde jeg, at jeg ikke havde Tid. Læreren ærgrede sig og gik ud med en anden Dreng. Men han fandt ikke noget, for saa snart jeg slap fri af Skolen, stak jeg jo ud og eftersøgte det hele. Og da jeg saa mødte Læreren paa Marken, sagde han: »Naa, Willi, jeg troede ikke du havde Tid, og dog er du her. Mærkværdigt, højst mærkværdigt! Har du fundet Æg?<, Tja, saa vendte jeg mine Lommer, der var elleve. Og han og den anden Dreng havde kun et tilsammen. Naa, jeg grinlede joi Stilhed, men næste Morgen - bevares, sikken Endefuld jeg fik ; jeg kunde ikke sidde ordentlig de næste Dage« . Alle lo, en ny Solstraale lyste ind i Kupeen og blev atter hængende ved Ille, den kortstammede firnkaarne Karl, der leende blev ved med at slaa sig paa Knæet med den ene Haand. Og sikken Haand! Uden a t overdrive kunde man efter den

1937

SPORTS-FISKEREN

, civ.Ue Lovgivning indregistrere den mellem »fa.r ligt Værktøj «. Den kunde bruges til alt og havde ofte aflagt Prøver paa Kraft og Styrke. »Naar vi nu bare havde Ferie igen,<< begyndte Ille. »Saa gaar Turen atter Dag efter Dag ud id.e t fri. Det er saa dejligt at ligge i Solen<<. »Og saa at gennemstr:ejfe Enge og Marker« fortsatte Illes Bonkammerat, kaldet Bubi. Begge henJsank i frydefulde Eridringer, en Smule misundte af Tilhørerne, der tilsyneladende ikke havde nogen Erfaring paa dette Gebet at prale af. »Tja«, fortsatte Ille en Smule brovtende, »naar det nu bliver rigtigt bagende varmt, saa maa · jeg til at tage mig af Gedderne. De staar der ganske stille, tæt inde ved Bredden for at lege. · Saa skær den med at snøre dem. Et Stykke Kobbertraad paa Enden af en la1n1g Kæp og saa liste sig sagte frem - saa lister man Snøren om - og med et Snuptag har man Fyren paa Land. Jo, jo, jeg kender de Steder, hvor Gedderne staar. Der er ingen, S:Om kan lære mig noget. Det vil sige i Fjor prøvede Jagtopsynsmanden et Par Gange at jage mig væk. :Saa sagde jeg bare til ham, at jeg stod og kiggede paa Tudserne, som lige paa den Tid tum1er helt tos:sede om i Vandet, eller sidder ovenpaa hinanden. Han troede det naturligvis ikke, men han kunde ikke bevise mig noget over. Jeg forstaar ikke, men forhen var alt meget bedre. Da var der ingen, som blandede sig i, hvad vi lavede derude. I Aar maa jeg passe lidt bedre paa«. »Ligesom ude ved Aaen«, faldt Bubi ind, »du g·ode! Sikken Masse main tidligere kunde tage der. Især Aal, mangen Nat op til halvtres Pund; flere end vi kunde æde. De smaa hev vi over Bord med det samme; vi havde jo store nok .. . . Jeg tror slet ikke, det gaar i Aar. Der bliver passet morderligt paa alle Vegne«. »Saa maa man selv passe paa« afværgede Ille smilende. »Kommer der nogen saa staar man bare lidt ved Vandet og ser paa Bølgeslaget og saadan. Det kan ingen forbyde en - og Skytten kan man vel nok tage sig i Vare for «. »Det er ikke det, jeg mener. Jeg tænker bare paa Sportsfiskerne. De er alle Vegne. Og netop, naar man er ved at bruge Snøre og Glibe, saa skal de nok være der«. »Aa hvad, sikidt med dem, dem er jeg ikke bange for. Naar jeg faar Ferie, gaar det løs igen. Hvad er Fiskene ellers til? Jeg blæser paa Sportsfiskerne. Lad dem sidde paa deres gamle Tøndelaag, det betale:r de jo for. Vi fanger videre baade fra Flodbredden og i Gravene. Og de Fyre er jo saa

dumme. Kommer der en, saa snupper jeg bare en Tudse og holder ham under Næsen. Tudser er ikke Vildt! « . Og nu begyndte Ille nøje at udmale og vise, hvor1edes han skulde føre den intetanerule og uvidende Opsynsmand bag Lyset. ·Først ganske sagte, men efterhaanden mer;e højrøstet. Der blev almindeligt Grin; ude i Forbindelsesgangen lo alle Folk. Undtagen en, der hidtil kun havde hørt til. Han sag·de saadan henkastet: »Du Ille, det gaar ikke. Saa dumme, som du tror, er Sportsfiskerne ikke. Jeg maa jo vide det, for jeg har været med et Par Aar«. »Hvad for noget?« Ille faldt helt sammen. >>Er du med i det? Gaa længere ud paa Landet med den. Det tror jeg ikke«. . »Saa maa jeg nok flytte mig lidt nærmere. Se nu her, hvad tror du det er? Et rigtigt Spor tsfiskertegn, hvad? Og tøv en bitte . .. . her i Lommen har j.eg det sidste Nummer af Vjort Tidsskrift. Vil du have mere?« mes svag;e Protester druknede i almindelig Latter. Det havde ingen ventet, Ille, Sørøver, RæV'epels, Gedde- og Tudsefanger uden Mage, var rystet, besejret og fuldstændig bragt til Tavshed. »Ja, men Menneske dog« pustede han, »det havde jeg aldrig tænkt mig om dig. Du sidder der og hører paa det hele og @ger .ikke et Kuk! « »Aa, jeg tøvede blot saalænge, til du havde pakket det hele ud. Det gik jo som Fod i Hose. Men hør nu engang. Hold Filngrene fra Fiskeri og Jagt. Goring lader sig ikke sipil1e paa Næsen. Han kan nemt give dig et Par Maaneders Hæfte. Muligvis lige i Ferien, saa kan du brumme saa længe«. Da blev Ille elegisk og mente, at Verden stadig blev værre og værre. De tog Ferieglæderne fra Smaafolk, for hvad skulde main nede ved Flodbredden, naar man ikke maatte fiske. »Du« faldt Bubi ind, »jeg har faaet en fin Ide. Du gaar bare ind i Sportsfiskerforeningen i Sommer, saa kan ingen forbyde dig noget« . Ille saa usikkert spørgende paa den Kammerat, som var i F'oreiningen. Men denne nikkede bekræftende. »Bubi ha,r Ret! Alt er tilladt, kun ikke at snøre Gedder i Legetiden. Hold Fingrene fra det. Ellers kan du gøre, hvad du vil. Hvad der er forbudt , faar du snart at vide. Og den største Fordel er, at intet Menneske kan jage dig væk nogensteds fra. Alle Fiskevande her i Omegnen har vi lejet.

SPORTS-FISKEREN

»Ogsaa Tørvemosein,? Hvad, ogsaa den. - Og Flodbredden? - Og ,Mergelgravene? - Og - og hvad med Kontingentet?« »Hvis du ryger en Pakke Tobak mindre om Maaneden, saa slaar det til -«. En Stund var der ganske stille i Kupeen. Det nye, uvante, rent usandsynlige maatte først overvejes. En Sommerferie ved Flodbredden, uden Fiskeri - nej, den Tanke v:ar ikke til at udholde. »Tja«, sagde Ille tilsidst, »det bliver vel bedst, at du skriver mit Navn paa Foæningslisten med det samme. Saa er den klar for mit Vedkommende. Men hvad med dig, Bubi. Du maa ogsaa med. Saa er jeg ikke helt alene i det Kompagni. Tag og gaa med«. »Ille«, svarede Bubi, »det var dig, som begyndte nu til Morgen. Du skal bide først i det sure Æble. Naar du har faaet det vel ned, saa kommer jeg bagefter«. · Alle lo; dels var man snart ved Endestationen, dels var Ille Aalebider, som endog turde tage en fanget Aal i Munden, naar det kneb, selv blevet regelret fanget i et Net, som han aldrig kunde komme ud af. Men han havde jo den Trøst, at Bubi, hans Kammerat og Ferieven, Medvider i mangt ulovligt Fiskeri o. s. v., snart vilde komme og faa Medlemsnummer 27 - og det havde de begge to rigtig godt af.

t Lensgreve Chr. Lerche, Lerqhenborg.

Det er med Vemod jeg erfarer, at de1rnne vor elskelige, fremragende og fornemme ældre Sportsfælle, vor Sports »grand old man« er afgaaet ved Døden. Faa omfattede vor smukke Sport med større Kærlighed, Interesse og Offervilje. Rig og uafhængig, som han var, kunde han praktisk set rejs1e naar og hvorhen han ,ø nskede. Talrige og vekslende er da ogsaa de Steder og Forhold, hvor og hvorunder ha1DJ sammen med Vennen , Oberstløjtnant Wegener, dyrkede Fiskesporten. Jeg skal i denne Forbindelse henvise til den smukke Nekrolog, han her i Bladet skrev over siin afdøde Ven , ·SOJll han kun saa kort skulde ov:erleve. Ogsaa vore danske Fiskeva,nkie, og navnlig da de jydske Aaer, havde hans Kærlighed, og her traf man ham tidligere næsten sikkert ved Foraarstid. Ligeledes var han en hyppig og interesseret Gæst ved vore Generalforsamlin1g1eir. Selv om et svigtende Helbred i de sidste Aar tvang ham til større Passivit et, var hans Interesse for Sporten usvækket. I

1937

det sidste Brev til mig udtrykte han sin. store Glæde over Skjernaaens glimrende Regulativ, til hvis Gennemføre1se han beredvilligt ydede sit Bidrag. Var hans Kærlighed til ,S port1ein stor, var der næppe heller mange, den belønnede med større Glæder end Lensgreve Lerche. Ære være ha1nis Minde. CHR . LOTTRUP ANDERSEN.

Fødselsdag. Den 25. Maj fyldte Formanden; for Lystfiskeri-

foreningen i København, · Kammerherre G. Krag, 80 Aar. Kammerherren er en hengiven Elsker af saavel det frisike Liv i Naturen, som af vor smukke Sport, som han har drev:e1t siden Drengeaarene, og som ha1n1, ungdommeli.g og r:ask trods Alderen, endnu aktivt dyrker. I mange Aar har Lystfiskeriforeningen kunnet glæde sig ved Slin elskede Formands dygtige, værdige og myndi,ge o,g dog kammeratlige Førerskab. Jeg ønsker for begge Parter endnu mange »happy returns«. CHR. LOTTRUP ANDERSEN.

................................................................................. Foreningsmeddelelser.

.······································ ...........................................

Ordinær Generalforsamling afholdes Søndag den 27 . Juni Kl. 10 Form. paa Hotel »Royal« i Skive. DAGS ORDEN : Valg af Dirigent. Formanden aflægger Beretning. 3. Regnskabet fremlægges. 4. Valg af F'Ormand. 5. Valg af Bestyrelsesmedlemmer. Efter Tur afgaar Hr. Landsre:tssagfø,r er A. Nørager, Hr. Postmester P. Christensen, Hr. Linjemester Olesen , Hr. Trafikassistent Juel Haruseini. Revisor Apotheker Ingerslev er afgaaet ved Døden. 6. Fastlæggelse af Stedet for næste Aars Ge~ neralforsamling. 7. Eventuelt. Derunder Fremlæggelse af Regnskab for »Den disponible Fond«. Der vil blive Adgang til en Fisketur langs Aae:n idet Lystfiskeriforeningen for Skive og Omegn gæstfrit giver grat,is Adgang til sine Strækninger langs Aa:e n. Om Aftenrenen en Fællesmiddag og Fremvisning af et Par af Hardys Films (Laksefangst ved Ed12n-Floden og Tournementkastning) . 1. 2.

CHR. LOTTRUP ANDERSEN.

1937

SPORTS-FISKEREN

:··············································································~ Et og andet. ....................................................... ............................. Forsidebillede. Blandt Billedets heldige Fiskere vil mangen Københavner genkende :D'Iirr. Redaktør C. Rasmussen og Grosserer Johansen (Kina- og Japanhuset) . For ».Sportsfiskeren« . er diet en særlig Glæde endelig en Gang at kunne bringe Meddelelse om Sportfiskeri paa .Sjælland udenfor Sportsfiskerforeningen Københav,nrS lejede Fiskevande i Nordsjælland. Vi har ofte undret paa, om der virkelig ikke blev drevet sportsligt Fis~eri i Tict.sø, Sorøsøerne eller Aaer som Tudeaa, HalLebyaa o. fl. ~ At Susaa er ødelagt som Op,gangsaa af Magle.møUe Papirfabrik ved vi desværre, selv om den og Tjustrup-Bavelse .Sø vel stadig har en Bestand af Ferskvandsfisk ovenfor Mølleværket. De ni flot.te Gedder paa Billedet er taget i Engholm Sø vled Præstø, en sø, vi ikke tidligere har hørt omtale, meinl Geddernes Størrelse kunde tyde paa, at der endnu er noget at gøre for vore Sportsfæller paa Sjælland. Knæk og Bræk. Loch-Nees. Det saa meget omtalte Uhyre er omsider blevet filmet. Fotografen har luret paa Bæstet i 3 Aar og har efterhaanden faaet ca. 20 Meter Film, der bl. a . viser, at Hovedet, der sidder: paa en lang Hals, ligner en Sæl. .Saa en Fisk er det ikke. Stigende Priser. Fra England kommer den sørgelige Tidende, at den spanske Borgerkrig har voldt saa megen Afbræk i Fremstillingen af Silkeormsgut, at Forsyningen trues. De store engelske Fabrikanter i Fiskegrejer har foreløbig· for højet Gutprisen med 15 pct.

af Net (til Ketseren f. Eks.), Binding af Øredfluer, Modellering af Fisk ( ved Afstøbning og Malning) , samt flere praktiiske Vink for Sportsfiskere (f. Eks. Farer under Vadning, at løse løse Fiskekroge ud af Tøjet, behandle klæbende Liner o. s. v.). Sproget er ret let 1forstaael~gt Norsk. Hvis nogle Blyantstal paa Forsiden angiver Prisen, er denne kun 2,75 norske Kroner. Den er udkommet paa eget Forlag. I Kommission hos Ed. B. Giertsen, Bergen. CHR . LOTTRUP

ANDERSEN.

Vore Konkurrenter: SVANEN Fishing Gazette skriver: Denne mest trættekære af alle Fugle er svær at holde borte, som en.hver .F iske r ved, hvis han nogensinde har prøvet at genne den væk. Man maa helst ignorere den, men dog samtidi,g holde et vaa,ge1nlt Øje med den, da den kan blive Ol!1dskabsfuld og tilmed farlig. De æder ikke Fisk og ødelægger kun en Del Rogn ved at fortære Vandplanter og Sivenes Rødder. De sidste haler de op, og gør derved en Del Nytte, da de fortærer de kødfulde Dele, mens Sivskæring kun tjener til atfor0ge Vækst~n. De oproder mere end de fortærer og Rester ne kan nemt fiskes op, naar de flyder hen til Bredderne af sø, Flod eller Kanal. Man kan se en Ven i Svanein og den hører nu med til Balancen i Naturen. Odderen er ikke velkommen, men den er en utrættelig ForfØilger af Aalene ( som mange Sportsfiskere ser s,kævt til) , som den foretrækker for alle andre Fisk; og denne Nattens Røver jager og fortærer Tusinder af Fisk og Rogn. Svanerne derimod skal ma;n tolerere - og vi kan i hvert Fald ikke blive fri for dem.

Anmeldelse:

Sportfiskerens Knuter av W . A. Hunter. Oversat af Per Magnus (Grev Wedels Plads 4, Oslo ) Denne nydelige og praktiske lille Bog, paa 77 Sider i Lommebogsiformat, har jeg fra OViersætteren modtaget til Anmeldelse. Det er mig en Glæde, varmt at kune anbefale den til Læserne. \Ho~ dafsniW;e,t ·giver v1ist ret udtømmende Fremstilling af de af Sportsfiskere anvendte Knuder, med en klar og let.fat telig Vejledning og ledsaget af talrige meget instruktive Tegninger, der niæst-en overflØdiggør Teksten. Den øvrige Halvdel af ~ogen, der ligeledes er fyldt med udmærkede Illustrationer, giver Undervisning i Knytning

INDHOLDSFORTEGNELSE:

Kastekonkurrencer. - Fiskieyngelens Fjender. - Velkommen tiil Skive. - Laksen, som udtrættede tre Mand. - Ille Aa~ebidder. - Foren~nigsmeddelelser. - Et og andet. ·

................................................................................

Reflex Spinnere til Laks & Ørred. Nr. 1. Længde 70 m m , Vægt 45 gr. Kr 4,50 Nr. 2, Længde 50 mm., Vægt 25 g r. . . Kr. 4,00 Ekstra Forsølvning med Bag kroge.

Carl Rasmussen, Telelon ir 6

Urma ger - Hadste n.

Tel efo n 106

SPORTS-]rISKEREN

"DBvon" lpiunør 1/2

Metal 1,00

1a/4

FLUE BLINK

Kulørt

Sølv

Guld

1937

Perlemor 1,50

Beløb Frimærker eller Giro 5333.

1,50 Beløb Frimærker eller Giro 5333.

~ARALD NYBORG - Odens~

HARALD NYBORG - Odens~

, c ,

Jtøwar Krogøn- j

,,Røfløks"-lpinnør 2 - 2 114 - 2 11~ - 3

3,00

3,50

Beløb I Fri mærker eller Giro 5333

HARALD NYBORG - Odense.

Guld og Sølv fl /4 -

1 - 2 - 3 Yard strong og medium 0.50 1,00 1,50 Prima, prim a Kvalitet.

I HARALD NYBORG - Odense. I

Beiøb Frimærker eller Giro 5333

Gut

~~: 0

Beløb Frimærker eller Giro 53~3.

Ki-1 ler-Brand

4,00

HARALD NYGAARD - Odense.

Prøv mine

KVALITETSVARER

til En gros Priser

ARA L D ·_NY B O R G - 0 dens e

:;?li IIIIIIli IIIII IIli IIIIIII IIIli IIIIIli Ili IIIIII IIIII IIIII IIIIIIIIII I IIIII Illlllllll llll li II1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 !.:.

fJ IIIIIIR IIIIIIR IIIIIIE l~IID l l l F 1111111 I lllllli IIIIIIE IIIIIIR 11111~ ---

----=--

---

-§ .æ ----

Ørredstænger af Splitcane . . . . . •

Kr. 26,oo

Kombineret Flue- og Spindestang af Splitcane med to Spidser .. . .

Kr. 85,oo

Store Aerialite Hjul 3 1/2 Tomme .

Kr. 16,oo

Ørredfluer - Laksefluer - Devonspindere - Flueæsker - Hardys Hjul og Stænger Flue- og Spindeliner - Gut - fangstkroge - Præparerede fisk i Glas eller Æsker.

Jagt- og Fiskerimagasinet Studiestræde 48, Hj. af V. Boulev.

Telefon 12648 København V.

---

5m11111111111111111111111111111111111111111111111nnmmnuu1nu111m1mnm111111111nn11n111111111n111111111111111111111111111111111111111111111111111r=

SPORTS-FISKEREN

1937

IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII\IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII\IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII

]JJJJJ

/! ~llllr "'" ID t3 llllllf 1111111 § 111111, IIIE IIIR 111111 ttillllll /! t3 /! § 11111 ~ l~lllc 1111,r · ÅÅ RH US

TLF. 3600 - 3601

SDR. ALLE 5

Generalagentur for det verdenskendte Firma

HARDY BROS Alnwick - England .

................................................................................................. Største lager af alle Lystfiskeriartikler Altid friske Varer!

Altid bill igste Priser!

Alle Hardy Varer fremskaffes til Katalogpris. (Silkeliner dog plus Told). 111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

Dam Fiskeriartikler med Gedebukken Forlang DAMs illustrerede Lommekatalog hos Deres Forhandler.

Ny moderne Modeller i bedste Udførelse.

Knudsens Hotel

Missionshotellet -

33 Værelser 1T1ed vatmt og koldt Vand, lukkede Bilgarager med Centr~lvarme. Pension efter Aftale. - Ingen Drikkepenge.

byder Dem de gode Værelser og den bedste Mad.

Tlf. 410 - 2,

Holstebro

Telf. 125.

Gæstgivergaarden Troldhøj, Troldhede Telf. I.

Paa Gæstgivergaarden udstedes Fiskt'kort til Vorgod og Skjern Aa. Beliggenhed meget central. Pension efter Aftale. Ærbødigst C. Christensen ·

Holstebro.

· M. Jespersen.

Grønlunds Hotel

TIL 19

modtager Lystfiskere i Pe;.sion fra 6-8 Kr. efter Behag pr. Døgn. Ferskrøget Laks fa as hele Sæsonen . P. M. Pedersen, Skjern.

SPORTS-F1SKEREN

1937

•11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

~ BESKYT DERES LINE MED

ALLCOCKS "LINE FLOTE" Ved at indgnide Deres Line med

ALLCOCKS "LINEFLOTE"

forlæn~er De dens Levetid.

I·I

Er De T ørfluefisker brug da

= ~

-=-

ALLCOCKS

LINEFLOTE"

= ~

Det holder linen flydende i f lere Timer.

efter ALLCOCKS verdenskendte liner

,,STAG BRAND" -

I DER S T A AR AL CO C K P A A Æ S K E N I

"The NIGGER" -

. ,,The OAK"

,,GLIDER" ,,The MOLE"

og " SOLENT"

i11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 1111111i

Allcock ou Ha_ r~ys Fiskeriartikler i stort Udvalg. Medlemmer af ·Dansk Sports fiskerforenhJJI IO pCt. Rabat.

LYSTFISKERE SE HER!

Et meget stort Udvalg i fine engelske Fluer, Spinner, Liner, Fiskestænger, Hjul m. m . fore. fii,des hos_fndertegnede til billigste Priser.

A. DAMGAARD, HOLSTEBRO . TELEFON 211 .

#::J~~~l!lil'.lll!X3~~~~c::l!lill~~~=atl~--~

Hotel . Schaumburg, Holstebro. Telf. 42 - 172.

Statstelefon 16.

Byens ældste og førende Hotel. Værelser fra 3 Kr. -

1. Kl. Køkken. -

. W esty Hald.

Bilgarage .

Holstebro Turistforen i rig Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder. - Dagskort a 2,00, 14 Dages Kort 10,00, Aarskort a 20,00. Vemb Strækningen indbefattet. Dagskort løses i Kiosken . Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. - Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

Lystfiskeri-, Jagt- og Sportsartikler. Køb, hvor der er Udvalg. Forlang Katalog og Priser tilsendt

Fabriken ,,Harritz", Telf. 7196

Banegaardsgade 34, Aarhus.

Telf. 7196

Formand: Dr. med Chr. Lottrup Andersen, Bernstorffsvej 91 a, København, Hellerup. Næstformand: BØdkerm. Carl Christensen, Skjern. Sekretær: Førstelærer S. Bork-Andersen, Askeby. Kasserer: Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern, Postkonto 11140. Kontingent og Indmeldelse samt eventuelle Klager over Bladets Forsendelse sendes til Postassistent Chr. Lauridsen, Skem. Kontingentet er 8 Kr. aarlig. Ægtefæller dog kun 11 - -Kr.' For Medlemmer af Lokaiforeniriger med . ·m:dtfl ·40 .. Medlemmer og med mindst 0 / 8 af Medlemstallet indmeldt i Landsforeningen, er Kontingentet kun 5 Kr. Det samme gælder for Lokalforeninger med over 40 Medlemmer og mindst 25 indmeldt i Landsforeningen. Hvis Forholdene taler for det, kan Bestyrelsen dispensere fra disse Bestemmelser. (Lokalforeningerne skal selv incassere Kontingenterne.) Artikler til Bladet bedes indsendt inden d. 10. i hvec Maaned til Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Overgade 6, Odense. Telf. 3176. Foreningens Medlemsorgan »Sportsfiskeren« udkommer d. 1. i hver . Maaned. Trykt i s. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro.