Sportsfiskeren 06 1942 by Danmarks Sportsfiskerforbund

Medlemsblad ior ÂťDanmarks Sportsiiskeriorbund ÂŤ 17. Aarg.

1.,

1942

Juni

Forventning.

S. A. Larsen fot.

SPORTS.FISKEREN

1942

OM SUDERE Af Bibliotekar A. G. Drachmann.

-:i:!'.

(i;:

·i,;:

l!~i

111 ,

,L'II'

~·r::

~ ~

~ ~I

~ '

~· ~

,·, i

:.d

~·

Hir ·11 1

li'

"'t'i

f if '. '

Da jeg kom ud fra Biblioteket, slog Varmen mig i Møde som fra en Bagerovn; og da jeg cyklede hjemad, saae jeg, hvor Hylden blomstrede. I Parken, i Haverne, i Baggaardene skinnede de gullighvide Blomsterskærme frem i det mørkegrønne Løv. Naar Hylden blomstrer, leger Suderen. Og naar Suderen leger, skal man fiske efter den. Alle andre Fisk, den elegante Laks og den sprælske Ørred, den graadige Gedde og den forslugne Aborre, den højtidelige Sandart og den slanke Stalling, ja, selv Fabeldyrene Helt og Snæbel, som de fleste af os kun kender frå Ferskvandsfiskerilovens § 16, har deres Fredningstid, naar de leger; men Suderen er saa trædsk og saa svær at fange, at man netop efterstræber den i Legetiden. Efter en tidlig Middag kom jeg hurtigt i Fisketøjet, og efter en halv Times Cykletur stod jeg ved Indgangen til Parken og laasede Døren op med min N øgle. Parken indeholder en lille sivomkranset Sø, hvor jeg ved privat Velvilje har Lov at fiske. Snart stod jeg nede ved Baadebroen og satte mine Grejer sammen. En hvilken som helst let Bambusstang havde været god nok; jeg medførte en 11 Fods Greenheart Fluestang, fordi jeg netop har den. Et aabent Hjul med Tremmer og en let Knarre kom paa Stangen; Linen var en tynd, grøn Silkeline, prøvet for 4 Pund. Om en saa tynd Line er nødvendig, er vist tvivlsomt, men jeg har den og det morer mig at bruge den. Mit Flaad er hjemmelavet. Man tager en Svingfjer af en Svane, en Gaas eller en Kalkun og vælger en, hvor det luftfyldte Stykke, Penneposen, er saa langt

I, l

2CL

som muligt. Saa trækker man Fjerstraalerne af, fra Spidsen indefter, paa begge Sider. Naar man nærmer sig det Sted, hvor Straalerne hører op, klipper man af og skærer Resten bort med en skarp Kniv for ikke at beskadige Penneposen. De smaa Dun, som sidder ved Roden af Straalerne, skærer man ogsaa bort. Nu klipper man Fjeren af, saa at det massive Stykke bliver omtrent lige saa langt som det luftfyldte, eller lidt længere. Ca. 15 mm fra Enden skærer man med en skarp Kniv ind fra Indersiden og fjerner den haarde Inderskal, som er furet paa langs, og den hvide Marv; Indersiden af den haarde Yderskal skraber man forsigtigt ren. Naar man nu bøjer Yderskallen op mod Indersiden og gør den fast med en Bevikling, har man et naturligt Øje til at trække Linen igennem. Selv gaar jeg gerne et Skridt videre. Linen glider daarligt i dette Tvær-

1942

SPORTS.FISKEREN

øje; derfor bøjer jeg en lille, stiv Staal, traad til et dobbelt Øje, vrider Enderne sammen og bøjer de sammenvundne Ender vinkelret mod Øjets Plan. Saa prikker jeg forsigtigt et Hul i Yderskal, len, stikker Øjestilken igennem det og bøjer Yderskallen op som beskrevet og vikler den fast. Øjestilken ligger godt i Furen i Fjerens Inderside, og Øjet staar ud i en ret Vinkel. Figuren viser de for, skellige Trin i Udviklingen. Hvis Over, gangen fra Penneposen til den massive Del ikke er lukket, faar den en Bevik, ling, og begge Beviklinger faar Lak, til de er helt blanke; tre Gange er ikke for meget. Toppen af Flaaddet males kraftigt orangegul og sort i to brede Baand. Naar Farven er helt tør, sættes en Gum, miring om; den klippes af et Stykke Gummislange. Saa er Flaaddet færdigt. N aar Flaaddet skal bruges, trækker man først Linen gennem Gummiringen, derpaa gennem Øjet i Flaaddet, og stik, ker saa Flaaddet i Gummiringen, som skal sidde lige under Farven paa Toppen. Lige over den Løkke, hvormed Linen ender, sætter man et Stykke Bly, som lige afbalancerer Flaaddet, saa at Ringen er i V and skorpen. Nogle bruger kløvede Hagl; bedre er en smal Blystrimmel, som man vrider til en lang Spiral; den er let at faa af Linen uden at ødelægge den. Den Krog, jeg bruger, er Hardy's Nr. 5 paa lx Gut. Da det Gut, der sidder paa Krogen, er for kort, binder jeg et 12" langt Stykke lx Gut paa, og afslut, ter det med et Øje. Paa Guttet klem, mer jeg et andet Stykke Bly fast, om, trent saa tungt som det første. Hensig, ten med denne Anordning er, at det ne, derste Bly skal ligge paa Bunden, me, dens det øverste Bly afbalancerer Flaad, det. Naar jeg lægger Linen ud, kan der ske eet af tre Ting: Hvis Flaaddet ligger vandret, ligger det øverste Bly paa Bun, den, og Flaaddet er sat for højt. Hvis

Flaaddet gaar ned under den sorte Ring, ligger det nederste Bly ikke paa Bunden, og Flaaddet er sat for lavt. Hvis Flaad" det staar rigtigt i V andet, har det den rette Dybde. Der er en anden Maade, som jeg og, saa bruger undertiden;. den er mere fint, mærkende men ogsaa mere besværlig . .,, Jeg sætter kun eet Blystykke paa, og da paa den øverste Del af Guttet. Det skal være tungt nok til at trække Flaaddet ned under Ringen. Hvis Flaaddet staar skraat i Vandet, betyder det, at Blyet ligger paa Bunden. Men hvis man ikke fisker længe i samme Dybde, kræver det en Mængde Retten paa Flaaddet. Til Agn bruger jeg Regnorme. Hvis man sætter dem paa paa den sædvanlige Maade, har Suderne en forbausende Ev, ne til at pille dem af uden selv at blive hængende. I Stedet kan man bruge den, ne Metode: man stikker Krogen tværs gennem Ormen ca. 15 mm fra den ene Ende, snor Ormen en Gang om Krogen, stikker Krogen igennem og snor om igen, og fortsætter saaledes, til der kun er ca. 14 mm Orm uden for Krogen. Or, men snor Vindingerne om Krogen op igen, men det gør ikke noget. Der er saa mange Siv rundt om Søen, at der kun er tre Steder, hvor man kan komme til at fiske fra Bredden ; den Baad, der plejer at være der, var til Re, paration. Først forsøgte jeg fra Baade, broen. Jeg lagde Linen ud med stor For, sigtighed og overvaagede Flaaddet me, get nøje, men der kom intet Bid. Men medens jeg stod paa Broen, saae jeg et skønt Syn: En pæn Suder kom svøm, mende, ikke en Meter fra Broen, under, søgte en Række Siv til Højre for mig, og svømmede bort igen. Jeg havde alt, saa ikke skræmt Fiskene. Da jeg stadig ikke fik Bid, gik jeg til det næste Sted, Aakandehullet. Saa snart jeg havde lagt ud, fik jeg Bid .· og fik min Fangst i Land, det var en Aborre

-=--~ - . -..

-..·· ~ ~ ··- -

;)<t!l{

:t'rlri

,,·. I, i '.

'it

.. .,. .... ... .,..-- -.·

·--·-- ... ~-,..,.•-·..........- -.- ..

- - __

za_.....

SPORTS,FISKEREN

paa 10 cm. Ud igen. Jeg prøvede lidt derfra. Samme Resultat. Igen. Igen en .Aborre. Saa længe denne Stime Smaaaborrer stod her, var der øjensynligt intet at gøre. Jeg gik da til det tredie Sted: Pontonbroen. En Arm af Søen strækker sig næsten hen til Hegnet omkring Parken; den Sti, der fører rundt om Søen, er ført over denne Arm paa en Træbro, der bæres af to Rækker tomme Tjæretromler. Set fra Broen viser Søen sig som en regelmæssig Kanal, der mod Øst fører ud til mere aabent Vand. Jeg gik ud ad Broen saa sagte, jeg kunde. Meget forsigtigt lagde jeg Snøren ud tæt ved den sydlige Sivkant, og derpaa forholdt jeg mig ganske stille. Efter en kort Ventetid begyndte Toppen af Flaaddet at dreje sig; saa gav det sig til at rokke, og saa vandrede det hovedrysteade af Sted mod Nordost. Jeg gav Tilslag, og i nogle Minutter havde jeg Besvær med at holde en ihærdig Fisk fra at sno Linen om Sivene, svømme ind under Broen eller paa anden Maade unddrage sig mit Fangstnet. Men den maatte til det, en pæn Suder paa to Pund. Da det var overstaaet, prøvede jeg igen samme Sted, og fik een til lidt mindre. Saa holdt jeg op og cyklede hjem. Jeg havde faaet de Fisk, jeg havde Brug for den Dag. Den store Suder gik til min V en, ham, der har givet mig Lov at fiske; den anden spiste jeg selv. Et Par Dage efter traf jeg min Ven. .Tak for Suderen", sagde han. .Tak selv", svarede jeg; ,,det er jo for saa vidt Deres egen Suder. Men hvordan var den?" .Den var desværre lidt mudret, naar jeg skal være ærlig". • Det var da Synd", sagde jeg; .den jeg fik, smagte ikke mudret". Min V en rystede paa Hovedet. • Det er noget, man aldrig kan drøfte med

1942

den, der selv har fanget Fisken," mente han . Hermed ender Beretningen om den Suderfisketur.

De første "Blanke" paa Flue Af Teal & Black. Det er Vinter. Jeg sidder og hygger mig med min Fiske-Dagbog, og læser oin de forløbne Somres mange dejlige Fisketure. Da jeg har læst en Times Tid , kommer jeg til d. 16. Juli _1939. Kl. 2 om Natten startede jeg min gamle Cykle, og kørte ud af Byen. Da jeg naaede til Laasby mellem Aarhus og Silkeborg, begyndte det pludseligt at øse ned og tordne, som om Jorden skulde forgaa. Men ligemeget, jeg skulde af Sted, og jeg sled mig mod Regnen til Silkeborg. Der stod Bageren midt paa Gaden og saa paa Regnvejret. (Ja, der er selvfølgelig mange Bagere i Silkeborg; men jeg har kun købt Brød ved denne ene, og for mig er han kun "Bageren i Silkeborg"). Jeg havde imidlertid vænnet mig til Regnen, og ænsede den ikke mere. - Jeg kørte fra Silkeborg mod Nord, gennem de smaa morsomme jydske Byer: Balle,, Skægskær, Resdal, Kjellerup, Blichers By Torning, og Skræ. Over Stendal Plantage og til Karup. Jeg havde nu kun et Par km. tilbage, før jeg naaede min Rejses Maal: en Bondegaard ved Karup Aa. Der skulde jeg tilbringe 14 dejlige Dage med min Fluestang og forhaabentlig nogle Ørreder. En af mine Venner var allerede arriveret Dagen i Forvejen, saa jeg kunde straks kravle ind i Teltet til Kaffekanden. I Løbet af Dagen fangede jeg kun et

SP·ORTS .~ FIS KEREN

»Fisken har taget Fluen«.

Par Undermaalsfisk, som muligvis nu svømmer rundt i Skive Fjord som 5,7 ja maaske 10 Punds Havørreder. Om Aftenen kørte min Ven hjem til Aarhus, og jeg var nu Eneboer paa den jydske Hede. Næste Morgen vaagnede jeg ved 4, Tiden. Jeg sprang morgenfrisk og forhaab, ningsfuld ud af Soveposen, fik mig en Kop Kaffe i en Fart, og KL 4 1/2 var Flue, stangen rigget til. Først fiskede jeg meget omhyggeligt. Jeg kastede Fluen lige netop der, hvor Fisken skulde staa; men der kom ingen Fisk, og jo længere jeg kom ned langs Aaen, desto mere ligegyldig blev jeg. Jeg tænkte ikke hver Gang, jeg kastede! nu maa den komme. - Men saa . skete der pludselig noget. En Fisk tog Fluen dybt under Vandet og gik lige ned til Bun, den. Det kan nok være jeg blev vækket

Villy Christensen fot.

af min Dvale. Alle mulige Tanker for gen, nem Hovedet paa mig, det Øjeblik det hele varede. Hvor stor mon den var? V ar det en af de dejlige 5 Punds, som jeg saa ofte havde set; men aldrig fanget? Et Minut senere var den · i Nettet. Ja, kære Sportsfæller, le nu ikke fordi jeg gættede paa 5 P4nd - den vejede nem, lig kun 1 1/2 Pund; men det var en dej, lig sølvblank Havørred, og tilmed den første jeg har fanget paa Flue. Jeg var stolt som selve Tarzan, der sætter sin Fod paa sit Byttes Bryst og udstøder sit Sejrsskrig. Jeg traadte nu ikke paa Fisken, og jeg skreg heller ikke. Det lader jeg Tarzan om. Derimod satte jeg mig paa Aabrinken og betragtede min Fangst. Naa, jeg maatte imidlertid videre, og jeg stoppede Fisken i Tasken og begyndte igen at fiske. Da Kl. var henved 8, tænkte jeg paa at indstille Fiskeriet; men jeg

--··-··

-- ~-

- .

,,,

1::

SPORTS,FISKEREN

(i:::

'i •,,;

.;,,

:k'I ,·, ,. ,,,,I,

I',;) /

./•r, ,·/:~;:1} if' i

i:r.

1 ;,·• '

skulde lige have "Busksvinget" med. Jeg kalder det Busksvinget, fordi der indtil for et Aar siden stod en Pilebusk halvt ude i Vandet i dette Sving. Busksvinget har altid haft Ord for at være godt. Det er ikke ret bredt; men det er meget dybt, og ind under Busken er eller rettere var der et udmærket Skjul for en stor Fisk. Jeg kastede Fluen ud midt i Svinget, og lod den drive med Strømmen ind under Busken. - Bang! - Den store Kamp var begyndt. Den lille 9 112 Fods Stang var bøjet dobbelt under Fiskens voldsomme Forsøg paa at slippe fri. R r r r r r ! skreg Hjulet, og Fisken var nede ved Bunden. Her svømmede den støt rundt i store Cirkler. V ed at sætte saa meget Pres paa den, at Stangen var paa sit Bristepunkt, lykkedes det mig, at faa Fisken op til Overfladen. Det var kun en kort Tid jeg havde den ved Overfladen, saa gik den ned igen. Efter 10 Minutters spændende Kamp var Fisken saa meget udmattet, at jeg begyndte at tænke paa at lande den. Dette var imidlertid ikke saa let. I Svinget, hvor Kam· pen foregik, var Brinken stejl og sandet, og der var dybt Vand helt ind til Land. Jeg maatte saa forsøge at faa Fisken ud af Svinget. Nedstrøms kunde jeg imidlertid ikke komme for Pilebusken, og jeg kunde ikke faa Fisken opstrøms med de spinkle Grejer. Saa var der jo ikke andet at gøre end at lande den i selve Svinget. Jeg fik Nettet gjort klar og bugseret Mr. trout hen over det; men den blev bange for Nettet og for over til den anden Bred. Een Gang til lykkedes det den at undslippe Nettet, og min Nervøsitet var nu paa sit Højdepunkt. Hvad vilde alle Kammeraterne hjemme i Aarhus ikke sige, naar de modtog et Brev fra mig med følgende Ordlyd: Kære Venner! - Jeg har fanget en Havørred paa 1 112 Pund og mistet en, der var ca. 3 Gange saa stor. De vilde simpelthen sige - - det er Løgn. - Nej

1942

det maatte ikke ske. Saa forsigtigt som om Fisken var af Glas, ledte jeg den en gang til hen over Nettet, og denne Gang . var den min. Jeg bar den langt ind paa Marken. Den første Fisk blev lagt ned ved Siden af i det endnu dugvaade Græs. Hvilket herligt Syn! 2 dejlige Havørreder. Efter Frokost skyndte jeg mig ind til Karup med den sidst fangede Ørred. 2,350 kg viste Købmandens V ægt - Det var altsaa ikke en 5 Punds, som jeg havde drømt om. Begge Fisk var fanget paa en Teal & Black, Krogtørrelse 6. Denne Flue har siden været min Favorit.

For 50 Aar siden. Medens Kolindsund endnu eksisterede havde man i Grenaa ingen Mangel paa Ferskvandsfisk, da denne Indsø var rig paa Aal, Gedder, Suder og Aborre. Men da Sundet blev udtørret, maatte man i flere Aar savne denne yndede Fiskespise, indtil man blev opmærksom paa, at Laks og Ørred paa deres Vandringer søgte ind i Kanalen omkring det udtørrede Areal. Kommunen lejede da Fiskeretten ved Byen ud mod en aarlig Afgift, og man drev V aadfiskeri, som i Begyndelsen gav noget Udbytte, men senere saa godt som intet. I Slutningen af forrige Aar er Grenaaens Udløb imidlertid bleven forandret, og det har medført. at Laks og Ørred i betydelig Mængde have indfundet sig i denne. Fiskeriet har givet godt Udbytte. En enkelt Fisker har saaledes daglig haft en Fangst af henved et Halvhundrede Pund til en Pris af cirka 65 Øre pr. Pund. Ogsaa Gedder forekommer i større Mængde, men i smaa Eksemplarer af 1- 3 Punds V ægt, ligesom Aalen i de senere Aar har været almindelig, uden dog at Fiskeriet af den Art har været ret drevet. (Efter «Grenaa Folketidende«)

Oscar Larsen.

SPORTS,FISKEREN

1942

Af Ingeniør Alf Gelert-Nielsen i Fiskesport (Oslo)

Erfarne Fiskere ved, at det at kunne kaste godt afhænger af, om der er den rette Balance mellem Stang og Snøre; Stangstivhed og Snørevægt bør være saaledes afstemte, at Stangens Spænd, kraft helt udnyttes i Kastet. Ser man efter i Sportsfiskerliteraturen og Kataloger over Fiskestænger, er det ikke mange Holdepunkter, man faar til Bedømmelse af en Stangs Karakteristik og den Snøre, den kan bære. Der bru, ges Betegnelserne bøjelig, mellemstiv og stiv, Vaadtluestang og. Tørfluestang, uden at disse Egenskaber nærmere fikseres med Talangivelser. Til Bedømmelse af Stænger har man Halfords Skala, som klassificerer Stæn, gernes Stivhedsgrad efter Antallet af Svingninger i 30 Secunder med fastlagt vandret Haandtag. Denne Skala ser saaledes ud:

et Maal for Stangens Aktion eller Evne til hurtigt at kunne rette sig fra belastet til ubelastet Stilling, men denne Evne betinges væsentligt af Stangens to nedre Led, mens Topleddet, som bærer Snø, rens V ægt, i utilstrækkelig Grad bliver medbestemmende til Resultatet. For at bestemme en Stangs virkelige .,, Bæreevne, kan man foretage en Belast, ningsprøve med Stangen anbragt i hori, zontal Stilling som ved Half ords Prøve og hænge et SO grams Lod i Topringen. Nedbøjningen maalt i centimeter vil da give en Værdi for Stangens effektive Stiv, hed og Snørevægten kan beregnes. Efter en Række Maalinger af Ørred, stænger i den nu sædvanlig brugte Læng, de, 9-9 1/2 Fod, har jeg i Tabel II angi, vet en udførlig Karakteristik af fire Stæn, ger, som hver for sig repræsenterer en udpræget Type, hver med sine specielle Egenskaber. Dimensionerne er maalt nærmest Haandtag, Bøsninger og Top, ring paa Sekskantens flade Side.

Tabel II.

li Længde

. . ..... . ....

Vægt . . . . . . . . . ·, , ·· I ....

Ledtykkelse i millimtr.

Tabel I. Stangens Længde Stive Stænger ............ Mellemstive Stænger ...... Bøjelige Stænger ..........

175 gr

10,6-8,6 10,4-7,8

2 "

7,9-5,8

7,6-5,0

3 "

5,3-2,4

4,5-1,7'

F~d

68 57 55

F~d

65 55 52

Fod

66 -- -

63 52 50

Hallords Svingetal . . . . . . Belastningsprøve. 50 gr . . . . Topled alene

Hvis nu alle Stænger var ens byggede, vilde denne Prøve være tilstrækkelig, men da Stænger fra forskellige Fabrik, ker afviger en Del fra hverandre i Di, mensionering, vil Prøven ofte blive misvisende. Man kan sige, at Halfords Prøve giver,

51 cm

.... . ....

16 cm

.. . ... .

HCH

Snøre til Fiskeri

9,4-8,4

f"'•

7,9-5,8

7,0-5,2

233 gr

180 gr

9,5-7,5

5,5-2,3 4,6-2,3 ---54 --

34 cm

9 Fod 9F3Tm 9F6Tm 223 gr

44 cm 60 cm ---16 cm

22 cm

HDH

De fire Stænger kan karakteriseres saaledes: 1. En Stang i Mellemprisklassen (50100 Kr.), noget stiv . til Fiskeri, passer til lange Kast med tung Snøre, kraftig Ak~ tion, god Konkurrencestang. Jævn Bøj, ningskurve.

:i ·

' ·

·..

- - ..... ·-

- · .. -:;;;,,, -~ = ·...-. .... ....

----=-= - ... --- ·--- -;, c-a; -=

...

: •,

1::1

2. Stang i højere Prisklasse (100-200

l;I

it i

,I ,LI

,11

it· I:.

~1:t

" I

w ir -1:

1·

t'ij 11\

I!,

:ir

iN ,ii !fl,

Kr.), stift nedre Led, blødere Mellemled og blød Topstang. Svingetallet klassificerer den som stiv, men Belastningsprøven viser nærmest en blød Stang. Tiltagende Bøjningskurve mod Toppen, som er meget smækker og paavirkes meget under Kastning. En allround Stang af høj Kvalitet og som magter lange Kast. Den bløde Top er god ved Indsnelling af Fisken. 3. Stang i Mellemprisklassen, forholdsvis bøjelig i nedre Led, lidt tungere Type, middel Totalstivhed, jævn Bøjningskurve, kaster pænt med rimelig Snørevægt og Kastelængder op til 20 meter. God til Udtrætning af Fisken. 4. En let, bøjelig Stang i lavere Prisklasse (under 50 Kr.), noget sen Aktion, giver lette, gode Kast op til 15 meter med lettere Snører, et godt Redskab til Vaadfluefiskeri med tyndeste Gut og smaa Fluer.

Valg ai Snøre. Efter Maaling og Vejning af et større Antal af de sædvanlig anvendte gennemimprægnerede Ørredsnører, kan man opstille følgende Gennemsnitsværdier: lit' ;,,1 11• 11!

Ir 1,, .,

Tabel III. Benævnelse · · Diameter i mm

,,.,

,il

I 1,,

,.·

·:: ,j

i!,

1942

SPORTS.FISKEREN

Vægt af 30 Yard Snøre . ..

1 ~:1~~

E 1,02

14gr 18gr 24gr

C 1.27

r 37 gr

Der maa her gøres opmærksom paa, at de forskellige Mærker varierer noget, saavel i Dimensioner som i V ægt, og at enkelte mangler Bogstavbetegnelser, men har Nummer, og at saavel Vægt som Dimensioner kan ligge mellem Tabellens Værdier. Det sikreste er derfor at veje Snøren. I Tabellen er angivet paralelle

(lige tykke) Snører, H til E, og sædvanlige dobbelt taperede i Tykkelserne D og C, afsmalnende til H. Ved alle de maalte Stænger er der indhentet Oplysninger fra Ejerne, som er erfarne Fiskere, om hvilken Snøre, de regner for at være bedst ved almindeligt Fiskeri, naar Stangens Kasteevne udnyttes normalt. Resultatet af Nedbøjning og Snørevægt kan opstilles grafisk i en Kurve, der udtrykt i Talværdi ser saadan ud:

Tabel IV. Nedbøj_ning med li 30 li 35 li 40 li 45 li 50 li 55 li 60 50 gr. 1 cm ..... ~

b~:::t~'.'..'.,.,

Ef-jFoU '.~1

Nærmeste Tyk- C/B kelse ..........

li 25 li 21

li E II E/FII F

Mulig vis vil enkelte mene, at en tungere Snøre kan være formaalstjenlig ved længere Kast og ved en mere brutal Behandling af Stangen, og dette gælder især de dyrere og mod Spidsen bøjelige Stænger med højt Svingetal og meget hurtig Aktion; disse er fremstillet af udsøgt og specielt behandlet Materiale og kan taale en haardere Paafristning. En tung Snøre er fordelagtig i lange Kast og i Modvind, men ikke saa god ved kortere og middellange Kast. Snørens Anvendelse til praktisk Fiskeri maa for enhver være medbestemmende ved Valg af Snørevægt. Man bør lægge Mærke til, at Trækket i Stangen ved længere Kast omtrent er som ved haard Trætning af Fisk og naar op til det tidobbelte af Snørevægten. De hidtil brugte Betegnelser •Tørfluestang og V aadfluestang" er lidet karakteriserende, fordi man lige saa ofte har Brug for lange Kast ved Vaadfluefiskeri som ved Tørfluefiskeri. En ganske god Karakteristik af en 11

',(;

Ir 11:

----·

- ·-

--·

SPORTS,FISKEREN

Stangs Egenskaber kan man faa ved at maale Nedbøjningen under Belastning og sammenligne den med Svingeta11et. Nedbøjningen giver et Maal af Stangens Evne til at bære en Snøre. og Svingetallet viser Dimensionering og Aktion. Man kan derfor klassificere Stængerne i den her behandlede Gruppe saaledes:

Tabel V.

Stive Stænger . , , , · · Mellemstive Stænger, Bøjelige Stænger , , , ·

li Nedbøjning li

Svingetal

30-40 cm

60-68 50-60 45-50

40-50 50-60

I al Almindelighed kan man vel sige, at der i de senere Aar er drevet en noget for ensidig Propaganda for de stive Stænger, som kan være fremragende i Konkurrencer for Længdekast, men ikke er saa godt skikkede til praktisk Fiskeri. Den ideelle Stang til ethvert Brug eksi~ sterer ikke, men man kan komme Løsningen nær ved at bruge to Topstænger. En mere bøjelig Spids til den stive Stang, og en kortere og derfor stivere Spids til den bøjelige Stang, vil give Lejlighed til Brug af to Sneller med Snører, som passer til de forekommende Fiskeforhold. (Oversat af Axel Holm).

M aagefangst. En Mand, som fiskede med Orm og Flod, oplevede, at en af de nu a1lesteds forekommende Hættemaager greb Floddet og stak til Vejrs med det. Den kom dog snart ned paa Jorden, men vilde ikke give Slip paa Floddet, maaske troede den, at . del kunde spises. Fiskeren og Fuglen halede i hver sin Ende af Snøren. Pludselig for Maagen til Vejrs igen, men var saa uheldig at blive kroget i S~ulderen. Der fulgte en spændende Fight, der dog endte med, at Fiskeren "landede" Fuglen og befriede den for Krogen. (Angling Mirror)

Ved den gamle Vandmølle Jeg mindes en Efteraarsdag for adskillige Aar tilbage, hvor jeg selvanden fore-.,, tog en fornøjelig Fisketur til "Villestrup Aa", et Fiskevand jeg ikke tidligere havde forsøgt som Sportsudøver, medens jeg dog flere Gange havde passeret Egnen. Initiativet til denne Fisketur fremkom ved, at en Bekendt af mig, der ogsaa drev Fiskesporten, havde meddelt, at der i dette Fiskevand fandtes mange fine Ørred, samt at der ogsaa var Chance for at kunne tage en ordentlig Opgangsfisk "Havørred", idet der var Opgang af disse om Efteraaret. Samtidig lagde min Hjemmelsmand mig stærkt paa Sinde, ikke at forsømme at tage ind paa den Vandmø11e, der ligger ca. 5 Kilometer syd for Villestrup Hovedgaard, for at hilse paa "Mø11eren" - der skulde være saadan en brav og hyggelig Mand. Og dette viste sig ogsaa at passe fuldtud, og vi fik os en meget hyggelig og god Passiar. Villestrup Aa er et meget tiltalende Fiskevand, med rent og klart hurtigflydende Vand, et ideelt Ørredvand. Aaen har sit Udspring vest for Madum Sø, i Skovarealerne me11em Storarden Skoy og Kjærbjerg Skov, der tilsammen danner et Hele med Rold Skovene i Aalborg Amt. Paa sin Vej mod Mariager Fjord, hvor Udløbet er, optager Villestrup Aa Vandet fra "Blaakilde", der med sine underjordiske Kildevæld er en Attraktion for denne skønne og storslaaede Egn. Videre fortsætter Aaen mod Syd, og breder sig omkring Villestrup Slotsbygning som en hel lille Sø med sivomkrandsede Bredder - en betagende Idyl for Vandringsmanden. Men kom selv og se.

.,,w lf ·I : :•r I i·Y

i":i

SPORTS,FISKEREN

1942

'. :J

'i'I.l, 1; ' ,

:r,;

I,it[ !~l1( ·~I~

1:W

:,r,

r:·.· !· 11..

. •if

I ',',

::,~f1,; 11:

; /' : : 11· ·I f!I

,:rt

,I )

.:i

nt·.•·

Og videre løber Aaen mod syd, hvor den afgiver Kraft til en Vandmølle, og her, lige forinden Møllen, faar Aaen For, stærkning af flere mindre Vandløb, saa nu er der Fart i Vandet. Paa dette Sted fører den gamle Grus, vej fra Arden Stationsby ad en gammel Bro over Vandløbet og forbi den gamle Vandmøllebygning, hvor Mølleren fra gamle Tider har gaaet og tumlet med sine Stigbor og Mel og Grynsække, og meget andet, der hørte til Faget. Men det gamle Møllehus mistede meget af sin fordums Tiltrækning, da det gamle store Møllehjul blev fjernet og udvekslet med et Turbineanlæg .... Men ak , dette er den V ej det gaar.

j• I'

.1 1:;

ill.'il '·,ii

,f ,.::,;

:1'

I·11.-, :; ~n

i!i

Ved Vejen laa en gammel Mølle med Møllehjul ombrust af Vand, det Hjul, som lod sig slidsomt skylle det gamle Hjui holdt tappert Stand det trofast gled paa slidte Axe og sang dertil i Dur og Moll det sled for Mand, for Viv og Unger dets Hjerteklap blev aldrig kold. Men der kom andre nye Tider ved kunstig Kraft nu Møllen gaar, elektrisk nu den Mølle glider Turbinen aldrig stille staar. Hvad før var Rhytme, stille Skønhed oR Seklers gamle Harmoni, det er nu ene kun Forretning V an dm øllens Skønhed er forbi.

~!,

:F1·.I I''

11:I

I,,

r!/i

:i:

'1 ,1!

iT li

·\

,; ~

fii'

Og saa naaede vi ad sandede, og for en Del ogsaa "pukkelryggede" Veje, Møl, len. Afslutningen paa den 10 Kilometer lange Cykletur. Vi var der. Og da vi kom ind i Møllerens hyggelige Stue og fik os præsenteret, mærkede vi, at vi var kommet til den rigtige Mand, og vi snak, kede Vejr og Vind tilpas til Fiskeri, og ved den fine blaa Røg fra en Hirsch, sprung'er siger da Mølleren henvendt til mig: . .... . Se nu her, min kære Fiskermand, da De nu er kommet den lange Vej fra Aal, borg og ud til mig, og vi i Øjeblikket

ikke kan overse, om der i det hele taget kan fiskes noget i Dag, hvad jeg dog ikke tvivler om med det Vejr, saa vil jeg give Dem en fin Chance, samti, dig med, at jeg gerne vil prøve Deres Duelighed som Fisker, hvilket forhaabent, lig ikke vil genere Dem, thi det jeg vil byde paa, har mange gode Fiskere tid, ligere forsøgt, men bare ikke faaet Held med - og saa forklarede han føl, gende: . . ... . . Som de ser, løber Møllevandet lige under Huset her, igennem et stort Bas, sin, opsat af store Kampesten: thi her gik forhen det store Møllehjul, der er dybt til Bunden, med rivende og meget uroligt V and - og her staar nogle store Ørred og gemmer sig, og her har mange af mine Venner forsøgt sig for at tage disse Fisk paa Snøre, men det er ikke lykkedes endnu - saa dersom De kan gøre det, saa er det dem vel undt, og det er vistnok alle pæne Ørred paa 3 a 4 Pund Stykket, der staar dernede i Høl, let, saa De kan godt være tjent med at levere disse Fisk hjemme til Deres Hustru, sluttede han sin Bemærkning. Og til, føjede med et Smil: ,,Men fang dem først". Jeg takkede for Elskværdigheden, og lovede at komme tilbage til denne Sag, naar jeg havde været ude ved Aaen,det vi var kommet for. Og ved Fiskevandet tilbragte vi nogle herlige Timer sammen. Der var Brinker med stride Vande i Udskæringerne, et rigtigt Ørredvand, tilpas klart, og vi fik mange pæne Ørred i Posen, mens vi i, mellem tog os en "Smøg" paa Grøfte, kanten. Henad Eftermiddagen enedes vi om, at jeg skulde tage tilbage til Møllegaar, den, medtagende mine bedste Forhaab, ninger, og saa skulde vi mødes der, om, kring den Tid, hvor vi skulde drage ad Hjemmet til. Da jeg kom til Møllehuset for at for,

ji•:

--·-

~--

--·- --

1942

SPORTS,FISKEREN

søge paa at tage nogle af de i Mølle, borg, for vi kan altid faa de Ørred her, hjulsbassinet staaende Ørred, maatte jeg som vi ønsker os. Og det var en meget tung Rygsæk jeg først grave Maddingsorm, thi jeg tænkte, læmpede over Skuldrene, da min Kamme, at denne Madding passende kunde an, rat og undertegnede skulde drage ad vendes her, jeg forsøgte derefter med Forsigtighed at lade Hvirvlen i Vandet Hjemmet til, og det blev ogsaa en møj, drive Snøren ned i Dybet, hvor Fisken sommelig Cykletur til Stationsbyen, men stod - men nej, Snøren kom stadig med naar Bentøjet og Cyklen er i Orden, og_., Hvirvlen op igen, uden at jeg havde mær, man har haft en god Dag i godt kamme, ket Spor af Fisk, og da dette havde gen, ratligt Selskab - samt et pænt Udbytte, taget sig en Snes Gange, mente jeg, at saa ligger Vejen som Regel nogenlunde der skulde forsøges en ny Taktik, og jævn for en - hvad den jo som tidligere skiftede da om til en lille Dypkrog med anført slet ikke var. Dagen derpaa var der flere Familier i en Elrits paasat, idet vi havde taget El, vor Bekendtskabskreds, der ogsaa deli, rits i en mindre Grøft, der løb ud i Aaen. Og her var den rette Agn. Elritsen for, katerede sig med fine Ørred i vistnok svandt ilsomt ned i det mørke Dyb, og forskellige Saucer. kort efter mærkede jeg Hugget, gav Til, Aalborg i Marts 194~ John S. slag, og op fik jeg en fin 3 1/2 Punds Ør, red, der godtnok ikke var saa nem at tumle, - vild og stærk som den var, men nu var dens Tid inde, den havde fundet sin Overmand. Af J--K. Og da der var hengaaet godt en Time. ved dette ret mærkelige Fangststed, havde Engang sagde en Mand til mig: ,, Det jeg liggende i Græsset ved Siden af mig her Fiskeri med Kastestang, er det det, 5 prægtige Ørred, hvoraf ingen var under man ser saa mange udøve, naar de saa, 3 Pund. dan paa 2 Sekunder kaster deres Spin, Dette var jo helt udover, hvad jeg ner 10-15 m ud, og derefter staar i et havde drømt om, samtidig med at jeg Kvarter for at rede deres Snøre ud igen?" følte en vis Tilfredsstillelse ved Tanken Og jeg maa desværre bekende, at nogle om, at nu skulde jeg ind til Mølleren gør, andre gør ikke, selv om begge har og præsentere ham de 5 Ørred han havde Kastestang, Kastehjul og Snøre. Føl~en, huset under sit Tag, uden Mulighed for de lille Oplevelse vil vidne derom. at faa disse at se, før jeg kom med dem Butiksdøren gik op, ind kom en Herre, - jo, dette var spændende. Søndagsfisker, Nybegynder, takserede jeg I Møllerkonens Køkken laante jeg et ham straks. Grydelaag, og med Fiskene paa dette, ,,Maa jeg tale med en fiskerikyndig, stillede jeg hos Mølleren og sagde: ,,V ær, der kan hjælpe mig lidt med mit Hjul, saagod her er deres Logerende fra Kæl, det vil ikke virke længere, trods det, at deren". det er et dyrt Hjul, og helt nyt." Nu har jeg spilleme aldrig kendt Mage Jeg fik Fornøjelsen, saa Hjulet, 6,85, - sa' Mølleren, at vi absolut skulde konstaterede jeg. Knarren itu, Snøren et have en Aalborggenser herud, for at bringe Filt, ·samt Topøjet paa Stangen smadret. disse Fyre frem for Dagens Lys, det Vi sludrede lidt, hvorunder Herren gjor, · havde jeg ikke troet. Men nu har De de opmærksom paa. at han aldeles ikke værsgod at tage disse Fisk med til Aal, var Nybegynder, og dog tillod jeg mig

BEGYNDEREN

~ I

~ 1r;

;

SPORTS.FISKEREN

1942'

'1'''( : :,

l_i

l,,,}i:;: 1

}11 I1 ··l, i·' .11

1,•1 _1

,,,1, :r,

11.:1 il,

:,1

','.:I

'Ui i ,,I ;:11

' 'III

r;jjc

:,,'I ,,l j

1:r

1'J1

forsigtigt at spørge, hvorledes han holdt paa Stangen, og m. H. t. Kastet . • Jo-, ser De, jeg tager saadan fat", han greb om Stangen ined hele Haan, den, svøbte alle fem Fingre omkring Haandtaget, ogsaa Tommelfingeren, som ved en Økse, og kun det, at jeg greb ind, forhindrede ham i at foretage et .overhead,casf" mellem Lamperne. Jeg kom til at spørge, hvordan han brem, sede Hjulet, og det gav ham lidt at spe, kulere paa. .Bremser, siger De, jeg bremser skam ikke, ikke mere end denne her bremser, men nu siger den , ikke mere.• Han viste med Fingeren paa Knarren, hvor af de sørgelige Rester nu laa og raslede inde i Hjulet, slidt op paa et Pa.r Timer, naar saa dertil kommer at Snøren var fuld, stændig flosset af det ødelagte Topøje, kan man nok sige, at den Slags Fiskeri med Kastestang har været en blandet Fornøjelse. Naa, vi fik Hjulet repareret, Iiyt Øje paa Stangen, samt en ny Snøre, hvorpaa fulgte en gratis Demonstration af Brugen af Kastestang, saa grundig, at Grunden til en Sportsfisker blev lagt, og Herren nu kunde tage ud til Søen og faa For, nøjelse af Sporten og samtidig have en Chance for at faa en Fisk. Men det var lige haardt Iiok at tænke paa, at der virkelig er Folk der gaar lige ind i den første, den bedste ' Forretning, køber' Grejer, hvorpaa de gaar paa Fiske, tur med den Overbevisning, at nu er de Sportsfiskere, akkurat lige saa kloge som alle de, der i Forvejen gaar ved Aaer og Søer; det vilde være klogt at tage en erfaren Sportsfisker med paa Indkøb af Fiskegrejer, eller i hvert Fald gaa i en Forretning, hvor de kan faa en ordent, lig Vejledning i Brugen af Stang og Hjul, hvis de derefter · gik hjem og øvede sig i Brugen hjemme paa Græsplænen, eller paa en aaben Mark, var Grunden lagt for at opnaa et Resultat ved Søen.

Sportsfiskermærket. For at styrke Forbundet økonomisk, og derved hjælpe det til at magte ·fore, liggende og kommende Opgaver fore, slaar jeg, at Forbundet lader udføre et Mærkat til at klæbe paa Breve. Der er sikkert blandt Forbundets Medlemmer Folk, der kan tegne noget smukt i den Retning, og naar man betænker, at For, bundet uden forudgaaende Arbejde dis, panerer over en første Rangs Salgsor, ganisation i de tilsluttede ·Foreninger, mener jeg, Ideen bør drøftes paa rette Sted. Mærkatet kan sælges til en Pris af 2-3 Øre, og de respektive Foreninger vil utvivlsomt gerne propagandere lidt blandt Medlemmerne, og samle deres Ordrer, saa der kan skabes et tilfreds, stillende Salg. Det hele staar og falder med lidt Re, klarne i Bladet, og den rette Udførelse af Mærkatet. Gribes der forkert her, bli, ver det kun en Døgnflue, findes det helt rigtige, vil enhver af Forbundets Medlemmer sikkert vise sin Offervilje ng Forbundet faa Glæde af Forslaget. Aarhus den 21. April 1942.

Poul E. Poulsen. Hvis ovenstaaende udmærkede For, slag skal gennemføres, maa Forbundet have et Mærke, saaledes som mange til.: sluttede Foreninger har. Da ingen enkelt Person er Medlem af Forbundet, skal dette Mærke ikke kunne bæres i Knap, hullet som Emblem, kan altsaa godt væ, re noget større, end saadanne plejer at være. Skal det anvendes som Mærke paa Breve, skulde det gerne have en vis agitatorisk Tendens. Et Motto, som f. Eks. det franske Blad La Peches: ,,Rene Vande · for alle", kan selv de, der ikke er Sportsfiskere forstaa. Det er altsaa ikke nok at tegne en Fisk eller et en,

:1942

5,poRTS~FI SKERE:N

kelt Fiskeredskab, som Dansk Sportsfi, skerforenings Armstump og Spinnehjul. Eventuelt skulde Mærket ogsaa kunne bruges som Exlibris i et mulig kommen, de Sportsfiskerbibliotek. Endvidere maa det fremstilles i Farve, tryk, hvorved bemærkes, at det bliver dyrere, for hver anvendt Farve, men to Farver kan ved Overtryk give en tredie, saaledes vil et lithografisk Tryk med blaat og gult tillige give grønt. Endelig skal saavel Ordene • Danmarks Sports, fiskerforbund" som det valgte Motto fremtræde tydeligt. Da der saaledes stilles betydelige For, dringer til den Kunstner eller Amatør, som skal tegne det helt rigtige Mærke, kunde vi tænke os i Aarets Løb at star, te en Konkurrence om Dansk Sportsfi, skerforbunds Mærke og forsøge paa at fremskaffe nogle Præmier. Formanden for Forbundet, Dr. med. Lottrup Ander, sen har accepteret Tanken og lovet sin Bistand. Red.

'='1'.!I1UJ.I-----11_ har man en Have, er der i Reglen lidt ~ Gummi, som sveder ud af Kirsebærtræet. De smaa Korkpropper, som holder en flydende Line i Overfladen, kan erstattes med Galæbler fra Egeblade. Ogsaa dem maa man finde selv. De tyrkiske Gal, æbler, som forhen gik i Handelen, er ved at blive sjældne. Linesmørelse kan laves ved Sammen, smelting af lige Dele Fedt og Vasselin.

J!) ~:;:::;er Aal, meterlang, Sortedamssøen 14. Maj. (Politiken).

Jeg læste forleden at man bedst fanger Karpe og Brasen med en Pasta af sammenæltet Fransk, brød og Honning, krydret med Vanilje, sukker eller Kaffeekstrakt. Ja, det var den Gang man kunde byde Fiskene ægte Kaffe!

Jeg læste forleden om en Metode til at fremstille et Flod uden Kork, hvilket kan være nødvendigt i disse Tider, hvor Kork er ved at blive en sjælden Vare. Man tager Penneposen af en Gaasefjer og en Strimmel Papir, som Tegningen viser, gummierer den brede Ende, vikler det om Penneposen og klistret Spidsen fast. Derefter gives det hele Celluloselak i den Farve, man ønker. Desværre er Gummi for Tiden heller ikke saa nemt at faa fat i, men

Laks, 25 Pund, Tømrer Thyge Brun, Tjæreborg, og Laks, 19 Pund, Murer Falk, Varde, begge fangede i Varde Aa paa en Tur, arrangeret af Sydvestjydsk Sportsfiskerforening. 11. Maj. (Aftenbladet).

Gedder; 60 Stk., største 11 Pund. Gur, re Sø. 1. Maj. (Store Mededag). (Berlingske Tidende).

Gedde, 10 Pund, Bager Børge Juel Nielsen i Tange Sø. (Silkeborg Soc. Dem.) 3

Gedde, 17 / 4 Pund, Glarmester Kaj Jørgensen i Haraldsted Sø. 10. Maj. (Politiken).

Gedde, 20 Pund, Direktør Bergenholz - Debutant - Pepitabanken i Furesø, 2. Maj. (E~trabladet). Ovenstaaende Rapporter er alle tagne fra Dagspressen, men hvorfor .s ender Foreningerne ikke saadanne M~ddelelser direkte til vort eget Blad? Red.

r' .-::(

·,''·I

il.

SPORTS,FISKEREN

Foreningsmeddelelser

)1,

·,,): I

~11

ti;:;!

:".:I! i1,,.,

.~-~1.

,, '(f;. ; !t~:

,·,

I )~; 11

:ril' ~, .. . •:11 ,~r!i

~ ~~

.it ~i

I,'l:·i

I~ I.

.,:t

~ ~

Danmarks Sportsiiskeriorbund afholder ordinær Generalforsamling den 21. Juni Kl. 10 112 Formiddag paa Hotel V asegaarden (lige overfor Stationen) Fredericia. Dagsorden: 1. Formanden aflægger Beretning. 2. Kassereren fremlægger Regnskab. 3. Valg af Bestyrelse (2 Medlemmer afgaar ved Lodtrækning). 4. Valg af Revisor (1 afgaar ved Lodtrækning). 5. Fastsættelse af Kassererens Kontorholdsgodtgørelse. 6. Redaktøren fremsætter Forslag om Oprettelse af Bibliotek. 7. Kassereren vJl muligvis fremsætte Forslag om Kautionsforsikring. 8. Fastsættelse af Stedet for næste Aars Generalforsamling. 9. Eventuelt. Foreningerne bedes indtrængende om at sende Repræsentanter. Chr. Lottrup Andersen.

- ~~

~~)

Københavns Sportsfisker Klub har efter den vel over-

staaede Vintersæson med mange fortrinlige Foredrag og Filmsfremvisninger paabegyndt sine traditionelle ugentlige Kasteøvelser paa Ingeniørregimentets Øvelsesplads i Ryvangen, hvor der trænes med Liv og Lyst, bl. a. til den Kastekonkurrence hvortil Ringsted Sportsfiskerforening har indbudt Klubben. Trods den overordentlige Interesse indenfor K. S. K. for det • teoretiske Fiskeri•, er der fra mange Medlemmers Side sket Henvendelse til Bestyrelsen med Ønsker om, at skaffe Medlemmerne Adgang til Fiskevande. Disse Ønsker har Klubbens Bestyrelse selvfølgelig søgt at imødekomme, og der blev indkaldt til en ekstraordinær Generalforsamling hos .Ritz• den 5. Maj 1942 i denne Anledning.

~Ju>~$;

·::.,

I~11t

Det vedtoges eenstemmigt at Klubben skal søge at skaffe Fiskevande, og som Følge af denne Beslutning vedtog man en Ændring af Klubbens Love saaledes, at Klubben deles i to Afdelinger: 1) Sportsafdelingen, der arbejder som hidtil. t ,g hvis Kontingent fortsat vil være Kr. 10,- pr. A\ar.

1;'1{

i~c\

1942

2) Fiskeriafdelingen, hvori Sportsafdelingens Medlemmer kan optages mod et Indskud paa Kr. 35,- og et yderligere aarligt Kontingent paa Kr. 20.-. Klubben disponerer allerede over Baadpladser med Fiskeri i flere sjællandske Søer og har Haab om yderligere Forøgelse i denne Retning.

Sekretæren.

Foreningen ai Sportsfiskere i Aarhus og Omegn havde i Store Bededagsferien den traditionelle Foraarsfisketur til Borris med 17 Deltagere, hvoraf de 11 blev ude i alle 3 Dage. Humøret var højt, Vejret godt med Sol. Blæst og Skyer, men Fangsten sløj. Ingen blanke Laks lod sig friste af de gæve Aarhus-Fiskeres Spinnere eller Fluer, og selv Stallingerne var uoplagte. At der kunde fanges Fisk, dokumenteredes paa den smukkeste Maade af Borris Fiskeriforenings Kontrol. der St. Bededag tog en blank Laks paa ca. 18 Pund og Dagen efter en do. paa ca. 28 Pund! Fiskeriet i Tvingstrup Mose er opsagt og Lejemaalet ophørt. I Mosen ved Ry er der nu opsat Skilte. For at medvirke til, at saa mange af Medlemmerne som muligt mestrer Fluefiskeriets skønne Kunst, afholdes ved Lyngbygaards-Aa (Silkeborg Landevej) en Instruktion for Begyndere Mandag d. 8. Juni Kl. 19,30. Det vil foregaa under kammeratlige Former, hvor den mere dygtige hj_ælper den mindre do. Benyt Chancen og mød op med Stang og Line. Efter Anstrengelserne er der jo Mulighed for en styrkende Kop .Kaffe" paa Kroen. Bestyrelsen paatænker at samle Fotografier fra Fisketure, baade fælles og private, i et Album, der kan illustrere Foreningens Liv gennem Aarene. Vi opfordrer derfor Medlemmerne til at sende os Billeder, eventuelt laane os Negativer.

Bestyrelsen.

Hadsund Lystiiskeriiorening holdt 7.-5. Generalforsamling i Skovpavillonen. Den fungerende Formand. Radioforhandler Bang Ravn, bød Velkommen, og til Dirigent valgtes Købmand Langgaard. Bang Ravn aflagde Beretning og meddelte, at Fiskeretten var blevet en Del udvidet. Der vil blive udsat 20,000 Stykker Ørredyngel fra Vraa Mølle. Til Formand valgtes Bang Ravn og til Bestyrelsen Fru Apoteker Kjær, Murermester Børge Christensen, Direktør Christensen og Kontorist W orm. Til Revisorer: Grosserer Tipsmark og Købmand Langgaard. Det vedtoges at indmelde Foreningen i Danmarks Sportsfiskerforbund,

1942

SPORTS•FISKEREN

Skanderborg Sportsfiskerforenings Generalforsamling afholdtes 11.-5, paa Forsamlingsbygningen i Skanderborg. Hotelejer Jørgensen valgtes til Dirigent. Formanden, Overdyrlæge Andersen aflagde Beretning. Det reviderede Regnskab blev oplæst af Næstformanden, Købmand A. K. Laursen, Ring, da Kassereren var forhindret i at give Møde. Tre Bestyrelsesmedlemmer afgik efter Tur. men blev alle genvalgt. Under Eventuelt blev det vedtaget at beklæde Hytten indvendig med Masonite, dog foreløbig kun den ba, gerste Væg. Desuden er det Meningen at købe et Par Klapsenge, saaledes at Hytten kan benyttes for Natten. Efter Generalforsamlingen var der Middag med Damer. Senere blev fremvist 2 Film, en fra de norske Elve med Laxefiskere og den danske • til Lands og til Vands". som begge høstede velfortjent Bifald blandt Sportsfiskerne. Den vellykkede Aften sluttede med en Dans. Sportsfiskerforening. Under Navnet "Vestbirksøernes Sportsfiskerforening" paatænkes oprettet en Forening med det Formaal at bevare og forbedre Fiskebestanden i Vestbirk Søerne. Der indbydes til Møde, hvor man haaber, at Sportsfiskerne fra Oplandet vil møde talrigt op. Sydvestjydsk Sportsfiskerforening har i de sidste Dage udsat 20,000 Stk. Havørredyngel i Sneum Aa. Yngelen er udsat Øst for Holsted i smaa Bække, der løber ud i Aaen, og man venter sig meget af Yngelen, naar den vokser til. Den store Udsættelse er muliggjort dels ved Foreningens efln.e Midler og dels ved Tilskud fra Statens Side. Det var ogsaa Meningen, at man i Varde Aa vilde have udsat 150,000 Stk. Ørredyngel - hvilket dog ikke sorterer under Sydvestjydsk Sportsfiskerforening - men det har vist sig umuligt i Aar, fordi saa store Dele af Havørredyngelen er frosset ihjel i den haarde Vinter. Randers Sportsfiskerforening holdt ordinær Generalforsamling paa Hotel Randers 24.-4, Landsretssagfører H. Andersen valgtes til Dirigent. Formanden, Fabrikant Fr. Eriksen, mindedes afdøde Købmand Knud Petersen, der havde været Medlem siden Foreningens Stiftelse. Formanden aflagde derefter Beretning. Der var ikke i Aar, grundet paa Forholdene - særlig de trafikale -- udsendt Indbydelse til Foreningens Repræsentanter. I 1941 var der ikke udsat Yngel i Skals Aa, dels paa Grund af de vanskelige Transportforhold, dels grundet paa den ringe V andmængde. Regnskabet fremlagdes i revideret Stand

og godkendtes med en Overførelse paa 565,45 Kr. Ved Valg af Bestyrelsesmedlemmer genvalgtes Fabrikant Fr. Ertksen, LRS. H. Andersen og Bankassistent Lisberg. Revisorerne, statsaut. Vejer og Maaler P. W aaben og Lærer K. Christensen, genvalgtes. Overlærer C. Ramsing, Kristrup, der var Foreningens Gæst, redegjorde for, hvad der var sket i Sagen om en ny Fisketrappe ved Tange. Der var nu stillet 80,000 Kr. til Raadighed til Trappens Udførelse. Som Foreningens Gæster var mødt Fiskerikontrollør Jensen, Fiskeribetjent J. C. Jensen og Urmager Ussing.

Nykøbing M. Sportsfiskerforening holdt 17.-4. Generalforsamling. Der var mødt en Snes

Medlemmer. Bruno Nielsen dirigerede. Formanden, Fabriksmester Sieburg aflagde en udførlig Beretning og omtalte de Forhandlinger, der er ført om Fiskeriet for Foreningens Medlemmer. Beretning og Regnskab godkendtes. Til Kasserer genvalgtes Redaktør H. Knudsen og til Bestyrelsen genvalgtes Politibetjent Højer og nyvalgtes Evald Poulsen. Som Revisor genvalgtes Folketingsmand Axel Ivan Petersen. Det vedtoges at arrangere en fælles Fisketur til Thy St. Bededag.

»Sportsfiskerklubben 1.939« Aarhus afholdt Generalforsamling den 10. Maj. Formanden, Drejer Harald W. Lauritsen, blev valgt til Dirif.lent og ledede Mødet med den sædvanlige Dygtighed. Formandens Beretning angik Samarbejdet med de øvrige Sportsfiskerorganisationer i Aarhus og affødte en Diskussion om Udsætning af Yngel og Ormefiskeri i Klubbens Vande m. m. Forskellige Meddelelser viste, at K1ubbens Bestyrelse arbejder særdeles godt for Klubbens Interesser, og Beretningen godkendtes eenstemmigt. Sekretæren, Kommunelærer K. H. Jacobsen oplæste Forhandlingsbogen, der godkendtes. Kassereren, Bogholder A. Bach Lauritsen fik blank Godkendelse for Regnskabet. Formanden blev genvalgt med Akklamation. Da Næstformanden, G. Nietske, var bortrejst, valgtes Maskinarbejder Olesen. Sekretæren genvalgtes og Suppleanter til Bestyrelsen blev Hinge og Boesen. Til Revisorer valgtes Cyklehandler Chr. Jacobsen og Repr. Frederiksen. Under Eventuelt vedtog man, da Klubben nu har saa godt Fiskevand, at forhøje Indskudet til 5 Kr. Sommerens Program : Klubaften med Damer Grundlovsdag den 5. Juni Kl. 7,30 paa "Grand". Lørdag den 20. Juni Kegleaften i Haandværkerforeningen.

,~·

):::'., i .. •1:.: t·,vi: :~ .1:) ti 1·1: ,~~. ,jll

•,

.~.: ~

/''{:'.

SPORTS,FISKEREN

Sidst i Juni eller først i Juli Weekend-Fisketur Lørdag-Søndag. Fredag den 3. Juli Klubaften med Damer paa .Skovlund", Hasle. Fredag den 7. August Klubaften med Damer paa .Skovlund", Hasle. Husk nu at tegne Eder til disse Klubaftener i god Tid.

1942

Hvor mødes vore Sportsiiskere? Stigaards Hotel H. S. Jacobsen

Struer

Telefon 100

Bestyrelsen.

Hotel Varde Aarhus Lystfiskerforening. Søndag den 7. Juni Fisketur til Langaa. Start fra Hovedbanegaarden KL 8,05. Klubaften Fredag den 12. Juni i Haandværkerforeningen. Mød op til kammeratligt Samvær. Klubaftenen den 9. Maj var yderst vellykket, hvilket skyldes de mange og gode Gevinster i Keglespillet. Overskudet blev saa stort, at Foreningen inviterede Deltagerne paa Kaffe.

Telefon 500

Fiskekort løses paa Hotellet

Grønlunds Hotel Telf. 19

Skjern

Telf. 19

Alle Fiskekort løses paa Hotellet God Rutebilforbindelse til alle Fiskepladser

Bestyrelsen.

Hotel • Troldhøj" Tlf. 1 & 6

Troldhede St.

Tlf. 1 & 6

Fiskekort kan løses pa~ Hotellet til alle nærliggende Lakse- og Ørredvande. C. Christensen.

Direktør Staar Rør nu højt ved Baadebroens Bræt, er Dun bredt over gemte Andereder, og blomstrer Gyvelen snart paa alle Steder, omkring min Barndoms blaa Genezareth? Hvor lykkelig den Dreng, som ung og let staar nu paa bare Ben i Dynd og meder! han burde kunne digte dig, Sanct Peder, en lille, from, taknemmelig Sonnet. Men her er rullet ned nu paa Kontoret for Eftermiddagssol, og rundt paa Bordet er Hovedbøger spredt og krumt Papir. Dog det er baade sagt, - og det er svaret: naar jeg paa Aftenmødet har haft Ordet, tar jeg med Nattetoget, - hvilken Svir. Jul. Hein.

Sportsfiskeren. Udgivet af Danmarks Sportsfiskerforbund. Ansvarshavende Redaktør: Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense.

Bladexpedition: Forbundskasserer C. HøghPetersen, Skive, til hvem alle Henvendelser angaaende Annoncer og Expedition bedes rettet. Danmarks Sportsfiskerforbund:

Redaktionsudvalg: Dr. med. Chr. Lottr.up Andersen, Ingeniør Hallin og Apoteker Axel Holm (Ansvarshavende Redaktør).

The complete Angler vil udkomme paa Dansk den 9. August 1943 i Anledning af lzaak Waltons 350 Aars Fødselsdag. Bogen vil udkomme i et smukt Udstyr paa Martins Forlag i Kai Friis Møllers Oversættelse og illustreret af Tegneren Ib Andersen. Interesserede vil ved Bestilling til Udvalget faa et nummereret Eksemplar og blive optaget i Bogens Navneliste med Navn, Stilling og By. Efter den 9. August 1943 vil Bogen kunne faas i Boghandelen, men kun i unummererede Eksemplarer. Prisen vil i begge Tilfælde blive den samme. antagelig ca. 16 Kr. plus Porto og Forsendelseskarton. Ved Forudbestilling af et eller flere nummererede Exemplarer med Navn indbetales Kr. 10 pr. Bog. Resten betales ved Bogens Modtagelse. Udvalgets Adresse:

Direktør, Ingeniør Poul Hauton, Aaløkkevej 15 - København F.