Sportsfiskeren 07 1931 by Danmarks Sportsfiskerforbund

1. Juli 1931.

Nr. 7.

Af Dr. med. Lottrup Andersen. (Forts.)

Opfylder nu de i Handelen værende Svirvler disse Fordringer? Aksialt Træk kan man vel som Regel opnaa, hvis man ikke binder sin Line direkte i Øjerne, men bruger smaa Metalringe som Mellemled. Stilken i smaa Messingsvirvler faar dog let en skæbnesvanger Bøjning. Af rustfrit Metal kan man ogsaa faa sine Svirvler, enten man vil have rustfrit Staal Bronce Messing eller bronceret Messing og Staal, samt Nysølv af forskellig Art. Kunde de laves af Antifriktionsmetal, Hvidmetal, vilde jo i hvert Fald Gnidningsmodstanden blive lav, men Styrken blev vel for ringe. Af Antifriktionsmetaller har man jo to Hovedgrupper, Blylegeringerne og Tinlegeringerne, og der kunde da naturligvis kun blive Tale om de sidste, som hovedsagelig bestaar af Tin. (Det danske Hvidmetal Starli, dannes saaledes af 820/o Tin, 12,50;0 Antimo~ og 5,50/o Kobber). Jeg ved ikke, hvordan Hvidmetallernes Styrke for Træk forholder sig, men da Tinnet danner en saa overvældende Del af Leaeringen 0 ) er den vel ikke saa meget større end dettes, der kun er 4 kg. for en Traad paa 1 mm.'s Tykkelse. Det kunde dog sikkert ikke være teknisk set svært at give den ene af Svirvlens Gnidningsflader et Overtræk af et Pandemetal I hvert Fald maatte det da kunne gøres billigere og lettere end at udstyre Svirvlerne med Kuglelejer. I et engelsk Firmas Katalog fandt jeg anført Svirvler af ,,:White Metal" og i den Tro, at det virkelig drejede sig om Antifriktionsmetal, tog jeg dem hjem. Jeg bestyrkedes i min Tro da jeg fandt dem ganske fortræffelige. At Metallet'. de var dannede af, ogsaa var let støbeligt, viste de glatte, jævne Overflader. At de i Styrke laa under Svirvler af Messing og Staal, talte heller ikke mod min Antagelse. (De bliver nærmere omtalte senere). Jeg spurgte da Firmaet, hvad de forstod ved )

)

6. Aarg.

"Whitc Metal", og de svarede mig, at det betød " et helt igennem hvidt, rustfrit Metal af den Art, som de i England kaldte Germann Silver". Dette er det engelske Navn for Nysølv, der atter er en Legering af Kobber, Nikkel og Zink i meget varierende Blandingsforhold . Den i""'t dette Tilfælde anvendte enael. 0 ske Blanding maa i hvert Fald give en lav Friktion og god Støbelighed, selv om Styrken maaske samtidig bliver noget ringere selv om tilstrækkelig. Maaske L egeringen ogsaa indeholder lidt Tin? ? Tyske Svirvler af Nysølv giver nemlig ingen lav Friktion, Overfladen er daarligere, selv om maaske Styrken er nogd større. Med H ensyn til Glidefladernes Beslfaffenhed i de forskellige Svirvler er der derimod meget tilbage at ønske, de er oftest alt andet end glatte. Betragt dem under Loupe og Du vil forfærdes over de Bjerglandskaber, de afslører. Kun de ovenfor omtalte engelske Svirvler er i saa Henseende noget bedre. Dog formindskes Betydningen af denne Ruhed noget under Vand, selv om den naturligvis ikke ophæves. Med Hensyn til Kravet om kort Væatstanasarm O t> for F riktionskraften, er de fleste Svirvler ogsaa langt fra ideelle, Hovederne for store og Kanalen for vid (se T egningerne). Man kan dog til en vis Grad komme over denne Mangel ved at vælge sine Svirvler saa smaa, som den nødvendige Styrke tillader det. Ogsaa Unuerfladen er ofte uheldig med altfor spids Kegleflade (se enkelte Tegninger). Svirvelkanalerne er i Regelen ogsaa altfor lange. Dog spiller q.ette, som tidligere omtalt vel en ringere Rolle, selv om det dog lettere giver gyro sko pisk Bevægelse. ] eg skal afbilde nogle Gennemsnit af de almindeligste Svirvler (filede igennem og copierede under Loupe saa nøjagtigt som muligt).

Fig. 8

SPORTS-FISKEREN

To T ø n des vi rv 1 er, en oval og en kugleformet. Paa Engelsk: Barrel Swivel. Paa Tysk: Tonnenwirbel.

Fig. 9.

En aaben Kassette svirvel og tre Gennemsnit af forskellige Former af denne Art. Jeg er dog! lidt i Tvivl, om Navnet er rigtigt, men jeg kender ikke noget dansk Navn. Paa Engelsk hedder den Box-Swivel og paa Tysk Kastenwirbel. Kassesvirvel er en direkte Oversættelse af disse to Navne, (dog kan det Engelske "Box" . ·o gsaa betyde baade Bøsse til at spytte i) og Bøsning. J e@ vil paa Dansk 'fore· trække Diminutivet Kassettesvirvel. Alle disse saaledes gennemskaarne Svirvler er alle meget ujævne og ru paa Gnidningsfladerne. Desuden ser man, at Friktionens Vægtstangsarm er meget stor, baade paa Grund af Kanalens Vidde og Berøringsfladernes Form. I det sidste af Gennemsnittene endelig (og vel ogsaa i det første) er Hovedets Kegleflade altfor spidsvinklet. Tøndesvirvlernes Hoved har som Regel to radiære fremspringende Støbesømme paa Underfla'd en. Dette, i Forbindelse med Tøndens ualmindelig ru og ujævne, indre Overflade er vist, foruden Vægtstangsarmens Længde, Grunden til at disse Svirvler, som det senere skal vises, er ganske særlig slette.

fig.d Fig. 10.

Ovenstaaende er afbildet: a. en ''Kuglesvirvel"

193~

(paa engelsk: efter the ball and cup principle) og Gennemsnit af en saadan. li en "Hardy's Svirvel", c. en hjemmelavet Knappenaalssvirvel og d . en tysk N aalesvirvel (N adelwirbel). Den første S vi rv e 1 a. er en ret ny Svirvel og kaldes i Katalogerne kun ''ny Svirvel efter ball and cup principle" . Den har i ''Fishing Gazette" af en enkelt Indsender været rost i høje Toner som værende lige saa god som den franske Kuglelejesvirvel, men kommer den dog, som senere skai. vises, ikke saa nær som mange andre Svirvler. Som man ser, er det en lukket Svirvel og som de fleste saadanne af Messing. Svirvellegemet eller ''Tønden", hvad man vil kalde det, er idelt i to Dele, begge hule. Af disse er den ene halvkugleformet, delvis omsluttet af den anden, og i Forhold til denne drejelig i alle Retninger. Ved denne Anordning undgaar man gyros1rnpisk Bevægelse. Svirvelstilkenes Hoveder, d er har plane Underflader, yder en ret stor Vægtstangsarm for Friktionskraften, og dels derfor og vd ogsaa fordi Metallel er Messini}, kommer disse Svirvler ikke højt op i Rang. Den næste, b. ''Hardy's Svirvel, e.r derimod en udmærket Svirvel. Da de alle er meget smaa, (hvad jeg tror er Hemmeligheden ved dem) IJliver o,gsaa Vægtstangsarmen for Friktionen kort. Derved aWødes den, i denne Henseende, uheldige Form af Stilkhovedets Underflade, der er konkav. Til Gengæld bidrager denne Hovedets Underfladeform, i Forbindelse med den korte Kanal med! de afrundede Rande samt de tilspidsede Øjer til Svirvlens Utilbøjeligh.ed til gyroskopisk Bevægelse. Metallets Art meddeler Hardy intet om, kun at det er rustfrit. Det har forholdsvis glatte Overflader og giver vist en ret rin.ge Friktion. Skraber man den mørke Overflade bort, viser d:et sig at være et gullighvidt Metal. Styrken synes dog mindre end for Messing. Knappenaalssvirvlen c. og Naales.virvloo d. IJehøver næppe nogen nærmere Beskrivelse. Det er ogsaa ret gode Svirvler ·og særlig egnede til Anbringelse i Kunstfiskens Hoved (naar man tager sigj i Agt for en Berøring mellem Stilken og Kunstfiskens Munding). Paa Grund af den snævre Kanal, b1iver Friktioneins Væ,gtstangsarm lille og da samtidi·g Kanalen er meget kort, kommer der ogsaa vanskeligere gyroskopisk Bevægelse. I den første, hjemmelavede, er Stilken en Nikkelknappenaal, S:virvellegemet Messingblik. (Nikkel eller Staall)lik vilde dog sikkert give mindret Gnidning). Den anden er af tysk Fabrikat og kan faas enten af Staal eller Nysølv. Som man ser, ligner den i Virkeligheden ''Hardy's Svirvler" men er dog ikke saa god.

~~~ Fig.11 ~ Fig. 11.

SPORTS-FISKEREN

1931

Til Slut skal jeg omtale den fransk~ Kuglel ej es v ir vel. Tegningen overflødiggør megen Beskrivelse. Den })estaar af Messing og Kuglerne er vist af forsølvet Staal. Den faa:s i 3 Typer med henholdsvis 2, 3 og 4 Kuglelejer. Disse Svirvler er vidunderligt letløbende, og snor næsten ikke Linen, ligesom de yder den fornødne Styrke. Kun er de for store og for dyre (75 Øre). Jeg har nu nævnet de væsentligste af de i Handelen forekommende Svirvelformer og skal gaa over til en Sammenligning mellem deres forskellige Ydeev· ne. Som Maal for denne har jeg anvendt det Antal Snoninger en 20 cm. lang, tynd Line, der hold'es strakt af en Kraft paa ca. 25 gr., skal have for ne'top at sætte den Svirvel, den er i Forblindelse med i Bevægelse. Denne rent tilfældig valgte Kraft er vel ringere end den, der i Almindelighed vil virke paa Svirvlen under Spinding (i mit tidligere meddelte Forsøg var den saaledes 85 gr., :d er dog maaske var noget større en:d sædvanligt. Svirvlernes Ydeevne vil saaledes i Praksis vise sig endnu ringere end de følgende Tal angiver, og vel i forholdsvis højere Grad, Jo d:aarligere Svirvlerne er. De i det følgende nævnte Tal er endelig Resultaterne af flere gentagne Prøver af hv,e r enkelt Svirvel. Ved denne Undersøgelse finder mart ogsaa, at Svirvlens Bevægelse næsten aldrig er jævn (kun ved Kuglelejesvirvlen og en lille Kassettesvirvel af ''White Metal" har jeg fundet dette~ Bevægelsen er stødvis. Naar Linen er snoet det Antal Gange, der er nødvendigt til at sætte Svirvlen i Gang, drejes Svirvelstilken pluds.e ligt med et Ryk flere Omdrejninger for saa at standse, indtil Torsionsk'raften atter er stor nok til pludseligt at frembringe et Antal Drejninger. Denne stødvise Bevægelse har enhver følt, der har holdt en Blinkeline mellem sine Fingre. Svirvlerne er endelig undersøgt baade i tør Tilstand og under Vand. Det er navnlig det sidste, der har vor Interesse, og navnlig her er Resultaterne, særlig for Messingsvirvlerne meget overraskende.

Forsøgsresultater. I. Kassettesvirvler af bronceret Staal. Størrelse

N. N. N. N. N. N.

Antal nødvendige Snoninger over Vand under Vand

3. 18 13 4. JO 6 6. 7 4-5 7· 6. 4-5 7. 7 4 12. 4 41/2 li. Kassettesvirvler af Messing.

. Størrelse

N. 3. K 6. N. 6.

Arital nødvendige- Snoninger over Vand under Vand

5-6 6 40

I ·den sidste Svirvel havde den tynde, b1øde Messingstilk en Bøjning og skønt jeg forsøgte at rette den, blev Resultatet ikke bedre end anført. Ill. Kassettesvirvler af Messing.

Størrelse

(Et tysk fabrikat). Antal nødvendige Snoninger over Vand under Vand

4-5 4-5 6

N. 2.

N. 4. N. 4.

7-8 5 7

III!. Tøndesvirvler af Messing eller bronceret Messing. Antal nødvendige Snoninger under Vand over Vand

Størrelse

N. N. N. N. N. N. N. N. N. N. N. N. N. N.

3 bronceret Messing 3 do. 5 Messing 5 do. 7 do. do. 7 do. 9 do. 9 9 bronceret Messing 9 do. 10 do. 11 do. 11 do. 12 do.

13-14 8 !0-11 13 7 10-11 S-9 16-18 13-14 7 8-9 > 30 5-6 5-6

14 7 14-15 13-14 9-10 15-16 9-10 19-20 14-15 8-9 10-11 , 30 15-16 18-20

V. Ny Messingsvirvel af "Ball and Cup".

Størrelse

Principet. Antal nødvendige Snoninger over Vand under Vand

Større 7 14 Mindre 5 6 Noget mindre 3-4 5 Hvad i hvert Fald Tønldesvirvlerne angaar biehøver disse Tal næppe nærmere Forklaring til Karakteristik af disse Svirvlers Anvendelighed. Om nødvendigl kan det gøres med eet Ord, lilirugelige, og dette navnlig jo mindre de bliver. VI. Tyske Naalesvirvler af Nysølv. · Antal nødvendige Snoninger Størrelse over Vand under Vand Numrene kan dog vist ikke sammenlignes med Numrene for Kassette- og Tøndesvirvler.

N. 1 7 8-9 N. 2 9-10 10-11 N. 3 6 6-7 De følgende mindre Størrelser, 'der vist er af andet Fabrikat, angives ikke ved Nummer, men ved

SPORTS-FISKEREN ,

Betegnelsen, mindre, mellem og mindste Størrelse. Jeg har kun de to sidste. Meitallet er noget blødere og af mindre god Overflade. De er noget uregelmæssige og Gennemboringen sidder ikke midt i Tværstykket, men Friktionen er vist mindre, navnlig i Vand. Mellem Størrelse

' Mindste Størrelse)

5 5 5 3-4 6 5 Det maa bero paa Nysølvlegeringens forskellige Art, at Friktionen hos et Fabrikat formindskes Vand, hos et andet forøges .

VII. Hjemmelavet Knappenaalssvirvler. Antal nødvendige Snoninger Størrelse over Vandet under Vand Hovedet dobbelt saa. stort 3 4 4-5 som i Hardys Svirvel N. 2 -

De to sidste Svirvler havde været anvendt i Saltvand og under Loupe viste Kuglerne sig nu noget anløbne. De taaler derfor næppe Saltvand. I hvert Fald maa de skylles godt af i fersk Vand, tørres og opbevares indsmurt i Olie. Hvordan de holder i Ferskvand, har jeg ikke haft Lejlighed til at erfare, men efter andres Sigende skal de ogsaa ·her være sensible. Dog skal de atter vinde deres Ydeevne, naar man lader dem ligge nogen Tid i Olie. Fordelen ved 3 og 4 Kuglelejer skal, efter mit Skøn, kun være den, at man lettere undgaar gyroskopisk Virkning. XI. Sammenligning mellem engelske Kassettesvirvler at bronceret Staal og "White Metal" (german Silver.)

af bronceret rustfrit Metal.

N. I

N. I N. 2 N. 2 N. 2 N. 2 N. 3 N. 3 N. 3 N. 4 N. 5

Belastningsstyrke

over Vand

, 25 Pd. > 25 22 20 19 19 19 19 19 20 14 1 /r

8 5 2-3 2 2-3 2 Jl/2 3 3 Jl/2

Plz

under Vand

6-7 4 2-3 2 2 2 JI /2 4 4 11/2 Jl/2-13/4

Som man ser, er Friktionen indenfor Numrene 2 og 3 en Del varierende:. I de to laveste Numre har man naturligvis den laveste Friktion. Nr. 4 har desuden samme Belastningsstyrke, som 2 og 3. Nr. 1 har en stor Belastningsstyrke, men samtidig stor Friktion. Nr. 4 er da den, man bør vælge. Ved Belastningsprøven sker Bruddet med rørende Ensartethed paa nøjagtigt samme Sted, nemlig hvor Stilken bøjes over og snøres ind af første Vinding. Størrelsesnumrene svarer ikke til Skalaen for Tønde- og Kasettesvirvler. De er alle smaa og selv den størst~, Nr. _1, er endnu en meget lille Svirvel.

~ Fig. 13.

X. Kuglelejesvirvler. Antal Kuglelejer

2 Kuglelejer (8 Kugler) 3 do. (13 - ) 4 do. (18 - ) 2 do. (8 - ) 4 do. (18 - )

Antal nødvendige Snoninger over Vand und er Vand

1/2-l 1-2 l

5 5

1/2 1/rl 3/4 4 4

Antal nødvendige Snoninger over Vand under Vand

Størrelse

IX. "Hardys Svirvel" Størrelse

1931

11 6

2 Staal 2 White Metal

10 5

7 Staal 7 White Meta!

6 11/r2

10 Staal 10 White Meta!

2 1/2-3

4 I 3f4-2

2 l /2

Derine sidste Kassettesvirvel Nr. 10 af White Metal gaar altsaa endnu lettere end 2 af de ovennævntci Kuglelejesvirvler. Har man dem paa samme Line, dreier kun Kasettesvirvlen, medens Kuglelejesvirvlen

forbliver ubevægelig. Begge bevægeT si:g jævnt uden Stød.

XII. Andre Exemplarer af Kassettesvirvler at "White Meta!". Størrelse

4 5 6 7 7 8 8

Antal nødvendige Snoninger under Vand over Vand Belastningsstyrke

4-4 2-3 2 13/4

>22 Pd. -22 -22 -

3 2-3 2-2 1/2 2 13/4 Jl/2 l-Jl/2 1/r3'4 1/r3/ 4 1/2 l/2

-22 -22 13/4 -22 13/4 li /2-1 3/ 4 "22 <I 17-18 9 17-18 3/4 9 :1z 11-12 10 11-12 1/2 10 l/2 11-12 1/2 10 Ogsaa disse Svirvler llrister paa nøjagtig samme Sted som Hardy's Svirvler. Der sker det samme, som naar en Line brister i Knuden. Svirvelstilken knækker over den første indsnørende "Vinding, der ved Trækket snøres tættere sammen her. Man skulde

~ Fig. 14.

}931

SPORTS-FISKEREN

altsaa, hvis man kunde undgaa dette Knæk over den første Vinding, theoretisk set kunne forøge Svirvlens Styrke en Del. Dette· kan opnaas ved at l9dde alle Vindingerne og den Del af Stilken, der omsluttes af dem, sammen til en kompakt Masse. Jeg lod en Guldsmed gøre dette for mig. Efter at Svirvlen da var skyllet af i Benzin (men ogsaa først da) havde den samme Ydeevne som før Lod:iingen (Rester af Loddevand o. 1. ?). Derefter prøvede jeg dens Belastningsstyrke, der nu viste sig forøget til 13- 14 Pd. Inden Stilken bristede, forlængedes den m ed ca.t/ 5 af sin tidligere Længde, og Bristningen skete nu lige under Hovedet. Man ser, at flere af disse engelske White Metal Svirvler ogsaa, ligesom de tyske, om end ikke saa ofte, giver em højere Friktion i Vand. Svirvel Nr. 8 giver større Styrke, men samme Friktion som Hardy's mindste Numre (4 og 5). Vælger man Nr. 9 har man tilstrækkelig Styrke samtidig med en lige saa ringe Friktion som i Kuglelejesvirvlerne. Vælger man endelig Nr. 10, er Friktionen ringere end i Kuglelejesvirvlerne, og Styrken, om end svager e, 'e ndnu theoretisk tilstrækkelig til Laksefiskeri. Ved 'Lodning kan man som sagt forstærke dem. Dette beviser smukt, hvilken Rolle et friktionslavt Metal spiller. Har de da samme Styrke, maa man forlange alle sine Svirvler fremstillede af et saadant Metal. De maa ogsaa være lettere at fremstille, da Metallet vist er letstøbeligt og derfor billigere, samtidi.g med at de har en jævnere Overflade. Man ser endvidere, hvorledes Svirvlernes Ydeevne staar i omvendt Forhold til Størrelsen, jo mindre de er, jo lettere gaar die. (Paa Grund af Formindskelsen af Vægtstangsarmen for Friktion). Naturligvis sætter Styrken en Grænse for hvor smaa, man kan vælge dem og for, af hvor blødt Metal, man kan lave dem. Dog holder en White Metalsvirvel af Nr. 10 til en Belastning af 11-12 Pd., før Svirvelstilken brisler. En tilsvarende Staalsvirvel af Nr. 10 brister derimod ikke endnu ved 22 Pd. (h er brister min Snøre). Heller ikke en Messing Tøndesvirvel af Nr. 12 bristede ved 22 Pd., kun blev næsten alle Vindingerne om Stilken rettede ud. Svirvelstilken i en Hardy's Svirvel Nr. 2 bristede for 19- 22 Pd.'s Belastning. En Kuglelejesvirvel holdt til mere end 22 Pd. Selv den mindste Svirvel af White Metal har altsaa endnu samme Styrke, som en god Laksegut og da Trækket, selv hvor man har en større Laks paa s:in Krog, sjældent bliver over 6 Pd., ser man altsaa, at denne fortræffelige, lille Svirvel, den bedste jeg kender, endog til Laksefiskeri har tilstrækkelig Styrke. Vil man være sikker, kan man jo vælge dein lidt større uden, at dens Ydeevne bliver væsentlig ·ringere. Gaar man saa højt som Nr. :8, der er 2 Numre større, er den i Ydeevne endnu ikke meget ringere end Kuglelejesvirvlen, medens Styrken stiger til mere end 22 Pd. Allerede Nr. 9 giver dog mer end Styr}{e nok (17-18 Pd.).

Men selv om Svirvlen er saa god som mulig, ser man, at den dog vil give Linen nogen Torsion, saa en, om end lille, Antikinkpladei ikke er overflødig. En Kuglelejesvirvel giver saaledes endnu 250 Snoninger pr. 50 Meter, selv om det er et ringe Antailmod, hvad andre Svirvler præsterer, en Staalkassettesvirvel af Nr. 4 saaledes 1250 Snoninger og en Tøndesvirvel af Messing Nr. 3 3500 pr. 50 Meter. Disse Tal gælder endda kun for det ringe Træk af 25 gr., for større Træk vil de blive noget større!. Mine Tal synes endvidere at vise, at Messingsvirvlerne kun er lidt daarligere end Staalsvirvlerne, saa længe det drejer sig om Kassettesvirvler, men at Forskellen bliver mægtig, naar det . drejer sig om Sammenligning mellem Kassettesvirvler (af Staal eller Messing) paa den ene Side og Messingtøndesvirvler paa den anden. Interessant er det ogsaa, at Messingsvirvlerne og nogle Nysølvsvirvler, særlig de tyske, modsat Staalsvirvlerne, synes at være daarligere under end over Vand. De tyske Nysølvsvirvler synes efter mine faa Prøver gennemgaaeride at rangere med Messingsvirvlerne. Efter mine ovenfor fremførte Betragtninger, er de l:Jedste Svirvler altsaa ''Hardy Svirvler", Alb. Smith's Kassettesvirvler af White Metal og Kuglelejesvirvlerne, og bedst af disse Alb. Smiths. · Endnu en Betingelse maa Svirvlerne opfylde, de maa ikke skinne eller blinke i Vandet. Dette giver ofte Angreb af Fisken paa deitte forkerte Sted. Er de da hvide eller lJlanke, som navnlig Messing, White Metal eller Nysølv og Nikkel, maa man forsigtigt sværte dem med et eller andet. For hurtigt og let at kunne fæstes til Forfang, Line eller Kunstfisk er Svirvlerne ofte forsynede med et Forbindelsesled af en eller anden Form, hvorefter man taler om.

Krogfjer-Svirvel. Svirvel med Svirvel med Nøgleringsfjer. Spændefjer. (Engelsk- Springhook.) (Engelsk-Linkspring.) (Engelsk-Buckle.)

Svirvel med Proptrækkerfjer

Svirvel med Uhrkædefjer. (Engelsk Watchspring.)

Svirvel med Labyrintfjer.

Svirvel med 8-talsformet Øje. Giver et sikrere Leje af Line eller Forfang. Fig. 15.

Til Slut kun dette: Svirvlerne })urde i Katalogerne ikke blot angives ved et Størrelsesnummer, hV<oraf :man kun kan slutte noget. om Størrelsen (og endda

SPORTS-FISKEREN

kun naar Størrelsesskalaen er afbildet), men intet som helst om deres Ydeevne. Der burde samtidig anføres et Tal for deres Belastningsstyrke, samt, og maaske det væsentligste, et Maal for deres Friktionsmodstand i Vand. Som Enhed kunde man, som jeg her har gjort det, anvende det Antal Snoninger, som en Line af bestemt Tykkelse, Materiale, Fremstillingsmaade og Længde under en given Belastning skal have for under Vand at bringe Svirv-

1931

len i Virksomhed. Eller man kunde anvende et Maal, hvis Enhed dannedes af en bestemt Standardsvirvel.* Chr. Lottrup Andersen. (Sluttet.) Dr. med. (* De omtalte Kasettesvirvler af "White Metal" har jeg faaet fra Alb. Smith og Co . Ltd. Redditch, England. En anden, Robert Turnbuls, Waltonian Works, Edinburg, har i sit Katalog Kasettesvirvler af ;,German Silver", men om Legeringen er den samme og Svirvlerne lige saa gode ved jeg ikke.

FiskQtvappQ VQd BindslQV ElQktvicitgtsvævk_

Bindslev Elektricitetsværk. I Forgrunden Bagvandet, til venstre i Baggrunden Overvandet. I Slusen til venstre for Bygningen skal Fisketrappen anbringes. En Gangbro med tæt Stakit skjuler en Del af Slusen; over denne Bro ses Stigbordene, af hvilke et er trukket; over Stigbordene er en anden Gangbro med aabent Stakit. C. V. 0. fot. 9 /? 1930.

Sportsfiskerforeningen for Hjørring ogi Omegn, der har bestaaet i 2 Aar og nu tæller ca. 100 Medlemmer, har sat sig som Opgave at ophjælpe Fiskebestanden i de Vandløb, som høreir under Foreningens naturlige Omraade. Foreningen har ved Udsættelse af Fiskeyngel (Ørred og Stalling) skaffet sig Kontrol med lange Strækninger af Aa- og Bækløl> og afsluttet Kontrakter paa flere Aar med Lodsejerne, der har vist Spørgsmaalet en em.estaaende Interesse og Velvillie. Det største Vandløb, som i sin Helhed ligger indenfor Foreningens Omraade, er U ggerby Aa, der har sine Kilder under Jydske Aas og udmunder i Tannisbugt lidt Vest for Tversted. Aaen, der før har været rig paa: Havørr,~d , b1ev i 1919 spærret ca. 15 km fra Udløbet ved Anlæggelsen af Bindslev Elektr:i.citetsv~rk, og Havørredljestanden

har siden vær,e t i rivendei Tilljagegang. Fangsten er nu kun en Brøkdel mod Aarenei før 1919. For at bøde derpaa har Foreningoo paataget sig at anlægge en Ørredtrappe ved Afspærringen nu i dette F oraar. Trappen kommer til at ligge i Værkets Frisluse og faar Udløb direkte i Turbinestrømmen:; den faar en Faldhøjde paa ca. 3 Meter og inddeles som vist paa Tegningen i 6 Kamre. Tilløbsaabningen bl:ver af Hensyn til Stigbordets Bredde 27 x 25 cm, d~t l>~staaen:de Stigbord danner nemlig Endevæg, og Udsnittene i Skillevæggene bliver da i Forhold dertil lidt dybere end brede og aftagende svagt i Størrelse nedefter af Hensyn til Vandstrømmens tiltagende Hastighed. Ifølge Aftale med Værket, hvis Ydeevne er }jaseret

O' t-

'!i6he}roxw.e

IJ(}(/

13JndfJ/ev Gle)Jl'ricile!3V(]'r/,

llJaol ,t, 20

i-11~l-H+-'-H .

.l-+ .-~

··

-1-H-H---j-

: 4 i+ j-+ il i~ .. : · ·~t+t;+:::+;;;;1-t;:.-t- 1--- 1-1---1 1 T -4 1+ i hf-d--tV~!-H-i r.~ -t +-TI.i 1 --l - ---i-0 ri iJ j- ---j ~ ~ t-1- l- ~----1--1 t - I-- I-+

1 -

~lli Ljl 1---11, H ·1_1_11+1--1-1+ i

1----1-.j + f-1---+ +-I +---1-

-I-

,·l

I I 1 • ' I , I I ,, i /80 ? ""T !+1 -1---l- ·I +1 + H _j_ l- 1 +- 1----t H - r- I -1 --r-~ -t- - · -I ~- . .._ . -,---- . · . _j_ . -t -t 1li i-+i-rl'i-. L l--l l-j--1+ 1-----I + H -I- H +1i l_ i----1----j -----1-l--j _J _j_ 1- J_i __ i_ -!. - -1 1-1---1.;J • I l 1+ 1.1-.i + H T ,-l- +---1 -1- '------1 __!___ 1 ' -i -+ + Li -1 _I _J L ..l ------' _!< j fj 180 · · · 1 1 1 I 1n ~ 1JI 1+ 1 1 • i'." H 1---r 1-+-I1. H-· u · -1-· +---- -+ ·~ 1-t H' T 1-1 ----1 + +--- 11 + L +_) . _ ---. : 1 _ . _ ___' . _ . -,---_ _ . _ . _ • · 1 1 1 l l i !+l7t H h j-i + l LL.j U t 1-1 t-1 + 1- _l +--- 1- I- l-1 _J -1 -l- ~- -1 -:-I - L L ,·- . I _I_ 1- i - I LI,-,--,,-:----,---:-~~-:rTl ·_rj_ ·-·_;_.:____j_JlJU..lU-'-1-J t- 1+ ~ L+- l-l-1 - 1---l--i- I- t--f - 1- -J-._j._ -I- -+ ·t-- · ~ 1 ·.-1. _l__ . i

r fT 1

.iJ ,

-+.

. t-

:,'/////////,:1///.Y/;,/. ,./W//.W:.f.

. _ . · · I_ . . ---1-J . · -·· I· ··

• ""

I ~ I _ .I ___j_

,...~

•

j- j

1-+

i i

Sni!R-R

~ ~

Cl)

·-2Je,-, .91.sl,.-&;.,

"'" "'""'ses //; ~

Cl)

"~c..,t~o'e

p..

fil

.g 7 do~ 1!um s/;be" C,u/v S em ovonpoa

o de lo nedcr"tc 1/urn .,,an~e5 III dan vi•to

<,,ulvct

'7ti/1.

___ J{ !'!LJl//over/loda.

--------

r.!

9l:;føbf mur

,lb,,.

110

~?o

~•-

~ ,~

.it,.

3Ø7""I....

It'• -

,17 "'Y-

7h%

~7%

1/inltdjern '"'"" Lanqde ,foo.

·10""/...,.

-J.F i..=A&~,10% Rfs/-clndJocrn=-;i k-42910%. Rfstanci --.I J.-.qø10'%. toom:.,i k--,pAo 7.., RJ.i;/and3-;;-,m .j L - - ~ - - - ~ - - - - - - ' ~ - - - - - - ~ ~ - - - ~ ~ ~ - - - ~ ~ - , - - ~ ~ ~ ~ - ~ , - - - ~ ~ ~ - - c c - - ~ ~ - ,OII

5 1

(')

crr.

bmi

/5cm

t I I I

I I I t

i /

I I i

I I I I

I I

flf5/a11å

I I i i j I I I I

I I

9l. 9u/v if,Ju,,,;, fr~ '!Jligbord og heri//

I I

I i I I

I I I I

I I I

I i I I

'j I

I I

.'i. ·~

i t

SPORTS-FISKEREN

paa Aaens normale Vandføring, vil der altid kunne aabnes til Trappen om Natten, og derudover, naar Vandmængden tillader det. Dette betyder, at Foreningen kan paaregne Trappen i Drift Døgnet rundt fra August til April ; kun under 1 angvarige Frostperioder vil idet knil)e for Værket at afse Vand til Trappen. Under rigelig Vandføring om Efteraaret kan hele Stigbordet trækkes, og Trappen vil da føre Vand i sin ful'de Bredde og i ca. 30 cm Højde. Hele Aroejdet udføres i armeret Beton og forstøttes som vist paa Tegningen dels i Længderetningen ved en skraatstillet og i Tværretningen ved 3 Jernbjælker mod Frislusens modsatte Væg. Trappen er hjemmekonstrueret under Hensyn til de stedlige Forhold. Undeir Udarbejdelsen af Planerne har Foreningen søgt Vejledning hos mag. scient. C. V. Otterstrøm, der har givet Tegningen den sidste Affiling* ) og i øvrigt været Foreningoo en utrættelig Raadgiver. Tegningen er udført af Konstruktør N. Gaardein, Højene pr. Hjørring, og hele Arbejdet ·kommer iil at staa Foreningen i ca. 900 Kr. Almer Frederiksen.

Dansk Sportsfiskerforening's Bestyrelsesmøde og Generalforsamling Søndag den 14. Juni.

Umiddelbart før Generalforsamlingen afholdt Dansk Sportsfiskerforening Bestyrelsesmøde i København den 14. Juni d. A. Tilstede var: Formanden, Dr. Lottrup Andersen, Nørager og Bork-Andersen (Sørensen efter Pkt. 3.). Dagsorden: 1. Andragende fra Skjern Fiskeriforening om at den i Fjor givne Bevilling fornyes. 2. Andragende fra Sportsfiskerforeningen for Varde og Omegn om Tilskud til Ændring af Regulativ for Varde Aa. 3. Bladets Forhold. 4. Valg af Bestyrelse. 5. Forslag om længere Fredningslid for Stalling. 6. Valg af Formand. 7. Valg af Revisorer. 8. Fastsættelse af Stedet for næste Aars Generalforsamling. 9. Eventuelt. Punkt 1. Det vedtoges at anbefale. '' 2. Vedtoges at anbefale et Tilskud paa 200 Kr. ~ (~ * ~1- S ~t-e-d-et for de lave og brede Udskæringer i Trappernes Skillevægge (se Snit A til A) har jeg foreslaaet dybe og smalle, der skilles skiftevis i højre og venstre Side af Skillevæggene. c. V. 0 .

1931

Punkt 3.

Efter indhentet Tilbud kunde der spares en Del ved Bladets Trykning. Da Bogtrykker Sørensen ikke var mødt, vedtoges det at overlade til Generalforsamlingen at tage Standpunkt i Sagen. Formanden foreslog at anbefale, at der som en, Tak for den udmærkede Maade Redaktøren har redigeret Medlemsbladet i 3 Aar vistes ham en Opmærksomhed. D et vedtoges eenstemmigt at anbefale, at der bevilges Redaktøren et Beløb af 300 Kr. til en Fisketur til Udlandet el. l. ,, 4. Rysgaard og Marckmann ønskede ikke Genvalg. Det vedtoges i Stedet at anbefale Formanden for Skjern Fiskeriforening. Hr. Bødkermester Carl Christensen og Hr. Trafikass. Juul Hansen, Odense. ,, 5. Det vedtoges at anbefale, at Stallingerne paa Foreningens Terrain ved Skjern Aa fredes til 15. Maj, og at det iøvrigt henstilles til Medlemmerne overhovedet ikke at fiske Stallinger inden denne Dato. ,, 6. Det vedtoges at foreslaa Genvalg. 7. Postmester Jensen, Vejle ønskede ikke Genvalg. Vedtoges at lade Generalforsamlingen foreslaa en Stedfortræder. 8. Vedtoges at foreslaa Skjern som næste Mødested. 9. Det vedtoges at yde Bestyrelsen følgende Godtgørelse1: for Rejser i Foreningsanliggender: Diæter: 10 Kr. pr. Dag 5 Kr. for hver Gang, der overnattes. Befordringsgodtgørelse : Fri Rejse paa 3. Kl. J ernbane og anden KL Skib. Hvor Sovevogn naturligt benyttes, godtgøres 3. Kl. Sovevognsbillet. Efter Generalforsamlingen afholdtes igen Bestyrelsesmøde. Bestyrelsen konstituerede sig som følger: Næstformand: Dr. Lottrup Andersen, Købienhavn. Kasserer: Postmester Christensen, Varde. Forretningsudvalget: Formanden, Næstformanden og Bogtrykker Sørensen, Holsteblro. Redaktionsudvalget: Dr. Sv. Lauesgaard, Aalborg (Formand), Formanden og Førstelærer Bork-Andersen, Møen. Sekretær: Førstelæreir Bork-Andersen, Møen. Del vedtoges som hidtil at tilkalde Hr. Skomager mester Bache, Skjern til Bestyrelsesmøderne. Det overlodes til Formanden at træffe Bestemmelse om under hvilken Form Foreningens Erkendtlighed skal udvises Redaktøren. Det vedtoges at }Jernyndige Kassereren og Formanden til at tilstille forskellige Dagblade navnlig i Byer, hvor Medlemstallet er forholdsvis ringe, Frieksemplarer af Medlemsbladet.

li,.

1931

SPORTS-FISKEREN

Hvor Formanden paa Rejser i ForeningsanliggenuO'.r (benytter eget Automobil bevilgedes der ham en Befordringsgodtgørelse af 10 Øre pr. km. Det vedtoges efter Omstændighederne at eftergive Kolding Lokalforening en Restance i uerholdelige Medlemskontingenter for 1930 paa ca. 30 Kr. Generalforsamlingen. Søndag den 14. Juni afholdtes Generalforsamling

med den i forrige Nummer anførte Dagsorden. Efter at Formanden havde budt Forsamlingen velkommen og forestillet Foreningens Gæst, Hr. Magister C. V. Otterstrøm, valgtes til Dirigent Hr. Direktøi· 0. Thielsen, København, der konstaterede, at Generalforsamlingen var lovlig indvarslet. 1. Formanden aflagde Beretning: "Da vor Dagsorden i Aar er ret fyldig, skal jeg indskrænke min Beretning mest mulig. Beretningen er jo nærmest en Formssag, da det vigtigste af, hvad der er sket, har været meddelt i Medlemsbladet. Paa et Forretningsudvalgsmøde i Holstebro i 193'.} blev del vedtaget saavidt muligt kun at afholde Bestyrelsesmøder i Forbindelse med Generalforsamling. Som Følge heraf er der i Aar kun afholdt 2 Bestyrelsesmød er , idet man iøvrigt har klaret sig med skriftlige Forhandlinger mellem Bestyrelsens Medlemmer. Egentlige Forretningsudvalgsmøder har ikke været afholdl, men jeg har i Aarets Løb flere Gange haft Lejlighed til at tale med Udvalgets Medlemmer, og iøvrigl har man ogsaa her klaret sig med skriftlig~ Forhandlinger. Som spaaet paa sidste Generalforsamling blev Lovændringsarbejdet ogsaa i Aar Bestyrelsens Hovedarbejde. Fiskerilovene er jo nu vedtaget. De Fordele, de ny Love byder os, er desværre meget mindre, end vi havde gjort os Haab om ; men jeg tror ikke, at det har været muligt at opnaa mere end sket, og for saavidt maa, vi altsaa være tilfredse. · Jeg tænker, at i Løbet af faa Aar er Hovedparten .af danske Fiskevande udlejet til Sportsfiskere, og til den Tid vil sikkert Myndighederne være lettere at faa i Tale, saa man da kan faa vedtaget en Fiskerilov, der bedre varetager Sportsfiskernes Interesser. Ved Skjernaaen er der jo sket det glædelige, at det er lykkedes at faa Lundenæs Laksegaard nedlagt. ' I Medlemsbladets. Marts Nr. er nærmere redegjort for den Fremgangsmaade, d er er anvendt. Under Sagens Behandling havde jeg iøvrigt Lejlighed til at konstqtere, al vor Forening er en Faktor, man begynder a·t regne med. En af Lodsejerforeningerne ved Aaen vægrede sig først ved at give Tilskud, men foreholdt Muligheden af Blokade fra vore Medlemmers Side, faldl den straks til Føje. . Som bekendt gav Dansk Sportsfiskerforeaing et Tilskud paa 500 Kr. til Laksegaardens Nedlæggelse. Nedlæggelsen er jo kun at betragte som et Led i Dannelsen af et Regulativ for Skjernaaen. Det er sikkert ikke muligt allerede i · Aar at skaffe den nødvendiae Kapital til Oprettelse af Regulativet, men den ko;men~e Bestyrelse bør ialtfald inden længe paabe~ynde det forberedende Arbejde, og ·som tidligere omtalt har man i Pormanderi for Skjern Ly.§tfiskerEorening, Hr. Bødkermester Carl. Christensen og Formanden for Bo1Tis Fiskeriforening, Hr. J . Thomsen Jensen,

81.

Ahler Østergaard de bedst mulige Folk paa Pladsen at arbejde sammen med. Som omtalt paa sidste Generalforsamling, var det lykkedes at faa ophævet Regulativet for Varde Aa og at faa vedtaget et nyt, der i Modsætning til det gamle er meget gunstigt for Sportsfiskerne. Tiltrods for, at det ny Regulativ for Aar og Dag siden er indsendt til Ministeriet til Godkendelse, foreligger denne endnu ikke. Jeg har forsøgt en ·Henvendelse til Ministeriet,,. men kun modtaget et intetsigende Svar. Tiltrods for, at jeg gentagne Gange har opfordret Formanden for Regulativforeningens Bestyrelse til som rette Vedkommende at rykke Ministeriet for en Afgørelse, er dette først sket for ca. ·3 Uger siden, og Svaret er endnu ikke modtaget. For muligvis at faa Sagen afgjort inden Generalforsamlingen, har Regulativforeningens Formand for faa Dage siden telefonisk henvendt sig til Ministeriet, men kun faaet at vide, at han maatte vente til Miriisteriets skriftlige Svar var udarbejdet. Det paa sidste Generalforsamling omtalte Forsøg paa al faa udvidet Fredningsbæltet ved Storaaens Munding er. ikke lykkedes, idet Ministeriet har ·af~ slaaet et Andragende fra Storaaens Regulativforening med den Udtalelse, at Ministeriet ikke, skønt Ansøgningen var udmærket motiveret, fandt Anledning til at udvide Fredningsbæltet. . Forsøgene paa at indfange gydefærdige Laks er gentaget baade ved Skjernaa og Vardeaa; men da Opgangen i begge Vandløbene var meget sparsom, gav Forsøgene intet Resultat. . . · I Gedsted og Omegn er dannet en Fiskeriforen.ing, der af Hr. Godsejer Kjeldsen, Lerkenfeld har lejet Fiskeretten i en Del af Lerkenfeld Aa, hvor Hr; K. har Fiskeretten, skønt han ikke ejer Jorden. Nu 'hævder nogle af Lodsejerne, at Hr. K. ikke kan leje sin Fiskeret lid, og andre, at han maaske nok ·kan leje den ud, men ikke kan give Lej erne Færdselsret langs Aaen. Den nydannede Sportsfiskerforening forelagde nu Sagen for D. S. Jeg svarede, at jeg ikke saa anden Udvej ' end at tage Retssag paa Spørgsmaalet. Da Sagen er af principiel Art, skal jeg tillade mig at oplæse Skrivelserne. (Oplæstes.) Fra Hr. Domorganist Jørgen Nielsen, Aarhus har jeg modtaget Forslag om, at D. S. skulde sørge f~r, at den Fiskeyngel, der gaar til Grunde, naar Vandmgskanalerne ved Skjernaa tømmes, }jJ.ev opsamlet og baaret ned i Aaen. Jeg har svaret, at grundet paa Kanalernes store Udstrækning, m. m. maatte jeg anse Arbejdet for ganske uoverkommeligt. . . • Efterat · Fiskerilovene var · ve<llaget, er der af Ferskvandsfiskeriforeningen udar-bejdet et Andrageii~ de til Justitsministeriet, om at ier til Politimestrene maa blive udsendt et Cirkulære . til Indskærpelse af Ferskvandsfiskerilovens Bestemmelser om Mindstemaal, Fredningstider og Forbud mod Fiskeredskaber og Fangstmaader, for derigennem at søge Lovens Bestemmelser bedre overholdt end hidtil. Andragendet, der er tiltraadt ar Dansk Sporlsfiskerfo.rening og Lystfiskeriforeningen er indsendt den l4. April d, A. Der er noget, d·cr tyder paa,· at vore Medlemmer ikke i tilstrækkelig Grad har Øjnene oppe · for, , h._vor vigligl det er at udsæ tte Ørredyngel i ,. -v-ore ,Vandløb.

··' ·' ·' ·

SPORTS-FISKEREN

Navnlig i saadanne VandlølJ, hvor der ikke err Opgang af Havørred, synes det ganske nødviendigt at udsætte Ørr,e dyngel for at lJevare Bækørredbestan'den. Tiltrods for min Opfordring i Bladets Januar Nr. foreligger der ikke et eneste Andragende om Tilskud til Udsætning af Ørredyngel. For et Par Aar siden lJemyndigede Bestyrelsen mig til at anvende et mindre Beløb til Forsøg med Udklækning af Stallingynge~ til Udsætning i Vandløb, hvor der ikke fandtes Stalling. Gennem Medlemsbladet bad jeg Lokalforeninger ·og Konsortier, der ønskede gratis Stallingyngel, sende mig Meddelelse herom. Jeg modtog ikke en eneste Henvendelse og foretog <ierfor naturligvis intet Forsøg paa at fremskaffe Yngel. løvrigt kan Stallingyngel nu faas hos Brdr. NissenJøker, Vejle, der har leveret til Sportsfiskerforeningen for Hjørring ·og Omegn til Udsætning i Uggerl>y Aa. Da dette Forsøg er af stor Interesse, skal jeg oplæse en Skrivelse fra nævnte Forening. '(Op:æstes.) Vort Medlemstal synes nu at have fæstnet sig omkring de ca. 800. Nogen særlig stor Tilgang tror jeg ikke, vi kan .vente i den nærmeste Fremtid; men jeg tror heller ikke, at der er Fare for TiWagegang. Der har jo i det fo.rløLJne Aar været Ønsker fremme om at dele Foreningen i flere Underafdelinger. Da der ikke i · Overensstemmelse med ·Lovene · er fremsat noget Ønske om at faa Sagen lJehandlet paa Generalforsamlingen, kan vi ikke i Dag træffe Bestemmelse i denne Sag, men under Dagsordenens S 11 kan vi drøfte Forholdet og eventuelt nedsætte et Udvalg til at forlJerede Sagen til næste General forsamling. Til Slut vil jeg takke Bestyrelsen med flere for den Hjælp, de har ydet mig med Foreningsarbejdet i den Periode, jeg har været Formand. Specielt vil jeg takke Hr. Direktør Thielsen og 1Hr. Magister Otterstrøm for den Støtte, de har ydet ved Lovændringsarbejdet." 2. Kassereren oplæste det af Revisorer og Forretningsudvalg ,godkendte Regnskal), aftrykt i Medlemsbladets Nr. 6. 1931. Regnskabet godkendtes. 3. Bestyrelsen an]:)efalede at imødekomme det fra Skjern Fiskeriforening modtagne Andra:gende. Vedtoges eenstemmigt. 4. Formanden motiverede nærmere det fra Sportsfiskerforeningen for Varde ,og Omegn modtagne Andragende. Bestyrelsen anllefalede at yde et Tilskud paa 200 Kr. Overdyrlæge ~dersen, Skander]:)org stillede Ændringsforslag om at yde 300 Kr. Vedtoges. 5. · Formanden redegjo~de for et indhentet Tilbud paa biliigere Trykning af Bladet. Efter nogen Diskussion;, der nærmest drejede sig om Annonceindtægten, filhød Bogtrykker. Sørnu.~~11 - fr~ 1. }aqu?,r 1931 at overlade Annonceindtægten til Forenili'.gen, iinod at han fik 7 Kr. mere pr. Nr. for Trykning af Bladet. Tilbudet modtoges. · Formanden omtalte Muligheden af en Sammenslutning af 2 eller flere af de 3 Blade: ferskvandsfiskeribladet, Lystfiskeritidende og Sportsfiskeren. I og for sig var det j,o meningsløst at have 3 Blade Om Ferskvandsfiskeri i saa lille et Land, men af forskellige Grunde var en Sammenslutning vanskelig at gennemføre. Formanden fremsatte et af Bestyrelsen ·eenstem-

1931

migl anbefalet Forslag om som en Erkendtlighed for det udmærkede Arbejde, Redaktøren gennem 3 Aar har udført ved Bladet, at lJevilge 300 Kr. til Redaktøren at anvende til en Fisketur til Udlandet el. 1. Direktør Thielsen anLJefalede Forslaget. Beløbet bevilgedes, idet !diet overlodes til Bestyrelsen at afgøre, under hvilken Form Foreningens Opmærksomhed skal udvises. 6. Bestyrelsens Forslag vedtoges eenstemmigt. 7. Formanden genvalgtes med Akklamation. Der bragtes fra mange Sider Formanden en Tak, fordi han havde indvilliget i at mo!d tage Genvalg. 8. D'hrr. Postmester Marckmann, Odense og Kontorbestyrer Rysgaard, Aalborg ØIIlskede ik'ke at m:o!dlta!ge Genvalg til Bestyrelsen. I deres Sted foresloges Hr. Trafikass. Juul Hansen, Odense og Hr. Bødkermester Carl Christensen, Skjern. Vedtoges. For de øvrige Bestyrelsesmedlemmer f:ores'.oges Genvalg. Vedtoges. 9. Hr. Postmester Jensen, Vejle ønskede ikke Genvalg som Revisor. I Stedet valgtes Hr. Prokurist Haugaard, KølJenhavn. Hr. Apotheker Ingerslev, Tarm genvalgtes. 10. Det vedtoges eenstemmigt at arholde næs'te Aars Generalforsamling i Skjern og at søge Generalforsamlig.gen kombineret meld en fisketur eller en Udflugt til Hvide Sande. 11. Magister Otterstrøm omtalte Betydningen af Sammenholdet mellem de forskellige Ferskvanidsfiskeriforeninger og !gav: iøvrigt Svar paa forskellige Spørgsmaal vedrørende ,d e ny Fiskerilove. Direktør Thielsen opfordrede Bestyrelsen til at virke for Tilgang af ny Medlemmer, navnlig paa Øerne. Spørgsmaalet om at oprette Underafdelinger af Foreningen (navnlig paa Sjælland) diskuteredes. Dir. Thielsen meddelte, at han ikke mere ansaa det for paakrævet med en særlig Afdeling for Sjælland. Formanden omtalte Muligheden af at nedsætte et Udvalg til nærmere at undersøge Muligheden for at oprette en sjællandsk Afdeling; men 1da der ikke mere syntes at være Stemning for Deling, vedtoges ingen Beslutning. Det vedtoges . at sende rd e afgaaede Bestyrelsesmedlemmer og "Revisor en "Hilsen og Tak for deres Arbejde for Foreningen. Med en Tak til Forsamlingen, der havde gjort ham Hvervet saa let, hævede Dirigenten Generalfor\ samlingen. Formanden og Dr. Lottrup Andersen takkede Dirigenten. Efter Generalforsamlingen samledes man Kl. 18 til en lille, hyggelig Middag, ved hvilken Lystfiskeri~r~ilfiJerls :Formand' Hr. Kammerherre C. . KrAg, Hr. Magister C. V: Otterstrøm samt Foreningens 2 Æresmedlemmer d'Hrr. Oberstløjtnant C. Wegener og Skomagermester Bache var ·Foreningens Gæster. ~fter nogle muntre Timers Samvær skiltes man henad M.;ld_lJat, da de tilrejsepde' · hastede mod Togene.

~ '-7

SPORTS-FISKEREN

1931 I Lindenborg Aa

har der i Juni været en usædvanlig tidlig Opgang af blanke Ørreder, der er indtil 25. Juni trods Grødeskæring taget ca. 25 af en 'Gennemsnitsvægt paa 7 Pund. S. Li.,

blandt andet gaar ud paa at sikre de danske Vandløb for virkelige Sportsfiskere (ikke Salgsfiskere) give Medlemmerne Lejlighed til at dygtiggøre sig i Sportens Udøvelse og skaffe Medlemmerne Fiskevand. D. S.

ANNONCER. Inserat.

Svar til Herr Sigurd Hansen. Jeg forstaar saa udmærket, at De saavel som ,ø vrige Fangst-Sælgere befinder Dem særdeles godt under Sportsnavnet, og at det er Dem yderst kedeligl, at der nu rodes op i dette Forhold; men det maa De virkelig finde Dem i, thi Landsforeningen blev , netop startet som Sportsforening for at hæve Fiskesporten op i Klasse med alle andre Sportsforeninger, og naar vi nu ser, at vor Forening er ledet saa meget paa Afveje, at der selv indenfor Bestyrelsen findes Medlemmer, som officielt tilraader Salg af Fangsten, hvilket er stik imod alle Sportsbegreber og selvfølgelig til ubodelig Skade for Sportsfiskeriet i sin Helhed, da maa De finde Dem i, at den virkelige Sportsfisker reagerer og forlanger, at Sportsbegrebet bringes paa ret Køl · eller Foreningen giver Afkald paa Sportsnavnet, saa der Uliver Plads for ,e n Sportsfiskerforening, der vil arbejde eft,~r et virkeligt Sportsprogram. - Hvad jeg hævder om Sporten, er gældende for enhver Sportsforening, Sportsjægerc eller Gentlemanjægere, hvad nu d·3 kalder sig. Spørg Dem for i Dansk Jagtforening, som De nævner, og De vil erfare, at der er det samme Sportsprogram. De kan være forvisset om, at der ikke findes et Bestyrelsesmedlem, der siger som Dem: ,,Skyd væk og sælg væk." At der findes Medlemmer inden- . for Dansk Jagtforening, som overtræder de saavel skrevne som uskrevne Sportslove, betvivler jeg ikke, t hi der er braadne Kar i alle Lande. Deres Eksempel om større Jagt og Jagtherrer, der sælger deres Vildt, er vel for de mere naive, thi :selv ved De vel, at dersom De er Indehaver af f. E ks. en F iskepark, da er De ene bestemmende om, hvorledes og hvordan De ønsker den udnyttet. Derimod, inviterer D e Gæster til at fiske der, som med Deres Tilladelse tager deres Fangst med og sælger den, da handler Gæsten usportslig. De slutter Deres Artikel med en Conclusion, :som gaar ud paa, at den der er i Besiddelse af den rette Aand o. s. v., og · der vil jeg erindre Dem om, at Aanden er redebon, men K01det er skrøbelig, og særlig ved at begrænse sine Fangst-Indtægter, thi hvor er Grænsen for Fangst og Salg. Aalborg, den 9. Juni 1931.

Elimar Schmidt.

P. S. . N aar ovenstaaende er nægtet Optagelse i "SportsF1skeren ", og jeg har maatte bekoste det indrykket som Annonce, maa det være Bevis for, at Salgsfiskerne . h ar erhvervet sig Majoriteten indenfor vor ~po~tsf1 sker fo r enings Bestyrelse. Tiden er derfor mul~g mdc fo r at starte en saa ofte omtalt ny Sportsf 1skerforenin ~cr med et virkelicrt Sporlsprocrran1 sorn 0

•

Meisselback Hjulet føres

3 Kvaliteter. Letløbende og stor Linekapacitet.

Kr. 15,00, 20,00 og 24,00. 8 Fods Staalfluestænger, tredelte fra . .... Kr. 4,00. 5 " Staalkastestænger, firedelte fra .... Kr. 7,00. Forsølvede Devons, eng. m. Gut I", 11/2 ", 2" Kr. 1,50. Vort øvrige store Udvalg i Fiskeriartikler anbefales.

Billige Priser. - : - Stort Udvalg.

Jagt- & Fiskerimagasinet. Studiestræde 48. · -

Telefon 12648.

København V.

Hardys & Allcocks

Fisker i -Art i k I er i stort Udvalg.

Forlang Katalog tilsendt franco.

,,A Q U IL A11 • St. Torv 10.

AARHUS

Telf, 1011.

Indholdsfortegnelse: Svirvler. - Fisketrappe ved Bindslev Elektricitetsværk. - Dansk Sportsfiskerifo-renings Generalfors!a mling. - I Lindenborg Aa. Artikler til Bladet bedes indsendt inden den 10. i hver Maaned til Redaktionsudvalgets Formand Dr. S,·. Lauesgaård, Aalborg . Kontingent er 8 Kr. aarli>' (Ægtefæller 11 Kr.) Foreninc-ens Medlemsorgan •Sportsfiskeren• udkommer den 1. i hve, Maaned. Annoncer indsendes til Bogtrykker Sørensen, Holstebro. Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro

SPORTS-FISKEREN

1931

·~

Allcocks "E a s i c a s t" H j u I har faaet Succes

Allcocks

Faas

Danmark.

Har man et "Easicast'' paa sin Fiskestang, behøver

Hjulet er saa ovenud fintfølende, at enhver m a a forbavses.

er a It id det bedste.

man blot at kaste Snøren ud paa sædvanlig Maade

og overlade Resten til Hjulet.

enhver velassorteret Specialforretning Landet over. Nærmeste Forhandler opgives hos. Generalagent for Danmark:

BRITAGENT

(The British Industries Agencies).

St Kongensgade 40 H.

..-

M. Th. Marte ns.

Lystfisk_e~e~

€

der dyrker Lakse-, Ørred- og. Stalhnghs}~r~ o;g t vil Fiskt Storaaen, kan iaa alle Oplysninger om is er.e og pladser hos mig. . . . Vi fører alt i Lystftskeriartikler.

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder. Dagskort a 2,00, 14 Dages Kort 5,00, Aarskort a 15,00. Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

MART IN S C HM ID T & SØN, Cigarfabrik, Nørregade 10, Tlf. 137. = HOLSTEBRO. = Til. 137.

Hotel Schaumburg, Holstebro. Telf. 42 - 172. - - - Statstelefon 16. Byens bedste Hotel. Værelser Ira 3 Kr. - I. Kl. Køkken. - Bilgarage. Vesty Hald. (Ny Ejer.)

Skanderborg Sø. Gedder, Sandart, Aborrer og Helt. Dagkort pr. Dag l Kr. Ugekort 2 Kr. - Aarskort 5 Kr. Kan løses paa Hotellerne eller hos Formanden. Nørregade 48, Telefon 436.

Skanderborg Fiskeriforening. Gæstgivergaarden

København~~

Grønlunds Hotel modtager Lystfiskere Behag pr. Døgn..

Pension fra 6-8 Kr. efter

P. M. Pedersen, Tlf. 19. SKJERN. Tlf. 19.

If 111111

der besøger Skjern Aa, bør se mit store Udvalg af l. Kl. Fi, - skerekvisitter til rimelige Priser. Af Udvalget fremhæves: Eneforhandling al "Thomsens Spinder", specielt fremstillet for Skjern Aa. Liner og Gut, nye, iranske Varer. Svirvler ml Kugleleje. Mægtigt Udvalg i Fluer. - Hjul, 4" fra 9 Kr.

F IS KERE

"TROLD HØJ"

Splitcane Kastestænger med 2 Spidser fra Kr. 42,00.

Tele!. l Troldhede - Tele!. l Fiskekort til Vorgod og ·Skjern Aa, Afstand til Aaen 3/ 4 km, ingen Steder over 3 km til førstnævnte. - Ved 3 Dages Ophold 5 Kr. pr. Dag for fuld Pension. - Gratis Bilgarage.

E i nar O I es e n, S kj er n.

Chr. Christensen.

Meisner Rygsække med Metalstel. - Udvalg sendes. -

Tele!. 68. -

Hans Fogh's Eftf. -

Tele!. 68.