Sportsfiskeren 07 1932 by Danmarks Sportsfiskerforbund

1;,_1 ls c1~1 Bo·..1le;V '_,rJ .F

SPO ORGAN

Nr.. 7.

1. Juli 1932.

7. Aarg.

Fiske ri- og Erhvervs ud sti 11 ingen.

Den store Fiskeri- og Erhvervsudstilling, der afholdes i Esbjerg i Dagene 25. Juni-IO. Juli, nærmer sig nu sin Fuldendelse, hvilket man vil se ved at betragte ovenstaaende Billede, der giver en Udsigt over Udstillingsbygningerne med de to Fyrtaarne, der flankerer Indgangen. Til venstre ses Grønlandshallen, Baggrunden Hovedhallen og til højre Restaurationen.

SPORTS-FISKEREN

1932

Turbinerne og de nedadvandrende Ungfisk af Laks og Ørred. Beretning li. Af C. V. Otterstrøm. Dansk Biologisk Station, Afdeling Frederiksdal.

Under Titlen "Die Turbinen und die abw arts wandernden jungen Lachse und Forellen. 2. Teil" fandtes nedenstaaende Beretning paa Tysk i "Journal du Conseil Permanent International pour l'Exploration de la Mer" Vol. VII No. 1. (1932). I Beretning I (se "Sports-Fiskeren"s Nr. 1 i Aar) skildredes nogle i 1930 foretagne Forsøg, der b 1 ev anstillet, for at belyse Spørgsmaalet om, hvorvidt Laks og Ørreder af den Størrelse, i hvilken Ungfiskenes Udvandring finder Sted (c. 10- 20 cm), kan passere uskadt gennem Turbiner. Der gjordes med det samm·e Rede for den direkte Aarsag til, at Problemet toges op til Undersøgelse hos os (nemlig den i 1927 foretagne Gennemgang af Sneum Aa og Kongeaa med Tilløb for at bedømme deres Egnethed

ikke muligt at fastgøre nogen Fangstpose direkte under Turbinen, men Genfangsten af Forsøgsfiskene maatte henlægges til Bagvandet. Fra Turbinekamret strakte der sig en cementstøbl Væg et Stykke ned paa hver Side af Bagvandet. Mellem disse Cementvægge fastkiledes en Træramme, der bar en for Formaalet konstrueret Ruse af Rejebmd. Denne Ruse var adskilligt større end den i 1930 anvendte Fangstpose, idet den var beregnet paa at udspændes r ektangulært paa den nævnte Ramme (c. 212 cm X 150 cm); tillige skulde den kunne anvendes til Paabinding (se senere) paa Sugerør med en Diameter af c. 1,2 Meter. Rusen var saa lang, al Bagenden kunde flyde frit ud fra Sugerøret og tilses uden Afbinding af Rusen, og den var forsynet med to Kalve, der dog burde have været noget

Fig. I. Bramminge Hovedgaard. Skematisk Rids af Turbinens og Forsøgsrusens Anbringelse. Fra venstre: Gitter, Stemmeværk med to Stigbord, Gangbro, Turbinehus med Turbine, Bagvandets øverste Del med cementstøbte Sidevægge, den paa en fastkilet Ramme anbragte Ruse.

for Udsætning af Ørredyngel J; tillige paavistes den Misforstaaelse,. der ligger i at ville stoppe Vandrefiskene med Turbinegitre, og endelig omtaltes d e udenlandske Forsøg vedrørende samme Emne. Her kan jeg da straks gaa over til at skildre nogle yderligere Forsøg, som Biologisk Station foretog i 1931. De fandt Sted ved tre Turbiner, der alle er beliggende ved Holsted Aa, et af Tilløbene til Sneum Aa. 1. Bramminge Hovedgaard. Forsøg anstillet den 26. September 1931. Faldhøjden er c. 1,2 Meter. Turbinen, der er af System Mahler og har 14 HK, ligger vandret ved Bunden af det cementstøbte Turbinekammer, og der er intet Sugerør under dettes Gulv. Det var derfor

spidsere, saa at Fiskene lettere kunde være skyllet bagud i Rusen. Efter at Trærammen med Rusen var anbragt, blev det uregelmæssige Hul under den nederste Lægte tættet med Sække fyldt med Halm og med Sten i den ene Side for at holde dem ved Bunden; men trods al anvendt Umage kan der have været Huller tilbage, som Ørrederne kunde smutte igennem. En Tragt (Ajlepumpetragt) anbragtes med den nederste Aabning ind mellem to Ledeskovle paa den i Bunden af Turbinekamret liggende Turbine, og Tragtens Stilling sikredes ved Fastbinding. Forsøgsfisk leveredes fra Bramminge Hovedgaa.rd Dambrug og holdtes parat i Spande.

SPORTS-FISKERE~

1932

Turbinen sattes nu i Gang, og da det havde vist sig, at Sækkene blev paa Plads trods Vandtrykket, og at der trods Pulsning foran Rusen, efter at Turbinen atter var stoppet, ikke kom Fiski i Rusen, indlededes Forsøget. Turbinen sattes atter i Gang. Derpaa blev 50 Regnbueørreder paa 8-14 cm (flest paa c. 10 cm) hældl ned i Turbinen gennem Tragten, og d'er skylledes efter med et Par Spanide Vand, for at der ikke skulde blive staaende Fisk: i Tragten. Uden at :rurbinen stoppedes, røgtedes 'Rusen, men lro'd s Pulsning foran den, fandtes der kun 14 Fisk i den. Fiskene var ane levende; dog var to slaaede (den ene havde Exophthalmus), men · ogsaa disse var levedygtige. Turbinen sattes i Staa. Efter at Turbinestigbordene atter var trukket, hældtes 50 Regnbueørreder paa 16-21 cm (flest paa 19-20 cm) gennem Tragten, og der skylledes efter . Der pulsedes foran Rusen, og medens Turbinen stadig løb, toges Rusen ·op. Den viste sig at indeholde 5 af det første Hold (alle ubeskadigede) og 38 af det andet Hold, hvora1f 8 med stregformede Mærker efter Slag eller med Hudafskrabninger - i intet Tilfælde dog saa meget, at Fisken s;yntes synderlig paavirket deraf, og i intet Tilfælde aabent Saar. De ikke genfangede Fisk maa enten være smuttet mellem Tætningssækkene, eller de har opholdt sig (og herpaa 'tyder Fangsten af de 5 af første Hold i Forsøgets anden Afdeling) i Kroge med roligere Vand inde urrder Turbinekamret, hvorfra Pulsning ikke kunde drive 'd em ud. Man maa k'unne gaa ud fra, at de manglende Fisk alle har været i Hovedsagen ubeskadigede, da 'd e ellers vilde være flydt med Strømmen in:dl i Rusen. Da aenne og Sækkene toges op, bemærkedes 'intet til dræHte Fisk', ·der dog ikke godt kunde være undgaaet Opmærk'somh eden. De ramte Fisk sattes til Opbevaring i en Dam; ingen af dem fandtes senere døde af Beskadigelserne, saa Forsøget gav en Dø delighed som Følge af Turbinegennemgangen paa O o;o. Det maa bemærkes,· at Turbinen gilr med normal Vandtilførsel, men at 'den var ubelastet med Arbejde og derfor gik 'hurtigere end! normalt, hvilket imidlertid snarest skufde gøre :d en farligere for Ørrederne end normalt. 1

2. Holsted Mølle. Forsøg anstillet den 28. September 1931. Turbinen, der er leveret 1905 fra Frich8 Fabrikker i Aarhus, er paa 18 HK. Den ligger vandret paa Bunden af et Kammer, hvis Underside med Sugerøret kun er 'tilgængelig fra een Side, hvo:r: Aabningen endda kun naar faa Centimeter op ovier Van!dspejlet ved normal Van:dstanJdl 'i Bagivandet. Faldhøjden er 1,7 Meter. 1

fig. li. Holsted Mølle set fra Bagvandet. Der er kun faa Centimeter mellem Vandets Overflade og den Jernbjælke, der bærer Turbinekamrets Mur og skimtes under denne.

Efter at Turbinestigbiordene var sat, sank Vandstanden i Bagvandet i Løbet af et Kvarterstid saa meget, al: en Mand kunde komme ind under Karmen med Hovedet over Vandet. Men det viste sig, at Sugerøret fyldte saa meget, at Manden hverken ]{unde faa P lads paa Siderne af det eller bag det og saaledes ikke kunde komme til at binde Rusen paa. Den Mulighed, at han kunde staa med HoN"edet inde i Sugerøret, mens han fø,r te Rusemundingen omkring Rørets Bagside, udelukkedes 'derved, at Turbinen stadig var i Gang, idet <d ' en blev trukket af Hjælpemoloren, der af Hensyn til Virksomheden ikke kund!e sættes i Staa; men i øvrigt viste det sig, at der gik en Jernstang ned v,e d Siden af Sugerøret, og at denne Stang vilde forhindre en forsvarlig Paabinding af Rusen. Der maatte altsaa ses bort fra err saadan Paabinding, som der egentlig var regnet med!, og da der heller ikke var 'g od Lejlighed til at anbringe Rusen paa Ramme (i hvert Fald ikke uden bety,d elige Forarbejder, som ikke kunde foretages nu), ændredes Forsøgsplanen. Medens jeg tog Opstilling en Snes Meter nede

SPORTS-FISKEREN

ad Aaen, hvor Vandstanden var lav og eventuelle Fisk derfor forho1dsvis lette at iagttage, hældtes 50 Regnbueørreder paa c. 10-15 cm gennem en i Forvejen i Stilling anbragl og fastbundet Tragt in<il i Turbinen, der gik uden Vandtilførsel (paa nær, hvad der kom gennem de utætte Stigbord), trukket af Motoren; der skylledes efter med et Par Spande Vand. Et Øjeblik eft:er Ulmn Vandet ved Turbinen uklart og mælket, og nedad Strømmen kom maste og udtværede Stumper af Fisk flydende. Fiskene syntesi i den Grad søndlerdelt, at ikke et centimeterlangt Stykke var bevaret, 'O'g del kan anses for givet, at ingen af de 50 Fisk slap levend·~ gennem Turbinen. Imidlertid blev d!et k lart, at Forsøget var forkert

1932

kvæstede af Slag over Halen; det største StykkeJ ubeskadiget (fra Snudesp~ds til Slagstedet over Halen), der 'i agttoges, var 10 cm langt. Der saas ikke flere levende Fisk end disse tre; har der været ubeskadigede Fisk, vil 'de lert have kunnet undgaa: Opmærksomheden, men det synes ikke rimeligt, at nogen er sluppet ub'eskadiget gennem Turbinen. Denne havde i Forvejen Ry for at være en "Kødhakkeir", og det berettedes fra flere Sider, at der ofte var set Aal, der havde været gennem Turbinen, og som laa i Bagvandet mærkede med Slag med 8-10 Centimeters Mellemrum. Der er herefter mest Sandsynlighed for, at ingen af de 50 Ørreder e'l· kommet levedygtige gennem Turbinen.

fig Ill. Gjørklint Mølle. Den lille Turbine er under det lave Hus med det skraa Tag, medens den til forsøget anvendte Turbine ligger i det cementstøbte Kammer under den høje, bræddeklædte Bygning.

anstillet, idet den Omstændighed, at Turbinen gik uden Vandtilførsel udover, hvad der kom gennem Sprækker i StiglJordene, bevirkede, at Fiskene, der hældtes i den, ikke skylledes gennem den med normal Hastighed, men passerede den altfor langsomt. Turb'inestigbordene blev derfor trukket, saa at Turl>inen gik normalt. Vandstanden i Bagvand'et steg nu, og O]Jse:r,vationen af eventuelle Fisk blev vanskelig_ere ]Jaade paa Grund af d en højere Vandstand, og fordi Strømmen Ulev langt stærkere end før. 50 Regnbueørreder paa 15-20 cm hældtes gennem Tragten, og der ·skyUedes efter med et Par Spande Vand. Ogsaa denne Gang kom der mange Stumper af Fisk (løse Hoveder, Finner, Indvolde), men der toges dog 3 levende Fisk, 'der rigtignok alle tre var dødeligt

Efler det foreliggende maa man antage, at heller ikke Ørreder paa 10 cm vilde have store Chancer for at slippe ubeskadigede gennem Turbinen, og denne maa altsaa anses for meget skadelig for d:e nedadvandrende Ungørreder, saafremt 'disse ikke passerer udenom don med' Frivand; saadant gives heldigvis her næsten hv·e r Nat. De til dette Forsø1g (og til det nedenfor omtalte) benyttede Regnbueørreder medførtes i Kar paa Køretøj med lltbeholde1· fra: Hulkjær Mølles Dambrug. 3. Gørklint Mølle. Forsøg anstillet den 28. September 1931. Her er der to Turl)iner, hvoraf den ene - en Mahler-Turbine paa 5 HK, der benyttes til Elektricitetsfremstilling til lokalt Forbrug - ikke indgik:

SPORTS-FISKEREN

1932

i Forsøget. Den anden (1r en ~1ahler-Turbine paa 25 HK Faldhøjden er c. 1,5 Meter. Den store Turbine, der gaar med 70 Omdrejninger i Minuttet, ligger vandret paa Bunden af et Turbinekammer, under hvis Gulv et Sugerør med en Diameter af c. 1,2 m fører lodret ned. Efter at Vandstanden i Bagvandet var sænket ved, at der først i nogen Tid lukkedes Frivand ud , saa at Vandet sank i Mølledammen, hvorpaa Stigbordene sattes saavel for Frivandet som for Turbi1

foretoges Afbindingen af Rusen, der lykkedes, uden at nogen Fisk undveg forud af Rusen; denne toges paa Land, og Fiskene optaltes. Der var i alt 102, altsaa alle de anvendte, og d e var alle fuldstændig ube,kadigede. Denne Turbine maa a1lsaa anses for fuldstændig uskadelig for Ørredungfiskene. Hvor stort Antallet af de i Drift værende Turbiner er i Danmark, har desværre ikke kunnet oplyses.

Fig. IV. Gjørklint Mølle. Rusen er bundet paa Turbinens Sugerør, som skimtes inde under Turbinekamret. Rusens Bagrnde er fæstet til den skraatstillede Stang.

nevandet, gik min Medhjælper i Vandet med Rusen, som det lykkedes at faa godt fastbundet paa Sugerøret. Dette var tilgængeligt fra to Sider, og det havde en svag, kraveagtig Udvidelse nedefter, hvilket lettede Paabindingen; men heller ikke her var der Plads til at komme om bag Sugerøret, saa at Rusekanten maatte løftes op om Rørets Bagside med en Stage. Derpaa anbragtes Tragten med den nederste Ende ind mellem to Ledeskovle, og dens Stilling sikredes ved Fastbinding. Da Rusen blev siddende rigtigt paa Plads, efter at Turbinesligbordene var trukket, kunde Forsøget begynde. Først hældtes Restpartiet (51 Stkr.) af de medførte Regnbueørreder paa c. 10-15 cm i Tragten, og der skylledes efter. Da det viste sig, at Rusen stadig sad godt fast, og det syntes heldigst at undgaa flere Ophold i det kolde Vand end nødvendigt, hældtes ogsaa Restpartiet (51 Stkr.) af Regnbueørreder paa c. 15-20 cm i Tragten, og der skylledes atter efter. Da Fiskene derpaa var rystet hen i Rusens Bagende,

Men del synes, som om Mahler-Turb'inen er den almindeligste Type, og af den er der solgt 379 i Danmark, og de 368 menes at være i Drift endnu. Rimeligvis er det samlede Antal danske Turbiner da mellem 400 og 600, snarest nærmest det første Tal. De 370 Mahler-Turbiner har lige fra 1 HK til 1500 HK og fordeler sig saaledes: under 5 HK: 21, 5-9 HK: 6:·t 10- 14 HK: 85, 15- 49 HK: 178, over 50 HK: 32. Man vil heraf kunne drage den Slutning, at langt de fleste er saa store, at de efter Forsøgene at dømme er uskadelige for Salmonideungfiskene. Der !)liver dog en Del Wbage, som vil kunne virke skadeligt; om de gør det, vil i væsentlig Grad bero paa de lokale Forhold, om Vandløbet er et Salrnonidevand, om der jævnlig gives Frivand o. s. v. De i 1930 og 1931 undersøgte 6 Turbiner har alle .været Reaktionsturbiner med udvendigt Tillø,b (Francis-Turbiner). De 5 · har været af System Mahler fra Møller & J ochums ens Maskinfabrik i Horsens, meden& 1 var fra Akts. Frichs Fabrikker i Aarhus. 1

SPORTS-FISKEREN

Mahler-Turbinerne *) har Spaltetryksregulenng (Fig. 5) og har Løbehjulet delt i to Afdelinger, hvoraf den øverste gennemløbes næsten radiært, medens Vandel gaar gennem 'den nederste Afdeling i aksial

Fig. V. Mahler-Turbine, skematisk Fremstilling. Efter S. C. Borch. Ledeskovlene l er drejelige om Tapperne a og bærer desuden Tapperne b, som passer ind i Glideklodserne c. Disse sidste griber ind i skraa Riller paa Undersiden af Reguleringsringen r. Denne Ring kan drejes ved en Tand bue og Drev dog derved indstille alle Ledeskovle samtidig.

Retning. - Frichs-Turbinerne*) danner ligeledes en Mellemting mellem Radial- og Aksialturbiner, idet Løbehjulets Skovle ,e r saaledes krummede, at Vandet, der kommer ind udefra, ogsaa bevæger sig noget i aksial Retning og forlader Hjulet i skraa nedad'gaaende Retning. Men det, d'er rimeligvis adskiller disse Turbiner me,s t fra de foran omtalte i deres Virkning overfor Fiskene, er Tilledningsapparatet (Fig. 7). Dette bestaar af en ringformet Skærm, der ligger udenom selve Ledeapparatet og har et Hul for hver Ledeskovlskanal; paa den ene Halvdel af Omkredsen er Ledeskovlene krummet opad, saaledes at de ydre Mundinger eir hævet et Stykke, paa den ruiden Halvdel gaar 'de lige igennem; Skærmens· Aab*) S. C. Borch: Forelæsninger over Maskinlære. I. 4. Ud-

gave. København, 1905.

1932

ninger svarer dertil, idet de ligger højere paa 'den ene Halvdel end paa den anden. Ved Drejning af Skærmen kan der lukkes for alle Ledeskovlskanalerne eller aabnes for nogle af dem eller for dem alle. Den undersøgte Frichs-Turbine viste sig ondartet i sin Virkning overfor Fiskene. Den er leveret i 1905, og der blev i sin Tid fabrikeret og solgt et ret stort Antal af denne Type paa 10, 20 og 30 HK til almindeligt Møllebrug. Nu by~er Frichs Fabrikker imidlertid ikke mere Turbiner selv, men leverer saadanne fra " Verkstaden", Kristinehamn, Sverige; af disse svenske Turbiner er der leveret til danske Virksomheder: 3 paa 15- 50 HK og 8 paa over 50 HK, hvoraf 3 paa 1800 HK hver til Gudenaa Centralen. De svenske Turbiner har ikke været Genstand for Forsøg af den her skildrede Art. Mahler-Turbinerne synes som nævnt at være de almindeligste hos os1..: For de fem undersøgte 1\fahlerTurbiners vedkommende synes 'd'er at være en med den voksende Størrelse forbun:den Aftagen af den skadelige Virkning paa Fiskene, hvilket i og for sig er naturligt. Imidlertid kan der foruden Turbinens Konstruktion og Størrelse spille andre Forho,ld ind, saaledes dens Rotationsihaistighed under Forsøget og det stø1Te eller mindre Vandtryk, der driver Fiskene hurtigere eller langsommere gennem Turbinen; desuden selvfølgelig Forskellen i Fiskenes Størrel:se. Men alt tyder dog paa, at Mahler-Turbiner paa over c. 15 HK i Hovedsagen er uskadelige for de nedadtrækkende Ørredungfisk, for saa vidt som disse kan passere gennem Turbinerne uden · at lide Overlast. Noget andet er, om Ungp,rrederne frivilligt søger gennem Turbinerne, eller om de, hvis der ikke gives Frivand, som de kan føJge, foretrækker at blive staaende ovenfor Turbinerne (altsaa bliver Bækørreider). Vigtigheden af ·a t faa dette Spørgsmaal klaret frem hæver ogsaa Dr. E. Fri s c h h o 1z, Milnchen, i et Brev til mig. Efter det nu foreliggende maa det i hvert Fald synes uheldigt at lægge Urrgøneder Hindringer i Vejen for deres Nedtræk i Form af tætte Gitre foran Turbiner af Mahler-Typen og paa over c. 15 HK i Forbindelse med en Faldhøjde paa 1-2 Meter. Derimod vilde et tæt Gitter være velmotiveret foran FrichsTurbiner af Dimensioner som den undersøgte. Foruden Ungfisk af Laks og Ørred kommer <le fleste Steder kun Aal i Betragtning som nedaidt~ækkende, men i de fleste egentlige Ørredvande vil Aaletrækkiet hovedsagelig foregaa om Efteraaref;. i Vandløb med Søer i Oplandet (navnlig Søer uden stærk Gennemstrømning) bliver der mange Steder et betytl:elig,t Foraarstræk af Blankaal, altsaa samtidigt med Ø1Tedudtrækket. Aalene vandrer næsten kun om Natten, medens man 1

1932

SPORTS-FISKEREN

endnu ikke ved, om Ørrederne trækker uden Hensyn til Døgnets Tider. Da man i hvert Fald foreløbig maa regne med, at Blankaalene gennemgaaende ikke vil kunne passere Turbinerne usk adt, maatte det altsaa

vilde saaledes være af Værdi at faa Betydningen af Omdrejningshastigheden fastslaaet. Siden 1910 gaar Tendensen i :Retning af hurtigtløbende Turbiner, selv om langsomtgaaende stadig leveres. Kraftydelsen ale-

Fig. VI.

....

Mahler-Turbine . Løbehjul for Hurtigløb. Efter Fabrikkens Katalog.

afgøres for hvert enkelt Tilfælde, om et Gitter med i . ne er i og for sig ikke et Udtryk for Turbinens Ditætstillede Tremmer foran Turbinen maa antages at l mensioner, idet der for samme Kraftydelse benyttes _gøre Gavn, v:ære uden Betydning eller gøre Skade, Turbiner med større Diameter, naar Faldhøjd!en er ringe, end naar Faldhøjden er stor. Der har været gjort Forsøgi paa at faa de forskellige medbestemmende Faktorer in:dført i en Fonnel, der skulde kunne anve11des ved Bedømmelsen af en Turbine. L. Krei t man n (Ministere de l' Agricullure. Direction generale des Eaux et Forets. Annales1, fascict!le 58. Paris, 1930) har forsøgt at opstille en: saadan Formel til Udregning af Forholdet mellem Fiskens Længde (1) og dens Chancer (P) for at komme uskadt gennem Turbiner med indvendigt Tilløb (Fourneyron-Turbiner). Er v Løbehjulets Hastighed, VO Vandets (og de medrevne Fisks) IndsugningJShaslighed, n Antallet af Slrnvle paa Løbehjulet, n 1 Antallet af Ledeskovle, r Løbehjulets Radius, e Afstanden mellem Løbehjul og Ledekrans ogi (i) L,edeskovlenes Vinkel til Ledekransen, finder han: I

Fig. VII. Frichs-Turbine, skematisk Fremstilling. Efter. S. C. Borch. H Løbehjulets Skovle, S ringformet Skærm, der ligger udenom Ledeapparatet, t Aabning mellem Ledeskovlene, der forløber lige, 11 Aabning mellem Ledeskovlene, der forløber krummet, T og T 1 Tandhjul og Drev til Drejning af Skærmen S.

og hvilken Tid af Aaret, det eventuelt bø,r være sat. Endnu mangler den meget, inden almene Reg;er for Turbiners Farlighed for Fiskene kan gives. Det

2nrv 0 (~

+ !.._ ) n1

vl -'2

+ -~. cos

Nogen Efterprøvning af Formlen i Praksis har dog ikke fundet Sted, og dens Værdi henstaar derfor i del uvisse. Krei l man n har ved Forsøg paavist, at de forskellige Forsøgsfisk, bl. a. Ørreder, taalte pludseli~ Trykændringer paa 20 Atmosfærer uden ringeste Skade. Dette stemmer med, at Fisk, d:er ikke saares ved Passage gennem Turbiner, synes fuldt normale, altsaa upaavirkede ar den stedfundne Trykændring.

SPORTS-FISKEREN

Generalforsamlingen. Søndag d. 5. Juni afholdt Dansk Sportsfiskerforening Generalforsamling i Skjern, med den forud bekendtgjorte Dagsorden. Efter at Formanden, Hr. Fabrikinspektør Sigurd Hansen, Varde, havde budit velkommen, valgtes Hr. Bogtrykker Sørensen, Holstebro, til Dirigent. Denne konstaterede, at Genffi."alforsamlingen var lovlig indvarslet og overgav derefter Ordet til Formanden. 1. Formandens Beretning. Da vi i Dag gerne skulde faa Tid til en lille Fisketur, og da 'd er ikke er saa lidt paa Dagsordenen, Generalforsamlingen skal tage Stilling til, skal jeg indskrænke min Beretning mest muligt. Af økonomiske Grunde har vi heller ikke i Aar afholdt Bestyrelsesmøder uden i Forbindelse med Generalforsamlingen. Der er saaledes kun afholdt 2 Bestyrelsesmøder og desuden eet Forretningsudvalgsmøde. Der er jo i Aarets Løb sket det, at vor tidligere Redaktør, Dr. Lauesgaard, har trukket sig tilbage. Paa et Forretningsudvalgsmøde i Holstebro d. 11. Februar konstituerede Forretningsudvalget Hr. BjergThomsen, Hee, som Redaktør, og paa det lige nu afsluttede Bestyrelsesmøde, har Bestyrelsen valgt Hr. Bjerg-Thomsen til Formand for Redaktionsudvalget, '.og Hr. Bjerg-Thomsen er saaledes nu lovformelig Redaktc_,,r for Medlemsbladet. Som meddelt i Bladet, er der nedsat el Nævn til Fastlæggelse af et Fredningsbælte ved Skjernaaens Munding. Efter Indbydelse fra Borris Fiskeriforening og Skjern Lystfiskeriforeningi deltog jeg d. 8. Oktober f. A. i et orienterende Møde om Sagen her i Skjem og i en Sejltur til Aamundingen for at bese Forholdene der. Der har ikke indenfor Nævnet kunnet opnaas Enighed, idet Saltvandsfiskernes Repræsentanter ikke har villet gaa med til større Fredningsbælte, end Loven foreskriver. Heldigvis. er der i Henhold til Vedtægten for Ringkø:bingj Fjord eU ganske godt Fredningsbælte, o,g det vil sikkert vise sig at være mere farbar Vej at holde sig i Kontakt med Ringkøbing Fjords Fiskeriforening for derigennem at faa Fredningsbæltet udvidet eller i alt FaMI bevaret. Som en ringe Paaskønnelse for den Interesse, Borris Fiskeriforening har vist Sportsfiskernes Sag, har Bestyrelsen inviteret Hr. Thoms®. Jensen til de Fællesspisninger, der vil blive afholdt i Dag. Regulativet for Skjernaaen er der næppe Basis for at faa oprettet i disse Krisetider; men der er dog under Haanden paabegyndt en Indsamling, og det er her navnlig Sportsfiskerforeningen af 18. Maj 1923, der har lagt sig i Selen til Trods for den kraftige

1932

Aareladning, denne Forening fik ved Nedlæggelsen af Lundenæs Laksegaard. Det er beundringsvær:digt, at denne Forening allerede nu kan tænke sig at y:d!e et betydeligt Tilskud til Oprettelse af Regulativet, og jeg tvivler ikke om, at Dansk Sportsfiskerforening ogsaa er rede til at vise sin Offervilje, men jeg tror ikke, at Sagen lader sig gennemføre, før vi faar lidt bedre Tider. Som meddelt i Medlemsbladet, har der været gjort et Forsøg paa at ophæve Regulativet for Storaaen. Bestyrelsen for Holstebro Lystfiskerforening henvendte sig til Dansk Sportsfiskerforening om Raad og Støtte, hvad ·jeg efter Evne har ydet. Hovedmændene( i Agitationen mod Regulativet var et Par Garntrækkere, som det ved ihærdigt Arbejde var lykkedes at oparbejde en betydelig Folkestemning imod: Regulativet. Den ene af Hovedmændene, Bestyrer Thomasen, Frøjk Fiskepark, er det foreløbig lykkedes at ,,gøre kold". Hr. Thomasen havde haft den Dristighed at reklamere med, at det var paa Fiskeridirektørens Opfordring, han søgte at vælte Regulativet. Denne Paastand har imidlertid Fiskeridirektø:ren bestemt taget Afstand fra. Ved en Forhandling med Ringkøbing Fjords Fiskeriforening 'o plystes det endvidere, at Hr. Thomasens Aktion mod Regulativet var Bestyrelsen ganske ubekendt og stik imod Fjordfiskernes Ønsker. Herefter fik Hr. Thomasen et nervøst Sammenbrud, mistede fuldstændig Hukommelsen og trak sig ud af Sagen. Desværre kan denne ikke dermed betragtes som skrinlagt, men forhaabentligt lykkes det at ride Stormen af. Gjedsted og Omegns Lystfiskeriforening paalænker al oprette et Regulativ for den nederste Del af 'Lerchenfeldt Aa. Skønt Foreningen har Raa:dighedl over den overvejend~ Del af det paagældende Fiskevand, er Udsigterne for at faa oprettet Regulativ ikke lyse, idet den Del af Fiske;vandet, Foreningen) ra!lder over, er paa en enkelt ·Ejers Haand, medens Resten er fordelt paa en 'Mængde Lod'sejeres: Hænder, og disse Lodsejere er nærmest imod et Regulativ. Jeg har anvist Foreningen 'to forskellige Fremgangsmaader, der kan blive tale om at . anvende, o~ den kommende Tidi vil saa vise, om Sagen kan gennemføres. Paa sidste Generalforsamling meddelte jeg, at det gamle Regulativ for< :Varde Aa var ophævet og eit nyt vedtaget, men at 'det ikke havde været muligt a:t faa Ministeriets Stadfæstelse af dette nye Regulativ. I Mellemtiden har vi faaet en ny Formand for Lokalforeningen i Varde, nemlig Dansk Sportsfiskerforenings Kasserer, Hr. Po,stmester Christensen. Ved at rode op i Sagen, er det ttesv:ærre blevet os klart, at det ny Regulativ ikke havde Flertal ved Afstem-

1932

SPORTS-FISKEREN

ningen og saaledes formentlig aldrig har været indsendt til Stadfæstelse, et Forhold: den tidliger~ Formand - uvist af hvilken: Grund - har holdt skjull for os. Omend det naturligvis er os en Skuffelse, er vi dog glade for, at vi har faaet Idet gamle Regulativ kuldkastet, da 'det var højst uheldigt set fra en Sportsfiskers Standpunkt. Foreningen har i det forløbne Aar naft et meget stort Antal Forespørgsler om vidt forskellige Emner til Besvarelse. Desværre har det ikke altid været mig muligt indenfor en passende Tid at tage Stilling til og besvare disse Spørgsmaal, hvad tler har været mig meget ub~hageligt, og i et enkelt Tilfælde har jeg fra et Medlem modtaget en ret skarp Kritik over, at jeg havde ladet et andet Medlem vente paa Svar i 14 Dage. Som det sikkert er de fleste af de tilstedeværende bekendt, var det under stærkt Pres fra alle Sider, al jeg for et Aar siden lod mig bevæge til at fortsætte som Formand for Foreningen, idet jeg frygtede, at med det Omfang Foreningsarbejdet efterhaanden har antaget, vilde det blive uhyre vanskeligt for mig at b~stride det tilfredsstillende, og desværre har det visl sig, at min Frygt ikke har været helt ugrundet. Til mil Forsvar vil jeg dog bede Medlemmerne erindre, al jeg i det f'orløbne Aar foruden det øvrige Foreningsarbejde har maattet redigere og skaffe Stof til 5-6 Numr e af Medlemsbladet, først under Dr. Lauesgaards Ferie i Efteraaret og senere ved hans uventede Fratræden. Heldigvis har jeg baade inden og udenfor Bestyrelsen mødt Forstaaelse af det umulige i baade at være Formand og Redaktør i længere Tid, og er blevet udmærket hjulpet paa flere Maader. Min Valgperiode som Formand udløber jo først om et Aar, men jeg vil allerede nu bede Medlemmerne r god Tid se sig om efter en anden Formand, da det er mig ganske umuligt at fortsætte længere end til næste Generalforsamling. Jeg er ganske klar over, at det bliver vanskeligt at finde en Mand, der kan afse den nødvendige Tid paa Foreningens Anliggender. Bedsl vilde det være, om vi til Aflastning af Formanden kunde ansætte en ·K onsulent, men det forbyder vore beskedne Indtægter desværre. Jeg vil gerne igen i Aar opfordre Medlemmerne til at udsætte Ørredyngel, hvor det tiltrænges. Om Fremgangsmaaden ved Udsætningen vil jeg henvise til de udmærkede Aruvisninger Hr. Dir. Thielsen har givet i de sidste Numre af Sportsfiskeren. Da disse Anvisninger er baseret paa Forsøg foretaget i England, er der al mulig Grund til at tro paa deres Rigtighed. Der er ingen Tvivl om, at Masser af Yngel er udsat til ingen Verdens Nytte, blot fordi Udsætningen er foretaget paa forkert Maade. Da de af Hr.

Dir. Thielsen anviste Methoder kunde synes meget omstændelige, skal jeg oplyse, at de ingenlunde er uoverkommelige. Jeg har selv fornylig. paa een Dag med en Vandkande fordelt 35,000 Bækørreder over en Strækning paa ca. 12 km Aabred uden anden Assistance end en Mand til at holde Liv i Yngelen ved stadig at skifte Vand paa dem. Hvis Grunden til at ' der trods talrige Opfordringer ikke indkommer Ansøgninger til Foreningen om Tilskud til Yngeludsætning, er den, at Medlemmerne ønsker selv at afholde disse Udgifter, er 'det jo godt; men jeg har en For'ning o~n, at Forholdet i flere Tilfælde skyldes manglende Interesse og Initiativ hos Medlemmerne. Ganske vist ved jeg om flere Foreninger og Konsortier, at de aarligt udsætter Masser af Yngel, uden at de har villet bebyrde Dansk Sportsfiskerforenings Kasse i den Anledning, men mon der ikke skulde være andre, der har daarligere Raad, men derfor alligevel burde udsætte Yngel med Hjælp fra Dansk Sportsfiskerforening. Naturligvis har de daarlige Tider ogsaa gjort sig gældende indenfor Dansk Sportsfiskerforening og endda meget føleligt. Medens vi i Fjor havde ca. 800 Medlemmer, har :vi saaledes i Øjeblikket kun ca. 700. Hvis de daarlige Ti:der fortsættes, maa vi naturligvis være forberedt paa yderligere Afgang; men forhaabentlig er Bunden snart naaet og med' den Minimum for Foreningens Medlemstal. Idet jeg udtaler Ønsket om en god Fremtid for Dansk Sportsfiskerforening, retter jeg en Tak til Beslyrelsen med flere for den Interesse, de i Aarets Løb har udvist for Foreningen. En særlig Tak vil jeg rette til Formanden for Borris Fiskeriforening.. idet jeg udtaloc Ønsket om, at det gode Samarbejde vi hidtil har haft, maa fortsættes. 2. Regnskabet. Regnskabsoversigt for Kalenderaaret 1931. Indtægt :

Medlemsbidrag Kr. 5624,00 1310,63 Overskud fra forrige Aar " 28,00 Refunderet af Bogtrykkeren " 100,00 Bogtrykkerens Clichebidrag " 99,30 Indvunden Porto " 21,73 Renter " Trykning af Bladet Avisporto Porto, Bekendtg. Tryksager Rejseudgifter og Diæter Redaktionsudgifter Kassereren Tilskud til Ophj. af Fiskeriet Leje af Fiskeri Forskellige Udgifter Overskud til næste Aar Balance Kr. 7183,66

Udgift:

Kr. 2544,00 393,63 " 204,34 " 397,50 " 559,25 " 200,00 " 850,00 " 150,00 " 147,02 " 1737,92 " Kr: 7183,66

SPORTS-FISKEREN

Derefter gennemgik Kassereren, Hr. Postmester Christensen, Varde, Regnskabet. Som det vil ses - udtalte Kassereren - ·e r Medlemstallene gaaet endnu lidt tilbage, men Foreningen staar dog, grundet paa det forhøjede Kontingent, økonomisk set 's tærkere end med (let stør~ Antal Medlemmer( a 5 Kr. Regnskabet godliendtes. Formanden mind~de om, at Medlemmerne kunde 'f aa Fruerne med i Foreningen for det billige Beløb . afi 3 Kr. Da der jo kun udsendes et Medlemsblad til Ægtefæller, tilfaldei, de 3 Kr. Foreningens Kasse ubeskaaret; et saadant Medlem er derfor ligesaa meget værd for Foreningen, som et til 8 Kr. 3.

Lovændringer. 1.

Ved Fiskevande, hvor ,'d'er ifølge Bekendtgørelse fra Lodsejerforeninger eller Sportsfiskerforeninger af enhver Sportsfisker kan løses Adgangskort, er det forment Medlemmer af Dansk Sportsfiskerforening at leje helt eller delvis af :den paagælld'ende Strækning. Formanden: - Bestyrelsen har overvejet dette Forslag, og vi har vedtaget at anbefale delte, saafremt det gives fø,lgende Tilføjelse: ,,uden Bestyrelsens Samtykke". Hr. Overdyrlæge Andersen, Skanderbo,rg: - Med Tilføjelsen vil jegi gerne stemme for det, ellers ikke. Hr. Direktør Fejerskov, Skjern mente, der var nogel uheldigt i dette. Der kunde gives Tilfælde, hvor man for Sagens Skyld gjorde bedst i at leje, og hvor der skulde handles hurtigt. Formanden. - I dette Tilfælde kan jeg ikke se rettere, end at Vedkommende kan meddele Bestyrelsen, hvordan han handler eller har handlet. Denne kan da undersøge 'Sagen og danne sig et Sliøn over, om Vedkommende har handlet korrekt eller ikke. Der udspandt sig en lille Diskussion, hvori bl. a. deltog Hr. Juhne, Kolding, og D'Herr. Hansen og Olesen, Skive. Sidstnævnte mente, det var nø!d'vendig, der blev sal en Klausul paa al den Menneskekærlighed ved Aaerne, ellers _ender idet med, at almindelige Mennesker ingen Steder kan faa Adgang - Bestyrelsen skal have noget bestemt at holde sig til, dets Stilling skal ikke være et: baade - og. Mente, at Bestyrelsens Stilling forhen til lignende Spørgsmaal' hia vde været lunken. Hr. Postmester Christensen: Foreningens Standpunkt er selvfølgelig ·at bevare mest muligt tilgængeligt Fiskevand. Hr. Overdyrlæge AndersEn. - Foreningens Opgave er at ophjælpe, ikke at opfiske. Formanden: - DEr er ingen Tvivl om, at det er Beslyrelsens Pligt at varetag~ Medlemmernes: In-

1932

Leresser , men at give Direktiver for denne at gaa efter vil være uheldigt. Finder Medlemmerne, deres Interesser vanrøgtes, kan de jo til enhver, Tid vælge andre Folk ind'. Bestyrelsens Ændringsforslag sattes under Afstemning. Vedtoges enstemmigt. 2.

Af Hensyn til 'det upraktiske i, at hele Bestyrelsen er paa Omvalg samtidig, foreslaas følgende Til~ føjelse tilf § 5 (efter Stk. 3): ,,Af de 8 Bestyrelsesmedlemmer afgaar Halvdelen hvert andet Aar (første Gang i 1932 ved Lodtrækning)". Vedtoges. Ved Lodtrækning afgjk derefter følgende: Juhne, Kolding, Loltrup-Andersen, København, Carl Christensen, Skjern og Postmester Christensen. De 3 lførstnævnte genvalgtes, hvorimod Hr. Postmester Christensen ikke ·ønskede Genvalg. Der nyvalgtes da Hr. Postassistent Lauridsen, Skjern. 3. .Af Hensyn til Vanskeligheden ved i det lange Løh al faa nogen til at varetage Redaktørposten foreslaas det ved' en Tilføjelse til S 5. at bevilge Redaktøren et mindre aarligt Honorar. · Bestyrelsen foreslog 300 Kr. - Vedtoges. 4.

For at sikre Medlemsbladets rettidige Udsendelse foreslaas følgenld e Tilføjelse til § 6. efter 3 Stykkes første Punktum: ,,Naar Generalforsamlin·g en afholdes i Juni Maaneds fø,rste HalvdeL. skal Forslagene være indsendt inden 20. April". Vedtoges. Punktl 4 ~ar: Fornyelse af Lejemaalet om Fiskeriet ved Albæk. Formanden oplyste, at Lodsejerne forlanger 250 Kr., og at der forgæves var forhandlet om lamgere Lejemaal end 3 Aar. !Direktør Fejerskov henstillede, at det kraftigt skulde forsøges at 'faa et Lejemaal i Stand for 5 eller 10 Aar. Hertil sluttede sig flere. Hr. Bødkermester Christensen, Skjern, mente, 'det var unø'dvendigt at leje for længere Aarrækkej, troede heller ikke tiet lod sig gøre, men Foreningen\ burde sikre sig Forlejeret. Det overlodes Forretningsudvalget at ordne Sagen paa bedste Maa:d!e. 5. Andragenlde fra Skjern Fiskeriforening om Tilskud til Indfangning af Laks til Afstrygning. Formanden: - Der er ved Ahler Østergaard indrettet en Dam, 'hvor Skjernaaens Vand! ledøs direkte igennem, her skal det forsøges at opbevare Laksen, til den er gydefærdig. Bestyrelsen hal'I foreslaaet at anbefale et Tilskud paa 100 Kr. - ,,Fislie1

SPORTS-FISKEREN

1932

riforeningen af 18. Maj" giver et lignende Beløb. Hr. Sølund, Skjern, mente, Tilskuddet var for lille. - Laks er her ikke mange af, og der er fanget ca. 20 blanke Laks heroppe, der skal udsættes meget Yngel for at opveje, hvad disse 20 vilde betyde som Gydefisk. Hr. Bødkermester Christensen mente, Skjern selv maatte yde sin Part, troede ogsaa, Sdr. Felding og Borris Fiskeriforeninger vilde give et lille TilskudL Beløbet bevilgedes. 6. Foreningens Arkiv. Formanden ba:d Generalforsamlingen tilkendegive, at alt, hvad der indkøbtes af Bøger, Blade o. 1. paa Forenrngens Regning, er Foreningens Ejendom. Tiltraadtes. 7. Som Stedet for næste Aars Generalforsamling fastsattes enstemmigt Holstebro. 8. Eventuelt. Formanden: - Der har været Forslag fremme om et Emblem til Foreningens Medlemmer. Vi har talt om Sagen og tænkt lidt paa at benytte den springende Fisk, vi har i vort Brevpapir, og som vi hidtil har været saa glade for; men nu kommer Hr. .Juhne og fortæller os, at denne er en Levertrans Reklame, og selvsagt har vi faaet en daarlig Smag i Munden. Der har ogsaa været Forslag om 2 forskellige Emblemer - eet med Laks for .Jyderne - eet med Gedde for Øboerne - dette tror jeg dog er uheldigt. Det vedtoges at lade Forretningsudvalget foretage det fornødne. (Forts.)

····~····

Splitcane-Stænger!

30 til 50 pCt. Rabat. Generalrepræsentant for

Hardy Brathers Ltd. Alnwick. Stænger, Hjul, liner, Spinnere, Gut m. m. m. haves altid paa lager i Hardy's Fabrikat.

Største Udvalg i alle Artikler for Sportstiskere.

11 .

Ja~ t- ou fiskBrimauasinBt,

~ Tlf. 3600,

AARHUS.

Sønderalle 5.

Gæstgivergaarden

"TROLD HØJ" Telef. 1 - Troldhede - Telef. I Fiskekort til Vorgod og Skjern Aa, Afstand til Aaen 3 / 4 km, ingen Steder over 3 km til førstnævnte. - Ved 3 Dages Ophold 5 Kr. pr. Dag for fuld Pension. -

C h r. C h r i s t e n s e n.

• 1111 I 11 I 11111 I I I I I I I I 1111111111 I I I I 1111 I I I 1111111111111111111111111111111111111

lllllll llll III IIIIII IIIli III IIIIIIIIIIIIIli IIII IIII IIIIII IIIIIIIII IIIII IIli IIIli

SPORTSFISKERE .......

Restlageret af franske og tyske Splitcane-Stænger Prislag fra Kr. 55,00 til 100,00 realiseres med

Indholdsfortegnelse: Turbinerne og de nedadvandrende Ungfisk af Laks og Ørred. - Generalforsamlingen.

15 Aars Erfaring har bevirket et klogt og kurant Køb i Allcocks og Hardys kendte Kvalitetsmærker nu til Saisonen . .

•

,,Fisterbytten"

ved Storaaens bedste Fiskevand, 5 km, vest for Byen, udlejes til Sportsfiskere med , WJj ...........___ Service og 4 Køjepladser• Stalling, Laks og Ørred, og . ~~-der kan fi skes hele Aaret. Smukt beliggende i naturskønne Omgivelser. (2 Stuer og Køkken). Nærmere Oplysninger ved Henvendelse til Bogtrykker S. Sørensen, Stationsvej, Holstebro,

................... ~ iffi _

V. Christiansens Eftf., Skjern. 3

Telf. 45. -

E. Bredmose. -

Telf. 45.

11111111111111 IUll li IIIIIIIIIli IIIII IIII III li li Ili 11111111111111111111111111111

Fasterbolt Afholdshotel modtager Feriegæster fra Kr. 3,50 pr. Dag. - Se den jydske Hede og Brunkulslejerne og dyrk Fiskesporten ved Aaen.

Chr. Mortensen, 13

Hotellet -

Fasterholt.

Artikler til Bladet bedes indsendt inden den 10. i hver Maaned til Redaktør J. Bjerg-Thomsen, Nyrup pr. Hee, Telf. 39 Hee. Kontingent er 8 Kr. aarlig. (Ægtefæller 11 Kr.) Foreninj'enS Medkmsorgan >Sjortsliskeren• udkommer den 1. i hvet Maaned. Formand: Fabrikinspektør Sigurd Hansen, Varde. Næstformand: Dr. med Chr. Lottrup Andersen, Dalgas Boulevard 62 København F. Sekretær: Førstelærer S. Bork-Andersen, Askeby. Kasserer: Postmester Christensen, Varde. Kontingent og Indmeldelse sendes til Postmester Christensen, Varde. Postkonto 11140.

SPORTS-FISKEREN

!932

- -- - - - - - - - -- - - - - - - ----- - - - - --

HERE's · THE

AERIALITE:·. SWIMMING REEL

IDEAL FOR FLOAT FISHING & SPINNING

Fabrikeretaft

Attt~tK &to. tt~., RB~~itch.

En e repræsentant for Danmark:

BRIT-1-tGENT

Englands største Fabrik for "Fiskeriartikler. I I I li I li I I I I I I I I li I I I I lll I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I

11111111 11111111 11111111 11111111 11111111 11111111 11111111 11111111 11111111

St. Kongensgade 40 H. ~.•I I I I I

Isenkræmmer Ejnar Olesen, Hans Foghs Eftf.

Telefon 68.

Skjern.

Telefon 68.

I I I I I

I I I I

I I I I I

I I I I I I I

I I I

I I I I

I I

1 I I I I I

København K. I I It I I I I I

LYS TF I S K E R E,

Største Lager af originale A 11 c o c k s Fiskeriartikler passende til Aaen, findes hos:

I I I

I I

I I I I

I I I I I

der dyrker Lakse-, Ørred- og Stallingfiskeri og vil forsøge Storaaen kan faa alle Oplysninger om Fiskeriet og Fiskepladser hos mig. Jeg fører alt i Lystfiskeriartikler.

MARTIN SCHMIDT & SØN,

Telefon 137. -

Cig·arfabrik, Nørregade 1O, HOLST E B R 0. -

Telefon 137.

111 ... ,.1111111 I I I I I I I 11111111111111111111 I l i I 111111111111 I 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 • • • • • • • • • •

1111111111111111111111111111111111111111111111111111rm111111111111111111111111

Grønlunds Hotel, Skjern ~

111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111'11

anbefales ......

Pension kan faas efter Ønske.

P. N. Pedersen.

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder. - Dagskort a 2,00, 14 Dages Kort 5,00, Aarskort a 15,00. Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

6 Telefon 19. I Il I I Il I I I I li I I Il li I III I I I li I I I I li I I I I I I I I I I Il I I I I I I I li I I I I I III I IIII I li I llll llll

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• ''

FISKERIARTIKLER! :l!et stort Udvalg, saasom Spinnere, Snører, Mi -

1 11~

Hotel Schaumburg, Holstebro. 5

Telf. 42 - 172. - - - Statstelefon 16. Byens ældste og førende Hotel. Værelser fra 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage. Westy H a ld.

::stænger, Fluer og Gutliner i fineste Kvaliteter til billigste Priser.

-· A.

Damgaard, Holstebro.

Telefon 211.

Sønderlandsgade 3. Telefon 211.

••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

er 12 Øre pr. m/m ved enkelte Gange. A nnonre•,hyzsen f Aarsannoncer 10 Øre pr. m/m. 1

c.,,

Annoncer indsendes til Bogtrykker S. Sørensen, Holstebro. Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro