Sportsfiskeren 07 1933 by Danmarks Sportsfiskerforbund

1. Juli 1933.

Nr. 7.

li 8. Aarg.

Dansk Spo1:tsfiskg1:fo1:gnings Cjgngralfovsamling 1933_ Dansk Sportsfiskerforming afholdt ord!inær Generalforsamling i Holstebro Søndag d'en 18. Juni. Referat vil fremkomme i næste Numer. Til Formand val'gtes Dr. m ed. Chr. Lottrupi Andersen. Af Bestyrelsen afgik' efter Tur cand!. pharm'. Jiihne, Landsrets rngfører1 Nørager, Bogtrykker Søirensen og Trafikassistent Juel-Hans_en. Cand. pharm' Jtrlmc ønsk ede iklm Genvalg, medens: die øvrige Herrer genvalgtes. Nyvalgt blev Posttmester Christensen, Varde, og Lini·::m: s.te,r Olesien, Kotding. Til Revisorer genva!l~es Apoth eker Ingørslev, Hjø'l:ring, og nyvalgtes Direktør P:ejerstkov, Holst,ebro, id et Prokurist Harugaard', KøblenhaV'n, ikke ønskede Genvalg. Bestyrelsl:m konstituel'ede sig m ed! Bø:dlmrmester Christensen som Næstformand, Postassistent Chr. Lauridsen som Ka:ss:erer og FørstelæireT Bork Andersen som Sekretær. Forretningsudvalg:: Formanden, Næstformanden, og Landsret8sa:gfører Nørager. Redaktionsudvalg: : Formanden, Redaktø•r BjergThomsen og Fø:rs:telærer Bork' Anders1en. 1

Formandens Beretning:

Bortset fra Diskussionen om Fisketegn, har Aaret været et stille Aar. Der har været afholdt 2 Bestyrelsesmøder og 2 Forretningsudvalgsmøder. Som meddelt i Bladet har Foreningen medvirket ved Arrangementet af den store Fiskeriudstilling i Esbjerg, og vor vigtigste Opgave var her Indretningen af de store Akvarier. Akvarieanlæget skal have været langt det største, der nogensinde har været etableret her i Landet, og det lykkedes os at faa

alle Akvarierne fyldt med en meget righoldig Samling af Salt- og Ferskvandsfisk. Særlig Opmærksomhed vakte en halv Snes smukke Stallinger. Det er sikkert fø'l.'s:be Gang', Stallinger har været fremvist i Akvarier h er i Landet. Desværre var Aarstiden for Opbeva ring af Fisk i Akvarier saa uh eldig som mulig, og Dødeligheden blandt Fiskene var katastrofal. Ved ihærdige Anstrengelser lykkedes det os i de første 8 Dage at holde Bes tand en nogenlunde ved Lige ved stadig Indfangning af friske Fisk, men herefter maatte vi· slaa betydeligt af paa Fordringerne, og under Udstillingen:,, sidste Dage frembør Akvarierne nærmest ·e l trist Skue. Fra Oslo Sportsfiskerforening er der sket Henv·e ndelse i Anledning af, at der paatænkes dannet ·e n Landsforening i Norge. De danske Fiskerilove og vor Forenings Love samt Meddelelse om, paa hvilken Maade vor Forening virker, er tilstillet Foreningen i Oslo. Paa Begæring er der tilstillet Oslo ~portsfiskerforening og Stockholms Sportsfiskerklub et Frieksemplar af "Sportsfiskeren". Efter Anmodning fra Skj ern Lystfiskeriforening er der rettet Anmodning til de forskellige Vandingsselskaber ved Skjernaa om saa vidt muligt at undgaa de idelige Tømninger af Vandingskanalerne. Sportsfislære i Ribe har anmodet om Raad og Vejledning ved Indretning af en Fisketrappe i Ribe By. Jeg har set p,a a Forholdene den 20. Februar, og Betingelserne for Indretningen af en virksom Fisketrappe er gode, men der bestaar den Vanskelighed, at Frislusien er saa snæver, at Fisketrappen i Tilfælde af stærk Højvande skal fjernes fuld-

SPORTS-FISKEREN

stændig. Alene af den Grund maatte Tanken indtil videre opgives, men da der ·er Projekt fremm e om Udvidelse eller Uddybning af Aaen, •er der Ylulighecl for, at Sagen snart kan realiseres. Sagen om Regulativet for Skjernaaen er nu saa vidt fremme, at Forarbejderne vil blive paabegyndt, saasnart de nødvendige Pengemidler er s'ikrcd·~- Vi kommer nærmere ind paa Spørgsmaa·1el under Behandlingen af Dagsordenen. Efter Bemyndigelse p,aa forrig e Gen:~ralfcrsamJing, J1ar Bestyrelsen genlejet 'Fiskeriet ved Aibæ1i tor et Tidsrum af 3 Aar og for en aarlig Leje af 250 Kr. Som sædvanligt er der rettet en Del Forespørgsler til Foreningen om, hvor man vil tilraadc Folk at fiske paa bestemte Aarstider, hvilke Fluer eller anden Agn de skal bruge o. s:. v. Der er sikkert mange, der vil forbaus,es over, al Spørgsmaalet om Indførels.e a f Fisketegn ikke er optaget paa Dagsordenen i Dag, men det er m ed v:elberaad Hu, at jeg har afværget, at Sagen kommer frem i Dag, idet det er gaaet op for mig, at en Afslemning om Spørgsmaalel i Øjeblikkei s]dwrt vilde have til F ølge, at Foreningen blev splittet, og en saadan Splittelse vilde jeg meget nødigt vær ,:~ mea til at fremkalde i samme Øjeblik, som jeg . træder ud af Foreningens Ledelse; m e11 jeg vil hav.;'. Lov til at sige her, at det har skuffet mig m -eg,et, at netop Vestjyderne, der . jo i første Række vilde komme til at høste Fordel af Fisketeg11ene, ·'har vist saa ringe Forstaaelse for deres Indførelse. I Anledning af, at jeg i Dag fratræder som Foreningens Formand, vil jeg takke for dei.n Tillid, der er Yisl mig og den Støtte, der fra forsk ellig Side er yd et mig i de forløbne 4 Aar.

193~

Da frit Valg af Stang ·med Tilbehør jo var tilladt, var alle Grejer fra den ganske lille l-haands'St3alkastestang til svære Laksestænger repræsentei:-ede, og ogsaa Kastevægten var af højest Forskellighed. Stor Opmærksomhed vakte Ma,nd en, der som saadan benyttede sig af en - Samfundshjælper, aer dog ikke naaede at komme i Betragtning, selv om _ dem; Bruger oplyste, at han paa 15 m. ellers altid formaaede at ramme en staaende Tub:::>rg, og skønt Maalet, d er her kastedes mod, var et opstillet Bæger . Favorit var længe Hr. Hans ,J n jun. , Hadsten, men han sloges dog til Slut af sin Far, Hr. Manufakturhandler Hansen, Hadsten, der b'.ev den s,2jrend,J og som saadan Hjembringer af d en smukke Kas tes lang. D en sammenlagte Ai's tan cl fr.'..l Maalet i 3 Kast var go:lL 183 cm. Man gik derefter ove'.r til den af Ho1stebro og Omegns Fiskeriforening arrangerede Konkurrence i Kasl med Flue over en Afstand af 18 m, og Længdekast m ed 2-haands-Sptinnestang. Vindere blev i Fluekast: Hr. Direktør Fejerskov, Holstebro, (Afstand i 5 Kast 4,33 m) og Hr. Cigarmager Fugl, Holstebro (Afstand 4,SS m). Længdebst: Hr. Direktør Fejer:-kuv, 1-Jolstebro, (Kastlængde 47,25 m) og Tømrer Jørg. Laursen, Holstebro, (40,28 m).

Grundet piaa et v,ed PostvæS"enet bortkommet Brev fr a Formanden ser vi os. desværre ikke i Stand til al bringe Generalforsamlingens R eferat før end i næslc Nr.

Efter Generalforsamlingen afholdtes Kl. 11/2 Eftermiddag paa Sportspladsen KastekonkmTenc en om den fra Allcock's Reprr.æsentant Hr. M. Th. Mart ens udsatte Stang. Det var højt Sommer, og Humøret var derefter, da de "bevæbnede Fiskiermænner" ankom, og Konkurrencen, der havde saml,et god Tilslutning, begyndte. En stor Tilskuerskare havde q_gsaa samlet sig, ·o g de særlig gode Kast belønnedes med højlydt Bifald fra den yngre, men stærk interesserede Del af Forsamlingen.

Den heldige Vinder af Allcock's Kastestang Hr. Manufakturhandler Hansen, Hadsten.

Præmieudd elingen fandt Sted ved Middagen, der havde samlet et lignende Antal Deltager e som Generalforsamlingen, og som forløb paa udmærket Maade med Taler Slag i Slag og 'Fiskerskrøner i lange Bam"' ved den efterfølgende Kaffe.

SPORTS-FISKEREN

1933

Planmæssig Udsætning af Ørredyngel

Vandløb.

Af C. V. Otterstrøm, Dansk Biolog isk Station.

(Efter .Ferskvandsfiskeribladet" Nr. 2- 3 1933) (Fortsat fra Nr. n)

Man kunde maaske mene, at dette var noget overdrevet, idet Fiskene jo selv kan fordele sig. Det kan de til en vis Grad, men m an maa erindre, at der her er Tale om Yngel, som først i Løbet af nogle Maaneder bliver i Stand til at springe over selv ubetydflige Hindringer. De danske Ørredvande indeholder oftest talrige saadanne; bl. a. -er der i de øverste og for Yngelen bedst egnede Dele hyppigt mange Stemmeværker af Hensyn til Engvandingen, ja ofte er der simpelthen stemmet for Vandet med et Par Græstørv - en Hindring, der er tilstrækkelig til at afholde en Ørredunge fra a l passere nedefra opefter. Det gælder derfor ogsaa af denne Grund straks fra førs te Færd at fordele Yngelen saaledes, at den udnytter all e gode Arealer, og finder der en Overbesætning Sted, maa den hellere ske i Vandløbets øverste Dele, fra hvilke Yngelen kan fordele sig nedefter, end i Strækningerne længere nede, fra hvilk e den ikke kan arbejde sig opefte1·, før den er blevet nogle Maaneder gammel. Der er næ9,pe Tvivl om, at gode Ernæringsforhold i det første Par Maaneder præger Fisken for Livet. Det er imidlertid ikke nok med, at der af den udsatte Yngel vokser kraftige Sættefisk op i et passende Antal, hvilket f. Ex. vil sige 10 010 af det udsatt e Antal Yngel. Disse Sættefisk maa ogsaa kunne komme velbeholdne til Havs, i hvert Fald en rimelig Brøkdel af dem. Der er Hindringer nok herfor. om end nogle af dem maaske har været overvurderet. - Den ærgerligste er vel den, d!er opstaar netop i Kraft af, at Vandløbet bliver fuldt af Smaafisk; dette frister n emlig Dre11ge til at fiske, og diet er saare let at fange ·e n hel Mæng:de af diss-e som Menneskeføde ganske unyttige Smaaørreder, hvad enten der benyttes Kr.og med Orm eller Flue eller et Garnredskab (f. Ex . det jydske Halegarn) eller en Staaltraadsruse. - ForurE:1JJ.inger bør næppe frygte$ saa stærkt, idet Udsætning i Strækninger, der til daglig er forurenede, foreløbig undgaas, og eventu el Ødelæggelse af Besfanden gennem en akut Forgiftning dels ikke er særlig hyp,pig, dels er af de Foreteelser, som b edst overbeviser Publikum om Forkasteligheden af Vandløbenes Forurenin01· værr·e er den Vanskelighed, som de n edadvandrende"''Ungfisk

maaske kan h ave ved at passere g.::mnem en forurenet Aastrælming (jvfr. Sd. 11;, men herom foreligger der mig bt:kendt intet p::is:t;vt. - At en Del af de unge Ørreder paa deres Vej mod Havet vil falde som Bytte for Rovfisk, E·r rimeligt, og det kan tænkes, at Pas~agen gennem større Søer med Gedder og Aborrer her er særlig risik1bel; heller ikke h erom vides dog noget positivt, cg pass er er Ørrederne hurtigt gen nem Søerne, betyder Faren maaske ikke meget. Men en sle:rrc eller mindre Del af Ørrederne passerer ikke hurtigt, bliver tværtimod h ængende i Søerne, hvor de da kan u dvikle sig til Søørreder. Disse Fis,k' komm er altsaa til Gavn, m on rigtignok p:ia en n oget anden Maadc end paatænkt, idet det ikk-~ bliver Staten (det! frie ·Fiskeri i Havet) eller en større, ubestemt Kreds af Personer (der fisker eft er Opgangsørred i Vandløbene), men Søernes forholdsvis faa Lodsejere, der nyder Fordelen; den Ulykke er dog næppe stor, d~ flet antagelig kun er faa Procent af de n edadvandrende Ungf isk, der stopper op i Søerne. - Paa Trækket nedeflET eller maaske allerede før kommer Ørrederne let ind i E ngvandingskanaler, og saa læng~ disse er i Funktion, sker der næppe Fortræd herved; ·. men naar Vandingen ophører, vil i mange Tilfælde en stor Mængde Smaafisk befinde sig afspærrede i Kanalerne og disses Sidegrene og vil straks eller efLerhaanden gaa til Grunde. Dette er rimeligvis den tunges t vejende Fare, der lruer Ørredbestanden ved mange af vore Vandløb; den kan imødegaas ved ret simple teknisk e Foranstaltninger, m en kun ved Forstaaelsc fra Lodsejernes Side, og da denne i Hovedsagen mangl er, synes det klogest ikke at vente p,aa, at den skal komme, men hellere begynde paa den planmæssige Udsætning; kan det derefter uimodsigeligt paavises, at der ødelægges talrige Smaaørreder i Vandingsanlæggene, samt ·at dette let havde kunnet unclgaas, vil man bedre kunne bibringe Almenheden F orstaaelse af det urimelige i Forholdet; og lykkes de l trods Tabe t at forb edre Fiskebestanden i Vandløbet, vil Lodsej ernes Inter esse for Fiskeriet stige igen, thi det er Fiskeriets Misrøgt, der efterhaanden har berøvet store Dele af de fiskeriberettigede Interessen for det. Som Forholdene ligger, vilde et Forsøg paa at faa indført Pligt til Anbringelse af Risl foran Indtagningskanalen eller til Indretning af Samlekældere for Fiskene ved Kanalens Tørlæg-

SPORTS-FISKEREN

ning eller andre Foranstaltninger blot rejse Landbrugerne til Modstand; kan man gennem Praksis overbevise dem ·o m Udsætningens Gavnlighej og om den Skade, Engvandingen i dens nuværende Form gør, vil det sikkert blive lettere at opnaa en tilfredsstillende Ordning. Vanskeligst bliver det overfor de Lodsejere, der vander Enge ved Vandløbets øverste Dele, hvor Opgangsfisk aldrig vil naa op; d,::: vil kun have økonomisk Interesse i Udsætningen, hvis en Del af Fiskene bliver staaende som Bækørreder. - Medens Engvandingskanalernes Fare næpp e forstaas af andre ,end sagkyndig,2, vil Publikum i Al-

1933

Passagen. Hvor en saadan Turbine findes, og hvor Fiskene ikke har Chance for at slippe forbi den med Frivand, vil det være planløst at udsætte Ørredyngel i det ovenfarværende Vandomraade ; men heldigvis synes . denne Art · af Turbiner at være ret sjældne. - Ogsa a Dambrug kan være en slem Hindring for Nedtrækket, hvor alt Vandet gaar i Fødekanalen ; det er vistnok ikke ualmindeligt, at man saadanne Steder udsætter Yngel oppe i Vandløbe! ovenfcr og f:::nger Sættefisken,3 under N edtrækket for at anvende dem som Damfisk ; Fiskene kommer saalede~; til Gavn, men unddrages paa e.n .uberettiget

Fig 10 Bovrup Bæk, Sønderjylland. Ørredteni-'? ved Ne~re Blaakrog-; Tenen er hejset op, da det er uden for Fang~tttden, og Ristene er Iweledes tagtt op. Bækken kommer fra venstre og passerer til højre under Vejen . Vandløbet er her ue~net til Yngeludsætning (for dybt, for ringe Strøm, lor blød Bund). 3. Aug. 1932.

mindelighed overvurder e den Fare, som Vandets Anvendelse til Kraftudvinding volder. De gamm:,Jdags Vandhjul, af hvilke d er snart ikke er mange tilbage, betyder overhovedet næppe nogen Hindring for de nedadvandrende Fisk. For Turbinernes vedkommende ·e r Forholdet noget andeti men d,et er dO'gJ gennem de Forsøg, :d er er anstillet saavel i Udlandet af A 1 m, Lund b e c k og S c hm as s man n som her i Landet af Biologisk Station (C. V. Otterstrøm: Die Turbinen und 'die abwiirts wandernden iungen Lachse und Forellen. I - II. Journal du conseil international pour l'exploration de la mer, Vol. VIVII, 1931 og 1932. Paa Dansk i "Sportsfiskeren" 1932 Nr. 1 og 7), p,aavist, at de nedadtrækkende Ørredungfisk for en stor Del vil kunne gaa uskadt gennem Turbiner. Den hos .os almindeligste Turbinetype (Mahler-Turbine) skader næppe meget, 'fangeværkets svenske Turbiner heller næppe, hvorimod Forsøget med en Turbine af gammelt System fra Frichs Fabriker viste, at alle Fisk ødelagdes ved 1

Maade Almenheden for at komme den enkelte til Nylle. - Hvor slor Ska de d er voldes paa de ned.adtrækkende Ørreder af Aalekister o.g Aaleruser, er ikke klart og er sikkert meget afhængig:t af de lokale Forhold. Saafremt Ørredungfiskene hovedsagelig trækker nedefter om Natten, hvad' der intet vides om, vil de undgaa en Del, navnlig af de mindre og farligere Turbiner, idet disse staar stille og der gives Frivand om Natten; man til Gengæ1d vil Fiskene saa mange Steder havne i Aalekister. Nedtrækket ·foregaar hovedsagelig i nden April-Juni, og det er langtfra alle Aalekister, der er sat paa den Tid af Aaret. Aalekister ved Ud'løb af Søer vil _gerne være sat om Foraaret ogsaa af Hensyn til de Blankaal, der ikke har kunnet finde ud ved Efberaarets ringe Gennemstrømnin{g· 'o,g lave Vandstand; Aalekister, der affisker Vandløb og velgennemstrømmede Søer, vil derimod som Regel ikke være sat om Foraaret og frembyder saaledes ikke Fare for Ørredernes Nedtræk. Saafremt Aalekisterne er indrettet med en i

1933

SPORTS-FISKEREN

Bagvandet staaende Samlebeholder for Aalene, er det muligt, at ogsaa Ørredungfiskene havner her og kan udsættes uskadt ; ligeledes e:r der Mulighed for, at Aa\ekistens Tremmeafstapd er saa stor, at Ørredungfiskene kan passere. Men mange Steder vil det d~sværre nok være Tilfældet, at en hel Del Ørredungfisk bliver liggende i Aalekisten, hævet over Bag. vandet, og ødelægges. En anden Fare truer fra de ~dstillede Aaleruser, hvad ente~1 disse staar i Vandløbene eller uden for diss e i Fjordene eller paa den aabne Kyst. Det er. s::taledes kendt, at der fanges mange Ørredungfisk i Aaleruscr (eller Aalebundgarn)

skene vil forkomme, bø·r Udsætning undlades, indtil Porbcdring af Porholcl:en c er opnaaeit. E n pr a k ti s k F o r d el i n g s p 1 an udarbejdes til Slut, naar det er fastsat , hvor megen Yngel der skal udsættes i Vandløbets forskellige Dele. Ved mere omfattende Udsætning maa der anvendes ,en !cl Dil , saa at Arbejdet kan endes hurtigt og selv cla2r'.igc Vej 2 passeres. Kør etøjet vil i Hov,ed:sagen kunne komme til Vandløb2n e paa de samme Steder, hvor diss e b:ev besigltg~t, og fra dis:se Steder burde ~aa ('<5Cnt]i,,. en fordeles regelmæssigt over hele b .:::, Ynael .:, Vandløbet. Delte vilde imidlertid kræve baade sær~

Fig I I Skjern:! Aa (Nord'alster) ved Vejskæringen Øst for Gc1ndslev. Vandløbet er rel!ulere[ og {!ravtt en M:ter nej ; det er næsten stillestaaende og hyder ikke det mindste Skjul. 18. Juni 1929.

i Nissum Fjord og i die bornholmske Bundgarn udfor Syd'kysten (soin dog vist atter er opgivet). De i Ruser og Bundgarn fangede Ungørreder kund0 vel ofte udsættes uskadt ved R øgtningen, men jævnlig vil de tage Skade ved at kvæstes mellem andre Fisk eller ved haardhændet Røgtning, og af de udkastede Smaafisk vil saadanne, som ikke straks kan søge ned i Vandet, men flyder nogen Tid i Vandskorpen, være meget udsat for at blive ædt af Maager og Terner, der holder til ved Røgtningsbaadern. - Det vilde imidlerti!d sikkert være forkert at opsætte Yngel.u'dsætningen, indtil saadanne Farer for Fiskene var fjernet; saa kom Sagen aldrig videre. Derimod vilde det være rigtigst, om de forskellige uheldigt virkende Faktorers Betydning blev nærmere fastslaaet, naar Udsætningen er foretaget, og d:er saaledes bliver Mulighed for en virkelig Kontrol med med Antallet af Fisk, d:er ø:delægg~s i Engvandingskanaler, Aalekister o. s. v. Kun, ·hvor det er givet, at en meget væsentlig Del af Yngelen -eller Ungfi-

lige, let transportable Beholdere, som slruMe lnume bæres af een eller to Mand langs Vandløbet (gennem Eng, over Grøfter, gennem Krat, langs Skrænler), og uforholdsmæssig lang Tid. Opigaven vilde blive· baade fordyret og vanskeliggjort. Det ~ynes derfor heldigst for nærværende at se bort fra en saadan Foi,dring og kun regne med ,en saai stærk Fordeling som muligt med Køretøjet og derefteir Udsætning paa egnede Steder i Nærheden af Køretø,jets Holdeptlad:s. Ved ,e n saadan Fremgangsmaaq.e regnes ·der med, at Yngelen dog har no-gen Evne til selv at fordele sig, naar den blot slipper velbeholden over det første Par Dage; men det vil derfor Yære rigtigst at udsætte hovedsagelig ovenfor de Strækninger, som tænkes besat, idet den udsatte Yngel lettere fordeler sig nedefter, nvis der er Hindringer opefter i Fo:rm af Smaafald. - Der udarbejdes altsaa en Fordelingsplan, i hvilken Udsætningsstederne faar Løbenumre, der o.gs,a a afsættes paa ,et Kort; for hvert Løbenummer angives,

SPORTS-FISKEREN

hvor stort et Antal Yngel, der bør udsættes (eventuelt Minimums- og Maximumstal), og endelig foreslaas der ·en Rækkefølge for Køreturen rundt til Udsætningsstederne under Hensyntagen til, at Udsætningen kan forløbe hurtigt, og at de største Udsætningskontingenter kommer først, saa at Transporten hurtigt bliver mindre risikabel. Paa adskillige Punkter vil en Udsætning efter foranstaaende Principper afvige fra de gængse, men formentlig vil den være virkningsfuldere. Hidtil er sikkert en meget stor Del af den udsatte Yngel kommet i for mægtige Vandløbsstrælminger, hvor den er gaaet til Grunde, men tillige er der sikkert baade udsat for m egen Yngel i Forhold til Vandløbenes Næringskraft, og den udsatte Yngel er fordelt altfor lidt. Som E x em p e l paa Anvendelsen af de i det foregaaende skildrede Principper kan anføres den for Bovrup Bæk udarbejdede Udsætningsplan.

1933

Bovrup Bæk, der udmunder i Als Fjord, beslaar, som Kortskits en viser, af et Hovedløb med fire Tilløb, af hvilke de to atter hver har et Tilløb. Vandløbet blev gennemgaaet i August 1932, paa hvilket Tidspunkt Vandføring :::n var usædvanlig ringe. Hovedløbet, der har ret stærkt Fald, var øverst oppe for ubetydeligt, men allerede ved Punkt 1 kund0 der nok leve Ørredyngel, og ved Landevejen lidt længere nede var der gode Betingelser, og de holdt sig lige ned til Sammenløbet med Blaabæk. Nedenfor dette Sammenløb var Forholdene ganske vist gode, da Undersøgelsen fandt Sted, men med normal Vandføring vil Bækken antagelig være for mægtig for spæd Ørredyngel. Det nederste Stykke af Bækken omkring Nedre Blaakrog og derfra ud til Stranden er i hve.·t Fald ikke egnet til Udsætning af Ørredyngel.

Als

Fjord

Fig. 12. Bovrup Bæk. Tallene angiver Udsætningspladserne

Det øverste Tilløb er den meget lille Silebæk. Den har stærkt Fald, stenet Bund og løber delvis i. Skov; der var trods Tørkeperioden Vand nok til at vedligeholde en stadig Rislen, og der var en Rigdom af Næringsdyr, saa at Bækkens Kvalitd skønnedes at være fortrinlig. - Tilløbet til Sile-

bæk var tørt ved Undersøgelsen og bør ;1li:saa ikke benyttes. Næste Tilløb er Kajbæk, der kommer fra Enge ved Elans. Den er rigtig god, om end stærkt opr enset og delvis r eg uleret. - Dens Tilløb trnmmer iang~ Østsiden af Ullerup Skov ; det var rigtig godt, skønt Vandføringen kun var lille.

SPORTS-FISKEREN

1933

vand, ·og et Stykke nede var der intet at spore af Forureningen, hvorimod Vandløbet vrimlede af Næringsdyr og havde ideelle Bundforhold; Kvaliteten er her fortrinlig, men man J,øber den Risik6, at dier ved Regnskyl pludselig sendes for meget Slam ned ad Bækken fra 'd en forurenede Strækning. I sit nederste Løb har Blaabæk svagere Fald og er delvis reguleret, :men den er dog vedblivende egnet til Yngeludsætningj. Det nederste Til1øb ·er ret ubetydeligt, reguleret og n edgravet, men alligevel anvendeligt. Udsætningsplanen fik følgende Form:

Det største af Bovrup Bæks Tilløb er det tredje, Blaabæk, som i sin øverste Del kaldes Eskær Bæk. Denne Del har kun ringe Fald og fører vist overvej ende Overfladevand; i hvert Fald laa Bæklejet helt tørt ved Varnæs Præstegaard, og allerede af den Grund bør Eskær Bæk ikke benyttes til Udsæ tning af Ørredyngel, selv oin den maaske ·e r vandrig nok i Udsætningstiden ; men yderligere er der stærk Forurening fra Mejeriet i Bovrup og vist og.saa g2nnem Grøfter fra Varnæs. Men nu følger ,e n Strækning med stærkt Fald' og Fremkomst af Væld-

Bovrup Bæk. Længde i rn

Vandløbs~trækning

Bredde i rn

Ar~al i rn 2

Hovedløbet: a............... b............... c............... d ...............

1800 2300 1000 500

0,5 1,0 3,0

900 2300 3000

Silebæk ......... Tilløb ...........

500

0,25

125

Kajbæk .......... Tilløb ...........

1500 1000

1,0 0,6

1500 600

Blaabæk a. Eskær Bæk .... b. . . . . . . . . . . . . . . c............... d ...............

7000 500 1000 2000

1,0 1,0 1,0

500 1000 2000

Tilløb v. Nedre Blaakrog- ........

800

0;5

400

Antal Ørredyngel udsættes

Reduktion

Kvalitet

til m 2

2000

Skala 1

I Skala

Udsætningsstedet

brugelig god brugelig for m<t;gtig

450 2300 1000 0

900 5750 2000 0

2. 3.

fortrinlig uanvendelig

250 0

625 0

10.

god god

1500 600

3000 1500

8. 9.

uanvendelig god lortrinlig god

0 500 2000 2000

0 1250 5000 4000

5. 6. 7.

400

800

god

I 0600 I 24825

Der bliver saaledes ca. 10 000 Stkr. Yngel at udsætte eller om man foretrækker den rigeligere Beregningsmaade ca. 25 000 Stkr.

SPORTS-FISl}EREN

,,Light Casting". Efterhaanden, som det bliver vanskeligere for Sportsfiskerne at komme hjem med et Maaltid Fisk, er det rimeligt, at der spejdes efter Muligheder for at opnaa godt Resultat, dels ved at dygtiggøre sig i de gamle Metoder, dels ved at lære noget Nyt. N aar Sportsfiskeren er et forholdsvis taknemmeligt Offer for Sportsmagasinernes nye Udvalg, er · Aarsagen vel den, at d!e derved ihaaber at kunne opnaa bedre Fangst meJd nye Grejer; de gamle kender Fisken for godt. Da der i de senere Aar er kommen lidt Fart i den engelske "Light Casting Metode" herhjemme, vil jeg forsøge at belyse de Rordele og Ulemper, som denne Metode frembyder. Grejerne, der bruges, ·er en 6 a 7 Fods Kastestang, blød og elastisk, Splitcane er stærkt og god't. - Hjulet faas i flere Udførelser "Illingworth" ca. 100 Kr., ,,Stanley" ca. 35 Kr. ,,Turntable" ca. 45 Kr., o~ der er kommen Nyhrder frem i Aar, baade dyrere og billigere, .alle ganske fortrinlige Hjul, som er Pengene værd. ' - Linen er en tynd Silkeline, med en Brm:llstyrlrn paa Nr. 0 = 3 Pd., Nr. 1 = 41/2 Pd., tyndere Liner, vil jeg ikke anbefale, da de er for skøre for vore Farvande. - Spinneren er en Devon 11/4" eller til Elrits, et Special Krogsæt "Aerial", som er praktisk t~lt usynligt i Vand, og da Elritsen er mere naturlig end Devon, bruges denne sidste kun som Rese:rve. ' Princippet i dette Fiskeri er, at man med de lette, nærmest usynlige Grejer, kan kaste saa langt, at Fiskeren er langt udenfor Synsvidde for Fisken. Dette muliggøres ved, at Linen trækkes ud af Enden paa Spolen (Prøv med en Garntrisse), idet den ved en Linefø.rer spoles op paa en ganske bestemt 'Maade. Det er muligt med Nr. 0 Line (jo tyndel'e des længere) at kaste 100 Meter i let Medvind, og med en Præcission, som ikkei staar tilbage for Fluefiskeriet. Opvindingen foregaar i lette Ryk, det virker mest naturligt, og Fisken er kroget, straks · den bider, i Reglen kan 1d en ikke komme af med de smaa Kroge, som i Forbindelse med den elastiske Line og Spids formeligt klæber sig til Gabet af den. Linen brister ikke ved Fiskens · Træk alene, idet en indstillelig Kobling p,a a Spolen glider, naar Trækket overstiger Linens Brudstyrke; man har saaledes kun at vinde inrd, uden Rem.syn til hvad Fisken laver, kun hvis den svømmer Linen ind, maa man dreje hurtigt, thi slap Line har man ingen Kontrol oveTI. Det er let at komme til med dien korte Stang og en lille Aabning meUem Træerne er nok til at liste et Kast igennem, man kan altid kaste fra Aa:bredden, idet Stangen ikke skal føres bag Kroppen, et

1933

lille Nøk, Forhaands eller Baghaan!ds med elleT mqd Strømmen, er nok til eit langt Kast. Fisken bider villigt paa smaa Elrits, det er meget s:jæM!ent, mani ikke bringer Fangst med hjem, og for Ørred' og sto,rie Stallinger, mener jeg, det er det mest udbyttegivende Fiskeri, der findes for Sportsfiskere. Ulemperne er af en ganske anden Art; diet er nemlig et dyrt Fiskeri, Krogsættene koster nu ca. 1,75 pr. Stk., og det er en heldig halv Dag, hvis man kommer hjem med det Krogsæt, man tog i Brug. Linen gaar hurtigt til, den er skør efter li a 8 Ganges Brug, men ved at vende den og ved næste Gang at sætte frisk Ende paa, kan man økonomisere en Del. Hvis man derimod tørrer Linen ved at slæbe den i Græsset, er der ikke mere at stille op med den. Linen forhindrer man i at gaa 'i Kink under Brugen ved' af og til at vende Elritsen paa Krogsættet, saa den spinder den anden Vej. Indkøh af Elritser er ogsaa en Udgift, der maa regnes med, og Ulempen ved at slæbe rundt med en Fiskespand maa ligeledes nævnes. I Aaer med meget strid Strøm, skal man ikke bruge "Light Casting", Elritsen flyder helt op i Overfladeui Jg ,virker som "Tørflue", endvidere er det vanskeligt ~t lande en stor Fisk i stærk Strøm. Man maa indstille sis paa, at en Ørre1d over 4 Pd. faar man ikke, men der kan landes store Fisk, f. Eks. 8 Pd. paa Line 0. De ideelle Steder! for dette Fiskeri er Opstemninger, SlUiSe:r, store Sving og Søer, altsaa Steder med roligt Vand, men ogsaa et almindeligt Aaløb er godt. Saa kommer endelig Spørgsmaalel, hvorvidt Metoden kan regnes for god Sport. Man kan ikke stemple "Light Casting" for Rovfiskeri, fordi Fiskeriet er meget givende, d'et maa bliv,e Personen, delr! jo selv bestemmer, naar han holder op, (l:p- · maa lægges til Grund for Bedømmelsen. Smaafbk gaar mere villigt paa Flue end paa Elrits, saa: det er i Reglen pæne Fisk, der tages; . Krogsættet kan altid fjernes uden at skade Fisken. Faar man en stor Fisk paa, er Landingen saa vanskelig en Sag, at det nok skal kræve sin Mand. Kastet er let at tilegne sig, men Præcission er derimod lige saa svært, som Fluekast med de bedste Grej,er, og Bevidstheden om, at et Fejlkast koste:1' et Krogsæt, skal nok holde en vaagen. Ting, der taler for Sportsligheden i Metoden. Til Geddefiskeri faaes Krogsæt med Staalforfang, de andre med Gut er umulige til Gedder, man mærker kun et Ryk, saa: er Gut'en gnav,e t over. Om Foraaret, naar man er fri for Grøde, er det en lokkende Fiskemetode ane Vegne, senere paa Aaret maa Fiskevandet vælges med Omhu. Det samme System ,e r n:u overført paa langt

1933

SPORTS-FISKEREN

sværere Grejer, saa man kan bruge Line op til 15 Pd.s Brudstyrke; men da der fordres en Vægt i Agnen, der svarer til ·e n almindelig 2" Devon Spinner eller derover, er der mange andre Kastemetoder f. Eks: ,,Anti. Back Lash" og "Arial", der kan konkurre:re her, saa jeg mener ikke, Fordelen ved det noget længere Kast, ·e r den meget større Pris værd; anderledes stiller det sig for de tyrtde Grejers Vedkommende, hvor man ved "Light Casting" formaar at udiøre Kast med ganske lette Agn, der var uigennemførlige paa anden Maaide. Passionisten.

Strand, som ·e r en erfaren Fisker og som selv har udplantet Ørrederne i Søen, ansaa Fisken til at have en Alder paa 5-7 Aar. Mandag d. 25. begav vi os i straaJende Humør ned til Bygden med vort letfangede Bytte, og i Morgen drager vi deTop igen. Denne Gang bliver Udbyttet dog ,<;ikkert ikke saa stort. Men muligt har Fiskene nu efter nogle Dages Hvile overvundet Rædslen, strah efter Tordenvejret fik vi ikke et eneste Nap hverken paa Odder ener Drag. N aah , vi har nu heller ikke noget særligt Ønske om, al Fiskeriet skal foregaa paa samme lette Maade denne Gang, vi eT fuldt fornøjede, blot vi kan faa lidt Madfisk under vort Ophold deroppe i FiskerhylLen. *

Fisk og Tordenvejr. I Norsk J æger- og Fiskerforenings Tidsskrift berett er H. T. Næ es s følgende: Torsdag den 21. Juli r ejs te 0. A. Strand og undertegnede til Mefaringss øen for om muligt at fange nogl e Ørreder. Ved Ankomskn til Sø,en maatte vi puste en Stund efter den anstr-engende March, siden vilde vi saa b egynde med at fiske. Mern, vi da sad og vederkvægede os med et Par Stykker Mad og en Kop Kaffe, brød et voldsomt Tordenvejr løs og efterfulgtes af en heftig Skylle. Tre vældige Skrald kom der, hvoraf det ene var saa kraftigL, at Hytten, vi sad i, knagede, og vi selv form el igt syntes at løftes op i Luften. Vi var fuldt paa det rene med, at Lynet havde slaaet ned i Hyttens umiddelbare Nærhed, men finde nogel Mærke efter Nedslaget kunde vi ikke. Og da Regn og Torden var stilnet, roede vi ud, for at begynde Fiskeriet. Da fik vi Lejlighed til at se Virkningen af Uvejrel. Fire Ørreder paa m2Uem 2- 3 kg. laa og flød med Bugen op. Fiskene var i Live med Undtagelse af en. ·T o af Fiskene laa ca. 60 Meter fra Hytten, der ligger ca. 25 Meter fra Søbredden. Næste Dag fortsatte vi m ed at lede i Haab om at finde flere, og vi fandt herved tolv Stykker, som vejede fra 2 til 31/2 kg. De var alle ved Liv, men i en saa hjælpeløs Tilstand, at vi uden videre kunde ro hen til dem, og ta' dem i Ketcher-en. Smaafisk fandt vi ingen af. Da Fiskene undersøgtes, viste det sig, at Rygbenet var brudt paa de fleste - paa en Del endogsaa to Steder - ydre Skader kund~ derimod ikke iagttages. Alle Fiskene var fede og havde Indvoldene fulde af Føde, saa d er var ingenlunde Tal-e om Fisk, der havde ,s ultet og nu var ved at forgaa af Alderdom.

I Tilknytning til denne sikkert ret enestaaende lag! tagelse udtaler den kendte norske Fiskeribiolog, Prof Knut Da h 1, følgende: ,,I tyske Haandbøger finder man Oplysninger om, at der •under Tordenvejr kan iagttages Mathedssymtom eI" hos Fisk, ja, at der til og med er forekommet Ma:-.sedød. Men tdette Fænomen tilskrives dels Virkningerne af høj Vandtemperatur, dels Iltma.11:gel i Vandet i Sammenhæng med Tordenvejret. Direkte Tilintetgørelse ved Lynrn.~dslag kan Jeg ikke erindre at have set omtalt noget Sted." Og "Slwg och Sjø" bemærker: At Fisk fuldstændig tilintetgøres ved! Lynnedslag er sikkert iUlhyre sjældent. At de derimod er ret følfølsomme overfor h eftige Fald i Lufttrykket umiddelbart før •et Tordenvejr, har sikkert de fleste Fisker e erfaret. At de fl.este Fiskearter bliver træge og mister Appe:titen ved saadanne Tilfælde, er sædvanligt. Et Forhold, som vel for en stor Del beror paa del formindskede Iltindhold i Vandet. Umiddelbart ener et Tordenvejr med paafølgende heftig Regn plejer der dog atter at blive Gang i Tingene. Fiskenes Følsomhed for det faldende Lufttryk er en gammel kendt Sag. Der findes endogsaa Fisk, der reagerer saa voldsomL for ,et kommende, Uvejr, at de kan gø,J.'e Tjene~ stc som :Barometer. En saadan Fisk er Dyndsmerlingen (Gobitis fossilis). Denne Fisk siges at kunne mærke ·e t fremrykkende UV1ejr allerede et Døgn i Forvejen, hvilket den eners oftest paa Bunden liggende Fisk " registrerer" ved at komme opi til Overfladen og svømme uroligt omkring, mens den højlydt snapper ·efter Luft. Fisken kaldes da ogsaa i Tyskland ret og slet: ,,Vejrfisk". Dyndsmerlingen taaler bedre end andre Fisk Fangenskab og er derfor en fortræffelig Akvarie- F'isk, hvilket tjoener til Oplysning for de, der ønsker sig et nyt og ikke helt almin. deligt Barometer.

SPORTS-FISKEREN

Kontrol med og Omsorg for Laksefiskeriet i Alaska. (Efter Fishing Gazette) C h r. L o t t r u p A n d e r s e n. Her hjemme svinder den aUerede meget sparsomme Laks'ebestand gradvist, men sikkert Aar for Aar. Grunden k ender vi a;lle. Kun nogle ganske faa Procent (n aar op til Legepladserne. Saa; godt som hele Resten fanges' med Garn ved Aaens Udløb. Det kan maaske med dette s·o,m Baggrund have nogen Interesse at se, hvorl,edes Amerikanerne, trods den overvældende Laks erigdom i Alaskas Floder, dog her behandler dette Spørgsmaal. Jeg skal da bringe nogle Udpluk af en Beretning fra U. S.s Department of Commerce, Bureau of Fisheries· ,,Alaska Fishery and Furseal Industries in 1930". Man faar en Forestilling om dette "Bureau of Fisherie:.,"' Virl(somhed af følgende Fakta. Der bL~v bygget 26 Spærringer i typiske Laks;estrømmei i Alaska med det Fiorm:aal a:t tælle diet opgaaenae Antal Laks. Dis's e Tællinger foretages væsentligst for at kunne bestemme Størrels1en af den tilladelige Fangst, s!elv om de ogsaa giver værdifulde Op1lysninger for Studiet af Laksens! Livshistorie. I Følge Staternes Love maa Erhvervsfiskeri,ets Fangst ikke overstige det Antal Laks', der undslipper. Ener den af de to Autoriteter, Mr. J. Arthur Hu t ton og afdøde Mr. W. Mc. Nico 1 udtalte Mening, vil nemlig i Naturen hvert Laksepar kun producere 4 modne Fisk. Derfor maa! da kun Halvdelen af den aar]ig0 Opgang fanges med Net (og Stang). Disse Spærringer kan f. Eks. bestaa af en Pæledæmning paa begge Sider åf Floden, hv,er med el vist Antal, 2,1 Tommer brede Tælleport·e. I et afbildet Tilfælde strakte Pælel:iarikaden: sig fra vienstre Bred 80 Fod ud i Floden, med 4 Tællepor~e, og fra højre Bred 270 Fod ud i Strømmen med 8 Tælleporte. Den mellemlig~ende 780 Fod bredø Del af Floden spærredeS! ved en ,elektrisk Strøm, der ledtes igennem en udspændt Jernlænk·e ·e ller Wire. Endelig skal følgende Eksperiment til Slut omtales. Den 16. Juli blev den elekt_riske Strøm fjernet · fra Baadpassa:gen. Der blev spredt et hvidt Lærred paa Flodbunden i 15 Fods Dybde. En Rambuk blev ankret op ovenfor Baadpassagen og paa Toppen af . Rambukkens Mægler, ca. 35 Fod over Vandfladen, blev anbragt en Observatør, der herfra paa ,en klar Dag nogenlunde nøja:gtigt kunde tælle de pass erende Laks. Det Antal, der denne Dag 0eller Døgn?) talt es, beløb sig til ikfoe mindre ·e nd 31361, een og tredive Tusind tre Hundred og een og treds·. Dog er det kun tilladt a t fange Halv:delen. 1

· 1933

Hvor mange opgaiaende Laks mon man i bedste Fald nu om Dage vilde kunne naa ait tælle ved Udløbet af en af vore vestjydske Aaer i Løb,et af en Dag (eller 2 Dage, hvis der ovenfor ,er regnet m ed Døgn), navnlig hvis man foretog Tællingen lidt ovenfor Aamundingen, efter at Garnfiskerne havde taget deres Told. Det vilde ikke blive s'v imlende Tal, (selv om man ogsa:a multiplicerede dem med det Antal Gange en Ala,sk'a -Flod ·er større end en vestjydsk Aa;. - Efterha:anden vil sikkert ogsaa Garnfiskernes Gevinst nærme sig Nul. Mon man n emlig ikke tør antage, at den Mæng,d e Lakseyngel, der efter Sigende aarlig væltes ud i F jordenes Brakvand, forsvinder sporløst til ingen Nytte? Forhaabentlig faar Lodsejerne .langs Aa:erne efterhaanden Øjnene op for disse Forhold og sikrer sig en ny Opblomstring af Lakse- og Havørredbestanden i deres Vand,2 gennem et Regulativ, der forbyder alt Garnfiskeri i Aaen og i en tilstrækkelig Afstand fra Mundingen.

Amerikansk Fiskeproduktion (Efter Fishing Gazette) C h r. L o t t r u n A n d e r s e n. Det første Aar af den intensive F;emaarsp,Jan , som den amerikanske Regerings Fiskeridepartem ent har begyndt til Forbedring af Fiskebestanden, ,er blevet en stor Succes. Der ,er fordelt over 7 0 0 0 Mi 11 i oner Fisk og Fiskeæg. Departementet mener, al Fiskekulturmetoder er absolut nødvendig til Modarbejdelse af den Skade, som det intensiv,2 Fiskeri har bibragt Landets Fiskebestand. Der er i Aar oprettet 30 nye Stationer. 90 Fiskcægrnmlestationer og 87 Statsdambrug, spredt ove1· hel e Landet, er blevet forøget m ed flere Hundrede Stationer, Klækkerier og Dambrug tilhørende de forskellige Stater, Fisker.iklubb2r og Selskaber. Alle dis:.,e arbejder indbyrdes med hinanden , udv,2ksler Æg og Fisk og udgør en uhyre Organisation, som kontrolleres af den centrale Autoritet, StatsFiskepropaganda-Divisionen. Foruden alle Varieteter af Laks, Ørred og Ferskvandsfisk til Udsætning i Floder, Sø,er og Damme, udklækker Propagandastationerne ved Kysterne enor.mc Mængder af Havfisk til Ophjælpning ar Erhvervsfiskeriet i Flodmundinger og ved 'Kysten. Dette Arbejdes Størrelse er uovertruffet noget Sted i Verden. Enhver som helst, boende hvor som helst i Staterne, kan forlange fri Tildeling af Sættefisk, Yngel eller Æg, og den nærmeste Station vil forsyne ham paa det rette Tidspunkt. Ansøgel'e maa give udtømmende Beskrivelse af deres Fiske-

1933

SPORTS FISKEREN

vande og derefter bliver Arten af og det Antal Fisk, han vil faa tildelt bestemt. Staten har sine egne, dertil særligt indrettede Jernbanevogne. Til England blev der sendt 50,000 Regnbueørred. Til Canada 1/2 Million sortplettet Ørredæg og 1/4 Million Loch Leven Ørredæg i Bytte for Æg af Atlanlisk Laks. Portugal har faaet Elrits egnet til Moskitoudryddels e. Der ,er ogsaa oprettet et Redningskorps, der frelste 1821/2 Million Fisk (,,s trandede" i Høler v,ed Lavvande i de store Floder, hvor de vilde gaa til Grunde ved Udtørring). Disse Fisk bragtes ned til de vandrige Strækninger af Floderne. (Man sender Engvar}dingskanalerne en venlig Tanke). Fodringsforsøg paa Stationerne viste, at visse tørrede Produkter tilblandet frisk Kød giver bedre Resultat er end frisk Kød alene. God Vækst og god Farvning fremkom ved Fodring af Ørred med en Blanding af tørrede Lakseæg med frisk Lever. (Mon ikke el dyrt Foder?) Mon man ikke kunde op1na:a Statsstøtte til noget lignende herhjemme, om ,end holdt i mindre Stil, hvis vi selv bidrog, ved at paalægge os en lille Skat gennem Fiskekort. Jeg vilde antage, at det hos os tiltrænges i langt højere Grad end i Amerilrn , al slutte efter Befollmingsltæthed en .

Tilgængeligt Fiskevand. Hadsten Aa (LiUeaaen). Sportsfiskere kan· k øbe Daglmrt a 2,00 Kr. paai Afholdshotellet, hos H. A. Hansen, -Hadsten, Købmand. Schj eldahl, Selling og Sportsforretningen ,,Aquila" , Aarhus. Fiskeriet fr edet fra 15. Maj til 1. August. Stallerupgaard Sø: - Geddefiskeri. Kort kan kun løse<; paa Højspændingsværkets Kontor, Rendebanen, Kolding. Dagkort 2 Kr., Ugekort G, Maanedskort 10, Aarskort 30 Kr., og for særlig at støtte Sportsfiskersagen har Værket (Dir. Buemann) tilbudt at udstede Kort til , ,Dansk Sportsfiskerforening"s Medlemmer for halv Pris, naar Medlemskort fremvises. Kongeaaen: Dagkort 3 Kr. Ret til Fiskeri paa begge Bredder fra J edsted Mølle til Havet. Kort ·1øses paa Afholdshotellet i Gredstedbro. Holtum Aa. Stalling, Bæk- og Regnbueørred. Aarskort 12 Kr. Dagskort 2 Kr. paa Fasterholt Afholdshotel og hos N. Nissen-Jøker. l Sportsfiskerforeningen "Vidaa" for Tønder og Omegns Fiskevande: Vidaa, fra Rudbølbro til Slaouværket ved Bimpel (J ejsing) ca. 20 km. (Laks, Gedde, Aaland og Aborre m. m.), samt Vandløbet i Nolde Kommune (særlig Bæk- og Havørred samt Laks). Dags- og Ugekort til henholdsvi:s 2 og 5 Kr. hos Isenkræmmer J\I. Andresen, Storegade Tønder, ..værten paa , hbte1 ,,·1 ønderhus'·, ~pilrnrgade, eller S. Harck:, Offentlige Slagtehus, 'lønder.

Et og andet. En Gedde paa 43 Pund. Ej,eren af Grarup: Søen i Sønderjylland, Bygmester Damkjær, V'M: forleden, piaa Fisketur med nogle Venner. En af dem fangec\le da en Gedde.i piaa 43 Pd'. Den er nu s.pist ved en selskabelig Sammenkomst, der arrange!'edes i sia mme Anledning.

• En Indsender fortæHer i Fishing Gazette om ,en Fisketur til en lille skotsk Indsø, der for ca. 150 Aar f>iden ,er kunstigt dannet V'ed Opdæmning af begge Ender af en line sikovkranset Dar med stejle Skrænter. N aar undtages ,et lille Vandfald, cl'err styrt>e1r ned over ,e n af dis se, findes der foruden mulige Kilder i Bunden, intet Tilløb, ligesom intet Aftøh. Søen indeholder ,en god Besita:nd af "brUJne" Ørred, hvorimod de • Regnbuer, man har uds'at, gradvist er fuldstæn'd'ig forsvundne i Løbet af faa Aar. De Indfødtes Forklar ring af denne K,endsgerning, at Regnbu:eøneden efterhaanden antager samme Farve so,m den "brune" Ørred, ,er dog viel næppe rigtig. C. U-A. 1

'R esterende Kontingent for Aai,et 1933 bedes· indbetalt paa Postkonto 11140 til Kas,s ereren, dai der ellers efter 15. Juli vil blive udsendt Pos:to:pkrævninger med Tillæg af Portoomkostninger. Indholdsfortegnelse: Generalforsamlingrn. Planmæs,ig Udsætning af Ørredyngel i Vandløb. Light casting Kontrol med oiz Omsorg for Lakseliskeri i Alaska. - · Amerikansk Fiskeproduktion. - Tilgængeligt Fiskevand. Ect og andet. Artikltr til Bladtl bedes indsendt inden den 10. i hver .Maaned t ,l ]{e,laktør J. Bjerg- I hm11,c11, i\"yrup pr. 1-lee, Telf. 1-!ee 39. J..,mti11ge111 er 8 Kr. a;1rlig. (,Egtefæ!ler 11 Kr.) Formi11gms 1lledic111sorgan ,Sports!iskerm• udkommer den 1. i hve1 .\Jaane<l. Forma11d: Fabriki11spektør Sigunl I-lansen, Varde. .!læstformand: I >r. n,ed Ch,, Lottrnp Andersen, Dalgas I3oulevard 62 København F. Sekretær : Førstelærer S Bork-Andtrsen, Askeby. Kasserer: Postassistent Cfo,r. Lauridsen. Skjern. Postkonto 11140. Kvntingmt og /ndmddelu samt eventuelle Kl ager over Bladets Forsendelse sel'ldes til Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern. 1

er 12 Øre pr. m/m ved enkelte Gange. An/I/JO/I/] re,.fiy·,;seJZ f '" Aarsannoncer LO Øre pr. m/m. "

"Lo,

Annoncer indsendes til Bogtrykker S, Sørensen, Holstebro.

Sportsfiskere! ~

"'9"

15 Aars Erfaring har bevirket et klogt og kuirant Køb i Allcock's og Hardys kendte f(vaUtetsmærker nu til Saisonen.

e V. kr i sti an sen s Eftf. Telf. 45

E. Br e d m o s e.

Skjern. Tell. 45

SPORTS-FISKEREN

1933

§I111111111111111 H11111 HHIIIH mm IHlllll li IIIII III Ili IIII IIIIli li IIli IIIIII IIII III~I IIIIIIIIIIII IIli li III11111111111111111111111 HI IIIl IIIIIIII111111111111111 å

Til

= ...

LIGHT CASTING anvend:

A11 cock' s splitcane-Stænger "The Lightcaster"eller"Colonel'' -~

Al lcock' s Hjul "Duplex" eller "Stanley" samt

Allcock' s Line "The Special Lincoln" -----

Alle disse Artikler er • fremstillede specielt for Light Casting.

Generalrepræsen tant:

BRITAGENT == (The Britlsh Industries Agencies)

Forlang dem hos Deres Handlende!

M. TH. MARTENS Bredgade 25c.

Kl1lbenhavn K.

S111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 11111111i; 1111111111111111111111111111111111111111111111111111 mn 11111111111111111111111

Holstebro Turistforening

Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder. - Dagskort li 2,00, 14 Dages Kort 5,00, Aarskort li 15,00. Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

Grønlunds Hotel, Skjern ,_- anbefales. - Pension kan faas efter Ønske.

P. N. Pedersen. Telefon 19. 11111111111111 li III IIIII IIIII III1111111111111111111 li li 111111111111111 III IIIIIII

• . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1111111111111111111111111111111111111111 1 1111111•

Hotel Schaumburg, Holstebro.

LYSTFISKERE, - -

der dyrker Lakse-, Ørred- og Stallingfiskeri og vil forsøge Storaaen kan faa alle Oplysninger om Fiskeriet og Fiskepladser hos mig. Jeg fører alt i Lystf.iskeriartikler.

MARTIN SCHMIDT & SØN, 7 -

Telefon 137.

Cigarfabrik, Nørregade 10, HOLST E B R 0. -

Telefon 137.

Gæstgivergaarden

"Trold høj" Fiskekort til Vorgod og Skjern Aa, Afstand til Aaen 3/ 4 km, ingen Steder over 3 km til førstnævnte. - Ved 3 Dages Ophold 5 Kr. pr. Dag for fuld Chr. Christensen. Pension. Telefon 1. • Troldhede . . 13

Telf. 42 - 172. - - - Statstelefon 16. Byens ældste og førende Hotel. Værelser fra 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage. Westy Hald.

................................................................................. 5

----Lystfiskerf---under hyggelige og jævne Forhold kan 6- 8 Gæster i Sommertiden faa Ophold paa en smukt beliggende Gaard i Vejledalen med glimrende Ørredfiskeri ved Sø og Aa. God, veltillavet Mad. Pensionspris 5-6 Kr. pr. Dag, Fiskeriet indbefattet. Week-end Gæster, der kamperer i Telt, kan faa hel eller delvis Pension, ligesom ogsaa Lyatfiskere efter forudgaaende Aftale kan faa Pension for en enkelt Dag. Dagkort å 2 Kr. faas ved Henvendelse paa Gaarden Svend Lund, Spjarupgaard, Egtved, Telf. 13. - - - - - - - - - ( K l i p Annoncen ud!)1--------1 Trykt i S. Sørensens

Boi:trykkeri,

Holstebro