Sportsfiskeren 07 1937 by Danmarks Sportsfiskerforbund

Medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening. Nr. 7

1. Juli 1937

Foran Fotografen: -

,.Skynd dig, den falder".

12. Aarg.

SPORTS-FISKEREN

IV Il Il l l l R

11111

111111

fJ IIIIIID llllllt 1111111

. Bjerken stod i Festdragt, da jeg· Tirsdag Morgen den 4. Maj passerede den norske Grænse paa Vej mod Oslo for at repræsentere Dansk Sportsfiskerforening ved »Oslo Sportsfiskere«s store Vaarmøde. Endskønt Klokken endnu ikke var naaet Ul 6, da vi blev vækket i Sovevognen for at faa Bagagen undersøgt af Toldvæsenet og vore Pas udleveret, var det aJli,gievel med en vis Befrielse, jeg kravlede ned fra Toppen, idet den Underkøje, jeg havde bestilt, paa en eiler anden myst~sk Maade var bleven anbragt øverst oppe, og med s øvnen var det alligevel i·k ke blevet til ret meget. Ve<l Angelholm maatte vi aflever.e · Pas og Billetter til Konduktøren. og senere, hver Gang vi passerede en Station, raslede og slingrede Vognen ind over SporskMterne, saa man hvert Øjeblik frygtede , at Vognen skulde hoppe af Sporet. Ved den norske Grænsestation blev der sat Spisevogn i To 61et og aldrig har jeg til min Morgenkaffe nydt en saa pragtifuld Udsligt. Vejret var blikstille, Solen kom efterhaanden højt paa Himlen, Birketræerne, enkelte Kastanier og Bøgetræer var sprunget ud, hele Landskabet, Elvene, de smukke norske Byer med Fjordene var i Foraarsstemning og alt tegnede til en rigtig straalende Foraarsaag - en af de gamle Dage, hvor man helst ikke vil · beskæfti'.J 5e sig med noget, blot nyde det gode Vejr . . Vejret var ogsaa saa fint, som tænkes kunde, da jeg om F1ormiddagen paa Oslo Banegaard blev modtaget af _Hr. Direktør Finn Kaas, Formand for Oslo Sportsfiskere. Dir. Kaas kørte mig derefter til Hotellet, hvor jeg en Times Tid senere blev præsenteret for forskellige Medlemmer af Styrel'sen for Oslo Sportsfiskere. Derfra gik Turen til Holmendammen, en liile sø i Udkanten af Oslo, med Holmenkollen og Frognesæteren i Baggrunden. Søen benyttedes af Oslo Sportsf~skere til Øvelsesplads for Flue- og Spinnekast, og1 jeg havde her den store Fornøjelse, at to af Oslos mest eminente Flue- og Spinnekastere, d'Herrer Sagfører Arne J. Schultz og Egil Aamodt, demonstrerede deres fænomenale Færdighed i saavel Flue- · som Splinnekast. Vi gaar, i hvert Fald mange af os her i Danmand, med den Tro, at vi m. H. t. Fluekast er vældig dygtige, men hvor er vi dog paa dette Omraade langt tilbage for Nordmændene. Arne J: Schultz kastede' med en een Haands: 10 Fods .stang godt 38

1937

1111111

t) §

lllllll

«[)

Meter, uden at det tilsyneladende kostede ret meget Besvær. Ko'rte jævne Bevægelser med · Haanden og stangen fuldførte Resten, saa F'luen, trods den lange Line, faldt let og fint paa Vandet. Interessant var det at se, hvorledes de i s i:dste Del af Kastet pludselig kunde skyde 5-10 Meter Line ud. Her ved Holmendamm~n gives der nu 3 Dage om Ugen ·grntis Undervisning i Flue- og Spinnekast for Medlemmerne af Oslo Sportsfiskere. Fire mandlige og to kvindelige Instruktører undervisieT saavel mandlige og kvindelige som junior Holdene, og en Dag om Ugen, hver Onsdag, afholdes ;K onkurrence. 1

Fra Holmendammen kørte Dir. Kaas mig forbi det berømte Holmenkollen ogi derfra op paa Frognesæteren, hvor vi i de smukke og for os danske ejendommelige Omgivelser nØd den vidunderlige Udsigt over Oslo og Oslo Fjorden, og dertil en halv Hummer i · Restauranten. Tilbageturen· foregik ad en anden Vej og efter en lille Rundtur i Oslo var Klokken nu bleven saa. mange, at vi snart skulde samles ved Laksemid, daigien, hvortil var indbudt forskellige Gæster, bl. a. Norges berømte Fiskeribiolog Professor Knut Dahl,. Byråchef 0 . Halvorsen 'i . Landbruksdepartementet, som mødte som Repræsentant for Statsraad Ystgaard, ligesom flere af Norges fineste Laksefiskere var inviteret. Her som alle andre Steder, hvor Sportsfiskerne . kommer sammen, var Stemningen straks helt rigtig. Ved Bordet bød Formanden Dir. Kaas Velkommen · til Gæster · og Medlemmerne, og udtalte senere i en Tale for Sportsfiskeriet en Tak til Gæsterne, der var kommen til Stede og udbragte en Skaal for dansk Sportsfiskerforeni,ng. Flere af Deltagerne havde Ordet for paa forskellig Maade at hylde Sporten og· Oslo Sportsfiskere, og senere ved Kaffebordene oplæste vor norske Sportsfælle, Norge.s · Ekspert i Geddefiskeri, Hr. Reinholdt Isachsen, f.ø1gende lille· Digt: Til vore danske Gjester Vaaren 1937.

Velkommen hit . fra · et yndigt Land med blanke· søer· og'. aaer stille, hvor drenge alt trekker fisk paa· strand, hvor · det· er sommer og nætter milde.

SPORTS-FISKEREN

1937 Velkommen hit til vor barske kyst, her sneen knapt er smeltet, med islagte vand og ei)ver i flom, hvor ennu ei flue har summet. Om aborr og gjedde kan I oss fortelle, her hjemme er laksen vort tema ikvell, (vor ørret dog rimer smukt paa forelle) og mangt skal berettes om utur og hel!.

Med stangen Per Gynt har byttet sin bøsse, dog ennu lever den Gyntske ætt. I skryt, selv som fisker, I kan osse ei tukte om ellers i mangen idret. Vi rider ei mere paa rensdyrbukk, men fisken vi trekker er tit saa stor, vi stønner med kvide og sukk: »Min arm er ei lang nok, bror«. Men hvor sporten vor, med fiskestang, forsoner! Alt det dagdgdags kiv blir gjemt og glemt. Bitter strid kan vejres bort, naar elven toner, sa,mmen ferdes vi med spøk og munter skjemt. S1ik kan Stauning dra paa fisketur til Grønland sammen med sin frende Nygaardsvold. Og ved baalet, med en Lysholm og en pipe, prater fredfuldt de om fisk ~ og Tordenskjold. I maa tilgi, kjære venner, mit hjertelag er stort men min versefot halter. Kanskje kommer det av, at den vadet saa !enge paa stenet bund i de nors·k e elve. Til en lone ved en elv, langt deroppe inni fjellet vi.\ vi gjerne ha dig med, du danske venn, der, hvor ørret danser kvellsvak, skinner sølv i skjellet. Sikkert møtes vi til. sommeren igjen.

Reinholdt lsachsen.

Præcis KJokken 7 var Haandværkerforeningens store Fes,tsa:1 fyldt til sidste Plads. Over 450 Medlemmer var mødt, da Formanden ønskede Velkommen, og Foreningens danske Gæst takkede for den specielle Indbydelse, som var sendt Brnderforeningen i Danmark. Sekretær Aamodt redegjorde derefter for en Række Meddelelser fra Styret, dels om Meddelelser fra Forenirugiens Virksomhed, forskellige Forhold vedrørende det norske Fiskeri og Dannelsen af Norges Sportsfiskerforbund. Profes1

sor Knut Dahl holdt derefter et meget interessant Foredrag om Laksens Livshistorie og de norske Laksemærkninger. Efter en kort Oversigt over Laksenes Udbredelse i Verden samt de almindeligste Træk af dens L:i:vshistorie ~ik Professoren over til spedielt at skildre Udviklingen af vor nuværende Viden om dens Opvækst, Liv og Vandrin,gier. Professoren skildrede, hvorledes det for 39 Aar siden, da han for første Gang fik til Opgave at studere Laksens Liv, var store og vigtige Sider af dens Biologi, som var ukendte. Til og med var det ukendt, hvorledes dens Udseende var i visse yngre Lavsstadier. Ligeledes var deres Vækst og Aldersforhold helt ukendte eller bare meget ufuldkommen kendt. I Løbet af disse snart 40 Aar, som er gaaet, er meget forandret i dette., takket være de Arbejder, som er udført her i Norge, Skot.land og England og senere i mange andre Lande. Vi kender nu Laksens Vækst og Alder i de fleste Lande, og Professoren beskrev i Korthed de anvendte Metoder og deres Resultater for Vækst og Aldersbestemmelserne. Slelv Laksens Vandringer har været studeret ved Mærkning. Efter en Omtale af de tidligere Mærkninger af udgydte Laks, wm viste, at Fisken vrndte tilbage til den samme Elv, hvor den en Gang: havde gydet, og som for saa vidt bekræftede den gamle Tro paa Laksens , Hjemstavnsinstinkt«, gik Foredragsholderen over til at omtale de F'o rsøg med Mærkning af udvandrende Lakseyngel, som blev· udført af Calderwood i Skotland, Foredragsholderen i Norge og Dr. Alm i Sverrig. Disse Forsøg bekræftede paa den ene Side, at Laksen vendte tilbage til den samme Elv, hvor den var gydet og opvokset. Paa den anden Side viste Forsøgene, at Yrng,l en eft er Udvandringen fra Elven spredte sig over meget store Hav- og Kystomraader. Disse voksne og opvoksende Fisks Vandringer var imidlertid meget lidet kendt. De eneste Mærkninger over denne Gruppe af Laks er gjort i Norge for over 30 Aar siden i mindre Maa:lestok, samt i Skotland umid:detbart før Krigen og i Begyndelsen af 20-erne. De viste ikke særlig lange Va:ndrinigrer, men Genfangstprocenten var 1av. Da Foredragsholderen sammen med sin Assi. stent Sven Sømme i 1935 begyndte at mærke Laks ved Havkysten i Norge , var en af de førnte Opgaver, at konstruere et Mærke, som kunde sandsynliggØ. re en større Genfangst af de mærkede Laks. Det forannævnte Mærke adskiller sig fra tidligere Mærker ved sin Størrelse og Synlighed. samt ved at det indeholder Mærkerens nøjagtige Adresse. 1

SPORTS-FISKEREN

I 1935 mærkedes der da forsøgsvis lidt over 200 Laks paa to Steder ved den aabne Havkyst, paa Rong ved Be1161en og paa Titran paa Fr,øyas Sydspids. Disse Mærkningsforsøg gav det Resultat, at 47 pct. af de mærkede Fisk blev genfanget, et langt gunstigere Resultat, end n-0get Mærkningsfor,søg med Laks nogensinde havde givet. For,s;Øgene bra>g1te ogsaa Resultater angaaende Laksenes Liv, som for de fleSite var helt uventet. For det første var Vandringsihastigheden langt større end man tidligere havde konstateret. Fisken gik indtil 100 km pr. Dag. Dernæst var Udstrækningen af Vandringerne af større Omfang, end nogen før havde vidst. Bortset fra Østersøen har det ikke hændt, at en mærket Laks er fanget i :noget fremmed Land. Ved de norske Forsøg i 1935 viste det sig, at Laks fra Nor161.e s Vestkyst vandrede ikke blot til vidt adskilte :Oele af Norge, men ogsaa til Sverrig, Skotland, ja endog til Bunden af Hvidehavet paa ganske kort Tid. En Laks mærket udfor Bergenskys.ten, havde saaledes foretaget denne lange Vandring ca. 1000 km paa 2 Døgn . .Foredragsholderen viste ved Kort . de udstrakte Vandr'i nger. Disse gode Resultater gav Anledning til, at Forsøigene blev fortsat i . 19'3 6. Der blev da mærket paa 3 Stationer langs Norges Vestkyst, Rong, Melvær paa Bulandet og Titran paa Frøya. Desuden blev der mærket Fisk ved Indløbet til Trondhjemsfjorden og Indløbet til Sø,r fjorden ved Bergen. Omkring ved 500 Laks blev mærket. Disse Mærkninger gav den samme høje Genfangstprocent, nemlig rundt regnet 47 pct. ;Kystmærkningerne viste i store Træk de samme Vandringer som i 1935. F'r a Norges Vestkyst og Tr·øndelagen spredte Fisken sig mer og mindre til alle Dele af det sydlige Norge og til Skotland og Sverrig. I Skotland blev der i 1936 mærket Laks med de af Foredragholderen og Sven Sømme opfundne Mærker med det Resultat, at der i Sognefjordens Munding fangedes en Laks, som var mærket paa Skotlands Nordvestkyst. Ligesom den Fisk, som i 1935 :g\ik til .Skotland, var den første som bevisligt havde gaaet fra Norge til Skotland, saaledes va.r denne Sognefjords Fisk den tørste, som bevisligt havde gjort den modsatte Rejse. Mærkningerne i Fjordmundingerne gav meget interessante Resultater. Medens Fiskene fra Kyststationerne s,pr:eder sig og vandr.er meget vidt omkrin:g, viste Fiskene fra disse Fjordstationer sig at vandre helt retningsbestemt. De Fisk, som har fundet Fjordmundingterne, synes at drage videre mod sine Elve med: stor Bestemthed. Ogsaa disse Resultater illustreredes med Lysbilleder og talrige Kort, som viste Vandringerne. 1

1937

Et mægtigt Bifald brød løs, da Professoren n u sluttede sit interess:a nte Foredrag. Efter Foredraget fremvistet en Film om Fangst af Laks i Fjordene og paa Ky*-n, Laksens Opgang i de fossende Elve, Indfangning af Moderfisk, disses Opbevaring i dertil indrettede Bassiner, hvor Hunnerne adskilles fra Hair.d'iskene, irncl-til Afstry,g ningen finder Sted, Befrugtningen og paafølg,ende Udklækning med efterfølgende Udsætning af Sættefisk i Elvene. Herefter holdtes en lille Spisepause og samtli ge Deltagere samledes om Smørrebrødsbordene. Senere fremvistet to pragtfulde Film med Laksefiskeri fra et Par af de norske Elve, og derefter fortalites Fiskehistorier, idet forskel!lige Medlemmer fortalte om deres muntre Oplevelser ved Elvene. En ganske glimrende Ide, som med Held maatte kunde benyttes herhjemme. Foredraget, Filmene og Samværet med de mang:e norske Sportsfiskere var for mig en ganske enestaaende Oplevelse. Tænk, om vi her i Landet kunde samle omtrent 500 Menin:estker til et saadant Møde. En Fornøjelse var det at høre cte mange forske1ilige Beretninger om det eventyrlige Fiskeri i mange af de 250'---300,000 norske Fiskevande. Vel· driver mange Nordmænd Fiskeriet i de 160 Lakseelve, men jeg havde Forstaaelsen af, at endnu flere benytter sig af det rige søørred og Forrelfliskeri i de Tusinder af Fjeldsøer og smaa Elve. Mange af de norske Lakseelve er udlejet til Englænderne, af hvem Nordmændene igen flere Steder maa leje Fiskeri. Da 6en derpaa var der igen Lejlighed til at se lidt nærmere paa Oslo, Sagfører E,gil Aamodt. de1· bestyrer Oslo Sportsfiskernes Kontor paa Karl Johangst, hvor der kan faaes alle ønskelige Oplysnin.gier om det norske Fiskeri, var mi:n elskværdige Ledsager hele Dagen. Der blev· Tid til et Besøg pa.a Bygdø, hv:or de verdensberømte Vikingeskibe nu opbevares, ligesom jeg ogsaa her fik Lejlighed til' at se det pra 6:bfulde norske F'o1kemuseum. Og endelig fik jeg, den sidste Time, jeg havde tHbag·e i Oslo, igen Lejlighed til at overvære et Instruktionskursus ved Holmendammen. To Dage rige paa Begivenheder havde jeg til'bragt sammen med norske Sportsfæller og med Ønsket om, at den Forbindelse, der nu er knyttet mellem nordiske Sportsfiskere, maa udvikle sig'. til en fast skandinavisk iSammenslutning til Glæde og Gavn for Organisationerne og Sporten, vil jeg gerne ogsaa her sige Tak til Oslo Sportsfiskere, hjertelig Tak til Formanden og Sekretæren, Finn Kaas og Egil Aamodt for al Venlighed og Gæstfrihed - noget, jeg sent vil glemme. Carl Christensen, Skjern. 1

SPORTS-FISKEREN

1937

Danske Fiskehjul & Woblere Lystfiskeriet finder stadig f,: ere og flere Tilhængere herhjemme, og samtidig dukker der en Del Fabrikanter op, som fremstiller danske Fiskeriartikler. De er allesammen selv Lystfiskere, og det er nok ikke saa meget for selv at tjene Penge, at de er blevet Fabrikanter, som fordi Fiskeriet nu engang er deres »Hobby «. Markedet for Lystfiskeriartikler er ikke stort i Danmark, naar man tager i Betragtning, at disse Fabrikanter kun fremstiller en enkelt Artikel. Derfor maa det være Lystfiskerne en Glæde, naar de ser en Fiskekammerat, der bestræber sig for at tage Konkurrencen op med de store udenlandske Fabrikker.

Fabrikanten har modtaget flere Anbefalingsskrivelser fra forskellige Lystfiskere, der allerede en Tid har benyttet »Loch Nees « Hjulene. - Jeg gengiver her en af disse: »Som Lystfisker vil jeg gerne give det danske »Loch Nees« Fiskehjul min varmeste Anbefaling. Det er bygget solidt, nøjagtigt og af Materiale, der gør Hjui'. et yderst solidt. - Det er let at betjene. Den permanente Bremse er megt effektiv. - Hjulet er let at smøre (skal iøvrigt sjældent smøres), hvilket skyldes dens enkle Konstruktion. - Jeg har brugt Hjulet meget og kan deraf skønne, at Knarre og Knarrehjul er af særdeles fint Materiale, da der ikke er Antydning af Slid at spore. sign. .Johan Barding, Farveriejer, Aalborg«.

De sidste Nyheder, danske Fabrikanter har fremstillet, er: »Loch Ness« F iskehjulene og »Petrix « Woblerne.

»Loch Ness « Hjulene er 4 Tommer i Diameter. De e.r fremstillede i sortlakeret Aluminium med Messingbeslag. Knarren, og det dertil hørende Tandhjul, er af bedste engelsk Staal. ,, Lock Nees « Nr. 1 Hjulet udmærker sig ved sin særlig fine Forarbejdning:, med en sindring og effektiv Oliesmøring, som let tHføres Hjulets Reservoier gennem en Udboring i Akslen. »Loch Nees « Nr. 2 er uden Knarre; derimod har begge Hjule:ne let regulerbare Bremser, de r er anbragt fora n paa Hjulakslen. Perforeringen, Nitningen og Antallet af Stivere er forskellig. »Loch Ness « Nr. 1 koster Kr. 39,50, Nr. 2 Kr. 21. Desuden bliver der i en nær Fremtid bragt et Hjul paa Markedet til en mellemliggende Pris. Dette bliver i samme Udførelse som Nr. 2, men fo rsynet med Knarre.

»Petrix« Woblerne fabrikeres i to Modeller, »Gedden « og )) Skallen«, der igen ;leveres i forskellige Farvenuancer. De er fremstillede af en ganske let Træsort, der er overtrukket med en Celluloidmasse, og man maa sig, at de absolut er smukke i Fremstillingen. Woblerne har den store Fordel, at de kan sælges betydeligt billigere end tilsvarende udenlandske. De er gennemprøvede, og deres Fangeevne har vist sig at være udmærket. Jeg har selv prøvet dem et Sted, hvor der ikke var Gedder, og jeg maa sige, at de gik udmærket i Vandt. Nu skal jeg ud og prøve dem et Sted, hvor der er Gedder. Paw.

SPORTS-FISKEREN

Et Syn. Gosling i Fishing Gazette.

Solen var just begyndt at sprede Morgentaagerne over de store Skove og Moser i Østangel. I Skovlysningen samledes smaa Rudler Dyr, som varmede Flankem1e i det gyldne Lys, me1r.is de dugvaade Siv i: Moserne rystede deres Toppe i den milde Brise. Det var Efteraar, ov.} der duftede af vaad Jord, faldeirrt Løv, Mos og raadnende Træ. Broder Carlos stod i sin lille Celles Vindue i det ensomme Kloster og saa ud over et Landskab af glidende Morgentaager. Nu br,ø·d' en Solstraale gennem Vinduet og kastede en Lysstribe henover stengulvet. Med et fraværende Blik vendte Broder Carlos sig mod sit Leje og tog en læderindbundet Bog fra Hylden ovenover. Mellem dens Blade hentede han en omhyggeligt sammenrullet Line af 16\raa Hestehaar. Meget omhyggeligt pr.øvede han de knyttede Sammenf,ø jninger, lagde Linen paa sin Seng og tog fra den modsatte Væg en Jang Hasselstang. I dette Øjeblik blev de svære Dørfor<hærn5· skudt til Side og en anden graa Skikkelse traadte ind. Carlos drejede Hovedet. »Godmorgen, Broder Robert«, hilste han, »vor gode Helgens Velsignelse være med dig«. »Og med dig, Emder«, svarede den indtrædende. Carlos bøjede Hasselstangen med Hænderne og lod den saa svirpe i Luften, som om han gav Tilslag til en Fisk. . »,Skal du ud at fiske? « »Naturligvis« svarede Carlos »det er jo Torsda161, og det er min Uge til at fi.ske <<»Rigtigt« svarede Robert og tog· den graa Hestehaarssnøre, »jeg vilde ønske, jeg kunde gaa med dig, men ak, . jeg har for meget at gøre med vore Bøger. Det bliver godt i Dag, Vinden er Vest, saa du faar nok en herli!61Fangst«. »Sandt nok«, svarede Carlos, »og dog har jeg mine Tvivl, angaaende min stang og Line og den Lokkemad, jeg lavede i Gaar Aftes«. »Naa, naa, Broder«, svarede Robert, »du er ellers den dygtigste af os alle med Fiskestangen. Jeg tror, vi ofte maatte undvære Fisk, hvis vi ;ikke havde d ig«. »Du har Ret igen, Broder Robert«, men jeg har alli.!g12vel mine onde Anelser«. Robert kom nærmere og lagde sin Haand paa den andens Skulder. »Det er bare en ond Aand, som har plaget dig i Nat. Naar du kommer ned til S øen, forsvinder den som Taagerne hist ude«.

1937

Carlos rystede betænksomt paa Hovedet. »Det var ingen ond Aand, som kom til mig i Nattens Mørke. Det var et Syn, og dets Betydning foruroliger mig i høj Grad«. Robert lod .sig dumpe ned paa Sengen og brast i en saa hjertelig Latter, at Sen'g:efjælene rystede under ham. »Dit gra,valvorlige Ansigt, Broder« sagde han mellem Latteranfald ·»er nok til at skræmme enhver ærlig Karpe a a t tage din Krog. Men siden du tager dig dette Syn saa nær, saa lad mig faa Del i det og løse dine Tvivl«. Carlos vendte sit Blik .fra den anden Munk t il: Vinduet og saa tilbage igen. »Vor ærværdige Abbed sættc:1r ikke Pris paa, at man ser Syner«, sagde han, »rr..en hvis du vil holde det for dig selv, skal jeg fortælle, hvad jeg hørte og saa«. Robert nikkede .samtykkende, og Carlos satte sig paa Sengen ved hans Side. »Det forekom mig«, begyndte Carlos »at jeg var gaaet ned til vor Sø at fiske, saadan som jeg skal nu til Morgen. Jeg havde været der lidt, da en Fremmed kom for at fiske. Hvis han ikke saa tydeligt havde vist, at han var Fisker, vilde jeg være blevet forskrækket over hans Udseende. Han bar en sært formet Hat af grønt Klæde paa Hovedet med en rød F'jer i; og skønt hans /Klæder var graa, ligesom vore, havde de et meget fremmedartet Snit. Hans Ben var stukket i noget, der lignede store Poser, og hans Trøje var udsiret med en Masse Knapper og Lommer. Han bar et underligt Hylster af tætsluttende Vævning over Skoene og det var lavet i saadan et sært Mønster. Skoene r,øbede slet ikke Fodens Form, de var ligesom skjulte i et Læderfutteral , saa brunt og poteret, at jeg følte mig ganske sær ved at .se det. Men var Fiskerens Dragt besynderlig, saa var hans Stang og .Snøre saa, a t jeg maa søge efter Ord for at beskrive dem. Hans stang var stærkt poleret og skinnede som Forgyldningen paa vore Bogbind. Den var saa ret som en Pil og smykket med smaa Ringe af Metal og' Traadbindinger. Desuden var den ikke som vor i eet Stykke, men i tre Stykker, som passede ind i hin~ anden«. »Det maa have været et mærkeligt Syn« u dbrød Robert. »Hvad saa du mere? « »Hans Snøre «, fortsatte Car:los, »var af fint Traad og ikke af Hestehaar. Der var ikke en. Knude paa hele Længden, og den kunde naa herfra ned til søen, saa lang var den. Den var snoet op om en blank rund Tingest paa Stangen, og blev ført op langs Stangen ,giennem de smaa Ringe. Naar han rørte ved den skinnende Tingest, lød det som naar Hagl falder paa Fliser. Hans Flod havde klare Farver, og han havde en mærkelig Kurv af

1937

SPORTS-FISKEREN

sammenflettede Pinde,_ som han sad paa. I det samme fangede jeg en 'Fisk, og den fremmede saa · at jeg landede deD. Da jeg havde /fang·et nogle flere, kom han hen, hvor jeg stod og fiskede og begyndte at tale paa en underlig Maade. Jeg kan ikke huske alt, hvad han. sagde, men han lod mig løfte paa hans Stang, som faldt vidunderlig let og godt i Haanden. Han sagde, at den skinnende Tingest var et CentrepinBremsehjul, og at Stangen var af splintret Rør, skønt den saa solid nok ud, og den sære klare Snøre nærmest Krogen kaldte han Gut. Hans Flod var ogsaa klart paa sine Steder og· han sagde, det var lavet af neget, som hed Celluloid. Han fortalte om mange sære Ting·, som -han sa,gide hørte med til almindeligt Fiskeri, og brugte Ord, som jeg aldrig har hørt f,f r, og som vi ved, ikke eksisterer, for ingen af dem staar i Bøgern~. hverken i vore eller vore Brødres. Da jeg havde set paa alle disse Vidundere og undredes storlig over, hvad jeg saa, gik han tilba;6ie til sit Fiskeri. Jeg var lige ved at kroge endnu en Fisk, da Synet blegnede og jeg vaagnede. Men Erindringen om a.1t det, jeg saa, og hans mærkelige Ord volder mig stadig Uro«. »Du længes efter sære Stænger og fjollede Grejer, som intet Menneske har hørt om, og det er kun den Ondes Anfægtelser«, sa•glde Robert. »Maaske har du Ret«, svarede Carlos, >>men nu til Morgen synes min gode Stang og min fine gra.a Hestehaarsline klodsede i .mine Øjne, og jeg føler ikke min gamle Kærlighed til dem«. »Saa, saa«, svarede Robert, »nu maa du ikke lade det tossede Syn ødelægge din Sport. Du fanger jo a itid Fisk, selv hvor ingen andre kan«. Carlos nikkede og: tog sin Stang og knyttede Snøre. »Hov«, raabte Robert, »du glemmer din Klidog Honning-Pasta«. Han tog en lille Lerkrukke fra Vindueskarmen og rakte den ti.l Carlos. »Med de Vidundere, jeg saa i mit Syn«, sagde Carlos , og tog Maddingen, »kunde jeg fange Fisk uden dette«. Robert fik et Latteranfald, den lille Seng klaprede under ham. »Fangede den fremmede Fisker da saa mani_1·2 Fisk? « spurgte han. · Carlos standsede i Cellens Dør. »Hvad! Nej«, udbrød han overrasket. »Nu, jeg kommer til at tænke over det, saa fangede han ikke en eneste<<· »Og du, min Broder? « »Jeg fangede nok til os alle«, svarede Carlos. Robert under trykte sin Lystighed og rejste sig fra Brixen. »Gaa du n ed til s øen, Broder, og

glem din Bekymring over det tossede Syn. Du t r en fin Fisker, og selv om den Onde forærede dig de Grejer, han viste dig i Nat, saa vilde du ikke fange mere, end du nu gør«. Carlos skød Forhænget til .Side. »Broder Robert«, sagde han, »du er vis i Ord og Tanker. En fin Gaasefjer gør ingen Mand til Mester i at tegne vore Bøger. Du skal faa fin Karpe til at stme din Hunger i Morgen, og je.g gaar let om Hjertet n ed at fange dem>>. 0

Miraklet. (En sand Historie). South Bucks i Fishing Gazette.

Det var i Hampshire i Maj Maaned og Døgnfluerne skulde have været i fuld Udvikling, men det var de ikke, og en noget mistrøstig Fisker sad og saa paa en nu og da kastet Flue, som drev med Strømmen uænset ell.e:r i hvert Fald ikke nappet. Saadan var det gaaet siden 9,30 Fm. og nu var dern 3 Em. Da saas følgende imponerende Procession nærme sig. 1. Svigerfader. Har aldrig fisket, kan ikke lide Fiskeri. Yndlingsreplik: Det havde jeg aldrig Taalmodighed til. 2. Sv1tgermoder. Som Svigierfader, men lidt skarpere i Replikken. 3. Svigermoders Svigerinde. Af samme Surdej g·. 4. Lille Søn. Er ved at blive fisketosset, men ver.:ter uheldigvis, at Fader skal faa Fiskene til at nappe paa Kommando. 5. Lille søns Kammerat. Neutral, men 1vil gerne kaste med Sten. Fiskeren rejste sig høfligt, og Svigermoder forlangte øjeblikkelig en Ørred med hjem. Aa, jeg glemte at notere, at Fiskerens Frue var med i Processionen, og hun var desværre en ren Jonas . Hun var faktisk en Gang direkte Skyld i, at to Laks paa mindst 20 Pund Stykket i Løbet af et Kvarter slap ind under Brobuerne og naturligvis slap af. Imidlertid tog Fiskeren pligtskyldigst sin Stang· og stilede op mod den øvre Del af ha.ms Stræknini, hvor der var en velkendt Fisk paa ca. 31/2 Pund, som stod paa omtrent 18 Tommer Vand og altid var til at faa i Tale. Den ha1.1de virkelig alleredf~ t o Gange slaaet efter en Flue, som blev kastet skødesløst, da der ingen Døgnfluer var, m en der var ikke blevet Nap. Fiskeren kom 100 Meter før Hovedstyrken, og· ganske rigtigt var den gamle trofaste

SPORTS-FISKEREN

Ven der og kom Tju-bang ved første Kast, men paa Grund af Nervøsi.t et blev Tilslaget for voldsk og Fluen blev i Fisken. (Den blev taget af en Ve111 næste Dag og vejede virkelig 31 ; 2 Pund, m;en Fluen havde den spyttet ud). Hovedstyrken ankom og Fiskerens Bemærkning: »~eg havde lige en stor Fisk paa« - blev mødt med de sædvianlige vantro Smil, der sagde saa meget som: »De Fiskerhistorier kender man« . Efter nogle Bemærkninger om Vejret, sagde Svigermoder: »Aa, tag og fang en Laks, Peter«. Hvad skulde Manden gøre? Paa hans Strækning var der taget een Laks i de sidste 3 Aar, uagtet der var set adskillige. Men Fiskerens. Spinnestang var rede og udstyret med en frisk Reje paa en Enkeltkrog. Nogle faa Skridt borte var der et Høl paa en 10-15 Meters Dybde og et Areal som et bedre Køkken, saa i ren Desperation besluttede han at gøre 12 Kast og ikke mete, ikke en Gang det 13de for a.t friste Lykke1rn. Høllet var allerede blevet gennemfisket to Gange den Dag. 11 Kast uden Resultat, men det 12te - Hurra! Hug-Tilslag-stor Hvirvel - Fisken var paa. Nu kom først Vanskelighederne. Fiskere1n: var indskrænket til ca. 9 Meter Bred, flankeret af to Træer, der ikke var til at komme udenom. Opadtil var en Masse Siv og Buske, nedad var Grunde og Forbinde'1sen med Hovedstrømmen, saa Fisken maatte holdes i Høllet. Heldigvis prø·v~de den ikke at gaa opad, og den lille søn og hans Ven blev an1bra.gt nedenfor og kastede med Sten paa Kommando. Det passede lige den lille Søns Ven, saa hele Selskabet morede flig storartet. For nog1e Aar siden hjalp ·j eg tilfældigvis med at fange eni Recordørred ved at kaste nogle velanbragte Murstein15brokker og blev skældt læsterlig ud paa Tryk bagefter af nogle Purister, som .mente, det var imod Reglerne. Det var det maaske ogsaa, men hvad vilde 99 af 100 Mennesker gØr·e? Men - for at komme videre. Heldigvis foretrak Laksen at bor,e i det dybeste af Høllet. Efter tre Minutters Kamp spurgte Svigermoder, hvorfor Fisken ikke blev halet op, og hvor længe dette her skulde vare? Fiskeren svarede »Ca. 2 Timer« og saa lød det straks,: »Det havde jeg ikke Taalmodighed til«. Mellem os sagt, hun læser ikke Fishing Ga.zette, saa jeg er ikke bange. Heldigviis arriverede midt under Kampen Fiskerens Vens, en meget dygtig Fisiker. Der var in.gen Fangstkrog, men en meget velvoksen Hov, og om.sider, efter flere spændende Forsøg, blev Fisken øst op og hejst over Gærdet bagved. Jeg har glemt at omtale denne ekstra Hindring. Under Arbejdet

1937

med at nette den, var lille søn og hans Ven blevet arbejdsløse med Stenkastni1n1g,eni og dansede omkring der bagved som et Par Gummibolde. Fisken var en frisk Opganger paa 14 Pund, ikke særlig stor i det Vand, men den mest tilfredsstillende Fisk, som den Fisker nogensinde havde ta.get - undtagen naturligvis hans allerførste. Endelig en Gang var Hovedstyrken blevet tilstrækkelig imponeret, og havde der ikke været 100 Kilometers Biltur hjem, tror jeg, at · Svigerfader vjilde have laant Sta1n1g:ern for at prøve selv. Der er allerede alt for mange Lystfiskere, saa det var maaske godt det samm~. Han kunde have fanget en paa en Reje , som jo enhver gør første Gang, og saa var der blevet en Lystfisker til. Jeg erinder en Begynder, som tog stangen, efter at Opsynsmanden havde fisket et Høl igennem for at vise , hvordan man skulde bære sig ad, og han kastede Rejen, som om det var en Mursten og krogede en Laks med det første Kast i hans Liv. Han var ove1.· 50. Resten af Dagen gik han som i Drømme. I det en3 Øjeblik for han ind i Hytten for at klappe Fisken, i det næste for han ud og hev Rejen ud i det samme Høl. Han kunde ikke overtales til at prøve et. af de andre HøUer, hvor der var fuldt af Fisk. Men - for at vende tilbage til Miraklet. Tropperne formerede Geled, med Laksen i Midten og marcherede højtideligt tilbage til de:n ventende Bil, der bragte dem tilbage til Byen, hvor Svigerfader fik noget at fortælle paa den den lokale Kro - eller Kro er. En herlig Dag - kun ikke for Laksen.

Stenfluen. l skandinaviske -

og skotske - Sportsfiskerberetningr tales ofte om StenfJuen, som skal være en u dmærket Madding til Ørred og Stalling. I Sydskotland kaldes den ofte for Majflue, fordi den der viser sig i Maj, men maa ikke forveksles med Englændernes Mayfly (Green Drake). Den ægte Stenflue - Per,: a maxima - hører til Slørvingerne, en med Guldsmede og Dø.gnfluer nærbeslægtet Insektorden, som herhjemme tæHer ca. 25 Arter, fordelt paa 5 Familier. Alle .Slørvinger holder til ved stærkt rindende Vand, helst med gruset el1:er stenet Bund, og da vi ikke bar ret mange af den .Slags Vandløb, er de relativt sjældne, og de fleste kendes kun fra enkelte tilfældige Fund. I Bjergegne er de derimod .h yppige og giver Anledning til en særlig Sport, idet man først skal samle Fluerne eller de res Larver; der er konstrueret sær-lige

SPORTS-FISKEREN

1937

Stenfluæsker, men alligevel stikker der gerne en 5-6 Stykker af, naar man skal have fat i en og sætte den . paa Krogen, der ikke maa være ret stor. Den største hjemlige Art, Perla cephailotes bliver ca. 5 cm lang for Hunnens Vedkommende, Hannen kun det halve. Den er forresten kun fundet i Grejsdalen.

Perla cephalotes, Hun og Larve.

(Efter Esben Petersen:

Danmarks Fauna 8).

I Norrland klækkes Stenfluen, endnu før Isen er borte, og de voksne _Insekter kryber da op paa Iskanten - kæ'.1des derfor ogsaa undertiden Isfluen. Hunnen, som baade Fisk og F·i skere foretrækker, har tommelangt, olivenfarvet Legeme og drapfarvede Vinger, som er længere end Kroppen; om Dagen skjuler begge Køn sig gerne under Stene ved Elvbredden og kan fanges der; Larverne fanges med en finmasket Ketser. Som Madding er Stenfluen ret dødbringende, men der skal en Del Øvelse til at kaste med den skøre Flue og man gør klogt i at tælle til 3, før man giver Tilslag. Fine Grejer anbefa1,es, og der maa fiskes »tørt« med det voksne Insekt. Axel Holm.

;··············································································: Et og andet.

................................................................................... Vore Konkurrenter

mere, saa at jeg bedre kunde se, ud~n at skræmme Dyret. Snart efter saa jeg at den ligesom stivnede for i næs.te Nu at springie paa Hovedet ned i Bækken og forsv1nide. Der op,stod en lille Hvirvel under Vandet, hvor den var forsvundet og en Sky af ophvirvlet Mudder skjulte den, men saa viste Rotten sig igen - denne Gang ikke alene, for mellem sine skarpe Tæn(d er holdt den en endnu sprælliende Ørred paa 3-4 Tommer. Da Rotten igen var kommet op paa Bredden bed den vildt i sit Offer til dets Trækninger var ophørte, saa gav den sig hurngrig til at fortære sit Bytte paa Stedet. Paa dette Tidspunkt var jeg saa uheldig at træde paa en Kvist, der lydeligt knækkede og fik mig til at kaste Blikket ned; da jeg saa op igen, var Rottemi forsvundet, men havde ladet den halvt ædte Fisk ligge som Vidnesbyrd om den mærke~ lig1e Tildragelse. Jeg opsøgte det. samme Sted mange Gange senere, men var aldrig saa heldig at træffe denne sære »Fisker« paa Fangst igen. MAAGERNE.

Paa danske Fisikeres Aarsmøde fremkom - iflg. Dagspressen - et Forslag om, at Maa.gernes Fred~ing· skulde ophøire. Enkelte Ølnlskede endog, at Staten skulde give en Skydepræmi,e af 50 Øre pr. skudt Individ, andre vilde have, at der skulde være ubeg-rænset Tilladelse til Indsamling af Maageæg. Det sidste haaber vi, Autoriteterne vil modsætte sig, da Ægsamlere sjældent gør Forskel paa Maageæg og andre smukke .Strandfugles Æg, men at vi har for mange Maager, og at de gør en Del Skade paa Fiskeriet er udenfor al Tvivl. Siden Aalegræssets Forsvinden har de svært ved at finde FØden, _opsøger Opdrætn:ingsdamme, anfalder Vildælling·er og - ødelægger Kirsebærtræer! 1

I Fishing Gazette meddel,e r Alan Duncan: ROTTEN.

Jeg spadserede i en Skov, som gen.rnemstrømmes af e111 lille Bæk, der . har en god Bestand af Bækørr1ed. Her opdagede jeg en Rotte, som listede sig· langs den modsatte Bred paa Højde med mig. Dens snigende Bevægelser vakte min Interesse, saa jeg forholdt mig ganske stille for at se, hvad den tog sig for . . Nogle faa Skridt fra Gnav,eren var der et Elletræ, som bøjede sine Grene ud over et stille HØL Her g1ik Rotten hen, klatrede op og langs med en Gren, som hang ud over Vandet omtrent lige til Overfladen. Der standsede den og stirrede inte:rns.t ned i det klare Vand. Jeg blev mere forundret end før over en saadan Adfærd, og det lykkedes mig at liste lidt nær-

Ferskvandsfiskeribladet skifter Redaktør Magister C. V. Otterstrøm, som i en Aarrække med stor Dygtighed har redigeret Feskvandsfiskeribladet, har set sig nødsaget til at opgive dette Hverv, da hans - Virksomhed som Leder af Ferskvandsbiologisk Station · og andre offentlige Til1idsposter ikke levner Tid til at fungere som Redaktør. Som ny Redaktør er antaget Magister scient Poul Hammer, Skanderborg. Idet vi byder vor nye Kdhlega Velkommen og haaber paa godt r Samarbejde i de kommende Aar, udtaler vi Haabet om, . at Magister Otterstrøm ogsaa i Fremtiden maa faa Lejlighed til at sende Sportsfiskeren Artikler og Afhandlinger som de, v,i i de senere Aar har haft den Glæde at kunne offentliggøre. R ed.

SPORTS-FISKEREN

1937

8 Raad til Lystfiskerne.

:••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••a••••••••••it••••••••••••••••••••••:

1. Kast aldrig med Knarren (Bremsen paa Bagsiden) sat til. 2. Smør Hjulet før hver Fisketur. 3. Rens Hjulet indvendig mindst 2 Gange aarHg. 4. Opbevar Hjulet i en tætsluttende Æske eller Pose. 5. Læg aldrig Hjulet i Sand eller Grus. 6. Udspænd Linen til Tørring efter hver Fisketur. 7. Indsmør Linen i Allcocks »Lineflote «. .8. Brug aldrig Hjulet eller Linen i Saltvand.

................................................................................

Begynderheld

Den i herværende Sportskredse velkendte Vaabenhandler F., var forleden ude for at spinne Gedder i Odense Aa. Han s'.ed i det i 4 Timer og fik intet. Den samme Skæbne havde en anden »Lystfisker«, som med ret primitive Grejer stod og dyppede med en Skalle. F. gav omsider op og gav sig i Snak med den ukendte, der beundrede F.s fine Udrustning, og fik Lov at prøve et Kast med F.s Stang. Der røg straks en Fisk paa, som lykkeligt blev landet og viste sig at være en Bækørred paa 3 Pund. Den ny Sportsfælle køber for Fremtiden sine Grejer hos F. Odenseaner.

Omkring' det disponible Fond!

Det mesopotaniske Sprog er et løjerligt Sprog siger Professor Holberg; det er det danske Sprog ogsaa, det maa herværende Redaktør bekende. Vi modtager undertiden elskværdige Skoser for vort Sprog, men - som Fritz Reuter skriver: Hvad kan . jeg gøre ved den Ting, Bræsig? Som nu Ordet: Fond! Vi beder Medlemmer tænke paa det disponible Fond - men Regeringen skriver f. Eks. »Apotekerfonden«. (Det er den Institution, som tager de sølle Apotekeres Penge) . Er Fond Fælleskøn eller Intetkøn? I og for sig er det ligegyldigt; hvad synger ikke Wessel: Man sætte Ølse for - man sætte Ølse bag Fonden er dog for lille i Dag. Vi kommer atter i Aar til at appellere til Medlemmerne, hvis vi skal kunne udrette noget for vore ferske Vandes Bevarelse som Fiskevande. Bagtræbs:mænå, s:-om Fjordfiskerne fra Ringkøbing Fjord, og Fremskridtsmænd som Kartoffelmels- og andre Fabrikanter kappes om at ødelægge Fiskeriet i de jydske Aaer og hindre fornuftige Regulativer. Derfor tænk paa det ( eller den) disponible Fond i 1937.

Fangstrapporter

Søndag den 6. Juni Kl. 9 Formiddag tog jeg i Jels Søndersø fra Baad en Sandart paa 6% kg. Vejret: Skyfri Himmel frisk Vind, (S, VJ Grejer: 5 Fods Kastestang. 5" Heintz Blink. Vanddybde: Ca. 6 m. F,i sken gav en god Kamp, tydelig forskellig fra Gedde. Landet i Baaden gjorde den Here ærlige Forsøg paa at springe over Bord; man skal jo nok sørge for ikke at faa Fingrene i for megen Berør,i ng med dem. Med sportslig Hilsen Vilh. Storm, sønder7;ade 5, Kol,r ling.

................................................................................ Foreningsmeddelelser.

....................................................········· '''' ......... ········. Sportsfiskerforeningen for Odense og Omegn holdt den 3. Juni Bestyrelsesmøde i Foreningens nyanlagte Pavillon ved Søbo Sø ( en omdannet Rutebil). Der skete ikke andre Ændringer i Bestyrelsens Sammensætning end at Kassererposten overtogeg, af Vaabenhandler ,Frederiksen, Dronningensgade, ,i Stedet for Apoteker Holm. Man vedtog at arrangere en Sommertur til Karup Aa for Med'emmerne. Bagefter forsøgte den samlede Bestyrelse at hilse paa Gedderne, men Esox var ikke i Humør til at hilse paa Bestyrelsen. A. H.

* Dansk Sportsfiskerforenings Generalforsamling i Skive vil blive r:2fereret i næste Nr. af ·»sports Fiskeren«. Som sædvanlig var der mødt en Del Sportsfiskere fra alle Eg,nie, men ikke nok. Der stilles i Dag saa store Fordringer til Fiskebestandens Bevarelse i de danske Fiskevande, at enhver Sportsfiskers Pligt maa være at støtte alle Bestræbelser i den Retning', og i det mindste maa Antallet af fangede Fisk staa i Forhold til det stigende Antal Sportsfiskere, og dette sker kun ved at skaffe alle Sportsfiskere ind under »Dansk Sportsfiskerforening« og derigennem skaffe Midler og Forhold til en forøget Fiskebestand og bevare Sporten.

s. s. INDHOLDSFORTEGNELSE.

Fredede Fisk, Undermaalsfisk eller Undermaalskrebs skal atter udsættes, hvadenten de er levedygtige eller ej.

Vaar-Mødet i Oslo. - Danske Fiskehjul & Woblere.~ Et Syn. - Miraklet. - Stenfluen. Et og andet. - Fangstrapport,e r. Foreningsmeddelelser.

i937

SPORTS-FISKEREN

DEN DANSKE WOBLER

•,IPIElll<III<• , Findes i 2 Modeller

,,SKALLEN" og "GEDDEN"

l 4 Farvenuancer

Kr. 3 85 pr. Stk. · EN GROS.

SIMON E. KNUDSEN & co.

BREDGADE 25 C.

Missionshotellet -

Holstebro.

33 Værelser med varmt og koldt Vand, lukkede Bilgarager med Centralvarme. Pension efter Aftale. - Ingen Drikkepenge.

M. Jespersen.

Telf. 125.

Grønlunds Hotel Tlf. 1g .

modtager Lystfiskere i Pe.;sion fra 6-8 Kr. efter Behag pr. Døgn. Ferskrøget Laks faas hele Sæsonen. P. M. Pedersen, Skjern.

Gæstgivergaarden Troldhøj, Troldhede Teli. I.

Paa Gæstgivergaarden udstedes Fiskekort til Vorgod og Skjern Aa. Beliggenhed meget central. Pension efter Aftale. Ærbødigs! C. Christensen

o~ A.

KØBENHAVN.

Knudsens Hotel byder Dem de gode Værelser og den bedste Mad.

Tu. 410 - 2,

Holstebro

Ved Karup Aa. -

Lystfiskere modtages i Pension a 6-7 Kr. pr. Døgn Fiskekort udstedes.

Fru Karen Mørtens Karup St. Jylland .

Reflex Spinnere til Laks & Ørredm Nr. 1, Længde 70 mm, Vægt 45 gr. . . Kr 4 ,50 Nr. 2, Længde 50 mm., Vægt 25 gr. . . Kr. 4,00 Ekstra Forsølvning med Bagkroge.

Carl Rasmussen, Telefon 1f 6

Urmager - Hadste n.

Telefon 106

M. Fiskeriartikler med Gedebukken Forlang DAMs i ll ustrer ede Lommeka talog hos Der es Forhand ler

Ny moderne Modeller i bedste Udførelse.

........................................................................................

SPORTS-FISKEREN

1937

l!I IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIUlllllllllllllll_lll[IHIIIIHlll]ll!IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIHlllllllllllltlHIIIHHIIIIIIIIHIIHHIIIHIHHllillllllllllllllllllllllllllllHIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII

•>

Il O ( l~I ·- ~ IE SS<•

NR. 1.

Bedste Forarbejdning. Stjerneperforering , med regulerbar Bremse og Knarre. 12. Stivere og effe ktiv Oliesmøring.

Kr. 39 50 pr. Stk. NR . 2 . -··

,.-:a........I

NR. 2.

Hu lperfo rering med reg ulerbar Bremse og 6 Stivere

Kr. 21

NR. 1.

pr. Stk.

NR. 2 A Samme Udføre lse som Nr. 2 men med Knarre

Kr. 29 50 pr. Stk.

FORLANG DET VED DERES FORHANDLER

EN GROS.

§i

SIMON E. KNUDSEN & CO.

BREDGADE 2 5 C.

KØBENHAVN.

i111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

-Al cock og Hardys Lystfiskeri-, Jagt- og Sportsartikler. Køb, hvor der er Udvalg. Forlang Katalog og Priser tilsendt

Fiskeriartikler i stort Udvalg. Medlemmer af Dansk · Sportsfiskerforening IO pCt. Rabat.

LYSTFISKERE SE HER!

Et meget stort Udvalg i fine engelske Fluer, Spinner, Liner, Fiskestænger, Hjul m. m. forefi ndes hos undertegnede til billigste Priser.

A. DAMGAARD, HOLSTEBRO TELEFON 211

Hotel Schaumburg, Holstebro. Telf. 42 - 172. - - -

Statstelefon 16.

Byens ældste og førende Hotel. Værelser Ira 3 Kr. -

1. Kl. Køkken. -

Bilgarage.

Westy Hald.

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder. - Dagskort a 2,00, 14 Dages Kor t 10,00, Aarskort a 20,00. Vemb Strækningen indbefattet. Dagskort løses i Kiosken. Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. - Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

Fabriken "Harritz", Telf. 7196

Banegaardsgade 34, Aarhus.

Telf. 71 96

Formand: Dr. med Chr. Lottrup Andersen, Bernstorffsvej 91 a, København, Hellerup. Næstformand: BØdkerm. Carl Christensen, Skjern. Sekretær: Førstelærer S. Bork-Andersen, Askeby. Kasserer: Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern, Postkonto 11140. Kontingent og Indmeldelse samt eventuelle Klager over Bladets Forsendelse sendes til Postassistent Chr. Lauridsen, Skern. Kontingentet er 8 Kr. aarlig. Ægtefæller dog kun 11 Kr. For Medlemmer af Lokalforeninger med indtil 40 Medlemmer og med mindst 5 / 8 af Medlemstallet i..."'ld. meldt i Landsforeningen, er Kontingentet kun 5 Kr.-Det samme gælder for Lokalforeninger med over 40 Medlemmer og mindst 25 indmeldt i Landsforeningen. Hvis For.holdene taler for det, kan Bestyrelsen dispensere fra disse Bestemmelser. (Lokalforeningerne skal · selv incassere Kontingenterne.) Artikler til Bladet bedes indsendt inden d. 10. i hver Maaned til Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Overgade 6, Odense. Telf. 3176. Foreningens Medlemsorgan »Sportsfiskeren« udkommer d. 1. i hver Maaned. Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro.