Sportsfiskeren 07 1940 by Danmarks Sportsfiskerforbund

Medlemsblad ior »Danmarks Sportsiiskeriorbund« 15. Aarg.

1. Juli

FRA SKJERN AA

1940

SPORTS,FISKEREN

Esbjerg 1 T. 59 Min. Aarhus 10 T. 31 Min. Korsør O T. 21 Min. Gedser 6 T. 35 Min. Af Chr. Lottrup Andersen Det afgørende er derfor ikke hverken Tiden for Flod eller Ebbe, men kun selve I det smukke norske Tidsskrift "Fiske- Solunartiden, den Tid, hvor de to Himsport" s Marstnummer behandler "Trou- mellegemer, og da navnlig Maanen, pastoman" den af John Alden Knight frem- serer eller er nærmest Meridianen. I denne satte Solunartheori. Ordet er dannet af Periode (paa et Par Timer) skulde Fiskede latinske Navne for Sol og Maane nes Bidelyst, efter Theorien, være mindst (sol et luna), og Theorien skulde yde et medens den skulde være livligst i de to Bidrag til Forklaringen af Ørredens Perioder (ogsaa paa et Par Timer) der vekslende og tilsyneladende lunefulde ligger midt imellem Solunartiderne. TheoBidelyst. Knight mener nemlig, at Ørre- rien har naturligvis Modstandere, der dens Livsfunktioner (derunder dens Æde- finder den latterlig, men paa den anden perioder) staar under Indflydelse af de Side ogsaa mange begejstrede Tilhængere, mægtige tiltrækkende Kræfter som Sol der finder den i skønneste Overensstemog Maane udøver. Disse Kræfters mest melse med deres Erfaringer. iøjnef~ldende Virkning er som bekendt "Troutoman" har i 1938 sammen med Tidevandet, de to Flodbølger, der, hver to Kammerater for Moros Skyld prøvet paa sin diametralt modsatte Side, følger Theorien i en 14 Dages Fiskeperiode. Maanen rundt om Jorden, og som væsen- I . denne Periode noterede de omhyggelig ligst skyldes Maanens Tiltrækning. Solens Tidspunktet for Fangsten af hver enkelt Virkning kommer navnlig frem, naar af de 172 Ørreder, som det drejede sig den samtidig med Maanen staar i Meri- om (hovedsagelig fanget paa Flue). Disse dianen, saa de to Himmellegemers Kræf- Tidspunkter blev omregnet til Maaneter kan adderes. Man faar da Springflod, døgnet og Materialet tegnet op i en der indtræffer hver 15. Dag, ved Fuld- Kurve. Til deres Forbløffelse viste denne og Nymaane. I Intervallerne, ved Halv- Kurve to meget udtalte Toppe, der udmaane, hvor Solens og Maanens Kræfter mærket kunde svare til Solunartheorien. modvirker hinanden, faar marr Nipflod. Den kommende Sommer var det derfor Der er da to Solunartider i Døgnet, de ., Meningen i Norge, ved Samvirk en af saa to Tider, hvor de tiltrækkende Kræfter mange Sportsfiskere som muligt, at samle passerer enten Stedets Meric!.i ån eller den det størst opnaaelige Materiale. Dette diamentralt modsatte. Disse: to Tider skulde da have været videnskabeligt falder dog sjældent sammen med Toppen . behandlet af en Statistiker, saa man af den _Flodbølge, som Kræ#ern~ foraar- kunde have faaet et fuldgyldigt Bevis sager. Denne kommer i Regelen slæbende for eller mod Theorien. kortere eller længere Tid efter, og ForDa jeg læste "Troutoman "s Artikel, slog sinkelsen kalder man Havnetid. Denne det mig, at jeg rnaaske her havde Løssidste er afhængig af Kyster, Dybdefor- ningen paa en Gaade, som jeg under hold, Interferens og meget andet, og kan mit Ophold paa Færøerne i Forfjor Somderfor være meget forskellig paa selv mer fandt mig stillet overfor. Jeg fiskede hinanden nærliggende Steder. F. Eks. er Havørred paa to Steder, nemlig paa den gennemsnitlige Havnetid for Sandø (ved Sand) mod Øst og i det

SolunarfLeorien

11!111 :I

1940

SPORTS•FISKEREN

paa Nordvestkysten liggende Saxen. Paa maatte være Flod 15,45. Er Havnetiden første Sted sagde man, at Havørred kun i Saxen saaledes 2t/ 2;3 Timer længere kunde fanges ved Flod (og man fiskede end i Sand og man samtidig tager i ikke gerne paa anden Tid), paa sidste Betragtning, at der i Søen Pollur gaar gjaldt Ebbe for at være den eneste salig; længere Tid fra Flod til Ebbe end fra gørende Mulighed. Begge Steder drejer Ebbe til Flod (idet Floden paa Grund det sig naturligvis ikke om løse Paa; af den gennemstrømmende Elv stiger stande, men om Resultatet af mange hurtigere end den falder), saa kan Ebben / Aars gennemprøvede Erfaringer. Forhal; i Saxen tænkes skudt saa langt frem, dene de to Steder er nu saa vidt for; at dens sidste Del falder sammen med skellige, at der jo nok kunde findes den første Del af Flod i Sand. Begge Muligheder for en Forklaring af Fæno; Tidspunkter svarer til en Periode mel; menet. I Saxen strømmer Flodbølgen lem to Solunartider, eller den Periode, gennem en lang og snæver Kanal i Søen hvor Ørreden er mindst paavirket af de Pollur (hvor Fiskeriet foregaar) og det to Planeters forstyrrende Kræfter og der; vilde være naturligt, om Havørreden, for har sin største Ædelyst. Paa Figuren ligesom i en voksende Elv, ikke vilde nedenfor har jeg antydet, hvorledes jeg tage paa denne Tid. I Sand drejer det formoder Flodbølgerne i Sand og Saxen sig om en ret aaben Havbugt, hvor Stig; forholder sig til hinanden. Paa Grund ningen under Flod ikke er saa dramatisk. af den afbrupte Forbindelse med Færøerne Paa den anden Side er Stigningen dog har jeg dog ikke kunnet faa min Antagelse saa anselig, at man ogsaa her skulde endelig bekræftet. vente en nedsættende Virkning paa Hav; ørredens Bidelyst. Nu finder man i Bug; . ten en Masse Tobiser, som maaske un; der Flod føres ind mod Kysten og (trods Vandets Stigning) er Forklaringen paa den større Fangstmulighed. Dette har 1.J,00 ~/0 hidtil været min Hypothese til Forstaa; Øverste Kurve er Flodbølgen for Sand, nederste else af Fænomenet, men maaske kan Flodbølgen for Saxen. - De punkterede lodrette Solunartheorien, hvis den har noget paa Linier betegner Maanens Kulminationstider (Solusig, være Gaadens egentlige Løsning, nartiderne). De optrukne lodrette Linier betegner eller i hvert Fald en medvirkende Faktor. Tiderne for Flodbølgens Top i Sand. De skraverede Felter betegner de, efter Solunartheorien, bedste Søkortarkivet har elskværdigt givet mig Fisketider. (De bliver en halv Snes Minutter forOplysninger om Flodbølgens Havnetider skudt til venstre for Flodbølgens Top i Sand). paa Færøerne. De er ogsaa her, selv paa nærliggende Steder, ret forskellige. Medens Maaske ogsaa danske Sportsfiskere Havnetiden ved Sand, som jeg særligt kunde have Lyst til a.t gennemprøve interesserer mig for, er 6 T. 20 Min. er Theoriens Gyldighed under hjemlige For; den for Torshavn 4 T. 00 Min. og for hold. Hvordan faar man da at vide, Vestmanhavn 7 T. 10 Min. Desværre naar Solunartiden (eller Maanens Kul; kunde jeg ikke faa den opgivet for Saxen, mination) indtræffer? Den staar jo ikke men her har jeg min egen Iagttagelse at i Almanaken. Her er imidlertid de Dage bygge paa. Den Dag, jeg opholdt mig her angivet, hvor vi har Ny; og Fuldmaane. kulminerede Floden nemlig ved ca. 18;19 Ved Nymaane kulminerer Sol og Maane Tiden, medens der i Sand samtidig samtidig ved Middag (passerer Meridi;

SPORTS•FISKEREN

anen). De følgende Dage finder man da Tiden for Maanens Kulmination (eller den ene Solunartid) ved for hver Dag at lægge 50 Min. til. Døgnets anden Solunartid ligger da 12 T. 25 Min. senere, og de bedste Fisketider skulde være Tidspunkterne 6 T. 12,5 Min. før og efter de to Solunartider. F. Eks. 8 Dage efter Nymaane Solunartiderne Kl. 16 og Kl. 4,25 og de bedste Fisketider Kl. ca. 10 og Kl. ca. 22. Er det Fjerdedagen efter Nymaane er Solunartiden Kl. 14 og de bedste Fisketider Kl. ca. 8 og Kl. ca. 20. Dog, vil man anstille Forsøg, er det maaske bedst ikke paa Forhaand at kende disse Tider.

Chr. Lottrup Andersen.

frJ,st/ideci oq Spoctsfiskeci Af Plug.

Bølgerne er i dette Foraar gaaet højt indenfor Lystfiskeriforeningen, og Medlemmernes forskellige Opfattelse af, hvad man kalder Lystfiskeri og Sportsfiskeri, brødes stærkt. Det engelske Ord "sport" er ved Omplantning til Danmark undergaaet en vis Ændring og har faaet en Betydning henimod Recordjageri, som det slet ikke har i England. ,. Sport" kan nærmest oversættes som en Beskæftigelse, særlig i fri Luft, som bringer sin Udøver Glæde. Lystfiskeri og Sportsfiskeri er sammenfaldende Begreber og kan ikke bringes i Modsætning til hverandre. Grænserne mellem det tilladelige og det forkastelige paa Fiskeriets Omraade drages bedst af et andet engelsk Ord: "fair". Det er egentlig uoversættelig, men det er det samme Ord som det ældre

1940

danske Ord fager, og at et Begreb er fair mener, at det er smukt, ret, glædeligt, uden Ondskab, pletfrit. I Praksis er saadanne Grænser meget vanskelige at trække; Meningerne kan være stærkt delte om, hvad man maa kalde fair og hvad ikke, og sikkert i rigtig F orstaaelse af denne Vanskelighed har en Del af Lystsfiskeriforeningens Medlemmer opfordret Bestyrelsen til ikke at fremme upaakrævede Forbud mod visse Fiskemetoder i Foreningens Vande. Nu burde det i sig selv være udelukket, at Bestyrelsen tænkte paa at indføre upaakrævede Forbud, men har Bestyrelsen virkelig haft saadanne Planer, var denne Opfordring paa sin Plads, og den burde støttes af alle velmenende Medlemmer. Anvendelsen af Ordet "upaakrævet" viser med det samme, at der er Forbud, som Medlemmerne finder paakrævede for at udelukke unfair Fiskeri, Fiskeri man ikke virkeligt kan glæde sig ved men som efterlader smaa Pletter i Samvittigheden. - Alle kender disse smaa Pletter, som man skjuler for alle udenforstaaende og daarligt vil indrømme overfor sig selv. Meningsforskellen drejer sig derfor egentlig om, hvad man skal forstaa ved, paakrævede og upaakrævede Forbud mod visse Fiskemetoder, For at fastslaa de forskellige Fiskemetoders indbyrdes etiske Stilling er jeg begyndt med at opstille en Liste over de Fiskemaader, som anvendes i danske Fiskevande eller kunde tænkes anvendt. Listen er vel næppe helt komplet, idet nogle af de opførte Maader kan varieres eller sammenblandes med andre, og maaske strækker min Viden om Fiskeri ikke til overfor den rige Mangfoldighed. Nogle af Ma;i.derne anvendes ikke i Lystfiskeriforeningens Fiskevande, men f. Eks. i rindende Vande andre Steder i Landet

r 1940

SPORTS• FISKEREN

N etfiskeri er ikke medtaget saa lidt som Fælder og lignende Fangstindretninger. Tillige med Odder og Fiskemaader, der fordrer Medvirken af to eller flere Fiskere, betragter jeg dem som rent erhvervsmæssige. Det samme kan maaske siges om nogle af de opførte Metoder, som ikke desto mindre er taget med for Fuldstændighedens Skyld. De forskellige Fiskemetoder er delt i 3 Hovedgrupper med Undergrupper, saaledes: I. Primitive Fiskemetoder. . J Selvfiskende . F' k . Direkte Angreb I p l erson11gt 1s en II. Mere udviklede Fiskemetoder ( Selvfiskende Levende Agn i l Personligt Fiskeri ( Selvfiskende Død Agn r l Personligt Fiskeri III. Højt udviklede Fiskemetoder Spind o. 1. Personligt Fiskeri Flue Personligt Fiskeri Indenfor Undergrupperne har jeg forsøgt at placere Maaderne i den Orden, deres Udviklingstrin berettiger dem til. At en Metode er selvfiskende betyder, at Fiskerens personlige Indsats ikke er absolut nødvendig. Han kan sove, spise, læse eller fjerne sig, og Re.dskaberne arbejder videre. Den Dygtighed, hvormed Fiskepladsen, Redskaberne, Agnen, Tiden o. s. v. er valgt, spiller ingen Rolle i Bedømmelsen af Metodens selvvirkende Karakter. Fiskemaaderne har jeg derpaa underkastet en nærmere Prøve og stillet dem · i Forhold til fem Krav, og om de staar sig overfor disse eller falder for et vist Antal af Kravene giver Grundlag for en indbyrdes Sammenligning og Bedømmelse, hvorved det er muligt at indkredse de Fiskemetoder, som burde være Genstand for paakrævede Forbud.

De fem Krav er: I. Om Metoden er direkte usportsmæssig. Alle selvfiskende Maader og enkelte andre, hvorom der næppe vil opstaa Meningsforskel. er regnet for usportsmæssige.

II. Om Metoden opfylder den interternationale Regel, at man benytter Stang .,. til Lystfiskeri. Jeg ved, at mange danske Fiskere vil underkende denne Regel. men vi staar svagt, naar vi overfor Udlandets Millioner af Lystfiskere, som har Aarhundreders Udvikling af Lystfiskeri bag sig, vil sige, at vi ved bedre. Sammen med os staar kun en Del Fiskere i Nationer uden Fiskerkultur.

Ill. Om Metoden medfører Dyrplageri. Uden nærmere at gaa ind paa en mere eller mindre berettiget Undersøgelse af Graden af Dyrplageri, de lavere Dyrs Føleevne, Nervereaktioner osv. er al Anvendelse af levende Agn betragtet som Dyrplageri, og Metoder. som medfører særlig Lemlæstelse af Byttet eller Forlængelse af Byttets, skal vi sige Ulystfornemmelse, herunder Anvendelse af Kroge, som forudsættes at sluges, er det ogsaa.

IV. Om Byttet ofte beskadiges saa stærkt, at det ikke er levedygtigt efter Gen udsættelse. Herunder er Metoder, som altid eller ofte medfører Agnens Slugning, regnet som skadelige. Det samme er Blink med fast Line.

V. Om Fiskemaaden er særlig anvendelig i Legetiden. Netop denne Egnethed er ofte Grundlaget for Metoden.

Dersom en Fiskemaade ikke opfylder disse Krav, giver jeg den et Kryds paa Listen, og Antallet af Kryds mellem O og fem vil da betegne Maadens Stilling i Forhold til andre og give et Billede af, hvormange fordømmelige Forhold der knytter sig til Udøvelsen. Det gælder altsaa for en Fiskemetode om at have saa faa Kryds som muli'gt. Nu kan enhver Fiskemetode udøves paa forskellige Maader, som hver for sig eller tilsammen deklasserer Metoden.

..... c

SPORTS,FISKEREN

Fiskemaaden nedsættes f. Eks. ved Anvendelse af Redskaber, hvis Grovhed ikke staar i Forhold til det Bytte, som kan paaregnes. Anvendelse af for svære Stænger, Liner o. 1. burde altsaa give Maaden eet eller flere Kryds extra. Ligeledes degraderes f. Eks. Blinkfiskeri og Haandliner (løse Liner) ved Anvendelse af flere Liner samtidig. Metodens Effektivitet er ikke taget i Betragtning. Dersom aftagende Fiskebestand nødvendiggør det, maa man indføre forhøjede Mindstemaal og Begrænsning af Fangster pr. Dag, Uge, Maaned eller tage lignende Forholdsregler. Ved Bedømmelsen er jeg gaaet ud fra, at Fiskeren er dygtig og forstaar Metoden fuldt ud, at Redskaberne er afstemt efter Fiskeriet, og at der ikke syndes mod almindelige Begreber om passende Opførsel. Jeg har ligeledes regnet med, at . kun eet Redskab anvendes af Fiskeren.

(Se Listen). De forskellige Fiskemaader er nu mærkede med Tal fra O til S betegnende Antal af Kryds, og jeg kan tænke mig at ordne dem paa følgende Maade: Fiskemetoder mærkede med O kan ubetinget tillades 1 kan tillades med Betænkelighed (En enkelt af disse ·Fiskemaader er forbudt af Lystfiskeriforeningen)

2 kan foreløbig tillades med Betænkelighed. 3 Bør maaske forbydes /'

(Nogle er allerede forbudt i Lystfiskeriforeningens Vande)

4 Bør sikkert forbydes (De fleste er allerede forbudt)

S Bør forbydes (Alle er forbudt allerede)

Den enkelte Fisker kan lægge større V ægt paa nogle af Anstødelighederne end paa andre. Nogle vil maaske ikke

1940

benytte sig af Metoder, som blot har Skær af Dyrplageri, andre forlader de selvfiskende Maader, og andre igen forlanger, ligesom de i Udlandet anerkendte Regler, at Fiskestang bør anvendes. Dette er individuelle Betragtninger, som enhver maa tage Stilling til efter sin personlige Synsmaade og Etik. De med 4 mærkede Fiskemaader, som sikkert bør forbydes, men som stadig er tilladt af Lystfiskeriforeningen, er: I. Selvfiskende Haandline med død Agn. Denne Metode er vist ikke meget brugt i Foreningens ·Vande. (Det vil være naturligt stadig at tillade den sammen med Aalebakke til Fangst af Aal alene, idet Aal ellers vanskeligt lader sig fange. Begge Metoder har intet med Lystfiskeri at gøre, men kan tolereres som et harmløst Køkkenfiskeri.)

II. Blink med levende Agnfisk, som sluges. Anvendes meget af Lejebaade og af Fiskere udenfor Foreningen.

Ill. Selvfiskende Haandline (Løs Line) med levende Agnfisk, som sluges. En meget anvendt Metode.

IV. Pilk til udvendig Krogning af Fisk. Anvendes antageligt sjældent i Ferskvand.

De med 3 mærkede Maader, som maaske bør forbydes, men' som stadig anvendes er: .I Roblink (med fast Roer) med fast Line.

II. Sejlblink med fast Line.

(

III. Haandline (Løs Line) med levende Agn som sluges. IV. Blink med levende Agnfisk, som ikke sluges. Herunder hører Løs Line fra drivende Baad .

Det er formodentlig om de sidste Metoder, Meningsudvekslingerne foreløbig vil dreje sig, og om de bliver forbudt eller ikke vil afhænge af Udviklingen af Fiskerkulturen indenfor Foreningen. Dersom denne er stadig fremadskridende,

SPORTS,FISKEREN

1940

Relativ Bedømmelse Tørfluer 0 Vaadfluer 0 Laksefluer, Sølvfluer o. 1. 0 Streamers og Lures 0 .. Dipping", .. Dapping" etc. 0 Naturligt lnse_k_t ___________ 11 _-,------'_ x -;-----'-l --c--.-1---,--;----,---,--Spind med kunstig Spinder O Spind med død Agnfisk O Ryk- og Pimpelfiskeri med Stang O Ryk- og Pimpelfiskeri uden Stang X 1

Personligt Fiskeri

Snapdyp 00 21 Slugdyp x x Fiskeri med Reje I Stangsnøre med kunstig Agn O~ Stangsnøre m . Brød, Klid, Dejg etc. PersonStangsnøre m. Kød, Fisk etc. ligt Haandline x 1 Fiskeri Flydesnøre (1 Krog) xx 1 Roblink med Stang og Hjul 0 Roblink med fast Line x 1 2 1 1 1 1 1 ~ - - - · - ~ · - , - ~ ~ - ~ ~ ~ - c ---=----=-=---c-ll---.----,---;----,-·11--,--,--,-----,---,---~Roblink (m. fast Roer) m. Stang &Hjul xx I x I Roblink (m. fast Roer) m. fast Line Ix 3 Sejlblink med Stang & Hjul x SelvSejlblink med fast Line x x x 3 Motorblink med Stang & Hjul x 1 fiis k en d e Motorblink med fast Line x X X 3 Redskaber Haandline x X X X 4 Flydesnøre (flere Kroge) x Bundsnøre, Aalebakke etc. x Saks x Stangsnøre med Insekter, Larver etc. Stangsnøre med Orm Stangsnøre med Orm (Kroiisæt) 1 Stangsnøre med Fisk, Frøer etc. 1 X PersonPaternoster, .. Le!ler " etc. m . Fisk 1 X ligt Stangtræk 1 X Fiskeri Spind m. levende Agnfisk X. 1 Haandline (Løs Line) u. Slugen x~ x~ x 2 I Haandline (Løs Line) m . Slugen 3 Flydesnøre (1 Krog) 2 l- - - - - ~ ~ - , - - - - , - ~ - - - , ~ ~ ~ - - - ~ - - - 1 1 · - - , - - - - - , - - -I , - - - - - ,1 - - - , - - . - - - - , -1- . - , - , - - - , - - Blink m . levende Agnfisk u . Slugenxx xx x 3 Blink m . levende Agnfisk rn. Slugen x x 4 SelvHaandline (Løs Line) x x x x 4

;::: 'Oll

.....

11)

"O 0

~ ..., Q

..... 11)

8 .....rJl

11) .

ii..

11)

...... ..!tl

;:l

v -o

;:::

11)

~ ....:i

.....

11)

..... 11)

8 11)

...!tl rJl

~ 11)

.....> .....

·a ..... .....

0..

11 1

fiskende ' iifk!~.øouf:::. :srlr etc. Redskaber Brikker med Sættekrog Sættesnøre Bundsnøre Bue og Pil Harpun, Fiskespyd etc. Riffel. Pistol etc. PersonHaglgevær ligt Kølle (ind. Daaning) Haandgreb ( .. Klø Ørreder") Fiskeri Snøring Bar Krog med Stang og Snøre Huggekrog Lyster, Kam, Fork etc. Pilk (til udvendig Krogning) Fiskerive SelvKalk fiskende Dynamit Redskaber Gift Tørlægning

~ ~ ~ X X X

~I~ X X X

X X X X

X X X X X X

: II X X X X X

;1; x1 ; X X X X X X

X X X X X X

~·

.,,.--

"...1

i:._

~ J

IX X

3 4

X X

5 5 5 5 5

X X

I_ •

"O 0

;1; ;1

...!tl

100

SPORTS•FISKEREN

kan man forudse, at de med 3 mærkede Maader som en Selvfølgelighed forbydes, og at Opmærksomheden derpaa rettes mod de med 2 mærkede Maader: I. Slugdyp. II. Roblink (med Fiskeren som Roer) med fast Line. III. Stangsnøre med Insekter, Larver etc. og Orm med Enkeltkrog. Denne Metode anvendes meget ved Ørredfiskeri.

IV. Haandline med levende Agn, som ikke sluges. Dette er den løse Line i den dygtige Fiskers Haand. V ed Anvendelse af Fiskestang kan Metoden reddes op i næste Klasse.

V. Flydesnøre med levende Agn. Om vi indenfor en overskuelig Aarrække kommer længere end hertil kan ikke afgøres nu. Til Tider gaar Udviklingen med Stormskridt, til andre Tider synes den at staa stille. Den, som lever . længe nok, vil faa at se, hvad Fremtiden bringer, og om Metoderne mærkede med 1 Kryds og enkelte af dem uden Kryds til sin Tid vil bevæge sig ind i Farezonen. Med denne Liste mener jeg at have givet et fast Grundlag for Meningsudvekslinger, og at Meningerne vil være forskellige kan næppe betvivles. Een Ting maa vi imidlertid blandt alle Sportsfiskere sætte i første Række: Vi er alle Kammerater og bør hjælpes ad med at fremme vor fælles Sag. At en Fisker har en anden Mening end andre maa aldrig medføre, at han betragtes med fjendtlige Øjne af disse. Lad Diskussionen være saa varm, den vil, lad Meningerne være nok saa modstridende, den hjælpsomme og venlige Behandling af Fiskekammerater maa aldrig lide derunder. Lad os saa høre de forskellige Meninger, men lad os rette os efter Izaak W altans Slutningsord, som har lige saa stor Værdi i Dag som for tre Hundrede Aar siden: .Study to be quiet!" Plug.

1940

Fritidsbeskæftigelser Vi Sportsfiskere har det vist sjældent kedeligt, nu har denne Vinter vel at mærke ikke været os gunstig, men blev vi af denne Grund afskaaret fra at dyrke vor kære Sport, saa tror jeg ikke vi derfor har kedet os, en Sportsfisker kan altid faa en ledig Stund besat, om ikke med andet, saa med Eftersyn af ens Fiskeremedier, der er altid et eller andet der trænger til en lille Reparation og det skal jo passes med Vedligeholdelse, ellers bliver det for kostbart i Længden, og det er ærgerligt at komme ud til Fiskepladsen og først der opdage at Stang, Spinner eller Snøre ikke er i forsvarlig Stand. Vi der har faaet dette, til Tider utaknemmelige Hverv, at lede en Forening, har som Regel altid Fritiden godt besat, og mange Gange er dette en Fritidsbeskæftigelse, der giver ubehagelige Følger paa forskellige Maader, dog er disse jo som Regel overvindelige; men hvis ikke vi havde den tilstrækkelige Lyst og Interesse gik det maaske næppe saa glat. Dog kan man ogsaa støde paa Ting, som ligefrem animere ens Virkelyst, saa at man tager fat med fornyet Iver og Lyst, saadan gik det mig for nogen Tid siden, der var noget bestemt jeg søgte i vor Forhandlingsbog, og under dette Arbejde stødte jeg paa et lille Stykke, som var særligt indklammet, og som egentlig ikke havde noget med hverken Generalforsamling eller Bestyrelsesmøde at gøre, men kun Sekretærens Tanker der var kommet med midt imellem Refe- · rater af Møder og Generalforsamlinger, og derfor kan det godt gengives her. .Denne Passion som efter vor Mening er den ædleste, den mest tillokkende og dragende af alle Fritidsbeskæftigelser -

r '1'

I 1940

SPORTS,FISKEREN

101

den som skal bevare vor Ungdom i Sind Haverne med alle Arter af Smaafugle, og de to brugte alle Kneb, saasom Udog Skind, og forene os i Guds fri Natur denne djævleblændte Sport, som en Gang lægning af forskellige Slags Foder, Opundfanget os, stadig knuger os fastere sætning af kunstige Reder, for at overog fastere i sit Greb og ikke slipper os . gaa hinanden og tækkes Fuglene bedst. - før vi til sidst slipper Fiskestangen Apotekeren maatte dog tilstaa, selv. om det gjorde ham ondt, at Doktoren var af vore sittrende Hænder." (Hjertesuk tilføjet af Sekretæren i en ham overlegen paa dette Omraade, men-' sen Nattetime, efter indført seks lange Doktorens Have var ogsaa langt den Siders Forhandlingsbog). ældste. Paa et andet Omraade maatte Hermed var. jeg overbevist om, at For- Doktoren dog melde Pas; det var nede eningsarbejde ingenlunde er uinteressant i Bækken, som snoede sig gennem de eller kedeligt, selv om det til Tider er to Haver. I Bækken var der fuldt op af Ørreder, og de to Venner gik hver trættende. Dag . ned og fodrede dem, saaledes at P.M. de tilsidst var blevet helt tamme og kom frem fra Brinker og Skjul, naar de saa deres Velyndere nærme sig. I Apotekerens Have slog Bækken et stort Sving, og her var langt flere og større Ørreder, end paa det lige Stykke i Doktorens lJ-fJ Have. Saaledes gik deres Tid, i Timevis kunde de to vandre rundt i Haverne følgende Den lille jydske Stationsby, Sønder Fuglenes Liv og Færden, eller ligge henAaby, er fredelig og idyllisk. Der foregaar ikke store sensationelle Ting, som slængt i en Liggestol ved Bækken og er værd at berette for andre end de per- more sig over Ørredernes muntre og sonlig interesserede. Byens Honoratiores sorgløse Leg i Bækken. bestaar her . som i de fleste tilsvarende Men en Dag var det Slut, en ForaarsByer af Apotekeren, Doktoren, Stations- dag da de to Venner vandrede rundt i forstanderen, Dyrlægen og en enkelt Doktorens Have og glædede sig over Storkøbµiand. og de har alle, tro mod de første grønne Spirer og Smaafuglenes Sædvane, deres Kæphest til at forkorte Forelskelse, sank Doktoren sammen, de mange ledige Timer med, en samler ramt af et Hjerteslag, midt i al det, der paa Frimærker, en anden er en brav. havde været hans Verden. Jæger, og Apotekeren og Doktoren, ja, Apotekeren sørgede meget over Tabet d~ havde en særlig Kæphest, som gav af sin Ven, men han fortsatte dog troligt Anledning til denne lille Historie, der med at fodre sine Venner blandt Fuglene maaske har Interesse for andre. og Fiskene, og med Tilfredshed saa han Apotekerens og Doktorens Haver græn- at flere . og flere tog fast Ophold hos sede op til hinanden, kun adskilt ved ham, nu da de ikke blev fodrede i Naboen høj uigennemtrængelig Hæk, og i haven. diss.e Haver .konkurrerede de to gæve D.a der efter en Tids Forløb ankom Mennesker om, hvem af dem der kunde en ny Doktor, som Lægen jo altid kalfaa de fleste Smaafugle til at yngle eller des paa Landet, benyttede Apotekeren til at opholde sig der. Det vrimlede i straks Lejligheden til at gøre hans Be-

dlp1J-tekev.en · Ø tJ-kttJ-v.en

~. 102

S PORTS•FISKEREN

1940

kendtskab, idet han i sit stille Sind denne sikkert, i Skjul af Hækken, halede regnede med, at han nu atter havde Ørreden paa Land. - Fra det Øjeblik faaet en Konkurrent i Nabohaven. Han var Krigen erklæret. inviterede Doktoren paa en Tur i Haven Saa snart Apotekeren kom ind paa og fremviste med Stolthed alle de for, sit Kontor kaldte han paa Karlen. skellige Fugle, som opholdt sig der, men .Kan du fange Doktorens Kat?" spurg, dette syntes ikke at interessere Doktoren. te han. Først da de naaede Bækken og de store .Ja, det tænker jeg nok, jeg kan", Ørreder kom frem fra deres Skjul blev svarede denne. han interesseret og begyndte at fable "Godt, saa gør det, men ikke et Ord om Kroge og Orm, saa Apotekeren nær til nogen om det, forstaar du." havde faaet et Slagtilfælde, og hurtigst .Javel," Karlen tog til Hatten og gik. muligt trak ham bort fra Bækken. Tre Dage efter kunde Karlen melde, Efter den Dag søgte Apotekeren ikke at nu var Katten fanget, og den blev Lægens Bekendtskab, men otte Dage derpaa anbragt i Koncentrationslejr i senere kom Apotekerens Karl farende Udhuset. ind paa Kontoret og meddelte, at han Hvert Minut Apotekeren kunde afse, lige havde set en sort Kat gøre kort tilbragte han nu i Nærheden af Bækken, Proces med fire Unger i en af Solsorte, og endelig efter nogle Dages Forløb ind, rederne, og da han jagede efter den, for, traf det store Øjeblik. - Et stort Flod svandt den ind gennem Hækken til kom glidende ned med Strømmen fra Doktoren, og han havde set den selv, · Doktorens Have, - saa hurtigt hans samme Kat sidde foran Doktorens Dør. Alder tillod det ilede Apotekeren op Herefter var Freden forbi, Katten brand, gennem Haven, idet han ude af sig selv skattede Haven, og Fuglene blev urolige af Sindsbevægelse gentagne Gange kaldte og sky. En Henvendelse til Doktoren paa Karlen. opnaaede kun det Svar: at han havde "Nu-nu", raabte han da han fik Øje andet at bestille end at rende rundt og paa Karlen • eksekver Dommen". passe paa, hvad Katten foretog sig. .Javel• svarede denne, og ilede hurtigt Samme Dag gik Apotekeren sin sæd, hen mod Udhuset. vanlige Tur ned til Bækken med Foder Derefter skyndte Apotekeren sig til, til Ørrederne, men disse kom slet ikke bage til Bækken, og med Haandtaget af frem, først efter en Tids Forløb tog de sin Spadserestok indfangede han Dok, Foderet, men ikke som de plejede; lyn, torens Fiskesnøre, hvorefter han ved hurtigt kom de frem, og lige saa hurtigt smaa Ryk i Linen foregøglede denne, at var de borte. Apotekeren stod endnu og der var Bid; men for at undgaa Tilsla, grundede over Forandringen, da et kæm, gets Farlighed var han dog saa forsigtig ,,. pestort Flod kom glidende ned med at skære Krogen af Linen. Strømmen fra Doktorens Have. Han Et Øjeblik efter kom Karlen farende blev bleg af Raseri, og skulde lige til med Doktorens Kat, som i Mellemtiden at bruge Mund, men tog sig i det. Med var blevet aflivet. Og nu begyndte en sammenbidte Tænder og stirrende Øjne, Festforestilling, som hverken Apotekeren saa han en af de største Ørreder nappe eller Karlen glemte senere i deres Liv. Karlen fik overladt Linen, og i fuld, den forræderiske Orm, for et Øjeblik efter under Kamp og Spring at blive kommen Tavshed, for ikke at Doktoren halet ind paa Doktorens Omraade, hvor skulde fatte Mistanke, begyndte han nu

SPORTS,FISKEREN

1940

at give Rollen som en kæmpemæssig Ørred, han løb hele Linen ud, og lod sig modstræbende trække henimod Havehækken, hvorefter han atter • tog et Løb ned ad Aaen", til stor Fornøjelse for sig selv og Apotekeren, der fra en Bænk iagttog Slagets Gang. Endelig, efter et Kvarters drabelig Kamp lod Karlen sig modvilligt "slæbe" hen til Hækken, og her foregik sidste Akt, forsigtigt bandt de to sammensvorne Katteliget fast til Linen og lod Doktoren hale sin Fangst ind. Efter den Tid havde Apotekeren sine Fugle og Ørreder i Fred. Doktoren holdt aldrig mere Kat, og fiskede aldrig mere i sin Have. .Jack".

Skild-

103

Foreningsmeddelelser Viborg Sportsfiskerforening har erhvervet Fiskeretten paa en Strækning af Karup Aa ved Faarbæk. Regulativet for Fiskbæk Aa er udarbejdet og indsendt til Ministeriets Godkendelse. ./

Silkeborg Sportsfiskerforening har holdt Generalforsamling. Der var udsat Gedder i Langsø. Tilgangen til Foreningen er foreløbig lukket. Vagtmester Bagger, som var Medstift~r af Foreningen og i 40 Aar havde ydet Sagen et godt Arbejde, blev Æresmedlem . Bestyrelsesvalg var Genvalg . Foreningen har bestaaet i 40 Aar, men paa Grund af de nuværende Forhold venter man med at feste, til Foreningen bliver 50.

Hadsten Lystfiskeriforening afholdt Generalforsamling paa Hadsten Kro den 4 Juni. Formanden, Gartner M. P. Sørensen, aflagde Beretning. Valgene var Genvalg. Regnskabet balancerede med 660 Kr. 63 Ø . Kassebeholdningen 283 Kr. 13 Ø. Fredningstiden for Foreningens Terrain Lilleaaen og Sellingbækken er fastsat fra 15. Maj til 1. August - 15. Oktbr. til 1. Marts.

padde Det har vakt betydelig Opsigt, baade blandt Sportsfiskere og Zoologer, at en Lystfisker har fanget en Flodskilpadde, Emys orbicularis. Man spørger, om den er undveget fra et Aquarium eller det er en ny Indvandrer i Danmark. Flodskildpadden er nemlig paa Vej nordpaa, har i senere Aar bredt sig til Sydslesvig. Man skulde derfor snarere vente den i vore sydlige Grænseegne end paa Sjælland. Dagbladene opfordrer Folk til at spejde efter Skildpaddeæg, men da Hunnen nedgraver sine 10-15 haardskallede Æg r Dynd og Sand og tildækker dem godt, er Chancerne for at finde dem minimale. Fra et Fiskerstandpunkt er Skildpaddens Ankomst til Danmark heller ikke ønskelig. De store kan ganske vist spises, men den ødelægger mere Fisk end den selv er værd. I Almenhedens Øjne staar Skildpadden som et langsomt Væsen, men hosstaaende Billede, som stammer fra en tysk Zoologi, viser noget andet.

LÆS ANNONCERNE Giv Annoncørerne Fortrinet ved Deres Indkøb

Nekrolog. Herr Rønding, Jagt- og Fiskerimagasinet, Aarhus, er afgaaet ved Døden i en altfor ung Alder. - Rønding var selv Jæger og Fisker af rette Støbning; Ihærdig i Marken og venlig og elskværdig blandt Kammerater. Der var altid et frisk Pust fra Rønding, og han glædede sig over alt det, en Fisketur bragte med. Vi, der har kendt Rønding gennem mange Aar vil nu finde en tom Plads i Sportsfiskernes Rækker. - Vi vil bevare hans Minde. -n.

Sportsfiskeren. Udgivet af Danmarks Sportsfiskerforbund. Ansvarshavende Redaktør: Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense.

SPORTS•FISKEREN

104

1940

('JJCEklU'-,~ . ntEd (1=1~ Af A. G. Drachmann. (Fortsat.)

1, Diverse Smaasager.

' '!'

!1;

I: ill!

l11

1111

11:

som har tyve Anvendelser, deriblandt ogsaa den at afSine Fluer har man kroge en Fisk. i en Flueæske; enten løst liggende i En Præst eller · Todtenmange smaa Rum med gennemsigtigt schlager til at . aflive Fisken Laag, eller hægtede ind paa smaa Fjedre med er temmelig overflødig; paa Række og Geled, eller stukket fast hvis man ikke vil knække Halsen paa i en flad Korktrappe - alle Systemerne Fisken ved at stikke Tommelfingeren i er brugbare. De Fluer, man vil bruge den Munden paa den og bøje opad, kan man Dag, ·tager man med i en lille Æske; som slaa den i Hovedet med Skaftet af sin Reserve har man saa et Lager i en større Lommekniv, idet man holder. ' Kniven i Æske i sin Kuffert. Om Vinteren maa det store Blad. Der skal kun et lille Fluerne beskyttes mod Fjermøl, enten ved Svip til for at aflive Fisken. at opbevares i hermetiske Æsker, eller ved · Hvormeget Værktøj man vil medføre Nafta, Paradiklorbenzol eller lignende. er en Smagssag. En Skruetrækker og Fugtedaasen, som man ikke skal vælge en lille Fladtang, til at reparere Hjulet for stor, har gerne et løst Filtlaag ind- med; et Reservetopøje, lidt tynd Kobvendig. Det dypper man i sin Vand- bertraad, Kinesergarn, Silketraad og Unikande, før man gaar hjemme fra; saa er versalmidlet: Isolerbaand til Reparationer Gutlinerne smidige og tjenlige, naar man af Stangen; hertil Olie til Hjulet og Lak kommer til Fiskepladsen. Nogle fore- til Beviklingerne - saa er man forsynet trækker en Tobakspung til Fugtedaase; mod de fleste Eventualiteter. andre bruger slet ingen, men bløder Gut8, Fangstnet. snøren ud i Aaen for hver Gang. En Daase Cerolene eller anden FedNet eller Ketchere findes i mange t.e lse til Linen er nødvendig; det er og- Størrelser og Udførelser til mange Priser. saa praktisk at have lidt Konsistensfedt Problemet ved Nettet er, at det skal til Stangens Bøsninger, som ikke maa være af Vejen, naar det ikke bruges, faa Olie. En lille Klud er rar at have med. men straks til Rede, naar det skal bruges; En Krogløser til at tage Krogen ud det skal i hvert 'Fald kunne faas frem af Fisken med er meget paakrævet; de med een Haand. Et kortskaftet Net er almindelige, af Staaltraad med et Hak let at medføre; et langskaftet Net er bei den ene Ende og et Øje ' i den anden, kvemt at bruge; et sammenfoldeligt Net er gode, men bliver let borte, hvis man vil før eller side:ri svigte i det afgørende ikke tøjrer dem med en Stump Sejlgarn; Øjeblik. Selv bruger jeg et .fast" Net med ret selv bruger jeg mit Universalredskab: en Pean eller Arterieklemme, der ser ud kort Skaft; jeg stikker det ind bag Rygsom en Saks, men er en krum Pincet, sækken, saa at det hviler paa Remmene;

f 1940

SPORTS• FISKEREN

105

gen holdes skraat ud over Vandet, i en Vinkel paa c. 45 Grader; lad der være trukket c. halvanden Gang Stangens Længde af Line ud fra To pøj et; den hænger i en Bue under Stangen, idet Fiskeren i venstre Haand holder Fluen. Fluen holdes mellem venstre Tommel og Pegefinger, med Krogen vendt udefter. Nu skal det første Kast ske! Højre Underarm holdes vandret, og med en rolig og langsom Bevægelse, som forega~r dels i Albueleddet, men meget mere i Haandleddet, svinges Stangen op til lodret Stilling, hvor den holdes fast et Øjeblik, medens Stangspidsen og Linen af sig selv søger om bag Fiskeren. Fluen slippes, saa snart den ytrer Ønske om 9. Kastet. at komme bort. Et Øjeblik staar man stille; saa svinger For en umiddelbar Betragtning skulde det synes umuligt at kaste en Kunstflue, man atter Stangen frem over Vandet, en Krog paa ca. 1 cm. Længde, besat skraat opad i en Vinkel paa c. 45 Gramed Fjer, en femten-tyve Meter ud i der. Hvis det er gjort rigtigt, vil man se Luften. Det kan ogsaa kun gøres, fordi Linen strække sig ud over Vandet. Saa Fluen sidder paa en Line, som styres af . sænker man roligt Stangen til omtrent vandret Stilling, og først Fluen og deren bøjelig, men stiv Stang. Hvis man kan, skal man helst øve paa Gutsnøren og til sidst Linen daler Kastet over Vand, og da en Aa, hvis ned paa V andet. Det første Kast _er sket! det er gørligt, ellers en Sø. I Mangel her- Fluen, som jo er en Vaadflue, og Gutaf maa man øve sig paa en Græsplæne, snøren skal gaa ned i Vandet, hvorimod og da helst med en gammel Line og en Linen, som er indfedtet, skal flyde ovenpaa. Flue uden Krog; derimod skal man altid Hvis vi regner lige op ad Strømmen bruge en vel udblødt Gutsnøre af den for Klokken 12, og altsaa nedad Strømrette Længde. men for Kl. 6, staar Fiskeren ved Kl. 9 Lad os tænke os, at Begynderen staar og kaster mod Kl. 3. Han skal nu lade ved Aaen, med Ansigtet vendt mod Van- Fluen drive ned til Kl. halv fem, idet det; Strømmen flyder fra Venstre til Højre. han lader Stangspidsen følge Linens I højre Haand holder han sin Stang; Svingning; derpaa begynder næste Kast. Hjulet vender bort fra ham, i den Retning, Først løfter man Stangen til den staar han vil kaste; højre Haands Tommel- skraat opad, under en Vinkel paa c. 45 finger peger op langs Haandtaget, de Grader; derved løftes en Del af Linen andre Fingre holder fast, men ikke haardt op fra Vandet. Saa svinges Stangen op paa Haandtaget. I Forlængelse af Linen til lodret Stilling, idet man sørger for, er fastgjort en udblødt Gtitsnøre, hvor- at Resten af Linen, Gutsnøren og Fluen paa der sidder en middelstor Flue. (Til trækkes lige op af V andet, som en Prop Vaadfluefiske bruger mange Folk tre af et Hul, og ikke skærer sidelænds Fluer; til. at lære med er een nok!) Stan- gennem Vandet til Højre eller Venstre.

en Bærepind i en kort Strop, som sidder paa N etstangen, stikkes ind i Ringen paa Rygsækremmen, saa at Nettet ikke kan falde ud af sig selv. Men denne Metode, at bære Nettet paa tværs, er kun egnet, hvor Bredden, man gaar paa, er fri for Bevoksning; skal man færdes mellem Buske eller Siv, maa man bære Nettet lodret, og da med Nettet selv i Vejret, for at det ikke skal fange Burrer, Tidsler og dsl. Nogle anbefaler at hægte det fast med en Karabinhage i en Rem, som gøres fast paa venstre Side af Brystet, og lægges op over højre Skulder; saa hænger Nettet paa Ryggen, men kan altid hentes frem ved Hjælp af Remmen.

106

SPORTS• FISKEREN

Med Stangen i lodret Stilling venter man et Øjeblik, medens Linen kommer bagom Stangen, saa kaster man fremad som før - mod Klokken 3 - og sænker til sidst Stangspidsen, saa at Linen daler ned paa Vandet. Og saa forfra igen. Det er det hele. (Fortsættes.)

IIIIIIF 1111 1 IIIIIIL ttillllll af

B. & K . .

Eksponeringen. Naar Manuskriptet er i Orden, og de fornødne Forberedelser gjort, begynder Optagelserne, og noget af det vigtigste ved disse er Eksponeringen. Det hænder at mindre erfarne Amatører om Lørdagen kan spørge, hvorledes vedkommende skal belyse sin Film den kommende Søndag ved en Havefest eller lignende, et Spørgsmaal der ikke kan besvares, idet mange Forhold spiller ind, og det er derfor kun mulig at give nogen Vejledning. Det er derfor heller ikke muligt her at give bestemte og ufravigelige Regler, der sikrer 100 0/o rigtig Belysning, men kun nogle Vink, der forhaabentlig kan være Dem til Nytte. Det første Raad lyder : Brug en elektrisk Belysningsmaaler. og brug den med Omtanke. En saadan Maaler koster mellem 50-100 Kroner, og Prisen kan maaske forskrække, men i Betragtning af de mange Meter Film, den redder fra Fejlbelysning, kan Anskaffelsen sagtens betale sig. At komme ind paa Maalerens Konstruktion og Virkemaade vil føre for vidt, og her skal kun gives nogle Raad, idet Maaleren skal bruges paa en bestemt Maade for at give det helt rigtige Resultat. Himlen er en af den elektriske Belysningsmaalers farligste Fjender, idet det meget Lys Himlen udstraaler, faar Viseren, der angiver Blenden, til at slaa for langt ud. Maaleren maa derfor altid holdes med Fotocellen og »Øjet« skraat ned mod Jorden. Noget andet, Lyst fiskeren kommer ud for, er den stærkt spejlende Vandoverflade, samt store hvide Flader (Sand e. I.), der reflekterer meget Lys (har stor Lysværdi). Dette medfører, at ved Filmsoptageiser paa Vandet og ved Optagelser paa Strandbredden, bliver Filmen let underbelyst, hvis man retter sig slavisk efter Maaleren. Derfor maa en Maaling foregaa tæt ved Objektet, ca 1 Meter fra , for paa denne Maade at udelukke Omgive!/ sernes alt for kraftige Lys. Og hermed er det store Spørgsmaal, hvorfra Maalingen skal foretages, rykket os ind paa Livet. Skal Belysningsmaalingen foretages fra Kameraets Standplads eller nær Objektet. Forsøg ved Optagelser paa Vandet giver Resultatet : nær ved, og endnu tydeligere viser Sneoptagelser det, hvor Belysningsmaaleren viser Blende 22 eller endnu mindre, og den rigtige Blendeaabning er 5,6 eller 8. Det kan derfor slaas fast, at Maalingen skal foregaa nær Objektet, naar dette ikke drejer sig om Fjernoptageiser. Ogsaa Objektets Farve spil-

1940

ler ind ved Belysningsbedømmelsen, idet nogle Farver har større Lysværdi end andre, hvorved Maaleren ogsaa kan vildledes. Den rigtigste og sikreste Maade er derfor at gaa nær Objektet, ca. 1 Meter fra , og her rette Belysningsmaaleren mod et graamalet Stykke Pap eller Træ (ca. 30x40 cm .), der holdes op foran Objektet. Dette er en lidt besværlig Maade, men det er den eneste, der giver det helt rigtige Resultat. Meget mere kunde siges om Belysningsmaaleren og Brugen af denne samt om Filmens Eksponering i det hele taget, men endnu kun et skal slaas fast. Belysningsmaaleren er et meget fint Instrument, der skal behandles varsomt og omhyggeligt. Fiskegrejerne bliver passet og plejet efter Turen, husk ogsaa at efterse Maaleren og forøvrigt ogsaa Kameraet.

Kartoiielmelsiabriken Vendsyssel havde Generalforsamling den 10. Juni. Der faldt mange bitre Ord, baade om de 4 Landmænd i Kommissionen, som havde dømt efter Lov og Ret, og om de Lystfiskere, som havde paatalt Ulovligheden. Vi skal ikke gaa nærmere ind herpaa; en Domfældt plejer at have Lov at skælde lidt ud paa Dommerne - og det er ikke god Sportsmandsskik at sparke til en falden Modstander. Hovedsagen er, at vor - ogsaa for Folkeernæringen - saa vigtige Bestand af Ferskvandsfisk faar noget Vand at leve i. Kloakanlæg og Fabrikker har alt for længe terroriseret vore ferske Vande.

Fiskehjul Fineste Kastehjul - Eget Fabrikat Smuk - Solid - Billig

Carl Andersen. >Mosebo«, Bjerringbro

I U.

AnJersen -Spionere er Kvalitet. Faas overalt og til alle Formaal Forlang vort nye Katalog.

6. H. V. A. n der sen Nørre Alle 23

A/ /S

København

Lilleaaen, Hadsten. Adgang til Ørredfiskeri fra 1. August til 15. Oktbr., 1. Marts til 15. Maj den øvrige Tid af Aaret fredet. - Kort kan faas paa Afholdshotellet, Centralhotellet og Hadsten Kro.

Hadsten Lystfiskeriforening.

SPORTS,FISKEREN

1940

Be Iy s ni n g s m a a Ie re i stort Udvalg

BACH & KIRK Vimmelskaftet 38 - Centr. 335 København

Kinoapparater udlejes.

Sportsfiskere, færdigbyg selv ! Katalog samt Beskrivelse af Færdigbygning tilsendes paa Forlangende. 6 Fod 3" Kastestænger til Kastevægt af 8-12 gr 6 Fods - 14-18 gr 5 Fods - 25 - 35 gr føres paa Lager, ligeledes Flue- og Spinnestænger. Stænger udføres efter Maal.

107

Et Parti Fiskeriartikler til nedsatte Priser. 10 Fods tredelt Bambusstang Kr. 3,50 12 Fods tredelt Bambusstang Kr. 4,50 14-16-18-20 Fods Bambusstænger tre og firedelte fra Kr. 6,00-12 pr. Stk. Aluminiums Kastehjul 80 m /m fra 4,95-6,95. 90 m /m 8,50 og 9,50 Kr. og 100 m /m fra 12,50.

Danmarks bedste Kastehjul, Loch-Ness Kr. 15,85 og 24,50. Japan Gut. 5 Yds. No. 6 0,35. No. 9 0,50 og No. 11 0,60. do. dobb . Gut 0,65. Flettede Kasteliner i 6 forskellige Tykkelser. Kr. 1,25 1,50 1,80 2,30 2,80 og 3,30 pr. 50 m. Fluer fra 0,30 pr. Stk., de store Mustad Laksefluer pr. Stk. Kr. 2,00. Gutkroge 5-10 og 15 Øre. pr. Stk. Engl. Stænger, Blink, Spinnere og Rekvisiter i mægtigt Udvalg og til gamle Priser.

Fabrikken »HARRITZ« Banegaardsgade 34 Aarhus - Telefon 7196

Stangbygger G. Andersen, Gimles Alle 4 - København S . Telefon Amager 9332.

Sportsfiskere. Alle Slags Reparationer af Fiskestænger, specielt Splitt-cane, udføres fagmæssigt og med Garanti

Dansk Fiskestangs-Fabrik H. Jensen, Gasværksvej 5, Herning Sagfører, cand. jur.

OLAF HOLMARK Guldsmedegade 3

AARHUS Telf. 213 & 10,170

EI i mar Schmidt

Aalborg

Limfjord Sardineri, Aalborg Konservesfabrik Grundlagt 1899

L• I· J"

" 1m JOr

Hummer ... Luksus Rejer Krabber - Sardiner - Tunfisk Makrelfile etc.

,,Sportsfiskere". mangler De Olietøj , Sweater, svære Sokker eller en helt rigtig Stang, saa lad os tale om det i:

,,English House" Telf. 213 & 10,170

Vi har alt hvad et Lystfiskerhjerte begærer: Stænger, Liner, Spinnere, lette eng. Gummistøvler, praktiske Lumber Jackets, Ridebenklæder, Oilskindsfrakker etc. Kun førende Fabrikata .

AQUILA Volden 2 - lige v. St. Torv - Tlf. 1011

AARHUS

Østeraa 2 - Aalborg. (Olietøj og Stænger repareres .

Sportsfiskere ! Nu er Sæsonen inde! Vi har Udvalget i alt, hvad man kan ønske sig for at faa Bid. Se vort Lager og Udstillingsvinduet og tal med Ekspedienterne i Forretningen om, hvad De har Anv. for

Christian Christensen Vejle - V estergade 15, Telf. 2095

SPORTS,FISKEREN

108

1940

HVOR MØDES VORE SPORTSFISKERE? lii'

AALBORG

SILKEBORG

Hotel Kong Frederik

Hotel Dania

Telefon 6730 - 6731

BRANDE

Telefon 6 -

686 -

687

SKIVE

Madsens Hotel

H aandværkerforeningen Telefon 80

Telefon 820

VIBORG

HADSTEN

Hadsten Kro

Hotel Phønix Telefon 18

Telefon 257 -

AARHUS

HERNING

Klostercafeen

Centralhotellet

(Kvindernes Hus) Telefon 409

Telefon 3662

VIBORG

HOLSTEBRO

Hotel Schaumburg

Borger & H aandværkerforeningen

Telefon 41 og 42

Telefon 85

VEJLE'

Grand Hotel Te lefon 1227 - 1228 - 1229

~lPsf9i~er9aarJen

"J rolJ~ø(

Troldhede Station. Centralt beliggende far Lystfiskere til Skjern og Vorgod Aa. Fiskekort faos til 3 forsk. Fiskepladser.

PENSION EFTER AFTALE

C. Christensen - Tlf. 1

GRØNLUNDS HOTEL SKERN modtager Lystfiskere i Pension Fiskekort faas paa Hotellet. -

P. N. Pedersen Telf. 19

Lystfiskere. Naar De kommer til Holstebro, bo da paa »Knudsens Hotel«, der byder Dem gode Værelser, god Mad og hyggelige Omgivelser - Telefon 410.

P. Nielsen.

»LYSTFISKERE« Hold Ferie eller Weekend paa :

HOTEL BRANDE Brande - Telf. 3 7 km glimrende Fiskeri i Skjern Aa Dagkort a 2 Kr. faas paa Hotellet Ærbødigst : Sofus Madsen.

Fabrikation og Reparation af Fiskestænger SPECIELT GREEN HEART

Fiskestangfabrikken V oldsgaard, Odense. Tlf. 2431