Sportsfiskeren 08 1928

Page 1

SPO ORGAN

1. Aug ust 1928.

Nr. 8.

II 3. Aarg.

111 • • • • 1 • • • • • 1 1 , . 1 1 ' 1 , 1 1 1 ' I I I . ' 1 ' 1 ' 1 " . 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 • • • 111 • • • • • 1'1:1 II 1 . 1 1 • • • • • • • • 1 1 . 1 • • • • , . t 1 1 I 1 I I l • • I 1 1 1 1 1 , . 1 1 " . 1 . 1 1 11 1 1 . I I . ' • • • • • 11 • • • , 1 1 1 1 1 . 1 1 . 1 • • 1 l . I ' . ' ' 1 1 1

~

MIT FØRSTE MEDETØj. Af: "Smaafisk og Storfisk" . (Juhani Aha.) . • • 1 • • • 111111 •. • • • " . . . . . . . . 1 . ' • • • 1 • • • • I I ' II"

I'"

I"

"' . , . " • • • • • • • • , • • " " ' 1 ""

~

""

B' • I I ' I I I • • • • C • • • "" "

ID e t er et Vendepunkt i enhver Drengs Liv, den Dag, han har faaet sin første Fisk, eller bærer sin første i Snare fangede Fugl eller sin første Hare hjem, thi da er han ikke Barn længere, men en Mand, idetmindste synes han selv det. Det er den opvaagnende Selvfølelses store Dag, den. Dag da Skridtet Ira Legens til Virkelighedens Verden gøres. Jeg har ikke den svageste Erindring om den Dag; da jeg erhvervede den for min senere Livsstilling saa nødvendige Skrivekunst. Jeg mindes heller ikke, da jeg lærte at skrive mit første A, heller ikke, da jeg lærte mit Fader Vor. Idet hele taget har jeg ingen klar Erindring om mine første literære Bestræbelser og Præstationer. Men derimod staar den Dag for mig, da jeg fik mit første Medetøj og min første Fisk med al dens Spænding . og Sindsbevægelse saa klar, som om det var i Gaar. Barnet leger jo først alt, hvad det siden i Virkeligheden oplever, det ge'nnemleger alle Livets vigtigste Hændelser, saaledes som det ser dem opleves af sine Omgivelser. Vi legede jo baade Barnedaab og Altergang, baade Vielse og Ægteskab, ja tilmed Død og Begravelse. Vi leger jo i det Hele taget alle de voksnes og især ældre Drenges større og mindre Beskæftigelser. Vi leger jo baade Pløjning og Saaning, vi . havde jo Legetøjshus og Net, Baade, Dampskibe og naturligvis ogsaa et Legemedetøj. Man sad paa en tom Slæde paa Gaardspladsen udenf or Brænderummet og kastede Snøren ud fra Slæden, eller man stod ved Arnen i Stuen og fiskede store Bunker af Høvlspaaner op, de forestill ede Aborrer, Skaller og Løjer, og

I • •• • I ., t

&

I I "

I'. II'"

I -, I

~.

I • • • ' . . . . . .. I . , I I "

I I' lIli •••••••• ! III . . . . ..

Medetøjet var en gamm el Bønnestage, Snøren en Stump Sejlgarn og Krogen en lill e, krum Kvist. Saa en skønne Dag kommer Huttunens Pekka, en jævnaldrende Dreng og fal byder ri gtige Aborrer, som han har fisket ved Koljonsilta Bro. Og Legemedetøjet har mistet sin Glans. Barnet har s præ ngt sit Puppehylster, det er blevet til Dren g en, som vil og maa fiske rigtige Fisk fra den rigti ge Sø med rigtige Fiskegrejer. Men hv or skal jeg faa Grejerne fra? Hvem skal lave Stangen og Snøren og først og fremmest Krogen, thi selv har jeg ikke Begreb om, hvordan alt dette skal fremskaffes. Men jeg har jo Far, den alvidende og altformaaende Far, og eler findes vist ikke saa mærkværdig en Ting, at han ikke kan lave den eller gøre den i Stand. Han er Snedker, Blikkenslager, Gørtler, Skomager og Drejer, han kan male, polere, lime, lodde, reparere Konernes Spinderokker og Mændenes Uhre. Det er ham en Fryd at gøre alt, hvad man beder ham om, men en endnu større Fryd at berede een en Overraskelse. Far har sløjdet og snedkret tilos alle vore herligste Ejendele: vore Træheste, vore Pigslæder, vore Legekværne og Savværk, vore Snurretoppe, Ski er og Kælker, en Del af alt dette har vi bedt om, en Del har vi blot ønsket os, en Del har vi hverken turdet bede om eller ønske os. Og saa har de en skønne Morgen - en Fødsels- eller Daabsdag, li gget paa det blomsterpyntede Bord ved Siden al Sengen. Men det morsomste af alt var d og at staa ved Siden af og se paa,


62

'sPORTS-FISKEREN

hvorledes Far lavede noget, som man aldeles ikke vidste, hvad skulde være. ' Med et hemmelighedsfuldt Smil . eller et skælmsk Øjekast gaar han med sin Sav, siri Høvl og sin Økse til 'Folkestuen Hele Børneflokken følger ham i Hælene og slaar sig forventningsfuldt ned paa Rad ned ad den lange Bænk, ikke ulig en Flok Svaleunger paa en Tagrende. Far høvler et Brædt - man kunde tro, det bare vilde blive til en Hylde. Men da han borer et Hul i den ene Ende af Brædtet, bliver det aItsaa ikke nogen Hylde, men maaske et Spækkebrædt eller lignende, som skal hænges paa Væggen. "Man kan aldrig vide, man kan aldrig vide, hvad det monne blive", nynner Far, og i betaget Kor accompagnerer Børnene "man kan aldrig vide, man kan aldrig vide". Han griber Øksen og begynder at forme Brædtet med den. Nogle gætter paa, at det skal være en Spade. Men da han ikke former den ens paa begge Sider, lader det heller ikke til at blive en Spade. Efter at Far har høvlet en Fure i den ene Ende, hvis Nytte ingen kan forstaa, begynder han at snitte og snitte, og lige med et bliver det en - Flitsbue. Nu gjaldt det aItsaa om at faa Far til at lave et Medetøj til mig. Men jeg vil slet ikke rent ud bede om det, jeg antyder bare Sagen saa fint og indirekte, som det er mig muligt. Da man ved AHensmaden priser Nabodrengens store Fiskefangst: " Se bare, hvor han kan fange Fisk, saa lille han er", saa siger jeg, at andre kunde vel ogsaa fange Fisk med Fiskestang, hvis der bare var en, som kunde lave Grejerne. " Der findes vist ingen i Gaarden som er Mester for at lave en Fiskestang", siger Far med en Stemme, der forraaden at han har forstaaet Hentydningen. jeg ved, at han vil lave' den i Morgen. Men om Morgenen ser det ikke rigtigt ud til det. Jeg vaage r over alle hans Skridt, jeg følger ham i Hælene som en Hund. Han gaar til Foderloen og tager en Sæk Saasæd og bærer den ud paa Marken. Jeg beder om at faa Lov at bære Soldet. Far gaar langsomt Ager op og Ager ned, og foran ham gaar Drengen Matti og harver jorden op. jeg vandrer troligt i Hælene paa Far, skønt Jordknoldene og Grankvistene fra Gødningen stikker mine bare Fødder. Marken ligger lige ved Søen, det er en stille Morgen, og Fiskene slaar i Vandskorpen. Da Far staar ved Enden af Ageren og fylder Soldet, siger jeg: "Se, hvor Fiskene plasker dernede". Far gi'r mig Ret, at det gør de. Da vi atter kommer til den anden Ende af Ageren, klatrer jeg op paa Gærdet og siger, idet jeg holder mig fast ved en Gærdestave "se, der staar den Huttunens Pekka igen paa Broen og fisker". Far siger: "Bræk bare ikke den Staver, saa falder du ned". "Nej, nej, jeg gør ikke", siger jeg skullet og hopper fra Gærdet over Diget ned ved Siden af Far. Han

192!;

staar og snitter paa noget paa en Stump Bark eller lignende. "Hvad er det, Pappa snitter? " "Aah, ingenting, bare for Morskab". "Er det til mig?" "Det er til dig". Det er blevet til en lille Klump saa stor som Enden af en Tommellinger, med en Pind igennem. Da Far har faaet Marken tilsaaet, gaar vi -op 'til Gaarden, Far sætter sig paa Gaardstrappen og vil til at ryge, men kan ikke finde sine Tændstikker. jeg løber og henter dem og tænder Piben, hvis Hoved om'hyggelig indsuger lIden og ?mhyggelig støder den ud igen, medens Tobaksbladene lystigt krummer sig og knittrer. Missende med det ene Øje betragter Fa'r mig, men siger ingenting, Det er et godt Tegn, thi saa har han altid noget morsomt i Sinde. Men da Matti kommer kørende med Pigharven lor at begive sig til Mark e n, siger Far: " Naar du er fæ rdig med at harve, saa sæt ikke Hesten ud, vi skal til at sko den siden ". Min Strube snøredes sammen . - Far tænker altsaa ikke endnu i Dag at lave Medetøjet, maaske ' husker han slet ikke mere det hele, maaske kan han ikke engang lave et Medetøj. For en Sikkerheds Skyld følger jeg elter ham ind i hans Stue. Han har sat sig ved sit Bord. Han har et Bord, i hvis ene Ende der staar en Boghylde dækket med et Forhæng ; i den anden Ende VærktøjsskuHer. Paa Hylden staar Bibelen, det nye Testamente, han s Haandbog - elter hvilken han døber, vier og tager til Alters, og imellem hvis Blade, der altid ligger en todelt Præstekrave - og Salmebogen og Nadverkalken , og hvad de nu hedder alle disse Ting. - jeg vover knap at lølte Forhænget for dem, langt mindre røre ved dem. De verdslige Ting i SkuHerne: Hamre, Mejsler, Hovtænger, Knibtænger, Bor, Stemmejern, Knive og alle mulige Syle, Prene, Børster, Begtraad, File, Ruller af Messing- og Staaltraad; alt dette ligger ogsaa i en vidunderlig respektindgydende Orden, men er dog ikke nær saa skræmmende. Man vover endogsaa at aabne Skuffen og betragte dem, selvom man ikke tør tage dem eller røre ved dem , Far sætter sig paa sin Stol og grubler over noget. Derefter suger han med kraltige Drag den sidste Røg ud af Piben, suger, saa at Kinderne bliver ganske hule, og idet han blæser Røgen ud gennem Næsen; aabner han den Skulle, hans Knibtænger ligger i. Han tager de to mindste Tænger og lægger dem frem paa Bordet. Derefter finder han en Stum p Messing frem af d'en anden Skulle, og en ganske lille Hammer, og af KnivskuHen den aller spidseste Kniv, og af Traadskuffen en lille Fil, der er tynd som en Staalfjeder, og alIe disse Sager lægger han frem paa Bordet. Det er samme Værktøj, han bruger, naar han reparerer Væguhre.


1928

SPORTS-FISKEREN

Hvad har han nU' i Sinde -ai li ave ' med dem? ' Saa tager han en Rulle Mess'itJgtrclad, ogefte'r at have taget Briller paa, 'hv,il ket h~tnku'rl ibruger ved d~t fineste U rmageratbejde, ' 'kniber hah ' i eon' Stump Messingtraad af med Tangen, Han lægger den ' derefter ned, og med Hammeren slaar han den flad i den ene Ende, i hvilken han derefter med ' Knivspidsen trykker et lille Hak. Imens holder han Messingtraaden fast med Knibtangen og filer saa Hakket ud; skærper og afrunder Spidsen af Traaden, Hvad i al Verden kan det blive? Men, det kan jo blive 'en Fiskekrog! Fa'r laver Fiskegrejer, det er jo netop lige, hvad han gør! Han prøver Spidsen med sin Finger, lader ogsaa mig prøve den - og den er vel no'k spids, naalespids, (Fo rtsættes),

Halieutica. Dr. Lottrup Andersefis interessante Artikel her i Bladet om Ovids Værk: Halieutica (Fiskekunsten) viser, at de gamle Romere havde Forstand paa Fiskefangst, og sikkert var de ogsaa gode Sportsfiskere, Digteren Oppian beskriver i det Herrens Aar 198 en af Kejser Caracallas Fiskeudflugter i følgende blomstrende Vers, som Kejseren betalte med den , smukke Liniebetaling af en Guldareol (ca. 13 Kr.) pr. Linie. Oversættelsen fri taget efter "The modern Angler": Hurra! Et Bid, Hurra! Den lange Line strækkes, i Bue spænder Stangen sig, mens Du og Fisken tr~kkes. Han kæmper haardt for Livet og ædel Sport han giver, min Tro, før ud han trættes, han ganske borte bliver. Se, hvor han svømmer opstrøms, nu ned og nu paa Tværs, nu standser han i Tanker og viser sin Revers; Og nu fra Dybets Blaanen Du tvinger ham med Magt, han stiger. springe r, krummer sig og viser al sin Pragt; Se, hvor han raver, drejer, krampagtigt rykker, haler, mens som en ung Terpsichore han danser rundt og maler til ' Skum i svimle Kredse, hver Bølge som sig kruser, til nær nok Du ham tager, og, medens Vandet bruser, med Jcrnhaand Fangsten griber, til sidst Du har ham fat, Du holder fast og knuger den blanke Akrobat. Om den ædle Caracalla var Orme- eller Fluefisker fremgaar desværre ikke af Eposet, IT. en at Cæsar utvivlsomt var Slugdypfisker fremgaar af lølgende Linier fra samme Forfatter: "Han holder labrax (en Slags Agnlisk) og anbringer omhyggeligt under dens Hoved en aflang Blyform, paa Grund af si n Form kaldet en Delphin. Tynget af denne skyder Agnen hovedkulds gennem Dybet. Den blanke Maclcling ligner et levende Væsen, medens den g limter snart her, snart der, ind-

63

til en mørk Skikkelse skyder gennem Vandet, svælger Agnen og møder sin Skæbne ". At Fluefiskeriet ikke var ukendt i hine fjerne Tider, viser Æ lian, der omkring A. D. 225 skriver fø lgende: "Makadonierne, der lever ved Bredden af Floden Astreus, som løber mellem Berea og Thessalonica, plejer at fange en bestemt Fisk i denne Flod ved Hjælp af en Flue, der hedder hippurus. Det er et meget ejendommeligt Insekt, fræk og besværlig som den Slags er, af Størrelse som en Gedehams, aftegnet som en Hveps og summende som en Bi. Disse Fluer er Bytte for visse plettede : Fisk, der ikke saa snart ser dem sætte sig paa Vandet, før de glider sagte hen under dem og, før hippufus bliver opmærksom, snapper den og fører den under Vandet saa pludseligt, som en Ørn griber ' en Gaas fra en Bondegaard og bærer den tilvejrs, eller en Ulv tager et Faar fra dets Fold. Skønt det er almindeligt kendt af alle,' der bor paa Egnen, at disse plettede Fisk har denne Forkærlighed for Fluerne, er der dog ingen Fisker, der prøver at fange dem ved at sætte det levende Insekt paa Krogen, da det er saa skrøbeligt, at den mindste Berøring vilde øde lægge ' dets Farve og Udseende' og gøre det ubrugeligt Som Madding. Men Mestrene i Sporten har fundet paa en besnærende Indretning - 'c aptiosa quædam machinatia ~ til at ove rli ste den. Rundt om Krogens Skaft sn or de purpurfarvet Uld og hertil fæster de to Vinger, dannede af Fjer, der vokser under Hagelappern e paa en Hane, efter at Fjerene har faaet den rigtige Farve med Voks, saa at det bliver en nøjagtig Efterligning af hippurus, Stangen, de bruger, er 6 Fod lang og Linen af samme Længde. Saa lacler Fiskeren sin Madding falde, Fisken bliver tiltrukken af de ns Farve, og idet den slutter fra det skønne Udseende, at den vil faa en lækker Bid, aabner den ufortøvet sin Mund, men fanges af Krogen og bedsk er i Sandhed det Maaltid, den nyder, eftersom den blev fanget ". Æ lian beskriver ogsaa en ejendommelig Maade at fange Aal paa, der fremkalder Minder om ens Forsøg paa at tatte Aal. " Den snilde Aalefisker slaar sig ned ved et Sving af Strømmen paa et gunstigt Sted og slipper Faaretarme af nogle Alens Længde ud i Strøm'men. De bliver hvirvlet rundt og kørt ned ad Strømmen og straks opdagede af Aalene, og en af dem, der dristig sluge r nogle Tommer af clen nederste Ende, forsøger at hale det hele væk. Naar Fiskeren mærker det, tager han den anden Ende, cler er fæstet til et langt, hult Rør i Stedet for en Stang, sætter Røret til sin Mund og bl æser gennem det ind i Tarmen. Tarmen bliver øjeblikkeligt pustet op, og Fisken, der faar Luften i Svælget, bliver ogsaa pustet op, er ude af Stand til at frigøre sine Tænder og bliver halet op, hæ ngende ved den udspilede Tarm ".


64

1928

SPORTS-FISKEREN

Sikkert har den skønne Fiskesport staaet i høj Anseelse hos de gamle Romere som et af Tegnene paa deres høje Kultur, og ejendommeligt er det at se, at efter Hunners, Gothers og Vandalers Indtrængen, er det hele fejet væk, og der gaar over Tusind Aar, før vi her i Europa atter hører noget om, at den snilde Fisk kan narres med Fluer.

Sv. Lauesgaard.

Reorganisation? Inden "Dansk Sportsfiskerforening " for godt og vel 2 Aar siden stiftedes, -havde danske Sportsfiskere i Modsætning til danske Jægere ingen Organisation, der kunde varetage deres Interesser ug fremsætte de-res Ønsker med fornøden Kraft. Tanken om en Sportsfiskerorganisation maatte derfor hilses med Glæde og Begejstring, og den store Tilslutning, Foreningen i dens korte Levetid har faaet, vidner da ogsaa om, at den har haft sin Mission. Ved Foreningens Stiftelse forelaa til Løsning mange Opgaver, tildels af meget vanskelig Art, men den Opgave, der først og fremmest maaUe løses, var at bringe Medlemstallet op paa en saadan Højde, at Foreningens Ledelse havde fornødent Rygstød til at løse de andre Opgaver. Efter at Foreningen nu har opnaaet et Medlemstal paa ca. 1000, maa den første Opgave siges at være løst, og Turen kommer derefter lorhaabentlig snart til de andre, deriblandt navnlig Revisionen af Ferskvandsfiskerilovgivningen. Men inden man tager fat paa Arbejdet, vil det formentlig være opportunt at undersøge, om Foreningens nuværende Opbygning og Organisation ikke bør ændres. Trods vort Lands ringe Størrelse er Fiskeriforholdene i de forskellige Landsdele væsensforskellige; i Jylland er Lakse- og Ørred!iskeriet det dominerende, medens Øboerne saa godt som udelukkende er henvist til Geddefiskeri. Landsforeningen omfatter jo hele Landet, og det er højest sandsynligt, at det til en Begyndelse har været rigtigst at faa alle Landsdeles Fiskere samlet i een Forening, men det stOre Spørgsmaal er, om det ikke nu vil være rigtigst delvis at opgive Centralisationen. Som nævnt er Forholdene rundt om i Landet meget forskellige, og dertil kommer, at det for en Bestyrelse, hvis Medlemmer bor langt fra hinanden, er vanskeligt at faa et samlet Overblik over Situationen og at faa et tilstrækkeligt intimt Samarbejde etableret. I Stedet for at have een Sportsfiskerforening omfattende hele Landet vilde det muligvis være fordelagtigere at have tre for henholdsvis Jylland, Fyen og Sjælland og omliggende Øer med hver sin Bestyrelse men med et fælles Repræsentantskab eller Overbestyrelse bestaaende !. Eks. af de tre Formænd,

Næstformænd og (eller) Kasserere. Saadanne mere lokalt begrænsede Foreninger vil sikkertogsaa mere virkningsfuldt kunne arbejde for yderligere Tilgang. For at styrke Fælleskabet bør Medlemsbladet være fælles, ligesom Medlemmerne i den ene Forening bør have samme Retigheder, f. Fks. m. Hensyn til at løse Fiskekort, Opnaaelse af Rabat o. s. v., som de to andre Foreningers Medlemmer. At man fra Foreningens Ledelses Side har været klar over, at det var heldigt at have nogle Foreninger med mere lokalt begrænset Omraade, synes iøvrigt at fremgaa af den Omstændighed, at der lige fra Foreningens Stiftelse har været arbejdet kraftigt paa at faa oprettet Lokalforeninger med Tilslutning til Landsforeningen. Det rette 'Tidspunkt til at gøre en eventuel Forandring synes iøvrigt at være inde nu. Hidtil har alle Landsdele været repræsente.ret i Foreningens ~styrelse, selvom Jyderne ganske naturligt iøvrigt har været i stor Majoritet, men efter at Oberstløjtnant Wegener har trukket sig tilbage og er blevet afløst af Landsretssagfører Nørager, Aarhus, bestaar Bestyrelsen, naar undtages Herr Postmester Marckmann, Odense, af lutter Jyder. Ganske bortset fra, at det er urimeligt, at Sjællænderne og navnlig Københavnerne, som leverer et betydeligt Medlemskontingent til Foreningen, er uden Talsmand i Bestyrelsen, vil denne Sagernes Stilling lette Spørgsmaalet om en Deling af Foreningen. Uden paa nogen Maade at ville kritisere Foreningens udmærkede Bestyrelse vil jeg ogsaa gerne paapege, at det kan være en Fare, som ikke bør overses, at en Bestyrelse lor en Landsforening er for lokalt præget. For at undgaa enhver Misforstaaelse skal sluttelig blot for en Ordens Skyld bemærkes, at ovenstaaende Forslag ikke har til Hensigt at lægge Sprængstof under Foreningen; hvis den fremsatte Tanke ikke vinder tilstrækkelig Tilslutning til dens Gennemførelse, bør selvfølgelig "Dansk Sportsfiskerforening" vedblive at bestaa, kun bør der i saa Fald snarest drages Omsorg for, at Landsforeningens Bestyrelse kommer til at bestaa af Repræsentanter fra alle Landets Egne. Men en Deling af Foreningen vil elter Underskriverens Mening være det rigtigste.

København, Juli 1928.

O. Thielsen.

~

Storfangermærket. Kun Ros og Lovprisning har mit Forslag i Aprilnumeret modtaget, og forsaavidt burde jeg maaske være tilfreds, men det er jeg ikke helt, thi paa det Niveau vor Sport staar for Tiden, kan jeg ikke tro andet, end at mit Forslag har Modstandere. Mit Indlæg i Sagen er kun fremkommet for at fremme og højne vor


1928

SPORTS-FISKEREN

Sport, og da der er langt flere Punkter end de, der endnu er berørt, mener jeg, det er for tidligt at standse Discussionen, og derfor vil jeg forsøge at faa den fortsat. Naar jeg indtil nu ingen Modstandere har øjnet, maa Bestyrelsen finde sig i, at jeg overfalder den, paa Trods af, at den ingen Ting har gjort. Bestyrelsen har tilsyneladende alt for ringe sportslige Interesser, eller ogsaa ignorerer den ganske de Interesser, Medlemmerne gennem "Sportsfiskeren" saa klart har lagt for Dagen. Storfangermærket, Aarsstævnet og mange andre Interesser til Fremme og Højnelse af vor Sport har Medlemmerne discuteret, men paa Generalforsamlingen havde Bestyrelsen ikke et Ord derom, Og da der paa Slutningen af Mødet blev efterlyst Oplysninger, henv'iste Bestyrelsen til, at hvis man vilde drøfte disse Spørgsmaal, kunde det ske bag efter - hvor det hele er uden Betydning. Med Oberstløjtnant Wegeners Afgang som Formand forlod tilsyneladende den sidste Rest af Interesse for Foreningens sportslige Side Bestyrelsen, og nogen ny Tilhænger fik den ikke i det ny Bestyrelsesmedlem, H r. Dyrlæge Andersen, Skanderborg, idet Hr. Andersen forud erklærede ikke at interessere sig for Præmiering og Sportsstæv ner. Ueg ser bort fra, at Hr. Andersen samtidig fremviste 2 Præmier, for at friste til et Fiskestævne i Skanderborg Sø d. 17. Juni). Jeg har hørt andre af Bestyrelsen udtale sig noget i samme Retning, saa den sportslige Side gaar tilsyneladende en krank Skæbne i Møde, hvis ikke det lykkes at faa Bestyrelsen irriteret op til Daad i sportslig Retning. Det er udmærket at Besiyrelsen skaffer os de bedst mulige Love og andre Foranstaltninger for at værne og formere Fiskebestanden, og ligeledes arbejder for at skaffe Medlemmer og Fiskevand, dog gaar jeg ud fra, at det er for, at vi kan praktisere Sportsfiskeriet. D'Herrer Bache, Tarm og Postm. Christensen, Varde, var saa venlige at ove rlade Landsforeningen en ret stor Aastrækning ved Skjern Aa paa ganske fortrinlige Vilkaar, men nu bliver Spørgsmaalet, om Bestyrelsen forstaar at administrere det, saa det vil faa Interesse for de flest mulige Sportsfolk, og det maa ikke kunne faa Udseende af, at Landsforeningen betaler, og en snæver Kreds i Aaens Nærhed udnytter Fiskeriet. Selvfølgelig skal der vedtages Bestemmelser for Udøvelse af Sportsfiskeri i dette lejede Aaløb. De første og simpleste Grundsætninger maa være, at der kun fiskes med Stage, altsaa ikke med Sættesnøre eller Liggestænger, endvidere at Fangsten ikke maa gøres til Genstand for Salg, thi det skal ikke være Erhverv men Sportsfiskeri, det gælder. Bestyrelsen maa snarest fremkomme med Standardreglerne for vor Sports Udøvelse, det har Medlemmerne Krav paa i en Sportsforening. Enhver Sportsforening benytter Præmiering for at

65

opmuntre og skabe Interesse og derfor synes jeg, det Var en god Ide med Storfangermærket, langt at foretrække for de evindelige Pokaler og Sølvtøj; lad os derfor holde os til Storfangermærket, men det skal retfærdigt udsættes og der er min Inddeling: Dyp, Kunstfisk og Flue præmieret henholdsvis med Bronce, Sølv og Guld den mest retfærdige, og samtidig opmuntrer det til at stræbe efter det uomtvistelig højeste inden for Sporten - Fluefiskeriet.

Til Herr Sigurd Hansen, Varde. I Deres Svar til mig i Maj Numeret skriver De, at De i det store og hele kan slutte Dem til mit Forslag, og det har glædet mig, men naar De skriver, at De kunde tænke Dem, at Storfangermærket tildeles for 5 Laks med en Gennemsnitsvægt af mindst 25 Pd., da maa jeg protestere. Lad os ikke komme ind paa at præmiere for at fange mange Fisk, thi ' det gælder dog ikke om at faa Fiskene udryddet.

Til Herr O. Thielsen, København. De skriver, af jeg maa være en modig Mand, naar jeg tør fremkomme med mit smukke og tiltalende Forslag. Jeg indser ikke, at der skal Mod til at fremkomme med noget, som bevisligt er rigtigt og godt og synes, at De snarere udviser Mod ved at skrive, at Geddespinning godt kan komme i fineste Rangklasse. Jeg gaar nemlig ud fra, at De af Erfaring kender den Forskel, der er paa at fange og lande en 10 Punds Gedde paa Spinner og en 10 Punds Laks eller Havørred, saa De maa sikkert give mig Ret i, at den Præmieklasse i hvilken jeg har anbragt Geddespinning, nærmest er for høj. Vi Provinsboere maa stadig finde os i, at der er mangt og meget, vi maa rejse til København for at opnaa, og derfor vil jeg nu bede Dem som Københavner se stort paa Forholdene og finde Dem i, at Laks og Havørred nu en Gang har mere Lyst til at være i Aaerne i Jylland end i Søerne ved København,

Elimar Schmidt.

* * * Svar til HelT Elimar Schmidt. Da Formanden for Tiden er paa Ferie, skal jeg fremsætte et Par Bemærkninger til den Del af Deres Artikel, der angaar den umulige Bestyrelse: De skriver om Bestyrelsen, "at den ingen Ting har gjort - -, Bestyrelsen har tilsyneladende altfor ringe sportslig Interesse eller ogsaa ignorerer den ganske de Interesser, Medlemmerne gennem "Spo rtsfiskeren " saa klart ha r lagt for Dagen" o. s. v. - - Med Hensyn til Resultatet af Bestyrelsens Arbejde, kan der jo altid tvistes om, hvorvidt Resultatet er godt eller daarligt. Det kan der for øvrigt ogsaa om, hvor-


66

1928

SPORTS-FISKEREN

vidt de fremsatte "klare" Meninger netop er klare. Jeg synes det ikke. De mener, at Bestyrelsen mangler "sportslig Interesse". Det er da vist en Paastand, der trænger til en nærmere Paavisning fra Deres Side. Bestyrelsens Medlemmer vil sikkert mene, at Interessen for vor Sport er lige saa stor hos os, som hos de fleste af vore Sportsfæller, selv de mest fanatiske Fluefiskere indbefattet. Saa er der "de klart fremsatte Meninger". Ja, her kan det vel ikke undre Dem, om vi blandt anden Daarligdom ogsaa skulde lide af en sørgelig Mangel paa Fatteevne. Jeg maa da straks erklære, at jeg ikke forstaar ret meget af, hvad det er, De mener, vi skal gøre, for at højne Sporten o. s. v. Jeg forstaar, at De vil have Sportsfiskerne inddelt i Klasser med Fluefiskeren hævet højt over andre, og at eventuelle Præmier skal være af forskellig "Finhed", og da særlig fin for Fluefiskeren. Til at arbejde for dette Formaal, kan jeg naturligvis ved en Flertalsbeslutning tvinges; men godvillig gør jeg det ikke. Jeg synes, at enhver Sportsfisker kan bruge den Agn, som hans Lyst og Anlæg indbyder til, uden at han derfor behøver at blive sat i denne eller hin Klasse, selv om jeg naturligvis bøjer mig i Ærbødighed for ham "vo res allesammens Fluefisker", i Særdeleshed hvis der fiskes med Tørllue, der vist af de rigtige vaskeægte Fluefiskere (Englænderne) for Tiden anses for at være det eneste der er rigtig Tip-Top. De skriver - Storfangermærket, Aarsstævnet og mange andre Interesser tiI' Højnelse af vor Sport - - . Den slap De let omkring ved, kæ re Herr Schmidt, vil De ikke forklare lidt nærmere, hvad De mener med de mange andre Inte resser o. s. v. til Højnelsen af Sporten. . Det er jo let at benytte Udtrykket "mange andre", men maaske knap saa let at paavise, hvad der ege ntlig menes hermed. Bestyrelsen vil sikkert være Dem forbunden for klart fremsatte positive Forslag til det, De kalder Højnelse af Sporten, udover Deres kendte Forslag til Storfa ngermæ rker i Guld, Sølv og Bronce. At de ikke har nogen Tiltro til Bestyrelsens sportslige Interesse, er vi jo nu paa det rene med, men jeg synes rigtignok, De er lidt langt ude i Deres Mening 0111 Sportsfiskerne i al Almindelighed, naar De kan skrive om det erhvervede Fiskevand ved Skjern Aa, som De gør. De skriver endvidere, at enhver Sportsfore ning bruger Præmiering o. s. v.; javel, men der er rigtignok den Forskel paa vor Sport og de andre Sportsgrene, at vi Sportsfiskere mange Gange faar "Præmien " med hjem i Rygsækken, og burde maaske nøjes med denne Form for Præmiering. I hvert Fald vil den være noget

mere retfærdig end "Storfangermærket" i mer eller mindre lødigt Metal nogen Sinde kan blive.

jørgen Rysgaard.

Odderens Udryddelse? I de sidste numre af "Spo rtsfiskeren " ser jeg, at liere medlemmer søger proclameret den hellige krig mod odderen og maner alle fiskere til at søge dette "skadedyr"s totale udryddelse gennemført med alle til raadighed staaende midler, om det saa er saxe, spidning eller skydning. Tillad mig at lægge et godt ord ind for dette sm ukke og sjældne dyr, der jo tilmed er vor collega! At tilsigte den totale udryddelse af nogen dyreart af vort lands i forvejen fattige fauna, tror jeg for det første er et meget kortsynet og ganske fejlagtigt standpunkt at indtage. Alle sjældne dyr bør beskyttes, og de fleste mennesker dømmer alHor categorisk om hvad der - efter deres mening - er "skade"dyr. Erfaringen har ofte nok vist, hvor indviklede naturens forhold er, og hvor fejlagtigt vi dømmer om aars ag og virkning. Odderen er sikkert et sjældent dyr her i landet og selv blandt sportsfiskere, der færdes meget, hvor den holder til, er der kun faa, der har haft den oplevelse at se den - i frihed . Dette skyldes dels, at odderen er et natdyr, der oftest sover eller holder sig i ro om dagen, dels den lydløse maade, hvorpaa den -1 modsætning til de fleste andre dyr - gaar i vandet, hvorefter den hyppigst svømmer et langt stykke under vandet, inden den atter viser sig. Den er dog sikkert mere almindelig end ofte antaget, og hvis man en dag, naar der er falden ny sne, gaar en tur langs aaen eller søen, saa vil man havde den bedste lejlighed til at constatere dens eventuelle tilstedeværelse; dens fod er let at kende, bl. a. paa den stribe, som halen danner ved at slæbes gennem sneen. Om natten strejfer odderen tit langt omkring, mange kilometer op og ned ad aaen, og det paastaas, at den aldrig sover to nætter det samme sted. Paa de lIeste popul æ re billeder af odderen - og hvor mange kender ikke dyret alene fra disse - ser man den sidde ved vandet, delikaterende sig med en stor fisk -fortrinsvis en lax. Denne omstænd ighed skylde r odderen vist i høj grad sit daarlige renomme som en stor fiskerøver. Men skønt den utvivlsomt fanger en del fisk - vistnok mest aal - saa bestaar en stor del af dens føde dog af frøer, snegle, insekter og lejlighedsvis unger og æg af de forskellige vade- og svømmefugle, som den træffer paa sin vej langs aa og sø. Ikke sjældent fanges


1928

67

SPORTS-FISKEREN

der lax, der har store, friske eller delvis lægte saar paa kroppen; men det er med urette, at odderen faar skyld for at have foraarsaget disse; det er sælerne i havet, der er de skyldige; i de store floder forfølger de ofte laxene helt op i mundingen, saa langt som tidevandet rækker. Undersøgelser fra engelske laxefloder viser, at den skade odderen gør paa fiskebestanden er minimal, og paa langt nær saa stor som den, der foraarsages af sæler og havmaager. Den rovfisker, der i .gydetiden dræber en gydefærdig hunlax, gør mere skade paa bestanden end alle flodens oddere i et helt aar. Naar odderen fanges som lille, kan den blive meget tam, den lyder sit navn og er sin herre meget hengiven. Fanget solT). voxen kan den ogsaa tæmmes, men bliver aldrig helt at stole paa. Den vil gerne lege og kæles for, kun er dens snude meget ømfindtlig, der vil den ikke gerne røres. Med sine g ratiøse og smidige bevægelser og sin smukke pels er den en fryd for øjet; den kan dresseres til at fange fisk og bringe dem uskadte til sin herre. I fangenskab fodres den bedst med brød og mælk, af og til lidt kød, men kun sparsomt med fisk. Den bør have et mørkt, tørt opholdssted om dagen, da for meget lys let foraarsager øjenbetændelse hos den . Den bør have rigelig motion og svømmeture, men træk og fugtighed, hvor den opholder sig, maa undgaas, da den ellers let bliver forkølet og faar lungebetændelse. Hvis jeg med disse linier kunde bevirke, at der ikke blev faret alt for haardt frem mod vor firbenede collega, som vi desværre saa sjældent har den op levelse at se i marken, ja saa vil hensigten med dem være naaet. Hvis nogen af sportsfiskerens læsere skulde kunn e supplere dem med en beretning om en odder i fangenskab her i landet - det er vist meget sjældent, at det findes - saa vilde det sikkert interessere mange af vort blads læsere, ikke mindst Deres æ rb ødige Vejle, 5. Juli 1928.

E. A. Hallas. Læge.

(Bøgede Mose). Jeg vidste, at Tørvegraverne havde taget Gedder paa over 20 Pd. i Ruse, og saa tænkte jeg, at saadan en Tamp vilde vel ogsaa tage en Karudse. ." fik sat Grejerne sammen, og i det første Kast røg Proppen under, jeg gav Modhug, og da fik jeg at mærke, at det ikke var en lille en. Den slog og fo'r gennem Siv og Rør som en Pil; et Held, at jeg havde ca. 50 m Snøre. Endelig efter et Kvarters Tids Forløb var den saa træt, at jeg kunde faa den ind til Land, og der tog min Ven den med Gaffen. Lidt eIter slog den sit sidste Slag med en Kniv i Nakken. Jeg fik den vejet paa Stedet; den vejede 183 / 4 Pd., men den var ualmindelig kort, 97 cm.

ieg

Foreningens yngste Medlem

H. Ibsen. (17 Aar.)

111111111111111111111111111111111111

~portsliskere køber bedst og billigst hos

Hal1al~ 8ørg8~8n, Frederiksberggade 28, K0BENHA VN K.

Største Udvalg! Altid Nyheder! Kun Kvalitets-Varer. Forlang illustr. Katalog. Grundlagt 1871.

Den rigtige

Dyppekro~ Efter mangeaa rig Erfaring har det vist sig, at mine afbalancerede Dyppekroge er de bedste.

JOHS. MADSEN, Skolegade 6. -

Holstebro.

111111111111111111111111111111111111

Agnfisk (Elritser) leverer altid af Fiskeeksportør Holm, Nyland, Vejle. TI!. 463.

Behm-Fluen

er alter paa Lager eftp.r i en Maaned at have været udsolgt, da Fabriken ikke har kunnet dække Forbruget. Martin Schmidt, Holstebro, TIL 137.

P. S. Direkte meddelelse til mig vil modtages med tak!

-T-

En gæv Gedde. Forleden Aften var en Kammerat og jeg ud e at fiske Gedder i en stor, .gammel Mose ved Kværkeby.

Formand: Landsretssagfører Nørager, Aarhus. 11 'Q.'stj'orma1l d: Kontorchef Ryesgaard, Aalborg. Kasurer: Postmester Christensen, Varde . .I{olltillgeut og .ll/dmeldelse sker til Postmester Christensen, Varde. Postkonto 11140. K01ltingent er 5 Kr. aarlig. Foreuingl!1ls Medlemsorgan »Sjo1"fijiskenn" udkommer den 1. i hver Maaned. Artikler til Bladet bedes indsendt inden den 15. i hver Maaned til l\ edaktion sudvalgets Formand Dr. Sv. Lauesgaard, Aalborg. n1l1/olleer ind se nde s til Bogtrykker Sørensen, Holstehro. Trykt' i S. S ørensens Bogtrykkeri, Holsteb ro.


68

1928

SPORTS-FISKEREN

Kurto Kastostmngur til ~pinning

Stort Udvalg i:

Fineste Fleuret Staalstænger m. Agatøje Kr. 30,00 og 24,00 Massiv Staalstang, let, elastisk do. - 20,00 Amk. Kastestang af Staalrør do. - 30,00 Kastestænger af Sptitcane fra - 15,00 Til Geddefiskeri : Heintz Silber Blinker i flere Størrelser fra Kr. 2,50 Svensk Reformblink - 3,00 Woblere af Træ fra - 2,00 Stor Grødeblink Kr. 2,50 og 3,00 Universal Bambusstang, 4 112 m med to svære Spidser og Sølvbroringe, i Etui - 20,00 Stort Udvalg i alle anerkendte Mærker Fluer Ørred~, Flue- og Spinnestænger i stort Udvalg Devon Spinnere i alle Størrelser Smaa Ørredspinnere ·m. og u. Flue Kr. 0,75, 1,00, 1,25 Ørred- og Geddesnapdyp - 1,65, 3,00 Ormespnner med 3 Stewarts Kroge og Sølvpropel 1,25 Fangstkroge m. og u. Skruetvinge - 3,50, 4,00, 5,00

Engelske Spliteane Stænger med Agatringe. Stort Udvalg i Ørred-, Lakse- og Geddestænger. Anti Back Lash~Hjul med Linefører fra Kr. 22,00. Silkeliner, amerikanske, engelske og tyske. Engelske StaIling~, Ørred~ og Laksefluer i meget stort Udvalg. Engelske Devon 1112, 1314, 2, 21!4, 2 112, 2314, 3". Prima Hercules Gut, dobb. og enkelt. Blaa Fluegut i Stk. paa 40 cm. Woblere, Spinnere, Krogsæt. Ørred~, Gedde~ og Laxekroge. Svirvler, FIaad, Bly. Levende Agnfiek haves.

Import af alle Varer til Originalpriser fra Hardy Bros. Ordrer over Kr. 10,00 sendes portofrit, og Medlemmer al Sportsfiskerioreningen erholder 10 pCt. Rabat. Forlang vort illustrerede Katalog for Sportsfiskere.

Udvalg i Sportsfiskeriart!kler til Tjeneste efter Ønske. Omgaaende Ekspedition. Aars- og Dagskort til Varde Sportsfiskerlorenings Fiskepladser samt til Karlsgaardesøen udstedes. Alle Oplysninger angaaende Fiskeriet i Vardeaa gives.

Jagt= og Fiskerimagasinet

Søren Graversen, Varde.

AARHUS: Sønder Alle 5. Telefon 3600 .

Telefon 425. Isenkramforretning. Telefon 425.

KØBENHAVN: Studiestr. 48, Tlf. 12648 Hj . af V. Boulevard.

• • • • • • • 11 • • ' • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • 11 • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • 11 • • • ' • • • • • • 1111 • • • •

F i S k e r i a r t i k l e r!

Hotel Schaumburg.

Stænger - Hjul - Snører - Kunstfisk Woblere - Gut - Spinnere - Ormekroge. Største Udvalg i Byen.

Tel!. 42 - 172. Holstebro Statstelefon 16. Byens bedste Hotel. Værelser fra 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage. Vesty Hald, (Ny Ejer.)

Telefon 68.

Hans Fogh, Skjern.

Telefon 68.

Fiskeriartikler i stort ·U dvalg! (Specielt engelske.) Nyt Lager nu til Saisonen.

Telefon 125. M. Jespersen. Telefon 125. 24 Værelser m. Centralv. Prisen 2,00, 2,50, 3,00 Kr. første Nat og 1,50, 2,00, 2,50 Kr. iølgende Nætter.

V. Okholm, Tarm.

Middag: 2 Retter, Dessert og Kaffe. Billige, varm e Rette r hele, Dagen. - Ingen Drikkepenge. 14 lukkede Bilgarage r.

Lystfiskere.

;; ..;••;,..;,..;;..;;:.;:;: .. ;; .. ;; ..;; ..;, ..;, ..;,..;..;..;;:..;:.;•• ;.. ;••;..;-;-111111111111111111111111111111111111

Lystfiskere købe r der"s

Se vort mægtige Udvalg af FISKERIARTIKLER. Direkte Import fra England, Amerika og Tyskland. Amerikanske Gummistøvler til smaa Priser. Telefon 256.

Missionshotellet, Holstebro.

P. J. STJERNHOLM.

Fiskeredskaber

Teleion 256.

ekstra billigt h JS

Adelgade - - - Skive.

A. Damgaard,

Fiskegrejer til Lystfiskere!

Holstebro.

De bedste Kvaliteter til nye, nedsatte Priser. Udvalg sendes l Tlf. 225.

A. S U m b o r g, V i b o r g, (Isenkram - Porcellæn

I Elritser

I

kan altid laas i Vejle Vildt- og Fiske:orretning, D. E. Didriksen, Orla Lehman nsg. 2, Til. 4108. 882.

Telefon 211

Meget stort Udvalg i

TI!. 225.

Glas)

SlInderlamlsgade 3. -

I

Fluer, Gutliner, Snører, Spinnere, Dypkroge m. m. Fiskestænger

Et godt

~8~~8- og

~tallin~fi~k81'i anvises il 2 Kr. pr. Dag. I Juni og Juli Maaned maa ikke fiskes.

Grønlunds Hotel, Skjern.

til alle Priser. ....... , ••••••••••• ,1, •••••• ··.,··· .. ·····-

111111111111111111111111111111111111


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.