Sportsfiskeren 08 1934 by Danmarks Sportsfiskerforbund

,,I

Medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening. Nr. S

1. August 1934.

9. Aarg.

SPORTS-FISKEREN

Vi Fynboer kan ogsaa. Kilometerlange Syrenhække løber langs Vejen Odense-Faaborg; nu er de afblomstrede, men fra Hegnene dufter vilde Roser og Kaprifolier. I Broby forlader vi Landevejen og kommer ind paa Sogneveje med Gaarde og Marker langs Siderne. Græs.markerne er fortørrede i denne regnløse Sommer, og Hvedeagrene lyser skarlagenrødt af Kornvalmuer. Landbrugskrisen faaa- Skyld for, at Bonden ikke kan skaffe sig rent Saakorn; i Nordøstfyn sørger Agerkaal og blaa Kornblomster sammen med Valmuerne for, at Markerne ligner de farvestraalende Tæpper, som forrige Aarhundredes Digtere sang om, naar de skulde beskrive Landlivets Herlighed. Nu er vi imidlertid i Sydfyn, helt inde i Svendborg Amt, saa langt maa Medlemmer af Odense Sportsfiskerforening søge -for at faa en Sø at fiske i. Søbo sø ligger i en Sænkning, saa man først opdager den, naar man er lige ved; den er dyb og sivkranset med skraanende Marker ned til Bredden\ men langs dens nordre Side forlener de stejle, bøgeklædte Brinker den med en særlig Skønhed. Man kommer til at tænke paa Brinkerne langs Furesøen mellem Farum og Frederiksdal; men Søbo Sø er jo noget mindre i Format. Der er Fuglesang i Skoven, Solsorten har halvvoksne Unger i sin Rede i Bøgetvejen; tre Par Lappedykkere og nogle af de allestedsnærværende Hættemaager opliver den lille Vandflade, hvor en Sejler med ~linken slæbende agter prøver at finde Gedderne. De staar paa dybt Vand her, der skal godt med Sænkebly paa Snøren, om man vil ha ve en voksen Gedde eller Aborre. Vobleren duer ikke, gaar ikke dybt nok. Her var det, Odense Sportsfiskerforenings Formand viste sig sin Stilling værdig ved at fange søens sagnagtige Uhyre. Man vidste, at den var der, og at delt valr en Esox.\ Vi Fynboer er for nøgterne til at se søslanger eller Maller med Grisehoveder, for ikke at tale om Sælhunde i vore »bundløse« søer. Sjællænderne om ciet. Vi gør ikke vore Gedder større, end Forsidebilledet udviser. Denne Gedde blev taget helt sportsmæssigt. Selv om vor Forenings Regulativ tillader, at der anvendes indtil 4 Sættesnører eller Brikker pr. Fisker, saa foretrækker de fleste Medlemmer dog Bliqken, der ofte er hjemmelavet og saa lang som en fed Flommesild. Det er Grovædere, vi har med at g·øre. Den gamle Grum stod paa Bunden og filosoferede, da Blinken passerede forbi Næsen af den

1934

- Haps! Oppe i Baaden troede man, at Krogen havde faaet fat i en Pæl paa Bunden - ikke til at rokke, ingen Bevægelse. Ærgerligt at skulle miste Grejerne, saa hellere ro bag om den formodede Pæl og prøve at lirke Krogen ud. Grum saa Baadens Skygge og lod sig skræi:nme i Vej, ud mod Søens Midte, slæbende Baaden efter sig. Vor Formand er en beskeden Mand, saa jeg har ikke kunnet faa ham til at afgive en rystende Beretning om flere Timers Kamp med det lokale Uhyre. Han holder sig til Fakta, at Gedden havde Krogen i det yderste af Underkæben, vejede 12 1/ 4 kg og var 115 cm lang. Skulde nogen af vor Forening faa dem større i indeværende Sæson, skal jeg meddele det i vort Blad. Red.

Nedgangere. Spørgsmaalet Nedgangerfisk spøger stadig i Bladets Spalter. Det er egentlig uforstaaeligt, at disse Fisk skal skaanes. En Fisk, der har lydt Naturens Bud og sat et stort Antal ny Individer ind i Verden, kan man godt fange, navnlig da det er lidet sandsynligt, at den atter vil komme til at yngle. Der kunde være meget større Grund til at skaane Opgangsfisken, der, efter at have overvundet Farer og Forhindringer, er naaet op i Aaen, og om kort Tid vil berige Vandet med mange Tusinde nye Livsmuligheder. Jeg ved meget vel, at der hertil straks vil blive indvendt, at Nedgangere giver ringere Sport, og Fisken er omtrent værdiløs. Hvad Sporten angaar, bør man vist tale sagte om, at det skal være bedre og finere Sport at bruge 1 Time til at pine og jage et levende Væsen til Døde end at gøre det paa et Kvarter. Og hvad Vær.d ien angaar, saa spiller den Værdi, Fisken repræsenterer, næppe nogen Rolle for d'Herrer, hvis Indlæg har staaet her i Bladet. Men disse Fisk fanges hovedsagelig af Smaafolk og Arbejdsløse, for hvem Værdien sandelig spiller en Rolle, hvad enten Fisken anvendes i egen Husholdning eller gøres i Penge. Udtryk som »aaleslank« »forhutlet« o. s. v. kan kun gælde den ægte Laks. Havørreden, der er langt talrigere, er selv efter Legen ingen helt daarlig Fisk. Man kommer ikke uden om, at en hvilken som helst Fisk, der fanges paa hvilket Tidspunkt det end sker, bærer i sig Spirer til nyt Liv, der ved Fangsten tilintetgøres; men man gør mindst Fortræd ved at fange Nedgangere. C. A. C,hristensen. Viborg i Juni 1934.

1934

SPORTS-FISKEREN

Utallige Minder gemmer den gamle Bro for mig. I en Aarrække var den Maalet for mange af mine Fisketure. Broen er gammel og skrøbelig og som Færdselsbro benyttes den kun nu og da af en enlig Fodgænger, der helst maa være godt hjemme i Balancekunsten. Mange Skuffelser over tabte Fisk har jeg haft der, indtil jeg lærte, hvorledes de skulde tages. Strøm men gaar strid under Broen og paa de nedrammede Pæle, der bærer Broen, bliver gerne hængende Græs og Grøde, saa der dannes en glimrende standplads for den optrækkende Havørred. Dette var jeg længe klar over, men fik aldrig Bid der, skønt jeg trak min Spinner eller Flue tværs over Aaen saa tæt Broen som muligt. Saa fandt jeg paa at kaste Spinneren ind under Broen ind mellem Pælene, idet jeg svingede den a la Pendul saa langt ind som muligt helt over til modsat Side af Broen og derefter trak den frem i passende Tempo. Det gav Bid og altid Bid, naar der stod Fisk und.er Broen, men derfor var den ikke fanget. Saa snart Fisken havde bidt, gik den nemlig ned og ind mellem Pælene og var væk. En Fisk husker jeg særligt, den bed først, da Spinderen var trukket helt ud fra Broen og stod et Øjeblik stille i Strømmen. Da jeg var klar over, at den i næste Øjeblik vilde gaa tilbage ind mellem Pælene, fik jeg en desperat Ide, jeg satt e al det Pres paa St angen den kunde taale og spran g samtidig ud i Vandet med Ketchen for at tage Fisken med det samme. Den kom ogsaa i Ketchen, men idet jeg løftede op, faldt den ud. Tyngdepunktet var over Ketcherranden. Ketchen var ikke dyb nok eller Fisken for stor, og den gik sin Vej. Kort Tid efter blev der i samme ,A.a lidt højere oppe fanget en Ørred til 14 Pund, mu~ ligvis var det den.

Efter at have fisket mange Fisk fandt jeg paa, lige i det Øjeblik Fisken bed, at trække til saa meget som Grejerne kunde taale, og saaledes at Trækket virkede i Fortsættelse af F'i skens Spring efter Spinneren. Det lykkedes mig paa den Maade at hale Fisken ud fra Broen, bort fra de farlige Pæle, ud i aabent Vand. Nu var jeg naaet saa vidt, at jeg kunde · 1 fange Fisk under Bro,j en. Fremgangsmaaden kan maaske synes saa simpel og ligetil, men i Virkeligheden tog det mig flere Aar . at naa saa langt. Den 23. August i Fjor var jeg paa Fisket ur til Broen for sidste Gang, idet jeg kort efter skulde forlade Egnen. Det var naturligvis med en vis Vemod, jeg gennemfiskede de kendte Steder, hvor jeg i en Aarrække havde tilbragt mine lykkeligste Timer, og det var med betydelig Spænding, jeg nærmede mig Broen, ikke mindst fordi jeg kort forinden havde fanget 1 Ørred a 8 Pund, 1 a 10 og 1 a 101 / 2 Pund under den. Som sædvanlig svingede jeg Spinneren a la Pendul langt ind under Broen, og i et Glimt saa jeg Ørreden komme og snappe, og som sædvanlig satte jeg fuldt Pres paa stangen for at hale Fisken frem, men denne Gang lykkedes det ikke. Fisken gik ned, og hvor meget jeg end halede, blev den der. Stangen var stiv, Snøren ny og Forfanget 24 Punds Staalwire altsaa Grejer der taalte noget, men ikke en Tomme kunde jeg fravriste Fisken, det var som Spinneren var fast i Broen, men saa begyndte Fisken at tage Snøre til sig, saa Hjulet skreg, medens jeg stadig intet kunde vinde ind. Det var en ny Situation. Jeg troede nu, at Fisken var gaaet om en Pæl med Snøren paa en saadan Maade, at den godt kunde trække Snørren til sig, men ikke omvendt. Snøren pegede ind under Grø-

SPORTS-FISKEREN

den, men det var umuligt, at se om den var fast. Ved at se under Broen opdagede jeg, at Ørre.:. den var gaaet ud paa den anden Side, idet voldsomme Bevægelser i Vandet viste dens Vej. Der var nu kun det at gøre at søge at faa Stangen under Broen for at komme om paa den anden Side. Heldigvis bestod Brodækslet af løst liggende Granstammer, som jeg oppe fra Broen kunde stikke Haanden ned mellem og holde Stangen og føre den under Broen. Det lykkedes, og jeg halede op i Snøren, betydelig lettet ved at se den fri og ikke fast i Pælene. Saa sprang jeg ned paa Engen ved den anden Side og efter Fisken, der allerede var langt nede ad Aaen, og derefter begyndte Udtrætningen. Fisken tog nogle vældige »run« for derefter at løbe ind under Brinken lige under mine Fødder og stille sig under en Græstue, der ragede ud fra Bredden. Der stod den i klart Vand ganske stille ca. 11/2 Alen nede. Tage den med Fangskrogen nu turde jeg ikke. Det er en farlig Sag at hugge en Fisk, der ikke er helt udkørt, og paa saa dybt Vand, og desuden krymper jeg mig altid ved at hugge Krogen i noget levende, dels bibringer man tit Fisken skæmmende Saar, og dels forplanter dens Vridninger og Bugtninger sig og gennem Krogskaftet til Haanden paa en ubehagelig Maa~ de. Saa hellere køre Fisken helt ud og derefter løfte dens Hoved ud af Vandet et Øjeblik, hvilket bevirker at Fisken bliver helt rolig, saa man kan stikke Fangskrogen ind under Gællelaaget og hale den op. Jeg gav saa i Stedet for Fisken et Rap med Krogskaftet, det kvikkede den betydelig op den gik atter ud i Aaen og sluttede med at gaa rundt om en Grødeblok midt i Vandløbet, for derefter at lægge sig med Bugen i Vejret. Atter en Vanskelighed, men ved at trække i Snøren med smaa kraftige Ryk lykkedes det ligesom at save Grøden igennem og faa Snøren fri. F_isken kunde nu hales ind og dens Hoved løftes op af Vandet og Huggekrogen føres ind under Gællelaaget og saa langt ind paa Engen med den. Den maalte 90 cm. i Længden og vejede 18 Pund. Siden har jeg ikke været ved Broen - desværre. Viborg i Juni 1934. C. A. Christensen.

Arbejdsfred. Der findes Mennesker, ogsaa blandt Sportsfiskere, der ynder at optræde belærende, og docerende og dominerende overfor deres Medmennesker.

1934

Man træffer dem ikke sjældent ved Aaen, uddelende gode Raad til alle Sider. En af mine Bekendte, en tør Vestjyde, gik med en stor Laks (den var blank), da en saadan klog Mand kom til og gav sit Besyv med. Vestjyden passede sin Fisk og sagde ingenting, før den anden stillede sig op med sin Fangstkrog og kommanderede: »Kom saa med den saa skal jeg tage den«! Saa eksploderede Jyden med et: »S.a a hold da Deres 1K jæft, (med j)) pas Dem selv og lad mig passe mit.« Den kloge Mand blev smadder-smækfornærmet; det bliver den Slags næsten altid. Typen optræder ogsaa undertiden i Pressen. Aah, saa idealistisk og højtflyvende, at almindelige Mennesker ikke kan følge med, og saa klog paa Fiskeri, at man tit fristes til at bruge Vestjydens kraftige, men klare Udtryksmaade. I nuværende Tilfælde vil jeg nøjes med nogle Udtalelser, som jeg ved, støttes af enkelte andre Fiskere. Naar en Mand som Medlem af Dansk Sportfiskerforening holder sig Landets og Foreningens Love efterrettelige, naar han retter sig efter eventuelt Regulativ i den Aa eller sø, hvor han fisker, og naar han ellers opfører sig som et skikk~ligt Medlem af Samfundet, saa skal den Mand have Lov til indenfor disse Rammer at fiske, som det passer ham. Han maa bruge Flue, Kunstfisk, Orm eller endog Slugdyk; han maa spise sin Fangst el· ler forære den bort eller sælge den, alt som han selv vil. Han maa tage Gedder paa 40 cm. eller Bækørreder paa 25 cm, ja endog en Nedgangerlaks, hvis det nu morer ham. Alt sammen uden at skulle generes af andre Fiskere, og uden at skulle betragtes som anden Klasses Menneske eller Fisker. Ellers maa Fiskeriloven i Almindelighed og D. S.s Love i Særdeleshed laves om. Personligt skulde jeg ikke have noget imod en ret betydelig Forhøjelse af Minimalstørrelser, eller en Udvidelse af Fredningstiden for Ørreder, (da vi i Vinter stiftede Skanderborg Sportsfiskerforening, fik vi let sat Minimalstørrelsen for Ørreder op til 30 cm) . Ja selv til Fredning af Nedgangerlaks kan jeg gaa med, selv om jeg ikke betragter det som værende af nogen som helst Betydning. Der tales 'o m Nedgangere, som om disse i en strid Strøm stod ud i Vesterhavet gennem Vestjyllands Aaer til Gavn og Glæde for Havfiskerne. Aah! Herregud, hvor mange kommer der op, og hvor mange gaar ud igen. Selv om Nedgangerne blev fredet ved Lov, hvem kan saa se paa Laksen, naar den er fanget og borte, om den var blank eller farvet. Det blev sikkert kun dem, der blev fanget af D. S.s Med·· lemmer, der blev sat ud igen ; og hvor mange af disse Medlemmer har i det hele taget nogensinde

1934

SPORTS-FISKEREN

fanget en Laks, sikkert ikke 20 kanske ikke engang 10 pCt. Den praktiske Nytte vilde blive problematisk. Men det er altsaa alt sammen Luftkasteller, der vist aldrig bliver til Realiteter. Vi maa altsaa holde os til den for Tiden værende Ordning, og saa længe vi har den, maa vi saa bede om Arbejdsfred og om at blive fri for at blive correxede dixi! Skanderborg i Juni 34. J. Albert Andersen. Det er Synd, at Diskussioner saa ofte ikke kan føres til Ende paa ren saglig .Grund og behersket Maade. Saaledes forekommer det mig, at alene Tonen i Herr Overdyrlægens Indlæg berettiger Forfatteren til den attraaede »Arbejdsfred«. Jeg skal næppe forstyrre den. Chr. Lottrup Andersen.

nedenfor Dalum Papirfabrik, der ellers forurener Aaen i den Grad, at den næppe huser andre an ... stændige Fisk end Aal og Ejbygedder (Rimter) Disse ses ofte i store Stimer i Aaens nedre Partier, men efter den almindelige Mening er de morsom~ mere at tage end at spise. Der skal være udsat Sandart i Odense Aa i 1879, men de er forsvundet, hvilke efter de nyeste Meddelelser iøvrigt ogsaa er Tilfældet med Sandarten i Fure- og Vejlesøerne paa Sjælland. I indeværende Aarhundrede er der imidlertid udsat Sandart i Arreskovsø ved Brahetrolleborg, hvor den spiller en Rolle i Godsets Økonomi. Da Odense Aa udspringer her, er der en Mulighed for, at den smukke og velsmagende Fisk har bredt sig ned langs Aaen, der ovenfor Papirfabrikken endnu huser en Del Bækørred og Gedder. Sandarten er her en velkommen Gevinst, især hvis den kan tages sportsmæssig? A. H.

Sportsfiskerku Itu r. Jagt og Fiskeri er Menneskehedens ældste Erhverv. Om Noah drev Fiskeri fra Arken, ved man ikke. Han havde jo kun 2 Orm, men da han havde Adgang til Hønsefjer, er det muligt, han brugte hjemmelavede Fluer. Jagt og Fiskeri var nødvendige for den daglige Ernæring, og Metoden til at erhverve Byttet, var ganske underordnet; blot man fik noget paa Tasken. Efterhaanden er Jagten udelukkende blevet Sport og Fiskeriet delvist. Dansk Jagtforening er gammel, og ingen er i Tvivl om, hvad man forstaar ved Jagtkultur, men for os Sportsfiskere er Sagen endnu ikke klaret. Maa man tage Nedgangere? Maa man bruge .Orm og levende Skaller til Agn? Maa man tage Gedder paa Sættesnøre? Maa vi sælge Udbyttet af vort Fiskeri o. s. v. Selvfølgelig er der ingen Lov, som forbyder alt dette. Men er det sportsmæssigt, har man Sportsfiskerkultur, naar man gør det? Det er indeværende Blads Opgave bl. a. at faa klaret disse Spørgsmaal og efterhaanden faa fastlagt, hvad der skal forstaas ved Sportsfiskerkultur. Bladet modtager meget gerne Indlæg i dette Spørgsmaal, og skal ved Tid og Lejlighed skaffe oplyst, hvorledes Udlandets Sportsfiskere ser paa Sagen, men maa henstille til Medlemmerne at være saglige og ikke føle sig personlig fornærmede , om andre Indsendere ikke er af deres Mening. Red.

Sandart. Ifølge Ferskvandsfiskeribladet er en 7-8 Aar gammel standart d. 7. Juni i Aar t aget i Odense Aa

Fra Canada. Et Par Dages Fiskeri ved Set. Clair.

Lige hjemkommen efter et Par Dages Fiskeri ved Set. Clair, hvor Fiskeriet er godt nok til at tilfredsstille enhver, der er »en Hund efter at fiske «, selv om jeg har fundet bedre Sport andre Steder har jeg faaet Lyst til at beskrive nogle faa Oplevelser, jeg havde paa denne Tur - med Fare for at blive beskyldt for at lave Skrøner. Der er ingen Forhaandsovervejelser nødvendige paa dette specielle Sted, enten det saa gælder Jagt eller Fiskeri, da jeg er Medlem af en Sportsklub, der paa Stedet har al mulig Komfort og alle nødvendige Rekvisitter, saasom Kanoer og Skydeskjul til Jagt, Stænger etc. til Fiskeri. I de senere Aar har Fiskeriet i søen og Themsfloden ikke været saa godt som tidligere, dels som Følge af Erhvervsfiskernes Vaaddragning og dels foraarsaget af Karperne, som, siden de blev indført, er blevet saa talrige, at de er lige saa stor en Plage som Kaninerne i Australien. Imidlertid har Regeringen indført Restriktioner for Vaaddragning, og Karperne har haft alles Haand imod sig, saa jeg tænker, de er blevet saa decimerede, at Sportsmanden med Stangen har Chancer igen. Vi fandt, at Karperne var saa talrige i St. Lukasbugten og gjorde saa megen Fortræd paa andre Fisks Gydepladser, at vi tog dem med Net og anbragte dem i en Dam, for med pas-

SPORTS-FISKEREN

sende Mellemrum at sende dem i tusindvis til New York, hvor de opnaar god Pris. De gør endog en vis Skade paa Jagten ved at æde det Korn og vild Ris, som Foreningen kaster ud for at holde Ænderne til. En Dag, da jeg var ualmindelig heldig med Aborrerne, oplevede jeg noget mærkeligt. Dagen var meget varm, Thermometret viste 90 Fahrenheit i Skyggen, og Fluerne var nederdrægtig plag;somme. Jeg trak mine Fisk paa en Line og hængte dem ud over Baadsiden for at holde dem friske saa længe som mulig, men da jeg skulde føje en ny til, opdagede jeg, at Resten var væk og Linen knækket. Da jeg var klar over, at saa mange Fisk hverken kunde eller vilde synke, og jeg var lige saa sikker paa, at hvis de blev paa Overfladen, vilde deres Sprællen sætte Overfladen i Bevægelse, tænkte jeg mig, at en gammel mosgroet Gedde havde trukket dem under Vandet og var ved at bringe dem ind til Bredden af den Strøm, jeg fiskede i, for at fortære dem. Derfor lod jeg Blikket glide langs begge Sider af Vandløbet og var saa heldig at se Vandet i Oprør et halvhundrede Fod borte. Jeg roede over, og der var de - med en Snapskildpadde rivende i dem med Næb og Kløer. Jeg greb Snøren og løftede den ind i Kanoen, Skildpadden med, da den ikke vilde slippe. Ud af Skildpaddens Mund hang en ca. 5 Fod lang Snøre. Jeg fik fat i den, og stor var min Overra skelse ved at finde en 4 Punds Malle hængende i den anden Ende ; baade Skildpadden og Mallen havde Kroge langt ned i Svælget. Hvor længe de to havde været bundne til hinanden, er ikke godt at vide, maaske i Dagevis. Jeg tænker mig, at de begge er gaaet paa en NR-tline, og ved et Tilfælde er Linen bristet paa hver Side af dem. Der var en anden Ting, jeg lærte paa denne Tur, nemlig, at Frugtkødet af en Banan er en udmærket Madding til Karper. Da jeg røg min Aftenpibe, riggede jeg fire Liner til, drev ned til Karpedammen og agnede hver Krog med en forskellig Madding: en halvkogt Kartoffel, en Smule Brøddejg, lidt raat Kød og noget af en Banan. Jeg fangede en Del, som jeg hev ud igen, men de\1 var mest Held ved Bananen, omtrent som 5 til 1. Dette 1er værd at vide, da det er en nem Madding at sætte paa og ikke slides af i Vandet. ( Fra Rod and Gun 1908). Overs. Anm.: søen Set. Clair ligger mellem Huron SØ og Erie sø, en i søen udmundende SØ hedder Themsen, ved denne ligger en Provinsby ved Navn London.

193-4

Som bekendt er det svært at faa Karper tii at bide paa Orm. Maaske var det Umagen værd at prøve Ba n a n .

Fiskeregulativer li. Som bekendt arbejder Dansk Sportsfiskerforening paa ved Indførelsen af Fiskekort at give Staten Midler og Magt til at ophjælpe Sportsfiskeriet herhjemme. Forinden vi indgaar til Regering og Rigsdag med et Andragende i den Retning vil vort Blad - saavel som vor Bestyrelse - undersøge de bestaaende Regulativer for enkelte Fiskevande. Sportsfiskeren har i Februar 34 saaledes delvis aftrykt et af Ministeriet for Søfart og Fiskeri stadfæstet Regulativ for Fiskeriet i Kolding-Nebel og Aakær Aa. I dette Nummer fortsætter vi med et rent privat Foreningsregulativ for en fynsk Sportsfiskerforening (Odense) , især vedrørende den lille Søbo Sø. Særlige Bestemmelser. 7. Medlemmer af Foreningen maa ikke gennem Overbud eller paa anden Maade søge at overtage andre Fiskelejeres Lejemaal mod disses Ønsker, saafremt de er Medlemmer af Foreningen og har været dette i 3 Mdr. Bestyrelsen kan fastsætte almindelige og specielle Regler for tilladte Fiskemaader i Medlemmernes egne og Foreningens Fiskevande, dog saaledes, at alt Fiskeri med Vaad, Brede, Glib, Toggergarn, ethvert Redskab, i hvilken Fisken jages ved Pulsning, saavel som Brug af Lyster og Aalekam er forbudt. Bestyrelsen kan dog dispensere fra sine egne specielle Regler. I Vandløb maa kun fiskes m ed Medestang. Der maa fiskes i søbo SØ fra 1. Maj til 1. Marts, dog ikke i Tiden 1. til 10. August. Baadene ligger ved Nørrekrog og afleveres i ordentlig og aflaaset Stand samme Sted, og Nøglerne, der faas samtidig med Løsning af Kartet hos Kasserersken hos Harald Nyborg skal sn a rest og senest Dagen efter endt Fiskeri atter afleveres hos denne. De udstedte Dagskort skal for Kontrollens Skyld, 'førend Fiskeriet begynder, henlægges i Kassen i Baadehuset. Mangler ved Baadene eller deres Udstyr maa straks paatales. Hele søen, med Undtagelse af den lille paa Kartet indtegnede Trekant, kan befiskes. Passage over Trekanten er tilladt. Der maa, pr. fiskeberettiget Person, undtagen gratis medbragte Børn, bringes indtil 4 Sættesnører eller Flydebrikker i Anvendelse. Natsnører efter Gedder er ikke tilladt.

SPORTS-FISKEREN

1934

Affald og deslige maa ikke henkastes paa Land eller i Vand. Overtrædelse af nogen af ovennævnte Forskrifter kan medføre Inddragelse af F)skeret. For samtlige Fiskerier (undtagen KongshØj) gælder, at Børn under 15 Aar incl. har gratis Fiskeret i Følge med paarørende Voksne, men maa ikke anvende Sættesnører. Medlemmerne kan medbringe samme tilrejsende Gæst indtil tre Gange i et Aar. Gæsten betaler Dagskort. Krebs maa fiskes fra 1. Juni til 1. Oktober, dog skal alle Hunkrebs med Æg eller Yngel atter frigives. Ruser - undtagen Krebse- og Skalleruser er forbudt.

Bemærkelsesværdigt i ovenstaaende er, at Bestyrelsen kan dirigere Medlemmernes Fiskeri i disses egne Fiskevande, samt at vi her har en Sportsfiskerforening, som legaliserer Geddefiskeri paa Sættekrog. Ligesom Jægerne - trods Svend Fleuron - undertiden maa gribe til Fælder og Gift for at holde »Rovtøjet« i Skak, saaledes kan man ogsaa undertiden være nødt til lidt skrappe Fiskemetoder overfor Gedderne, hvis man vil bevare andre Fisk - og Vildænder - i Søen.

Ufine Fiskemetoder. Lysterfiskeri efter Gedde er nu helt forbudt,

men blev forhen drevet en hel Del. For en Snes Aar siden har jeg haft Lejlighed til at iagttage det i Vrensted sø i Vendsyssel. Det var en lavvandet, sivgroet sø, hvor der om Vinteren dreves Rørskær, og hvor man derfor, indEn Fiskeriet, afførte sig sit daglige Tøj og trak i gamle Bukser og Gymnastiksko, samt derover et Par gamle, solide Uldhoser, saa man var beskyttet mod Sivstubbene i Bunden. Jeg. har i den Mondur været paa Andejagt i søen og fandt ikke Vandringen behagelig. Ude mellem Rørene staar Gedderne, og Lysterfiskeren har let ved at tage dem. Morskab var der egentlig kun, naar man kunde lokke en Grønskolling med. Ved fejlagtig Bedømmelse af Lysbrydningen i Vandet huggede han i Reglen ved Siden af, mens Gedden stak af. Nu er det Fiskeri ophørt, ikke fordi Vendelboens Mentalitet har ændret sig, men fordi Søen er udtørret. Geddefiskeri med Flaske. Hertil anvendes levende Skalle eller Karudse, som sættes paa en tregrenet Krog med Messingforfang. Snøren er stærk, saakaldet Murersnor, der vikles op om Halsen paa -en tilproppet Flaske, saaledes at et Par Meter er frie, mens Resten kan frigøres ved et Ryk. Fla-

skerne smides ud i Nærheden af de Banker, hvor man ved, at Gedderne staar, eller i en mindre Sø med Strøm igennem saaledes, at de drives over Søen. Dernæst tænder man Snadden og venter paa, at en Gedde skal bide paa. Flasken kommer da i heftig Bevægelse, idet Snøren rulles af, og tager derefter Fart mod Sivbæltet. Det sportsmæssige bestaar nærmest i de lange Roture, man faar langs Sivbælterne for at finde bortkomne Flasker. Som Regel er Gedden mattet ud, naar man finder den, saa man gaar Glip af Kampen. Metoden kan i og for sig være lige saa »ærlig« som det i flere SportsbØger omtalte Aborre- og Geddefiskeri med malede Træbrikker, men man udsættes for Kalamiteter, som undgaas, naar man paa ægte Sportsfiskervis har Haand i Hanke med sin Snøre hele Tiden. Jeg har en Gang fundet en saadan Flaske med Snøre, der paa Krogen bar en meterlang, raadden Aal. Aalen er formentlig gaaet til Bunds paa Dybet saaledes, at Flasken er trukket under Vandoverfladen og ikke kunde ses fra Baaden. Først ved de af Forraadnelsen udviklede Luftarter er Aalen atter kommet til Overfladen. Geddefiskeri med Mekanik. Paa et fynsk Gods ligger en lille sø i Parken, og i Søen gaar der godt med Gedder. Tværs over Søen har man spændt et Tov, der løber over en Trisse paa den ene Side, mens det oppe i Havegangen gaar over en Vinde. Fiskeriet foregaar da ved, at der med passende Mellemrum bindes en 5-6 Snører med Blink paa Tovet, og saa drejes hele Herligheden et Par Gange frem og tilbage over søen. Grejerne er solide, og den Gedde, som er kommet paa, har ikke ·mange Chancer. Metoden har ikke meget med Sport at gøre, men kan maaske anbefales, naar man ønsker at befri et Fiskevand for Gedder. Esox er jo en ubehagelig Herre, naar man vil have vilde eller tamme Ællinger i Fred, eller ønsker at reservere sit Fiskevand for Ørred eller Suder.

Hvad vejede den 7 (Fra Fishing Gazette).

Aarle Morgen; en Studie i graat og sølver langsomt tog Floden og dens sivklædte Bredder Skikkelse, og den gamle Kro, kantet og skarphjørnet, som var den skaaret ud i Karton, kastede en mørk Skygge tværs over den graahvide Dam. De skuffede Fiskere, rødøjede af Nattevaagen, halede en efter en deres Liner i Land. I en lille Gruppe tændtes Baal, og en lystig Syden af Bacon varslede Frokost. Andre drev om-

SPORTS-FISKEREN

kring udenfor den gamle Kro. Kromutter satte en Keddel paa Køkkenilden, og Røgen fra Skorstenen sendte Duft af brændende Ved tværs over Floden. Sidst af hele den Flok, som havde været saa fuld af Haab i Gaar Aftes sad »Lange Morten«, Postmanden, stædig ved sin Stang. Han havde sat ny Madding og Flod paa og stirrede vedholdende paa den røde Top, mens han tændte sin sidste Cigaret. »Det var tre forhenværende«, mumlede han og hev den tomme Karton ud i Vandet. En ensom Brasen havde hele Natten ligget i et dybt Hul ved Pælerækken. Nu saa den sig om og spekulerede over, hvor Stimen var blevet af. Det var bedst at opsøge Kammeraterne, og desuden var den sulten. Det havde været en nederdrægtig Nat. Pokkers til Spektakel, Lys skinnende allevegne, og mærkelige Ting smidt i Vandet. Langsomt krydsede den tværs over Grundene, fandt en Stump Grundmadding og indsugede den. Hov, hvad var det? Der laa en fin, fed Orm! Den stod paa Hovedet, krængede sine lange, læderagtige Trompetlæber ud, suttede og spyttede straks ud igen. Ovenover dykkede det røde Flod to Gange, og Lange Morten knugede Haanden om stangen. Atter tog Brasenen Ormen, denne Gang ved Halen og Floddet lagde sig vandret paa Overfladen. Fiskeren løftede forsigtig sin Stang, og da Brasenen svømmede bort og trak Floddet skraat under, gav han Tilslag. Sikker paa den svære Line, han brugte, begyndte han at vinde ind. ·Der blev Opløb af andre Fiskere langs Bredden. Han har Bid.« »Det er en Brasen«, »den er stor, se bare«, »det er en Firpunder« det er lige, hvad det er«, Skal vi vædde, den holder fem«? Hvor kunde Lange Morten ane, at der i Nattens Løb var faldet en Gnist fra en af de 30 »Westminsters« paa hans Hjul! I Overfladen kom Fisken sejlende med dovne Bevægelser, som om det var den en Fornøjelse at blive taget. Der var en, som strakte en lang Ketcher ud, og Brasenen fik for første Gang en Fornemmelse af, at alt ikke var, som det skulde være. Et vredt Slag med den brede Gaffelhale, et sprællende, borende Dyk - og Lange Morten sad der og gloede paa den svedne Ende af den knækkede Snøre. Han knaldede dig, gore han. Tog hans Snøre og hele Pivetøjet - morderlig stor Brasen - vi saa den! Ikke sandt Jim? 6 Pund, mindst saa lang som saa«. Den unge Mand holdt Resten af sit Smørrebrød mellem Tænderne for at faa Hænderne fri til

1934

at vise Længden for Doktoren, som var drevet derhen, mens hans Kaffe blev varmet. Sent paa Eftermiddagen kom Stan Fenton ned til Badepladsen, en Kilometer længere nede ad Strømmen, og halede Fisken i Land. »Naa, vær stille, dit lille Fjols, jeg ved ikke, hvem der har sat Krog i dig, men det er Undertegnede S. F., som ta'r Krogen af dig. Vær du glad, at det ikke var en af Drengene fra Landsbyen, som opdagede Floddet. Bare rolig et Øjeblik - saadan«. Fenton lod Fisken glide stille tilbage i Vandet og undersøgte den sprængte Snøre. »Det er sært,« mumlede han, »at saadan en stærk Line kan sprænges af en ussel lille Topunder. L. V. Clark.

Et Nord sø Intermezzo. C. F. W. i Fishing Gazette.

Flotillen dampede i Kølvandslinie fredeligt afsted over Nordsøen, da en broget Streg pludselig kom til Syne fra Førerskibets Signalarm. Signalmanden i sidste Fartøj fik Kikkerten for Øje. »Signal til Angreb med Dybvandsprojektiler, Kap'n« meldte han. (Nej, dette er ikke nogen Krigshistorie, kære Læser). Skipperen lænede sig ud over Brogelænderet. »Alt parat« brølede han, og Torpedokanoneren,. som forventningsfuld lurede ved sine djævelske Maskiner agter, fjernede Sikringen fra Aff'o utagen. Men næstkommanderende havde andre Ting i Hovedet. Han løb ned i sin Kahyt og kom et Øjeblik efter til Syne væbnet med Fangstkrog og Ketcher. Nu bruges det ikke i bedre Kredse at fange Fisk med Dynamit, hverken som Sport eller Erhverv; og Marinen bryder ikke frivilligt denne uskrevne Lov. Men siden Ministeriet har befalet, at Destroyerne en Gang imellem skal øve sig i at bruge Dybvandsprojektiler, og da det er umuligt, i hvert Fald i Nordsøen, at finde nogen Strækning uden Liv, vilde det være Synd ikke at benytte Lejligheden til at faa lidt fersk Fisk paa Spisesedlen. Desuden giver det Mænnerne Lejlighed til en Snes Minutters spændende »Sport«, om man ellers tør bruge Ordet i denne Forbindeles. »Hele Flotillen ændrer Kurs 90 Grader«. Signalmandens Stemme blæste ned til Næstkommanderende. »Bemand Storbaaden«, befalede han; en Baadsmandsfløjte skingrede langs Dækket. For en Gangs Skyld ønskede hver Mand, at han hørte til Baadsbesætningen, da de lykkelige seks, væbnede med Hajkroge, der var surrede paa Stokke, klavrede op i Hvalbaaden og grinede triumferende til deres mindre heldige Kammerater. Resten lod sig

1934

SPORTS-FISKEREN

dog ikke gaa paa, men forsynede sig med forskellige landligt udseende Apparater og tog Opstilling langs Lønningen. Deres Tur vilde komme bagefter. Fremmest blandt dem var Kokken, der stolt demonstrerede et frygteligt Instrument, som fjernt mindede om de Fiskenet, man ser paa Yangtsekiang. »Fyr med Dybvandstorpedo« sang Signalmanden. »Lad gaa« drævede Skipperen; fra samtlige ni Agterstavne faldt samtidig en dynamitladet Cylinder overbord med et Plask. Sekunderne gik; fra Agtertoften i Hvalbaaden stirrede næstkornmande rende spændt agterud. Kom det da aldrig? Var det en Attrap eller___:_ ? Et pludseligt Stød rystede det lille Skib, som om det var blevet sparket af et gigantisk Muldyr; en hvid Stjerne kom til Syne i Kølvandet, ikke ulig en Stjerne i en Isflage; dernæst dannedes en kolossal Paddehat, og et dumpt Brag gav Ekko henover Havet. Næstkommanderende kastede et Blik langs Eskadren og saa en lignende Paddehat agter for hvert Fartøj. Støjen fra Turbinerne døde hen for at fødes igen i en anden Toneart, da Maskinerne slog Bak. En Skumhvirvel rejste sig under Agterstavnen; Skibet skælvede, tabte Farten og stoppede. »Lad gaa Storbaad« lød en Stemme fra Broen, og et Minut senere tog Hvalbaaden Havfladen med et Plump. »Los« beordrede Næstkommanderende; med Aareknagen vendte Baaden og startede for fuld . Speed mod den endnu kogende Cirkel agterude. Havet havde hvide Pletter der, hvor de smaa Fisk allerede var kommet op; de næste 5 Minutter havde seks Par Hænder og Næstkommanderendes Ketcher travlt med at skovle dem indenbords. Saa begyndte Halv- og Helkilos Fisk at vise sig med Bugen i Vejret, og i en halv Snes Minutter havde Fangstkrogene nok at gøre med at nappe Fisk op til 6 Kilo eller saa - for Størstedelen Torsk. Nogle var døde, andre kun bedøvede, men ingen af dem var synligt beskadigede. En kom uventet til Live, da den mærkede Staalet og havde nær trukket sin overraskede Banemand i Baljen. Imidlertid var Skibet bakket tilbage til Slagmarken, og alle Mand gik i Arbejde med deres primitive Redskaber, indtil der omsider ikke var flere Fisk. Saa udfoldede Baadenes Hjemkaldelsessignal sig fra Raaen, og Næstkommanderende vendte tøvende Næsen hjemad. Et Udraab fra Pligthuggeren gjorde ham opmærksom paa en hvid Plet et Stykke om Bagbord. For sent at stoppe for det nu. Men - - sikken Kæmpekarl! En Giring med Roret bragte Baaden hen i Nærheden af Fisken, og

idet de passerede forbi, for Næstkommanderendes Arm ud; et raskt Tag med Fangstkrogen, og han hev en 15 Punds Torsk ned paa Bundbrædderne - Dagens bedste Fisk. Alle Mand var parat ved Faldene; paa en Ordre fra Broen fløj Hvalbaaden, svingende og dryppende, op under sine Davider, mens Skibet begyndte at tage Fart. Signalmanden rettede sin Kikkert mod Førerskibets svingende Semafor. »Angiv Antallet af fangne Fisk« sang han. Det er godt for almindelige Sportsfiskere, at de ikke skal have deres Fangst udbasuneret over hele Nordsøen. · - 75, raabte Næstkommanderende, som lige var færdig med at tælle. Op gik Tallet, og alles Ø1ne var vendt mod Resten af Eskadren. Resultaterne varierede fra 40 opefter. Deres »Kammeratskib« havde 71, Førerskibet 74. »Vi har vundet«, kluklo Baadsmanden. »Takket være et skarpt Udkig«, grinede Pligthuggeren. Førermasten blev pludselig helt flagdraperet, og da Signalflagene gik ned, dannede Eskadren Kølvandslinie og fortsatte sin afbrudte Rejse. Paa Liniens sidste Fartøj aabnedes en Luge til Fyrrummet og en Fyrbøders sværtede Fjæs viste sig ganske uvidende om den sidste halve Times spændende Begivenheder. Som han stod der, indsugende den friske Luft i dybe Drag, fik han Øje paa Kokken paa Vej til Stirridset. »Hov, Mester!« raabte han, »hvad staar Middagen paa? « »Kavvijar«! svarede Kokken overlegent, »samme Slav, som Officererne faar, naar der er Gæster i Messen - det er lyneme sandt«, og han tøflede forud for at koge en Fiskediner paa 120 Kuverter til sine Skibskammerater.

Fra Redaktørens Lænestol. Vor højtærede Kollega, Redaktøren af det engelske :Ugeblad »Fishing Gazette« ·har det nemt. Han mangler aldrig Stof. Naar lille Arthur har taget et halvt Dusin Skaller og smaa Brasen - og sat dem ud igen, for lille Arthur er Sportsmand; naar Sir Somebody har haft en Ørred paa Krogen og ikke landet den; og naar Lady Income har pilket tre Smaatorsk fra en lejet Baad - saa gaar det i Fishing Gazette, der fylder en Snes Spalter med den Slags Rapporter. Vi formoder, at lille Arthurs Tanter og Bedstemoder i den Anledning abonnerer paa Bladet - ikke at tale om Lady Incomes Beundrere. Paa den anden Side maa det indrømmes, at

SPORTS-FISKEREN

man ved Hjælp af Fishing Gazettes Sportslister kan danne sig et Billede af Sportsfiskeriets Udbytte i Storbrittanien og Irland - hvad ved vi, som arbejder med Sportsfiskeren? Medlemmerne er saa sky som Ørreder i Solskin. Man kvier sig ved at sende Redaktionen andet en Rekordfisk, og vi er i givet Tilfælde ilde af stand til at dokumentere overfor Autoriteterne, at Sportsfiskeriet i Danmark overhovedet spiller nogei:;i Rolle. Fra vor Lænestols Dybde sender vi da en extemporeret Bøn ud til Medlemmerne, der nu er paa Ferie trindt om i Landet. Send Redaktionen Meddelelse om Deres Fiskeudbytte. Hvormange Gedder tog De og hvor? Hvordan med Bækørrederne og Aborrerne? Hidtil har Bladet i noget for hØj Grad indskrænket sig til at melde om store Laks, men der er jo mange andre Fisk i vore ferske Vande og de smilende Sunde. Vi Danske aner ikke, hvilke store Sportsfiskere, vi er - efter engelsk standard. Hvor ofte er vi ikke kommet hjem med en halv Snes Portionsørred, foruden et Par Stykker paa 2-3 Pund. Mange Gange har man i Fortvivlelse over et mislykket Geddefiskeri, ved Solnedgang søgt Brasenvandet og landet et Par Stykker paa et Ko; og har man ikke følt sig halvflov, naar Dagens Udbytte kun var et Par Aal! Men hermed fylder Fishing Gazette sine Spalter. Derfor frisk Mod, kom frem med Resultaterne fra Ferien - naturligvis forudsat, at Fiskene er taget sportsmæssigt. Ifølge Dagspressen har et Par københavnske Sportsfiskere faaet en fin Chance midt inde i Byen. Kommunen har besluttet, at Gedderne i Østre Anlæg og Ørstedsparken skal fanges, da de æder de halvtamme Vildællinger. Den heldige Mand, som fik givet Østre Anlæg til Fiskeplads, har der paa 10 Dage taget 55 Gedder paa op til 8 Kilo. Hensunken i Lænestolen mindes jeg min Barndom paa Dosseringen. · Kommunen havde udsat et Par Svaner, som vi alle beundrede, og vor Harme var stor, da det hed sig, at søens alenlange Gedder bed Svanerne i Benene og var en Fare for deres Unger. De Gedder skulde naturligvis udryddes om de blev det, husker jeg ikke, det er 50 Aar siden! I Fishing Gazette har der været præket Udryddelseskrig mod Hejren, der som bekendt er en stor Rovfisker; og selv om jeg stedse har set med en vis Beundring paa denne smukke Konkurrent til os Sportsfiskere, maa jeg dog indrømme, at fra vort standpunkt set, hører Hejren til de ikke ønskede Fugle. Nu har imidlertid en Indsender i F. G. fundet paa, at Svanen bør udyddes, da den tager

1934

Fiskerogn. En enkelt Sva_n e skal kunne tage 200,000 Fiskeæg om Dagen. Altsaa: Gedderne skal udryddes, fordi de kan tage Ællinger og Svaneunger, og Svanerne skal udryddes, fordi de æder Geddeyngel. Det er vist det, man kalder en Svikmølle. Svanerne er overvejende Vegetarer, men tager \?gsaa smaa Vanddyr - og hvis en Svane (eller And) finder Fiskeæg, gaar de rimeligvis i Kroen; vi kan jo alle lide Kaviar. Imidlertid har Knopsvanen som dansk Rugefugl været omtrent udryddet i den sidste Snes Aar, men man har ikke det Indtryk, at Fiskebestanden i danske søer har været stigende i de Aar, da der ingen Svaner har været' til at æde deres Yngel - tværtimod. Nu er Svanen totalfredet i Danmark og som Følge deraf tiltagende - og er det ikke herligt at ligge paa en lille sø og fiske og se Svaneparret oplive den stille Flade? Jeg ved ikke, om der er for mange Svaner i England, men her i Landet søger Svanerne i hvert Fald ikke de Smaabække, hvor vore fineste Sports-: fisk, Laks, Ørred og Stallingen gaar for at lege. . I det hele taget, hvis hvert eneste Væsen, som til Tider tager et andet Væsens Yngel, skal skydes, hvad saa med os Lystfiskere? Tager vi ikke gerne Opgangere, som er fulde af Spirer til nyt Liv? Nærværende Blad ser ikke gerne en Lov, der sætter Skydepræmier paa Lystfiskere.

..················································································.Fra alle Egne

............................................................................... Tvis Mergelleje udpumpede forleden efter en Jordoverfladekastning i Lejet ca 30,000 Liter Mudder pr. Minut i Storaaen. Aaen forurenedes i den Grad, at Vandet i flere Miles Omkreds lignede en gulgraa Strøm, hvorfra man i Strømmen skimted( de snavsede Grødestriber. De første Øjenvidnere berettede straks det ske-· te til Holstebro Fiskeriforening, der straks sendte Repræsentanter til Mergellejet og undersøgte Sagen. Der blev taget Vandprøver 2 Steder i Aaen og Politiet blev sat ind i Sagen. Der drev mange store og smaa Fisk med Strømmen, da Mudderet blev disse for generende, men om der bevislig er sket nogen større Skade (kan næppe endnu konstateres. Forhaabentlig bliver det baade første og sidste Gang en saadan Forurening sker, og Vandet er nu. atter i Orden.

1934

SPORTS-FISKEREN

Dansk Jagtforening har nylig holdt 50 Aars Jubilæum. I den Anledning oplyser Dansk Jagttidende bl. a., at Foreningen maatte kæmpe en hel Menneskealder, førend dens Ønske om Jagtkort blev opfyldt. Vi Sportsfiskere har derfor sikkert en lang Vej frem, før vi naar vore Maal. Taalmodighed er imidlertid en Fiskerdyd.

Fredningstider. Fredede er : Gedde, Aborre og Stalling fra 1. April til 30. April. Laks og alle Ørredarter fra 1. NoYember til ,31. December. Sandart fra 1. Maj til 31. Maj . Helt og Snæbel fra 15. November til 14. December.

...

·91

Indholdsfortegnelse: Forside. - Vi Fynboer kan ogsaa. - Nedgangere. - Den gamle Bro. - Arbejdsfred. - Sportsfiskerkultur. - Sandart. - Fra Canada. - Fiskeregulativer. - Fra Redaktørens Lænestol.

fJllllll~ll~IIIIIIEIIDfl§lll~IIIEIRII Paa meget smukt beliggende Gaard modtages Pensionærer. Glimrende Ørredfiskeri. Sø og Aa. Gode Værelser . samt goc! og veltillavet Mad. Paa Gaarden forefindes Afholdsrestauration. Camping Gæster modtages i hel eller delvis Pension. Pensionspris 5-6 Kr. pr. Dag, Fiskeret indbefattet. Dagskort a 2 Kr.

K. M. Lund, Spjarupgaard, Egtved. Tlf. 13.

• •••111111 I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 1111111111 I 11111~

Tilgængeligt Fiskevand.

I I I I I I I I I I I I I I I• I I I I I I I I I I I I I l I I I I I I I I I I I I I I 1 • • •

~II I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I

Stor a ae n, Holstebro: Ca. 35 km Fiskevand, Laks, Havørred og Stalling. Dagkort 2,00, 14 Dages Kort 5,00 og Aarskort 15,00. Kort faas hos Martin Schmidt, Kiosken og Frøjk Fiskepark, Uge og Aarskort kun hos Martin Schmidt, Nørregade. S k j e r n A a: Landsforeningens Medlemmer har gratis Ret til Fiskeri paa Foreningens Terrain fra Lundenæs Laksegaard til Borris Sogneskel paa begge Sider af Aaen. Har t h e v æ_r k e t s Re se r v o irer: (Nørresø, Søndersø og Stallerup SØ). Geddefiskeri. Kort kan kun faas paa Værkets Kontor: Rendebanen 4, Kolding, og hos Gaardejer Clemmensen ved Dybvadbro St. Priserne er for: Aarskort Kr. 30,00, Maanedskort Kr. 10,00, Ugekort Kr. 6,00, Dagkort Kr. 2,00. Medlemmer af »Dansk Sportsfiskerforening« faar udstedt Kort til halv Pris mod Forevisning af Medlemskort. Ko 1 ding A a: Ørredfiskeri. Kort hos følgende: Fr. Rudes Sportsmagasin, Jernbanegade 21, Kolding. - Sønderbros Kiosk, Sønderbro, Kolding. - Hvilested Kro pr. Ejstrup. - Afholdshotellet i Ejstrup. - Gaardejer M. Nissen Jøker, »Hvilestedgaard« ved »Trudsbro«. Pa1. !'::ortene er angivne de Strækninger, hvortil (Kortene gælder. Prisen paa Kort er i 1934: Aarskort Kr. 22,00. - 3 Mdr.s Kort Kr. 15,00. - 1 Mdr.s Kort Kr. 10,00. - Dagkort Kroner 2,00.

IIIIIIIII Ili Ili Ili IIIII IIIII Ili IIIIIIIII IIIIIII Ili 111111111111111111111111111111 .

Til Vejle Aa faas Dagkort

Kr.

hverdage: Theophil Petersen, Sønderbrogage 1, · Vejle. Søn- og Helligdage: 0ran d Hotel, Vejle.

Vejle Lystfiskeriforening. IIIIIIIIIIIIIIl IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIli IIIli IIli li IIli IIIII IIIIIIIli IIltll Artikler til Bladet bedes indsendt inden d. 10. i hver Maaned til Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Asylgade 19, Odense. Telf. 3176. Kontingent er 8 Kr. aarlig. Ægtefæller dog kun 11 Kr. For Medlemmer af Lokalforeninger med mindst 40 Medlemmer og med mindst af Medlemstallet indmeldt i Landsforeningen er Kontingentet kun 5 Kr. Det ,siµnme 1 gælder for Medlemmer af Lokalforeninger med øver 40 · Medlemmer og mindst 25 indmeldte i Landsforeningen. Hvor Forholdene taler for det, kan Bestyrel~f:A 'dispensere fra disse Bestemmelser. t,,...,,; Foreningens Medlemsorgan J~j;,portsfiskeren« udkom,,, mer d. 1. i hver Maaned . Formand: Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, Dalgas Boulevard 62, København F . Næstformand: BØdkerm. Carl Christensen, Skjern. Sekretær: Førstelærer S. Bork-Andersen, Askeby. Kasserer: Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern, Postkonto 11140. Kontingent og Indmeldelse samt eventuelle Klager over Bladets Forsendelse sendes til Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern.

SPORTS-FISKEREN

"True F orm " . F I u e r n e

1934

er blevet Lystfiskernes trofaste Ledsagere S . Allcock & Co. fremstiller .,True Form" Fluerne i 48 · Variationer. Desuden fremstillet' Fabriken en Serie Fluer speciel t for danske Forhold .

"Special-Danish" Fluerne

er graa og brun'e · Farver de fremherskende

"H e r C U I e S" G U tf O rf a n Q

har allerede i mange Aar været det førende Mærke

"Hercules" Forfanget bærer

BRITAGENT

2/ 5

M. T H. M AR TE N S

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• ~

Gæstgivergaarden

T r O ldh ØJ·u JJ

Fiskekort Vorgod og Skjern Aa, Afstand til Aaen 3 / 4 km, ingen Steder over 3 km til førstnævnte - Ved 3 Dages Ophold 5 Kr. pr. Dag for fuld Pension. Chr. Christensen.

Tlf. 1 - Troldhede. . .................................................................................

LYSTFISKERE SE HER!

Strong, Medium, Fine 1 x 2 X 3 x 4 x

11 10 1/ 2 9 1/ 2 9 8 1/2 7 4 3/4 4 2 1/ 2 2 13/4 11/• eng. Pund

Bredgade 25 C. Mezz.· Kjøbenhavn K .. Telf. 3714 14,280

S/5 4/ 5 5/5 6/5

Et meget stort Udvalg i fine engelske Fluer,

··~

, Spinner, Liner, Fiskestænger, Hjul m. m. fore.,, findes hos undertegnede til billigste Priser.

A. · DAMGAARD, HOLSTEBRO. TELEFON 211,

Hotel Schaumburg, Holstebro. Telf. 42 - 172.

Statstelefon 16.

Byens ældste og førende Hotel. Værelset fra 3 Kr. -

1. Kl. Køkken. -

Bilgarage.

Westy Hald.

y N GE L af Havørred, Bækørred Helt og Gedder faas i

IIIIIIIIIIIIIIHllllllllllllllllllllllll

FRØJK FISKEPARK Ved Holstebro

148. • .................... ........ ...Tli.........

IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIITh. Thomasen.

-Holstebro Turistforening Lystfi!jkere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder. - Dagskort a 2,00, 14 Dages ·Kort 5,00, Aarskort a 15,00. Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmdt Maaneds- og Aarskort kun hos Martin ,Schmidt.

·····························~·········· :··············································································· Indmeld O.em i

Dansk Sportsfiskerforening og De faar nærværende Blad gratis tilsendt hver Maaned. Samtidig har De gratis Fiskeret paa Foreningens Terræn v. Skeniaa. Indmeldelse til KasseFeren, Hr. Postassistent Chr. Lauridsen, Skern. V i r k f o r Ti l g an g.

.............................................................................. Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro.