Nr. 8
Medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening.
1. August 1938 11 13. Aarg.
Dansk Sportsfiskerforenings
Generalforsamling i Vejle.
var besøgt af Repræsentanter fra alle Landets Egne.
I. LandsrretiSsagfører Nørrager valgtes tH Dirigent.
II. Formandens Beretning.
Aarsberetning 1937-38.
Med Hensyn til det svundne Aar skal min Beretning blive ganske kort, idet der ikke er sket mange Ting . Paa den anden Side har en enkelt Sag, selv om den kan nævnes med faa Ord, kostet et ganske stort Arbejde, der omfatter Broderparten af de mellem 600'-700 Breve, som Korrespondancen har omfattet, jeg mener DanneLsen af et »Dansk Sporl.s.fiskerforbund«, som jeg senere skal komme tilbage til.
F'oæningens Medlemstal ligg:er stadigt omkring de 600 ( ca. 650)
Der er afholdt 2 Bestyrelsesmøder.
Regulativet for Skjern Aa er s.iden sidste Generalforsamling blevet stadfæstet, og der er i Aar ved Hr. Carl Christen~ens store og opofrende Arbejde sket en omfattende og planmæssig Yngeludsætning i alle Aa.em diertil egnede Tilløb. Udløbet, der er stærkt tilsandet, vil ant~gelig i Sommerens Løb blivie uddybet. (Dette er senere blevet vedtaget paabegyndt snarest muligt). De nødviendige Pengie er bevilgede. Nu mangler et tilfredSiStillende Fredningsbælte , men den Side af Sagen er heller ikke~~- ·
Til Januar udløbe[" vor Kontrakt med Albæk Lodsejerforening, men denne Sag behandles under et senere Punkt paa Dagsordenen.
Med Hensyn til Kartoffelrrielsfabrikerne, saa ved. De gennem Bladet, hvorledes Landvæsenskommissionssagen i Dybvad faldt ud. Ved en enestaaende Offervilje, saavel fra Private, som fra de forskellige Lokalforening€r, (en Offervilje, som vi ikke noksom kan paa.skønne og for hvilken vi bringer alle vor bedste Tak), lykkedes det os., som De ved, gennem Kaptajn Hjort, at faa Kendelsen inda.nket for en Ove.rlandvæsenskommiss'ilOn. Vi bringer Kaptajnen vor bedste Tak, fordi han atter uegennyttigt vil paatage s.ig· det dermed forbundne ArbejcLe og Besvær. Overlandvæ.senskommissionen er nu nedsat 0 6 bestaar af Amtmand M. Wulff som Formand, Dr. H. Ble,gvad som fiskerikyndigt Medlem, Kommuneingeniør J. A. C. Rostrup, som teknisk sagkyndigt Medlem, medens de øvrige 4 Medlemmer er Ga.ardejere fra Nordjyliand.
Endelig anmeldte vi Sagen for Hjørring Amts Naturfredningsnævn, der har rejst en Naturfriedningssag paa Spørgsmaalet
Hvad Karupsagen angaar , a rbejder nu, som i )) Sportsfiskerien« meddelt, Hedeselskabet med Udarbejdningen af en Plan til et Overrislingsanlæg. Forhaabentlig opnaas her ener den lange Ventetid omsider en t.ilfrieds1stillende Løsning. Karup Aa, denne, maaske vort Lands herligste Aa, der ogsaa kunde være vor bedste, har vist allerede lidt betydelig: Skade. Til Forbedring af Opgangsforholdene har der været nedsat et Nævn, der skulde s,øge Fædningsbæltet ændriet. Om der er kommet noget ud af Sagen, ved jeg ikke s.ikkert, men h ar
hørt, at der skulde være opnaaet en Afmærkning. I Ribe arbejdes stadig for en Laksetrappe, men desværre i Forbindelse med en Reguleringsplan.
Efter at Bogtrykker Sørensen paa Bestyrelsesmødet før Generalforsamlingen i Skive, som saa ofte før, havde taget til Orde for, gennem et lavt Konting·ent at opnaa Tils:lutning til »Dansk Sportsfiskerforening« af de flest mulige Lokalforeninger, og efter at E1ektricitetsværksbest. HØghPetersen paa Generalforsamlingen Dagen efter havde udkastet Planen om Dannelsen af et Forbund af alle Lokalforeninger, har Bestyrelsen i det forløbne Aar udfø,rt et stort Arbejde for, under en eller anden Form at v',irkeliggøre de to Forslagsstilleres Planer. Under dette vort Arbejde paa at samle alle Landets Lyst- og Sportsfiskerforeninger har det naturligvis væriet os magtpaaliggende at naa ud til dem alle, og skulle vi muligvis af Uvidenhed have forbigaaet en enkelt, bringer vi en saadan vor Undskyldning, og beder den af sig selv slutte sig til os. Næsten alle F'oreninger, vi har henvendt os til, har stillet sig yderst velvilligt overfor Tanken, der har begejstret de fleste. Desværre havde en Del af dem ikke i Øjeblikket Raad til at slutte sig til, men det vil sikkert ikke vare længe, inden vi kan tælle ogsaa dem blandt vore Medlemmer, saa Forbundet kommer til at omfatte alle Landets Sportsfiskere. Vi har dog allerede nu saa stor Tilslutn~g, at jeg tør betragte Forbundets Dannelse som sikret Vi begyndte vort Arbejde efter Bogtrykker Sørensens Tanke, med · det Formaal at omdanne Dansk Sportsfiskerforening til en Blanding af Forbund og Forening, bestaaende dels af Foreningen, dels af enkelte Medlemmer. Da dette maatte opgives, havde vi en Plan om at danne en ny F'orening ved Sammenslutning af de af Dansk Sportsfiskerforenings Medlemmer, der blev tilbage, naar Forbundet dannedes, og lade denne Forening gaa ind i Forbundet. Ogsaa denne Plan maatte opgives, og vi endte med Hr. HØgh-Petersens oprindelige Plan, at lade Dansk Sportsfiskerforening som saadan gaa ind i det nye Forbund, hvis Medlemsblad blev »Sportsfiskeren« . Det Lovudkast, som vi udarbejdede, maatte da hver Gang omarbejdes, hvad jo ikke kunde undgaa at udøve en mindre heldig Indflydelse paa dettes Form og Indhold. Det endelige Udkast, som nu foreligger, tror jeg dog er ret tilfredsstillende (navnlig efter nogle Forbedringer ved Frihavnsdirektør 0. Thielsen).
Hvad til Slut Bladet angaar, har det jo som sædvanligt kun været os en Glæde, og jeg tror Forbundet vil kune være vel tilfreds med det som Medlemsblad, med uforandret Redaktion. Vi vent,er,
at det som Forbundsblad vil opnaa et langt rig ere Stof fra Medlemmerne, ligesom Annonceindtægten vil faa bedre Betingelser.
Det er med et vist Vemod, jeg slutter denne min korte Aarsberetning For Fremtiden synker vi jo, saafremt Forbundet dannes, necl i de menige Foreningers Række, selv om vi stadig er den største blandt disse. Vi gør det for a.t gavne den Fællessag, som har vores alles store Kærlighed, en Sag som ogsaa er dette i Sandhed store og selvfornægt,ende Offer værd. Naar da denne Vlor Hjertesag forhaabentlig herefter varetages af et stærkt Forbund og formoden,tlig støttes af Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, tror jeg, Danske Sportsfiskesie kan se Fremtiden imøde med lysere Forhaabninger.
Jeg skal i denne Forbindelse (efter Opfordring fra Lystfiskeriforeningen for Skive og Omegn) udtale en Tak til Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark for dens Interesse for Sportsfiskerne, og udtrykke vort Ønske om et fremtidigt godt og loyalt Samarbejde paa Omraader som Yngeludsætning, Bekæmpelse af Forurening af vore Va nde, Forbedring af Frednh1gsbælter o. 1., men samtidig ikke undlade a.t pointere , at samtlige Danske Sportsfiskeres sportslige og organisator iske Opgaver for Fremtiden varetages af Dansk Sportsfiskerforbund, iig1esom ethvert fr emt.idigt Samarbejde mellem Dan ske Sportsfi skere og Ferskvandsfiskeriforeninger kun sker gennem dette.
Til denne Udtalelse slutter sig en lignende fr a Foreningen i Vejl,e, saaledes lydende: 15. Juni 1938.
I Anledning· af Ferskvandsfiskeriforeningens Generalforsamling i Aalborg og Formandens Udtalelse paa Mødet (Se Ferskvandsfiskeribladet Nr. 6) har vi her i Vejle afholdt ,et Bestyrelsesmøde og vedtaget at skrive følgende til Dem som Formand for Landsforeningen:
»Ferskvandsfiskeribladet« er for Tiden ude for at hv,erve Holdere blandt Dansk Sportsfiskerforenings Medlemmer (se vedlagte Henvendelse til Vejle Sportsfiskerforening)
Som vel alle andre danske Sportsfiskerforeninger ser vi gerne Samarbejde med Ferskvandslfiskerifor,eninger paa de Felter, hvor vi har fælles Interesæ, men vi kan ikke se, at »Dambrugere, Søfiskere og Sportsfiskere staar paa samme Linie«, som det st'.lar nævnt i Ferskvandsfiskeribladet Nr. 6.
Sportsfiskerne har kun een virkelig InteTesse fælles med Dambrugerne, og det er Modarbejdelse af Forurening af danske Vandløb. Dambrugerne har Int,sres.se i Sportsfiskerforening-er som Kunde
til Yngel til Udsætte lse SØfiskernes Interesse derimod falder næppe paa noget Punkt sammen med Sportsfiskernes.
Ferskvandsfiskeribladet vil sikkert kunde finde interesserede Holdere blandt en Del Sportsfiskere, men Sportsfiskerne maa holde sammen og først og friemmest støtte deres egne Foreninger, Sportsfiskerforbundet og vort eget Blad ».Sportsfiskeren«. Ved Ferskvandsfiskeriforeningens Generalforsamling i Aalborg den 14. Maj d. A. udtalte Redaktøren af Ferskvands.fiskeribladet ogsaa, at dette Blad skulde konsolidere sin Økonomi ved en langt større Udbredelse, men det maatte unc1erstreges, at en .Svækkelse af Bladets Arbejde for Dambrugere og andre Erhvervsfiskeriinteresserede ikke maa finde Sted.
Sportsfiskerinteres1ser varetages 100 Procent gennem vore egne Foreninger, Forbund og Bladet. Evt. Sammenslutning med Erhvervsinteresser vil hurtigt vise sig uhensigtsmæssig for .Sportsfiskeren. Med Højagtelse Deres ærbødige sign. E. Brincker.
Forsamlingen viedtog følgende Resolution: Generalforsamlingen slutter sig til de fra Skive- og Vejle Sportsfiskerfoæninger faldne Udtalelser, idet man understreger, at Dansk Sportsfiskerforening med 100 Procent varetager Sportsfiskernes Interesser.
Nørager ømkede at paatai.e den Maac1e, hvorpaa Ferskvandsfiskeriforening-ens Formand er optra.adt i Presse og Radio som selvbestaltet Leder af Dansk Lystfiskeri. Opfordrede Bestyrelsen til at søge vor Forening repræsenteret med et Radioforedrag.
Murermester Andersen, Aarhus: Ferskvandsfiskeriforenin,gen og vi er maaske i samme Baad, men vi bruger ikke s-amme Grejer.
Elektricitetsværksbeistyrer Høegh-Petersen, Skt.12, sluttede sig hertil og gjorde opmærksom paa, at Ferskvandsfiskeriforeningen havde besluttet at udvide Ferskvandsfiskeribladet til og:s.aa at omfatte Stof med Interesse for Lystfiskere, men med det udtrykkelige Forbehold, at Dambrugernes og Erhvervsfiskernes Interesser først og fremmest skulde varetages.
Høegh-Petersen ønskede en bedre Udstyrelse af ».Sportsfiskeren«, som han var bange for, ikke kunde udfylde sin Mission, som Bladet nu var. Efterlyste Bestyrelsens Stilling til Forureningerne. Paa 5te Aar ødelægges Bestanden i Karup Aa. Kan man faa Assiistance hos Naturfredningslforeningen? Lykønskede Skjernforeningen, som med Hovedforeningens Hjælp havde opnaa,et saa smuk-
ke Resultater og spurgte, om man ogsaa vilde hjælpe .Skive?
Formanden svarede, at vi gerne vilde hjælpe Skive, hvis derr kom en motiveret Ansøgning om, hVlad man vilde have Hjælp til. Opfordrede Skive til at henvende sig til Naturfredningsforeningen.
Direktør Olesen ønskede en Forøgelse af ».Sportsfiskeren, s Annoncer.
III. Regnskabet.
INDTÆGT:
Overskud fra 1936
Medlemsbidrag ................... . Annoncer
Returneret Porto ................. .
Renter ......................... .
Clichebidrag
Dhnerse ......................... .
UDGIFT: Kr. 1617 33 - 3703 00
Trykning af Sportsfiskerien
Avisporto ....................... .
Anden Porto
Blanketter og Tryksager ........... .
Rejseudgifter Clicheer
Leje af Fiskeri ved Albæk ......... . Annoncer
Udgifter ved F 'ormanden ......... .
Udgifter til Kassereren
Diverse , Overført til næste Aar
Der gaves Decharge for Regnskabet.
IV. Valg af Besty:r:else og Revicsorer: Alle Valg var Genvalg.
V. Ansøgning fra .Skjern Aa's Regulativforening om et Bidrag til Yngeludsætning. Vedtoges Christensen takkede.
VI. Genleje af Fiskeriet ved Albæk vedtoges, saafremt Lejen blev overkommelig.
Til næs:te Aars Mødested valgtes Aarhus. Generalforsamlingens Punkt 6, 7, 8 og 9, som al1e havde Forbind,e'1s1e med Spørgsma.alet om Dannelse af et Dansk Sportsfiskerforbund, gav Anledning til en flere Timer lang Debat, hvorunder dog ikke fremkom væsentlig nye Synspunkter. Dansk Sport.sfiskerforenings Indtrædelse i et Sportsfiskerforbund vedtoges med den deraf fØlg,ende Kontingentnedsættelse.
Til Repræsentanter valgtes:
Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, København. Bogtrykker Sørensen, Holstebro.
Landsretssagfører Nørager, Aarhus.
Murermester Andersen, Aari:us. BØdkermest,er Carl Christensen, Skjern.
Elektricitetsværksbest. Høegh-Petersen, Skive Suppleant Førstelærer Bork Andersen, St. Dame.
Med Leve for Dansk Sportsfiskerforening sluttedes Generalforsamlingen.
Dybvadsagen.
København, den 23. April 1938. Under Dags Dato har man tuskrevet Amtmanden over Hjørring Amt saaledes:
I det med Hr. Amtmandens Skrivelse af 19. Januar d. A. hertil tilbagefulgte Andragende har Overretssagfører Johs. Michelsen, Aalborg, for Kaptajn G. Hjorth, Vnersaa, anholdt om, at der maa blive nedsat en Overlandvæsenskommission, for hvilken agtes indanket en af en Landvæsenskommission i Henhold til Paragraf 14, ' 2. Stk. i Lov Nr. 94 af 31. Marts 1931, den 23. Oktober 1937 afsagt Kendelse i Sagen om, hvilke Foranstaltninger AndelsEelskabet Kartoffelmelsfabrikken »Vendsyssel«, Dybvad, vil have at foretage til Rensning af det fra Fabrikken udledede Spildevand
I denne Anledning udnævner Ministeriet herved i Henhold til Loven Landvæsenskommissionærerne: Gdr. Chr. Petersen, Sdr. Harritslev. - Gdr . N. Jensen, Øland - Gdr. Chr. Ugilt, Over Ugilt. Kommuneingeniør J. A. C. Rostrup som teknisk Sagkyndig.
Direktøren for Biologisk Station, Dr. H Blegvad, som fiskerisagkyndig, samt Medlem af Skæve Sogneraad, Gdr. Jens Madsen, Ørvad, til med Hr. Amtmanden som Formand at sammentræde i en Overlandvæsenskommission for at tage den omhandlede Sag under Behandling og Paakendelse.
Der tilføjes, at Dr. Blegvad for Tiden er i Udlandet og formentlig først vil være tilbage i Danmark om 2-3 Maaneder. Indtil hans Hjemkomst vil den konstituerede Direktør for Biologisk Station, Dr. E. Poulsen, kunne give Møde paa hans Vegne.
etc.
Hvilket herved meddeles til Efterretning -
Sam Iede Fiskegrejer.
Fra de sidste Par Aargange af Sportsfiskeren har vi udplukket Meddelelser om følgende Kombinationer:
Kort amerikansk Staalstang i et Stykke. Richardsons Fabrikat.
Hjul: Supreme, Pflugers Fabrik.
Line: Alnwich Nr. 3 Hardys Fabr~.
Spinner: Sv,ensk Mellor.
Til Gedder og store Laks.
Meddelt af Grev Ahlefeldt Laurvig Bille
Stang: Splitcane Corbett.
Hjul : Aereal.
Line: Tynd Silkeline.
Spinner: Hardy.
LakE,efiskeri paa Island
Meddelt af Johannes E. Sødring.
Stang: Kort amerikansk Splitcane
· Hjul: Multiplicator.
Line: 100 Meter Silkesnøre
Spinner: .Svensk Meteor.
Gedder og store Aborrer.
Meddelt af Dr . Chr. Vemming.
Stang: 9 1/::-101h svær Enhaandsstang.
Hjul: Ligegyldigt.
Line: Tapered - 3 Meter Gutforfang , indfed-
.
Flue: Tør, smaa Sorte, f . Eks. Krogsgaards Stallingfluer Nr. 1-9
Stalling (og mindre Ørred).
Meddelt af Paul Wellendorf
Stang: Light Caster, Fabrikant Allcoch .
Hjul: .Stanley, billigst. Altex, dyrt, men bedst.
Line : .Special Lincoln (Allcoch).
.Spinner: Devon eller Reflex . Finspinning (Light Casting).
Meddelt af »Paw. «
.Stang: Amerikansk Enhaands True Temper. Hjul: Supreme. Fabrik Pfluger.
Line : Ful Alnwich Nr. 1. Fabr. Hardy. .Spinner : .Sv:ensk Utø Drag 35 gram. Strøml1nie Model.
Meget store Gedder, st,ørste 13 Kilo Meddelt af Grev Ahlefeldt Laurvig Bille.
Stang : Knockabout 9 1/ 2 Fods Fluestang , Fabr Hardy.
Hjul: Perfekt Nr 3 - 3/ 8 Tommes Fabr. Hardy dy.
Line: Tournament , Flueline Nr . B , Fabr. Har-
Forfang: .Single Gut Cast Nr. 341 Fabr. Hardy. Flue: Krogstørrelse Nr. 8, Fabr. Hardy. 1 Meters Blanklaks paa 9,125 Kg
Meddelt af Disponent Niels Fr. Petersen.
De ærede Læsere, som undertiden beklager sig til Redaktionen over, at vi lader dem i St,ikken, naar det gælder Spørgsmaalet om Sammensæt~ ning af Fiskegrejer, har saaledes ikke helt Ret Hvis Bekostningen skulde skræmme en eller an-
den, kan vi trøste dem med, at vi .har faaet vore fleste Fisk paa nedenstaaende Kombination:
.Stang: Almindelig 10 Fods Bambusstang, udsøgt paa Lageret og derefter delt i 3 Stk. med Messingbøsninger og Øjer af Messingtraad.
Hjul: Alm. Messinghjul uden Multiplikator.
Line: Billig sort Line, Bæreevne 20 Pund.
Gut: Ingen, men
F'luer: med paamonteret dobbelt kvarterlang Gut. Coachman og Wickham Fancy til Ørred. Smaa mørke Fluer til Stalling, Blinkfluer til mindre Aborrer og Skaller. Devompinner til større Aborrer og Gedder.
.Siden vi er blevet Redaktør, har vi faaet ganske anderledes fine Grejer, men nu fanger vi ikke ret meget! Maask,e som Følge af, at 1Skæbnen har flyttet os fra en jydsk Egn, hvor vi havde to gode Ørredaa.er og et Par fiskerige .Søer lige i Nærheden, til det mindre fiskerige Fyen.
Axel Holm
Perlemorsdraget.
Da jeg var Dreng, havde jeg et Perlemorsdrag. Det var ikke stort længere end min Tommelfinger. Ganske dejligt i Farven, som et moderne Maleri. Nu ser man aldrig den Slags Drag mere. Maaske ser man om tyve Aar heller ikke noget Malteri af den Type, som nu er moderne· . Jeg har aldrig, hverken før eller senere haft et Drag, som kunde maale sig med det. Det ligefrem opsøgte Fisken. Jeg ved ikke om Fiskene i de varmlandske Vande opfører s.i g anderledes end Fisk i andre Egne. Men jeg anser det for meget s1nds.ynligt. Det skulde undr:e mig om det ikke var Tilfældet. Vi ved jo alle, at Varmlændingen er mere fantasifuld og paa en behagelig Maade adskiller sig fra Landets andre Indvaanere, saa hvorfor skulde Varmlandsfisken ikke gøre ligesa.a. Maaske vilde mit Drag i en Vestgotasø have rullet urørt om i sin Farvepragt. Hvad ved jeg? Men i en Varmlandssø var det ikke Tilfældet. Det ved jeg.
Man ser hyppigt, at Sports,fiskere kommer i Haarene paa hinanden, naar de kommer ind paa Kapitlet om Spinne- contra Fluefiske. Det er taabeligt. Det spiller mindre Rolle, hvad der findes i den anden Ende af Snøren. I alskens Vejr er det afgørende, hvem der holder i den tykke Ende af Stangen.Jeg lytter hellere efter en Fisker, som bryder en Lanse for Fiskeri med Drag. Og som kan Kunsten. Jeg gad vide om ikke Folkesundheden vilde bedries betydeligt, hvis det svenske Folk roede med Drag to Gange om Ugen. Mon der saa ikke blev bedre Plads i Lægernes Venteværelser.
Til .Skade for de fleste Medici, men til Fryd for en Del - som ogsaa gerne vilde ud at ro med et Drag.
Brugs.patronen paa S. havde en Jag·thytte. Den laa langt inde i Skoven. Ved Bredden af en Sø. Vi plejede at bo der nogle Dage hver Høst. Naa r man sa.d paa Forstuetrappen kunde man se over hele den mørkt skovkransede sø. Jeg har aldrig set en Sø, som tog saa smukt mod Skumringen. Nogle Kilometer borte boede en gammel · Skovtorpar. Naar vi ankom, mødte han os med en Flaske F1,Øde og en Posie Kartoner. Jeg tror, han havde boet der altid. I det mindste erindrer jeg aldrig, at hans Historier drejede sig om a.nd€t end Begivenheder i Skoven og Søerne deromkring. Og alligevel var Historierne hverken faa eller almindelige. Vi sad sammen og satte Orm paa et Langrev før:ste Gang, vi var pa.a Toma.ndshaand. Det var sma.at med Regnorm paa Torpets smaa Agre, og han sa.a helt kælent t.il min velfyldte Ormedaase
»Jeg sig,er bare, at havde jeg saa.dan en, kunde jeg fodre Kreaturerne med Fisk og endda faa nok til Katten.«
»Er der saa mange Fisk her?« sagde jeg, uagtet jeg vidste, det var et dumt Spørgsmaal.
Han saa medlidende paa mig, saadan som Skovboerne gerne ser paa dem, som kommer fra Bygden. »Jeg vil ikke tale om Aborre og Gedde«, sagde han, »for dem er der Træn.gs,el af, undtagen netop i denne sø, naturligvis. For her gaar de ligesom lidt mere spredt, for her findes Laks, og stor Laks, og han vil ikke have Selskab, for han skal, &om man siger, have Alburum . I forrige Uge kom jeg roende rundt om Odden der. Vandet var blikstille. Og da jeg sa.tt-e Aaren i, for der en op af Vandet. Saa. stor den var. Og den var blank og skinnende, som en Rigsdaler, og saa stor som et Aa.reblad eller større. Men saadan nogen kan man slet ikke tage paa. Orm. De bider paa Drag. Naar man al t~aa har det rigtige Drag og kan ro. Men de, som kan det, lærer det ikke fra sig.«
»Anderson«, sagde jeg, »jeg har et Perlemorsdrag, som er ganske storartet«.
»Vika' prøve'd« sa' Anderson.
Jeg sad agter og holdt i Snøren, da Anderson langsomt roede rundt om Odden. Jeg tror ikke Anderson ventede, der skulde ske noget. Men naar to Varmlændinge er sammen paa en sø, og der er Skov omkring dem, saa kan der hænde baade det ene og det andet. Det hug1gede heftigt og haardt. Snøæn blev som en Trosse i mine Hænder og alligevel skar den som en Violinstreng gennem Vandet, da jeg halede ind. Jeg saa mig ikke om. Men jeg følte triumferende, mere glad paa mit
Perlemorsdrags Vegne ,end paa egne, at nu skulde vi leve længe i Andersons Historier, saa længe han kunde drikke Kaffe i Tømmerhytterne.
Har De nogensinde siddet i Mørkningen i en Baad paa en lille Skovsø, naar Lommen skriger op? Det uvirkeli.ge Skrig sønderskærer Mørket, fylder Luften og ligesom ja.ger Bredderne bort. Saa kommer Stilheden li.getSaa hurtigt tilbage, og søen bli'r lige saa lille som før. Saadan omtrent følte jeg det, da Snøren plud.s:eli.g blev slæk og lille igen. Jeg halede ind. Væk viar Perlemo~sdraget. Borte var Forfanget. Vi var tavse, da vi roede hjem. Hvad skulde vi sige? Men da Anderson trak E,gen paa Land, blev han sig selv igen.
»Det var Storlaksen«, sagde han. »Den Slags svælger dybt. Helt nede i Maven sidder Draget og skær' Leveren i Stykker paa'n. I Morgen ligger han paa Overfladen. Med Bugen i Vejret Med lidt Held hitter vi ham.«
Det var dugslaaet og koldt paa Agtertoft.en, da Vi roede ud næste Morgen. Pligtskyldigst slæbte jeg et Skedrag efter Baaden. Der gik smaa Vover paa .Søen. »Det bliver svært at se'n«, sa' Anderson. Just da vi rundede Odden, strammedes Snøren. Det gav nogle haarde Ryk. Jeg naaede lige at fare op. Pinden, som sad pa.a, røg i Søen. Men jeg naaede at se noget stort gulhvidt, som hvælvede sig rundt, et .Slag i en Vandhvirvel. .Saa var Snøren slap igen. »Jeg tror Fa'en for i Vandet i Gaar« sagde Anderson, »og han er ikke kommet op endnu .«
Jeg fæstede mig ikke noget videre ved hans Ord. Men lidt efter blev jeg faktisk lidt løjerlig tilmode. Da jeg fik Skedraget op, hvad tror De, jeg saa? Paa den agterste Krog sad mit gamle farvestraalende Perlemorsdrag.
Hvert Ord i denne Historie er sandt. Den som ikke tror det, kan spørge Anderson. Og hvis Anderson ikke mere er i Live, kan man spørge hans Søn. For han havde en
Sejlfisk.
Først i de sidste Par Aar har man taget Sejlfisk paa .Stang og Line. Fortidens Sportsfiskere fik mange Hug, men kunde aldrig kroge Fisken, og det var ikke førend man opdagede, at Sejlfisken (som er en Art Sværdfisk) først dræber sit Bytte ved Slag med Sværdet og derpaa sluger det , at det lykkedes at gøæ Fangster Saa snart dette var fastslaaet, fandt Mennesket med sin højere Intelligens paa Midler til at und.ga.a det første Hug og lade Maddingen synke som en død Fisk og fristede derved Sejlfisken til at sluge Maddingen.
I mine Øjne er Sejlfisken den bedste kæmpende Sports:fisk og hertil kommer dens smukke Farver. Den uhyre Rygfinne har en vidunderlig blaa Nuance og Kroppen er gTØn og gul
Sejlfisk.
Vi ankom til Miami Kl. 8 Morgen, slap igennem Indvandrings.kontoret og var i Land 8,45 Vor brillante Captain Bill Williamson mødte os og kørte os i hans egen Bil hen til hans Motorfartø j »Artful«. Efter at have bragt Lunch og de fornødne Drikkevarer ombord, kastede vi los og gik med 15 Knobs F'art ud gennem Havneindløbet. Tre Miles udenfor begyndte vi at fiske. De to Damer i vort Selskab havde vundet Lodtrækningen og foæt.rak Bagbordssiden og var snart i Gang med at fiske med to Stæng,er og »Ballyhoo« som Madding.
Vi Mænd havde næppe faaet vore Stænger ud, før »Buddy«, som var til Rors raabte Hugc1g vi saa Linen falde elegant fra Tøjklemmen paa Bommen. Efter at have ventet de obligate ti Secunder, prøvede Randall at faa etableret Forbindelse med et kraftigt Tilslag, men uden Resultat . Captain Bill .snappede stangen og raabte: »Det er en Sejlfisk, og han leger stadig med Maddingen«. Atter slaar Fisken med sit Sværd og de t lykkes ikke vor Captain at kroge ham Denne Forestilling gentages en fem-seks Gange uden Resultat og vi bliver enige om, at vor Fisk er stukken , og skønt den er vred og bliver ved at sla.a til Maddingen med Sværdet, vil den ikke sluge den Og saaledes gik det første Kvarters Spænding. Der var intet at .gørie i næste halve Time, men saa bemærkes et Hug paa Miss Lees stang og de ti Minutters Pause før Tilslaget føltes uudholdelige, men vor Dame lader sig ikke bringe ud af Fatningen, og snart ser vi stangen bøjet som en Halvcirkel af en stærk Fisk. Efter faa Minutters Forløb bryder den Vandskorpen, ryster rasende sit store Hoved , mens den bogstavelig talt staar paa Halen , og Slaget raser videre. Efter tyve Minutters Forløb kan vi ikke mærke at have gjort noget Indtryk paa Fisken, der synes at være lige saa meget i Luften som i Vandet . Nu beordrer vor Kaptajn den smukke Fisker til at »pumpe« d v s. løfte
Stangspidsen saa højt som muligt og pludselig sænke den, samtidig med, at man vinder Snøre ind. Paa den Vis kommer vi lidt efter lidt Fisken paa nærmere Hold, og efter nogen Tids Forløb er den klart synlig med alle sine Slillukke Farver, 20 Meter fra Baaden, men stadig kæmpende tappert. Langsomt vinder vi Meter efter Meter, indtil vor Kaptajn omsider griber Staalwireforfanget med den højre Haand, mens hans behandskede venstre griber om Sværdet. Saa begynder en herkulisk Brydekamp mellem Mand og Fisk, indtil han omsider griber til Bæltet og haler »The priest« frem, giver Fisken »Coup de grace« og haler vor første Sejlfisk ombord. 7 Fod og 3 Tm. og vejende nøja.gtigt 49 Pund.
Vi. fiskede videre og fik flere Tilbud, men alt hvad vi fik de næste to Timer, var tre Kongefisk, en Delfin og en lille Thun. Ca. Kl. 1,30 fik Fru Gore-Langton godt Hold paa en anden Sejlfisk og samtidig var Mr. Lomax fast i en anden. Der fulgte 40 Minutters intens Ophids,els,e, da Fiskene bestanclig krydsede hinandens Baner, men omsider sikrede vi os dem begge, to fine Fisk paa 50 Pund hver.
En Time senere fik vi imidLertid den største Oplevelse. Kl. 2 krogede begge Damerne samtidig en Fisk hver, og vi havde netop faaet den tredie .Snøre vundet ind og Stangen pakket sammen, da der kom Slag paa den 4de. Denne Fisk blev ogsaa kroget og de næste 40-50 Minutter trodser enhver Beskrivelse. Man kan vanskelig tænke sig 3 Stænger med hver en Fisk paa godt 50 Pund i en lille Baad, men naar man betænker, at alle tre Fisk til Tider saas samtidig i Luften, maa det siges, at Synet overgik en Sportsfiskers vildeste Drømme. Fiskene kæmpede rasende og krydsede hinanden Der var kun et at gøre, nemlig stadig at bytte Stænger. for at Linerne ikke · skulde vikles ind i hinanden. Ingen havde tænkt sig Muligheden af at udtrætte disse Uhyrer paa en Gang, men vor Kaptajns Koldbloclighed og vor Lydighed mod hans Ordrer bevirkede dog, at det lykkedes. Vi glemte at tænke paa Tiden, Fiskene var over det hele, og vi maatte holde Baaden gaaende saaledes, at Fisken ikke kom foran os, men efter hvad der syntes os en Evighed, fik vi Kontrol over den ene, saa over to, og med disse v-el ombord, kunde vi tænke os at tage os af den tredie, der viste sig at være 250 Meter ude og staclig kæmpede kraftig-t, men med en Del Pumpning og megen Taalmod, sikrede vi os omsider den ogsaa og kunde sætte os ned, næsten lige saa døde som Fiskene.
Klokken var nu 3, og skønt vi endnu kunde have fi!Sket i 2 Timer, blev vi enige om at vi i
den sidste Time havde naaet Højdepunktet. Desuden var vi saa trætte, at vi besluttede at vende tilbage til Miami og mØde Fotograferne og 600 begejstrede Borgere.
Vort Resultat, 6 Sejlfisk mellem 49 og 50 Pund, 3 Kongefisk paa hver ca. 10 Pund, en Delfin paa 12 og en Tun paa 10 var tilstrækkelige Vidnesbyrd om en uforglemmelig Dag. X.
Hjemmelavede Wobblere.
Har man lidt Værktøj, Fingerfærdighed og Tid, kan man nemt selv lave Woblere tH Finspinning. De koster ikke stort over 25 Øre Stk., man kan lav,e en halv Snes Stykker paa en Times Tid - Decorationen fraregnet - og de kan tage flere Fisk før de ødelægges, og er ikke saa ærgerlige at miste som de dyre købte Wobblere
I. Man tager et Stykke Nr. 18 stiv Messingtraad, bøjer et Øje i den ene Ende og filer den anden Spids.
II. Agterfinnen udklippes af f. Eks en gammel Kornservesdaase og der bores et Hul ca. 1/ 3 fra Overkanten.
III. Naalen 1 stikkes gennem Blikket , som gives en svag konkav Form og loddes fast. Ca : 3/4 Tomme · herfra fastloddes et Stykke tyndere Messingtraad eller Forfang (g).
IV. Køb nogle smaa Spidspropper paa Apoteket saaledes, at den mindste Props Bredflade svarer til den størstes Smalflade. Naalen stikkes gennem Propperne paa langs, lidt excentrisk af Hensyn til Wobblerens Balance i Vandet.
V. Den stor:e Prop tilskæres konkavt som vist i (5) - det gøres bedst med en gammel Barberkniv - og klæb Agterblikket til med Cellolim.
VI. Tilsids.t fæstes to smaa Dobbeltkroge i Messingenderne. F 'or at faa den rette Balance prøves Wobbleren i et Kar Vand, og om nødvendigt vindes lidt Blytraad om vced (c) eller ved Agterkrogen.
VII. Dekorationen udføres efter egen Smag med Celluloselak. Der skal helst 3 Lag. Gul Bund med grønne Tværstriber over Ryggen er en god Combination. Man kan ogsaa anbringe et rødt Øje paa hver Side, men det er nærmest til Fiskerens Fornøjelse. Fisken er ligeglad.
(Efter Fishing Gazette.)
Fiskerhistorier.
En ny Variation af Historien om den store F isk, som slap væk, er fornylig udspillet ovre ved Ahler Østergaard. En kendt Sportsfisker, hvis Navn begynder med S, havde faaet en stormeget stor Laks paa Flue, og efter en langvarig spændende Fight fik han den udtrættet og gaffet. For at faa Byttet helt op paa ~and, gik han et Par Skridt tilbage, snubler over Rammen af en paa Land trukket Ruse (de væmmelige Ruser) og tumler baglæns ind i Rusen. Situationen er nogle Øjeblikke denne: S. sidder i Rusen og kan ikke faa den ene Fod fri, i den ene Haand har han stangen, i den anden Gaffen med Laksen. Denne bliver omsider ked af de Narrestreger, slaar et ordentligt Slag og slipper ud i Vandet, medtagende Gaffen. Denne fandtes dog senere tæt ved Bredden. Omsider kommer S. fri og opdager, at Laksen stadig er fast paa Fluen. Laksen var imidlertid kommet til Kræfter, foretager et Rush og - oh Ve - Snøren er kommet i Ulave ved Hjulet. Snap! der gik Laksen, og nu gaar S og ærgrer sig. En Søslange.
Ved CarnousUe er ilanddrevet en »Sildekonge« eller en Aarefisk, Regalecus glesne, en mærkelig Fisk, som hø,rer t.il Baandfiskene, og i voksen Tilstand formodes at leve paa Bunden af store Havdybder, og svømme paa Siden ligesom Flynderne. Ligesom Flynderne gennemgaar den en Forvandling, idet Larverne lever pelagisk og mere ligner almindelige Fisk Dens Liv er iøvrigt meget lidt kendt, da den kun ved Tilfældigheder, som undersøiske Jordskælv, kommer op t.il Overfladen og strander eller gaar i Garnene
Paa de britiske Øer er der i de sidste 100 Aar kun ilandrevtet 25, af dis.se var den ovennævnte den største. Længden angiver Fishin.g Ga.zette til 17 (eng.) Fod og 10 Tommer, saa vi danske har maaske Recorden, idet der den 10. April 1933 blev taget en i Kattegat paa 6 Meters Længde og 1 / <;j Meters Højde .
Nordhavet mellem Norge og Island, og er en sjælden Gang fundet ved skotske og irske Kyster Vaagmæren kan blive 21/2 Meter lang, mindre Exemplarer end 1/2 Meter er ikke fundet. Farven er sølvskinnende uden Skæl , Finnerne højrøde eller carmosinrøde, undertiden har den 2-4 mørke Sidepletter
I Middelhavet lever en næTStaaende Art , Trachypteris iris , hvis pelagiske Unger er kendt; herudfra har man sluttet , at de andre Arter har en lignende Udvikling .
Nogle mener, at det er dissie sære Baandfisk, som har inspireret Sagnene om den store Søslange.
Abnormt Geddehovede.
Vaagmær , Trachypteris arcticus. Efter F A. Smitt
i Otterstrøm : Pigfinnefisk
Dens mindre Slægtning, Vaagmæren, norsk Kvejte, er taget en 4-5 Gange herhjemme, altid i Nærheden af Skagen. Den hører vist hjemme i
Hoved af en unormal Gedde, fang et i Glaf~ f jorden i Sverige. Fisken var en 9 Aar gammel Han, i god Foderstand. Maven indeholdt dog kun Smaaskaller. Længde 55 ctm. , Vægt 1150 gr. Ved Dissektion fandtes intet unormalt, som kunde tyde paa tidli.gere Beskadigelser. Indsenderen mener det er en Atavisme , som kunde tyde paa fælles Afstamning for Gedder og Laks. Vi formener alligeVlel, at Individet paa et tidligt Tidspunkt af sit Liv har faaet en Skade paa Overkæben. At den har kunnet leve saa længe, skyldes vel, at der har vææt rigeligt med Smaafisk i den paagældende Fjord.
og andet.
Tyskerne har Orden i Sagerne.
En Mand, som havde udlagt to Snører i anden Mands Karpedam, blev ved Kammerretten i Barmen tiltalt for ulovligt Fiskeri, Da han intet havde fanget, mente Retten ikke, at han kunde dØmmes for ulovligt Fiskeri.
Derimod blev han dømt for Forsøg paa Tyveri (Fra »Der An gelsp ort .)
Aalegræsset
har som bekendt været angreb et af en Rodsvamp, som har bevirket, at det mange Steder ved No.rd- og Øste rsøkysterne har været v;ed at udd ø. Nu synes det , at denne for Ung fiskene saa nødvendige Tang art atter er ved at komme til Kræfter, men det kan de praktiske Tyskere ikke vente
paa. Med Statsunderstøttelse lader man det nu udsaa, foreløbig i Kielerbugt. (Efter »Der Angelsport«.)
Kartoffelmelsfabrikkerne.
I Følge Aalborgblade har der vææt Generalforsamling i A/S Dybvad Kartoffelmelsfabrik, hvor man var meg,et tilfreds med Aarets Udbytte, men dybt krænket over, at »nogle Lystfiskere« vilde paatvinge Fabrikken Udgifter til Rensning af Spildevandet, hvilket vilde koste Andelshaverne 2 Kr. pr leV<eret Td. Kartofler. Man havde forhen modtaget Sportsfiskere med Velvilje ved vendsysselske Vande, men dette vilde nok blive anderledes i Fremtiden. Nu havde Sportsfiskerne endog mobiliseret Fredningsnævnet, men forhaabentlig vilde Offentligheden forstaa, at naar det betrængte Landbrug .søgte og fandt Udveje, maatte der ikke lægges Bønderne Hindringer i Vejen af ganske uproduktive Hensyn.
Man spørger uvilkaarligt sig selv, er dette Naivitet eller bevidst Forvrængning af Kendsgerninger? I vore Øjne, er der ved Anlægget af Kartoffelmelsfabrikkerne begaaet en Lovovertrædelse (.se Ferskvandsfiskerilovens § 14). Ganske vist havde Anlæggenes Ingeniører paa Forhaand afgivet Erklæring om, at der ikke vilde ske Skade paa de Fiskev:ande, som vilde faa Tilløb af Fabrikkernes Affaldsvand, men desværre er der vist ikke nogen Passus i vore Love, der gør saakaldte Sagkyndige ·økonomisk ansvarlig for forkerte Forhaandserklæringer, saa det bliver Fabrikkerne og deres Andelshavere, som kommer til at bære de Udgifter, som deres Ingeniører ikke har forudset - eller villet tag·e Hensyn til trods de fiskekyndiges Forhaandsadvarsler.
Vi under Landboerne alle de Indtægter, de paa lovlig Vis kan skaff.e sig, men saa længe vi lever i et lovordnet Samfund, maa Lovene holdes. Selv om en Landmand trænger til forøgede Indtægter, berettiger en uheldig økonomisk Stilling ham ikke til Krybskytteri eller Hestetyveri, lige saa lidt som en fattig Mand har Ret til at tømme sin Skarnkasse ud i Naboens Have og lade Naboen om Omkostningerne ved at fjerne Snavset.
Kartoffelmel er iØvri.gt et af de Halvindustriprodukter, som et sundt Samfund udmærket kan undvære. Kartofler blev først indført t.il Danmark i 1720. Kartoffelmel blev først fremstillet for ca. 100 Aar siden og vi var lige lykkelige uden det. Dets Næringsværdi er ikke saa stor, som man forhen antog, da det ikke indeholder Spor af Vitaminer. Kartoffelmel er ikke Mel i samme Forstand, som de af Kornsorterne fremstillede Slags Mel, det er ren Stivelse. Stivelse og· Sukker
er Kulhydrater, af hvilke der udfocdres en Del til vor Ernæring, men som vi kan faa tilstrækkeligt af ved at spise GrØd, Brød og naturlige Kartofler. Fisk derimod er det mest vitaminrige Nærings,. middel, der findes, og ethvert Anlæg, som truer vor Fiskebestand, giver os et nationaløkonomisk Tab og er en Fare for Nationens Sundhed. Vi Sportsfiskere og Naturelskere ser ikke altid med blide Øjne paa de Dambrug, som lægger Beslag paa vore Fiskesteder, men 100 Gange hellere ser vi et Dambrug opstaa end en Fabrik, som forvandler en smuk, smilende Aa til en uhumsk Kloak, der tilmed er aaben og saaledes direkte sundhedsfarlig. Hvad vinder vi ved, at Kartoffelmel bliver billigere, naar Publikum skal købe dyre Vitaminpræparater paa Apotekerne og den sundhedsgivende frie Natur bliver forpestet?
Og selv om der var noget at vinde derved, maa Loven først ændres, førend slig Fremfærd bliver lovlig.
Boganmeldelse
Gunnar Jahn. Binding av Ørretfluer. 63 Sider ill.. Forlag: Johan Grundt Tanum. OsJo 1938. Bogen er en Samling af Artikler, som Forf. har offentliggjort i »Fiskesport« i 1936-37. Har man Tid og Lyst, gode Øjne og Fingerfærdighed, kan man have megen Fornøjelse af at binde sine Ørredfluer selv, og hertil vil Gunnar Jahns lille Bog være en god Vejleder. Bogen anviser at bruge engelsk Silke, Sæluld, Muldvarpeuld, Paafuglefjer, samt Fjer af Fasan, Stær, Sneppe og Bekkasin etc. Det er ikke hver Mands Sag at skaffe disse Materialer, men de kan faas fra engelske Sportsmagasiner. Derved bliver de selvbundne Fluer alt andet end billigie i Forhold til de købte - »men det er heller ikke Meningen «, skriver Forfatteren Nærvæænde Anm. har set adskillige godt fiskende Fluer, bundne af Landboer , som hentede Materialerne i egen Hønsegaard, fra egne Faar og af Garnstumper, som var annekterede fra Mutters Syskrin - en Methode , som vi vil anbefale Begyndere . - Selve Teknikken læres godt af Jahns Bog, og da den er skrevet paa et for Danske let forstaaeligt Norsk, udfylder den et Savn i vor Fi.skeliteratur.
A. H
Stockholms Sportsfiskerklub har udsendt sin Aarbog 1937, som sædvanlig i nydeligt Udstyr, men betydeligt ma.greæ end sædvanligt, idet den oV'erhovedet ikke indeholder andet end Beskrivelse af Klubbens Fiskevande og en Medlemsliste. I et F 'orord gør Bestyrelsen opmærk-
som paa, at den foretagne Indskrænkning i Aarbogen skyldes økonomiske Grunde, da man hellere vil benyt.te Klubbens Midler til Forbedring af Fiskevandene. Efter Listen tæller Klubben 308 Medlemmer og har i Forhold til Medlemstallet ret betydelige Fiskevande paa 7 forskellige Steder.
Foreningsmeddelelser.
I denne Maaned rejser Redaktøren til Sverrig Breve til »Sportsfiskeren« bedes i August adresseret til:
Hr. Bogt.rykker S . Sørensen, Holstebro.
Fiskermoral og Teknik .
Ogsaa jeg var noget rystet over den danske »pHsnergedde« i det norske blad Fiske Sport. Det stak lidt til min ære som sportsfisker!
I tre aar har jeg været medlem af Odense sportsfiskerforening. og derigennem i dansk sportsfiskerforening - og det er jeg glad formen all~gevel - har foreningen gjort noget for at højne min sportsfiskermoral? Hvert aar har jeg været med til generalforsamling og ligeledes til andespil og een gang med paa en herlig og uforglemmelig fisketur, foreningen afholdt til Sneum aa - paa den havde jeg lejlighed til at se hvorle~ des ormefiskeri drives - men jeg har absolut intet lært om fisketeknik.
I mainummeret af »fiske-sport« er der som sædvanligt foreningsnyt. Tillad mig at nævne Oslo: instruktion i flue" og spinnerkast, discution om fluevalg. Bergen: spinner contra flue samt filmsforevisning. Lillehammer: hvad er sportsfiske?
Mon ikke tiden er inde til at vore hjemlige foreninger ogsaa optager et arbejde paa disse omraader - for derigennem at højne vor sportsfiskerære?
Vi er sikkert mange yngre som gerne vil lære at fiske sportsmæ.ssigt og det i ordets bedste forstand.
Kan den stakkels »pilsnergedde« give stødet til, at Odense sportsfiskerforening vil gaa ind for diette arbejde , vil jeg læn.ges efter at drikke en pilsner med vor svendborgkammerat.
Fischer
Vi kan fuldt ud sympatisere med Indsenderen, men i de 11 Aa.r, Dansk Sportsfiskierforening ha.r bestaaet, har Ledelsen, saavel.som Lokalforeningernes Bestyrelser , haft Hænderne fulde med at skaffe Medlemmerne Vand at fiske i og - ved
Yngeludsætning - Fisk at fiske efter, derved e r det rent sportslige i nogen Grad blevet forsøm t. Lad os haabe, at Sportsfiskerforbundet bliver Virkelighed, saa at vi sammen med ligesindede F1oreninger kan faa Autoriteterne til a.t paatage sig , hvad der burde være · en Samfundsopgave , Ferskvandsfiskerilovens Overholdelse og danske Fiskevande,s Renholdelse.
Ovre i Amerika er der nylig sket det sensationelle, at paagældende Autoriteter nægtede en Fabrik Tilladelse til at bygge Kraftstation ved et Vandløb, med den Motivering , at det var vigtigere for Samfundet, at en Flod og dens Fisikebe1stand bevaredes, end at en Fabrik fik billigere Drivkraft. Skade at Amerika ligger saa langt herfra Red
Generalforsamlingen i Vejle
fik en festlig Optakt for Bestyrelsens Medlemmer + Redaktøren, idet vi af Vejle Sportsfiskerforening var indbudt til en Køretur i den smukke Omegn Lørdag Eftermiddag. BL a. besaa vi Forholdene ved Haraldskær Fabrik, hvor al Opgang af Havørred stoppes, og Opsynsmanden med Fabrikkens Tilladelse tager alle de Opgangere , der springer sig til DØde mod Gitrene - hans Indtægt heraf beregnes til 300 Kr. aarlig og Vejleforeningen har hidtil uden Held forhandlet med Fabrikken om Bygning af en Fisketrappe.
Efter at have faaet Kaffe paa Engelsholm Slot, fortsattes Turen til Vejle pragt.fulde Nørreskov og Grejsdalen., hvor navnlig nogle halvtæmmede Ørred i et bestemt Strøg a.f Aaen, hvor de daglig fodres med Franskbrød , vakte Opmærksomhed. Fiskeri er her ikke tilladt, men de forvænte Ørreder tager iøvrigt ikke Flue. Om Aftenen var vi Vejleforeningens Gæs.ter til en splendii Souper paa Grand Hotel.
Efter Generalforsa mlingen om Søndagen samledes Deltagerne til en lille Middag sammesteds , v,ed hvilken Lejlighed Dr. med Lottrup Andersen udtalte en Tak til Vejleforeningen for udvist Gæstfrihed og den glimrende Maade, alt havde været tilrettelagt for Generalforsamlin g en Apoteker Holm udtalte det Haab, at Sportsfiskerforbundets Dannelse vilde tage noget af . den Byrde fra Sportsfiskerforeningens Skuldre, som i Aarevis havde tynget den: Kampen mod Vandforureningen og andre grove Overtrædelser af Ferskvandsfiskeriloven , saa at vi i Fremtiden i noget højere Grad kunde hellige os selve Sporten.
Ved Kaffen forevistes 2 Film ; en optaget af Dr. Lottrup Andersen ved Laksefiskeri i Finmarken, og en tysk Film vis,e nde Fiskeri efter Donaulaks (Huchen) .
Tilgængeligt Fiskevand
Borris Fiskeriforening: Ca. 30 km Fiskevand, Dagkort a 2,50, Ugekort a 10,00, Aarskort a 25,00 faaes i Østergades Kiosk, SKjern, Kliivers Hotel, Borris, Ahler Østergaard og Hotel TroldhØj, Troldhede.
Kort til Vorgod Aa faaes hos Gdr. Th Rosbjerg, Borris , samt Hotel TroldhØj, Troldhede
Gudenaa: Strækningen fra Resenbro til Konge bro paa Træksidestien undtagen en Strækning ved Allinggaard. Dagkort a 2 Kr. og A.arskort a 10 Kr. kan lØses i Silkeborg Fiskeriforening, i Resenbro Kro, i Svostrup Kro, i Kongensbro Afholdsrestauration , samt hos Formanden for Lodsejerforeningen , Hr Gdr. Georg Pede rs en , Kildegaarden , Sminge St
P aa Strækningen Tange-Bjerringbro : Fiskekort a 1 Kr for Dagkort og 6 Kr for Aarskort , kan faas paa Tange Afholdshotel og hos Radioforhandler S. Sørensen , Bjerringbro , som er Foreningskasserer
Harteværkets Reservoirer: (Nørresø, Søndersø og Stallerup SØ) Geddefiskeri. Kort kan kun faas paa Væ rkets Kontor : Rendebanen 4, Kolding, og hos Gaardejer Clemmensen ved Dyb vad bro St. Priserne er ror: Aars kort Kr. 30,00, Maanedskort Kr 10,00, Ugekort Kr 6,00 , Dagkort Kr. 2,00 Medlemmer af »D~ nsk Sportsfiskerforening << fa a r udstedt Kort til halv Ptus mod Forevisnin g af Medlemskort.
Hadsten Lystfiskeriforening sælger Da g knrt fra 1. J anuar for 2 Kr
K ort faas paa Afholdshotellet, Centralhotellet o g h os H A Hansen, Hadsten, samt i Jagt- og Fiskerimagasinet, Aarhus
I Selling hos Købmand Thomsen, i Aarhus h os Lobdrup, »Apuila «. Fiskeriet er fredet fra 15 . Maj til 1. Au g.
K ongeaaen fra Jedsted Mølle til Havet. Ca 14 k m Fiskestrækning Fredningstider 1. Novbr. - 31. Decembr inclusive og 1. Juni - 15 Juli incl. Kortpris for IkkeMedlemmer af »Sydvestjydsk Sportsfiskeriforening « : D a gkort a 3,00. Fiskekort faas i Sportsmagasinet »Lillevang ,(, Kongensgade, Esbjerg , Gredstedbro Kro og »Vestkysten «s Kiosk , Esbjerg.
Kolding Aa: Ørredfiskeri. Kort faas hos følgende: Isenkræmmer E. Lumbye, Adelgade , ·Kolding - sønderbro's Kiosk, Sønderbro, Kolding - Hvilested Kro pt. Ejstrup. - Afholdshotellet i Ejstrup - Gaardejer M Nissen JØker, »Hvilestedgaard « ved »Trudsbro «. - Pa'.l. Kortene er angivet de Strækninger , hvortil Kortene gælder. Prisen paa Kort er: Aarskort Kr 22,00. 3 Maaneders Kort Kr 13 ,00 1 Maaneds Kort Kr. 8,00. Dagkort Kr 2,00
Sdr. Felding Fiskeriforening : Dagkort a 2,50, Aarskort a 15,00 faaes paa Hotellet i Sdr Felding og hos Gdr. Henning Christensen , Skovbjerg
Sneum Aa fra Endrup Mølle til Havet (Enkelte Parceller undtaget ). !alt samlet Aabred 60 km. Fredningstider 1. Novbr. - 31. Decbr. incl. og 20 Maj - 18. Juli incl. Kortpris for Ikke-Medlemmer af »Sydvestjydsk Sportsfiskerforening : Dagkort Kr 3,00
Fiskekort faas i Sportsmagasinet, Esbjerg. Aalbæk Telefoncentral. Endrup Kro og »Vestkysten«s Kiosk, Esbjerg hos Kassereren , Arkitekt Øhlenslæger, Esbjerg DagAarskort til Kongeaaen og Sneum Aa fuas kun kort a 3 Kr. kan faas i Udsalgsstederne
Stor aaen, Holstebro : Ca 35 km Fiskevand. Laku, Havørred , Stalling , Gedde Priserne paa Fiskekort er fø lgende : Terrainet ved Holstebro : Aarskort 20 Kr. , Maanedskort 10 Kr , Dagkort 2 Kr. - Terrainet ved Vemb: Aarskort 10 Kr ., D'agkort 2 Kr . - Hele Terrainet: Aarskort 25 Kr. - Kort faas ho s Martin Schmidt, Nørreports Kiosk , FrØjk Fiskepark, Bage r Andersen , Bur, og Vemb
G æ st givergaard Aars- og Maanedskort faas dog kun hos Martin Schmidt
Skive og Omegns Lystfiskerforening: Ca 15 km Fiskevand i Karup Aa ved Hagebro. Dagkort a 2 Kr , Ugekort 5 Kr faas i Hagebro Kro og ved Albech , Perfekt, Torvet, Skive. Foreningen staar til Tjeneste med alle Oplysninger og er villig til at yde Bistand ved Tilrettelæggelse af Fisketure
Skjern Aa: Landsforeningens Medlemmer har gratis Ret til Fiskeri paa Foreningens Terrain fra Lundenæs Laksegaard til Borris Sogneskel paa begge Sider af Aaen. Af Hensyn til Græsset, ma a der ikke fiskes i Tiden 1. Juni til Engene er bjerget
INDHOLDSFORTEGNELSE.
Dansk Spor t s fisk erforenings Generalforsamling i Ve jle . - Dybvads.sagen . - Samlede Fiskegrejer.Perl emorsdraget - Hjemmelavede WobblereFiskerhist o rier. - Bo g a n meld else. - Foreningsmeddelels er . -T ilg æ ngeligt F 'iskevand .
Formand : Dr . med Chr . Lottrup Andersen, Bernstorffs~ nj 91 a, København, Hellerup
Næstformand: BØdkerm Carl Christensen, Skjern
Sekretær: Førstelærer S. Bork-Andersen, Askeby
Kasserer: Postassistent Chr Lauridsen, Skjern, Postkonto 11140 . Kontingent og Indmeldelse samt eventuelle Klager over Bladets Forsendelse sendes til Postassistent Chr Lauridsen, Skern.
Artikler til Bladet bedes indsendt inden d 10. i hver Maaned til Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Overgade 6, Odense. Telf. 3176 . Foreningens Medlemsorgan »Sportsfiskeren« udkommer d 1. i hver Maaned
A ,j, • er 12 1 /2 Øre p r. m/m ved e n ke l te Ga n ge 7Z7l 07l C{?r YZS {? 1Z · Aar sa n no11cer 10 Øre pr m/ m A nnnnce r ne i nd,endes t il Bog tr y k ke r S. S ørensen , H ol s t e b ro
,,Specz"al DanzSJz Flz°es"
Er Navnet paa en Serie Fluer, specielt fremst illet af S . A l lcoc k og Co . for de danske Aaer. Fluerne er h o ldt i rolige , brune og graalige Farver og er hver for sig en tro Ko pi af et i Danmark fo1 ekommende Insekt. ,,Spe cial Danish Flies " har allerede vundet stor Udbredelse Landet over, ikke alene paa Grund af deres smukke Udseende og prima Forardejdning, men mest paa Grund af deres store Fangee v ne De har sikkert selv prøvet en eller flere af disse og fanget godt paa dem. Husk derfor a t se efter, om Deres Serie er komplet, inden De næste Gang drager paa fisketur, ellers kan De faa Serien kompletteret i enhver Forretning, de r forhandler Lystfiskeriartikler
Tænk paci det disponible Fond! Hotel Schaumburg, Holstebro.
Telf. 42 - 172 Statstelefon 16
Byens ældste og førende Hotel.
Værelser Ira 3 Kr - l. Kl. Køkken - Bilgarage Westy Hald.
Holstebro Turistforening
Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder . - Dagskort a 2,00, 14
Dages Ko!! 10,00, Aarskort a 20,00 Vemb Strækningen indbefattet. Dagskort løses i Kiosken. Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. -Maaneds- og Aarskort kun h'ls Martin Schmidt
Grønlunds Hotel
19
modtager Lystfiskere i Pe;;sion fra 6-8 Kr. eiter Behag pr Døgn. Ferskrøget Laks faas hele Sæsonen P. M. Pedersen, Skjern.
Lystfiskeri-, Jagt- og
Sportsartikler.
Køb, hv o r der er Udvalg. Fo rlang Katalog og Priser til s endt. Fabriken "Harritz", Telf. 71 96 Baneg11ardsgade 3!, Aarhus. Tell. 7196
LysifiSkere
Et meget stort Udvalg i fine engelske Fluer, Spinnere, Liner, Fiskestænger, Hjul m m forefindes hos undertegnede til billigste Prirer se her!
A. DAMGAARD
Gæstgivergaarden ,,TROLDHØJ"
Pension efter Aftale
Holstebro - Telefon 211
Troldhede Station. Centralt beliggende for Lystfishre til Skjern og Vorgod Aa. Fiskekort faas til tre forskellige Fiskepladser.
C. Christensen - Telf. 1
sælges billigt i
Frøjk Fiskepark - Holstebro - Tlf. 148
Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro.