Sportsfiskeren 08 1940

./

Medlemsblad ior »Danmarks Sportsiiskeriorbund« 15. Aarg.

li

1, August

1940

Af A. G. Drachmann.

(Fortsat.)

Det lyder ikke svært, svinget (Tilbagekastet) og og det ser meget let Fremadkastet, maa ikke fore, ud, naar man ser en gaa nøjagtigt i samme lod, øvet Fisker gøre det, men der er alligevel rette Plan, for saa vil Linen mange Muligheder for Begynderen for · ramme Stangen, og Guttet at gøre noget galt. Der er to gode Reg, vil sno sig om den, og saa ler, som Begynderen kan lægge sig paa faar man travlt med at rede det ud.

Sinde. Den ene er norsk, kort, klar og (Og saa er det, Begynderen er glad grei, som Nordmanden siger. Den lyder: for kun at have een Flue paa !) Stang, "Stangen skal holde kjeft!" Hvis Stangen spidsen skal derfor beskrive en Bue, siger Swwisssh eller Schwusssch, er der som Englænderne sammenligner med noget galt ved Kastet. Og det er altid, en Hestesko, men som jeg synes nær, at man lægger for mange Kræfter i. Den mest ligner en sammenklemt Haar, anden Regel, som er engelsk, siger nem, naal, hvis nogen kan huske, at et saa, lig: "N aar en Fisker forfejler sit Kast, dant Instrument en Gang var i Brug. skal han, idet han gør det om, mumle Om man vil lægge Tilbagekastet nær, ved sig selv: Langsommere, og mindre mest ved sig selv og Fremkastet fjernest, Kraft paa!" · eller omvendt, er en Smagssag. l stille Det er faktisk utroligt, saa lidt Kraft Vejr kan man bruge en snæver Bue; i der skal til. Det gælder om at fange i Blæsevej en noget videre. Bliver Buen Stangens og Linens Rhytme, og saa alt for snæver, vil Gutsnøren smælde • lade Stangen gøre det hele", som kloge som en Pisk, og Fluen bliver slaaet af .

Folk siger. Det kommer kun med Øvel, Hører man det lille Smæld i Luften bag sen, men det kommer usvigelig sikkert, ved sig, skal man se til sin Flue.

Meget vigtig er den lille Pause mellem blot man husker og overholder de to nævnte Regler.

Tilbagekastet og Fremadkastet. Nogle De to Bevægelser med Stangen, Op, Forfattere paastaar, at man skal vente,

110

i

/

SPORTS•FISKEREN

indtil Linen er strakt helt bagud; men Øjebliksfotografier af dygtige Fiskere viser, at dette ikke er rigtigt: Fremadkastet sker, mens Linen endnu danner en Bue i Luften. Venter man for længe med at kaste fremad, faar Fluen Tid til at komme ned paa Jorden, hvor den fanger en Blomst. Hvis man saa, som nogle gør, holder Pegefingeren paa Linen under Kastet, risikerer man at knække sin Stangspids. Kaster man fra Knarren, hører man blot et lille arrigt V riss. Det kan ikke nytte at rykke i Stangen for at faa Fluen løs; det letteste er at gaa ind og plukke Blomsten først, og saa rede Fluen ud af den bag efter.

Hidtil har vi kun kastet med halvanden Gang Stangens Længde, d. v. s., hvis Stangen er ni Fod, har vi haft 13-14 Fod Line i Luften, men vi har kastet med c. 22 Fod, for Længden regnes fra Hjulet, ikke fra Stangspidsen.

Naar Begynderen er sikker paa at faa d.enne korte Line ud, men heller ikke før, kan han begynde at øge Linens Længde, et Par Fod ad Gangen. Det sker ved, at man trækker Line af Hjulet med venstre Haand og holder den fast, indtil den ved Fremkastet søger at slippe løs. Dette, at forøge Linens Længde i Fremkastet, kalder Englænderne • at skyde Linen", shooting the line. Det er faktisk meget lettere at øge Linens Længde i Udtrækket, naar Linen trækkes op fra Vandet; men har man først vænnet sig til det, faar man Besvær med at lære at skyde Linen, og det er en meget nyttig Kunst. Jeg kan derfor ikke noksom tilraade Begynderen, selv om det falder ham svært, at stræbe efter kun at give ny Line i Fremkastet, indtil han er sikker i Teknikken.

Det er en meget spændende Sport at kaste længere og længere; men jeg maa advare Begynderen om, at det er langt vigtigere at kaste præcis. Saa snart man

1940

har opnaaet den mest elementære Færdighed i at faa Linen ud, skal man sætte sig et Maal og prøve at ramme det.

Paa Græsplænen tager man en sammenfoldet Avis, en Tallerken eller en gammel Hat; ved Aaen eller Søen sigter man efter en Grødeklat eller noget andet let kendeligt. Og man staar sig ved ikke at øge Længden af Linen, før man er sikker i at træffe sit Maal med den korte Line.

Det er ikke den fjerneste Nytte til at kunne kaste gennem syv Kirkesogne, hvis man ikke kan faa sin Flue ned paa Vandet netop der, hvor man har set en stor Ørred slaa.

Men har man først opnaaet den fornødne Præcision, er hver Fod, man kan lægge til sit Kast, ren Gevinst. Her er et af de Punkter, hvor man faar Glæde af at kunne skyde Linen. Der kommer nemlig et Punkt, hvor Stangen ikke kan magte · en længere Line, og hvor man derfor misbruger og ødelægger sin Stang, hvis man kaster længere endnu. Men der er ikke noget i Vejen for, at man, naar man kaster med Stangens Maximum, kan skyde adskillige Fod endnu; blot maa man tage dem ind, før man løfter Linen fra Vandet igen.

Det første, Begynderen skal øve, er altsaa Præcision; det andet er Længde i Kastet. Det tredie er Beggehændighed.

Saa snart ens højre Haand kan kaste blot nogenledes taaleligt, skal man tage Stangen over i venstre Haand og øve den. Dette er mere end et Liebhaveri.

Hvis man staar paa Aaens venstre Bred og ønsker at kaste op mod Strømmen, kan man ikke faa Fluen til at falde paa paa Vandet inde under sin egen Bred, hvis man ikke holder Stangen i en meget ubekvem Stilling tværs over Brystet. Med venstre Haand gaar det som ingenting. En lignende Situation opstaar, hvis man vil have Fluen ind under hængende Trægrene eller en Bro; da

1940

SPORTS• FISKEREN

vil det ofte vise sig, at kun med venstre Haand lader det sig gøre.

Som den sidste Fordring til Kastet vil jeg nævne Stil. Kastet skal foregaa med Haandled og Albueled; det er ganske overflødigt, og særdeles uskønt, at slaa med Hovedet, vrikke med Skuldrene, vride Kroppen i Slangebugtninger og rejse sig paa Taaspidserne under Kastet.

Disse Uvaner er ikke svære at undgaa, naar man fra første Færd er opmærksom paa ikke at tilegne sig dem.

(Fortsættes).

Foreningens Forretningsudvalg holder Møde i København Lørdag den 31. August.

Da de ekstraordinære Forhold hindrer Afholdelse af den aarlige Generalf orsam, ling, alene af den Grund, at enkelte Mødedeltagere i saa Fald maatte bruge ca. 3 Døgn for at kunne deltage, har Forretningsudvalget besluttet at mødes den 31. August for bl. a. at godkende Forbundets afsluttede Regnskab og drøfte øvrige Anliggender indenfor vor Forbund, - Forslag eller evtl. Ønsker vedrørende Forbundets Anliggender kan tilsendes Formanden, Dr. med. Lottrup Andersen, og vil blive behandlet paa Mødet, ligesom iøvrigt enhver af Foreningernes valgte Repræsentanter, som maatte have Lyst til at deltage i Mødet, er velkommen.

Meddelelse herom kan sendes til For, manden, som da angiver Mødested og -Tid. Cass.

Vore AaløL§ Forurening Det er glædeligt at konstatere Dags, pressens voksende Interesse for dette Spørgsmaal. Saaledes skriver »Politiken«

111

for 27. Juni om en Retssag, hvor vestre Landsret idømte en Gaardejer fra Von, sild en Erstatning paa ca. 2000 Kr. fordi han ved Rensning af en Ajlebeholder havde ladet Ajlen strømme ud i Aaen hvorved Gaardejer N. Lind ved Kolding havde faaet sine Fiskedamme ødelagte.

Vejlebladene beklager, at Opgangsør, rederne kvæles i Sønderaas Kloakvand, og paa de jydske Turistforeningers Aars, .,, møde først i Juli tog Foreningens Æres, medlem Dr. med. A. H. Winge kraftigt til Orde mod den Maade, hvorpaa vore Kyster og Vandløb forurenes af Kloak, udløbene. Aarhusbladene har i den An, ledning interviewet bl. a. Civilingeniør Hans Brems, som ventede sig meget af Samarbejdet mellem Naturfredningsfor, eningen, Turistforeningen og Dansk Fersk, vandsfiskeriforening. Det gælder især om, at holde vor Autoriteter til Ilden, og flere Byer har allerede anlagt biologiske Rensningsanlæg.

Af Edvard Welle-Strand.

Da jeg en Sommer holdt Ferie paa min Fødeø, Langø i Vesterålen kom den første Dag, jeg var hjemme en lille Dreng rendende hjem til sine Forældre og for, talte, at han havde set et Udyr i Rød, vattnet, da han stod og fiskede Ørreder.

Det var kommet lige mod den Side af Vandet, hvor han stod og fiskede, og han var blevet bange og var rendt hjem efterladende baade de fangede Fisk og Fiskestangen.

Den store Begivenhed blev straks rap, porteret til mig af Drengens Fader, med hvem jeg i mine unge Dage havde fisket sammen i de mange Vande paa Langø.

Han syntes, at vi skulde gaa op til Søen og faa konstateret, hvad Drengen havde

112

il

~

I

.i

SPORTS• FISKEREN

set. Jeg slog til, men det var umuligt at faa Drengen med; han fortalte dog, ved hvilken Side af Vandet, han havde staaet og fisket, da han fik Øje paa Udyret. Da vi kom op til Søen, fandt vi ogsaa hans Fiskestang og lige ved laa 12 helt pæne Ørreder, som han i sin Panik havde ladet ligge. Men vi saa ikke Spor af Udyret. Hvis Loch Nees Uhyret havde været opfundet paa den Tid, vilde jeg have været tilbøjelig til at tro, at Drengen havde læst om det og vilde gøre sig interessant ved at paastaa at der .fandtes et lignende Udyr i Rød~ vattnet. Men det var længe før den Tid, og Faderen paastod, at Drengen var en lilk sandhedskærlig Fyr. Der var ingen Grund til at tro, at det var hans Fan~ tasi, som var paa Færde. Og desuden havde der ogsaa i min Barndom gaaet et Rygte om, at der Tid til anden op~ traadte et stort og mærkværdigt Dyr i den Sø. Min gamle Ven, Enoch Månsen paastod saaledes, at han havde set det med sine egne Øjne, og han mente, at det kunde være en Vandslange af stort Format. Og hver Gang han siden gik til Rødvattnet for at fiske, tog han Riflen med for at gøre Ende paa Udyret, om det skulde vise sig. Men han oplevede ikke at se det mere end denne ene Gang.

Og efter hans Død var der ikke længere nogen, som interesserede sig for det.

Men nu havde altsaa en lille Dreng op~ levet det samme som han deroppe ved Søen.

I li

'li

/

Der blæste en frisk Brise oppe ved Rødvattnet og jeg begyndte straks at fiske. Ørreden slog efter Fluer, saa det var en Lyst. Jeg landede den ene store Ørred efter den anden, hvilket just ikke ofte skete ved Rødvattnet, hvor Fisken som oftest blev taget paa Drag ude i Søen, naar Taagen hang ned over Fjeldene og det blæste frisk. Jeg blev

1940

selv overrasket over Storfiskeriet og min Ven blev saa imponeret af mig som Flue~ fisker, at han udbrød: .Ja, har du ikke lært andet. ude i den store Verden, saa har du i hvert Fald lært at faa Fiskene i Rødvattnet til at aabne Gabet og blive hængende.• Da det blev blikstille paa Vandet, holdt Fiskene op at bide, men vi blev staaende der et Par Timer for at se, om Udyret vilde ~ise sig, men det optraadte absolut ikke, og det var vi begge meget, meget kede af. Jeg antog, at det maaske havde været en Storlom, som pludselig var dykket op ude paa Vandet efter en længere Undervandssvømning, og havde skræmt Drengen. Og Faderen gik ogsaa over til den Formodning. Der skal jo ikke saa meget til for at sætte en Tiaars Drengs Fantasi i Bevægelse, naar han staar ene og fisker i et Fjeldvand. I hvert Fald havde jeg selv i den Alder faaet et Chok, da Storlommen dukkede frem fra et Sivbælte ved Bredden af en Fjeldsø.

Der gik flere Dage og jeg fiskede i mange Vande med større eller mindre Held ; men i Elvene, som var svulmede op efter en Flom, var jeg i den Grad heldig, at jeg hver Dag kom hjem med Fiskekurven fuld, selv om det slog Fejl i Søerne. Det var Fryd og Glæde at bakses med de store Fisk. Nogle Dage var jeg saa energisk, at jeg hjemsøgte Elvene to Gange og altid med samme Resultat - en fyldt Fiskekurv.

Men saa blev Vandstanden i Elvene lav igen og Vejen lagdes atter til en t>ller anden Sø, hvor jeg havde fisket som Dreng og kendt hver Vig og Sten.

Og Folk paa Øen undrede sig storligt over, at jeg gad vandre til Søen hver eneste Dag i Stedet for at aflægge Kaffe~ visiter hos gamle Bekendte, hvilket vil sige alle Folk paa Øen. Det var bare Skidtvigtighed med dette Fiskeri, sagde de, og de tilføjede, at man ikke kunde \"

1940

SPORTS• FISKEREN

113

vente sig andet, naar jeg var blevet saa umulig. Men nu er hun saa altereret, vigtig, at jeg brugte Fluer i Stedet for at hun ikke tænker paa, hvad jeg har Orm. Men jeg skulde ikke imponere dem skrevet om hende. Inden jeg faar hende ved at rende rundt og spille Engelsk, til at forklare, hvad hun virkelig har mand ved Søerne. set eller ikke set griber hun Flugten med Jeg vil her i Parenthes bemærke, at Udraabet: .Det er lige tilpas til dig, at dette skete i en Periode, da jeg var den sorte selv kommer og tar dig". mindre populær paa min Fødeø, efter, Jeg tager Stangen og retter mine Fjed som jeg i en af mine Romaner - havde mod Rødvattnet, hvor Pigen lndianna brugt kanske alt for mange levende er blevet skræmt fra Vid og Saµs. Da Modeller. I hvert Fald mente hver tredie jeg naar derhen, ligger Vandet spejlklart eller fjerde Menneske at kunne kende og Ørreden ringer overalt, Ring efter sig selv igen. Og Kvinderne fra min Ring fra Bred til Bred. Jeg begynder at Ungdom var allerværst. Det hændte, at tro, at Pigen lndianna enten pludselig et Par, som jeg mødte paa min Vej, er blevet sindsforvirret eller har fundet sagde Tvi og spyttede efter mig, fordi paa hele Scenen for at faa en Slags jeg havde brugt deres Fornavn. Men jeg Hævn over mig, fordi jeg havde behandlet kunde da ikke gøre for, at hveranden hende med en vis Kulde i min Roman.

Pige hed Andrea, Olufine eller Marianne, Men da opdager jeg, at Vandet plud, dengang jeg var ung. selig begynder at faa store Vover ved Jeg var som sagt ikke særlig i Kurs Stranden ret udfor mig. Det er, som om paa min Fødeø den Gang. Men det gene, en Torpedo skød frem under Vandet rede mig ikke et Hak. Selv mente jeg . langs Bredden. Hvad i Alverden kan at have meget ren Samvittighed overfor det være? tænker jeg. Hverken Fugl baade den ene og den anden Pige fra eller Fisk kan da fremkalde saadanne Ungdommens Dage, ogsaa hvad Roma, Bølger. Det maa altsaa være Udyret, nen angik, men de havde øjensynlig en der optræder for aabent Tæppe. Og jeg anden Mening. Og saa gik jeg til Søerne begynder at gaa hen mod den Bred, i Stedet for at forny gamle Fruentimmer, hvor det pløjer forbi i Undervandsleje. bekendtskaber paa Øen.

Jeg er imidlertid ikke kommet langt, En af de sidste Dage deroppe staar førend et sort grimt Hovede dukker op jeg saa og fisker i Elven fra Rødvattnet; af Vandet. Jeg ser et Par store Øjne og en prægtig Elv ·for Havørred. Mens jeg nogle hvide lange Knebelsbarter, og saa er i Færd med at kæmpe med en stor forstaar jeg, hvad det er - en stor SælHavørred, kommer der pludselig flag, hund. Men hvordan i Alverden er den rende et Væsen gennem Skoven ned kommet herop i Søen, og hvorlænge mod Elven under høje Skrig: "Gud trøste har den været her? Sælen kommer lige og bevare mig. Jeg har set Ham, den imod mig og tæt ind til Bredden, hvor sorte selv i Rødvattnet, og han havde jeg staar. Saa gør den en Vending ud, store gloende Øjne og langt sort Skæg". efter og forsvinder i Dybet. Jeg venter - Jeg bliver saa perplex, at jeg taber længe, men Sælen kommer ikke op igen Fisken. Jeg kender jo Pigen alt for godt. Saa kan jeg lige saa godt gaa hjem.

Det var jo lndianna, som jeg virkelig Thi jeg havde besluttet at fange Uhyret har brugt som levende Model til min i Rødvattnet.

Romanpig_e, og som Folk paa Langø Da jeg er kommet omtrent halvvejs, paastaar, at jeg har skandaliseret og gjort træffer jeg Pigen lndianna. Hun har

-

- -

---

114

'I

, ,,

'

1,

1

il

/

S PORTS•FISKEREN

siddet og ventet paa mig, fortæller hun.

• Jeg kunde da ikke lade den sorte tage gamle Kæresten min" siger hun. Vi blev gode Venner igen paa Hjemturen. Hun synes, at jeg har beskrevet hende "pikant" i Romanen, ,, Men de andre Kvinder er blevet skinsyge og ubehagelige• smiler hun.

Hjemme igen gaar jeg til en gammel V en og spørger, om han vil være med at fange Uhyret i Rødvattnet. Jo, det vil han gerne, men "hvordan i H . . . .. . skal vi bære os ad med det?" ler han.

"Du har da nogle gamle Torskegarn hængende i din Bod. Dem kan vi udmærket bruge". Da han faar at vide, at det er en Sæl det gælder, er han straks med paa Noderne.

Om Aftenen gaar vi til Rødvattnet med tre Torskegarn, som vi sætter tværs over en Vig, hvor de største Ørreder plejer at staa. Pigen Indianna er med os, og hun er ikke mindst spændt paa, om det virkelig vil lykkes os at faa Sælen til at gaa i Garnene. ,,Saa faar jeg mig en flot Sælskindskaabe " siger hun.

Vi tænder Baal og faar Kaffen over og hygger os Aftenen lang, men det ser ikke ud til, at Sælen vil gaa i Nettet.

Vi har næsten opgivet det hele, da der bliver en voldsom Bevægelse i Vigen, hvor vi har sat Torskegarnene ud. Det er ligesom at Vandet begynder at koge fra Bunden, og sort Mudder kommer op paa Overfladen. Vi løber ned til Garnene og begynder at trække dem i Land.

Det er et svært Job, for Sælen stræber imod alt, hvad den orker. Og den er stærk. Men omsider faar vi da Garnet ind paa grundt V and, saa at vi faar Øje paa Sælen. Det er en tung Kammerat og den er sprællevende. Et Par Gange slider den Garnene ud af Hænderne paa os, men den opnaar blot at vikle sig ind i Garnene saa fast, at den ikke kan bruge sine Kræfter saa vold-

1940

somt. Og derfor gaar det lettere at faa den i Land .

Da vi endelig har faaet den op paa Sandbanken, er den saa medtaget, at der kun behøves et Par velrettede Slag paa Hovedet, saa er den færdig. Men saa har vi ogsaa bakset med den i over en Time.

Men det var vel nok ogsaa en Kolos af en Sælhund. To Meter lang fra Snudespidsen til "Hælen", og den er saa gammel, at den er hvid, baade i Haar og Skæg. Men Skindet er fint, og Pigen Indianna giver sig ikke tilfreds, før vi giver os i Lag med at flaa den. Min Kammerat har været paa Ishavet et Par Vintre, saa han er Expert i at flaa Sæler. Ud paa Natten vandrer vi hjemad med et tungt Sælskind, som spigres op paa V æggen til lndiannas Hjem til Tørring og videre Præparering.

Hermed er det store Mysterium Udyret i Rødvattnet - løst og opklaret.

Og mine Sambygdninger begynder igen at faa Agtelse for mig. Nu siger de: .Ja, naturligvis var der ingen andre end ham, Edvard, som kunde opklare det Mysterium". Og de begynder at komplimentere mig for min Roman. ,, Der er skrevet meget værre Bras end den", siger de.

Men hvorledes var Sælen kommet op i Rødvattnet? Jeg fik ogsaa det klarlagt.

Hver Høst plejer der at komme Springflod, og da gaar Havet op i Søen. Sælen er formodentlig kommet op i Søen ved en saadan Lejlighed, og saa havde den fundet sig til Rette der og aad sig stor og fed paa Ørredbestanden. Og det vilde den vel være blevet ved med, om den ikke var blevet fanget i Torskegarnene.

Da Sæler kan blive meget gamle, er det ikke usansynligt, at det var den samme, som min V en Enock saa for 20 Aar siden. Om Vinteren er den antagelig udvandret til Havet gennem det korte

1940

SPORTS,FISKEREN

115

Elvestryg nedenfor, hvor der altid plejer at være en stor aaben Vaage. Folk havde i hvert Fald :ofte set nogle store Spor i Sneen efter et eller andet stort Dyr. De havde ment, at det var en Odder, som havde aalet sig frem gennem Sneen ned til Havet. Men det har nok været Sælen.

Til Slut. Kan det ikke tænkes at Loch Nessuhyret ogsaa er en gammel Sæl som paa en eller anden Vis er kommet op i Indsøen og er forblevet der i det store og velforsynede Spisekammer?

var skogen sort, men saa blev det da endelig godveir med masser regn og sønnenvind. Det blev flom, storflom, og godvejret fortsatte, og det blev kjempe, flom. Den største som har været siden 1882. Fossen var vældig at skue, og fosse, holen var som en kjempemessig gryte, hvor det kokte og fræste noget forfer, .,, delig. Masse folk valfartet til fossen.

Heldigvis varte flommen ikke lenge, men elven blev litt forandret enkelte steder paa grunn av utrasning. Under fossen skedde en stor forandring. Den store Fra Svensk Fiskeri Tidskrift. sten (en mild Betegnelse for et Klippe, stykke. L. A.) som like nedenfor fossen delte strømmen i to, blev skjøvet ut paa dypere vann, slik at dens virkning paa strømmen blev ophævet. Jeg had de man, ge ganger faareslaaet de andre eiere at vi skulde sprenge vekk den stenen, men Den 3. April 1940. de vilde ikke gaa med paa det. Nu fikk Kjære Dr. Lottrup Andersen. jeg mit 6nske opfylt ved naturens hjelp.

Takk for brevet. Det var morsomt at Det bevirket stor forandring paa fiske, høre fra Dem igjen. Jeg gikk nettop en · plassene. (Nu følger en Beskrivelse af dag først i mars og spekulerte paa om disse Forandringer, som kun kan have jeg nogengang fikk høre mere fra eder. Interesse for Lokalkendte), Paa Ora (en Tankeoverføring kanske. Ja, nu skal jeg af Fiskepladserne) rodde vi med to par prøve at fortælle om det, som er hændt årer og tredje karlen fisket med to sten, siden mitt forrige brev. Sommeren 1939 ger med lang line og tungt bly. Det gikk vil vi heroppe komme til at huske lenge fint, fint og vi fikk mange laks paa den paa, det var en af de sjeldne paa mange måte. Basil V. var her ogsaa i 1939. Han måter. V aaren blev meget sen, saa sen kom hit 24de juni og reiste 15de august. at jeg endog 20de mai gikk paa ski bort, Han og hans forlovede, en tysk dame, som til hovedvejen, det var enda 1 / 2 meter ogsaa var flink til a.t fiske, fik tilsam, sne over de dypeste senkninger i terren, men over 150 laks under fossen. Av get, kun paa de steileste bakker var mar, sønder forssmo leide han nogen dage, ken bar. »Elven gikk ut«, som vi sier, i og han fikk ca. 20 laks paa deres dage, begyndelsen av juni. Saa snart isen var altsaa 130 paa vores fiskerett. Gennem, reist,. drog Nils og jeg ut og fiske. Sko, snittsvekten var 7 1 / 2 kg. Den største 181 / 2 gen stod enda helt sort, det laa isflak kg. Største dagsfangst var 22 laks.

Dette strålende resultat skyldes flere langs elvebredden, og veiret var nordlig med enkelte sneskurer, saa vi maatte ting. Kjempeflommen førte med sig store være helt vinterklædt. mengder sand og grus. Laksetrappen Vi var dog heldige og fikk 12 store blev fyldt av sten og grus, saa ingen laks laks før storflommen begyndte, og flere kunde komme opp. Og det var kollo, av dem over 15 kilo. Enda 15de juni sale mengder laks samlet i fossholen, og

Af et Brev fra Nordland.

-

-~ --··-

-

,.___

~~

116

11

J I,.·, ,

/

SPORTS,FISKEREN

Hr. V. selv fisket bare nesten ora. Her var og en anden fisker, der bare paa faa dage fikk ret mange fisk. Han var meget ivrig; når laksen enkelte ganger slap, blev han rasende, kastet stangen i fjærstenene saa det skrandlet, klodde sig i håret, bante og sprang rundt mellem stenene. Men når raserianfallet var over, var han like blid igen og fortsatte at fiske. Elven faldt meget i august og laksen gikk op i fossen, og deroppe fikk mange laksfiskere se en rigtig kjempefisk. Konrad, bror til Nils, som er en noktern kar, når det gjelder at bedomme fisken i vannet, anslog den til 30, kanske 35 kg. Den stod paa en grunne, saa kan kunde noie iagta den. Saa det finnes nok en og anden storfisk under ogsaa.

Var våren sen og kold, saa blev hosten enda værre, regnfuld og stormende.

Korn og poteter fros, så avlingene blev dårlige. Hoi fikk vi dog bra heroppe.

Omkring 25de september kom sneen igjen, og den koldeste vinter, . som jeg hidtil har oplevet, begynte. Det var en kold jul heroppe og trykket stemning, da særlig paa grunn av krigen i Finland. Det var jo delvis mobilisering heroppe. Et fremmed fly var 3 ganger over dalen i begyndelsen av mars. Det var sneveir, saa vi fik bare se den enkelte ganger mellem skylagene. Den var helt hvit og gikk 1>andsynligvis i mindst 5000 meters hojde. Det var vel sovjetfly antaes det. Det skulde vel fotografere litt.

Nils måtte på noitralitetsvakt. Han reiste 12. januar og har ligget oppe ved Finlands grense hele tiden siden.

En av laksfiskerne på Fosmo var ihost nede ved elven og fisket med mark, han fikk nogen sjoorreter. Det var i begyndelsen af oktober dette, det hadde været en liten flom i elven, saa fikk han det infald at kaste litt med laksflue og pludselig hugg en laks på. Han fikk den.

1940

Den var 9 kg og nylig kommen fra sjoen, det satt lus paa den. Han sprettet den op, den var fet og fin og det var en gjellfisk. Kanske vi hadde fått mange slike, hvis vi hadde fisket nogen dagar i den tid. Ja, ja, blir det rolige tider, så kan vel nogen av dere komme opover igjen. Hils også alle de andre fra oss laksfiskere.

Hilsen J. F.

"J-Uf,!plett-ende ~ntntJeF- . ()

. , , , , , • • I)

•

''

Af Chr. Lottrup Andersen.

Det Forhold, at Landbrugsministerien (alias Fiskeridirektøren), paa Trods af et bestaaende Præcedens, denne Gang har nægtet danske Sportsfiskere Repræsentation i det til Ændring af Fiskerilovene nedsatte Udvalg, skal nu aabenbart som fast Cliche anvendes propagandamæssigt i Ferskvandsfiskeribladet. I Sportsfiskerkredse vil Clicheen dog have den modsatte Virkning, hvorfor det sikkert er nyttigt in extenso at aftrykke Hr. Overlærer C. Ramsings Indlæg i Ferskvandsfiskeribladets Julinummer under ovenstaaende Titel. Man læse:

»Supplerende Oplysninger.

I »Sportsfiskeren«s Juninummer findes under Titlen »Udvalget til Revision af Fiskerilovene« et Indlæg fra Hr. Dr. Lottrup Andersen med Beklagelse af, at »Sportsfiskerforbundet« ikke er re:præsenteret deri. .

Selve Spørgsmaalet Repræsentant eller ikke skal jeg ikke fordybe mig i, men overfor Artiklen som Helhed skal fra vor Side fastslaas følgende Kendsgerninger.

1. Sportsfiskerforbundet repræsenterer endnu kun en Brøkdel af de 15,000 20,000 Sportsfiskere, der omtales, og kan .f

1940

SPORTS•FISKEREN

117

altsaa ikke opkaste sig til Talsmand for 20,000 Sportsfiskere blandt vore Meddem alle. lemmer. Men er dette Medlemsskab nu 2. Ferskvandsfiskeriforeningen for Dan- ogsaa en saa absolut Betingelse for at mark tæller et stadigt stigende Tal af Landets Sportsfiskere inden for sine kunne tale de Menneskers Sag? Er man Rammer, Folk er klar over, at Resulta- ikke ganske automatisk, uden at »opter til Gavn for dem selv skal opnaas kaste sig«, ogsaa deres Talsmand, naar ved Samarbejde med andre Grene inden Interesserne en sammenfaldende? Hvor for Ferskvandsfiskeriet. findes da Interessefællesskabet?

3. Danmarks Sportsfiskere behøver Medens næppe nogen vil formene ikke at frygte, de vil gennem vor Repræsentant faa deres berettigede Krav »Ferskvandsfiskeriforeningen for Danfremført i Udvalget. mark« dens umistelige Ret til det, ogsaa 4. »Biologisk Station«s Tilstedeværelse i vore Øren, meget ærefulde Prædikat, i Udvalget garanterer for en neutral Afbalancering og Hensyntagen til beretti- Erhvervsfiskersammenslutning (selv med et ca. 30 °!o's Islæt af noget løst tilgede Ønsker ogsaa fra vor Side.

5. Det ei en Fejltagelse at tro, at Lov- knyttede Sportsfiskerforeninger), saa er formen afgøres ved simpel Stemmefler- »Danmarks Sporsfiskerforbund« Landets hed i Udvalget, og selv om saa var, hjalp eneste Sportsfiskersammenslutning, omen Repræsentant til »Sportsfiskerforbundet« jo ikke, da Resultatet stadig blev fattende Flertallet af de bestaaende Sportsfiskerforeninger, ikke bundet af Mindretal.

6. Alt dette har naturligvis været ta- Erhvervsinteresser, og glædende sig ved get i Betragtning fra Fiskeridirektørens en stadig fortsat Vækst, som ovenævnte og Ministeriets Side ved Udvalgets Sam- »Supplerende Oplysninger« sikkert vil mensætning.

Resultatet bliver derfor, at Sportsfi- incitere. Vi er derfor de eneste naturskerforeningerne, der har haft den fulde . lige Talsmænd for Landets Sportsfiskere Forstaaelse af Betydningen af Samarbej - og ogsaa for de 15,000-20,000 der enddet med andre Grene inden for Fersk- nu ikke er organiserede. vandsfiskeriet og derfor tilsluttede sig Ad 3, 4, og 5. Jeg tvivler ikke et Øjevor Forening, har en Repræsentant og blik om, at Hr. Overlærer C. Ramsing de øvrige udenfor staaende sikrer sig (om ikke Repræsentant for Sportsfi· Indflydelse ved at melde sig til hos os.

Men i øvrigt arbejder vi og har altid skerne) vil gøre sit bedste, men mon arbejdet for det samlede danske Fersk- der dog ikke, selv med Biologisk Stations vandsfiskeris Vel og kun for dette. sikkert neutrale Afbalancering, vil være C. Ramsing. nogen Fare for, at 3 Saltvandsfiskere vil - Selv om Polemik er mig imod, og faa større Indflydelse end 1 Ferskvandsselv om vi, som saa ofte sagt, ønsker fisker? (Er det ikke 50 Kr.'s Tegn, der det bedste Samarbejde med »Ferskvands- staar paa Saltvandsfiskernes Ønskesedfiskeriforeningen for Danmark« (et Øn- del? Og hvad med Hensyn til Midlerske, der ofte synes mindre gensidigt), nes Anvendelse?) Mon dog ikke 2 tvinges jeg dog til at supplere disse 6 Repræsentanter fra Ferskvandsfiskeriet opmarcherede »Kendsgerninger« med havde afstivet dettes Stilling noget mere, nogle, skal vi beskedent kalde dem for- og mon ikke Ferskvandsfiskeriforeninklarende Tilføjelser. gens Jubel over denne mangelfulde ReAd 1 og 2. Ja, det er virkelig en uom- præsentation er noget misforstaaet og stødelig Kendsgerning, at hverken »Fersk- kortsynet. Man maa i hvert Fald haabe, vandsfiskeriforeningen for Danmark« el- at Glæden over dette Propagandastof ler vi endnu tæller alle Landets 15,000- ikke bliver baade Ferskvandsfiskerifor-

118

SPORTS,FISKEREN

eningen og os for dyrekøbt. Det maa være os uværdige Sportsfiskere en Trøst, at helt uden Indflydelse i Udvalget bliver vi nu heller ikke, ligesom heller ikke paa Behandlingen i Rigsdagen og dennes Udvalg.

Den »Fejltagelse at tro, at Lovformen afgøres ved simpel Stemmeflerhed i Udvalget« har i_ hvert Fald ikke jeg gjort mig skyldig i, selv om Resultatet let bliver noget nær det samme som ved Afstemning.

Ad 6. Mon? I Ministeriets Svar til mig hedder det kun »Saaledes foranlediget skal man meddele at Fiskerilovene overvejende tager Sigte paa det erhvervsmæssige Fiskeri, hvorfor man har sammensat Udvalget efter erhvervsmæssige Hensyn. Man finder derfor ingen Anledning til at imødekomme Sportsfiskerforbundets Ønske.« Heraf synes tydeligt at fremgaa, at Ministeriets Opfattelse af »Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark«s Repræsentation er sammenfaldende med vor, og at ingen af Landets Sportsfiskere saaledes er repræsenteret i Udvalget.

Dermed mister Hr. Overlærer Ramsings afsluttende manende Sirenesang sine mest lokkende Toner. Den er ganske vist heller ikke opført blandt »Kendsgerningerne«.

1940

ende og levnadssat, forekomst, fangst og anvanding. Bonnier Stockholm 1937.

1. Fiskar i s6tt og brackt vatten.

2. Havfiskar.

Jeg har laant Bøgerne indbundet i eet Bind paa vort Kommunebibliotek (Folkebiblioteket) og Formatet for dette Fællesbind ca. 18 x 13 x 1 1/ 2 cm.

Bogen er inddelt som en Flora i Slægter og Arter og meget nemt anvendelig ogsaa hos os, da de fleste af vore Fisk ogsaa forekommer i Sverige. Forstaaelsen af de svenske Navne lettes, hvis man har Ludvig Svendsens Bog: Lystfiskeren, hvor de biologiske Afsnit ogsaa nævner de svenske Betegnelser. Med venlig Hilsen 0. Holmark.

En svensk Haandbog over Ferskvandsfisk mangler desværre Oplysninger om, i hvilke dansl..e Vande, Fiskene forekommer - men indtil en dansk Haandbog foreligger, er den jo en Udhjælp. I Følge Ferskvandsfiskeribladet er en saadan Lommebog nu under Udarbejdelse.

Samtidig beder Gads Forlag os oplyse, at C. V. Otterstrøms Bøger om Fisk (Serien: Danmarks Fauna) endnu er i Boghandelen og koster 10 Kr. for alle 3 Bind.

A. H.

Chr. Lottrup Andersen.

Foreningsmeddelelser

Vore Ferskvandsfisk ,"

Foranlediget ved Deres Efterlysning i • Sportsfiskeren" s Juni Nummer af en .Nøgle til Artsbestemmelse af Ferskvandsfisk" kan jeg oplyse Dem om, at der paa Svensk findes en saadan nemlig: 0. Nybelin: Våre fiskar og hur man kanner igen dem. lllustrerad fickbock med korta beskrivningar av deras utse-

Trend Aas Lystfiskerforening har paa en ekstraordinær Generalforsamling d. 22. Juni maattet vedtage at indskrænke Fiskearealet, da Foreningens Økonomi ikke magtede mere .

Frederikshavn Lystfiskerforening holdt G eneralforsamling d. 18. Juni. Af Formandens, Overassistent Jønssons Beretning fremgik, at Vinteren og de politiske Forhold ikke havde været Foreningen gunstige, men man havde dog faaet udsat 6000 Stk. Geddeyngel og faaet aflyst Foreningens Gebeter. Valgene var Genvalg.

1940

SPORTS• FISKEREN

119

fanqtfrapporfer.

Til "Sports-Fiskeren".

Jeg læser med Interesse hver Maaned .. Sports-Fiskeren", og tillader mig herved at fremsende et Fangstresultat opført paa min lokale Forenings særlige Fangstanmeldelsesblanket, samt et Billede af "Fangsten" .

Samtidig vil jeg tilføje, at det for os Fiskere er af Betydning, naar vi læser om andres Fangstresultater, at vide lidt mere end det nøgterne Referat som f. Eks. i Bladets sidste Nr. Vind og Vejr, Længde foruden V ægt giver foruden Omtale af Redskabet et udmærket Vink til andre.

Min Fangstseddel siger mellem Linierne: Vejret har efter alm. Erfaringer været ideelt for Geddefiskeri, Datoen ligesaa.

Længden og V ægten antyder, at Fisken, skønt taget i en Mose, har været lang og kraftig og ikke kort og slap, hvad store Mosegedder jo oftest er. I mit Tilfælde skyldes det gode Fo1hold, at Mosen gennemstrømmes af et Vandløb.

Med sportslig Hilsen Deres ærbødige Erik Brammer.

i

I

Gedde, 10 kg. Furesø 22/5. Frihavnsdirektør Thielsen. - Gedde, 7 kg. Furesø 22/5. Redaktør, cand pharm Blumenhagen. - Laks, 17 1 / 2 kg. Brande Aa 29/5.

Lystfisker fra Horsens.

Der meldes om godt Fiskeri i Varde Aa og Gudenaa, men sidstnævnte Sted bærer Gedderne ofte Mærker af Oddertænder.

3 Lystfiskere fra Esbjerg havde 1/6 en fornøjelig Week-End. De var efter særlig Indbydelse paa Lystfiskeri i Sneum Aa ved Bramminge, og det lykkedes dem i Løbet af ret faa Timer at fange ikke færre end 70 Ørreder paa omtrent 1 1 / 2 Pund Stykket skriver Bladet "Vestkysten".

,,Sports fiskeren"~ Dag og Dato Fangststed Vind og Vejr

/-i4 A,,~. /PJ:J ~It; @-42_~~

P~.:t'«~

5~

Fangst Redskab Længde

9~--~.

V-/.//~

'7

Vægr

Fanger af I.

Vidne

2. Vidne Bedes omg. indsendt til Bestyrelsen.

Referatets Rigtighed forudsat, maa vi tilstaa, at det er den Slags, som kan gøre en g·ammel Sportsmand ked af det.

Lad gaa, at Indbyderne har købt og udsat 100 Damfisk - anderledes kan de fangede Fisks Ensartethed i Størrelsen næppe forklares - men at de Indbudte

120

~li

i!"

~,

SPORTS,FISKEREN

tager ca. 23 store Fisk pr. Mand, er ikke Sport, men Fiskeslagteri. Saa længe Ernæringsforholdene her i Landet ikke tvinger os til at tømme hvert eneste Fiskevand, bør en Sportsmand kende Begræsningens Kunst. Her er Tale om vor ædleste Sportsfisk i et aabent V and, og ikke om at begrænse Gedde]?estanden i en mindre Sø (jvnf. ,,Et Geddeæventyr" i vort Aprilnummer).

Der fortælles at vor Konge en Dag var til stor Jagt paa et fynsk Gods.

Jagtherren havde placeret Folk med fangne Fasaner trindt om i Buskene, og de slap Fuglene løs, efterhaanden som den høje Gæst nærmede sig. Hans Majestæt opdagede det, afbrød Jagten og tog hjem. Et Exempel til Efterfølgelse. . Skjern Aa. Maj. 2 Laks. 16 og 21 Pund. ,,Ole" fra Ahler Østergaard. smst. 25/5 Laks, som havde været mærket. Gross. Nørgaard. Hjemmelavet Spoon.

Recordgedde. I Løddeaa ved Malmø er fanget en Gedde paa 20 Kilo. Den er afgivet til Musæet i Lund og menes at være svensk Record. (Dansk Record er 26 kg.)

Fra Jelssøerne meldes, at et Par Drenge sidst i Juni paa Blink tog en Gedde paa 26 Pund. Da de ikke magtede at hale den indenbords, roede de paa Land med Gedden paa Slæb. Fisken maalte 124 cm. i Længde og Drengene var 12 og 14 Aar. Randers Amts Avis fortæller om tre kendte Lystfiskere fra Randers, som fi/ skede fra Baad i en Aa og fik en Laks paa. Da der viste sig Vanskeligheder ved at lande den, sprang en af dem i Vandet for at faa fat i den. Det lykkedes, men · da Gutten i det samme sprang, smed den fungerende Caddy Fisken op paa Land, men desværre saa kraftigt, at den fløj over en Landtunge i den bugtede Aa og havnede i Vandet der

1940

Nu sprang ogsaa Fiskeren i Vandet og ved forenede Kræfter fik man kastet Laksen i Favnen paa den tredie af Kammeraterne. En vaad Fornøjelse, men hvad gør man ikke for en Laks paa 10 Pund.

Mindre heldig var Købmand Stilling fra Herning, som krogede sig selv i Underlæben med en Kunstflue og maatte cykle til Læge for at faa de to Kroge ud. Den Maade havde han ikke tænkt sig at faa Bid paa.

Endelig er der i Skjern Aa taget en Laks den 16. Maj paa Spinner af Manufakturhandler I. U. Askholt. 19 Pund.

Solunartheorien.

En Rettelst-.

Den sidste Del af min lille Artikel om Solunartheorien er desværre faldet mindre heldig ud.

8 Dage efter Nymaane er Solunartiden naturligvis ikke Kl. 16 og Kl. 4,25, men Kl. 18,40 og KL 7,05 (og bedste Fisketid de 2 Timer omkring KL 12,30 og Kl. 1). Ligeledes er Solunartiden 4 Dage efter Nymane ikke KL 14, men KL 15,20 (og bedste Fisketid de 2 Timer omkring KL 21,30 og Kl. 9).

Endelig falder Solens Kulmination her i Landet ingen Steder nøjagtigt Kl. 12, men noget senere tiltagende mod Vest. De fundne Tidspunkter maa derfor strengt taget korrigeres, og, saa vidt jeg kan se, maa man paa Øst- og Vestsjælland lægge henholdsvis 12 og 15 Min. til, i Øst- og Vestjylland henholdsvis 20 og 32 Min.

Chr. Lottrup Andersen.

Skal Storaaen lide Gudenaaens Skæbne?

Holstebro Byraad har vedtaget at bygge et Vandkraftanlæg til ialt 135,000 Kr. Det er Meningen at bygge en Dæmning, der vil frembringe en Sø paa 8 km Længde og paa sine Steder 300 Meter bred. Nationaløkonomisk set er dette Anlæg naturligvis en Gevinst; fra et Lystfiskerstandpunkt maa man beklage

1940

SPORTSeFISKEREN

Ødelæggelsen af vor bedste Lakseelv, efter at Gu.denaa som saadan er ødelagt, fordi Laksetrapperne ved Tange ikke duer. Maaske tør men haabe, at der ved denne Lejlighed bygges en Laksetrappe, som opfylder sit Formaal.

Søen vil naturligvis faa nogen Værdi som Gedde- og Aborrevand, men rent bortset fra, at disse Fisk har mindre Værdi i Sportsfiskerøjne, saa kan en Sø ikke præstere mere Fisk end der er Næring til i dens Vand. De fede Op, gængere - Laks og Havørred har derimod hentet deres Næring i Havet, tildels udenfor Landets Grænser, og der kan i en velskøttet Lakseelv hentes langt større Næringsværdier end i en nok saa givende Sø.

Det bliver nu vore Fiskeriforeningers Opgave at tilse, at Laksetrapperne ved Holstebroværket bygges forsvarligt. Vi haaber, at Biologisk Station bliver taget med paa Raad.

Red.

Med Blaakr:.dt og Saks.

Der deutsche Sportsangler fortæller, at der i Foraaret blev fanget en Aal ved Pillau, som i Halen havde en Sølvplade, som aabenbarede, at den i 1925 var udsat i Skotland. Formentlig er her Tale om en Laks og ikke en Aal. hvad en, hver, der kender lidt til Aalens Biologi, vil for, staa, men i og for sig er det en lang Sørejse, selv for en Laks.

Samme Tidsskrift fortæller om en Uldhaandskrabbe, der blev fundet mellem Blomsterne i et Gartneri. som laa 10 Minutters Gang fra Elben.

Biologerne mener iøvrigt, at Uldhaandskrabben kan foretage kortere Vandringer over Land. Dette er dog den længste Spadseretur, som man indtil nu har grebet det bevantede Uhyre i.

Fra samme Kilde stammer følgende lærerige Historie: Fiskekort _er ofte en god Indtægtskilde for en mindre Kommune, som ejer et Fiskevand.

Derfor saa man ogsaa i sin Tid gerne, at fremmede løste Fiskekort til Tretowkanalen og vidste at hjælpe paa Efterspørgselen. Paa forskellige Punkter af Kanalen saas hyppigt en "Fisker", som

121

med et Net fuldt af smukke Fisk steg ud af sin Baad eller spaserede langs Kanalen . Nogle Børn indhentede "Papa" og raabte: »Har du fanget saa mange Fisk i Kanalen i Dag?" Hvortil "Faderen" altid svarede: .. Der var ikke noget ved det, de var ikke rigtig i Bidehjørnet i Dag." Uindviede Tilskuere undrede sig og købte snarest muligt et Fiskekort, men fik aldrig andet end Smaaskaller.

Det varede længe, før nogen udenforstaaende opdagede, at Fiskene hver Dag blev udlaant af den .,,, lokale Fiskehandler!

Fiskeimport til Sverige. Det fiskerige - og meget fiskespisende - Sverige indfører en Masse Ferskvandsfisk, især fra Estland og Finland. Halvdelen af Landets Gedder er Import, uagtet Sverige selv producerer 2,5 Mill. kg aarlig. Fra Danmark modtages 30,000 kg, desuden 10,000 kg Sandart.

Endelig maa Sverige indføre Aal. Laks og Ørred samt Krebs.

Benzinskattens Midler bruges i Sverig ikke blot til Landevejene, men da en Del af Benzinforbruget skyldes Motorbaadfarten paa Søer og Elve, stilles en Del af Benzinfondens Midler til Raadighed for Ferskvandsfiskeriforeningerne: i Aar er der saaledes uddelt 150,000 Kr., som er anvendt til Fiskeriets Forbedring.

Under de nuværende urolige Forhold er det ikke sandsynligt, at vi foreløbig faar en ny Ferskvandsfiskerilov. men man tør jo haabe paa bedre Tider, og det vil da være betimeligt, om vore Erhvervsog Lystfiskerforeninger i fællig arbejdede paa at faa Del i Benzinfondens Midler. Der er noget urimeligt i, at Skatten af den Benzin, som bruges i Fartøjer, skal bruges til Landevejene. I Sverig bruges Pengene til Broanlæg, Fiskebetjente og Yngeludsætning.

IIIIIIF 1111111 IIIIIIL ~111111 af B. & K. Lidt om Farvefilm.

I de tre sidste Numre af Bladet er givet nogle Raad og Vink vedrørende Optagelse af sort-hvid Film. Disse kan ogsaa anvendes ved Benyttelse af Farvefilm, men da Farvefilmen er et nyt Materiale, kræver den lidt yderligere Omtale.

Ved Farvefilmens Fremkomst var den forbeholdt Ejere af Apparater med lysstærkt Optik, idet Filmens Følsomhed var ret lille. Dette Forhold er nu ændret. Farvefilmen har i Dag samme Følsomhed som sort-hvid Filmen, og den kan derfor ogsaa anvendes i mindre lysstærke Apparater. Ligeledes kan den optages i saavel straalende Sol som i Regn, men Optagelserne i Solen bliver langt de bedste, og det er derfor tilraade-

122

S P o:R:T S =FISKEREN

ligt at henlægge Farvefilms-Fotograferingen til Solskinsdage.

Eksponeringen spiller en stor Rolle. Sort - hvid Filmen har et stort Belysningsspillerum, og i Fremkaldelsen kan mangen en daarlig Film reddes, men dette gælder ikke Farvefilmen; 1/ 2 Blende for lidt eller 1/ 2 Blende for meget Lys, og Filmen faar ikke de rigtige Farver. Brug derfor Belysningsmaaleren flittigt og med Omtanke, og anvend helst den i Bladets sidste Nummer omtalte Metode med det graamalede Stykke Pap. Undgaa tunge Skygger og store Skyggepartier.

De gennemeksponeres ikke og gengives som sorte Klatter uden Farve. Iagttag derfor, at Solen staar bag ved Dem, naar De filmer, det flade Lys, der da kastes paa Motivet, reducerer Skyggepartierne til et Minimum. Fortrinlige Scener kan imidlertid tages ved Sidelys eller Modlys, men det kræver Øvelse og Erfaring. Solnedgang er et taknemligt Motiv, saa forsøg først med dette. Nu og · da kan Optagelse i Skyggen ogsaa være at foretrække, saaledes ved Portrætoptagelser, hvor Solen let faar Personen til at skære Ansigter.

Og saa er Farvefilmen især egnet til Næroptagelser, fyld Filmen med Nærbilleder, de virker fortrinligt og giver de bedste Farver. DistanceOptagelser tilfredsstiller i de færreste Tilfælde Øjet motivmæssigt set, og Farvefilmen faar let et blaaligt Skær, der ødelægger Farvevirkningen.

Foretag Optagelserne midt paa Dagen, og ikke naar Solen Morgen og Aften staar lavt paa Him, len og udsender røde Farvestraaler, der indvirker paa Filmen.

Prøv en Farvefilm, og De vil aldrig tage andet.

Det er slet ikke vanskeligt.

/

8 eller 16 mm Billedstørrelse.

Naar Talen er om Smalfilm, gaar Tankerne uvilkaarligt til 16 mm Filmen, og mange Amatører er endda af den Mening, at 8 mm Filmen er temmelig uanvendelig, men hvor er det forkert.

Skal Filmen anvendes i Erhvervsøjemed, til Foredrag etc., da bør det være 16 mm, men drejer det sig om rent private Optagelser, der skal forevises for Venner og Bekendte hjemme i Stuen, saa er 8 mm Filmen fuldt ud tilstrækkelig. Apparaterne er af højeste Kvalitet, og Filmsmaterialet er fortrinligt og kan leveres med forskellig Følsomhed til Dagslys- eller Kunstlysoptagelser eller som Farvefilm.

8 mm Filmen er desuden billig. De faar dobbelt saa meget 8 mm som 16 mm Film for de samme Penge. En 16 mm Film med Forevisningstid paa ca. 4 Minutter koster Kr. 36,75. 8 mm Film med samme Forevisningstid koster kun Kr. 18,00.

Tænk nu over, om De ikke skulde anskaffe en 8 mm Optager, saa De kan filme Resten af Sommerens Begivenheder og fastholde Efteraarets smukke Farver.

Rettelse.

I vor Nekrolog i Julinumret er vor elskværdige af døde Sportsfælle, Gross.

Bønding fra Aarhus fejlagtig skrevet Røn ding.

1940

Sportsfiskeren.

Udgivet af Danmarks Sportsfiskerforbund.

Ansvarshavende Redaktør: Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense.

Sportsfiskeren. 15. Aargang. Startet af Dansk Sportsfiskerforening. Fra 1ste Ja nuar 1939 Organ for Danmarks Sportsfiskerforbund. Udgaar den 1ste i hver Maaned i 2000 Expl. Meddelelser og Artikler bedes inden d. 15. i hver Maaned tilsendt Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense, Telefon Odense 3176.

Annonceafdeling: Annonceprisen er 121/2 Øre pr. mm Enkeltspalte. V ed 6 Gange 15 0/o Rabat, ved 12 Gange 25 0 / 0 Rabat. Annnoncer kan tegnes hos alle Forbundets Medlemmer og tilsendes Forbundskassereren, Elektricitetsværksbestyrer C. Høgh-Petersen, Skive.

Bladexpedition: Forbundskasserer C. Høgh, Petersen, Skive, til hvem alle Henvendelser angaaende Annoncer og Expedition bedes rettet.

Fiskehjul Fineste Kastehjul - Eget Fabrikat Smuk - Solid - Billig

Carl Andersen. >Mosebo«, Bjerringbro

D. AnJersen -Spionere er Kvalitet.

Faas overalt og til alle Formaal Forlang vort nye Katalog.

6. H. V. Andersen A/s Nørre Alle 23

København

Lilleaaen, Hadsten.

Adgang til Ørredfiskeri fra 1. August til 15. Oktbr., 1. Marts til 15. Maj den øvrige Tid af Aaret fredet. - Kort kan faas paa Afholdshotellet, Centralhotellet og Hadsten Kro. Hadsten Lystfiskeriforening.

SPORTS,FISKEREN

1940

BACH

&

Et Parti Fiskeriartikler

KIRK

til nedsatte Priser.

leverer

10 Fods tredelt Bambusstang Kr. 3,50 12 Fods tredelt Bambusstang Kr. 4,50 14-16-18-20 Fods Bambusstænger tre og firedelte fra Kr. 6,00-12 pr. Stk. Aluminiums Kastehjul 80 m/m fra 4,95-6,95. 90 m /m 8,50 og 9,50 Kr. og 100 m /m fra 12,50.

Danmarks bedste Kastehjul, Loch-Ness Kr. 15,85 og 24,50 .

'8 mm Oplageren Fremkaldelse

I

Kopiering .

I

Forstørrelse

t VIMMELSKAFTET 38 København -

123

Central 335-11197

Sportsfiskere, færdigbyg selv !

Katalog samt Beskrivelse af Færdigbygning tilsendes paa Forlangende.

6 Fod 3" Kastestænger til Kastevægt af 8-12 gr 6 Fods - 14-18 gr 5 Fods - 25-35 gr føres paa Lager, ligeledes Flue- og Spinnestænger. Stænger udføres efter Maal.

./

Japan Gut. 5 Yds. No. 6 0,35. No. 9 0,50 og No. 11 0,60. do. dobb. Gut 0,65.

Flettede Kasteliner i 6 forskellige Tykkelser. Kr. 1,25 1,50 1,80 2,30 2,80 og 3,30 pr. 50 m.

Fluer fra 0,30 pr. Stk., de store Mustad Laksefluer pr. Stk. Kr. 2,00. Gutkroge 5-10 og 15 Øre. pr. Stk. Engl.

Stænger, Blink, Spionere og Rekvisiter i mægtigt Udvalg og til gamle Priser.

Fabrikken »HA.RRITZ« Banegaardsgade 34 Aarhus - Telefon 7196

Stangbygger G. Andersen, Gimles Alle 4 - København S. Telefon Amager 9332.

Sportsfiskere.

Alle Slags Reparationer af Fiskestænger, specielt Splitt-cane, udføres fagmæssigt og med Garanti

Dansk FiskestangsaFabrik H. Jensen, Gasværksvej 5, Herning

Sagfører, cand. jur.

OLAF HOLMARK Guldsmedegade 3

AARHUS Telf. 213 & 10,170

EI i m ar Schmidt

Aalborg

Limfjord Sardineri, Aalborg Konservesfabrik Grundlagt 1899 Hummer - Luksus Rejer Krabber • Sardiner - Tunfisk Makrelfile etc.

,.Sportsfiskere". mangler De Olietøj, Sweater, svære Sokker eller en helt rigtig Stang, saa lad os tale om det i:

,.English House" Telf. 213 & 10,170

Vi har alt hvad et Lystfiskerhjerte begærer : Stænger, Liner, Spionere, lette eng.

Gummistøvler, praktiske Lumber Jackets, Ridebenklæder, Oilskindsfrakker etc.

Kun førende Fabrikata.

A.QUILA. Volden 2 - lige v. St. Torv - Tlf. 1011 AARHUS

Østeraa 2 - Aalborg.

(Olietøj og Stænger repareres.

Sportsfiskere !

Nu er Sæsonen inde! Vi har Udvalget i alt, hvad man kan ønske sig for at faa Bid. Se vart Lager og Udstillingsvinduet og tal med Ekspedienterne i Forretningen om, hvad De har Anv. for

Christian Christensen Vejle - Vestergade 15, Telf. 2095

.

·-

-·-·------

---

~~

--~

SPORTS,FISKEREN

124

1940

HVOR MØDES VORE SPORTSFISKERE? SILKEBORG

AALBORG

Hotel Kong Frederik

Hotel Dania

Telefon 6730 - 6731

Telefon 6 -

686 -

687

,,' SKIVE

BRANDE

_.i!

H aandværkerforeningen

Madsens Hotel Telefon 80

Telefon 820

VIBORG

HADSTEN

Hadsten Kro

Hotel Phønix Telefon 18

Telefon 257 -

50

AARHUS

HERNING

Klostercafeen

Centralhotellet

(Kvindernes Hus) Telefon 409

Telefon 3662

VIBORG

HOLSTEBRO

Hotel Schaumburg

Borger & H aandværkerforeningen Telefo n 85

Telefon 41 og 42

VEJLE

Grand Hotel Telefon 1227 - 1228 - 1229

Læsfgi'1erqaarJen PENSION EFTER AFTALE

"JrolJLø(

Troldhede Station . Centralt beliggende for Lystfiskere til Skjern og Vorgod Aa .

Fiskekort faas til 3 forsk. Fiskepladser.

C. Christensen - Tlf. 1

GRØNLUNDS HOTEL SKERN modtager Lystfiskere i P ension Fiskekort faas paa Hotellet. -

P. N. Pedersen Telf. 19

Lystfiskere.

Naar De kommer til Holstebro, bo da paa »Knudsens Hotel«, der byder Dem gode Værelser, god Mad og hyggelige Omgivelser - Telefon 410.

/'

P. Nielsen.

»LYSTFISKERE«

f

I i!

Hold Ferie eller Weekend paa:

HOTEL BRANDE Brande - Telf. 3 7 km glimrende Fiskeri i Skjern Aa Dagkort a 2 Kr. faas paa Hotellet Æ rbødigst : Sofus Madsen.

Fabrikation og Reparation af Fiskestænger SPE CIELT GREEN HEART

Fiskestangfabrikken V oldsgaard, Odense. Tlf. 2431