Sportsfiskeren 09 1927 by Danmarks Sportsfiskerforbund

SPO ORGAN

SKEREN S PO R~S FISKERe

. ~:.,-,=,,-;>..;. - :.- .....-.'!~~~''': ._ ~~--'.

Nr. 9.

1. September 1927.

flere Aar havde jeg ikke været ved Hagebro ; men Erindringen om mange gode Fisketure i stormag regnfyldte Foraarsdage og vidunderlige høstgyldne September- og Oktoberdage drog mig en Dag atter derop. Men ak, hvor forandret! Den stoute, gamle Krofar, en lille KongE' paa Egnen, og fyldt med Historier, var borte. Forplejningen var dog baade god og, hvad der er en Sjældenhed paa vore Fiskekroer, overordentlig billig. "Er der mange Fisk i Aaen" ? ~purgte jeg- en Rammel Gubbe, jeg traf ved Aae·n. "Grumme faa" lød Svaret, "dem Ørreder blyver tav n nie ve Skyv, aa kommer it hier op mie". Og jeg maatte sande det, der ",rar grumme fad Fisk. Jeg gik en Formiddag igennem med Flue, Spinner og Kunstfisk og brugte alle de mest raffinerede Kunsttriks, jeg kender; men hele Resultatet var en lille Ørred p la 1 1/ 2 Pd. Paa min Vej ned ad Aaen blev jeg indhentet af en gammel Fyr, der barbenet og adræt g"ik med sin Pulsetagger Vi fik os en Sludder og en Cigar, og han fortalte mig, at han saa at sige daglig gik Turen, undertiden helt nede fra Karup og op ad Skive til og afsøgte hvert Sted i Aaen, hVQr en Ørred kunde skjule sig', lod Garnet drive og jog med sin Pulsekølle Fiskene deri, men han beklagede sig, der var jo for mange om det Lidt længere henne gik en Mand p",a den modsatte Aabred med et lignende Mordapparat. Ogsaa han beklagede sig over den store Konkurrence. Aaen blev daglig, sa~de han, opsøgt af mange Mennesker paa samme uhyggelige Vis. Lidt derfra stod en stor, fast Pæleruse, som spærrede næsten hele Aaen, og tilO verflod meddelte en ung, sportsklædt Fisker, som jeg mødte, og som øjensynlig blev højst forbavset over, at

2. Aarg.

jt'g h'lvde fanget en Ørred, mig, at han den fotegaaende D ag havde talt 18 Sportsfiskere, som gik bagefter hinanden lan g~ Aaen. Eller . disse Oplysninger undrede det mig ikke længere, at der ingen Fisk var, men hvad der undrer mig er, at den Slags Ulovligheder (Sportsfis kerne dOJ undtagne) kan foregaa saa aabenlyst. l:3a1de Pulseto~geren og den fast<>taaende Ruse , som havde stuet der i lange Tide r, er forl,udt i Lov om Ferskvandsfiskeri. Findes der da slet intet Tilsyn med vore ~ode Ørredaa~r, og hvorfor bliver der ikke shedet ind, f. Eks. af Fis;.;:eriinspektøren ? Om der endnu om Natten drives Fiskeri med Drivtog-ger, fæstet paa en lang Stang og spærre nde omtrent hele Aaen, ved jeg ikke, men jeg mindes en Aften for mange Aar siden, da jeg formedelst 2 smaa sorte, fulgtes med en gammel Mand fra KJ. 11 til 1 for at ~overvære Fangsten, den gav den Aften 3 store Havørreder og det blev ·irevet N at efter Nat Sommeren igennem, det gav mere end Landbruget. løvrigt er ogsaa dette Fiskeri forbudt i Henhold til ovennævnte Lovs § l?a. Karup Aa frembyder de vidunderligste Betingelser for et godt Ørredfiskeri, og en Skam er det, at der ikke bliver gjort noget derfor. Hvis Hagebroegnens Beboere slog sig sammen til et Interessentselskab, fik det ulovlige Fiskeri afskaffet, lod udsætte Ørredyngel, og lod udstede Fiskekort, vilde disse, selvom de kostede en Del, faa god Afsætning. Lodsejerne vilde altid selv kunne faa en lækker Ret FiSK, og Sportsfiskeren vilde faa Betingelse for godt Fiskeri, saaledes som der har været forhen. DYRLÆGE ANDERSEN, Skanderborg ..

~ '"'RTS-F.s. -EREN

Redaktion : Bogtrykker S. Sørens en, Holstebro, Tlf 026 .

Dansk Sportsfiskerforening : Formand: Oberstløjtnant C. Wegener. Ø sterbrogade 74, København. Næstformand: Kontorchef Ryesgaard, Aalborg. Kasserer: Postme ster Chri stensen, Varde.

1927

'a r sammen med ham befandt sig sikkert endnu bedre, han havde det rette Sind, som netop skulde være hos enhver Fisker, man var hans Kammerat paa første Tur. Alle, der kendte M. A. Petersen , vil bevare hans gode Minde.

Kontingent og' Indmeldefse sk er til Po stmester Christensen, Varde. Postkonto 11140. Kontingent er 5 Kr. aarlig. Foreninc-ens Medlemsorgan »Sportsfiskeren" udkommer den 1. i hver Maaned. Artikler til Bladet bede s indselIdt ind en den 20. i IlYer Maaned til Bladets Redaktion.

Fabrikant

M. A. Petersen, Horsens. Søndag den 7. Augus t døde Ht>rr Fabrikant M. A. Pete : sen, H arsens, pludselig-, r~mt af et Hjerteslag, m ede ns han var paa Fisketur. Petersen, der dreven meget stor Forretning- i H orsens var ugift og var overfor sin Familie en god Mand, der altid havde Hjertet paa rette Sted, og hans pludselige Bortgang vil følt' s i vide Kredse. Som Fisker var M. A. Petersen noget for sig selv. Trods daarligt gaaende satte han alt ind paa at slaa sine egne Rekorder, og han var en habil Fluefisker. Og naar hertil kommer, at han satte en A~re i som Vært at glæde sine Venner pa'l Fisketuren, vil man forstaa , at M. Petersens Minde sent vil glemmes blandt alle dem, der kom sammen med ham. Engang for ikke længe siden var Petersen da ogsaa kommen op ;>aa Vestkysten. Han havde gjort store Forberedelser til Turen hvad Frokosten og Grej~r angik, og selvom vi alle var maadeholdne hvad de vaade Varer angik, saa var "Kælderen" i meget fin Orden. Vejret var for godt, og omsider slog vi os ned paa en Skraaning med godt Humør til en god Frokost. Vi var med Chaufføren fire og kunde jo selvfølgelig ikke saa nær faa alle Retterne prøvet. Imidlertid opdagede M. A. Petersen Gaardmanden, der lige var paa Vej fra Tørvemosen, og snart blev han sat ned tilos, og kunde vi ikke fuldføre ., Arbejdet" selv, saa havde vi nu faaet Assistance, og ved Hjælp af Petersens gode Humør og Gaardmandens Tørst, blev der ikke skaaret flere Tørv den Dag. Ja, M. A. Petersen var en Mand af den rette Slags, og" han befandt sig godt tilpas hos alle. og dem der

"Fisken bliver krogvant". (Efter " Fr å n skog och sj a, 1927 Nr. 12). De allerfleste Lystfis kere, navnlig de, der specielt e r Fluefiskere, har nok gjort den Erfaring, at Resultaterne, Fangsterne i et Vand. der forholdsvis ofte affiskes, viser en nedadgaae Il de Kurve i Aarenes Løb og dog kan det i mange Tilfælde bevises, a t Fiskebestanden ikke er formindsket. Bevis herfor kan hentes fra Vande, . som tidligere har været Genstand for Ro·,rfiske ri, men som er ove rta ~e t af Sportsfi<;kere og bragt i Kultur. Hvad er da Aarsagen til de forringede Fang,>tresultater, specielt for d e m, der fisker med Flue ? Paa Grundlag af Erfaring frn en hel Del svenske Vande vil jeg paastaa, at Aarsagen maa søges i nog"le af de neden for angivne Omstændigheder : 1. at Fi'ikeriet ofte drives indenfor et forhold"vis ind s krænket Omraade. 2. at Fisken ind e nior dette Omraade har læ rt at sky den altfor aabent og klouset fremtrædende Fisker, der ofte ved Bid rykker for haardt til i Stedet for at give et let Modhug. Desuden kommer den mere trænede Fisker, som forsigtig frigør U ndermaalsfisk og udsætter dem uskadt i deres rette Element, til at virke dresserende paa Fiskene i deres Opvækst; 3 . at de ::>f Fiskeren valg·te Fluer enten ikke er afpassede efter Vandets naturlige Insektverden ellel" udnyttes altfor ensidigt i en vis Størrelse, skønt en anden Størrelse bedre vilde fremkalde Bidelysten paa nogle Tider af Aaret. 4. at Gutten paa Kastelinen ikke er afpasset i Farvf> efter Vandet. ;j. at Gutten er for grov til Dagfiskeri, medens samme Grovhed kan passe godt til Natfiskeri. Min Forklaring til de forskellige Punkter er følgende: Hvis Fluefiskeriet Dag efter Da.g drives paa den samme Strækning, kan det ikke undgaas, at de allerfleste af de meget stedfaste Ørreder stifter mer eller mindre grundigt Bekendtskab med Krogene i de Fluer, som følges af en ejendommelig lang- Stribe i V:tndet (Gutten, Kastelinen). Det hænder jo ofte, at sel v den mest erfarne Fluefisker ved Ankomsten til et nyt, fint Høl

1927 øjeblikkelig faar Rid af Høllets Hersker, og at Svaret af en eller anden Grund · kommer for sent, eller at Fluen faar for daarligt fat, kort sagt, at Fisken gaar. Hvis man saa bliver ved dette Høl og kaster over det Gang- paa Gang, kan man nok faa en anden Ørred til at bide, men næppe den første, den store, Høllets Hersker. Men gaar Fiskeren bort fra Bøllet og kommer tilbage til det en halv eller hel Time senere, saa har han al mulig Udsigt til at kunne narre netop den etterstræbte Fisk, som i Mellemtiden har naaet at glemme Smerten i Læben. Og endnu sikrere kan Fiskeren være paa sit Bytte, hvis han først næste Dag prøver det Sdmme Hø!. En Fisk er tungnem, men med Tiden lærer den dog adskilligt; at Lektien læres hurtigere, jo oftere d en repeteres, er naturligt nok. Altsaa, jo oftere Fisken faar Lej lighed til at fastslaa S,lmmenhængen melie m et Menneske paa Bredden eller i Vandet og en vis Svien i Munden, des forsigtigere bliver den. Gaar det endog saa vidt, at Fisken nogle GJ.nge har været i Fangstnettet, men ntter er sluppet fri, S;la er det klart, at den siden nøje studerer hver enkelt Flue, inden den hugger. I saadanne Tilfælde er en anden Fluetype eller maaske oftere en anden Størrelse af samme Type tilstrækkelig til at overvinde den Fisks Mistroiskhed. Et praktisk Eksempel: Ved et Tilfælde kom jeg oppe i Jamtland til et Vand, der va r kendt for sin rige Ørredbestand. Et Selskab af mindre trænede Fluefiskere havde netop forladt Vandet uden at have faaet noget større Udbytte. Indenfor normal Kastelængde (c. 15 m ) fik jeg den Dag kna p et eneste Hug, m en saa snart jeg forlængede Kastet over mod den anden Bred af den henved 25 m. brede Strøm, bed det friskt. Der var mine Forgængere ikke naaet over. Vandet var krystalklart; Fiskene saa Fiskeren tegne sig mod Himlen paa den nøgne Grusstrand , og de trak straks over mod den anden Side af Strømmen. Da de først var der, følte de sig sikre og kunde aldrig tænke sig, at en Flue, der blev budt dem der, havde noget at gøre med den mistænkelige Genstand paa den modsatte Bred. Mine Fluer var de samme, som de lige forud passerede Fiskeres. Om Nætterne mellem 11 og 1, naar det var næsten helt mørkt, gjorde jeg de bedste Fangster. Da hugged Ørreder og Rødinger tæt ved mig, hvorfor Kastene sjælden var længere end 3-5 m. Mine Forgængere havde anset det for umuligt og unødvendigt et forsøge at liske paa denne Tid. Men netop paa den Tid narrer man bedst de mest krogvante Fisk. Hvad jeg foran har anført, forklarer til en vis Grad haade første og andet af de opstillede Aarsagspunkter. Hvad det tredje angaar, skal jeg nævne, at ligesom jeg personlig anser ,.Connemara Black" for at være

67 Idealet for 'G~sten, "Alexandra l ",.æ rkt Solskin mid t paa Dagen for visse Vande i Lapmarken, "Black Gnatt" for de samme Vande (naar Insekterne sværmer), "Blue and silver" for Vande i Smaaland i Juli, saaledes tror jeg, <it de mest afsindige "Faney flies" laver Panik i alle mulige Vande. Enten skal man væl~e den Flue, der mest ligner de Insekter, som netop sværmer, eller m"n skal vælge det mest utroli~e. En god gammel Regel siger, at man skal bruge smaa Fluer om Foraaret og i For,;ommeren og større om Efteraaret. - Men der er ingen Regel uden Undtagelse. En stor Flue midt i Sommersæ,onen i et hyppigt g·ennemfisket \'and, kan ofte redde ells fi,keræ re. Og de Fisk, ::;om hugger paa dis,e store Fluer særlig KJ. 10-12 om Natte n, er ikke Puslinger. Med Hensyn til Guttens Farve og Grovhed maa enhver prøve sig frem. Grundre;::;len maa være at have den finest mulige Gut om Dag<: n, men den stærkest muli:,re om Aftenen og om \I;ltten. For at komme tiliJagt:: til dellne lille Artikel" Overskrift skal jeg blot fremhæve, at der ikke e r no~et bedre Middel til at fela Fisk e n kro 6 v.lnt og alt,aa svær at fange i Vandt>, hvor man lejlighedsvi" fisker, end pralende at fremvise s in Fangst for Beboerne, at demonstrere sin Fluebeholdning og at forære Modeller bort af de bedste Fluer. Gør man det, maa man ikke bagefter komme og ·klage over V>tndets Forringelse set fra et Sportsfis kersyn,;punh:t, men ma!! kan føre til Pro tokol so m Aarsag til Forringelsen: Egen Dumhed og Mangel paa Forudseenhed.

Mærkning af Laks i Skern Aa. Den 13. April i Aar udsattes 200 unge mærkede Laks i Skern Aa udfor Ahler Østergaard. Laksen blev m æ rket med en Sølvnaal, der er fæstnet lige foran Ryg_ linnen. - Fiskere, der indfanger saadanne mærkede Laks , bedes indsende disse til Fiskeribetjent S. Jørg. Sørensen, Ringkøbing eller til Biologisk Station, Strandvej 34, H.ellerup. Saafremt der samtidig med Indsendelse af de mærkede Fisk følger tilfredsstillende Oplysninger om Tid og Sted for Fangsten, betales der en Præmie af 2 Kr. pr. mærket Laks.

SPORTS-FISKEREN

1927

rl li Q fi s k Q l' i Q t. DalgQt a.f RQdskabQt'nQ og om BrugQn af disSQ_ AlmindQl1gQ BQtt'agtningQr. ~ nhver Sport samler sine Udøvere gennem den ~ Spænding, der kan opnaas, og jo mere Vanskelighed og Umulighed det ønskede Maal ford'r er, desto bedre er Sporten. Vil man nu se paa Sportsfiskeriet fra den rent sportslige Side og udtag e de Fiskernetoder, der byder Fiskeren de største Fisk, og Fisken del! største Chance til at undslippe, standser man straks ved Fluefiskeriet, og den, som ikke selv dyrker Fluefiskeriet, vil som enhver Begynder straks betvivle Muligheden af at Ianne en kæmpestærk Lax paa en gan8ke lille fin Krog" kun siddende i en Hudtrevl i Laxens Kæbe. At dette Fiskeri netop kræver Øvelse er givet, og er Begynderen heldig og fra Begyndelsen faar den rette Vejledning, vil han sJ ældent ta be Interessen for hvert Aar i Ferien at kaste sin Flue efter Storlax og Øl red, og Sporten giver ham da samtidig en sund Motion, som fremfor Sport i Almindelighed, der ellers sætter de legemlige Kræfter paa Prøver, der let før eller senere kan faa skadelig" Indflydelse, Fluefiskeriet kan dyrkes med en ganske almindelig Bambusstang, der er tilpas stiv forneden og lin forov en. Altsaa en Stang, der er elastisk og tynd i Spidsen, da Fiskeren ikke paa nogen Maade maa støde ned til den kun lidt kroged e Fisk. Valget af Snøre har ogsaa noget at sige. ved et godt Kast, og det er derfor ikke tilraadeligt at have en for let Snøre, da de nne er meget vanskelig at føre i Blæst, og Fluefiskerens Vanskelighed ligger netop i at "Iægge" sin Flue der ,hvor han synes, det er nødvendigt. En god Snøre til dette Fiskeri er en præpareret 12-18 Pd,s Snøre og heri fæstes en Gutline paa ca. 3-4 Alen og ikke længere, da Gutlinens Længde ogsaa kan spille en Rolle ved Udkastningen. At Indkøbet af Redskaberne spiller en stor Rolle og fordrer Kendskab, er givet, og det er ikke tilraadeligt at købe ind paa Maa og Faa, men henvend Dem til en Forretning, hvor De ved, at Indehaveren har Forstand paa Sporten, eller lad en anerkendt Fluefisker vejlede Dem. Hvad Gutlinen angaar, da sørg altid for at have en stærk og tynd Line, da Fluen jo helst skal forestille den kuldsejlede Flue, der kæmper mod Strømmen, og er den for svær ved Kr0gen , vækkes let Mistanken og De fanger intet. Fluerne er vel de vanskelig:ste at købe uden at faa

et altfor stort Udvalg, men jeg skal her kun nævne nogle forskellige, som særlig er anvendelige for vore Forhold. ~

Marc:or;;:\~~~i"ti\ S~'talling~;:r~hogB~~t::~r: , (Male ) ~ I March Brown.. ~ (Female,) ~~~ Yellow may Dun , '~ Olive Dun.

(8pider.) Water Cricket Grouse & Pea cock. Coachman Alder.

J i

~ l

:. 1 'I:

'o'u~S;:~::':il8 Ø'~:dfi~;:~~~) E!",,~. tF.~ &

March Bro wn, Coachman. ~ (Male.) Red Palmer. H ofland's Fancy . Defians~ . /l,J ./~:own Owl. ~- ~ , ~ (Størrelser 5-6) ~A-.!::J:;!::./::. Fluer til H>lvørred- og Laxefiskeri. Foraar: Sommer & Efteraar: March Brown. Red Palmer. Wood coch & Green. W oodcock & Yellow. Skinnum. Hardy's Favorite. Coachman. (Størrelse 0-1-2) Ovenstaaende Fluer er kun en ganske lille Del af de Fluer, der hndes i Handelen, men det er Fluer, udvalgt som Originaler og hvorfra de mere eller mindre stærke Farver udgaar, og endelig skal hertil føjes, at Fluer, som passer nogenlunde ti! dem, som daglig svæver hen over Fiskevandet, er Fiskene jo bedst kendte med, og er saaledes næsten altid anvendelige. Hvad selve Fluefiskeriet angaar kunde der skrives en hel Bog om, men noget af det vigtigste er Kastet. For at Fluen skal faa den Tillokkelse, et Insekt har, da maa den ogsaa være Iigesaa støjfri og fri for alle udenoms Bevægelser. Og her kommer det, som Fiskeren gennem Aar lærer sig selv at bedømme, nemlig at føre Fluen. For at gøre et godt Kast hører der smaa nøjagtige Bevægelser til, som specielt er gældende for 2-Haands Stangen. Ved Oprykket bagud af den lange Line skal i lidt over vinkelret Stilling gøres et Svip med Spidsen, der bringer Snøren til at ligge i næsten van dret S tilling

~~~./~~~ ~. ~ ;ff~c.--u

?Itt

:J.' ~ ~~

r-:~ ~ ~Y4'~~e4l_4 ~I.", #

~~ ~~~

1927

SPORTs-t

med Spidsen, og i det Øieblik, at Snøren her er helt udstrakt, gøres den samme Bevægelse fremad, samtidig med, at man her følger den vandretsvævende Line med Stangen, hvilket bevirker, at Fluen daler jævnt ned mod Vandet med Fluen forrest. I det Øjeblik, Fluen her berører Vandet, strammes ganske svagt, saa Snøren er hævet over Vandet, og Fluen føres nu i en Bue fra den modsatte Bred ned ad Aaen og ind mod den Bred, hvor man staar. Der kc.n i disse Bevægelser opnaas en stor Færdighed. og Fluen kan i et Træk føres baade i smaa Sving, Hop og en Bue, saa Fiskeren bogstavelig kan "trække" Fisken op fra Bunden for at snappe Byttet, der med aldeles skuffende Lighed ligner et kæmpende Insekt. Naar Fisken griber, dette sker paa saa mange forskellig-e Maader, at man næsten kan sige, at hver ny Storosk har sin Historie, enten man fanger den, eller den gaar af og løber sin Vej, rykker man, naar den strammer Snøren, ganske rolig til og holder iævnt stram, og hH maa Fiskeren stole paa sine Grejer og selv afværge Uheld_ Fis ken bliver straks lidt "forbavset" og i næste Sekund vil den forsøge at befri sig, og her er en Fællesregel for næsten alle større Fisk, at efter den første Forskrækkelse stiller de sig- og "borer" og Fiskeren kan kun gøre sit til at trætte den . Efter at have " følt" Fisken som bundet ved Bunden, vil der efterhaanden mærkes smaa Bevægelser til Siden, det er Fiskens første Tegn paa Træthed, den arbejder. Efterhaanden vil Bevægelserne blive større og Fisken letter pludselig og tager en Tur, og Kendskab vil vise, at vedbliver mC.n at holde stærk stram, vil Fisken arbejde sig op i Overfladen og vælte rundt, men dette hindres bedst ved at give lidt mindre stram Line, og Fisken gaar atter ned mod Bunden og bliver mere medgørlig. Kdmpen er derfor ikke endt, og Slutningen bliver derfor oftest en kortvarig, men vild Tur, der ender med et eller flere Luftspring, og her er Fisken for det meste bleven saa fortumlet, at den ved at trækkes lidt med Strømmen, let føres ind mod Land, og Fiskeren har j de fleste Tilfælde vundet Slaget, som til at begynde med var yderst ulige. Man kan ved Fluefiskeriet uden at overdrive sige, at for at faa et godt Resultat, skal alt _være i d~n fineste Orden og selvfølgelig fanger den øvede Fluefisker i Almindelighed mere end Begynderen. At føre Fluen "rigtig" er umulig, thi hvad er rigtig? Jeg har diskuteret dette s;la I brændende Spørgsmaal , med mange dygtige og erfarne Fluefiskere, og Resultaterne er blevet, at i mange Punkter var vi enige, men en haabløs Diskusion var startet og kunde ikke

'RE.

uudybt. ': tIl det s:dste, thi enhver Fluefisker har Tilfældc , der er 1t'Y I<e " ' Men '-rod, It I"r ' • go de, gamle Metode bleven den førende l re ,1Jemlige Vande. Fluen føres let og behændig, men ikke for hurtigt i Overfladen, og helst sættende de bekendte Striber efter sig, og jo lettere Fluen føres, jo "bedre" er Slagene. Det er jo ogsaa ligetil, at jo dybere og langsommere Fluen gaar, jo lettere opdager Fisken Rævestregerne. Til Trods herfor fanges der ofte Fisk paa Fluer, der driver under Vandet, men jeg betragter ikke dette for en "Fluemaade", men en Tilfældighed. Der findes saaledes i alle engelske Kataloger særlig store og spraglede Laxefluer, som specielt i Udlandet benyttes i de klare Elve og Floder, hvor det er mere vanskeligt at faa Laxen op i Overfladen end her, men jeg har her hjemme ved at føre en saadan Flue i Overfladen haft Fornøielsen at fange en Lax paa den, hvilket jo netop tyder paD., at der er ingen Regler uden Undtagelser. Hovedsagen vil altid være at føre sin Flue saaledes, at F isken bliver opmærksom paa den og ikke paa nogen Maade ser Fiskeren eller hans Grejer, og det vænner han sig j o til gennem de lange Kast og ved Forsigtighed. Intet Fiskeri er saa afhængig af Fiskens "Luner" som Flueoskeriet, og den øvede Fluefisker lærer da ogsaa her meget, som aldrig glemmes. Er Lø xen ell er Havørreden i Bidehumøret kan den tumle sig over Fluen med lukket Mund eller springe op i Luften 2 Alen fra Fluen og- paa Nedturen gribe Fluen , et Spring, der kan sætte selv den mest haardhud ede Fluefisker i Spænding - et flot Syn .. En anden, men ligesaa morsom Maade er, naar den kun pipper op med Næsen og snupper Fluen med et højtlydt "Smask", og naar der strammes til, kan man ligefrem se det Indtryk, Skuffelsen gjorde paa den, og den staar et Øjeblik stille og farer saa af Sted som vild, og forsøger at stryge Krogen af sig i Grøden. Ja, en Fluefisker maa være vaagen. Vej ret og Vandet har for Fluefiskeren sin store Betydning, og Fiskeren kan her næsten forud sige om der kan være Mulighed for at "lette" en Fisk. At Graavejr og Blæst beskytter Fiskeren for at blive set af Fisken er naturligt, og til Fiskeri efter Lax og Ørred maa Vandet godt være noget urent uden det generer, hvorimod Stallingiiskeriet nærmest fordrer lav Vandstand og klart Vand. Mange vil nu maaske sig-e, at Fiskeriet i aJl~ Tilfælde i Ordets rette Forstand er rene Tilfældigheder, men det passer dog ikke. (F ortsættes.)

SPOF.'rs-FISKEREN

Sportsmæssigt fiskeri. Da jeg læste Medlem 202's lille Artikel om ovenstaaende Emne i Majnummeret, sagde jeg til mig selv: "Nu faar Du ordentlig paa Puklen, lille 202 l" Jeg kunde ne~lig ikke tænke mig Muligheden af, at et saa kraftigt Angreb paa Slugdyppen kunde faa Lov til at gaa upaatalt hen. Tilhængerne af dette Snigmordsapparat er baade saa talrige og saa - ja vi kan vel sige passionerede, at en Protest kunde forventes. Men mærkeligt nok er der - ifald offentligt - til Dato ikke fremkommet nogen som helst Indsigelse mod 202's lige saa kortfattede som kraftige Artikel mod Slugdyppen. Hvilken er nu Grunden til denne besynderlige Tavshed? Almindelig Tilslutning til 202' s Anskuelse kan vel desværre ikke være Grunden; et saa pludseligt og omvæltende Omslag i Stemningen overfor Slugdyp, der alle Dage har haft en Plads i Solen i Danmark, kan næppe tænkes at være muligt. Ugidelighed da? Næppe heller l Naar man kender den uhyre Energi, hvormed en Slugdypfisker Dag ud og Dag ind afsøger sit Fiskevand, har man ikke Lov til at tro, at han af Dovenskab skulde uJldlade at tage til Genmæle overfor en saadan Salut, som 202 gw Slugdyppen. Manglende Interesse for Spørgsmaalet: Afskaffelse af Slugdyp synes heller ikke at kunne være Aarsagen til den Dødsstilhed om Emnet, der har ruget siden 202's Artikels Fremkomst. At det indenfor Foreningens efterhaanden store Medlemsskare ikke skulde findes en eneste Slugdypfisker, der maatte have saa megen Interesse for sin Yndlingsmetode, at han vilde slaa et Slag for den, naar den angribes saa voldsomt som af 202, er jo ganske utænkeligt. Nej, de eneste Grunde til Slugdyptilhængernes Tilbageholdenhed kan kun være enten en Følelse af Skam ved offentlig at vedstaa sin Kærlighed til Snigmord . eller Ønsket om ved Tavshed at bringe det af 202 saa udmærket indledede Angreb til Ophør. Skulde Skamfuld hed være Grunden, kan det kun hilses med den største Tilfredshed. Er vi nemlig først naaet saa vidt at, Fiskere, der har været og er Slugdyppere, begynder at skamme sig herover, er der ikke langt til, at de lægger denne rent ud sagt uanstændige Metode paa Hylden og tager fat paa de sportsrnæssige Metoder. Det er en fortrinlig og vel derfor saa hyppigt am'endt Forsvarsmetode at vende det døve Øre til og lade som intet over for et Angreb; det lykkes ofte at kvæle dette ved Tavshed, men i dette Tilfælde skal det ikke lykkes. Alt for længe har den ikke alene usports· mæssige men ogsaa direkte skadegørende Metode, Slugdyp, siddet i Højsædet blandt danske Fiskere, alt for

1927

længe har dansk Fiskerisport - i væsentlig Grad takket være Slugdyp -- staaet paa et meget lavt Niveau, og det er derfor paa Tide at forsøge at højne Fiskerisporten her i Landet, saa den kan taale Sammenligning med Englands og nu efterhaanden ogsaa Tysklands. 202's lille Artikel var et Ord i rette Tid og paa rette Sted. Et bedre Tidspunkt til at gøre Forsøget end det nuværende kan ikke tænkes. Vi har faaet en ny. hele Landet omfattende Forening, med det stolte N'1vn Dansk Sportsfiskerforening, der i Løbet af kort Tid har faaet et betydeligt Medlemstal, og Foreningen udgiver nærværende Medl~msblad, gennem hvilket det er muligt at komme "i Snak" med den aller5tørste Del af Danmarks Fiskere. Man skulde synes, at en af de fornemste Pligter for hvert Medlem af en Sportsfiskerforening maatte være at arbejde paa sin Sports Fremgang og Højnelse og navnlig at afholde sig fra Fiskemetoder, som maa siges at være absolut usportsmæssige. Og Slugdyp hører til disse. Forskellen paa Erhvervsfiskeren og Arnatørfiskeren (Lyst- eller Sportsfiskeren) skal hovedsagelig søges i de anvendte Metoder. Erhvervsfiskeren, hvis Eksistensbetingelse først og fremmest afhænger af Udbyttet af Fiskeriet, er naturligvis henvist til de Metoder, der sikrest giver Udbytte. Men for Amatøren bør Udbyttet komme i sidste Række; han bør søge HovedtilfredstiJlelsen ved Fiskeriet i Anvendelse af de fineste sporstsmæssige Metoder. Uden at komme nærmere ind paa en Klassificering af de forskellige Metoder, der anvendes af Lyst· og Sports- _ fiskere, skal det kun siges, at det maa være en Hovedbetingelse for alt Sportsfiskeri, at Fiskeren selv ,.kroget" den bidende Fisk og ikke nøjes med at lade denne sætte sig selv fast ved at sluge Agnfisken med dertil hørende mere eller mindre lumskt anbragte Krog. BI. a. Slugdyp hører derfor til de Metoder, som det ikke an· staar sig en Sportsfisker at anvende. Helt at faa Slugdyp afskaffet indenfor Sportsfiskernes Kreds lader sig vel desværre ikke gøre, men kunde man endda blot naa til , at dets Anvendelse blev indskrænket til de Steder, hvor en anstændig Metode ikke kan anvendes, vilde allerede meget være vundet. Til Ørred- og Laksefiskeri burde det overhovedet aldrig anvendes, thi disse ædle Fisk kan altid fanges paa sportsrnæssig Maade, nemlig paa kunstig flue, Spinner eller Snapdyp, saa der findes ikke nogen Undskyldning for Anvendelse af Slugdyp. Med Hensyn til Geddefiskeri stiller Sagen sig derimod noget anderledes. Der findes unægtelig nogle Fiskevande, der enten slet ikke eller kun til visse Tider paa Grund af kraftig Vegetation tiliader Anvendelsen af de sportsrnæssige Metoder, og at udelukke Fiskeri saadanne Steder ved et kategorisk Forbud mod Slugdyp vilde være urimeligt, navnlig over for den Fisker, hvis eneste Fiskerimulighed

1927

SPORTS-Fl':> J1:

maatte være knyttet til et saadant Fiskevand. Et andet Tilfælde, h\'or Slugdypfiskeri efter Gedder ikke alene er tilladeligt men endog i højeste Grarl tilraadeligt, er udprægede Ørredvande, hvor Gedder gaar Fiskerne i Næringen. Her bør intet Middel til at komme den frække Røver til Livs - end ikke Snigmord - lades uforsøgt. Men udenfor disse Undtagelsestilfælde bør Slugdyp ikke anvendes af Sportsfiskere. Selvom Dansk Sportsfiskerforening utvivlsomt vilde kunne gøre meget til. at en ærekær Sportsfisker fremtidig kunde undgaa det vederstyggelige Syn at se en Slugdypfisker i v'irk somhed paa Steder, hvor Sportsffiptoderne kan anvendes , altsaa navnlig i Lakse- og Ørredv<lnde, vilde denne smukke Opgave lig-e saa sikkert hurtigere lø~e s, saafremt de snart talrig-e, om man saa maa sige mere aktive lokale Fiskeriforeninger vilde tage Sagen op og kort og godt forl)yde Slugdyp liskeri i de Foreningerne tilhørende Fiskevande. Tii Slut en Tak til Medlem 202, fordi han har taget omhandlede, for dar.sk Sportsfiskeri saare vigtige Spørgsmaal , op. O - - r.

Fra alle Egne. Fra Varde Aa. Den 1. Aug-ust aabnedes der atter for Fiskeriet Varde Aa. Bestyrelse,ll for Sportsfiskerforenipgen i Varde har ikke ligget paa den lade Side i denne Forsommer. De har gjort store Anstrengelser for at vinde større Terræn og har bl. a. erhvervet Fiskeret paa nen c a. 3 km. lange Strækning ved Thoustrup Ellgene umiddelbart ovenfor Lunderupgaard, saaledes at Foreningen nu ogsaa paa den Side af Aaen har Fiskeretten fra Karlsgaarde Bro til Varde By. Som hidtil løses Dagkort og Aarskort hos Isenkræmmer Søren Graversen og paa Centralhotellet i Varde. I Bestræbelserne for at udvide Adgangt'n til Fiskeri har den lokale Forening i Varde nu opnaaet Adgllng til Søen ved Karlsgaarde, ca. 200 Tdr. Land stor. Søen, der er beliggende ca. 6-7 km. fra Varde, er rig paa Ørreder og Gedder. Dagkort il 2 Kr. løses hos Isenkræmmer Søren Graversen og paa Centralhotellet i Varde. I Varde bestræber man sig stærkt for at komme det ulovlige Fiskeri tilIivs, og fornylig har 4 Medlemmer af Sportsfiskerforeningen i Varde paagrebet 2 Rovfiskere paa fe rsk Gerning. Foreningen har straks sendt Anmeldelse til Politiet, der nu foretal{er nærmere Undersøgelser forinden der rejses Tiltale mod Rovfiskerne. Hvad der nærmere grasserer i Sagen, vil blive refe· reret i nærværende Blad. H. S .

stO(

unfisk.

, '1 sLor TunfisK '1 dbragtes forleden af nogle Fiskere i ~" uJerg. Fisken, ..IPr vej de ca. 800 Pd. var harpuneret og endte sit Llv son Seværd!;;'hed i de vestjydske Byer, hvor den fremVIS s tor 2 e Dens Rygfinne, som vat et 19 en Kæmpeaborres, var til at lægge ned i det næsten centimetertykke Skind, og den dertil værende "Udskæring" var saa lige, som var den skaaret efter en Linial. Fiskens Form ug Bygning var nøjagtig som man saa en kæmpemæssig Makrel.

Fra Thorsminde. Udløbsforhold en e har i den senere Tid været særdeles gode paa Grund af det meget Vand i Aaerne, og de blanke Opgangere kan allerede spores langt op i Storeaaen.

Vore Fiskevande. Holstebro: Storaaen. Dagkort 2 Kr., 14 Dages Kort 5 Kr., Maanedskort 10 Kr., Aarskort 15 Kr. Aaen er rigt afvekslende og byder Fiskeri paa alle Sportsfisk. Særlig Foraarslax og om Efteraaret Havørreder. Terrænets Areal ud· gør ialt ca. 3 Mil. Dag- og 14-Dages Kort udstedes hos Cigarfabrikant Martin Schmidt, Cigarhandler Damgaard, Kiosken og i Frøjk Fiskepark. Varde: Varde Aa: Fiskekort udstedes til Fiskeriforeningens Terræn hos Isenkræmmer Graversen og paa Centralhotellet, hvor nærmere Oplysninger foreligger. Dagkort a 2 Kr. 50 Øre (ca. l Mil godt Fiskevand med Laxefiskeri). Karup Aa: Hagebro: Fiskeriet her i Karup Aa er frit med Undtagelse af et Par Lodsejere - nærmere Oplysninger i Hagebro Kro, der ligger 2 Minutters Gang fra Aaen (Forelørred og Havørred). Kolding: »Stallerupgaard Sø.« (ca. 300 Tdr. Land). Fint Gedde- og Aborrefiskeri. I SØen findes foruden en Mængde Brasen og Aal. Ved Henvendelse til Hr. Dir. Bueman ved østj. Elektricitetsværker kan der løses Kort til følgende Betaling: Dagkort 2 Kr., Maanedskort 10 Kr., Aarskort 30 Kr. Foreningens Medlemmer faar ved Fremvisning af Medlemskort Adgang for halv Pris. (Storslaaet Natur). Skjernaa. (Tilkørsel fra Borris eller Albæk Bro). Da der her er 2 Foreninger, der fordrer Fiskeret, sker Henvendelsen til de paagældende Bestyrelsesmedlemmer eller paa Borris Kro. Fiskekort a 2 Kr. pr. Dag. TiSSØ (næststørste Sø paa Sjælland). Glimrende SnØrefiskeri fra Baad for Gedder og Aborrer. Henvendelse til Fiskeriforpagter Jens Pedersen i Halleby, Telefon: Tissø Nr. 14. Nærmeste Stationer er Gørlev, Ruds Vedby og Jerslev. Gode Baade udlejes med Fiskeret, Kr. la pr. Dag. For Gedder er Maj og Juni de bedste Maaneder. For Aborrer er J uni og August de bedste Maaneder. Forholdsvis aaben Sø, der er l1indre god i stormende Vejr. Egner sig baade for Spinnil g, Dyp og Fiskeri med levende Agn. Ren Sø uden megen ;røde.

1927

SPOy TS-FISKEREN

F I. 4

Meters U· ~ nlversalstang,

•••

, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .II1II

~ ~

t: O c. VJ

'- 4

•

5 5

tID

Indmeld Dem

>-<

monteret m. Sølvbroringe og Hjul~ holder, ligerettet, med to Spidser ;:1for Spinning, Dyp og levende Agn. e, c: Langt Asketræs Haandtag ...... Kr. 18,00 ~ ~ "'ri;;' I EtuI. ....................... l> 200 , O -<

Fo~s

Dansk ~portsfiskeriorenin~

" ~

Spliteane Kastestang ; ~ fl:l

og De faar nærværende Blad

'-'o

gratis

~ i Etui ........................ Kr. C

20,00 g:: ~ .... '" Laksestænger, 0rred-, Flue- og Spinnestænger, ..:r >Anti-Bach-Lash Hjul - Sileks Major Hjul Aerial Hjul og amerik. Nikkel Hjul

STORT UDVALG I

...: U C. ;:

Woblere, Spinnere, Krogsæt, Ørred- og Laksefluer "Special", lille eng. Ørredspinner, 2 112 og 3

'f' ~

~ O' ,,'"' o..

Hr. Postmester Christensen, Varde.

0'" " o

~.a-

?::'"

~;r i':. ~

Jagt- og Fiskerimagasinet. " KØBENHA VN V: Studiestræde 48, Hj ••f V "fæ BO"IOV",~

Sønder Alle 5.

, Indmeldelse sker til Kassereren,

(f)

ctm. med enk. Krog • . . . . . . . Kr. 0,75 0% 4 og 4 1 /2 etm. med 1 enk. Krog (lidt større) - 1,00 -g. 4 ctm. med 2 tregrenede Kroge . . . . - 2,00 ~

AARHUS:

tilsendt hver Maaned.

Kontingent Kr. 5,00 aarlig.

'O'S Greenhearts Fluestænger til billigste Priser. ~ ~ ~ ~ o ~

= _-

•••

Det stadig stigende Medlemsantal beviser

Interessen

.•.: ~

....

... ~

for

Fiskesporlen

Danmark.

"' • • I I • • • • I I • • • 1.1 1111 • • • • • 1 • • • • 1111 I I • • 11 • • • 1 . 1 1 . 1 • • • • • I I ' I I • • • • • • • • ,,~

,,':/.... •••

Udmærket Ørredfiskeri i Sø og ca. 2 km. Vandløb. Dag faas ved Henvendelse til

Natnrskøn EgIl. Kort It 2 Kr. pr.

Lund, Sparupgaard, Egtved, Telefon 13.

1111111111111111111111111111111111111111 1111111111111111111111111111111111111111

Holstebro

Lystfiskere køber sine

Fiskeredskaber

Turistforening

ekstra billigt hos

LystfIskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder Dagskort a 2,00 Maanedskort a 10,00 Holstebro. Aarskort a 15,00. Dagskort løses i Kiosken, Frøjk SjJnderlandsgade 3. - Telefon 211 Fiskepark og hos Martin Schmidt. Meget stort Udvalg i Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt. Fluer, Gutliner, Snører,

A. Damgaard, Spinnere, Dypkroge m. m. Fiskestænger

1111111111111111111111111111111111111111

Lystfiskere

til all e Priser. 1111111111111111111111111111111111111111

der dyrker Lakse-, Ørred- og Stallingfiskeri og vil forsøge

1111111111111111111111111111111111111111

Storeaaen, kan faa alle Oplysninger om Fiskeriet og Fiskepladser hos os.

Sportsfiskeren

•

F i s k er i a rt i k Ie r .

Flue- og Spinnestænger fra S. Allcock, England.

Anti-Bach-Lash Hjul med Linefører 31 Kr.

Stalling-, Ørred· og Laxefluer. Woblere, Devon, Spinnere, Krogsæt og 0rredkroge. Agnfisk haves. Aars- og Dagkort til Varde og Omegns fiskeriforenings Fiskepladser udstedes samt til Karlsgaarde SliJen.

Søren Graversen, Varde. Telefon Nr. 425.

111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 II 111111111111111 til

Haandbog over Sportsfiskeri

Fiskestænger udlejes!

Uundværlig for enhver Sportsfisker

Martin ~chmi~t &~øn,

Faas gennem enhver Boghandel

Cigarfabrik, Nørregade 10, Tlf. 137 HOLSTEBRO. Tlf. 137.

1111111111111111111111111111111111111111

:-.

Alt

C. WEGENER'S

Vi fører alt i Lystfiskeriartikler.

111111111111111111\1111111111111111111111111 11111111111111111111111111111111 1111

Tabt!

Dags Dato har jeg fundet 1 Spids til en Medestang, samt en Lærreds Futteral til en Medestang . Dette kan afhentes her hos mig, mod Betaling af denne Annonce. Grundtvig Kristensen, Borris Kirkeby pr. Borris.

11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111