Sportsfiskeren 09 1937

Medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening.

Nr. 9

li

1. September 1937

Aftenstemn ing.

12. Aarg.

(Fol. Thranu m, Aarhus)

SPORTS-FISKEREN

94

1937

Kastekonkurrencerne. ~~~======~~~ (Efter Fishing Gazette.)

Bryssel.

Paris.

(Den 3. og 4. Juli.)

Ved den i Maj i Bryssel afholdte tredie »International Casting Champior.ichip« opnaaedes blandt andre følgende Resultater, af hvilk:e navnlig Belgieren Albert Godart's Præstationer er ganske vidunderlige. (Paa den ved Generalforsamlingen i Skive fremviste Film, saa ma1ni Godart kaste.)

Med let Ørredstang (41h oz = 130 g) kastede Godart sin Flue 42,40 m og slog dermed den hidtidige Verde:n;s rekord paa 40,25 m, som har staaet urørt siden 1902, da den sattes af Amerikaneren W .

D. Mansfield i San F'r andsco. Kapt. Edwards (England) naaede i denne Konkurrence 35,70 m .

(Til Sammenli.gniing kastede Nordmanden Dr. Engeseth i Efteraaret i Stockholm 36,50 m med alm. Ørredstang, ikke som her med Tournementredskaber).

Med tung· Ørredstang satte A. Godart en, ny europæisk Rekord paa 43,50 m. Han var desuden meget nær ved at slaa Verdensrekorden (paa 46;12 m), som indehaves af Amerikanieren M. K. Hedge.

Han præsterede nemlig et Kast paa 48,50 m, men var saa uheldig at rø,re Vandet let i Tilbagekast2t, hvad efter amerika.n ske Regler ikke vilde have diskvalificeret ham. Ved Konkurrencen, der holdes i Paris 3.-4. Juli, mødes disse 2 Herrer.

I Konkurrencen om største Distance med Laksefluestang vandt atter Hr. Godart med et Kast p:1:::t 51 Yd = 46,50 m. (Vinden v:ar dog ham netop i Kastet gunstig, medens Harold Hardy og Kapt. Edwards tilfældig fik Modvin1d under Kastet.

Jeg skal ikke trætte Dem med alle Resultaterne af Konkurrencen kun nævne at i Spinnekåst (Distance) med forskellige Vægte (15, 25 og 40 g), vandt Kapt. Eduards blandt Profess.ionals og Creusevaut blandt Amatører. (Den eneste Rekord, der her blev sat var 96,78 m med Kastevægt 25 g, den gamle, der havdes af van Binst var paa 95 m) .

Der var endvidere Præcisionskast og Sidekast, noget der kaldtes »Parcours de peche« og andre Kasteformer.

Prisen for det bedste genemgaaende Resultat i alle Konkurr.eirncerne vandtes af Kapt. Edwards (for Professionals) og Franskmanden Ramelot (for Amatører .

Den -udsatte Violet-Byrrh Gold Cup for de deltagende Begyndere vandtes af Franskmanden Laborde (Club au Bord de l'Eau). En Dame, Mlle Jeanteur, satte em Verdensrekord (for Damer) i Laksefluekast (40,77 m) . Der blev sat 2 nye franske Rekorder, idet Hedge (U. S. A.) (i ProfessionaLsKlassen) med 6 oz . .St,a ng, kast12de en Ørredflue 41,54 m . (Godart havde den gamle franske Rekord paa 39,71 m) . Den anden franske Rekord sattes af Englænderen Sweet (Amatør) i Længdekast med Lakseflue, 48,54 m. (Gamle franiske Rekord havdes af Creusevaut, 45,04 m) .

Den med Spænding siden Konkurrencen i Bryssel imødesete Udfordrings:-Match mellem Amerikanieren Hedge og Belgieren Godart, faldt ud til Fordel for sid:s,te, der vandt 2 af de 3 heats. Hedge vandt 1 heat, og gjorde her det ovenfor nævnte Kast paa 41,54 m .

De to Herrer er næsten jævnbyrdige, og vil mødes endnu ved 3 Konkurrencer, inden Hedge drager tilbage til Amerika (i Southport, London og Usk Valley). Deres Temperament, Fysik og Teknik er ganske forskellige.

Godart er Fart og Nerver. Hans Line farer gennem Luften med em frygtelig Fart, medens hans venstre Haand stadig· arbejder.

Hedg·e, derimod, sætter kun gradvist sin mægtige Kraft ind. Det vil sige, først mindre Kraft, der gradvist vokser, indtil Linen begynd:2,r at strække sig ud, fremad, saa lægger han pludselig al sin Kraft i og frembringer et mægtigt KanonkugleStød, som giver Linen ny Fremdrift, netop wm den synes ved at blive død. Godart, derimod, sætter sin Kraft ind paa et tidligere Tidspunkt. Godart bruger .sidekast, Hedge Overhoviedkast.

I samme Nummer af Fishing Gazette findes ogsaa Referatet fra Kastekonkurrencen i Southport, hvor, som omtalt, Hedge og Godart atter skulde mødes.

Pa.a Grund af uheldigt Vejr med Blæst og Regn, der nødvendiggjorde Konkurrenceins Henlæggelse til Landjorden, kom der dog ikke nogen Match i Stand mellem de to Herrer.

Af Resultaterne skal kun kort nævnes, at N. V. Keeble slog den bestaaende Rekord i Spinnekast med 118 oz. Vægt (3,54 · g) med et Kast paa 51,82 m. I Spinnekast med 1 oz. Vægt (28,35 g) slog P. E. Creusevaut d:en hidtidige Verdensrekord med et Kast paa 109,88 m. H. J. Hardy slog si1n egen Rekord med et Kast (med 1 oz. Vægt) paa 102,51 m.

I Spinnekast med 11 / 2 oz. Vægt (42,42 g) slog Creusevaut den hidtige Verdensrekord med et Kast paa 135,97 m. Resultaterne af Fluekastene nævnes ikke, da eventuelle Rekorder under de forandrede Kastebetingelser (paa Grønsvær) dog ikke vilde kunne anerkendes.

Allerede i diet følgeinde Nummer af Fishing Gazette nævnes Resultaterne fra Konkurrencen, som British Casting Association den 17. Juli aiholdt i Ranelagh (London?). Ogsaa her gjorde Blæst Fluekastene ret tilfældige og illusoriske.

Fluen førtes ofte af Blæsten Yards tilbage. Mr. Hedge's Kasteteknik førte Fluen mere effektivt. gen1nem Vinden end Godarts. Hedge naaede da ogsaa et bedre Resultat end Godart. men begge Herrers Tal var mindre end, hvad de naaede i Paris. I tre Kast naaede Hedge med Ørredfluer sammenlagt 108,51 m, og længste enkelte Kast 37,17 m, medens Godarts tilsviarende Tal var 100,67 m, og 33,97.

I Laksefluelængdekast slog Hon. Mrs. A. Cooper sin egen tidligere Rekord for Damer med et Kast paa 37,47 m. Paa Grund af Blæsten var som s~gt Resultaterne meget tilfældige, nogl1e Linier egn1ede sig bedre end andre. En ældre Herre Mr. D. E. Cam.pbeU Muir ( der har deltaget i de fleste Toumementer i de sidste 30 Aar) opnaaede her den bedste Præstation: 127,96 m i 3 Kast, med længste Kast 44,87 m, medens Godart kun 1rna.aede 127,05 i 3 Kast, men med længste Kast paa 44,79 m.

Jeg skal ik'ike trætte Dem med alle de øvrige Tal, af hvilke ingen var Rekorder.

Fra Usk Valley.

Endelig afholdtes den 24. Juli den aarlige Usk Valley Kastekonkurrence. Der sattes her ingen nye Rekorder. Nævnes skal blot, at The Hon. Mrs. Alistair Cooper i Længde Laksefluekast naaede det samme Resultat som i London (37,47 m).

At Kapt. T. L. Edwards (London) i Længde Lakseflueikast naaede netop samme Resultat, som den britiske Rekord, H. J. Hardy satte i Fjor (47,07 m). At i Spinrnekast (Vægt ?) naaede R. T. Trollope i 3 Kast 186,91 m, med længste Kast 86,83 m.

Endelig, som det interessanteste, var der en Match

i Ørredfluekast, Længde, mellem de to Konkurrenter om Verdensm2sterskabet, Mr. M. K. Hedge og Mons P. Godart, d~r vandtes af sidste med 39,02 m, mod Hedg'e s' 38,41 m.

Til Slut skal for en Fuldstændigheds Skyld nævnes Landrindod Wells 9. aarlige Kastekonkurrence, der afholdtes den 21. Juli. H. Hardy satte her en ny brittisk Rekord i Længde Lakseflueka.st paa 47,53 m. Nævnes skal ogsaa, at Dr. J. H. Stotherts' Ørredfluekast paa 31,99 m anses for brittisk Rekord for Amatø,rer, hvad ikke synes saa impon:e['ende, naar man tænker paa Nordmændernes Præstationer.

Fra Oslo.

Til Slut afholdt det nydannede Norske Sportsfiskerforbund sin første Kastekonkurrence i Trondheim, den 20. Juni. Det skulde hav~ været en eu-

ropæisk Konkurrence, men paa Grund af de lange Afstande, og vist ogsaa en noget sen Indbydelse, blev det kun en intersikarudinavisk og vist væsentligst en SV:ensk-Norsk. Paa Baggrund af mine Referater fra Bryssel - Paris - England, tager de i 'Trondheim opnaaede Resultater sig m:indre st:raalein.ide ud. Erindrer man sig dog, at der her ikke kastedes med Tournementredskaber, saa bliver Forskellen næppe stor navnlig, naar man ser bort fra Goliather som Hedge og Godart.

Jeg skal tillade mig, efter venlig Meddelelse fra Sekretæren Overretssagfører Aage Rygh, Oslo, at nævne nogle Tal. Der sattes ingen Rekord i Fluekast, men en 16 Aars Deltager, Knut Maartsmann, fra Oslo Sportsfiskere, blev Nr. 1 i »Fiskeklasæn<<, Fluelængde og Præcision sammenlagt, idet han opnaaede: Længde 30,9, Præcision 12 Points.

I Spinnekast med 14 g's Vægt satte Karl Lorck Trondheim, en niy skandinavisk Rekord ved en Serie Kast paa 64,36 - 67,12 og 68,71. Reida Breklæ i Trondheitm havde den gamle skandinaviske Rekord paå 65,85 m. Denne blev forøvrigt ogsaa slaaet af Bjarne Olsen med 66,17 m.

Jeg skal iøvrigt kort nævne følgende Resultater: Fluelængde med 180 g's Stang:

1. Arne Schultz, Oslo, 33,8 m.

2. Egil Rom, Oslo, 31,6 m. . 3. Bjarne Olsen, Bergeri, 31 m.

Flue'længde med 130 g's Stang.

1. Arne Schultz, Oslo, 30,8 m.

2. Karl Lorck, Trondheim, 29,8 m.

3. Knut Maartsma.nm., Oslo, 28,7 m.

SPORTS-FISKEREN

96

Pr æcisions-Spinnekast paa Vand m. 18 g' s Vægt:

1. Arne Schultz, 17 Points.

2. Arne Engeseth, Oslo, 13 Poiinits.

3. Bjarne Olsen, 12 Points.

4. Karl Lorck, 12 Points.

Præcisions-Spinnekast paa Land. Fiskeklasse med 28 g .

1. Arne Schultz, 5,65 m's Afvigning.

2. Olle 'T ornblom, Stockholm, 8,65 m 's Afvig-

ntn1g.

3. Karl Lorck, 10,6 m 's Afvigning.

4. Gunnar Englund, Jamtla111d, 11,41 m 's Afvigning.

Længde Spinnekast med 28 g med fastkoblet Haanidt.ag og mindst 14 pounds Line.

1. Karl Lorck, 3 Kast sammenlagt, 171 ,67 m.

2. Chr. B11lnchma;nn, Trondheim, 165,76 m .

3. AI"ne Schultz, 164,80 m.

4. Olle 'Tornblom, 157,17 m .

Længde Spinnekast. 28 g og fri Udrustning.

1. Bjarne Olsen, 3 Kast sammenlagt 218,91 m .

2. Karl Lorck, 207,41 m .

3. Fritz Lorck, 194,40 m .

Lænigde Spinnekast. 14 g med fri Udrustning.

1. Karl Lorck, 3 Kast sammenlagt, 200,91 m .

2. Bjarne Olsen, 190,28 m .

3. Fritz Lorck, 179,40 m .

4. Chr. Brinchmann, 166,08 m .

5. Gunnar Englund, 140,90 m.

Endelig blev Norges Sportsfiskerforbunds Vandrepokal vundet af Karl Lorck (med 580 Points), der ogsaa vandt Bergens Jeger og Fiskerforenings Vandrepokal (med 1397 Points), Bjarne Olsen havde 1303 Points.

Blandt disse Navne findes saaledes ingen Repræsentanter for Finland og Danmark og ku:lll 2 for Sverige.

Dette var en »grausamer Salbe«, vU sikkert mange sige, som finderr Sportsmeddelelser kedelige.

Jeg har dog ment, at der dog sikkert fandtes mange med Interesse for saadanne Tal. Jeg finder det ogsaa interessant at vide, hvad der af Udlandets bedste Kastere kan præsteres paa dette Omraade, ligesom det ogsaa er værd at kende deres Navne.

Navnlig har da de to Navne Hedge og Godart særlig i Aar gjort denne Sportsmeddelelse interessant, og som jeg synes uundgaaelig.

CHR . LOTTRUP ANDERSEN .

1937

Fra V idøstern.

Hvor langt kan De kaste?

Det er en elksværdi.g , yngre Kollega, som vi træffer oppe paa Apotekarekåreirns Slemesterhem i Småland, som stiller os dette prekære Spørgsm aal, da vi opdager vor fæl1es, Interesse for Fiskene. Vi svarer noget svævende. Vi har nemlig i den senere Tid været lidt »Ukammerater« med vort dyreste Fis~ehjul, har skudt Skylden paa en alt for billig Line - eller i vore -selvkritiske Stunder paa vor fremrykkede Alder. Desuden har vore Erfar inger langs danske Ørredaaer lært os, at det mest er Præcisionskastet, det kommer an, paa, og der kan vi gamle jo endnu være med i Vognen.

Men hvor langt? Det er ,ø jensynligt Nutidens Spørgsma.al i skandinaviske Sportsfiskerkredse.

Vidøstern, som gennemstrømmes af Lagan , er en af de større svenske søer, indrammet af lave Siv,marker og bratte stenede Skrænter, bevoksede med den karakteristiske smaalandske Blandetskov af Eg og Birk, Røn og Gran; Skoven er ikke særlig hØjvoksen, træffer man en sjælden Gang et h øjt Træ, er det som Regel lynramt. Derinde kurrer Ringduer og galer ·Grønspætteni, i Skovens Dybder træffes Elg og Tjur; i Siv.m arkerne ruger Troldand og Lappedykker og paa Fugleøerne holder en Maagekoloni til. søen er Hjemsted for Aborrer, Gr2dder, Brasen og store Krebs, men det er desværre endnu ikkie »Kråf:t~æson« . Gedderne er ikk·e! i Bidehumør, Tandskiftet er ikke overstaaet; Brasen er ikke Sportsfisk, saa der er kun Aborrerne t ilbage.

Vor Kollega erklærer selv, at han er Begynder, har endnu aldrig fanget noget, men hans Udstyr er f. f., og han har Øjensynligt øvet sig paa en Græsplæne, for hans Overhaandska.st er upaaklageligt - men ha,n/ fanger ingen Fisk. Derimod faar han lidt for oftis »Bottennap« med sin Devon. Derimod faa.r ihans 12~aarige Søn, Bengt, Fisk, da junior og jeg tager ham med ud til de rigtige Fiskegrunde, som vi kender fra et tidligere Aars Ophold ved denne dejlige SØ. En halvhundrede mindre tages paa Bltnikflue i Sivenes Udkanter og et Par paa 6 Hekto fik vi paa Grundene ude i søen paa den ny danske Vobler Petrix, som gaar brillant i Vandet og er absolut dødbringende, foi' Aborrer i hvert Fald.

Det meste af den Tid, vi tilbragte heroppe, var der en trykkende Varme med Torci:eluft, men egentlig stod Resultaterne ikke i Forhold til Anstrengelserne.

1937

97

SPORTS-FISKEREN

Fiskeriet er nemlig frit , og selv om der var saare langt mellem bebyggiede Pladser, laa der næsten altid Baade paa Søen og fiskede, enten med Odder eller med udsatte »Langrever«. Motorcyklister fra Omegnen optraadte KL 2-3 om Natten, bemægtigede sig ugenert Beboernes Baade og var bor te med deres Famgst, før vi andre kom ud af F jer ene. Et saa intensivt Fiskeri maa gaa ud over Bestanden~ især, naaI1 Maager, Terner og Hejrer tillige tager deres Part af Smaafisk, foruden hvad der gaar i Ruser og Net. I dien noget større Sø, Bolmen, som ligger et Par Mil mod Vest, har Sydsvenska Fiskeriforen[ng faaet Haand i Hanke med Fiskeriet og her skal Forholdene være bedre; vi haaber en anden Gang at faa Lejlighed til at prøve en Petrix eller Aborreflue her.

Men hvor langt kan vi kaste?.

Hjemkommen fik vi vor Laboratorieassistent (Opr. Maskinsmed) til at tagie sig af vort gode Hjul og tog bagefter ud at prøve det ved Odense Aa. Vi brugte en Tohaands Kastestang, en veltjent Silkesnøre og en Petrix Vobler. Uden at tænk e derover lagd!e vi Kraft i Kastet, qg Fetrix røg h elt ind i næste Uge og landede et Sted paa Græsmarken hinsides Aaen. At vi iikke slog Arne Engesets Rekord kommer •af, at der ikke var saa meget Snøre paa Hjulet. Derefter maatte vi øve os i modererede Kast op og ned ad Aaen, saa at vi undgik Siv · og Vandplanter. Midt i denne private »Tavling« røg der naturligvis en stor Gedde paa Petrix, fik ikke Tilslag i rette Tid og stak af.

Længdekast er et, Fiskeri noget helt andet!

Apotekeren.

Den unge Mand h avde været paa Ferietur i Sverig og var der »faldet over« en fin Ørredstang til ru ret billig Pris, og nu glædede han1 sig til at komme hjem og prøve den i Klubvandet.

Alt dette er nu saa meget dejligt, men hvis en skønne Dag et Mejeri eller en anden Virksomhed sender sine Affaldsprodukter ud i Aaen, eller Lodsejerne giver sig til at regulere Vandløbet. - hvilke Midler har da en lille Klub paa en halv Snes Medlemmer til at bevare deres Smule Fiskevand, tilmed naar de er saa økonomisk smaat stillede at de ikke mener at hav;e Raad til at gaa ind i en Landsc»rganisation. Hvis Vedkommende er saa naive at tro, at »saa kan de leje et a'lldet Sted«, vil de hurtigt opdage, at tilgængelige Fiskevande bliver mere og mere sjældne her i Landet - og at slige Smaaklubber overhovedet ingen Ret har eller faar, naar Fabrikskapitalen eller Landbointeresser lægger sin klamme Haand paa Fiskevandene.

Der findes ikke saa faa slige Smaaklubber Lamtdet over. Hist og her faar de maaske Lov til at drive deres Sport i Fred, men nogen Garanti eller Støtte ka,DJ de ikke vente, saa længe de holder sig fornemt udenfor Landsorganisationen. I det prak· tiske Liv vilde de en~elte Medlemmer ikke kunde tænke sig at faa Arbejde, drive Forretning eller lignende uden at være i Fagforening eller Medlemmer af en Erhvervssammenslutning. Drivlcr de anden Sport, er Motorister, spiller Bold, holder Radio etc., saa er de ogsa.a Medl,e mmer af landsomspændende - maaske verde,rnsomspændende Orgarnisationer. Hvorfor saa ikke melde sig ind i »Dansk Sportsfiskerfarening«? Og hvorfor ikk~ gøre det nu?

Axel Holm.

Meld Dem ind.

Fiskeri forbudt!

T ilfældet førte os sl!Lmmen i Lyntoget, da jeg ved Syniet af min PladSigenboes Udrustning hilste den unge Mand som en Sportsfæhe og gaim,ke nat u rligt spurgte, om 11.an .skulde med til Generalforsamlingen i Skive; Svaret var benægtende, Vedkommende var nok Sportsfisker, men ikke Medlem af nogen Forentnig. Det vil sige, han var med i en lil.æ Klub, som havde lejet enJ lille Aastrækning i Næ r heden af en større jydsk Købstad, men af Økonomiske Grunde havde man i!kke indmeldt sig i nqgen af Landsorga1rnisationerne. Han oplyste velvilligt, at hans By rummede to andre Klubber med egne Vande - den største Klub talte 30 Medlem mer.

Egentlig gik Turen, som Isenkræmmeren, Gartneren og jeg startede paa en Aften midt i Ugen ud paa at faa opsat 7 Sltjlte med oVlennævnte Tekst ved vort private Ørred.vand, men for en Sikkerheds Skyld tog vi Fiskegrejerne med.

Efter at have opsat de 4 af Skiltene, blev vi enige om at v1ente med Resten, til vi kom der igen og i Stedet tage en Tur hen til det nærliggende Tamigeværk for at prøve Sandarterne i Mørkningen .

Vi kom dertil ved 9-Tiden, og det var nu godt Fiskevejr, da en r:ask Tordlen havde renset Luften, som ellers h avde været lummer hele Dagen. Vi tog straks fat med Spinnem e og nød rigtig den herlige

SPORTS-FISKEREN

98

Aften i den pragtfulde Natur. En Flok Graaællinger kom trækkende lavt hen over Aaen, og af og til forkyndte et mægtigt Plask,, at der var store Fisk. Vi saa flere Ørreder, der sprang over en Meter over Vandet, men ud over et enkelt Hug, mærkede vi intet til Fisk den første Time.

Det var nu blevet halvmø,r kt, og pludselig fik Isenkræmmeren travlt med at lande en Sandart paa ca. 3 Pund. Et Øjeblik efter havde Gartneren. en paa ,men tabte den, da han skulde lande den, da det var et meget vanskeligt Sted. Næppe var det sket, før jeg selv filk en paa, som jeg ogsaa mistede. Nu var det saa mørkt, at vi ikke længere kunde se hinanden, me:n: vi fortsatte Fiskeriet og jeg fik igen Hug, vistnok pa.a en Ørred, idet den gik op i Ovjerfladen og rystede Spinneren løs, hvad jeg aldrig har set Sandarten gøre. Det var Nr. 2, der slap fra mig, og· jeg var ved at opgive at faa noget, da der røg en Sa:r:1dart paa, som jeg fik.

Lidt efter fangede jeg en Aal; det er aldrig passeret mig paa Spinner før, men da den havde det yderste Krogsæt i Munden, kunde det se ud, som havde den med Vilje angrebet Spinneren.

KlokkeriJ var nu blevet 11, og da vi skulde til Aarhus, var det Tiden at slutte den begivenhedsrige Aften.

C. E. A., .Æa;rhus.

Fra andre Blade.

En af de sidste Dag'e i Juli indeholdt »Politiken« følgende: Fiskebestanden og Breddernes Blomsterffora dræbes af giftigt Spildevand o:; Kloa.kaffa!d.

Havørredernes Opgang i Karup Aa standset. Døde Fisk i Vognlæs køres bort fra Voersaa Aa.

Redaktør Nic. Hurups Kronik i Gaar i »Politiken« om Forureningern og Forgiftningen af Vandet i vore Aa,e r og Bække r·e jser paa ny et Problem, der i de senere Aar har været fremme flere Gange, men hidtil uden at der r,e t mange Steder er gjort noget effektivt for at standse den i Virkeligheden slk:andaløse Ødelæg,else, ikke blot af iFi~elivet i Aaerne, men ogsaa af Naturskønheden ved deres B:riedder.

Kort efter at Kartoffelmelsfabrikken i Dybvad i Vendsyssel i Efterkrigsaarene havde paabegyndt sin Virksomhed, viste de uheldige Følger sig, sagde Dr. med. Lottrup-Andersen, Formanden for »Sportsfiskerforeningen«, under en Samtale i

1937

Aftes.

Fabrikken ledede Spildevandet ind i Voersaa Aa - med det Resultat, at Aaen drev med dØde Fisk, saa man maatte øse dem op og køre dem bort i Vognlæs . .Saa katastrofalt var det, at Vandet var blevet forgiftet af Fabrikkens Spilde.vand.

Fisken·~ dør, og Natucrskønheden forsvinder.

Nog0et lignende har været Tilfældet ved Karup Aa, hvor Kartoffelmelsfabriken i Karup ogsaa benytter Aa,e n som Kloak. Her gjorde man for en Tid Forsøg· med en Slag·s Rensning, men opgav det igen.

Fiskl2ne fik Lov at dø. Sammen med de lokale Fiskeforeninger har vi Gang paa Gang klaget og indsendt Protester, og det lykkedes os at faa nedsat en Vandløbs-Kommission, hvis Kendelse vi venter i Løbet af et Par Maaneder. Forholdet er, at F'a brikkerne ejf:ter Ferskv,andsJl skertlov1en sJ,et ikke har haft Lov til at forgift1e. Vandet med deres Spildevand, og der maa vel derfor kunne ske en Ændring. Det er Mængder af Affald og Spildevand, som fra Kartoffelmelsfabrikkerne . sendes ud i Aaerne - fra hver Fabrik lige saa meget som K1oakvand fra en By paa 26,000 Mennesker, saa man vil forstaa, a:t et Vandløb hurtig kan blive ødelagt.

Det gaar ikke alene ud over Fiskebestanden.

Spildevandet er ogsaa Gift for Insekter og Plant.er, det kommer i Gæring og danner de saakaldte »Lammehaler«, der fylder hele Løbet. Aaen bliver en stinkende Mudderrende, og Blomsterflora,e n ved dens Bredder dør bort. Naturskønheden er borte.

- Er der igen Muligheder for at undgaa Ødelægg;elsen?

- Forholdet er ulovligt efter Fiskeriloven, og yderligere har vi nu i den nye Naturfædning·slov faaet en Bestemmelse, som ogsaa værner Vandløb mod Forurening, saa vi haabErr paa, at de Virksomheder, der bærer Skylden, faar Paabud om Anlæg til Rensning af Spildevandet, inden det løber ud i Aaerne. »Laksetra.ppetrne« forkert anlagt!

Hvis der intet sker, vil Fiskebestanden fortsat være i Nedgang og til sidst helt forsvinde. Som talende Eksempel kan jeg nævne, at der i Aar i Skive Aa slet ikke har været nogen Opgang af Havørred - de stands,e s af det forgiftede Vand.

- Det nævnes, at Kraftstationen ved Tange har standset Laksens Opg·ang i GudeI11aaen.?

- Ja, det er vist rigtigt. Der er her bygget et Pa.r Laksetrapper, men Sagkundskaben hævder, at de er helt forkert anlagt og ikke faar Vand nok.

1937

SPORTS-FISKEREN

Vi har gjort Forestillinger hernm, og Kraftstatiornen har stillet os i Udsigt, at der vil ske en Forbedring.

Ogsaa galt paa Sjælland.

Susaa,en paa en lang Strækning omdannet tii en Slam-Grøft.

»Lystfiskerforeningen«, der har Fiskeretten i Furesøen, Lyngby sø, Bagsværd Sø, Vejle sø, Bure SØ og Gyrstinge Sø, har heldigvis ikke de samme Kvaler. Snedkermester Rudolf Rasmussen oplyser, at der ganske vist til flere af Søerne fører Kloakudløb, men de omliggende Kommuner har et ableæt '.R:e nsni:ngisanlæg-, der virker tilfredss:ttiillende.

- Fiskebestanden er da ogsaa, siger Hr. Rasmussen, nogenlunde den samme, som den har været i en Aarrække. Noget andet er, at den bliver vanskeligere at fange! Der bygges jo livligt, f. Eks. omkring Furesøen - der kommer mange Mennes1lrer, som skaber Uro. Det er ikke godt for Fiskene, og maa.ske vil Uroen ogsaa medføre, at der efterhaanden bliver færre Fisk, men Forgiftning a f Vandet ,er vi heldigvis fri for.

Det samme kan ikke siges om andre sjællandske Fiskevande -:--- enkelte Steder er Forholdene lige saa fortvivlede som ved de jydske Aaer. Det gælder saa.Iedes Susaaen, hvor den førier forbi Haslev. To store Industrivirksomheder sender her deres Spillevand ud i Susaaen, qg Haslev By supplerer det med Kloakudløb. Resultatet er blevet, at Aaen paa en lang Strækning er omdannet til en lang Slam-Grøft, hvor intet levende kan trives, og hvor LamJdmændene E:nd ikke kan vande deres Kreaturer uden at risikere Forgiftning af Dyrene. Ogsaa her har man iværksat en Aktion for at redde den smukke, bugtede Aa for Ødelæggelse, men hidtil er der ikke grebet ind fra Myndighedernes Side.

'Tudse Aa, Mern Aa pg Køge Aa ha.r været ude for en nogie:t lignende SkæbinJe, oplyser Grosserer Ludvig Svendsen. For ikke saa mange Aar siden gik der her Ørred op - nu er de praktisk talt forsvundet, og Aarsa.g en er Kloakudløb.

- Der handles ilde med vore Aaer, siger ·Hr. Svendsen. For ikke saa længe siden drev Køge Aa med dØde Fisk. Man havde tømt eni Aj Lcbeholder ud i Aaen!

Denne Artikel har givet Anledning til talrige Kommentarer rundt om i Provinsbladene, ikke mindst i Odense, hvor vi har en slem Aa - endnu da !

99

Ferskvandsfiskeribladet.

Ferskvandsfiskeribladet for August indeholder en m1eg1et llæseviærdig Artikel 1om Staltingfiskeri, forfattet af Overdyrlæge Andersen i Skander borg - en Meddelelse om Uldhaandsikrabbe Nr. 2 fra Ramdersfjord - samt en Protest fra Ørreddambrugerrue mod et paa Dansk Fiskeriforenings Gen era.Iforsamling· v;edtag1et Forslag om. Mindstemaal for Hvilling og Forbud mod at sælge disse til Ørr eddambrug.

De smaa Hvillinger udgør 95 pct. af det til Ørreddambruget nødvendige Fiskefoder. Naturligvis vilde Hvillingerne kunde vokse sig større, om Mindstiema.alet blev sat op, men da svenske Fiskere tag1er Rub og Stub t.i;l deres Fiskemelsfabrikker, og marnge Smaahvillingsfiskere vil tabe i Fortjeneste, smager Forslaget unægtelig a f den Selvødelæggel.sestendens, som vi Sportsfiskiere ogsaa til Tider løber Panden imod hos vore Kystfiskere, f. Eks., naar det gælder om at bevare vor Bestand af Opgangsfisk.

I det foreliggende Tilfælde synes der at raade en vis Begrebsforvirring.

I Følge C. V. Otterstrøm: Blødfinnefisk, bliver Hvillingen hos os 20-30 Centimeter lang og et Mindstemaal paa 27 er da rent hen i Vejret. Og hvem spiser egentlig Hvillinger herhjemme? DerGadus æglufinu s imod kaldes Kulleren man{~e Steder paa Vestkysten for Hvillin g, og man fristies til at tro, at de Vestkystfiskere, der har stemt for det tossede Forslag, har taget Fejl af Navnene. Kendskabet til Fiskearterne staar ikke særlig højt hos vore Vestkystfiskere. (A. H. ).

Protesten nævner, at vort Ørreddam.brug giver det danske Samfund en aarlig Indtægt paa .5 Mill. Kroner. I Vesterhavet fangies a.arlig ca. 25 Mill. Kilo Hvilling, de fleste af engelske 'Trawlere.

I Fiching Gazette spørges: Kan man fra sin egen Bred vade midt ud i St rømmen og kaste sin Flue i Strømmens anden Halvdel?

2. Kan man staa ved Grænsen og derfra,. kaste, op ,eller ned, udenfor Grænsen?

F . G.s Redaktion svarer Nej til andet SpØr gsmaal, men kan ikke besviaire det an det, mener ikke, der for eliggerr n o1gen Dom herfor .

Efter dansk Lov om Ferskvandsfiskeri, Pag. 1, skulde SpØrgsmaalet besvares med Nej. Fiskeriet langs den ene Aabred give,r kun Ret til Fiskeri in dtil Midtist.røm slinien . Saa ma.n maa helst ordne siig i Mindelighed med Ejeren af den m odsat t e Aabred .

1.

1937

SPORTS-FISKEREN

100

Set. Peter og Sportsfiskeren.

En Legende.

En .Sportsfisker ,gik hen og døde. Sligt hænder. Ha!Dl tog straks med Elevato!"en op til Set. Beter, ringede paa og bad om Indrejse- og Opholdstilladelse. »Det bliver nok ikke saa let«, sagde Set. Peter , »Du vted, jeg kender Sportsfiskerne af gammel Erfaring. De var ikke velsete af os Erhvervsfisk>ere, derude i Bygderne. Derfor maa alle Sportsfiskere bestaa tre Prøver, før de slipper herind. Her ser vi vore Folk an, ser du, vi vil ikke bebyrdes med Undermaalere« . »Godt«, sagde Sportsfiskeren. »lad mig prøve. !øvrigt har jie:g ikke haft for Vane at fiske med Dynamit, Garn eller Odder«. »Saa, saa. Her kommer du ingen Vegne med at bluffe. Vi har dig og dine Ge,r ni:nger i Kartotek<et«, smilede Set. Peter. »Det var ellers et Held for dig, at du rødmede. Det første, du skal gøre, e:r at drage op i Nordmarken og fiske en Ørred paa mindst 4 Pund efter en Methode, som nogle Galninger har skrevet en Bog om. Jeg skal have dem i Kikkerten, naar de kommer herop. De kalder det Tørfluefiskeri. I mine Dage fiskede Sportsfiskerne med Orm, naar de drqg rundt paa F'e rietur og købte Fisk af os, for at udgive dem for -cl:eres egne, naar de kom hjem. Nu vil jeg se, om disse n ymodens Grejer er saa meget bedre«.

Sportsfiskeren begav sig paa Vej og tog fat paa Jobbet; det varede 7 lange og 7 bredle, før han klarede det. Det tog ham 7 Aar, saa drog han igen op til Set. Peter. »Naa«, sagde denne, »jeg havde haabet at blive fri for dig, men det var sandelig fint levseret. Men det er da godt, at du ikke skal leve af den Slags Fiskeri«. »Nej, for saa vidt er det bedre at være en sølle Afdød«, mente Sportsfiskeren. »Hvad er saa den an den Prøve?«. · »HeT« , viste Set. Peter, »har du en Lastbil fuld af Dokumenter, Betænknin,ger, Avisartikler og Trykkerisager - Synd for alt det gode Papir - og de er forfattede af Professorer, Magistere, Doktores, Biologer og af Bestyrelsen for Oslo Sportsfiskere.

De skændes, saa Toet flyver af dem, om Ophjælprung af F'iskebestainden. De vil gaa os heroppe i Næringen og sætte os fra Bestillingen. Alle dem skal du forlige og saa at s~ge bringe under en Hat« .

Sportsfiskeren sukkede t ungt og gik, men tog fat paa Opgaven. 10 Aar senere kom han tilbage qg fortalte Set. Peter, at nu var de blevet enige.

Set. Peter blev saa glad, at han slog Sportsfiskeren paa Skulderen og roste ham: »Det havde jeg aldrig ventet, men du ser ogsaa temmelig medtaget ud. Det er sandelig heller ikke hver Mands Sag at tumle de Fyre. - Saa faar j1e:g vel gøre den sidste Opgave saa let for dig, som jeg kan udtænke. Du skal finde en Kollega, som bestandig har holdt sig til Sandheden, og som hverken har løjet, pralet eller bluffet. Afsted med dig og velkommen tilbage«. - Og Set .

Peter smil te polisk.

Da blev den arme Sportsfisker ligbleg, kastede sig paa Knæ for Set. Peter og klagede sig. »Kæreste Set. Peter, den klarer jeg aldrig. Jeg kan lige saa godt drage til Underverdenen med det samme«, hylede han. >) Ja, var det ikke det jeg tænkte; det er akkurat som i måne Dage med jer Sport&fiskerei, sag,de Set. Peter, >)men der er ingen Udvej . Her maa vi holde paa Principperne, saa svært det end kan være. Prø,v blot«. >)Naadfe, Naade, Deres Højvelærværdighed.

Tænk blot paa, hvor nederdrægtig kedelige, de sandfærdige Fiskehistorier er« . >)Ja, mim1 Søn. De er en stor Prø,velse - og vov ikke at genfortælle dem her, hvis du nogen~:inde kommer tilba,ge« , truede Set. Peter.

P. V . i Fiskesport.

Loch Ness Uhyret faar Unger! >>Vera Crux« fortæller i Fishing Gazette, at et Par 15 Aars Skoleelever nær Indløbet af den Kaledoniskle Kanal i Loch Ness har set tvende Smaauhyrer, 3 Fod lange, mørke af Farve, af Skikkelse som Salamandre. Man har interviewet Skolebestyreren, der siger god for Drengenes Sandfærdighed og Iagttagelsesevne.

Han har selv set det store Uhyre, mener, at der er mere end et, og at der saa ikke er noget i Vejen for, at de kan faa Unger. Efter hvad Drengene havde meddelt ham, svømmede Dyrene med Fødderne, Halen var tilspidset, som hos Firben, og ea:tte Varndet, i stærk B12vægelse, me1D, ~{ke saa meget som FØdderne.

Samtidig har Uhyret - eller Uhyrerne - vist sig flere Gange og er set af forskellige Bilister, mens det laa i Overfladen nær Kysten, og viste 20 Fod af en bred Ryg, mens Lufferne slog sagte i Vandskorpen.

SPORTS-FISKEREN

1937

Apropos Kast.

Siden afdøde Oberst Wegener i 1926 udgav den første skandinaviske Haandbog i Sportsfiskeri, betitlet Sportsfiskeren, er der sket v,æ sentlige Forbedringer af Grejerne, Qg de sidste 10 Aar har set nye Bøger om Sportsfiskleri, der tager Hensyn hertil. Vi nævner fra Sverige, Nils Famst,r om: »Sex Kapitler om Spinnfiske«, og her fra Danmark Paul Wellendorf: »Alt om Geddefiskeri, Laks, Ørred og Stallingfiskeri«, begge udkomne paa Forlaget for Naturvenner.

I disse Bøger og i talrige Artikler i Sportsfiskerblade behandles ret indgaaende de forskellige Kast og deres Teknik. Der er imidlertid, navnlig i de sidste Par Aar opkommet en speciel Interesse for selve Kastet, uden! Hensyn til Fiskefangsten.

Det gælder baade Præcisionskast og Længdekast.

Herom indeholder Haandbøgeme lidet ellier intet, uagtet navnlig Længdekastet med Spinner flere Steder i Udlandet har været dyrket med en Iver, der næS1ten stiller selve Fiskeriet i anden Række.

Samtlige ovennævnt1e Bøger Qg fler,e andre giver en Slags 'T heori for Kasteteknikken, skildrer Overhaandskast, Underhaandskast, Sideog Switchkast etc., og selv om vi med Goethe maa sige - med en Omskrivning: Graa, kære Ven, er alskens Theori, Øvelse alene er der Fremgang i saa .mener vi alligeVJel, at en Smule theoretisk Undernøg1e:lse, nav1n lig af Længdekastet, kan have sin Interes,se, men da vi ikkie er nogen større Mathematiker, skal det hermed kun antydes i Haab om at bl:ive korrigeret af Kolleger, som er klogere.

Der findes en meget fin Videnskab, som hedder Ballistik og omhandler Projektilers Bane - den har nærmest Interesse for Riffelskytter og Artilleriofficerer. Naar man ke1rnder et Projektils Begyndelseshastighed og Retning, kan man omtrent beregne, hvtor det ~Jræffer. Begyndelseshas1tigheden kan med ret stor Nøjagtighed beregnes af Sprængstoflad!niing og Riffelløbets (KanonLøbets) Længde, dlesudiEITTI kender man Jordens Tiltrækning og Luftmodstanden. Forudsat at Manden bag Skyderen overho~det forstaar at sigte, bliver Vinden (især Sidevind) det eneste forstyrrende Element.

Vil mani anvende Balisttkkens Regler paa Længdekast, kommer man imidlertid til kort. I stedet for Krudtlad!ndngen er den bevægende Kraft Kasterens Styrke, som kan variere fra det ene Kast til det andet. Det faststaaende Riffelløb erstattes af den bevægede Stang, og det udskudte

10 1

Projektil, Spinneren, er foruden Luft modst and og Jordens Tiltrækning besværet af Linens Vægt og Friktion12n mod Ringene samt Frikt.ionen i Hjulet. Nu kan disse naturligvis gøres saa smaa, at de ingen praktisk Rolle spiller, og i det hele og store kan man maaske sige, at en rigtig kast et Spinner beskriver en ballis,t isk Bane.

Mellem en Artilleriofficer og en Konkurrencekaster er der dien Lighed, at naar det beregnlede Nedslag har fundet Sted, saa er den ikke længere.

Riffelskytten har det lidt sværere - saafremt Vildtet ikke er dØdeligt truffet, maa det anskudte Dyr ,forfø,Ig,e s og nedlægges, eventuelt med Hundens Hjælp. For Sportsfiskeren begynder imidlertid det alvorlige Arbejde først, naar Projektilet - Spinner eller Wobb1er - har truffet Vandoverfladelll og skal til at fiske; her forekommer diet mig visse Hen syn maa tages til den trufne Flades Beskaffenh ed, naar man s:k al vælge mellem de forskellige Slags Kast. Artilleris,t en har det forholdsvis nemt, hans ProjekiUl skal bare smadre Maalet, Sportsfiskeæns Projektil fortsætter sin Bane e,t Stykke efter, at Maalet, Vandoverfladen, er naaet. Ved Overh;:tandskast er Spillll(eren tilbøJelig til at plumpe i og søgie lodret nedad - Farnstrom siger , at Spin neren plasker mest paa den Methode. Ved Sidekast maa det formodes, at Spinneæn efterat have truffet Vandoverfladen fortsætter et lille Stykke i Bevægelsesret:nJingen - alt forudsat, at Kastene, er >) 11ene« og ikke en Kombination, saaledes som det , saakaldte »Underhaandsikast«.

Den, der er saa heldig at beherske begge Methoder, maa da vælge imellem dem efter Vandets Beskaffenhed. Der kan opstilles 4 Typer: StHle AalØb, lavvandede SØer, dybe søer og hastigt Sim'Ømmende Elve. I de to første Tilfælde vil Spinneren meget hurtigt tage Bund efter et Over·h aandskast .

Fiskere:!] maa meget hurtigt skifte Haand, og Multiplikatorhjul er ganske nødvendigt. Er søen dyb eller Strømmen rivende, er Faren for Bundbid ootydeligt ringere, forudsat at man ikke kaster op mod Strømmen.

Farnstrom skriver, at Sidekastet er lettest og foretrækkes af Begyndere. Jeg tror, de fleste Danskere i den Henseende bliver paa Begynderstadiet, bl. a . fordi vi mangler rigtig dybe Søer og Elve med stærk Strøm. Jeg· selv bruger kun OVerhaandskas,t til Fluefiskeri. Bruger man Wobbler, er Faren for Bundbid naturligvis minimal, men Qgsaa her maa man sørge for straks at have Kontakt med Kunstmaddingen. Fisk@ har en drilsk Evne til at slaa, naar LinJen er slæk. Forøvrigt kan

SPORTS-FISKEREN

102

i;nan m~get nemt komme ud for det Tilfælde, at Fisken ikke vil tage i Overfladen, og selv om en god Wobbler gaar et Stykke under, er der Tider, hvor man kun kan opnaa Resultater med en dybere gaaende Spinner.

Der er meget at ta~e Hensyn til, efterat vort »Projektil« har ramt Vandoverfladen, og selve Længdekastet er kun Begynderstadiet af Fiskekunsten.

Axel Holm.

............................................................................... ·

Fra Redaktørens Lænestol

...............................................................................

~

Ferskvandsfiskeribladets Majnummer indeholdt en udmærket Artikel af Dr. Otterstrøm angaaende en større Udsætning af Yngel i Gudenaa.

Da Pladsmangel desværre ikke tillader os at gen,g ive den, henleder vi herved alle Gudenaa-Fiskeres Opmærksomhed paa Sagen.

Pladsmangel har ogsaa hindret os i at optage et længere sprogligt Indlæg fra agtet Haand, gaaewde ud paa, at Fond (Latin fundus) er Fælleskøn, og at der er for lidt i denne Fælleskasse for Sportsfiskerme. Skriv til Formanden, Dr. - Lottrup Andersen, Bernsdorfsalle 93, København Hellerup, om et Frivilligt Fisketegn.

Kammerater, slut Eder sammen om Dansk Sportsfiskerforening og gør vor Forening til en ma,gtfuld Faktor, baade hvad Medlemstal og Økonomi angaar. Hvad vil det s~ge, at vi kunJhar 600 Medlemmer, naar der findes 5-6000 egentlige Sports,.. og Lysitfiskere (og vel 16,000, naar de »lejlighedsvise« medregnes) . Se til vore Nabolande med deres stærke og betydningsfulde Organisationer. I Oslo Sportsfiskerforening alene 1200. I andre norske Byer lignende store Foreninger og :nJU er alle disse forenede i Norsk Sportsfiskerforbund. Man forstaar, hvad dieit betyder.

Alle Sportsfiskere maa samles i en Centralforening, for at kunne udøve en Indflydelse til Ophjælpning af vor Fiskebestand og til LØsning af am1dre Opgaver i Sportsfiskeriets. Interesse. ,S pr·e dte Hobe betyder intet.

SØg· a.t ov:ertale Fiske~nner til at træde ind.

Nye Medlemmer skal for Resten af Aaret faa Bladet og Medlemsret for 2 Kr. Men vi maa have a 11 e de mange Sportsfiskerforeninger Landet over med a 11 e deres Medlemmer tilsluttet vor Forening, (saa-

1937

fremt de da ikke har Tilslutning andet Sted). Bestyrelsen besluttede paa sit sidste Møde at søge udarbejdet en PlaITT1, der gør en sa.a.dan almindelig Tilslutni:rng økonomisk mulig. Samtidig er det vor Hensigt, i den Udstrækning det er gennemførligt, at give de tilsluttede Lokalforeninger større Indflydlelse, f. Eks. ved Repræsentanter. For at kunne udarbejde em saadan Plan, maa vi dog først kende det Antal Foreninger, der muligvis vil slutte sig til, hvor mange Medlemmer, de har, og hvor mange af disse, der allerede er Medlemmer af Landsforening .

Jeg beder derfor alle Foreninger Landet over, der kunde t ænkie sig at slutte sig til os, saafremt vi kunde give dem et fordelagtigt Tilbud, udlsin Forbindende at senide mig saadanne Oplysninger. Ligeledes bedes alle Sportsfiskere venligst oplyse mig om, hvor der findies organiserede og uorganfaerede Lystfiskere og eventuelt hvor mange.

CHS,. LOTTRUP ANDERSEN.

Hvorfor dør Laksene Storaaen?

En sørgelig Kendsgerning er det, at vort Lands -smukike Aaer gaar over i en Tilstand, der

ikke byder de her hjemmehø·n~nde F'isk saadanne jForhoLd, at de blot _kan 1eve.

Og en Ke1n idsgerning er det, at kun der, hvor Civilisationen berører Naturen, gaar dteit galt. Det er saaledes forlængst bevist ved f. Eks. Odense Aa, A,arhus Aa og i tilsvarende Grad ved storaaen, Gudenaaen, ligesom flere af Landets mindre Aaer, der staar i Forbindelse med Fabriksanlæg, Kloaker 0 . 1.

I Varmeperioden omkring den 7. August blev der vest for Holstebro i Storeaaen med de bare Hænder haJJeit \nogle Laks paa qa. 14----16 PUjnd paa Land, der tilsyneladende intet fejlede. Fænomenet er ikke uhørt paa disse Kanter.

For nogle Aar sidoo blev der Ugeledes, her i en varm og meget lavvandet Periode fanget ikike mindre end 6 store Laks. Men da benyttedes en stor Krog, der huggedles ind i Fiskene, der derefter blev »Iiøibet træt«.

Men da alt har en Aarsag, er det ikke uden Betydning at lægge Mærke til, at i de tidligere kendte Tilfælde er Lakse1111es Mathed netop opstaaet i Nærheden af Byen og kun vest for Byen, hvor Kloak:ernes Affald lejrer sjg. Og endnu efter at Vejret er blevet køligere, kan man finde nye, dØde Laks, der tilsyneladende intet fejler ener har . fej-

1937

SPORTS-FISKEREN

1et. Endvidere kan nævnes, at for to Aar siden fandtes en død Laks paa Bunden af Fjordens lave Va:nd. ved Aaens Udløb i Nissum Fjord, de:rme vejede 26 Pund. Stedet her var det saa meget omtalte Tilsandingssted, hvor Aaens Slam lejrer sig.

De fleste af disse Laks er undersøgt, og Sygeligheden skyldes i trntet Tilfælde Forbindelse med Kroge.

Det vil derfor være naturligt, at Opmærksomheden henvises til de lokale Forhold, og især da det er en i varme Perioder tilbagevendende Ulempe, dl2r i sundhedsmæssig Henseende ogsaa ov:erfor Mennesker kan, faa katasitrofale Følger.

Aarsagen er ligetil. Holstebro sender Aaret igennem hele sin stinkende Kloakstrøm ud i Aaen, og her lejrer der sig i den kolde Tid et Lag, der i Foraarets Maaneder gærer og stig,e r til Overfladen og fø~es bort med Strømmen ud i Fjorden, hvor det senere stopper Aaløbet ved, at et Sandlag »læggieir« sig ovenpaa, og Bunden hæves.

Paa denne Aarstid virker denne GærilTilg paa Fisken paa den Maade, at de ikk e bider.

1

Men senere , naar Vandet naar en hØj Temperatur og der stadig er »Tilførsel« til Aaen, sker der en »Eftergæring«, og de[];ne Gæring slaar simpelt hen Fisken ihjel, da disse i diet varme · Vand kræver større IlttilførseLend i Foraarets kolde Vand, og Ka.Lamitet,e n har naaet sit Højdepunkt. Laksene driver faktisk med Strømmen, og nu da Tiden har skabt Fiskere ved Aaen praktisk talt Døgrnet igennem , findes de alle, og Tallet bliver forfærdende.

Da disse Tilfælde er observerede gennen'l en '

.

'

Missionshotellet -

Holstebro.

33 Værelser med varmt og koldt Vand , lukkede Bilgarager med Centralvarme.

Pension efter Aftale. - Ingen Drikkepenge.

Telf. 125.

M. Jespersen . .

Grønlunds Hotel Tlf. 19

modtager Lystfiskere i Peiisio11 fra 6-8 Kr. efter Behag pr. Døgn. Ferskrøget Laks faas hele Sæsonen.

P. M. Pedersen, Skjern.

Gæstgivergaarden Troldhøj,Troldhede Teli. I.

Paa Gæstgivergaarden udstedes Fiskt' kort til Vo rgod og Skjern Aa,. Be)iggenhed meg et central. Pensio n efter Aifalt\ Æ rbødigst C. Christe_nsen

103

mia1nig,eaarig Færden ved Aaen vil de være ·wµ1skelige at bortforklare.

Men Skylden herfor lægges heller ikke over paa enkelte P:erso1nier: eller Myndigheder, men disse Linier er et Forsøg paa at paapege, at i vore sundhedsforanstaltende Tider, kan man ikke uden vi~ diefls sende Byernes Slam ud i offentlige Vandløb til Skade for saavel Mennesker, Dyr og Fisk.

I en Højsommer, som den: vi i Aar har haft bades der i Aaen, som aldrig før , og kun faa tæn-' . ker paa, hvad der bades i, og man vilde betakke sig, hvis man vidste, hWid der kan r,isikeres.

Det er i dette Tilfælde Fisken1e, der er ramt haardest, men skal disse ForhoJd vedblive, kan man jo næppe se med blide Øjne paa de Forpligtelser, der paalægges mange Erhverv gennem Sundhedsvedtægtern1e, naar offentlige Vandløb faktisk ændres til aabne Septiktanke ude i Naturen.

Holstebro, 18. August 1937.

Bogtrykker Sørensen.

Vort . Emblem Vort smukke Emailleemblem faas tilsendt fra Guldsmed Fritz Heimburger, Købmagergade 63-65, København K. mod Indsendelse af 1 Kr. 25 plus Porto (10-15 Øre) i Frimærker.

...... . . . ø••····································································· INDHOLDSFORTEGNELSE.

Kastekonkurrencerne. - Fra Vidøstern. Meld Dem ind. - Fiskeri forbudt! - Fra andre Blade. .:.._ Set. Peter og Sportsfiskeren. - Loch Ness Uhyret faar UngeT. - Apropos Kast. - Fra Redaktørens Lænestol. - Hvorfor dør Laksene, i Storaaen?

·····································~·········••11••····························

Knudsens Hotel byder Dem de gode Værelser og den bedste Mad.

Tu.

Holstebro

410 - 21

Ved Karup Aa. Lystfiskere modtages i Pensi o n a 6 -7 Kr. pr. D øg n Fiskekort udstedes.

Fru Karen Mørtens Karup St. Jylland .

Reflex Spinnere .t~I Lak_s & Ørred.

Nr. 1, Længde 70 m m , Vægt 45 g r. . . Kr Nr. 2, Længde 50 mm., Vægt 25 g r. . . Kr. Ekstra Fo rsølvni ng med Bagkroge.

4 ,50 4,00

Carl Rasmussen, T eleion 106

Ur ina ge 1

-

Hadste n.

Telefon 106

1937

SPORTS-FISKEREN

104

fl. llllllf 1 1 1 1'i

IIIIIIP

lllllli IIIIIE ,~1r

lJ 111111~ llllllc:

BØR DE BÆRE

FISKEGREJER & FANGST I EN

l!IIIFll l /1

i

111111cJr

!li

llll!c

fra

/l l l l L IIIIIIL (

~ ( lllllli

~

i i

- - Den "Kroger" bedre end nogen anden.

HAR DE PRØVET

ALLCOCKSPERFECT KROG?

Men se efter, at der staar - - ALLCOCK paa Kuverten .

i111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111rni

Allcock og Hardys Fiskeriartikler i stort Udvalg.

Medlemmer af Dansk Sportsfiskerforening IO pCt. Rabat.

~UÅ

LYSTFISKERE SE HER!

~

Et meget stort Udvalg i fine engelske Fluer, Spinner, Liner, Fiskestænger, Hjul m. m. forefindes hos undertegnede til billigste Priser .

~

A. DAMGAARD, HOLSTEBRO 'JE L EFN 2ll

Hotel Schaumburg, Holstebro.

Telf. 42 - 172.

-

-

-

Statstelefon 16.

Byens ældste og førende Hotel.

Værelser fra 3 Kr. - I. Kl. Køkken. Westy Hald.

Bilgarage.

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder. - Dagskort a 2,00, 14 Dages Kort 1<1,00, Aarskort a 20,00. Vemb Strækningen indbefattet. Dagskort løses i Kiosken.

Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. - Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt

Lystfiskeri-, Jagt- og Sportsartikler.

'Køb, hvor qer er Udvalg. Forlang Katalog og Priser tilsendt

Fabriken "Harritz", Telf. 7196

Baneg<1ardsgade 34, Aarhus.

Teli. 7196

Formand: Dr. med Chr. Lottrup Andersen, Bernstorffsvej 91 a, København, Hellerup.

Næstformand: BØdkerm. Cai:l Christensen, Skjern.

Sekretær: Førstelærer S. Bork-Andersen, Askeby.

Kasserer: Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern, Postkonto 11140.

Kontingent og Indmeldelse samt eventuelle Klager over Bladets Forsendelse sendes til Postassistent Chr. Lauridsen, Skern.

Kontingentet er 8 Kr. aarlig. Ægtefæller dog kun 11 Kr. For Medlemmer af Lokalforeninger med indtil 40 Medlemmer og med mindst ~/8 af Medlemstallet indmeldt i Landsforeningen, er Kontingentet kun 5 Kr. Det samme gælder for Lokalforeninger med over 40 Medlemmer og mindst 25 indmeldt i Landsforeningen. Hvis Forholdene taler for det, kan Bestyrelsen dispensere fra disse Bestemmelser. (Lokalforeningerne skal selv incassere Kontingenterne.)

Artikler til Bladet bedes indsendt inden d. 10. i hver Maaned til Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Overgade 6, Odense. Telf. 3176.

Foreningens Medlemsorgan »Sportsfiskeren« udkommer d. 1. i hver Maaned.

Trykt i S. Sørensens Jlogtrykkeri, Holstebro.