Sportsfiskeren 09 1938

Medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening.

Nr. 9

1. September 1938

Sø

SmĂĽland.

~

13. Aarg.

SPORTS-FISKEREN

94

1938

1eriebrev.

m

an fortæller oppe i Sverig, at den gode Gud en Dag gav .Set. Petrus Lov til at prøve, om han kunde skabe en lille Verden. Paa det himmelske Pulterkammer laa endnu nogle Brokker, som var blevet tilovers fra den store .Skabelse - og dem fik Helgenen at more sig med. Men saasom det mest var Stene med megen liden Muld, blev det ikke nogen frugtbar Egn, Set. Petrus fik lav-et.

Træerne blev lave, Vandet blev staaende i Hulheder mellem stenene. Moser og Heder strakte sig milevidt - Dyr kom sjældent did, og Menneskene skyede det ufrugtbare Smaaland, som det blev kaldet. Og .Set. Petrus saa paa den lille Verden, han havde skabt, kløede sig i Nakken og indrømmede, at det hele var saare slet.

Lad os se Tiden an, sagde Vorherre, og da et Par Tusind Aar var gaaet, tog han en Dag Set. Petrus med ned paa Jorden for at se, hvad Menneskene havtie faaet lavet ud af den. Overalt traf de frugtbare Agre, hvorfra de . vilde Blomster var banlyste, Menneskene kaldte dem Ukrudt. Urskovene var forvandlede til kedelige Rækker af velplejede Træer; det kaldtes Forstvidenskab, men Pan boede der ikke mere. Dyrenes Mangfoldighed var forsvundet paa nær nogle Arter, som Menneskene havde gjort til Slaver. Menneskene boede i en Slags store Myretuer, som kaldtes .Stæder, men Beboerne havde det samme vagtsomme Udtryk i Øjnene, som de havde haft i Menneskehedens Barndom, da de stedse havde maattet være paa Vagt overfor Junglens vilde Dyr. Nu havde de atter Jungleblikket i Øjet, Frygten for en Bil ved første Hjørne, en hensynsløs Cyklist eller de morderiske Maskiner, som de selv havde opfundet og stod og trællede ved Dagen lang - indtil Maskinen en Dag greb sin Mand og knuste ham.

Her er ikke godt at være - mente Set. Petrus, og saa søgte de ud til Bjærgene og de vilde Floder.

Men Bjærgene var gennemrodede paa Kryds og tværs for at finde Mineralier, og Elvene drev Masldner og Fabrikker, som ødelagde Vandet, saa Fiskene døde - og hvor der ikke var Fabrikker, gød Byerne deres stinkende Affald i de før saa klare Floder.

Her i RØirkanten ventedes den store Chance.

Saaledes vandrede de vidt og bredt gennem ma.nge Lande, indtil de en Dag satte sig til Hvile paa en mosgroet Sten ved en stille .Skovviej. De havde gaaet langt over en lyngklædt Mose og ikke truffet andre Væsener end en ensom Trane, men Mosen havde saftige, gule Multebær, og hvor de nu sad, kunde de se en spejlblank sø mellem Birkestammerne, et Firben laa. paa Stien og solede sig, et Egern boltre.de sig i det nærmeste Fyrretræ, længere inde hamrede en Spætte. Saa kom en Tjurhøne gaaende med sine Kyllinger mellem Blaabærrisene og flyttede sig kun langsomt, da en Ko med Klokke kom luntende, lagde sig for Fødderne af de to Vandrere og gav sig til at tygge Drøv. Er vi kommet til Paradis? spurgte Set. Petrus. . - Vi er i Smaaland, svarede Vorherre - det Land, du skabte saa fattigt, at Menneskene ikke har fundet det Umagen værd at ødelægge det.

Her er et Fristed for nøjsomme Dyr og nøjsomme Mennesker. Her bor Pan endnu. Vi har hele Dagen ikke set en eneste Bil og kun en Cyklist, men Elgen strejfer om her, og alle Nordens Fuglearter kan du møde, men spredte, for det Land, du skabte, var fattigt.

Det minder mig dog om Paradis - mente Set. Petrus.

Der er en Rest af Paradis overalt paa Jord, hvor lidt af den oprindelige Natur har faaet Fred for de travle Mennesker - nikkede Vorherre - og nu, da vi har set et Glimt af Paradiset her paa Jord, kan vi godt vende tilbage.

Vi har opholdt os i Smaaland det meste af en Maaned. Vi har naturligvis fanget nogle Fisk, men de gik saa spredte, som det er Smaalændingernes Skik, at vi intet har at prale med. Men da vor Stedfortræder i Redaktionen saa meget har

SPORTS-FISKEREN

1938

ønsket en Krønike her oppe , fra, har vi maattet lave lidt om paa et lokalt Sagn. .Sad vi selv i dette Øjeblik i Redaktørens Lænestol, gik det rnaaske i Papirkurven, men hvem gider tænke paa de meget store Fisk, naar Maanen spejler sig i .Søens vidstrakte Vande, F1aggermusene farer henover Sivene og Uglen tuder inde fra de mø·r ke .Skove?

...... ···~···

Axel Holm.

95

som samles i Ølfusaa og Thorsaa paa Sydkysten, kan der drives fin Sport i de øvtre Dele, hvor de klare Vande møder Jøkelelvene. For at naa op til Legepladserne, maa Laksen drage milevidt gennem uklart Jøkelvand, og hvis Fisken overhovedet kan se, undres man over, hvilken sjette Sans det er, som sætter den i Stand til at findt Vej gennem disse uklare Vandmasser og springe over uta.lHge Fald af forskellig Hø,j de paa Turen op til de klare Vande.

Island er noget helt andet.

(John Lindsay i Fishing Gazette.)

I et Land som Island, der er bjel'.grigt og næsten lige saa stort som England, er der naturligvis Bække, Floder og .Søer i stort Antal. Hvad imidlertid de færreste er klar over, er den Rigdom af Laks, som holder til i mange af disse Vande i den korte Sommertid.

Ved Vista Aa.

Et yndet Spinnested ved Sogs Aa.

Nogle af Floderne har en anselig Længde og en Del af dem er enten helt igennem jøkelnærede og af graa, mælket Farve, eller modtager Tilløb fra Jøkelelve, før de løber ud i Havet, men der findes dog nogle med helt klart Vand. Men der er meget lidt af den ».sagte rindende Strøms« Atmosfær.e over en islandsk Flod; praktisk talt er de alle rivende, dybe og hvirvlende, og kun i faa Røl er der Mulighed for et Fiskeri, som man andetsteds vilde kalde »fint«. Bækørred og senere paa Sæsonen Havørred er der Overllod af, men det er Laks, som alle er ude efter, og kun en ringe Part bliver landede paa Fluer, som er mindre end Nr. 9, og hvert Aar tages de i Hundredvis paa Skeblink og Orm, især det sidste.

De bedste Floder findes i Borgarfjord-Distriktet, en kort Sviptur tværs over Bugten fra Reykjavik, men ogsaa i de store jøkelnærede Vandløb,

Floderne paa Sydky.sten er »sene«, eftersom det er meget sjældent her tages Laks paa Stang føænd en Maaned senere end i Borgarfjordelvene, sandsynligvis er Fisken længere Tid om at forcere Jøkelstrømmene. Pa.a den anden .Side nettes der Laks i Hundrndvis nær Mund.ingen af disse Elve, og mange af dem ender paa engelske og .skotske Fiskemarkeder.

Sæsonen begynder 1. Juni og gaar ud med Slutning,en af August, paa hvilket Tidspunkt Laksen er ud.leg-et og fuld af grimme røde Pletter. De fleste Elve bliver nettede af de lokale Bønder, i visse Distrikt.er meget energisk, saa det er et Vidunder, at saa mange Fisk und.gaar disse Fælder, idet der hv.ert Aar alligieviel fanges mange Tusind paa .Stang af lokale og bes,ø gende Fiskere. Men man skal være af ret robust Fysik for at begynde Fiskeriet i de første Dage af Juni. De første Dage i .Sæsonen møder ikke sjældent med Snestorm eller skarp, bidende Blæst. Fluer er til ingen Nytte, og kun Spinner, Skeblink eller den uundgaaelige Orm tiltrækker Laksen. Den lokale Ungdom driver en hel Forretning med Orm; nogle af de mest ivrige gør en hel Kunst ud af at lave den bedste Jordbund for deres »Husdyr«, af udsøgt Mos og den lille daglige Dosis af Fløde, saa de kan faa den Størrelse, som de lokale Fiskere kræver: halvt saa tykke som en Lillefinger.

De bedste Elve er i Reglen udlejede i forskellig Tid. For hele Sæsonen er PriseR ofte fra 180 Lstr.

1111111111

96

SPORTS-FISKEREN

opefter. Lejerne er i Reglen Englændere, og det er sjældent, man kan faa en Dags Fiskeri for 20 Shilling. Besøgende maa derfor sør;ge for at arrangere sig i Tide. Forrige Sommer kom der flere Besøgende fra England og Skotland, udmærket udrustede med de bedste Grejer, kun for at opdage, at det var s:aare vanskel~gt at faa nogle Dage ved en Elv, som lovede god Sport. Ørredfiskeri kan faas meget lettere ved forskelliige søer, men alt for langt borte fra Reykjavik, mens Fiskeri paa den smukke Thingwallasø (ovcer 60 engelske Kvadratmil stor) kan arrangeres til e:nhvier 'Tid; men der kan kun fiskes paa Drag med Skeblink op til 4 Tommer i Længden. Fisk op til 16-17 Pund tages ofte i denne SØ, en Times Biltur fra Reykjavik. Thingwallas eneste Udløb sker gennem en snævier Kløft i den sydøstlige Ende, og paa Vejen til Havet danner denne Elv en Række Stryg og søer af forskellig størrelse, men a:lle ret rivende og dybe. Her er Masser af Ørred, og nedenfor Faldene er nyligt aabnet en elektrisk Kraftstation, som forsyner Hovedstaden og Omegn; her er mange Laks og 20-pundere bliver ofte landede.

Den islandske Laks er i Almindelighed ikke særlig stor, og Gennemsnittet paa nogle af Elvene som dien lille Ellida-Aa, som udløber 3 (eng.) Mil fra Reykjavik, er kun 5-6 Pund, men ved Borgarfjord og de brede Jøkelelve 15-16 Pund. 25-punder:e er intetsteds paa Island hyppige og en 30punder er en Sjældenhed. Men disse relativt Smaafyre giver glimrende Sport, især i de første Dage af 1Smsonen. Selv om man tydeligt kan se dem staa i Stimer med Hoved mod Strømmen og næsten ubevægelige, fraset nu og da en svag Bevægelse med Halen, saa kan man prøve hele sin Beholdning af Fluer, Spinner, Skeblink, ja selv Or1m og dog ikke faa Held til at narre dem til Madding1en. Man maa være baade Entriusiast og Stoi~ ker dis~e tidlige Junidage paa Island, naar Vandet stadtg er iskoldt, ens Fingre er døde og der er Frost .i Luften. Men hvad kan sammenlignes med ens Betagelse af Hug.g et af Sæsonens første Laks, Hjulets Hvinen og den Iver, hvormed man rejser Stang:en og vinder ind, halvt forberedt paa, at man har mistet Fisken. Man glemmer alle Ubehagel~gheder, ens hele Væsen er koncentreret paa diet Punkt, hvor Linen forsvinde[' i Vandet; man staa.r parat til at møde det vanvittige rush og Fiskens vilde Spring i dens fortvivlede Forsøg paa at blive af med den nede·rdrægtigie Krog i Munden.

Ofte har jeg forsigtig krøbet sammen ved Fo~ den af et Vandfald, hvor Fiskene sprang og spil. lede saa tæt i det fraadende Vand, at det skulde synes en Umulighed at lade være med at faa en

1938

paa, og saa har jeg set Laksen danse gr:atiøst over min Line, lige ind i det tordnende Falds: Skum og forsvinde over Kanten af Faldet med energiske Slag af Halen - i Sikkerhed i den brede øvre Flod.

Hvert eneste Høl har sit eget Navn, enten paa Islandsk eller - som Tilfældet er oppe i Borgax:.. fjordelvene ·~ paa Engelsk, navngivne for Aar siden af den Englænder, som enten , ejede Elv.en eller lejede den Aar efter Aar. Flere Elve udlejes inclusive Bungalow. Og i flere af disse er Protokol, som melder om Fangst i de forskellige Høl i en lang Række Aar med farverige Beskrivelser af Tid, Vejr og anvendte Flue. Kun faa af de islandske Floder har Grus paa Bunden og nogle af disse kan man vade i. De lokale Fiskere bruger ikke Gaff og plejer at tage Fiskien op ved Ha1'en, naar de:n er helt udleget.

Gaff bruges sjældent.

Man kan bruge Stænger af en hvilkensomhelst Størrelse, man behager, men da de fleste Elve er brede, og da Fiskeren maa være forberedt paa hyppigt raat Vejr, bør Grejerne være stærke uden dog at være for tunge. Den almindeligst anvendte Størrelse er en 14-15 Fods Stang, men forrige Sommer landede en tilrejsende Dame en 20 Punds Fisk paa en 10 Fods Stang. I en stærk Jøkelelv er en Spinnestang næsten nødvendig for at naa den ønskede Afstand og fordi, Kunstmadding i Reglen er bedre end Flue i de skumhvide Vande. Den sikreste Fluestørrelse er mellem Nr. 1 og Nr. 5, men enkelte Steder ,e r man nødt til at bruge 2/0 op til 5/0. Nogle Grejer kan købes paa Stedet, men det er klogest at have det vigtigste med hjemmefra.

Mod Slutningen af Sæsonen - i August gaar en Masse Havø,r red op i Elvene, og mange Fiskere mener, at en 5-6 Punds frisk Opgænger yder mere spændende Sport, end en dobbelt saa vægtig Nedganger-Laks, der sædvanlig er rødnet.

Disse Havøræd er vældige Fightere, tager næsten

SPORTS-FISKEREN

1938

enhver Madding i et Rush, og kræver omhyggelig Behandling under deres hektiske Zig-zag gennem Vandet og deres vilde Spring over Elven.

Det er ikke. enhver, selv ikke den lokale Sportsmand, som har 'T id og Raad til at fiske til Stadighed, men Besøgende med stm Erfaring i Laksesporten hævder, at Island er helt anderledes og meget bedre end England eller noget andet Sted. Selv om Fisken opfører sig ligesom herhjemme, saa vil de nye OmgiV!elser, Elvenes fremmedartede Udseende, det storslaaede, yderst uberørte, fremmedartede Landskab tilligemed Beboernes naturlige Charme og Imødekommenhed, altsammen gøre en Fisketur t.n Island uforglemmelig. Og saa er der den Forskel, at Fiskeren for at naa hen til . de gode Fiskepladser ofte tillige maa være lidt af en Rytter. De eneste paalidelige Befordringsmidler i dette Land uden Jernbaner og med faa Veje er den lille stærke islandske Hest. Man kan fiske en hel Dag igennem uden at se en Sjæl undtagen Bondens Dreng, som viser sig til Hest ved Aftenstide med en Sæk til at putte Fangsten i, og nu og da. øver sig med de faa engelske Brokker, han kan, mens han ledsager Fiskeren hjem til Aftensmaden oig) Rad.ioudsendels,en .f ra London. I deitte Land, kun nogle faa Dagsrejser fra. England, kan de fleste Beboere tale lidt Engelsk, og de fiskende Sportsmænd, som vover sig til Turen, kan være ~ani<:ke sikre paa. ikke blot en herlig Ferie, men ogsaa. en Fisketur, som er noget helt andet end hjemme.

...... ···~···

En mislykket Fisketur.

August 1938.

Lykkelig den, som ikke har haft sin Ferie endnu. Sommeren 38 har hidtil været alt andet end gunstig. Gedderne har været alt andet end i Bidehumør og den livgivende Sol har mest holdt sig borte. Sol er godt - men at man ogsaa kan faa for meget af det gode, maatte vi sande for et Par Aar siden, da Junior og jeg havde besluttet os til en »rigtig« Fisketur, ikke noget med de Par Smaaørred, vi plejede at tage i \~or hjemlige Aa - nej, vi vilde vestpaa, oV<er at hilse paa Storfisk. Ved at studere »Sportsfiskeren«s Annoncer, hæftede vi os ved Hotel »TroldhØj« i Troldhede - det lød fortryllende og der reklameredes med Fiskeri i baade Vorgod Aa og Skjernaa. Vor Ferie faldt først i Juli, hvilket jo ikke er nogen særlig god Opgangstiet men det heftede vi os ikke ved; vi var vant til, at Ørreden var hele Aaret i den hjemlige Aa og desuden havde vi hørt, at der altid var Stalling, en

Fisk, vi før havde Glæde af v1ed Kongeaa - og endelig var det nu af Skæbnen bestemt, at vi skulde have Ferie nu, ergo startede vi med sitore F.orventninger og et større Udvalg af Fluer.

Solen bagte ganske ukristeligt, det saa ikke ud efter Fiskevejr, og da Krofar i TroldhØj underrettede os om, at de nærmest liggende Fis:kevande endnu ikke var tilgængelige, saa længe Høsletten ikke var begyndt, sank Humøret nogle Grader. Vi tog en Spadserietur ud til Vorgod Aa, der fra Landevejen sa.a meget tiltalende ud, men altsaa var lukket Land. Den nærmeste Fiskeplads. var »Et bette Stykke Vej borte« og vi fik udstedt et Fiskekort, som vi skulde forevis,e Manden paa Gaarden der, men det var for sent i Aften, saa vti begav os til Ro. Ro blev der nu ikke saa meget af, for der va,r en kvælende Hede i Kammeret og vi svedte under Dynerne, tilsidst smed vi dem og svedte videre under Lagnerne. Henad Morgenstunden var vi ved at falde i Søvn, da en F'u gl gav sj1g til at kvidre meget gennemtrængende. Jeg stod op og jag,ede Fredsforstyrrer:en væk. Det var en Forstuesvale, som havde valgt Antennen lige udenfor Vinduet til Udsendelsesstat.ion for sine oratoriske Præstationer, og den havde Øjensynlig Hævd paa dien Plads, for lige saa. snart, man var kommet i .Seng og paa Vej til Drømmeland, saa var den der igen.

Da vi saadan havde været oppe en 4--5 Gange for at jag1e den Svale væk, tog Storkefar fat med srin Knebren paa Tag,et ligeoverfor - og saa gjorde vi en Dyd af Nødvendigheden og stod meget tidlig op.

Morgenstund har Guld i Mund og er den bedste Fisketid, siger man; men det bette Stykke Vej til nærmest tilladte Fiskeplads tog os rigtignok en Time. Endelig stod vi ved Skjern Aa, og kunde se, at adskillige Fisk slog livligt. Stængerne blev tilriggede i en Fa,r t og et Par kønne, brogede Fluer s:a.t paa. Det gav et Par Skaller til Resultat - det .va1· ikke.. dem, vi var ude efter. Mens vi var ved at søge en anden Fiskeplads, faldt vort Blik paa Himlen - oh Ve - i Vesten foldede d·er sig sorte Blomster ud. Vi naaede lige op til Gaarden, før Himlens Sluser aabnedes og Syndfloden var over os. Manden i Gaarden havde alt set os og vejret Chancen, saa han var ved at starte Muggebikken.

Det. var ellers en pæn, aahen Bil, men inden vi naaede TroldhØj, var den forvandlet til et rullende Badekar, som vi pladskede rundt i. Der var ikke andet for , vi maatte af med hver Trævl og la.ane en Tøjsnor, som vi riggede til i Kammeret.

Iført Reservesættet slog vi os ned i Krostuen, hvor der heldigvis fandtes et alderstegent Billard.

Mens Tordenen buldrede udenfor og Regnen

SPORTS-FISKEREN

98

strømmede ned, lærte vi efterhaanden Bakker og Dale at kende paa Billardet. Det kuperede Terrain gav mange uventede Chancer, men vi var alligevel ikke kede af det, da Vejret ud paa Eftermiddagen klarede op, og vi forcerede paany det bette Stykke Vej til Fiskepladsen. Der var et vældigt >>Rejs« af Insekt-er og .Stallingerne slog ustandseligt, men vi gjorde - ikke for første Gan.g i vort Fiskerliv den Erfaring, at naar Døgnfluerne (eller hvad det nu var for Fluer) rejser en Masse, saa gider hverken Ørred eller Stalling se til Kunstfluer. Uden Resultat travede vi det bette Stykke Vej tilbage ad de .sandede Hede veje.

Om Aftenen var der Sommerbal paa Kroen, saa det gav ikke megen Nattero. Lidt bæløjede be. gav vi os næste Morgen atter til Fiskepladsen Solen bagte paany, men vi havde efterhaanden faaet at vide, hvor den bedste .Stallingplads var.

Det gav atter et Par Skaller. »Nu t9.,ger vi hjem, Far« foreslog Junior. Det gjorde vi, fik en god Nats .Søvn og hævnede os næste Aften paa de hjemlige Ørreder.

I Aar haaber vi paa Fiskevejr i August.

...... ···~···

Paterf amilias.

British Casting Association. afholdt sin aarlige internationale Kastekonkurrence i Ranelagh den 9. Juli 38.

(Efter Fishing Gazette v. Chr. Lottrup Andersen.)

H.

J. Hardy,

International!

Marvin K. Hedge, P, E. Creusevaut, A. Godart.

Der blev ikke sat mange nye Rekorder. Nævnes skaj. kun: 1. I Længdespinnekast med 1 / 8 oz Vægt (3,54 gr.) satte Creusevaut en ny Amatørrekord paa 60 yds. 0 ft. 7 ins. (55 M.) , og Harold J. Hardy en ny professionel Rekord paa 57 yds. 0 ft. 4 ins. (52,20 M.), der tidligere indehavdes af Kapt. L. Edwards.

2, I Længdekast med ·· Ørredfiue i Amatørklassen (Stænger under 8 oz Vægt =

1938

226,8 gr.) satte J. E. May en British Amatørrekord paa 35 yds. 1 ft. (32,30 M.) 3. I Ørredfluelængdekast med Stænger under 5 oz = 141,75 gr. satte L. T. Sweet ny British Rekord paa 32 yd.s. 1 ft. (29,25 M.) 4. I aaben ubegrænset Længdekast med Ørredflue satte Marvin Hedg,e en Verdensrekord paa 50 yds. (45,70 M.) Eft.er ham korn som Nr. 2 A. Godart med 42 yds.

(38,39 M.).

5. I Længdekast med Lakseflue blev der ikke sat nye Rekorder.

6. Heller ikke i Længdespinnekast med 1/ 2 oz og 11/2 oz.

7. Præcisionskast med Spinner og Flue skal jeg ikke omtale, da Resultaterne paa Grund af den stærke Blæst vist var mere end tilfældige.

Endelig afholdt den 2. Juli Usk Valley Casting Club sin 11. aarlige Kastekonkurrence og den 20.

Juli Llandrindod Wells Angling Association sin 10. aarlige Kastekonkurrenoe. I ingen af disse to Konkurrencer blev der dog sat nye Rekorder, hviorfor jeg ikke skal trætte Læserne med Resultaterne.

...... ···~···

Fra Sportsfiskernes Verden" Paa en Tid, hvor der for os Sportsfiskere kun hersker Dødvande, forekommer det mig menneskeligt, om vi blev lidt misundelige ved at læse Deæs Artikler »Fra Jægerens Verden«, en Verden, hvor der jo nu hersker Liv, i hvert Fald for Jægeren, maaske mindre for Ænderne. Jeg vilde endvidere finde det ganske undskyJdeligt, om denne en· Sportsfiskers Følelse paa en smuk 1. August ikke blot var en forbigaaende Krusning paa Ove·rfladen af hans ellers rolige og vennesæle Sind, men snarere en Forstærkning af permanente og dybtgaaende Dønninger. For ham er der nemlig efterhaanden praktisk set Dødvande hele Aaret, medens Jægeren efter Jagttegnets Indførelse lever i et sandt Eldorado. Nu ser jeg i Deres sidste Artikel, at ogsaa Sverige er ved at blive lyksaliggjort med en ny Jagtlov efter dansk Mønster. Vi kan kun lykønske de svenske Jægere til de Midler til Jagtens Ophjælpning, som Loven vil givie dem i Hænde, men hvomaar faar vi Sportsfiskere Adgang til noget i Lighed med Jagtfonden?

Vi trænger saa sandt for Dyden til en saadan Fond. Vor sunde, friske Sport dyrkes af en mægtig Skare, der vokser Dag for Dag og IIl:ed · rivende Fart. Det er ikke en Overklassesport,- rneri en

1938

SPORTS-FISKEREN

Sport, der modtager sine Dyrkere fra alle Samfundslag. Den giver, i fri og herlig Natur, Mennesker fra alle Klasser Motion, frisk Luft og Sundhed. Der findes næppe en mere demokratisk Sport; ved Aaen er alle lige, alle Kammerater. Men samtidig· med, at Sportsudøvernes Antal vokser (der findes nu mange Tusinder) , gaar det sørgeligt og rivende tilbage med vor Fiskebestand, der, hvis den blev plejet som Vildtet, let kunde give Fangst til alle. De smaa, vistnok ca. 5000 Kr., som Staten yder til Yngeludsætning, betyder kun en Draabe i Havet. Den Nationalskat, vi har i vore smukke Vandløb, forurenes paa den skammeligste Maade.

Spærringer anbringes, uden at Skaden afhjælpes ved brugelige Fisketrapper. Aaernes Udløb i Havet spærres af Skove af tætstillede Ruser. (At Saltvandsfiskerne derved saver den Gren af, de endnu hænger i, forstaar de ikke. Snart er den sidste Laks fanget i vore Vandløb). Rovfiskeri og Kryb-

)

99

fiskeri foregaar næsten uantastet, thi ingen har Respekt for Ferskvandsfiskeriloven o. s. v., o. s. v.

Til at raade Bod paa lidt af Miseren findes ingen Midler. Gælder det f. Eks. om at appellere en Kendelse som den i Dybvadssagen, maa man møjsommeligt indsamle den nødvendige Garantisum (ca. 6000 Kr.) Denne Gang lykkedes det, men næste Gang maaske ikke, og saa bliver en saadan Kendelse staaende, til ubodelig Skade for vore Vandløbs Renhed. Vi maa før eller senere (helst før) have en Fond i Li.ghed med Jagtfonden.

Til Afholdelse af Udgifter til teknisk Bistand krævier nu Overlandvæsenskommissionen i Dybvadssagen yderligere et Depositum paa 2500 Kr. indbetalt. Det kan jo blive vanskeligt at fremtrylle dette kontante Beløb, men jeg haaber det bedste.

Chr. Lottr up Andersen.

J)aa Caksefiskeri.

Efter • Ford Nyt · .

,D e t er Hundrede Aar siden, skriver sidste Nr. af »Ford Nyt<<, at den engelske Præst og ivrige Laksefisker Mr. W. Belton omhyggelig planlagde og gennemførte en efter Datidens Forhold meget lang Rejse til Nordnorges store, lakserige Elv Namsen. Rejsen gik med Skib til Hamburg og derfra over Danmark til Kristiania. Op gennem den smukke Gudbrandsdal kørtes, i Kariol, over Dovre til Trondhjem, og en Maaned efter Rejsen fra England naaede den energiske Præst sine Ønskers Maal: Norges store Lakseelv Namsen, der ligger ca. 300 km Nord for Trondhjem. - Dette blev Grundlag·et for Namsens internationale Ry som en af Norges bedste Lakseelve, og Mr. Belton var en af Pionererne for Udlændinges Besøg ved Norges Fiskevande, som i Tidens LØb har tilført Landet en stor Mængde Penge.

Han lærte Namsdalens Beboere at fange Storlaksen paa Flue, og han kom igen i flere Aar. Sine første Oplevelser har ha:n samlet i en Bog »Two Summers in Norway«, som nu er en stor Sjældenhed.

I Nutiden er det en let Sag ad de norske og svenske Hovedveje med Automob\1 at naa op til de samme Pladser. Det tager kun to Dage, eller om man vil et Døgn fra København, og med den

forøgede Interesse for Fiskeri, er . det et stigende Antal danske Fiskere, der hvert Aar i Sommerens første Tid drager paa Laksefiskeri i Norge.

Naar Smeltevandets store ferske Flom har ledet de kønsmodne Fisk fra Havets Saltvand ind i Elven, hvor de senere vil yngle, er Tiden inde for Laksefiskeriets Begyndelse for Fangst af Havets sølvblanke Opgangsfisk. Namsen er ca. 200 km lang, men Laksen kommer ikke længeTe end ca. 50 km ind i Elven. Her standses den af et 65 m højt Vandfald Fiskumfors, hvis styrtende Vandmasser ingen nok saa kraftig Laks kan forcere.

Nedre Namsens Lodsejere har ingen Interesse af at lave lmnstig Laksetrappe op over Faldet for kun at .sende · de dyrebare Fisk længere ind i Højfjeldet, og der findes tilstrækkelig af Gydepladser i det ned:æ Løb. Namsens nedre Del gaar gennem qen frodige og smukke Namsdal med dyrkede Marker og grønne Enge, mange Steder helt ned til Vandet; længere oppe er store Skovstrækninger, som fortsætter op i Højfjeldet.

Langs Elven er et rigt Fugleliv, og Storspoven, andre Vadefugle, Skalleslugere og forskellige Ænder yngler ved Bredderne. I Skovene bor .Tjur, Urfugl og Elg. Der er en Mængde store Drosler og andre lignende hØjnordiske Smaafugle. To store Bifloder, Bjørne og Sandøla, gaar henholdsvis

100

SPORTS-FISKEREN

mod Nord og Sydvest, hvorfra store Tømmermængder flaades fra de indre store Skove ned til Byen Namsos ved Udløbet i Havet, hvorfra det udskibes ud i Verden. Glimrende Landeveje fører mod Nordvest og Nord langt op i det nordlige Norge, og mod Øst fører Hovedvej over Højfjeldet over den svenske Grænse. Den, som medfører sin Auto, kan foretage Ture _til andre Fiskevande og · vidunderlig skønne Steder i Midnatssolens Land, hvor det er daglyst hele Døgnet i Sommerens tre Maaneder.

Narnsen varierer i Bredde fra 100 til et Par Hundrede Meter, og i Dybde fra 1 til 18 Meter ved normal Vandstand, men den kan ved Højvande stige 3 til 5 Meter. Den er saaledes dybere end Øresunds sydlige Del, som kun er 10 Meter dyb.

Alt Netfiskeri er forbudt i Elven, der fiskes kun med Stang og Snøre, med Flue og Spinner, baade fra Bred og Baad. Mange Steder kan der ikke fiskes fra Bred, hvor Skoven gaar helt ned til Vandet, eller de dybe »Høler«, hvor Laksen staar, ligger saa langt ude i Elven, at de ikke kan naas ved Kast med Stang. Det mest givende Laksefiskeri foregaar fra Baad i det store Vand, hvor to Roere med 4 Aarer maa ro kraftigt mod Strømmen, og dog driver Baaden med Strømmen. Fiskeren sidder agter i Baaden, hvorfra han med sin Flue eller Spinner gennemfisker de Stykker, som Baaden bagefter driver henover.

De Laks, som vandrer ind om Foraaret, vælger sig standpladser i Elven for Sommeren, og i Løbet af Efteraaret søger de Gydepladser paa de lav-ere grusede Steder. Om Vinteren vandrer de igen i Havet, og alle det foregaaende Aars Opgangsfisk er ude af Elven, inden den nye Opgang kommer. Ynglen forbliver i 1 og 2 Aar i Elven, og er da blevet Smaalaks, som vandrer i Havet, og herude vokser de hurtigt og kan tiltage flere Kilo i Vægt om Aaret. I Namsen ses Ynglen, med mørke Tværstriber paa Ryggen, pile rundt i det lave klare Vand langs Bredderne, og det er ret store Mængder, .som aarlig udklækkes paa naturlig Maade.

I

j'

I

Lodsejere paa begge Sider af Namsen dliver Fiskedet fælles saaledes, at 6-7 Ejere danner et Fiskela.g, som ejer en Elvstrækning paa 3 til 5 Kilometer, hv-or hver Bred . har sine Dages Fiskeri. Fiskeretten kan lejes af Fiskelaget enten dagsvis eller for længere Tid, og Reglen er, at Lejeren maa aflevere alle eller de fleste fangede Laks, men pa.a den anden Side er Lejen mindre end i andre lignende fiskerige Laksevande.

Namsdalens Indbyggere er prægtige Mennesker, der paa alle Maader hjælper de tilrejsende Fiskere til a.t faa det størst mulige Udbytte af

1938

Fisketuren. Befolkningen er baade Roere og Kleppere, og de kender ganske nøjagtigt Fiskevand.et, da de selv er Laksefiskere og altid fisker paa Dage, hvor Fiskeriet ikke er udlejet. Der er Steder, hvor engelske Fiskere bor og fisker i flere Maaneder. De har købt sig egne Boliger ved Elven og lejer Fiskeriet fremover for en længere Aarrække.

Nøjagtig Statistik ovier Antal fangede Laks i hele Namsen findes ikke, og det er noget varierende hvert Aar. Stærk Snevinter med deraf følgende stor Flom i Foraarets Smeltetid giver stor Opgang og mindre Flom giver lille Opgan.g. Højfjeldet langs Namsen gaar kun op i 660 til 900 Meters Højde, hvor al Sne og Is er smeltet i Juni Maaned. Der er ingen Bræ eller evig Is og Sne, som i andre Elve kan give Flom i Sommerens Tid og kun meget stærke og vedvarende Regnskyl kan om Sommeren foraarsage Stigning af Nam.sens Vandstand, som kan bringe nye Opgangslaks fra Havet.

Mr. W. Belton fangede i sine to første Aar i Namæn: i 1837 paa 27 Dage 106 Laks, Vægt 1558 Ibs. i 1838 paa 30 Dage 147 Laks, Vægt 1772 lbs.

Dette var personlig Fangst paa 1 Stang, men han fiskede i det :meste af Elven, saa hans Grejer har næppe været saa gode som Nutidens, og han mistede mange store Fisk. I Nutiden fanges der paa. nogle Steder over 100 Laks, og Reglen er vel, at der fanges 25 til 50 Storlaks paa hvert af de fleste Stykker, og Fiskesæsonen er ca. 2 Maaneder. De største Laks kommer først ind, de senere Opga.ngere er af mindre Vægt.

I 1937 var størst fangede Laks paa 26 Kilo, men der er fanget Laks paa indtil 30 Kilo.

I 1935 fandt.es i April under Isen en død Nedfaldslaks i mager Stand, som viejede 29 Kilo. Den menes som Opgangsfisk at have vejet 40 Kilo.

Srhvervsfiskere driver Netfangst ved Udløbet, og i Sæsonen er Dage, hvor der fra Namsos afsendes flere Tusind Kilo Laks.

...... ···~···

Dybvadsagen.

Overlandvæsenskommissionen, der nu har begyndt Behandlingen af Dybvadssagen, kræver til Sikring af Udgifter til teknisk Bistand o. 1. stillet et Depositum paa 2500 Kr. Beløbet bliver staaende urørt indtil den endelige Kendelse er afsagt og tilbagebetales ubeskaaret saafremt Sagen vindes eller Udgifterne blot paalægges Modparten. Da det foreløbig er lykkedes mig at opnaa et Depositum paa 2000 Kr., mangler der saaledes kun 500

SPORTS-FISKEREN

1938

Kr. Jeg vil derfor bede Garanterne gøre os den store Tjeneste, snarest til Hr. Overretssagfører Johs. Michelsen, Aalborg, at indbetale 20 pCt. af den Garantisum, som hver enkelt staar inde for.

Chr. Lottrup Andersen.

....... ···~··· Strøtanker.

Laksefiskeri! For den, der har prøvet at færdes langs den roligt glidende danske Lakseaa staar Laksefiskeri som noget højt - eller maaske højest.

Ja, det var den Gang! Kun faa Aar tilbage.

Man kunde gaa ud en Eftermiddagstime og næsten altid komme i Forbindelse med en stor Laks eller Havørred, en Tid, hvor man glædede sig over baade Natur og Spænding.

For den udenforstaaende var det maaske mærkeligt, at netop i Ruskvejr, hvor andre helst vilde sidde lunt inden Døre, traskede man af, ud til den Ro, Naturen langs Aaen bØd, her hvor Kon tra.st af Stilhed og Rov viste sig, naar en stor Laks drønende for efter Fluen eller som en Pil skød gennem Vandet med Spinneren i Munden, alt dette i Stilheden virkede dobbelt barokt, forhøjede Spændingen, der _først udløstes ved, at den enten fik sin Frihed eller fanget tumlede sin smukke Krop i det Vlaade Græs, indtil et velrettet Nakkeslag endte de sidste Trækninger.

Ja, du almægtige, hvor Naturen er indviklet.

Her langs Aaen er der et Liv, som kun faa aner.

En Stime Skaller farer pludselig til Vejrs som SØlvstriber; e:n. Gedde har opdaget disse lækre Smaafisk og farer ind i Stimen, sikkert gribende stt '. Bytte, og det er dens Maade at ernææ sig paa.

S~tter man sig ned og betragter sig selv,..er man overstrøet med smaa, hvide Insekter, der kryber ud af Hammen og i næste Sekund flyver videre.

Selv om man er aldrig saa ivrig Fisker og selv om man hjemme i Forretningen har aldrig saa travlt, saa er herude Stedet til at tænke, glemme og forny sig. - Lad Regnen siile ned, saa Vandet drypper fra de vaade strittende Haar i Nakken ned ad Rygg,en - intet kan forhindre det, Fiskeriet har vækket, Trangen til at færdes i Naturen.

Men, vi er ikke alle ens. Der findes Mennesker med andre Interesser. Mennesker, der kun

101

lever Byliv:ets fattige Liv og næppe forstaar, hvad der foregaar udenfor Asfalt. og Stenbro. Disse kan ikke finde sig i Ensomheden i Naturen eller taale Spændingen ved Fiskeriets store Øjeblikke, hvor Koldblodighed og Bedømmelse er afgørende. · De sætter Værdien af Fisken i fønste Række og bedømmer en regnfuld Dag som en Tortur.

Men lad dem lide, hvor vi andre nyder, men baade desværre og heldigvis kommer der flere og flere til Sportsfiskernes Rækker, vort lille Land kan jo huse en Del endnu; men Fisk kan der ikke blive til alle.

Sæt Sporten højest; herude er man fri for Berømmelse ved vanvittige Sportspræstationer og hysterisk Jag, den Slags, som i Realiteten intet er værd, nyd Naturen i fulde Drag, saml Minderne om de herlige Dage, hvor en tør Klemme og en Kop Thermo-Kaffe ved en blød Høstak. var en Herreret, og find selv Storheden i den fattigste Natur, da først kan man glæde sig til den næste Sommer, til nye Strabadser og ved de gamle Pladsers . Fornyelse.

S. S.

i··············································································:

. . ................................. ..................................................

Fra alle Egne.

Det har været et jævnt daarligt Fiskeaar ved de jydske Aaer i Aar. Laksene har været i Faatal i Aaerne og først i den sidste Tid meldes der om nogen Opgang af Havørred. Tager man i Betragtning, at Laks:ens Stædighed med Hensyn til Overvindelse af Forhindringer er enestaaende, vil man forstaa, at den lave Vandstand i Fjorde og Udløb til Fjorde har været katastrofal, og dog er der i Aaerne fanget en Del Laks.

Men Sæsonen er ikke Slut endnu, og · den bedste Maaned for Fluefiskeren staar for Døren.

En »god« Dag r etter mange forgæves Foraarsdage.

Sommeren har derimod været bedre for den 1 mere stilleEiddende Sport. De varm~ · D~ge gjorde Aalene livli.g,e, og der meddeles fra mange Kanter om store Fangster paa »Tat«. Da Tatn~])K er en fornøjelig og spændende Form for Aalefiskeri med Snøre, burde denne Metode anvendes endnu mere, selv om Fremstillingen af »Tat« ikke just er m est tiltalende. Aalene bider i de varrp.e Dage bedst i stikkende Solskin ·og ~enere hen om Aftenen fra Mør k,ets Frembrud. Aalene opholder sig om Dagen mest i stærk Strøm und.e r Grøden.

SPORTS-FISKEREN

102

..............................................................................

Foreningsmeddelelser.

..................................................................·............

I ».Sportsfiskeren«s Nr. 8 findes en .Skrivelse fra Vejle Sportsfiskerforening ved dens Formand Hr. E. Brincker. Den indeholder bl. a . følgende Passus: »Ferskvandsfiskeriblad.et er for Tiden ude for ·at hverve Holdeæ blandt Dansk Sports.fiskerforenings Medlemmer (se vedlagte Skrivelse til Vejle Sportsfiskerforening).« Den Skrivelse, der henvises til i Parentesen, er udsendt fra det af Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark nedsatte Sportsfiskerudvalg til samtlige Fiskeriforeninger, der er tilsluttet Ferskvff. f.

D ., heriblandt ogsaa Vejle Sportsfiskerforening, og ikke til andre.

Hr. Brinckers Beskyldning mod Ferskvands.fiskeribladet for at fiske i anden Mands Fiskevand maa saaledes skyldes en Misforstaaelse, som jeg beder Dem venligst berigtige, ved at optage disse Linier i næste Nr. af »Sportsfiskeren«.

Deres ærbødige Poul Hammer.

Sportsfiskerforbundet.

Til Formanden for Sportsfiskerforeningen, København.

Da der nu synes at være IntereSISe for mere Sammenslutning, bemærker jeg Udkastet til Lovforslag. Hvad jeg særlig deri bemærker er, at Sportsfis~erforbundet nævner »Sport« og »Sportsfisker« ustandselig, men der staar ikke et Ord om, hvad der forstaas ved en Sportsfisker, eller hvad der fordres af en Fisker for med Rette at være Sportsfisker. § 5 Forbundets Formaal: Ja, der skal man finde, hvad Nyt og Fremskridt det er tænkt, og det fremgaar kort og godt, den under Punkt b. og c. Udbredelse af Sportsfiskerkultur og Udveksling af Sportsfærdighed. Jeg vil indrømme, at det er store Fremskridt, der hermed er tænkt; men dog meget mangelfulde; thi naar De nævner, om Sportsfiskerkultur, ved De sikkert ogsaa, at der fi_n des ikke ,en eneste Sportsart, der maa være Udøverne til pekuniær Indtægt, hvorfor første Punkt under Sports.fiskerforbundets Formaal burde være: Fiskeriet drives som Sport, hvorfor Fangsten ikke maa gøres til Genstand for Handel.

Naar dette er tilført Loven, da. er det en reel Benævnelse, naar vi benytter Ordet Sport, og vi staar paa lige Fod med alle andre Sportsforeninger her i Landet og i Udlandet, og enhver Sportsfisker vil oftest kunde paaregne at være velæt som

1938

Gæst ved Sportsfællers Fiskevand i Modsætning til den camouflerede Sportsfisker.

Jeg vil derfor indtrængende henstille at ovenstaaende Forslag, som jeg har understreget, bliver tilført Lovforslaget; thi det vil skabe rene Linier og vil sikkert bevirke Medlemstallet forøget af Sportsfæller, som i videst mulig Grad vil være beredt til at yde Foreningen som Sporten største Støtte.

Med Højagtelse Elimar Schmidt.

..............................................................................

Et og andet.

..............................................................................

Mærket Havørred.

Af de den 20. Novb. 1937 mærkede og i Skjern Aa udsatte Havørred er det første Eksemplar mrk.

Da II 95 nu fanget som blank Fisk i et Bundgarn i. Ringkøbing Fjord den 9. Juli.. Ørreden, der den · 20. Novb. maalte 22 cm i Længden, har i de ca. 7 Maaneder forøget sin Længde med 12,4 cm. Den blev udsat igen.

..:··············································································-:..

Fra Redaktørens Lænestol ..•••••••111••······································································..

De af vore Læsere, som saa meget ønsker . Beskrivelse af Fiskevande trindt om, har vi i denne Maaned imødekommet med at gengive en engelsk Beskrivelse af Fiskeri paa Island. For imidlertid at skaffe Beskrivelse af danske Egne, henstiller vi til hver enkelt af vore Læsere at sende os Beskrivelse af deres egen Egn - helst med et Par Fotografier. Selv, om De kender Deres egen Egn som peres egen Vestelomme og finder den ret uinteressant, vil en Beskrivelse sikkert glæde mange af »Sportsfiskeren«s Læsere.

111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

Lystejendom.

En ves t jydsk Gaard, beliggende mellem Borris og Troldhede, med 2 km . fiskerig. Aa og god Jagt er til Sal.g paa Grund af Ejerens Alder. God Avl, 1. Kl. Besætning, gode Bygninger, herskabeligt Stuehus med indrettet Lejlighed til B2styrerfamilie. Area l 113 Tdr . Land, heraf Eng ca. 30 Tdr. Land. Ejendommen er meget smukt belig.gende i et lrnperet Terrain. Gode Prioritetsforhold.

Henvendelse biedes rettet til Landinspekt{ilr A. Zoffmann, Herning.

JIIIIIIIIUJllUUIIIIIIIIIIIIIIHIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII

1938

SPORTS-FISKEREN

:··············································································:. .. .. : Tilgængeligt Fiskevand = ..................................................................................

Borris Fiskeriforening: Ca. 30 km Fiskevand, Dagkort a 2,50, Ugekort a 10,00, Aarskort . a 25,00 faaes i Østergades Kiosk, SKjem, Kliivers Hotel, Borris, Ahler Østergaard og Hotel TroldhØj, Troldhede.

Kort til Vorgod Aa faaes hos Gdr. Th. Rosbjerg, Borris, samt Hotel TroldhØj, Troldhede.

Gudenaa: Strækningen fra Resenbro til Kongebro paa Træksidestien undtagen en Strækning ved Allinggaard. Dagkort a 2 Kr. og Aarskort a 10 Kr. kan løses i Silkeborg Fiskeriforening, i Resenbro Kro, i Svostrup Kro, i Kongensbro Afholdsrestauration, samt hos Formanden for Lodsejerforeningen, Hr. Gdr. Georg Pedersen, Kildegaarden, Sminge St. Pa.a Strækningen Tange-Bjerringbro: Fiskekort a 1 Kr. for Dagkort og 6 Kr. for Aarskort, kan faas paa Tange Afholdshotel og hos Radioforhamdler S. Sørensen, Bjerringbro, som er Foreningskasserer.

Harteværkets Reservoirer: (NØrresø, Søndersø og Stallerup SØ). Geddefiskeri. Kort kan kun faas paa Værkets Kontor: Rendebanen 4, Kolding, og hos Gaardejer Clemmensen ved Dybvadbro St. Priserne er ror: Aarskort Kr. 30,00, Maanedskort Kr. 10,00, Ugekort Kr. 6,00, Dagkort Kr. 2,00. Medlemmer af »Dansk Sportsfiskerforening« faar udstedt Kort til halv Pr.i.s mod Forevisning af Medlemskort.

Hadsten Lystfiskeriforening sælger Dagkort fra 1. Januar for 2 Kr. Kort faas paa Afholdshotellet, Centralhotellet og hos H. A. Hansen, Hadsten, samt i Jagt- og Fiskerimagasinet, Aarhus.

I Selling hos Købmand Thomsen, i Aarhus hos Lobdrup, »Aquila«. Fiskeriet ieT fredet fra 15. Maj til 1. Aug. Kongeaaen fra Jedsted Mølle til Havet. Ca. 14 km.

Fiskestrækning. Fredningstider 1. Novbr. - 31. Decembr. inclusive og 1. Juni - 15. Juli incl. Kortpris for IkkeMedlemmer af »Sydvestjydsk Sportsfiskeriforening«: Dagkort a 3,00. Fiskekort faas i Sportsmagasinet »Lillevang1:, Kongensgade, Esbjerg, Gredstedbro Kro og »Vestkysteno:s Kiosk, Esbjerg.

Kolding Aa: Ørredfiskeri. Kort faas hos følgende: Isenkræmmer E. Lumbye, Adelgade, Kolding . .:.._ SØl'lderbro's Kiosk, sønderbro, Kolding.. - Hvilested Kro pt.

Ejstrup. - Afholdshotellet i Ejstrup. - Gaardejer M. Nissen Jøker, »Hvilestedgaard« ved »Trudsbro«. - Pa1 Kortene er angivet de Strækninger, hvortil Kortene gælder. Prisen paa Kort er: Aarskort Kr. 22,00. 3 Maaneders Kort Kr. 13,00 1 Maaneds Kort Kr. 8,00. Dagkort Kr. 2,00.

Sdr. Felding Fiskeriforening: Dagkort a 2,50, Aarskort a 15,00 faaes paa Hotellet i Sdr. Felding og hos Gdr. Henning Christensen, Skovbjerg.

103

Sneum Aa fra Endrup Mølle til Havet (Enkelte Parceller undtaget) . Ialt samlet Aabred 60 km. Fredningstider 1. Novbr. - 31. Decbr. incl. og 20. Maj - 18. Juli incl Kortpris for Ikke-Medlemmer af »Sydvestjydsk Sportsfiskerforening: Dagkort Kr. 3,00.

Fiskekort faas i Sportsmagasinet, Esbjerg. Aalbæk Telefoncentral. Endrup Kro og »Vestkysten«s Kiosk, Esbjerg.

Aarskort til Kongeaaen og Sneum Aa faas kun hos Kassereren, Arkitekt Øhlenslæger, Esbjerg. Dagkort a 3 Kr. kan faas i Udsalgsstederne.

Storaaen, Holstebro: Ca. 35 km .Fiskevand. Lak.'l, HavPriserne paa Fiskekort er følgende: Terrainet ved Holstebro: Aarskort 20 Kr., Maanedskort 10 Kr., Dagkort 2 Kr. - Terrainet ved Vemb: indbefattet. Kort faas hos Martin Schmidt, Nørreports Kiosk, FrØjk Fiskepark, Bager Andersen, Bur, og Vemb Gæstgivergaard. Aars- og Maanedskort faas dog kun hos Martin Schmidt.

ørred, Stalling, Gedde.

Skive og Omegns Lystfiskerforening: Ca. 15 km Fi· skevand i Karup Aa ved Hagebro. Dagkort a 2 Kr., Ugekort 5 Kr. faas i Hagebro Kro og ved Albech, Perfekt, Torvet, Skive. Foreningen staar til Tjeneste med alle Oplysninger og er villig til at yde Bistand ved Tilrettelæggelse af Fisketure.

Skjern Aa: Landsforeningens Medlemmer har gratis Ret til Fiskeri paa Foreningens Terrain fra Lundenæs Laksegaard til Borris Sogneskel paa begge Sider af Aaen.

Af Hensyn til Græsset, maa der ikke fiskes i Tiden 1.

Juni til Engene er bjerget.

INDHOLDSFORTEGNELSE.

Forsidebillede: sø i Småland. - Feriebrev. Island er noget helt andet. - En mislykket Fisketur. British Association. - Fra Sportsfiskernes Verden. - Dybvadssagen.

................................................................................

Formand: Dr. med Chr. Lottrup Andersen, Bernstorffsvej 91 a, København, Hellerup.

Næstformand: BØdkerm. Carl Christensen, Skjern.

Sekretær: Førstelærer S. Bork-Andersen, Askeby.

Kasserer: Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern, Postkonto 11140.

Kontingent og Indmeldelse samt eventuelle Klager over Bladets Forsendelse sendes til Postassistent Chr. Lauridsen, Skem.

Artikler til Bladet bedes indsendt inden d. 10. i hver Maaned til Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Overgade 6, Odense. Telf. 3176.

Foreningens Medlemsorgan »Sportsfiskeren«. udkommer d. 1. f hver Maaned. · ,,!, ' A nnOnCe_rYZSen

er 121/ 2 Øre pr. rn/rn ved enkelte G_~nge Aarsannoncer 10 Øre pr. rn/rn.

Ann~ncerne indsendes til Bogtrykker S. Sørensen, Holstebro

.SPORTS-FISKEREN

104

1938

.!!!!!IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIUIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIHIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIUlllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll!!!L

ALLCOCKS

~ De kan købe den overalt.

"Kl LKO-BABY" SPINNER med Celluloid-Vinger og Blylod.

2 Stk. tre-grenede Kroge med Wire Forfang Længde 11/ 2 ". =

-~~

,«. _Zil(i,.,..,.

DEN BEDSTE "ELRITS-SPINNER", DER ENDNU HAR VÆRET FREMME

I

TRADt l'IARK.

De fanger flere Ørreder paa "Kilko-Baby" Spinner end paa "Dyp·'.

~~J;i!t'.l~~~~~~~c::l!!t~~llx:~~""~

Hotel Schaumburg, Holstebro.

Telf. 42 - 172. - - - Statstelefon 16.

Byens ældste og førende Hotel.

Værelser fra 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage.

Westy Hald.

Tænk paa ·det disponible Fond! ................................................................................ .

LystfiSkere se her!

Holstebro Turistforening

T

Lystfiskere anvises Fiske.pladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder. - Dagskort a 2,00, 14 Dages Kurt 10,00, Aarskort li. 20,00 Vemb Strækningen indbefattet. Dagskort løses i Kiosken.

Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. - Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt

Grønlunds Hotel Tlf. 19

modtager Lystfiskere i Pe"siou fra 6-8 Kr. efter Behag pr. Døgn . Ferskrøget Laks faas hele Sæsonen.

P. M. Pedersen, Skjern.

·················································································

Lystfiskeri-, Jagt- og Sportsartikler.

Køb, hvor der er Udvalg. Forlang Katalog og Priser tilsendt.

A. DAMGAARD

Et meget stort Udvalg i fine engelske Fluer. Spin nere, Liner, Fiskestænger.

Hjul m. m. forefindes hos undertegnede til billigste Prirer.

Holstebro -

Telefon 211

Gæstgivergaarden

,,TROLDHØJ" Pension efter Aftale

Troldhede Station. Centralt beliggende for Lystfiskne til Skjern OJ! Vorgod Aa. Fiskekort faas til tre forskellige Fiskepladser.

C. Christensen ·- Telf. 1

................................................................................

Geddeyngel ~~~~~~ii sælges billigt i

Frøjk Fiskepark - Holstebro - Tlf. 148

Fabriken "Harritz", Tell. 7196

Banegaardsgade 34, Aarhus.

Telf. 7196

................................................................................

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri. Holstebro .