SAADAN
I
FANGER tv1AN
11
I
""'.ll:fi
14 Ibs. Gedde, langet paa .Allcock-Stanley· Hjul
med 'J.iskegrejer Glr1U11u~IJ1G1iu l 11uruu1~ii~11rru~1~1· m~1iow!lw~Q;il1•
---1,
s c
t
*9MI
~
11
-Jii;;;;;;;;;m;;;...,.....,:;;;.,a;;.....;;ø;;;;;;;;:;;aa~·.,..;r-;a:Ea.-;;;a;;;;::aa1Ec.==aM~M~
....
1 2' prima Cane, midterste Led sammensplejset -med Greenheart, 2 Greenheart Topstykker. Første Løbering og Topring med ægte Agat, de øvrige "Bell's Life" Ringe. En meget let Kombinationsstang. Ideel til Fiskeri i Danmark.
DEN BEDSTE FLETTEDE "FEATHERO" MINNOW
ENGELSKE BOMULDSSNØRE
fra: ,,
"'
F[LC~)CURERS THE
WORLD'S
J'
REDDITCH
OLDEST AND LARGEST
ENGLAND
Med)emsblad for ttDan marks Sportsfiskerforbund" 14. Aarg. /[ .
1. September
1939
Danmarks Sportsfiskerforbunds
Lands-Kastekonkurrence i Odense den 1 7. September Ved Konkurrencen fungerer : Det er mig en Glæde at meddele, at Som Ledere (grønne Armbind): C denne vor fØrste Konkurrence har vundet Høgh-Petersen , Vald. Haugaard, E. Juuls tor Tilslutning. Vi haaber, at der kommer Hansen, 0 . Blumenhagen , Olaf Hallin , Chr. endnu flere Sportsfiskere end de anmeldte . Man kan ogsaa have Glæde af Konkurren:. · Lottrup Andersen. Som Dom 111 er e (gule Armbind) : cen, selv om man ikke er aktiv Deltager og Axel Holm, Rudolf Rasmussen , Th. J. Sana lle vil være velkomne. SkØnt de aktive corH, MØiler-Sørensen, Haldor Olsen , 0. Deltageres Antal nu ved AnmeldelsesfriBlumenhagen, 0. Hallin , E. Juul-Hansen . stens U dlØb er saa stort, at det vil kunne Endelig haaber vi, nogle Deltagere med knibe med at blive færdig i de faa Timer, 1Øde Armbind vil fungere som Ordensder bliver til Raadighed , vil vi ikke afvise haandhævere. et Par enkelte Efternølere, hvis de anmelder Foruden de i sidste Nr. meddelte Præderes Deltagelse inden 8. Septem 1.Jer. mier har vi modtaget fØlgende: Mødestedet bliver ved den nye Vejbro, hvor Dalumvej skærer Odense Aa. Konkurrencen begynder Kl. 10. For de Deltagere, der har vanskelige Togforbindelser, !:an MØdefristen forlænges, til K I. 1 1. (For at naa at blive færdig, maa nemlig en Del af Deltagerne begynde Kl. 10.) Der er ingen officiel Frokost. Kan man ikke taale · at sulte til Middagen , maa man medbringe Klemmer og Øl. Der er Middag (a 4! Kr.) paa "Bristol" paa Klingenberg Kl. 6,00. Før eller efter denne Præmieuddeling. Deltagerne bedes huske Pladsbillet til Lyntogene.
at
bestille
Fra Britagentt Grosserer M. Th. Martens, København , er vi overvældet med fØlgende smukke Gaver, der paa Grund af min Bortrejse ikke naaede med i sidste Nr . af Bladet: Fra S. Allcock &: Co., Ltd. Redditch 1 Light Caster Rod 7' med tilhØrende Stanley Hjul og 100 Yds. Special Lincoln Line, 1 Fisketaske. Fra Aedes &: Pollock, Ud. Birmingham Heddon Pol Kastestang 5'. Fra Deutsche Angelgeråte Manufaktur, (Julius Guldmanns Efterfølger, Korsør) , har vi haft den Glæde at modtage Tilbud om
en Fluestang, der tillige kan anvendes til Turneringskast. Vi er ganske overvældede af den Imødekommenhed, vore LeverandØ-rer af Fiskeriartikler har vist os og siger dem endnu en Gang Tak, haabende at vore Medlemmer vil huske dem. Jeg vil endnu en Gang nævne de i sidste Nr . meddelte ·Præmier: Fra Hr. Konsul Erik Andersen (White Horse) 3 smukke SØlvWhiskybægre. Fra "En gammel Sportsfisker ,, en smuk SØlvskaal. Fra Sportsmagasinet F. I. B. (Harald BØrgesen) en SØiv Vandrepokal. Fra Fabriken Harritz, Aarhus, 3 smukke Loch Ness Hjul. Fra Jagt- og Fiskerimagasinet, Kr"Jbenhavn , l Supreme-Hjul i Etui. Hertil fØjer endelig ,,Danmarks Sportsfiskerforbund" 1 SØivvandre pokal. ·~ Endelig er der en Præmie fra Odense Sportsfi, skerforening, for hvilken vi ogsaa takker Odens cForeningen paa det hjcr-
t
I
~·
r
il\
/
1939
-SPORTS-FISI{EREN
134
!"l 11
it
.~
r4
lpi ,_ tt
& Il Ovenstaaende 3 af Britagents Præmier: .,Heddon-Pal" Kastestang, Allcock "Licht-Caster", Allcock "Stanley" -Hjul.
teligste, saa meget . mere, som denne Forening, sammen med Dalum-Foreningen saa sandt i Forvejen yder et rigeligt Tilskud til Konkurrencen, ved at paatage sig det brydsomme Arbejde med Arrangementet. Jeg haaber da til Slut, at denne vor fØrste Konkurrence maa blive en Succes og indlede en ny Æra i vort Forbunds endnu korte Historie, saa vi næste Gang kan indbyde vore øvrige skandinaviske SportsbrØdre. Jeg betragter det som et godt Auspicium, at en Sportsfælle fra København , Hr. Overlærer Herlev, skØnt over de 70, ikke har taget i Betænkning at melde si;_; som aktiv Deltager. Dette Eksempel ma;i kunne opmuntre mange yngre. Chr. Lottrup Andersen.
Endelige Regler for Landskastekonkurrencen i Odense d. 17. Septbr. Almindelige Bestemmelser.
1. Adgang til denne vor første Konkurrence er aaben for Medlemmer af Danmark, Sportsfiskerforbund. 2. Som Amatør betragtes enhver, som aldrig har haft Økonomiske Fordele af In· struktion eller Opvisning i Forbindelse med Sportsfiskeri. 3. Ledere, Dommere og Funktionærer ud nævnes af den Organisation, som har ar rangeret Konkurrencen. 4. Der udnævnes fem Dommere, af hvilke to skal maale Afstand og Kastelængder , to paase, at Kastene udfØres efter Reglerne , mens en, som har de fornØdne Kvalifikationer, kontrollerer Redskaberne. Dommerne vælger af deres Midte en Formand. 5. En Dommer har Ret til at diskvalificere Redskaber og Fremgangsmaader, som ban skønner strider mod Reglerne . 6. DommerafgØrelsen er inappelabel . Staar Resultaterne lige, foretages Omkast-ning. 7. Dommeren kan give en Deltager ek-stra Tid og ekstra Kast, hvis der fremkon: mer Omstændigheder, som den konk:1 ;-;·c1 ende ikke er Herre over.
1939
SPORTS-FISKEREN
8. Hver Deltager skal ved Anmeldelsen lsdfylde en Blanket med alle for Dommeren nødvendige Oplysninger. Urigtige Angivelser medfØrer Diskvalifikation. 9. StartfØlgen afgØres ved Lodtrækning, som foretages af Dommerne. 10. Den Deltager, som ikke møder til Konkurrencen og er startklar, naar hans Tur kommer, kan udelukkes fra denne Konkurrencegren. 11. Konkurrencen finder kun Sted i A.Fiskeklassen, som lægges saa nær praktisk Fiskeri, som muligt. 12. Fluekast foregaar fra en Platform hØjst 50 ctm over Vandfladen. Fra samme Platform foregaar Præcisions-Spinnekast paa Vandet. Spinnekast i Længden foregaar paa flad Mark. De til Konkurrencen nØdvendige Vægte og Fluer med afklippet Krog skaffes tilveje af den Organisation, som har c,rdnet ·Konkurrencen.
SÆRLIGE BESTEMMELSER. A.-Fiskeklassen. 13. I ingen af disse Konkurrencer maa anvendes afmærkede Liner, Dommerne har Ret til at diskvalificere saadanne Redskil-· ber, som ikke kan bruges til praktisk Fiske ri. 14. Fiskeklassen kan udgØre fire Gre-· ne. For begge Grupper gælder, at Længdekast og Præcision som Regel prisbelønnes under eet for sammenlagt Resultat, dog kan eventuelt disse Konkurrencegrene præmieres hver for sig. I. Længdekast med Flue. Eenhaandsstan:;. 15. Længste tilladte Stang er lOt Fod, største tilladte Diameter paa Linen 1,36 111111 Hverken ved Een- eller Tohaandsstang maa Liner af Hedge-Typen anvendes. Gutf<nfangets Længde mindst 1,5 Meter, hØjst Stangens Længde. 16. Snøren skal være oprullet paa et Hjul, som er fæstet paa Stangen. Ved Begyndelsen af Kastet rnaa den kastende ikke trække mere Line ud fra TopØjet end Stangens Længde, Gutforfanget medregnet. Ud--
135
træk fra Hjulet er tilladt. Stangen skal fØres med fri Haand. 17. Kasteren har 5 Minutter til sin Di sposition og begynder, naar Domm eren s iger til. Ekstra Tid kan tilstaas , naar 0111-stændighederne taler herfor. Se Punkt 7. 18. Tidtageren varskoer, naar der er to Minutter tilbage. ./ 19. Kastets Længde maales fra Kanten af Platformen til Fluens Nedslag. 20. Hvis Flue eller Snøre under Kastet rører ved Vandet eller Marken bag Kaste· ren, gælder Kastet ikke . Saadan Touch markeres ved Blæsning i Fløjten.· Efter 5 Touch skal Kasteren afbryde sin Deltage lse og de udfØrte fejlfri Kast beregnes, Kast uden Flue bedømmes ikke. Dommeren skal varsko Kasteren om Fejlen. 21. Dommeren skal saa vidt muligt udraabe samtlige Resultater for Kasteren ( og Tilskuerne). 22. Længste noterede Kast vinder i denne Klasse.
II. Præcisionskast med Flue. stang.
Eenhaands-
Punkt 23-26= Punkt 15-18. 27. Der kastes mod tre Maal bestaaende af flydende og forankrede koncen triske Ringe med en indvendig Diameter af 60 ctm og en udvendig Diameter af 120 ctm. Maalene anbringes i forskellig Afstand mindst 10 Meter og hØjst 17 Meter fra Platformens Kant, og forskellige Retnin ger fra Kasteren. 28. Der kastes 3 Gange mod hvert Maal, og naar de tre Kast er udfØrt, rull es Snøren ind paa Hjulet, inden man b egynd er at kaste mod nyt Maal. 29. Kastet regnes , hver Gang Fluen eller den fri Line rører Vandet foran Kasteren. Kast med Touch eller ud en Flue giv er O Points. 30=20. 31 . Højeste Pointssum vinder. Pointsberegningen er fØlgende: 5 Points for Træf i indre Ring i fØrste Kast 4 - andet
136
SPORTS-FISKEREN
3 Points for Træf i indre Ring i tredie Kast 3 - ydre Ring - fØrste 2 - andet - tredie 32. Hvis Fluen rammer en Ringkant og bliver liggende, gælder det som Træf i Ringen indenfor; glider den ned, gælder det som Træf i den Ring, den glider ned i, og som Bom, hvis den glider udenfor den yderste Ring.
Ill. Længdekast med Flue. Tohaandsstang. Her bortfalder Bestemmelserne om Stangens Længde og Linens Tykkelse. !Øvrigt gælder safr1me Regler som for Eenhaandsstang.
IV. Præcisionskast med Flue. stang.
Tohaands-
Her gælder samme Regler som for Eenhaandsstang.
V. Længdekast med Spioner. 33. Der skal bruges Snøre
med som Minimum 12 Punds Bæreevne. (Ændringsforslag 9 Pund). Klodsen fastgøres direkte paa Snøren ( 18 grams blybe\agt Træklods). 34. Kastningen foregaar paa flad Mark, som begrænses af tvende tydeligt optrukne Linier, som udgaar fra Kastepladsen i en saadan Vinkel , at Afstanden mellem Vinke.: Jens Ben er 30 Meter i 50 Meters Afstand fra Kasteren . 35. Der gØres 4 Kast, af hvilke de .3 bedste regnes sammen. Længste Kast kan bedømmes særskilt. 36. Længden paa hvert Kast maales fra Kastepladsens Forkant til Vægtklodsens Nedslag. Kastet regnes, hvis Vægtklodsen /'
1939
er indenfor Sektoren fØrste Gang, den tage r Marken. Kastes udenfor regnes Kastet, men maales ikke. 37. Gaar Snøre eller Stang itu · under Kastet, gælder det som Kast, men maales ikke . Overskrider Kasteren med Foden Kastepladsens Forkant (Overtramp) medens Vægtklodsen er i Luften, faar Kasteren fra -trukket 5 Meter for hver Meter paa Kastet eller Del deraf, som Grænsen er overskredet. Til Reparation tilstaas hØjst 3 Minutter. 38. Kastet skal ske med Hjul, hvis Tromle roterer vinkelret mod Kasteretningen . 39. Hjulet maa gerne være forsynet med automatisk Bremse. Hjul med Frikobling er ikke tilladt. Turneririgshjul maa ikke bruges. Ei heller Firispinningshjul.
VI. Præcisionskast med haandsstang. 40=33. 41=38.
Spioner.
Een....
42. De tre Ringe anbringes i forskellige Retninger og i forskellig Afstand fra Kasteren: Længste Afstand· kan være 25 Meter og korteste 12 Meter. 43. Træfning af en Ringkant ( over eller i Vandfladen) regnes som Træfning af den indenfor liggende Ring. 44. Pointsberegningen som ved Fluekast.
VII. Længdekast med Spioner. Tohaandsstang. Som V. VIII" Præcisionskast haandsstang.
med
Spioner.
Som VI.
Fluefiskeklasse: I Længdekast giver 25 Meter .... .. .... ...... .. .... .. ....... .. For hver Halvmeter over 25 Meter tillæ gges . ... .. ....... . . For hver Halvmeter under 25 Meter fradrages ........ . I Præcisionskast giver 5 Træffepoints .... .. .. .. . ......... . For hvert Træffepoint fra og med 6-10 tillægges .... .. For hvert Træffepoint over 10 tillægges . ................ . For hvert Træffepoint under 5 fradrages . ... ....... .. .. .. .
100 Points 10 10 100 10 20 20
To-
1939
SPORTS-FISKEREN
137
Spinnefiskeklasse: I Længdekast giver 135 Meter ............................. . Hver Meter over 135 Meter giver -........... .. .. . .. ... . ... . . Hver Meter under 135 Meter fratrækker . __ ....... . .. .... . I Præcisionskast giver 8 Træffepoints . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . For hvert Træffepoint fra og med 8 til og 111 ed 15 gives For hvert Træffepoint over 15 tillægges ... ...... ...... For hvert Træffepoint under 8 fratrækkes . . . . . . . . . . . . . . . . .
Bergatjærns Skræk. En Geddehistorie af Nils Farnstrom (Sportsfiskareri)
Da han saa den fØrste Gang, var den ikke mere end ti Centimeter lang. Et sprællende Liv i brunt, grønt og gult som Løvet i HØst. Øjnene lyste som Juveler i Skallen, stadig paa Vagt mod alt - en Orm paa Bunden eller Skyggen af en, som nær.med:: sig. Den stod og varmede Ryggen tæt ved en Sten en solklar Morgen, da Andersons vældige Slagskygge faldt hen ove,r den. Skrækslagen rØg den helt op mellem Strandstenene og _blev liggende næsten paa Ryggen i det grunde Vand ude af Stand til et Svømmetag. Anderson bØjede sig ned. og tog den op; en lille Stund holdt han den i sin grove, barkede Næve, mens han overvejede, om han skulde sætte den ud i Søen igen. Geddeungen laa der og aandede spasmodigt, og for fØrste Gang i sit Liv saa Anderson, hvilken Gratie og Liniespil der var i saadan en Stump Fiskeyngel. Herregud, det er jo ligefrem smukt -tænkte han. Om et Par Aar er det vel madnyttigt. De vokser jo saa hurtigt her i Søen. Saa kom han til at tænke paa Bcrgatjærn bag Gaarden. Der var jo ikke andet end nogle af disse TusindbrØdre, smaa vævre Aborretumlinger med karminrØde finner , som ikke engang Katten gad have . Nogle Gedder der var ingen Skade til. De kunde æde Aborrene og blive store og
100 Points 5 5 100 1O 20 1O
prægtige. Han havde jo tænkt paa det mange Gange, men der blev aldrig noget af det - han fik aldrig Tid . Han vejed e betæn kso m Geddeungen i Haanden, tænkte næsten paa at hive den ucl, men greben af en pludselig Indskydelse sprang han hen til Baaden og fik fat i en tom Konservest;Iaase, som han sædvanlig brugte til Øsekar. Han fyldte den med Vand og locl Ungen glide ned i den. Saadan, ja. Han drejede udenom Gaarden og gik ned til Tjærn, hvor han forsigtigt balancerede ud paa de gungende Mostuer. Blot den nu klarede sig for Aborrene . Naa, den var vel stor nok. Saaledes kom Stensøens Geddeunge ud i Bergatjærn. Der gik et Aar, flere Aar. Anderson glemte sin Udplantning. · Han fiskede ·som . sædvanlig i Stensø - tog sine Gedder i Ruse om Vaaren - brugte nu og da Dr ag i HØslettiden, naar han skulde over til En gene paa den anden Side Søen. En Dag, da han gik forbi Bergatjærn. saa han noget, han aldrig havde set fØr. Derude laa en Andemod er og f!Ød med sine Ællinger paa Slæbetov. Anderson standsede og kiggede, kalkulerede saa smaat den tilstundende Andejagt og tænkte paa, at han skulde have sendt sit Gevær til Reparation. Ænderne gyngede sorg!Øst lige i Sivkanten, Tjærnen glitrede i Solen og Smaaaborrene sprang efter Fluer tæt ind e ved Land . Pludselig blev der et forfærdeligt Leben. Andemoderen skreg, som om clen havde faa et Hagl, baskede voldsomt med Vingerne, mens Ungerne for forvilde-
138
SPORTS-FISKEREN
de henover Vandet. Men der manglede en i Kuldet. Der var kommet et voldsomt Plask og saa var en Ælling sporløst forsvundet - ligesom suget ned af en StrØmhvirvel. Anderson gned sine Øjne. Jo, det var rigtigt nok - han talte Kuldet igen. Der var faktisk blevet en Unge mindre, og den viste sig ikke mere. Noget havde trukket den ned under Vandfladen. Anderson gik nærmere til Bredden og spejdede ud over Vandet. Han mindedes alle Rædselshistorier fra sin Barndom om Uvætter og onde Magter. Men nu var det helt stille igen og Vandfladen laa som et Spejl i den synkende Sol. Ovre ved den anden Strand kunde han se, hvorledes Andemoderen stadig kredsede ophidset frem og tilbage, søgende efter den tabte Ælling. Han klØede sig i Nakken og spekulerede. Det kunde aldrig gaa rigtigt til, dette her. Maaske fandtes der et Bundudyr, saadan en Malle her i Bergatjærn. Man sagde jo, at de kunde blive store og rovgridske. Og Bergatjærn var dyb, - bundl øs, sagde de gamle Folk i Bygden. Den fØlgende Aften gik han ned til Tjærnen igen. Men nu skete der ikke noget. Der blæste en svag Vind og i en beskyttet Vig gyngede Andemoderen med sine Ællinger. Han sneg sig nærmere og talte Kuldet. Nej, der var nok lige saa mange som i Gaar, skønt den Ælling, som var forsvundet, ikke var kommet igen. Saa glemte Anderson den Episode .en Tid. Han stod midt i en Ombygning og der var ikke megen Tid til at tænke. En Dag i August vandrede han i Jagttanker forbi Tjærn. Nu var Andemoderen borte og Ællingerne var vel flyvefærdige. Pludselig standsede han som fastnaglet. Derovre lige ved Bredden saa han noget, som rørte sig i Vandet. Noget stort. En Fisk? Han sneg sig nærmere og saa - en Gedde! Der var ingen Tvivl om det. Og saadan en Gedde! Han kom pludselig til at mindes det Stykke Yngel som han havde sluppet ud i Tjærnen for en Del Aar siden.
-, 1939
Men det kunde da ikke være den samme Fisk. Han greb haardere om Bøssen, lØftede den til Skulderen og sigtede. - Ja, der siges jo, at Gedder kan blive lige saa store, som det skal være, blot der findes FØde nok, og denne havde jo haft rigeligt med Aborrer i sine Dage. Og Gedder havde der ikke været forhen . - Han betænkte sig et Øjeblik. Fingeren dirrede ved Hanen og Skuddet gik af, uden at han var rigtig klar over det. Længe gik han frem og tilbage langs Bredden og ventede i feberhed Spænding paa, at Gedden skulde flyde op, dØd eller bedøvet, men den viste sig ikke. Anderson sov uroligt den Nat. Han drømte, at han stod nede ved StensØ og holdt en lille Geddeunge i Haanden. Et sprællende Liv i brunt, grønt og gult, med Øjne, der glimtede som Juveler· i Skallen. Som et Løv i Høst. Han holdt den varsomt i sin barkede Næve. Jeg kan jo smide den ud igen, tænkte han. Men saa mærkede han , at han ikke kunde røre FØdderne. Han stod fastnaglet mellem Tuerne i Bergatjærn og mærkede, hvorledes han langsomt sank i Mudderet. Det boblede og sugede - han vilde skrige og prøvede forgæves at trække sin ene Fod op; den var tung som Bly. Da saa han noget. Lige imod ham, paa faa Meters Afstand, kom en vældig Skygge glidende. Han saa to store, uhyggelige Øjne, som stirrede paa ham med et Glimt af bundløst Vanvid. Anden - tænkte han - Herregud, Ællingen! Og i samme nu standsede den og gabede. En Rad sylspidse Tænder. Da den lukkede Kæberne, syntes han, at han tydeligt kunde hØre Benene knase i Ællingens Krop. Han vidste, at han var redningslØst fortabt. Pludselig saa han,. hvorledes den stivnede i Kroppen som et Rovdyr, der samler sig til Spring. - Saa vaagnede han .. Udenfor blæste en halv Storm. Han
r
1939
SPORTS-FISKEREN
hØrte Vinden sukke og pibe i Gaardens gamle LØnnetræer, og han indbildte sig at se Bergatjærn sort og stormpisket. Dernede i Mørket, etsteds ude paa Dybet gled en vældig Skygge frem med gullige vanvittige Øjne . Han gØs, læmpede sig over Sengekanten og tændte en Pibe. Det beroligede. Med Panden i tænksomme Folder sad han der en Stund og pulsede. Han saa paa Uret. Fire. Nej, det var ikke til at tænke paa Søvn. Stille stod han op og klædte sig paa. Morgenen var kØlig og ubehagelig. Han gik ned i Brændeskuret og saa sig om. Der hang nogle gamle, anlØbne Skedrag paa Væggen og en diger Dragline, som han plejede at bruge paa Stensø. Men hvorledes skulde han komme ud paa Tjærnen, han havde jo ingen Baad der? Der var ikke andet for, end at tage Hest og Fladvogn og kØre den ned fra StensØ til Tjærn, og saa lagde han Seletøj paa Hesten og kØrte. Det blev et drØjt Arbejde at faa Egen ud over den sumpede Bred, men det gik omsider ; svedig og ophidset satte han sig til Aarerne . For en Sikkerheds Skyld havde han kilet Dragvinden fast i Baaden og næsten Halvdelen af linen slæbte ude. Da han havde roet en Stund - skete det. Der kom et Ryk - nogle Meter af linen lØb ud, og da han med et Spring fik Tag i den, mærkede han en sejg, kraftig Modstand. Det var som at trækkes med en stædig Hest. Langsomt bar det afsted og Anderson gav forsigtigt Line. Saa standsede hun. Forsigtigt lirkede han lidt og fØlte, hvorledes den kom nærmere . Egen krængede i den haarde Vind og han drev mod Land. Han tog lidt haardere - den fulgte efter. Nu saa han den . En stor mØrk Skygge - nærmere, nærmere. Gud, sikke Øjne! Nu var den kommet tæt til Baadkanten og stirrede paa ham med de stive, gule Øjne fyldt af bundl Øs Ondskab. Anderson stirrede paa den som i Trance. Den store, stærke Mand var plud-
139
selig ikke i Stand til at foretage sig noget som helst. Han stirrede blot paa Gedden. Da aabnede den langsomt Gabet, og Anderson saa et Glimt af de grove sylspids e Tænder. Det var, som 0111 den blot gabede lidt, fordi den fandt Anderson saare kedsommelig. Og som i Leg var den blevet fri for Draget, lavede en Hvirvel i Vandet me d"' sin brede Hale og var borte. Anderson stocl i Baaden med Linen i Haanden og gabede. En lille mØrk Aborre kom frem ved Baad-kanten og snusede til Draget. Sagte drev Egen ind mellem Strandtuerne. Da kom Reaktionen. Helvede - raabte han og hev Dragvinden i Bunden af Baaden. -- Din lede Dæ vel jeg skal nok .. .. .. Visse Mennesker bliver lidt sære, naar de har faaet en fiks Ide i Hovedet. For Tiden havde Anderson kun en - han skuld e fange Gedden . Dag og Nat saa han for s ig de lysende gule Øjne, som uclstraalede en navnløs Ondskab . Og han tænkte paa Ællingen. De havde et uopgjort Regnskab , han og den, og han fØlte, at de hadede hin anden lige intensivt. Folk, saa ham ro rundt paa Tjærnen om Aftenerne - han kunde blive der hele Natten, for at passe det tørste Gry og komm e hjem ved Syvtiden 0111 Morgenen , bleg og med Feberglans i Øjnene. Anderson ligner ikke sig selv hviskede man ude omkring paa Gaardene . Man skulde tro, et ell er andet havde givet ham en Rystelse. Anderson havde skaffet sig en krafti gere SnØr1: fra Byen og et nyt blinkende Skedrag; men det varede flere Uger, fØr han fik FØiing med den igen . En klar Morgen , · da Tjærnen laa som et Spejl, huggede den for anden Gang. Solen var just staaet op og en Rest af Nattens Taager hang over Sivene. Den gjorde samme sejge Modstand og kom lige som fØrste Gang glidende mod Baaden; men denne Gang fik han set den nærmere. Da han saa den vældige Skygge
i det klare Vand, gjorde den et Tværsving og noget brast. Da han var kommet sig af sin første vrede Fortvivlelse, saa han, at det var Forfanget, som var sprunget. Han eftersaa det nØje. Det var gammelt og rustent og var ganske simpelt knækket. Han bandede sin Fejl og kØbte et nyt Staalforfang, men forgæves roede han flere Aftener og aarle Morgener. Gedden kom ikke. Saa satte han Standkroge ud. Et halvt Dusin paa forskellige Steder i Tjærnen . Første Gang, han røgtede dem, var to af linerne afslidte, og paa en tredie Krog var Skallen tygget itu . Han svor og spyttede.
"
1939
SPORTS-FISKER.~
140
Saa gik en Tid, da Standkrogene fik Lov at staa urørte. Han skiftede med AbotI er og Skaller, men Gedden var borte. En solklar Sommermorgen stod han op ved Firetiden og listede ned til sin Tjærn. I-lan havde sine Forudanelser, og allerede langt fra kunde han se, at det var sket. En af de grove Stave, som han havde plantet . ned i Dyndet for Standkrogenes Skyld, bevægede sig svagt, og da han satte Baaden i Søen, svajede den som et Siv i Vinden. Med nogle hastige Aaretag var han fremme, og der stod den, vældig og uhyggelig, med For.fanget hængende ud af den ene Mundvig. Anderson stivnede og nærmede sig med en underlig Sugen i Mellemgulvet. Den stirrede iskoldt paa ham med sine gule Øjne. Der laa ligesom Haan i Blikket. Han greb fat i Snøren og prøvede at trække den nærmere til Baaden, men den svarede med et Slag af Halen, som sendte en Kaskade af Vand over ham. Han blev grebet af tankeløst Raseri. Med en Ed greb han den venstre Aare og slog den, alt hvad han orkede, over Ryggen. I Slaget tabte han Balancen og faldt udenbords. Fortvivlet kæmpede han for at faa Tag i Baaden; den gled fra ham, og da han prøvede nogle Svømmetag, blev han indviklet i de tætte Vandplanter. Der var helt grundt ved S~andkrogen, men Bunden var lØs , og han mærkede, hvorledes han sank dybere og dybere i DJ.ndet. 'L
Ved Middagstid begyndte man at ane Uraad i Bygden. Man saa Baaden drive ved Bredden med kun en Aare. Det var en fredfyldt Solskinsdag. Ude paa Tj'ærnen snadrede en Andemoder beskyttende i Spidsen for sine Ællinger, og store, skinnende Guldsmede gled med en knitrende Lyd mellem de svajende Siv. Man fandt ham i Græskanten nær en af hans Standkroge. Et Stykke derfra flØd en vældig Gedde med en afslidt Linestump i den ene Mundvig. Den var dØd og de stivnede gule Øjne havde et satanisk, næsten triumferende Udtryk. . Folk i Bygden havde aldrig set saa vældig en Gedde.
Vc1rsko. Ved at læse Berlingeren af 27. Juli -39 bemærkede jeg en Artikel om Kunstsilkesagen, som nu igen rører paa sig. Statsskovdirektør Krarup udtaler, at der af Statsskovene ved Silkeborg er stillet et Areal paa 6-7 ha til Raadighed for Fabrikens Bygning. Nu vil vi altsaa kunne faa at vide. hvor Forureningen af Fiskevande vil begynde, idet Spildevandet fra en Fabrik af denne Art er i hØj Grad farlig for Fiskebestanden . Jeg er ikke selv direkte interesseret, men raaber et "Varsko" til Sportsfiskerne derovre og beder dem tage Affære i god Tid. IngeniØr C. Richter, København.
Nationaløkonomi og Nationalværdier. Hvad vi kan fremstille her i Landet i Stedet for at indfØre det fra Udlandet, maa i Reglen betegnes som en nationaløkonomisk Gevinst - forudsat at man ikke herved Ødelægger andre Nationalværdier. DettE, gælder f. Eks. Kartoffelmel, der fremstilles af danske Kartofler paa danske Fabrik-
1939
SPORTS-FISKEREN
ker af danske Arbejdere. Blot Skade, at disse Fabrikker blev startede saa klodset, at man Ødelagde nogl e af vore bedste Fi skevande og skønn este Aaer, og Fabrikkerne nu maa ofre mange Penge paa at raade Bod paa Skaden - om dette ove rhovedet kan opnaas. Noget lignende gælder det ovenfor omtalte Projekt om at bruge dansk Skovtræ til Fremsti ll ing af Kunstsilke paa dansk Fabrik med danske Arbejdere. Fabrikken tænke:-; lagt i Silkeborg Skovdistrikt, Landets største. Uheld igvis er imidlertid Silkeborgegnen med Skovene, Himm elbjerget, Søern e og Gudenaa tillige et af vort Lands sk ønnes te Distrikter og mest bes øgte Turistegne. Her skulde nØdigt det hele Ødelægges af Affal det fra en Fabrik, Fiskedød en gros og Forvandling af de skønne Søer til SlampØle . Derfor har Sportsfiskeren raabt et Varsko. som forhaabentlig vil faa Egnens Folk, ikke blot Fiskere, men alle, som er interesserede i Himmelbjergegnen , til i Tide at forlange Garantier for, at den projekterede Fabrik ikke Ødelægger Nationalværdier, der ikke kan opvejes af en Smule Profit pa1 Kunstsilke .
141
Bredde, i hvert Fald er der maalt Garn, som ~pærrede 92 pCt. af Aaens Bredde og kun tillod Fisken at passere ved den ene Bred i en Aabning af kun 0,6 Meters Bredde. For enhver Sportsfisker med lidt Interesse for disse Forhold, har det i flere Aar ikke været nogen Gaade, at man ikke fangede ret mange Ørreder i Karup Aa, alen e af den Grund, at man flere Steder i Aaen trak med Garn baade Dag og Nat, og hvor Spærringen samtidig var indtil 92 pCt. af A.aens Bredde, var Chancerne for Ørredens videre Opgang næsten Nul. Endskønt der i Skive Lystfiskeriforenings Love, § 2, andet Stykke staar : ,,Det er Medlemspligt nØje at fØlge Fiskerilovene og anmelde alle Overtrædelser til Bestyrelsen", har ikke mange Lystfiskere ved Karup Aa, turdet bekæmpe dette ulovlige Garntrækkeri , alene af den Grund, at den Lystfisker, der rørte ved disse Forhold, blev forfulgt paa forskellig mindre appetitlig Maacie. Uden særlig Indblanding fra Skive Lystfiskeriforenings Side har Fiskerikontrollen imidlertid, i Forbindelse med Fiskeridirektoratet, nu taget disse Garntrækkermetode r under Observation, og ved en nu afsagt Dom, der ganske vist resulterede i en tildelt Advarsel (hvilket forøvrigt er det sam me som Dom) er det fastslaaet, at det nuværende over MidtstrØmslinien foretagne Garntrækkeri er ulovligt. Den afsagte Dom er nedenfor aftrykt.
Man lade sig ikke lulle i SØvn af en eller anden Statsarkitekt, som godkender Tegningerne til Anlægget. Hvad s aadan en Herre kan sige god for, har vi set ved Karup. fredningsnævnet, Biologisk Station og de fiskerikyndige, samt Sundhedsauthoriteterne bØr ogsaa raadspØrges , og fraraader Noget helt andet ei selvfØlgeligt, at man de at lægge Fabrikken i Silkeborgskovene, sikkert bØr faa alt Garntrækkeri afskaffet, bØr den lægges "et Sted ud paa Heden , saaledes at vi alle paa lige demokratisk Vis hvor den ikke generer nogen", som Formanden for Karup Kartoffelmelsfabrik sag- · benytter samme Fangstmethoder i samme Fiskevand, saa at ikke nogle enkelte skrade - bagefter! Red. ber de 99 pCt. af Fisken til sig, og lader Resten gaa ved Aaen med en lang Næse.
En Dom. I Karup Aa har nogle Garntrækkere gennem mange Aar trukket med Toggergarn , der omtrent spærrede Aaen i dens fulde
Udskrift af Strafferetsbogen for Retskreds Nr. 77, Skive m. v.: Ved Skive Ret blev der den 15. August Kl. 10 afsagt fØlgende Kendelse mod Arbejdsmand A. A. og Husmand B. B.:
142
SPORTS-FISKEREN
1939
De Tiltalte blev gjort bekendt med den man er gaaet med til at drøfte srørgsmaamod dem rejste Tiltale. De erklærede sir; le t med Delegerede fra Sportsfiskerforbun rede til at udtale sig. det, gælder det kun Aaløoene, fordi der De Tiltalte benægtede at have gjort sig maa skaffes Midler til en Fornyelse at' Fiskyldig i det i Anklageskriftet nævnte Forskebestanden i de snart tomme Vandl 1.J b, hold, i hvilken Forbindelse de bemærkedC', men man vil ikke hØre Tale om saa dyre at de erkendte at have brugt Toggergarn Fiskekort som 20 Kr. Vi tænker næste n, 2t over MidtstrØmslinien, selvom de benægte de fleste Lystfiskere heri er enige med I-Ir. Ramsing. de, at Toggergarnet spændte over Aaens fulde Bredde . De henholdt sig iØvrigt til Endelig Ønsker Hr. Ramsing en Revision deres Forklaringer til Rapporten. af Lov om Ferskvandsfiskeri, og haaber at Deres Stilling er den: der bliver Lejlighed til at dr9Jfte SpØrgsDe bestrider, at Ferskvandsfiskerilovens maalet med Sportsfiskernes Delegerede; 18a kan komme til Anvendelse paa Fiskenaar man samles i Fællesudvalg angaaende riet i Skive-Karup Aa, idet Reglen herorn Fisketegnsagen . Ganske vist har vore Defindes i § 4 Stk. 1 i Regulativet, der er stadlegerede ikke Mandat til andet end Forfæstet den 5. April 1937. l:andling om Fisketegnene, men vi tror ikk e Dommeren tilkendegav dem, at han Sportsfiskerforbundet vil hæ1ige sig i Fo maatte mene, at der ikke forelaa nogen Dismaliteter, men gribe enhver Lejlighed til pensation fra Ferskvandsfiskerilovens § · Samarbejde med Ferskvandsfiskeriforeningens Tillidsmænd om vore mange fæll es In 18a m. H. t., at der kun maatte fiskes til teresser. Til disse hØrer ogsaa, som Hr. MidtstrØmslinien, men at han under Hensyn Ramsing paapeger, Ideen 0111 en ensartet til, at de Øjensynlig havde fisket i god Tro, Udsætning. Vi vil i den Anledning henlede og at deres Fangstmaade tidligere var toleal)e interesseredes Opmærksomhed paa et reret, vilde mene, at Sagen egnede sig til Særtryk af Beretning fra den danske bioloAfgØrelse med en Advarsel. giske Station, C. V. Otterstrøm: Om µlan Politiassistenten tiltraadte dette. mæssig Udsætning af Lakse- og Ørredyngel De Tiltalte anmodede om, at de maatte i VandlØb (1938). faa Lejlighed til at konferere med deres Kammerater og Kollegaer, der var tilsted e Den kroniske Pladsmangel i "Sportsfiskeren" har hidtil sinket en nærmere Omtai Retten. le af dette omhyggelige Værk af vor mest Retsmødet blev udsat i 5 Minutter. erfarne Ferskvandsbiolog. De Tiltalte kom derefter tilbage O b•.T Red . meddelte, at de modtog Advarslen.
s
Nogle Bemærkninger Ferskvandsfiskeribladet for August .,. skriver Overlærer Carl Ramsing, Formand for Ferskvandsfiskeriforeningen, nogle Bemærkninger i Anledning af Dansk Fiskeriforenings Generalforsamling, hvor man bl. a. foreslog, at enhver Fisker skulde være i Besiddelse af et Fisketegn til 20 Kr. Hr. Ramsing slaar fast, at Ferskvandsfi . skeriforeningen principielt ikke Ønsker at fratage nogen hans fri~ Ret til at fiske. Naar
Gaar Laksen op i den Elv, hvor den er født? Af Axel Holm . At Laksen fortrinsvis sØge_r op at lege det Vandl øb , hvor den er fØdt, er der mange, som nu om Stunder tvivler paa, men det er en gammel Paastand - siges der . Hvem er det egentlig, som har sagt dette? Tror Fiskerbefolkningen selv derpaa? For 50 Aar siden holdt jeg en Somme;ferie paa HankØ, et Badested i den sydøst-
'~
.
143
SPORTS-FISKEREN
1939
lige Del af, hvad man dengang kaldte Kristaniafjord; ,,Viken" hed det i de gamle Sagaer. Jeg mindes, at min Fætter og jeg var ude at sejle med den gamle Fisker, Thorvald Viken; det var vist temmelig haardt Vejr, for vi sejlede vort Topsejl overbord, men det kommer nu ikke Sagen ved. Paa Klipperne inde paa Kysten var der flere Steder malet brede, hvide Striber lodret ned mod Bredden, og Thorvald forklarede os, at de var malede der, for at indbilde Laksen, at her var en Fos i UdlØbet af en Elv. Senere, paa SØrejsen ned mod Danmark, saa jeg lignende malede Fosser paa Kysten af Bohuslan - eller var det i GØteborgs Skærgaard? Men nu vidste jeg Besked, vidste at disse Dekorationer lokkede Laksen ind mod Kysten, saa den gik i de Net, Thorvald og hans Erhvervsfæller havde stillet op lige udenfor. Heraf fremgaar imidlertid ikke blot, at Fiskerne deroppe tror, at Laksen udefra kan se Farverne paa Kysten, men ogsaa; at de i hvert Fald den Gang ikke kendte Dogmet om, at Laksen altid søger op i sin Moderelv. Havde de troet dette, vilde de næppe have ofret Arbejde og Oliemaling lange Baner paa de nØgne Klipper.
Kunstsilke. Af Axel Holm. Kunstsilke fremstilles af Bomuld eller Træcellulose - det sidste er vel nok nu Meningen, siden Statsskovvæsenet interesserer sig for en Kunstsilkefabrik. Cellulosen behandles fØrst med stærk Svovlsyre og Salpetersyre - den dannede Skydebomuld . afvaskes og opløses i Hofmannsdraaber, hvorved man faar Collodium . Denne udsprØjtes under Vand til tynde Traade, Kunstsilken, der afvaskes med forskellige Kemikalier, bl. a. Trifosfat, og senere farves.
Foruden denne oprindelige, saa kaldte Nitrosilke, fremstilles i de senere Aar andre Sorter, saasom Kobbersilke, Acetatssilke og Viscosesilke - om dem alle gælder, at der til Fremstillingen bruges stærke Kemikalier, som med Vaskevandet vil kunne fØres ud i Fiskevande og der foraarsage Fiskedød. Himmelbjergssøerne ligger i vort Lands skønneste Egn og er desuden meget fiskerige. Skal nu disse Søer pyntes med dØde Fisk og brogede Klatter i alle Regnbuens Farver. SpØrgsmaalet vedrører ikke blot Sports- og Erhvervsfiskerne deroppe, men ogsaa de lokale Turistforeninger og Hoteller.
Det nye, synthetiske Gut forhandles nu af flere engelske Firmaer. Allcock, der hidtil har kaldt det Monofil, kalder det nu Monoflow. Milwards kalder det Milflex, Thomas Hudsons Exors Ud. kalder det Flexorcast, Arthur Allan kalder det Tiedry. Kært Barn har mange Navne og det er sikkert et godt Produkt. Jeg har gennem 1. F. B. (Harald BØrgesen) faaet nogle Cast's fra Allcock og de ser yderst tiltalende ud. Disse Cast var angivet som 515. Et Gut-Cast 515 vil jeg antage i tør Tilstand har en Brudstyrke af hØjst 7 lb. (Hardy angiver nemlig som Brudstyrke for de nærmest tyndere Gut 615=6,6 lb . og 715=6,3 lb.) Endelig mister Gut i opb!Ødt Tilstand henimod -! i Styrke. Disse Monoflow-Cast paa 5/5 havde i K n u d e n en Brudstyrke af 8-81/2 lb. og det var d e t !> a m m e i v a a d T i I s t a n d. (De opb!Ødes jo ikke i Vand). For at sikre sig, at de ikke glider, maa man dog vist lade dem gaa 2 Gange om Flueskaftet. Men det gØr man jo ogsaa med alm. Laksegut. Det bliver en skarp Konkurrent til Gut. Chr. Lottrup Andersen. Trykfejl.
I sidste Nr. s,t od der i Formandens Artikel om det nye, synthetiske Gut: »For at bedre
I
•
SPORTS-FISKEREN
144
herpaai, kan man gøre Topringen stejlere.« Der skulde have staaet Tapringen.
Husk, i Odense at mØde med et Bladets Forside.
Udkast.
til
Hagebro Kro ved Karup Aa er, som sikkert mang~ ved, nedbrændt. Den gamle Kro, der i ca. 100 Aar har været i samme Families Eje, har i ligesaa lang Tid været Arnested fo r Lystfiskerne, der Sommer og Vinter gæstede Karup Aa. Der kunde med den gamle Kro som Midtpunkt skrives mangt og meget. og de mest spændende Ting foregik i gamle Dage om Natten, naar HavØrreden arbejdede sig op mod Strømmen, og de. gamle Fiskere slæbte dem paa Land i Læssevis.
1939
kyndig i hjemlige Retssager vedrørende F iskeri. P ersonlig var Rud . Hammarstrom en vennesæl Mand og en Ridder uden Frygt og Dadel, der kunde fØre en hvas P en for, hvad han ansaa for Ret. A. H. :••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• ••1 1111 1a1111~
Et og andet .•........................................................... ,11•••. For vore Lystfiskere. Forfatteren Bengt Berg - der jo er en stor Nimrod og Fisker - har Planer om at faa dannet en »Continental S.po rtsmen Association« for ,s torvildtjægere Qg Sportsfis,k ere fra hele Verden. Det skal ikke være nogen Organisation paa forretningsmæsstg Basis, men en Orig:anisation , som kan give tilforlaidellge Medclelelser om, hvor Medlemmerne kan faa Udbytte af deres Jagt eller Fiskeri. •••1i.11111111111111111111111•1!••••••••••••••"'•11a11111111111111
t Ritmester
Rudolf Hammarstrom. Kun 56 Aar gammel er Redaktøren af Svensk Fiskeritidsskrift, Ritmester Ru cl o I f H a m m a r s t r 6 111, afgaaet ved Døden den 11. Juli. DØclen indtraf saaledes , som enhver Sportsmand kunde Ønske at faa afsluttet sin Tilværelse. Efter en lang, lykkelig Dag med Stang og Flue ved Elven, ~ad Hammarstrom paa en aaben Veranda med Udsigt over Havet og var ved at lægge sidste Haancl paa det sidste Nummer af Bladet, da hans Hjerte holdt op at slaa. Rudolf Hammarstrom fØdtes den 29 . Januar 1883 som Søn af Godsejer Konrad Hammarstrom, som havde ydet meget for svensk Fiskeri; bl. a . skyldes det ham, at den amerikanske Kildeørred blev indfØrt i Sverige. Interessen for Fiskeri og Fiskeavl .,. laa ~aaledes Rud. Hammarstrom i Blodet og fØrte i Tidens LØb til, at han blev Bestyrelsesmedlem i Svenska Fiskevårdsforbundet, Æresmedlem af Svensk Sportsfiskerforbund og mangeaarig Redaktør af Svensk Fiskeri-Tidsskrift. Hans dybtgaaende Kundskaber om alt, vedrørende Fisk, specielt Laks, skaffede ham et internationalt Navn, ligesom han ofte tilkaldtes som Sag-
Med Blaakridt og Saks .............................................................. Nu trues selve Fure.søen af Forureninger fra et Fabriksanlæg. Baade Mag. Otterstrøm og forskellige Authorit,eter har i den Anledning været mobiliserede og det ser ud til, at F'abrikanten vil tage de foirnødne Forholdsreg1ler, saa der ikke· bliver nogen Karupsag ud ruf det. Vor Formand, Dr. med . Lottrup Andersen, har sammen med Dr. Saunte, Odense, været paa Laksefiskeri paa Island. Lystfiske1iforeningens Formand, Kammerherre Krag, fisker Ørreder i de midtjydske Aaer. Andre Sportsfiskere er rejst til Norge.
:······························································i:. .
Boganmeldelser
.
,11111111111111111111a111111111111111111111111111111111111111111
C. V. Otterstrøm. Om planmæssig Udsætning af Lakse- 0 6 Ørredyngel i Vandløb med særligt Henblik paa Gudenaa-Omraadet. 62-ende Beretning fra den danske biologiske Station. Med 3 Situationskort over Gudenaa og TillØb, samt 18 F'otQgirafier over til Udsætning egnede Qg ueg-· nede Bække. At Fiskemængden i vore hjemlige Vandløb ~ftager, hair vi længe vidst; at . dette skyldes for stærk Befiskning, samt Forurening af forskellig Slags, har man ogsaa længe været klar over; og blandt de Midler, hvormed man har forsøgt at komme Ondet til Livs har Udsætning af Yngel længe været pra,ktiseret og har kostet store Summer. Mange af disse An-
1
l
1939
SPORTS-FISKEREN
,:trmgelser har været spildte. I det forelig ·,gendc Skrift gøres der Rede for Grundene til, ::,.t. ikke enhver Udsætning har Udsigt til at give Res1i"t-:1t , og Anvisning paa, hvorledes og isæ r hv or man skal foretage Udsæt.nin,g·. Det t::,.n :::,a:.ic-:lrn iJ::ke nytte at udsætte Yngel paa. ;:1a.d;:i.nne S ' eder, hvor der mangler Ly, saa at Yngelen il,ke har Beskyttelse mod Rovfisk og fiskende Fugle, ej heller kan man vente Resultater af Udsætning i Vandløb, hvor der ikk.e finde s ti!Etrækkelig Næring til Yngelen. Om alt dette og meget mere, beretter det1e Sk1ift pa,:1 en let forrstaaeU1~ Maade, der yderligere undentøttes af fortrinlige Billedet. Slffiftet er epokegørende i dansk Fiskeliterat ur. Lignende Undersøgelser har været foret r ,g et i andre L'.1.nde, især England og Norge, men Forholdene Jigger anderledes der end be~· . Bl. a. har vi ikke den Rigdom af Døgnfi.uela rver w m andetsteds, mens Tangloppen tGammairus pulex) i vore VandlØb (Vendsys0el undtagen) er det vigtigste FØdeemne for Ørredyngelen . Det er et Held for Danmark, ikke mindst fl{)lr danske Spo-rtsfiskere, at vi i Mag. Otterstrøm har en Videnskabsmand, som h ar kunnet paatage sig . dette store- Arbejde, som en saadan Undersøgelse kræver, og som _ i de senere Aar att,er og atter har bistaaet de af vore Forenin1'!1er, som har ønsket at udsætte Yngel, og som ved Biologi~ Stati,ons Bistand faar dette foretaget med de bedste Udsigter til Resultat. Skriftet bærer Undertitlen »med særligt Honblik paa Gudenaa-Omraadert<<. Selvom nærvæ rende Anmelder i nogen Grad mangler Lokalk.e ndskab til Gudenaa og dens Opland, skal vi ikke her undlade at udtaile vor a bs olutte Uoverens,s t1emme.Jse med deri stærke Kritik, som Overdyrlæge Alb . Andersen atter cig atter paa Møder og i Ferskvandsfiskeribladet har ladet komme til Orde overfor netop dftte Afsnit. Ovetdyrlæg1en hævder, at Ud.sæ tning af Havørredyngel ikke haJr Spor af Interesse for de Sportsfiskerforeninger, som ofrer Penge og Arbejde herpaa. Havørreden vil udvandre og blive fanget af Fjordcg Ha vfiskere; der burde være udsat Bækørred. Overdyrlægens Anskuelse røber en vis Uvidenhed om, at Havørred og Bækørred ikke er to forskellige Arter. Tyske For.søg har ti' strækkel~gi godtgjort, at hvis Bækørreden faa r L: ,v at udvandre, udvikler den si1g: til Havørred , og afspærres Havørredyngel i et Vandløb, bliver den til Bækørred, maaske i de fø rste Generationer endog til kraftige Bækørreder. At Bækønedyngelen skulde have en
145
særlig Tilbøjelighed til at blive i Bækkene, er et Postulat, som der mangler videnskabeligt Bevis f•o,r . Vi kan ikke noksom anbefale enhver Rf vc,re Foreninger, som ønsker a.t foretage Udsætnirig af Ørredyngel, at gø,r e sig bekendt med det foreliggende Skrift, som iØvrigt ved selve sin Udstyrelse er en Pryd for vor Fiskeliteratur. Axel Holm.
. ~
~ ~
.
• • , o o • • I • o a I I t • 1 , • , o o • • o o o I t IO• I I I I e I I I I I I I I • I I I I I I • • I I IS I • I IO•
Fangstrapporter
~
O • f , I f 111 I IO I I Ol I I 1 0 0 1 1 . 111 I I te I t • I 101 I . I I I 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 I l l .
IfØlge «Lystfiskeritidende» har Foreningen "KØbenhavn»s Medlemmer i Juni Maaned i Foreningens Vande fanget: 169 Gedder paa ialt 608 1/ 2 Pund - 357 Aborrer paa ialt 279 Pund - 99 A.al paa ialt 87 Pul!1d - 41 Sude,r paa ialt 87 Pund OJgl 17 Brasen pa1a ialt 49 Pund. Recorden i Juni er en Furesøgedde paa 21 Pund, fanget af Hr. Haagensen den 24. I Juli M.aaned er d.e r taget: Gedder 91 Stk. 400 Pund, det er over 4 Pund i Gennemsnit - Abmrer 358 Stk. = 306 Pd. - Brasen 23 Stk. 74 Pd. - Suder 3 Stk. 7 Pd. Grosserer C. LØhr har i en Mose i Nord·sjælland taget en Suder paa levende Agn! Kæmpe-Havørreden, der blev fanget i Karup Aa.
Som meddelt faJngede Købmand Kr. Plej ·drup, Skive, forleden en Ørred pa.a 14 ~g i Karuip Aa. Det skal være den største Havørred, der nog•e n Sinde er fanget i. Danmark. Ørreden blev straks kØM, af Værten i Den nye Borger- og Haandværkerforening· i Skive. Den maalte 1,10 Meter i Længden og var 25 Centimeter over Ryggen.
................................................................ Foreningsmeddelelser ~ : ............................................................... ~
Omkring Kastet. I def norske Blad "Fiskesport" tager Kaste-Experten Arne Engeset til Orde moå S. 0. S. og andre Angribere af Kastespor-ten. Hr. Engeset paapeger særlig, at Konkurrencerne i Længdekast har faaet Fabrikanterne til at forbedre Grejerne, samt at S. 0 . S. og andre maaske kan klare sig pænt med korte Kast i Elve, men vil man have noget ud af Ørredfiskeri i Søerne, maa
146
SPORTS-FISKEREN
I
man kunne kaste sin Flue langt lærer man kun gennem Træning.
og det
Odenseblade har bragt flere Artikler om Kastekonkurrencen i September. MØd derfor talrigt op, saa vi kan faa en god Dag ud af det fØrste alm . danske Kastestævne. Arbejdsudvalget indenfor Bestyrelsen i Svenska Fiskevårsforbundet har valgt Skqgisforvaltare Bertil Tagtstri:im, Danemora, til Redaktør af Svensk Fiskeri-Tidsskrift i Stedet fair den pludseligt afdøde Ritmester Rudolf Hammarstri:im. Trend Aas Lystfiskeriforening har ho1dt GerneraUorsamling og besluttet at nedsætte et 3-Mands Udvalg til at søge oplyst ,gennem Fiskeridirektoratet, hvorledes Ruserne maa anbringes for at være lovligt Redskab. Det vedtoges at leje de samme Fiskear~aler flor en ny 5-aarig Periode. Regnska,bet balancerede med 1454 Kr. og godkendtes. Til Bestyrelsen nyvalgtes Farvehandler Ellingsøe, Løgstør.
med 100 pCt.
Pris pr. Tube Kr . 3,50
+
Efterkrav.
Afprøvet gennem en Aarrække.
H. H. JESSEN - Cand. pharm., Bogense. Hvor mødes vore Sportsfiskere? GRAND HOTEL Odense
:
Indholdsfortegnelse ............................................................... .: Lands-Kastekonkurrencen i Odense. - Ber-' gatjærns Skræk. - Varsko. - Nationaløkonomi og Nationalværdier. - En Dom. Nogle Bemærkninger. - Gaar Laksen op den Elv, hvor den er fØdt? - Kunstsilke. Det nye synthetiske Gut. - Nekrolo g. "Danmarks Sportsfiskerforbund"s Bestyrelse :
Formand: Dr. med. Chr. Lottrup-Andersen, Bernstorffsvej 91 ll!, København, Hellerup. Næstformand og Sek1etær: Ingeniør Hallin, Dalum. Ifasscrercn: E1ektricitetsværksbest. HØeghPetersen, Skive. Redaktion: Apoteker Axel Holm, Odense. Skibhusvej 78, Odense, Tlf. 3176. Øvrige Bestyrelsesmedlemmer: Landsretssagfører Nørager, Aarhus og Landsretssagfører A. Nielsen, V. Voldgade 115, København.
,,Dansk Sportsfiskerforening". 'III
,,SPORTS-FISKEREN".
I
Organ for »Danmarks Sportsfiskerforbund«. Udgaar den 1. i hver Maaned i 1800 Ekspl. Annonceafdelingen: Annonceprisen er 121/2 Øre pr. mim Enkeltspalte. Ved 12 Gange ...,-25 pCt. Rabat og ved 6 Gange ...,-- 15 pCt. Rabat. Annoncer kan tegnes hos alle Forbundets Medlemmer og tilsendes Forbundskassereren, C. Høgh-Petersen, Skive. Bladekspedition: Forbundskasserer C. HØghPetersen, Skive.
Sverige.
Statstelefon 18. /'
,
...................................................................
Formand: Dr. med. Lottrup Andersen, KØ. benhavn. Næstformand og Kasserer: Bødkermester Carl Christensen, Skjern.
Fangst-Chancen stiger naar De anvender »Salmocida• Lokkemiddel til Paasmøring al Kunstfisk, Agnfisk eller Snøre. Den gennemtrængende Duft breder sig i Vandet og hidser den trægeste Fisk til Hug.
1939
GRAND HOTEL Grindsted Telefon 14.
HAANDV ÆRKERFORENINGEN Skive Telefon 820.
Svenska Sportfiskaraforbundet: Ordf.: Ingeniør Albert Hi:ickenstri:im, Lidinigi:i, Brevik. Sekr.: Advokat Lennart Killander.
Norge. Norges Sportsfiskerforbund: Formand : Ingeniør Arne Baggerud, Molkte Moes Vej 11, Oslo. Sekr.: Aage Rygh, Colletsga:te 9. A. Oslo. ten 2, Helsingfors.
Finland. Finlands Sportsfiskarforbund: Ordf.: Professor Ernst Ehrnroot, Hamnga-
-ol
r
SPORTS-FISKEREN
1939
147
Til Ferien anbefales mine anerkendte Fiskegrejer til saavel Flue- som Spinnefiskeri. Spinne- & Kastehjulet
,,Loch-Ness"
Fiskestænger, Fisketasker, Spinnefluer, Linetørrer, Gutliner, Fluer af enhver Art. Blink, Wobblere og Spionere. Se mit Lager. - Forhør mine Priser.
Eget Fabrikat. -
Dansk Arbejde.
Kaster let, er holdbart -
er billigt.
AARHUS Forretningen er lukket Lørdage.
Holstebro Turistforening
(ysl/iskere. Naar De kommer til Holstebro, bo da paa »Knudsens Hotel«, der byder Dem gode Værelser, god Mad og hyggelige Omgivelser. - Telefon 410. P. NIELSEN.
Køb Fiskestangen hos
Telefon 7196
Banegaardsgade 34
Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder. - Dagskort a 2,00, Feriekort 5,00, Aarskort 20,00 (VembStrækningen indbefattet) . Dagskort løses i Kiosken, FrØjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. - Ferie- og Aarskort faas kun hos Martin Schmidt, Holstebro.
Fagmanden
Egen Fabrikation af snorlige og 1. Kl. Bambus.stænger for ethvert Formaal. Mange Aars Erfaring. - Priser fra 4 Kr. opefter. - Alt i Fiskeriartikler. JOHS. MADSEN, Skolegade. HOLSTEBRO. Levende Agnfisk kan som Regel faas.
Lystfiskere, der dyrker Lakse-, Ørred- og Stallingfiskeri og vil forsøge Storaaen, kan faa alle Oplysninger om Fiskeriet og Fiskepladser hos os. - Vi fører alt i Lystfiskeriartikler. - Telefon 137. MARTIN SCHMIDT & SØN, Ci~arfabrik, Nørre;ade 10, Holstebro.
Hotel Schaumburg, Holstebro. -
Telefon: 41 og 42. -
Byens ældste og føren~ Hotel
Værelser fr81 3,50. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage. WESTY HALD
(ysl/iskere se her! Et meget stort Udvalg i fine engelske Fluer, Spinnere, Liner, Fiskestænger, Hjul m. m. forefindes hos undertegnede til billigste Priser.
A. Damgaardt Holstebro, -
-
Telefon 211.
SPORTS-FISKEREN
148
I
l
1939
I Karup Aa fanges Fisken bedst med mine anerkendte Fiskeriartikler. Eneforhandling i Skive af Hardy's Fiskeriartikler. Se indenfor, naar De tager paa Fisketur til Karup Aa. - Dag~ kort til Lystfiskeriforeningens Terræn sæ lg es i Forretningen.
K. Plejdrup, Østrrtorv, Skive, Telefon 4 16
. Codan
Fiskeriartikler
»Sporty«
Fo rl ang mit nye
A
Katalog.
~
*
uundvæ rlig for Lystfiskere!
Harald Nyborg, Odense .
V/ff lTEWHISKY HORSE -
Gæstgivergaarden
Pension efter Aftale.
»
troldhøi '' Milwards & DAM's
Troldhede Station. Centralt beligg,e nde for Lystfiskere til Skjern og Vorgod Aa. Fiskekort faas til tre forskellige Fiskepladser.
C. Christensen. Telefon 1
De rigtige Grejer til Fiskeri efter Laks, Ørred og Stalling i Skjern Aa købes hos
,,,.
-------
Isenkræmmer Ejnar Olsen, Skjern. Fiskekort sælges. Telefon 68.
Fiskeredskaber føres i stort Udvalg . • Sidste Nyheder i alle Prislag.
Rud. Lauth, Struer.
................................................................
Cakse/iskere Kliivers Hotel, Borris. Lige ved Aaen, anbefales nu til Sæsonen. Fiskekort faas paa Hotellet. Telefon 25, Borris.
llllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll!lllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll
Grønlunds Hotel, Skjern modtager Lystfiskere i Pension. Fiskekort faas paa Hotellet. Telf. 19.
P. N. Pedersen.
11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111
Missionshotellet Gl. Skivehus ~
Skive
~
Smukt og mILgt belig,g ende ved SkiveKarup Aa. - Al moderne Komfort.
....
AMERIKANSKE WOBLERE
2 Kr.
I de anerkendte 3 Modeller: River Runt, Bass Oreno og Pike Oreno findes i Øjeblikket amerikanske Woblere paa Lager til den fantastisk billige Pris af kun 2 og 2,50 Kr. pr. Stk. og de faas endda i mange forskellige farver. Har De endnu ikke købt, da forsyn Dem hurtigst muligt med en eller flere Woblere ai dette fordelagtige Tilbud, da de rimeligvis hurtigt bliver udsolgt. Vort nye 100 Siders store illustrerede Fiskeri-Katalog er udkommet! Skriv e~er det eller forlang det!
JAGT- og FISKERIMAGASINET Studiestræde 48
København
Telefon 12648 ·
MILWARD er Adelsmærket Redditch, England.
i Fiskeriartikler (Jør et :Jorsøø, De 11il staa Dem 11ed det. Original ill. Katalog med Priser og vedlagt dansk Tekst udleveres gratis hos Deres Leverandør.
Det 11il ha11e Deres Jnleresse. Repræsentant
PETERSEN BACH, AALBORG
mm1111111111n11111111mmmmm1111111111mmmmm111111mmmmm11mmmm1111m1111111111111111111111111111111111111111111111mm11Hmmnu111mmmm1mmm1m1mmm11mnmmmm1mm11mmm11mm11m1mmmmm11mmmmm1
I
Til Fluefiskeri kun Grejer fra
nv ~v o • Knockabout
Hardy Bros., Ltd .
,.Hebridean"
.A.lnwick
bedst af alt
Repræsentant for Danmark:
Jagt- og Fiskerimagasinet Aarhus.
Forlang Katalog gratis & franco.
-· i
"Perfect" Hjul
UUIIUUIIIIIIIIIIIIIIIIIIIUIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro .