Sportsfiskeren 09 1940

Medlemsblad ior »Danmarks Sportsiiskeriorbund« 15. Aarg.

li

t. September

Furesø fra Luknam til Fiskebæk.

1940

(0. Blumenhagen fot.)

SPORTS•FISKEREN

126

1940

(B~tted ntEd (if1UE Af A. G. Drachmann.

(Fortsat.)

1'1

"' ·,

1"'.

'111

,lifM

~.!~';! '

lllil'.'

1•1,ft

,,

l_~I

10. Specialkast.

Det nys beskrevne Kast er det, man i Reg~ len bruger; men der findes desuden ad~ skillige Særformer, som ved given Lejlig~ hed er nyttige at kunne.

Det vandrette Kast udføres med Stan~ gen i vandret Stilling, ofte ude over Vandet. Stangen maa ikke bevæge sig nøjagtigt i samme vandrette Plan paa Frem~ og Tilbagevejen, for at Linen og Fluerne ikke skal ramme Stangen; man staar sig ved at udføre Tilbagekastet med svag Skraahed opad, svinge Stangen lidt ned, og kaste fremad under Tilbage~ kastet, men ogsaa lidt opad, for ikke at faa Linen smækket ned i V andet. Det vandrette Kast bruges, naar man skal have Fluen ind under hængende Grene eller ind under en Brobue; men det er ogsaa fortrintligt til at kaste mod Vin~ den, især op under Blæst, der kommer fra Siden.

Det lodrette Kast kan bruges, naar høje Træer eller anden Forhindring gør det umuligt at strække. Linen bagud i Tilbagekastet. Linen skal jo være et Sted, inden den strækkes ud over Van~ det; ved at løfte Armen i Vejret og kaste fra vandret lige op i Luften kan man faa Linen til at gaa lodret op, uden at komme bagud; derfra kan man saa atter kaste den ud over V andet.

Rullekastet er noget helt for sig. Det bruges mest af Laksefiskere med To~ haandsstænger, og kaldes ogsaa The Spey cast, efter en Flod i Skotland, hvor det især dyrkes. Denne Flod løber

mellem høje Brinker, saa at det er umuligt at kaste Linen bagud. Kastet foregaar saa~ ledes: Lad os tænke os Fi~ skeren staaende ved Bred~ den af Aaen, med V andet strømmende til Højre. Lad der ikke være alt for lang en Line ude. Linen faar Lov at drive ned med Strømmen, til den naar ind under hans egen Bred; saa løfter han Stangen til den danner en Vinkel paa c. 60° med det vandrette Plan, og løfter derved saa meget af Linen som muligt op fra V an~ det. Saa svinger han Stangen op til lodret Stilling og derfra straks ned igen til c. 45° ud over V andet i den Retning, Kastet skal have. Ved Opsvinget og Fremkastet dannes der en Bugt paa den inderste Del af Linen, og denne Bugt faar Fart paa fremad; den river Resten af Linen med sig, saa at Linen ruller, omtrent som et Tøndebaand, hen over Vandfladen, indtil Fluen yderst ude daler ned paa Vandet. Det ser højst forbløffende ud, men det er ikke særlig svært at lære.

Det kræver en ret tung Line, og lykkes bedst med svag Medvind og med Strøm~ men. Rullekastet kan bruges, naar man har Buske eller andre Ting bag sig; det kan ogsaa bruges til at faa Linen ud igen, hvis den er drevet længere ned med Strømmen, end man egentlig vilde.

11, Vinden.

"Hvad Vej er Vinden?" Det er noget af det første, Fiskeren spørger om om Morgenen. De mange Teorier om, at

1940

SPORTS•FISKEREN

Fiskene ikke bider i Østenvind, men bider i Søndenvind, skal man ikke bryde sit Hoved med; Notaterne i ens Fangstjour, nal vil snart vise, at Fiskene kan faas til at bide i al Slags Blæst. Det, der interesserer, er dels Vindens Styrke, dels dens Retning i Forhold til Aaen.

En forrygende Brandstorm er ikke rar at være ude i, og den er meget besvær, lig for Fluefiskeren. Med en stiv Stang, en svær, ikke tilspidset Line, en ret kort Gutsnøre og kun een Flue kan man alligevel udrette en Del, selv om nok meget af ens Tid gaar med at rede Gut, snøre og Flue fra hinanden, og rede Fluen fra Træer og Tidsler og ens egen Buksebag, og hvor den ellers kan kom, me hen. Det er haardt Arbejde at slaas med Stormen en hel Dag; men det er ikke ugørligt, og det er værd at forsøge.

Vindstille er meget behageligt at fær, des i, men gør ikke Fluefiskeren Arbej, det let. Naar Vinden ikke kruser Vandet, har Fisken store Chancer for at se Fi, skeren, og da Ørreden er en sky Fisk, gælder det om ikke at blive set. Man kan fange Fisk i Vindstille paa Vaad, flue, men Tørflue er langt bedre; jeg vil derfor raade enhver til fortrinsvis at dyrke Tørfluefiske, naar det er ganske stille, og henviser til det kommende Kapitel herom.

En let Brise, som kruser V andet, men ikke hindrer Kastet, er Maalet for Fis, kerens Ønsker. Hvis den saa venligst vil blæse den Vej, han ønsker at kaste, saa er han lykkelig.

Saa bliver Spørgsmaalet: Hvilken Vej ønsker han at kaste? Opad Strømmen eller nedad Strømmen?

I gamle Dage, d. v. s. før c. 1850, fis, kede Englænderne altid med Vaadflue nedad Strømmen. Denne Metode blev kritiseret sønder og sammen af W. C. Stewart, hvis Bog, The Practical Angler, der udkom i 1857, er en af den engelske

127

Fiskelitteraturs Klassikere. Han anbefalede Fiskerne at kaste Fluen op mod Strøm, men. I Halvfjerdserne begyndte Tørflue, fisket at komme frem, og dets Hoved, talsmand, F. M. Half ord, fastslog som et Dogme, at Tørflue skal fiskes opad! Det er nu nærmest blevet til, at man altid fisker opad med Tørflue, gerne fisker opad med V aadflue, men dog ogsaa fi, sker nedad med Vaadflue, hvis galt skal være. Den fanatiske Opadfisker fisker opad, hvordan Vinden saa er; andre, som er mindre fanatiske, og ikke kan fordrage at kaste hele Dagen mod Vin, den, fisker opad, og da med Tørflue, naar Vinden er gunstig; men nedad, og da med Vaadflue, naar Vinden blæser med Strømmen.

Begynderen vil staa sig ved at fiske med Vinden, naar han kan. Hvis Vinden blæser med Strømmen, kan han gaa op til det højeste Punkt, han har inde, og fiske nedad; blæser den mod Strømmen, gaar han til det laveste Punkt og fisker opad. Blæser den paa tværs, søger han, om muligt, den Bred, det blæser fra.

Det er saare simpelt i Teorien, men Aaen løber jo sjældent ret langt i sam, me Retning: den snor sig. Saa hvordan Vinden end er, vil man komme til at faa den fra alle Kanter i Løbet af sin Fisketur.

At fiske med Vinden gaar saa temme, lig af sig selv; man maa blot huske, at Tilbagekastet skal være noget stærkere, Fremadkastet noget svagere end i stille Vejr.

At fiske mod Vinden er besværligt' men man maa holde fast ved, at det lader sig gøre, og derfor ikke afstaa fra Forsøget, for saa lærer man det aldrig.

Med en kort, svær Line og et Sidekast kan man faa sin Flue ud selv mod haard Vind; heldigvis er det ikke nødvendigt at bruge en lang Line i stærk Blæst, da som omtalt, Fisken ikke saa let ser Fi,

128

SPORTS,FlSKERE:N'

1940

.li,

"

' ,'.I I

~l!i

,,.

i

d

skeren, naar Vandoverfladen er i Oprør.

Med Sidevind skal man huske, at man skal kaste mod og ik.ke med Vinden. Kommer Vinden fra Venstre, kaster man med højre Haand med vandret Kast fra Højre op mod Venstre; kommer den fra Højre, kaster man med venstre Haand vandret fra Venstre mod Højre.

Prøver man at kaste med Vinden, faar man sine Fluer drevet ind paa sin egen Bred.

F. M. Halford giver en Beskrivelse af et særligt Kast mod Vinden; jeg hidsætter en Oversættelse, men maa tilstaa, at det ikke er lykkedes mig selv at tilegne mig dette Kast: ,,Med en stærk Modvind kræves Nedadhugget (The downward cut). Naar man udfører dette Kast foretages Tilbagebevægelsen og den første Del af Fremadbevægelsen aldeles som ved det almindelige Over-HovedetKast. I Stedet for at slutte Kastet med Armen bøjet og Haanden i en næsten vandret Stilling lidt over Bæltestedet, bliver Armen strakt fremad i sin fulde Længde, med Knoerne nedad, og et trækkende, kredsformet Hug ind mod Kroppen udføres idet Linen sendes fremad, medens man samtidig løfter Albuen lidt og bringer Stangspidsen ned til V andoverfladen. . . .. Det vigtigste er, at Kastet slutter med Stangspidsen nær ved V andoverfladen. En meget almindelig Fejl er at slutte Kastet i Luften, og bagefter sænke Stangspidsen, og saa gaa i Rette med sin Lærer, og hævde, at det ikke er nogen virkningsfuld Metode. N aar det blot kommer i den rette Rhytme, og ikke jages med, og hvis man ikke lægger for mange Kræfter i Kastet selv, gaar Fluen lige ud stik imod alt hvad der ikke er en ren Brandstorm. Atter her, naar Fiskeren finder, at han ikke faar sin Flue op mod Vinden, skal han i Tavshed gentage Reglen: .. Langsommere, og mindre Kraft.""

Hvis Læseren kan lære Kastet efter denne Beskrivelse, ønsker jeg ham alt muligt Held! Halford siger selv, at det ikke er let at lære.

(Fortsættes).

Laksefiskeri med Vobler Af Chr. Lottrup Andersen Engelsk Konservatisme har jo altid haft en næsten proverbial Berømmelse.

Medens saaledes de amerikanske Voblere, korte Spinnestænger og dertil hørende Antibacklashhjul, i mange Aar og i mange Lande har nydt en stor Anseelse, særlig blandt Geddefiskere, har dette Udstyr indtil for ganske nylig været meget lidt kendt eller i hvert Fald meget lidt anvendt i England og engelske Kolonier. De sidste Aar har imidlertid bragt en betydelig Ændring i dette Forhold, idet der er opstaaet en næsten epidemisk eller snarere pandemisk Interesse for dette amerikanske Fiskevaaben, selv om det naturligvis ikke har manglet paa harmfulde Protester fra den mest konservative Side. Den forøgede Interesse illustreres bedst af det, i hvert Fald før Krigen, voksende Antal Annoncer,

1940

SPORTS•FISKEREN

hvori engelske Forretninger reklamerede for amerikanske Voblere. (Under Krigen er de, ligesom Annoncer i det hele, blevet færre). Hardy's har lavet sine egne Voblere (Wigglers), ligesom de har erhvervet Fremstillingsretten til PfluegersSupreme-Hjul. (De sælger det under Navnet Silex Rex, der synes at antyde noget endnu bedre end Silex major og Super Silex).

Grunden til denne nye Interesse for Voblere (med tilhørende Udstyr) er den, at de har vist sig meget tiltrækkende for Laks, selv om de naturligvis ogsaa har fundet Anvendelse i saavel Geddesom Ørredfiskeri.

En af de ivrigste Tilhængere af Voblere til Laksefangst er den berømte engelske Laksefisker Dr. Gordon Reeve.

Han forklarer Grunden til Voblerens Fortrin paa følgende Maade: Hemmeligheden ved alt succesfuldt Laksefiskeri er, at Flue (Kunstfisk eller Reje) dvæler længe nok foran Laksen, eller passerer forbi den saa langsomt som muligt. Derfor var den meget lange Stang, man i gamle Dage anvendte, saa god, fordi den kastede en meget lang Line, og Fluen derfor kom til at spadsere over V andet saa meget længere nede og derfor ogsaa med saa langt mindre Fart. Af samme Grund er Fiskeri med Flod ofte saa fortræffeligt, ligesom dette i Virkeligheden ogsaa er det bærende Princip i "greased line" Fiskning, idet den indfedtede Line her virker som Flod. Endelig er til Slut Fiskeri med Vobler intet andet end Fiskeri med Flod, idet selve Vobleren her virker som Flod. Vobleren gaar langsomt, og Laksen faar Tid til at bide.

Med Hensyn til, hvilken Vobler man skal anvende, foretrækker Gordon Reeve Pal o Mine, 41/ 2 in. (= 11 cm) eller Heddons River- Runt- Spook (transparent).

Farven, mener han, spiller en mindre Rolle, men da han selv er farveblind,

129

vælger han de Farver, han ser bedst, nemlig Gult eller Regnbuefarve. Krogene virker som Voblerens Køl, og piller man ved dem, spolerer man let Bevægelsen.

Vil man fjerne en af Krogene, siger Gordon Reeve, at Halekrogen bedst kan undværes (hvis det da ikke influerer paa Voblerens Bevægelse). Fisken angriber nemlig næsten altid Bryst-Trekrogen, idet den, med Voblerens langsomme Bevægelse, har god Tid og derfor kommer ovenfra og med Strømmen. (Bruger man derimod en Kunstfisk, der svinger hurtigt rundt, er Forholdet et andet, idet Laksen her maa følge efter bagfra, og da griber Hale-Trekrogen). En Vobler, der mangler Bryst-Trekrogen og kommer til at sidde paa tværs mellems Laksens staallignende Kæber, er det ikke muligt for nogen Magt at flytte saa meget, at Hale-Trekrogen faar fat. Gordon Reeve bruger iøvrigt en 11 Fods Stang og et.

Pfluegers Supreme.

Med Hensyn til Voblernes Art og Farve er de fleste Forfattere enige med Gordon Reeve.

Sidney Spencer anvender saaledes enten en leddelt, regnbuefarvet 4 1/ 2 in. Pal o Mine eller en lille orangefarvet Heddons River - Runt - Spook (transparent) med forsølvede Metaldele eller endelig "The golden Shiner". En anden Forfatter, hvis Navn jeg har glemt, foretrækker dog røde River-Runt og anser dem som de bedste blandt • dette Bras", der ligesom de regnbuefarvede skal være Laksens Favoriter. Ogsaa South Bends dykkende Babe Oreno (i gule eller regnbuefarver) anses for god til Laks. En særlig Slags Laksevoblere er de af Jock Scott i Forbindelse med Hardy's fremstillede Wigglers. Deres Farve er enten blaa Ryg, hvid Bug, graa Ryg, graahvid Bug, eller mørk bronce Ryg og gul Bug. Endelig har de kun Hale-Trekrogen, der efter Biddet udløses fra Vobleren, saa

-

---

-- --~--~ -

'

130

··:ir

/

SPORTSsFISKEREN

V ægtstangsvirkning undgaas. Af Hensyn til Voblerens Bevægelse er Bryst-Trekrogen erstattet af et bevægeligt Blylod.

Endvidere har de Strømlineform og kan indstilles til forskellig Dybde.

Med Hensyn til Spørgsmaalet om den mest effektive Trekrog er Jock Scott altsaa uenig med Gordon Reeve. Hvad denne Sag angaar slutter Sidney Spencer sig nærmest til sidste. Han er ligesom Gordon Reeve betænkelig ved at fjerne eller ændre ved Krogene. Paa større Voblere med 3 Trekroge fjerner han dog den midterste (hvilket ikke skal have nogen nævneværdig Indflydelse paa Bevægelsen). Han foretrækker dog smaa Voblere med kun een Dobbeltkrog under Bugen. Han siger, at naar Vobleren gribes, vil Dobbeltkrogen ligge fladt hen under Bugen, og da Vobleren ikke er større, end at det hele tages ind i Laksemunden, er der ikke nogen Sandsynlighed for V ægtstangsvirkning. (Mon?) Idealet, mener han, er saadanne smaa Voblere med en Dobbeltkrog under Bugen, eller med en Dobbeltkrog her og en Enkeltkrog i Halen.

Krogene maa være naalespidse, da man ellers prikker mange Fisk uden at faa dem. Dette er i det hele den mest almindelige Indvending mod Voblerne.

De fleste indrømmer, at man faar mange Bid, ogsaa hvor andre Lokkemidler svigter, men at man paa den anden Side ogsaa mister mange Fisk. Dr. Gordon Reeve vil dog ikke helt anerkende dette og siger, at skulde dette virkelig være Tilfældet, kunde det samme indvendes mod Anvendelsen af Fisk som Agn, ligesom mod greased - line - Methoden. (En Fisker ved Dee havde saaledes paa een Dag 41 Bid, men landede kun 13 Fisk).

Det samme, siger han, vilde ogsaa gælde store Fluer og golden Sprats.

Towner Coston siger, at ogsaa han har erfaret Voblerens store Tiltrækning

1940

paa Laks, men at ogsaa han, ligesom Gordon Reeve i Begyndelsen mistede mange Fisk. Det var først efter talrige Eksperimenter med forskellige Kroge og Krogsæt, at han naaede til et praktisk Ideal, en Vobler, som Allcock, under Navn af • The Towner Coston Plug" , skulde bringe paa Markedet. Jeg ved ikke, om den er kommen. Jeg har i hvert Fald ikke set den.

Man anvender et Forfang med en Svirvel ved øverste Ende. Hvor Forfanget gøres fast til Vobleren, maa det danne et lille Øje eller en Løkke, saa Bevægelsen ikke hindres. Linen gøres fast til Svirvlen som vist paa Figuren.

=:]

Strengt taget er en Svirvel maaske ikke nødvendig. Skal man kaste smaa lette Voblere, er korte Stænger med ikke for stiv Spids de bedste. Af Hensyn til Aabredden, kan Stangen dog desværre ikke altid være særlig kort, f. Eks. ikke ved Lindenborg Aa, medens en 6 1 / 2 Fods Stang gaar udmærket ved Skjern Aa. Til en kort Stang egner sig bedst Hjul South Bend's eller Shakespeare-Typen, (navnlig da Pfluegers Supreme). Selv om deres Kapacitet ikke er saa stor, saa vil man dog ved danske Aaer kunne klare sig udmærket med deres 75-90 M's 18 lb's Line (Supreme tager endog 120). Hellere tage Linen noget tyndere og vinde tilsvarende i Længden. En 12 lb's Line er i Virkeligheden ganske tilstrækkelig (navnlig hvis man forstærker de yderste 2 M., der slides mest). Der er ingen Grund til ved danske Aaer at fiske med rene Ankertove. Paa disse Hjul er Knarren ikke saa stærk, saa man

1940

SPORTS• FISKEREN

maa ofte enten skrue Bremsen ind paa højeste Gear, eller bremse paa Hjulet med Tommelen.

Tekniken ved Fiskeri med Vobler ken, der de fleste Fiskere i dette Land. Jeg skal dog anføre noget af, hvad Gordon Reeve siger om dette Punkt.

Man begynder ved Poolens øverste Ende og kaster over og let nedad Strøm, men, saa denne straks kommer til at virke paa Dybdepladen. (Kaster man i meget urolig V and op mod Strømmen, vil Vobleren let komme i en rullende Bevægelse, som ikke er god, og hvorved den let fanger Snavs. Man maa da helst hæve Stangen, lede Vobleren ind til Bred, den og vinde ind. Man spolerer ellers kun Vandet.) Man skal lade Vobleren svømme sin egen naturlige V ej over Strømmen. Møder den hurtigere Strøm, vil den spille livligere og Stangspidsen bøje sig lidt. I langsommere Vand vil den spille mindre, hvad man da maa hjælpe paa ved at vinde mer eller min, dre ind. Behandler man den rigtigt, vil den tendere til at holde sig i Strømmen, eller i hvert Fald vandre saa roligt over, at den dvæler tilstrækkeligt længe over en Fisk, der vil tage. I en Bagstrøm maa Vobleren naturligvis kastes opad. Ved den nederste Ende af Poolen kaster man opstrøms til den modsatte Bred og la, der en lang Bugt af Linen flyde med Strømmen. Idet man da vinder ind, vil Vobleren dykke, vandre nedad og der, paa tværs over. Naar den da kommer midtstrøms, kan man faa den til at for, andre Retning, idet man med en lidt hurtigere Indvinding giver den Udseende af at vandre opad, samtidig med at den spadserer mod Bredden. En saadan Be, vægelse synes mere tiltrækkende paa Fisken, end hvis man blot kastede tværs over og spandt ind. Ligger en Fisk paa Siden af en Strøm, kan man ogsaa ka, ste nedenfor den, og derpaa trække Vob,

131

leren langsomt op forbi den, efterlignen, de en svag Fisk, der kæmper mod Strøm, men. Ved man, hvor en Fisk ligger, er det dog vist bedst at begynde godt oven, for den, saa Vobleren første Gang spad, serer over i en ca. 5 M's Afstand. Den flydende Vobler har den Fordel, at man kan placere den i V andet langt fra Fi, skens Stade, saa Plasket ikke skræm, mer. Idet man nemlig hurtigt river Line af Hjulet, lader man den flyde ned til det Omraade, hvor den skal virke. Man kan paa denne Maade lade den flyde ind under Træer, hvor man ikke kan kaste, faa den til at spille over Pladser bag Sten og lignende, som man ellers vanskeligt kan befiske, o. s. v. Kort sagt, man kan med Vobleren udføre mange Tricks, som det ikke er muligt med en tung Kunstfisk eller Ske. En tiltalende Ting ved den flydende Vobler er det ogsaa, at man ser Fisken tage.

Hvis De nu til Slut vil afæske mig min egen Mening om Laksefiskeri med Vobler, ja, saa maa jeg desværre sige, at jeg ingen Erfaringer har at bygge paa.

Jeg har en enkelt Gang forsøgt Me.tho, den ved Skjern Aa, men med negativt Resultat. Dog, hvis der ingen Fisk fin, des, siger dette Resultat jo ikke meget.

Der blev i hvert Fald heller ikke af an, dre Fiskere med andre Redskaber fanget noget. Jeg har ogsaa en enkelt Gang forsøgt den ved Olden Elven i Norge (trods Klepperens stærke Modvilje). At Forsøget ogsaa her faldt negativt ud, siger lige saa lidt, naar det ses paa den Baggrund, at vi tre Fiskere i 10 Dage heller ikke paa andre Redskaber kroge, de en Laks. Endelig havde jeg glædet mig til at give Methoden en fair trial i Island. Her forbød imidlertid Tørken absolut Anvendelsen af større Lokke, midler end Fluestørrelse 8 og 7 højst 6, saa jeg betragtede paa Forhaand Forsø, get som haabløst.

SPORTS•FISKEREN

132

Trods alt venter jeg dog endnu, at en V obler ved Lejlighed vil bringe mig Fi, skelykken, hvor gamle Methoder svigter, Foreløbig stiller jeg hermed Methoden til Raadighed for eventuelt interesserede Læsere.

Chr. Lottrup Andersen.

I JiHe TiJer ved Redaktøren

.:i f..1

/

~

!'ltl 1r I

'i'

II

,.

·l

,,.

Den haarde Isvinter og Krigen har sat sit Stempel paa vor Sport. Fiskerappor, terne indgaar sparsomt og Meddelelser om vellykkede Fisketure, slet ikke..... .

Ogsaa vore udenlandske Bladforbindel, ser bærer Krigspræg. Vi har atter mod, taget et Kvartal af Eesti Kalandus, der bl. a. har en Artikkel om Fiskeriet i Danmark - desværre kan vi ikke læse den. Svenske, norske og tyske Sports, fiskerblade har flere videnskabelige end rent sportslige Artikler. Der drives natur, ligvis en Del Sportsfiskeri i Tyskland af Drenge, gamle Mænd og Soldater paa Orlov, men Fangsten afleveres til min, dre bemidledes Ernæring - det hele er sat fortrinligt i System. Ogsaa de norske Blade er det trods Krigen lykkedes at faa ud - med nogen Forsinkelse.• Fiske, sport" oplyser, at Elvejernes Indtægter svigter i Aar - de rige Englændere og Amerikanere udebliver og Nordmænd har ikke Raad til at ofre 800-1000 Kr. om 'Aaret paa Leje af Fiskeelv . .,Fiske, sport" foreslaar Elvejerne at give fri Adgang til Elvene for Sportsforeninger, nes Medlemmer, mod at disse betaler de professionelle Kleppere, samt afleverer Fangsten til Ejerne. Ellers bliver Lakse, fangsten helt forsømt. Norges Jæger, og Fiskerforening holder ikke Repræsentant,

1940

skabsmøde i Aar. Kastekonkurrencerne hører man intet om.

Herhjemme fra Lystfiskeritidende oplyser, at Fiskeriet i Søerne i Aar er begyndt meget sent.

I Maj Maaned blev der dog fanget ialt 309 Gedder paa ialt 1302 Pund og 143 Aborrer paa ialt 144 Pund. Største Gedde 20 Pund. Desuden er der taget nogle faa Aal, samt ret store Brasen paa Spind l Foreningen har i Aar udsat 50,000 Stk. Smaagedder i Furesø.

Foraars,Konkurrencefiskningen er aflyst.

Der er Forslag fremme om at begrænse de enkelte Medlemmers Fangst til højst 5 Gedder pr. Dag - naa, hvis man ikke vil optræde som Velgører for hele Villa, vejen, har en Mand vel heller ikke Brug for flere.

Er Sportsbladene lidt magre, saa er Dagspressen des fyldigere, om ikke just ined Fangstresultater, saa med Propa, ganda for Lystfiskeriet, Rejselivet er jo stærkt hemmet, og noget skal Folk jo tage sig til i Ferien. Vi gengiver neden, staaende en saadan typisk Artikel fra .Hjemmets Søndag".

Lidt om Lystfiskeri af Edw. Clausen Hvor gammel kan han være - en tolv,tretten Aar? Det er ikke let at be, dømme, som han sidder der helt yderst paa Broen mellem Sivene. Man ser kun hans hvide Haar og en brun Drengeryg, og saa Fiskestangen, der rager lige ud i Luften. Han bliver irriteret, den lille Jyde, hvis man gaar ud og forstyrrer ham. Han har sin Madpakke og sin Fiskestang og nogenlunde Rede paa Verdenshjørnerne, og det er i Øjeblikket tilstrækkeligt. Han sidder og dingler med Benene ud over V andet og stirrer paa Proppen, mens Tankerne gaar paa Lang,

1940

SPORTS •.FISKEREN

133

fart, og han behøver slet ikke Selskab paa, at Formaalet er forfinet og speciali, af nogen Art; han har Selskab nok i seret; det gælder her ikke Mængden, sine primitive Redskaber. Fiskestangen men Interessen er koncentreret om det har i sin Tid været Gren paa Naboens enkelte Tilfælde. Man kunde yderst hur, Piletræ, men nu er den Verdens dejligste tigt rense en Sø for Fisk, hvis det var Fiskestang. Han vil ikke bytte den bort det, Sagen drejede sig om, og de fleste for noget som helst, ikke engang for en Kvinder tror netop, at det er Formaalet, rigtig Bambusstang, for det kan alligevel velsagtens fordi de først og fremmest .,,., aldrig blive det samme. Denne her har betragter Fisk som Mad, men det er nu han selv snittet til og kender den ud og slet ikke det der er Meningen. Det drejer ind. Knasterne ligger nu lige paa den sig derimod om, hvorledes man fanger bestemte Maade, og Tyngden er ogsaa den enkelte Fisk, og det er saa langtfra helt god. Og saa har han haft den længe; ligegyldigt, hvorledes det gøres. Det er det er næsten det vigtigste, for man kan nu meget vanskeligt at faa udenforstaa, nu ikke skifte Fiskestang saadan uden ende til at se Sagen fra denne Syns, videre. Snøren er Sejlgarn, som han har vinkel, men Slagterfruen fra Horsens, tigget i • Brugsen", og den maa selvføl, der overværede en Tyrefægtning, kunde gelig skiftes ud en Gang imellem. jo heller ikke forstaa, hvorfor man ikke . Af og til hiver han Snøren op og hellere skød Tyren, .for paa den der kaster den ud et andet Sted, eller ogsaa Maade bliver alt det gode Kød jo ødelagt". ser han bare efter, om der endnu er Orm Nu forudsættes det imidlertid, at alle paa Krogen, for det kan jo ske, at en forstaar Fiskeriets Charme, og vi gaar eller anden gammel, snedig Aborre piller saa over til lidt nærmere Omtale af Ormen af og forsvinder igen. . Sporten. For det første er det saa af Værdi at ramme en stor Pæl igennem Først naar den lille Jyde bliver voksen den almindelige Opfattelse, at det er og altsaa bliver plaget med Alverdens dyrt at fiske, og at Lystfiskeri derfor Pligter og Bekymringer, vil han forstaa, kun er en Sport for Rigmænd. Det er hvor godt han havde det, da han sad ganske vist rigtigt, at det kan være dyrt med sin Fiskestang og Snøre, og han (hvad kan ikke det), men det behøver vil saa med Vemod tænke tilbage paa ikke at være dyrt. Det er med Fiske, den Tid, da han kunde give blanke Fan, grejer ligesom med Fotografiapparater, den i Klokkeslet og Skatter og bare man kan klare sig glimrende i de aller, sidde og fiske. Men det kan selvfølgelig fleste Situationer med forholdsvis billige ogsaa tænkes, at han fortsætter med at Redskaber, naar man bare er tilstrække, drive sin Fritidssyssel. Hvis han gør det lig dygtig.

Men der er jo mange forskellige Maa, vil han Tusinder af Gange blive spurgt: Hvorfor? Mange Mennesker fatter nem, der at fiske paa. Almindeligvis opfattes lig aldrig Fiskeriets Charme, og det er en Lystfisker som siddende i en Baad i hvert Fald saa godt som givet, at hans med en Stang strittende lige ud i Luften Kone vil betragte det som lidt af en og Snøren hængende roligt ned i Vandet. skør Ide, og kraftigt understrege de Manden har saa bare at sidde taalmodigt uundgaaelige Vittigheder om Lystfiskere og vente paa Bid. Det er imidlertid en meget skæv Forestilling; den Form ryn, i Søndagstillægene.

Men Lystfiskeri er nu mere end en ker en rigtig Lystfisker paa Næsen af skør Ide; det er en herlig Sport. Husk og undrer sig iøvrigt over, at der stadig

134

/

SPORTS•FISKEREN

findes Folk, som gider beskæftige sig med noget saa oldnordisk og usportslig.

Derimod har de moderne Grejer gjort Fiskeri til Sport; det er i høj Grad et Spørgsmaal om Intelligens og Behæn~ <lighed, og Fisken og Fiskeren staar nu med mere lige Chancer. Navnlig er Spindefiskeriet en alsidig Sport. Det kan drives baade som Aa~, Sø~ og Havfiskeri, og det stiller store Krav til Mandens Teknik og Intuition. Grejerne varierer lidt efter Formaalet, men Principet er overalt det samme. Spinderen er et lille torpedoformet Lod, der er forsynet med Kroge og Vinger, saaledes at det faar en roterende Bevægelse, naar det træk~ kes igennem V andet. Denne Spinder kastes ud fra en Kastestang, og saa be~ gynder lndspindingen ved langsom Ind~ rulning paa Hjulet. Selve Kastet fore~ tages med højre Haand, men derefter skiftes Stangen over i venstre. Man maa give Spinderen lidt Tid til at synke lidt ned, inden lndspindingen begynder, og endelig spinde langsomt, for ellers løber Spinderen op i Vandets Overflade. Det er slet ikke saa let at foretage Kastet, som man skulde tro; der skal i hvert Fald en hel Del Øvelse til, før man kan anbringe Spinderen nøjagtig paa det ønskede Sted; i Begyndelsen har man ogsaa nervepirrende Kvaler med Linen, fordi Hulet i Kastets Begyndelse farer hurtigere rundt end Linen løber ud, men efterhaanden kommer Færdigheden. I samme Sekund Fisken bider paa, skal man give et kraftigt Tilslag og saa iøv~ rigt koncentrere sig om at holde stram Line. Det er en gylden Regel, at man altid skal holde stram Line paa kroget Fisk. Den eneste Undtagelse forekommer, hvis Fisken springer over Vandet; saa maa man slappe i det Øjeblik ved at sænke Stangen, men saa snart Fisken igen er i Vandet, skal man have stram Line. Er det nu en stor Fisk, man har

1940

faaet fat paa - og det er det selvføl~ gelig - saa kan man ikke uden videre trække den ind. Den maa først udtrættes ved skiftevis lndspinding og Afliring, men det er heller ikke saa simpelt, som det lyder. Et Øjebliks Uopmærksomhed eller et lille Fejlgreb er tilstrækkeligt til, at man kun trækker Spinderen op. Det er i saadanne Situationer, at Lystfiskere bander saa kraftigt, at de mister enhver Chance for blot en taalelig Tilværelse i det hinsidige. Er Linen for stram, sprin~ ger Fisken af, og det gør den ogsaa, hvis Linen er for slap. Den skal akkurat være lige tilpas. Lykkes lndspindingen, maa man lande den store Fisk med Fangstkrog, men mindre Fisk - og dem kan man selvfølgelig ogsaa faa nogle af - kan tages med Net. Hvad koster saa Grejerne? Ja, det er ikke særlig vanskeligt at faa et Par Hundrede Kroner til at gaa, naar man først staar i Forretningen og ser paa alle Herlighederne, og efterhaanden synes man, at selv en behagelig Bagatel er en absolut Nødvendighed. Tag den alligevel lidt med Ro i Begyndelsen; de første Grejer ødelægger man alligevel gerne i Begyndelsen. Man kan ogsaa spare en hel Del ved at tage en gammel Fisker med ind og købe Grejerne, saa man vir~ kelig faar det nødvendige og ikke mere.

En Begynderstang vil vel komme paa mellem 10 og 25 Kr., og det næstdyreste er saa Hjulet; som koster omkring en halv Snes Kroner, men Guderne skal vide, at der eksisterer dyrere Hjul, fine Hjul med sindrige Mekanismer. Linen med Forfang bliver 3-4 Kr., et Par Spindere ca. 5 Kr., og en Huggekrog koster det samme. Det er nødvendigt at have flere Spinnere alene af den Grund, at Fisk er noget af det mest lunefulde under Solen (ogsaa Han~Fi~ skene), og man kan let komme ud for at staa i lang Tid med en bestemt Spin~

1940

SPORTS,FISKEREN

der uden positivt Resultat, og skifter man saa, slaas Fiskene for at komme til. Men der er ogsaa en anden Grund.

Ved Indspindingen roterer Spinderen kraftigt i Vandet og snor saaledes Linen, og derfor maa man med passende Mellemrum skifte en højreroterende med en venstreroterende eller omvendt. Men tag som sagt en gammel "Rotte" med paa Indkøb, han sørger for alle den Slags Ting. Det er ogsaa klogt at tage paa Tur med erfarne Folk de første Gange.

Inden for Fiskesporten er der utallige smaa Finesser, som man først maa lære for at faa det virkelige Udbytte, og det kan ikke hjælpe meget, at man prøver at læse sig til det; det skal ses.

Saa er der naturligvis ogsaa Problemet, hvor man skal fiske, men det er heldigvis ikke særlig indviklet, for der er nok at vælge imellem, lige fra Damhussøen til de jydske Søer og Aaer. Forøvrigt bør en Lystfisker være Medlem af en Forening og saaledes være med til at holde Sporten i det Niveau, hvor den bør holdes. Foreningerne giver al ønskelig Vejledning i alle Spørgsmaal, og i mange Tilfælde har Medlemmerne gratis Fiskeret. Kontingentet i disse Foreninger varierer en hel Del, i "Dansk Sportsfiskeriforening" er det 8 Kr. om Aaret, i • Ferskvandsfiskeriforeningen• er det 6 Kr. og i . Lystfiskeriforeningen" er det 60 Kr. pr. Aar foruden 40 Kr. i Indskud, og for i det hele taget at blive Medlem skal man proponeres af to Medlemmer. !øvrigt koster et Dagkort i Silkeborgsøerne 2 Kr., i Skjern Aa koster det 2,50 Kr. blot for at nævne et Par Eksempler.

Det var Spindefiskeriet. Og saa kommer vi til det fineste fine: Fluefiskeriet.

Det karakteriseres vist bedst igennem Historien om den amerikanske Dame, der var dødtræt af sin Mand og derfor forærede ham et komplet Fluefiskeudstyr.

135

Hun saa ham siden saa sjældent, at hun ligefrem kom til at savne ham. Det kan godt være, at det er Løgn, men det kan ogsaa være sandt. Er man først • bidt· af Fluefiskeriet, saa sidder "Biddet" nemlig lige til man engang udaander. Det er afgjort det mest elegante og raffinerede, der findes indenfor Fiskerisporten, og det er en Nydelse blot at se paa det - vel at mærke naar det er en Fisker, som kan sine Ting. Det er en utrolig Færdighed, der kan opnaas paa dette Felt, man kan se Fiskere placere Fluen med en enestaaende Nøjagtighed, uden at Linen eller Fluen gaar i Vandet med et Plask. Enhver, der har set en virkelig Fluefisker, maa indrømme, at det virkelig er et helt lille Cirkusnummer.

Indenfor Fluefiskeriet har man yderst komplicerede og raffinerede Grejer, men heller ikke her behøver man at have det dyreste for at kunne dyrke Sporten med et godt Resultat. De fleste ofrer dog lidt paa Linen og anvender en saakaldt "tapered" Line, d. v. s. en Line, som er tykkest paa Midten og bliver tyndere ud mod Enderne, og herved opnaar man - eller kan opnaa - et mere elegant Kast. Naar Fiskeriet skal begynde, trækkes Linen ud i et Par Gange Stangens Længde og kastes ud. Det er umuligt at beskrive, hvorledes dette Kast skal foretages, det afhænger af Vind- og Strømforhold og meget andet. I Modvind kastes f. Eks. ikke over Skulderen, men ud til Siden. Hovedsagen er imidlertid, at Fluen • serveres" saa naturligt som muligt. Udover dette ene kan der ikke gives generelle Regler; den ene Dag skal Fluerne helst under Vandet, og den næste Dag skal de ligge saa højt som muligt, men det er den Slags Ting, som man opdager gennem Erfaringer. Fluefiskere diskuterer ogsaa kraftigt, om man skal fiske med eller mod Strømmen, hvilke Slags Fluer man skal anvende, om de

136

S PORTS,FISKEREN

skal være en- eller tokrogede, om det skal være Vingefluer eller Haarfluer og mange andre Ting.

I det hele taget er der en Masse Smaating at tage Hensyn til, ofte tilsyneladende rene Bagateller, som alligevel viser sig at være af stor Betydning. Det er alle saadanne Smaating, som sætter Begynderen graa Haar i Hovedet og gør de første Fisketure til et Martyrium.

Alligevel betaler det sig at begynde, og kan man faa gode Raad hos erfarne Folk, bliver Vanskelighederne kun af kort Varighed. Og saa er man Fisker med Liv og Sjæl for bestandig.

Edw. Clausen.

/

Slige Dagbladsartikler medfører forhaabentlig, at der bliver flere danske Lystfiskere, som vel ogsaa lærer at slutte sig til vore Foreninger.

I Juli fangedes i de under Lystfiskeriforeningen i København sorterende Søer: 258 Gedder, 1053 Pund; 933 Aborrer, 722 Pund; 22 Brasen, 56 Pund; 7 Suder, 15 Pund og 87 Aal, 81 Pund.

Bestyrelsen opfordrer Medlemmerne til at mærke de Gedder, som atter udsættes. Det er nemlig ikke tilladt at ilandbringe Gedder under Kiloet, og der er Forslag om at sætte Vægtgrænsen noget højere. Mærkerne udleveres gratis fra Jagt- og Fiskerimagasinet, Studiestræde 48, København. Oplysninger om genfangede Mærkegedder sendes til Ingeniør Richter.

Ferskvandsfiskeriforeningen har aflyst sin Generalforsamling.

l'findstemaat (Ferskvandsfiskerilovens § 15) Laks, Havørred, Søørred , Regnbueørred, 370 mm. Bækørred, 250 mm. - Helt, Snæbel, Stalling, 300 mm. - Gedde, Sandart, 400 mm. - Aal. 340 mm. - Krebs, 90 mm.

Mindstemaal regnes fra Snudespids til Halefinnens Rod.

1940

Kloakforhold i Danmark L. A. B. interesserer sig for den nye Opgave.

En Tekniker kalder den overvurderede Septic-Tank ved dens rette Navn Det er dog vist ikke helt utænkeligt, at Spørgsmaalet om en Rensning af vore Kyster og Aaløb vil vinde Gehør netop i denne Tid, hvor initiativrige Mænd og Kvinder leder med Lygte efter Arbejdsmuligheder for de Tusinder af ubeskæftigede. Bortset fra de enkelte Undtagelser, der bekræfter Reglen, er vort Kloak-System middelalderligt. Endnu synger vi trofast om "Du danske, friske Strand", men i Angst for økonomiske Strabadser - Penge, der vil komme hjem igen gennem øget Omsætning - holder vi os for Næsen med svag Erindring om en anden Verslinie, der med en let Omskrivning kan hedde .Lugt med Bølgen blaa".

Endnu er vi ikke videre, end at det gule Flag, Pestflaget, jævnligt maa hejses ved Øresund, efter københavnsk Opfattelse "Perlen " blandt danske Sunde. Ved Paalandsvind glider Storbyens Griseri ind mod Kysten, og Sundhedsautoriteterne maa derfor hejse det gule Flag som Advarsel for dem, der for enhver Pris vil dokumentere, at de i deres Trang til V and og Sol paa ingen Maade er Kostfora gtere.

Men hvorfor hente Eksemplerne fra Sjælland, naar Jylland ikke er et Haar bedre. I Gaar var Vandet omkring de aarhusianske Søbadeanstalter saa kloakplumret, at Skolebørnene kom op mere snavsede, end de hoppede i. Et Lag, der føltes fedt og oliet, sad paa deres Arme

1940

I f

SPORTS• FISKEREN

og Ben, og mange af de voksne Bade, gæster, der selv kan afgøre, om de vil i Vandet eller ej, nøjedes med en Duk, kert under Brusebadet.

Og hvilken Sundhed kan der være at hente i vore Aaløb, hvor Landboung, dommen i Hovedsagen er henvist til at bade? Eller i Svømmebassinerne der uden biologisk Rensning maa hente deres Vand fra de samme Aaløb, hvor, til Kloakerne har frit Udløb?

Nu i en arbejdsfattig Tid maa det mere end nogen Sinde være en National, opgave at faa sat det Arbejde i Gang, der i første Linie tjener Folkesundheden og dernæst vil kunne tilføre Landet rent materielle Værdier gennem Udnyttelse af Kloakaffaldet som Gødning.

Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse har vist, at den ikke er bange for at tage fat paa Omraader, hvor ingen hidtil har villet eller kunnet se, at der laa Beskæftigelse og Fortje, neste. Vi har mere end en Formodning om, at L. A. B. i den kommende Tid vil tage Kloak,Spørgsmaalet op til Drøf, telse, og i den Sag ved Foreningen paa Forhaand, at den kan paaregne den varmeste Støtte fra saadanne Organi, sationer som Naturfredningsforeningen, Turistforeningen for Danmark, Fersk, vandsfiskeriforeningen, Husmoderforenin, gerne, Ingeniørforeningen og - sidst, men ikke mindst - hele den store Kreds af Ungdomsforeninger, der paa en eller anden Maade har Sporten og Frilufts, livet paa Programmet.

Fra Civilingeniør Hans Brems i Hobro, der gennem flere Aar har været Tals, mand for en Rensning af vore Bade, strande og Aaløb, har vi modtaget en interessant Redegørelse, der supplerer vore Artikler om Emnet.

Ingeniør Brems skriver: Der er mange Aarsager til, at Kloak,Forholdene herhjemme har ud,

137

viklet sig saa uheldigt, men jeg vil gerne paapege en enkelt: Omkring Aarhundredeskiftet fremkom i Udlandet og herhjemme den saakaldte ,,Septic,Tank", som takket være Rekla, men fik en ikke ringe Udbredelse. Op, rindeligt har man vist troet, at de faste Affaldsstoffer - navnlig fra W.C.erne ved at passere gennem "Septic,Tanken" kunde bringes i en i hygiejnisk æstetisk Henseende tilfredsstillende Tilstand, og det fortælles virkeligt, at de første Agi, tatorer for Systemet drak af Afløbsvan, det for at vise, hvor friskt og rent det var.

Naa de er i hvert Fald døde nu!

Forholdet er imidlertid det stik mod, satte. Afløbet fra den saakaldte "Septic, Tank" - jeg tænker her særligt paa Hus,Tanken til eet eller flere W.C.er - er i stærkt stinkende Forraadnelse og berøvet sit Iltindhold, hvorfor det paa sit videre Løb forvolder betydelige Ulemper.

Naar Navnet "Septic,Tank" oversættes til "Raadne,Beholder", forstaar man maa, ske bedre, hvad der foregaar i den. Ledes nu et saadant Afløb til en Sø eller Fjord med ret stillestaaende V and eller til et Vandløb med ret ringe Vandføring, be, røves dette Vand sit Iltindhold, og der, ved nedsættes eller tilintetgøres dets Selvrensnings,Evne, idet de Organismer, der sammen med Sollyset betinger Selv, rensningen, dræbes.

Der findes derfor næppe nogen vir, kelig sagkyndig Spildevandstekniker, der i Dag vil sige god for "Septic,Tanken", og det er i saa Henseende betegnende, hvad Proffessor i teknisk Hygiejne ved Danmarks tekniske Højskole, J. Th. Lund, bye, ifølge Referat har udtalt ved en Landvæsenskommissions, Forretning i Frederikssund i 1938:

..]eg har aldrig set en SepticTank virke efter sin Betydning, og jeg plejer at bede mine Studenter

./

138

[t

l,,, I

1,

/

SPORTS• FISKEREN

meddele mig det, hvis de som Ingeniører skulde træffe et Anlæg, der virker. Det vilde jeg nemlig gerne se."

Men naar Forholdet er dette, maa man undres over, at der stadig anbringes tal, rige af disse "Septic,Tanke" rundt om i Landet, og at man endnu kan træffe Arkitekter - ja, endog en Kredslæge der endnu tror paa Ammestuehistorien om Afløbet, der er rent som Drikkevand.

Og helt urigtigt er det, at man, hver Gang der gives Tilladelse til Installation med "Septic,Tank", skaber en Modstan, der mod en rationel Løsning af Spilde, vandsrensningen.

Og Civilingeniør Brems slutter: ,,Mon der derfor ikke skulde være An, ledning til at benytte den tvungne Stands, ning i Byggeriet til at overveje, hvorledes man de forskellige Steder bedst kan indrette sig, saaledes at den nuværende og fremtidige Forurening af vore Søer, Fjorde og Aaløb undgaas. Mali kunde da i hvert Fald begynde med at undgaa fremtidige Udgifter til Foranstaltninger, som Sagkundskaben anser for at være uden Virkning.• Gennem Ingeniør Brems' Udtalelser har vi nu paavist, hvad Sagkundskaben mener om Septic,Tanken, og vi skal ved senere Lejlighed anmode en Biolog om at paavise, hvilken Fare for Folkesundheden vort nuværende Kloaksystem frembyder.

Det er gjort før, bevares, men vi er alle tilbøjelige til at glemme. De Mødre, der ubekymret lader deres Børn bade i Aaer eller ved Kysterne i Nærheden af Kloakudløb, har i alle Tilfælde glemt det, eller ogsaa mener de, at deres Børn i Løbet af Vinteren har samlet Sund, hed nok til at kunne taale Sommerens Sygdomskilder.

Naturfredningsforeningen, Ferskvandsfiskeriforeningen og Turistfore-

1940

ningen har i Aarenes Løb bragt drastiske Skildringer af vore Vandløbs hæslige Tilsvining. Alligevel er vi i det Spørgsmaal ikke kommet længere, end at Bestyrelsen for en Fabrik, der med sit Spildevand forurener et Vandløb paa det alvorligste, forleden kunde udtale, at naar Overlandvæsenskommisc sionen var saa trekantet, maatte man hellere henstille til Lodsejerne, at de ikke udlejede Fiskeretten. Saa blev man da fri for Ferskvandsfiskernes Beklagelser.

Børnene, der bader i Aaen, er man ikke naaet til at beklage - endnu!

I saa stor en By som Aarhus føres Hovedkloaken ud i Stranden, og det vil sige: I Badevandet. Den rent mekaniske Opslemning har kun fjernet ca. 30 pCt. af de faste Bestandele. Resten, de 70 pCt., gaar lige ud i Stranden, bakterie, fyldt og ækelt.

Et biologisk Rensningsanlæg paatæn, kes, og efter hvad Stadsingeniør Rambøll oplyser overfor os, maa Udgifterne til en saadan Installation anslaas til ca.

200,000 Kr. pr. 25,000 Indbyggere. I dette Overslag er regnet med gamle Priser, saa det kan være, at Summen under de nuværende Forhold nærmer sig de 300,000 Kr. Det er mange Penge, men dog ikke saa mange, at alle danske Kommuner har ladet sig afskrække. Paa Sjælland har bl. a. Glostrup og Taastrup indrettet biologiske Rensningsanlæg, der kort for, talt virker saaledes, at der i særlige Tanke først foregaar en Bundfældning, hvorefter Slammet føres til Raadnekamre.

Her dannes Metangas, endda i saa store Mængder, at den kan drive de Pumpe, anlæg, der staar i Forbindelse med Kam, ret. Efter Forraadnelsen tages Slammet op og anvendes som Gødning.

Saa langt er man naaet flere Steder i Landet, men den egentlige biologiske Rensning af Kloakernes flydende Indhold

1940

SPORTS,FISKEREN

foregaar gennem en Iltning. Derved ud, fnugges Slammet og 99 pCt. af Bakterierne ødelægges. Vandet, der forlader et saadant Anlæg, er ganske klart og

139

at sætte en Tændstik til - den opsti, gende Luft brænder.

Selv om Kloakerne bliver stoppede, maa Aabunden derfor alligevel renses farveløst .. grundigt, før Aaens Vande bliver beboe, I Jylland er Aabyhøj og Viby ved Aar, lige for Fisk - endsige til at bade i. hus i Færd med at indrette saadanne Kun der, hvor Byens Elektricitetsværk biologiske Anlæg, fordi Aarhus Aa ikke sender en forholdsvis ren Strøm af mere kunde tage de voksende Bebygge!, Kølevand ud i Aaen - det stammer til sers Kloakudløb i urenset Tilstand, og Dels fra Hellig Knuds Brønd - lever i de kommende Aar vil der igen kunne endnu en Fiskebestand - en Stamme af gro Blomster langs Aakanten.

Rimter (Ejbygedder) er spærret inde her, og der er ogsaa enkelte smaa Aborrer og dix.

Gedder. Isfuglen lurer paa Smaafiskene Ovenstaaende Artikkel er gengivet fra fra Læsehavens ud over Vandet hæl, et Juninummer af Jyllandsposten, der dende Grene. En Odder har en Tid holdt dog - mærkeligt nok - glemmer at til her, og i den haarde Vinter vrimlede nævne Dansk Sportsfiskerforening og her med Skalleslugere, ligesom den lille Danmarks Sportsfiskerforbund blandt Lappedykker kan ses fange Fisk. Det er Forkæmperne for rene Vande. Artiklen mærkeligt at træffe et saadant Dyreliv beskriver mest Forholdene i København midt inde i en stor By - læg hertil, at og Aarhus, hvorfor vi - for tyvende hundredaarige Pile hælder sig ud over Gang - skal berøre Forholdene i Odense Strømmen og at Slyngroser og Capri, og Odense Aa. For 5 Aar siden ned- folier klæder Murene, der afgrænser Ha, sattes en Komite for Aaens Sanering, og . verne mod Vandet. Hvilket Paradis kunde paa Komiteers sædvanlige Vis var man Odense Aa ikke blive til, hvis den atter endelig kommet saa vidt, at man fik fik rent Vand, som i hine Dage, da vor vedtaget et Millionprojekt til Rensning største Eventyrdigter henlevede sin Barn, A. H. af Aavandet ved Ejby, nedenfor Byen. dom ved dens Bred.

Krigen har foreløbig sat en Stopper for Projektets Realisation, men selv naar det en Gang bliver Virkelighed, bliver den Del af Aaen, som gennemstrømmer Byen, ikke renere. Forureningen begynder Et Billede i "Jyllandsposten" har frem, oppe ved Fruens Bøge, hvor et Kloak, kaldt følgende Protest, der er forsinket udløb sender en graa Strøm ud i Aaens i • Sportsfiskeren• paa Grund af Plads, rene Vande. Der er dog Tale om, at mangel.

Bebyggelsen her skal have Forbindelse I/S "Jyllandsposten •, Aarhus. med Odense Kloak, hvis Vand renses andetsteds. I sit Løb gennem Byen for, Det er med Beklagelse, at jeg og sik, øges Urenhederne fra talrige private kert mange andre Sportsfiskere i Dag Kloakanlæg, saa Vandet fra Albani Bro paa .Jyllandsposten "s Forside ser en og nedefter er ubeboeligt for Fisk. Der Lovovertrædelse præsenteret med en ro, dannes vel "Ringe" paa Overfladen, men sende Anerkendelse af ganske unge .Fi, det skyldes Bobler af Sumpgas (Methan) skere", der i Modsætning til "vi andre" hvad vi selv har overbevist os om ved altid fanger noget.

SPORTS,FISKEREN

140

"Jyllandsposten" og , iøvrigt de unge .Fiskere" er næppe klar over, at Loven paabyder følgende Mindstemaal for Fisk fangede i vore ferske Vande: Laks . ... .. ... .... ... . . .

I-Iavørred ............ ..

Regnbueørred ..........

Søørred . . . . . . . . . . . . . . . .

Bækørred . . . . . . . . . . . . .

Stalling . . . . . . . . . . . . . . . .

Gedde og Sandart . . . . .

Aal ........ . .... ... ... .

37 cm 37 , 37 37 , 25 , 30 40 , 34

for ikke med det samme at forglemme at oplyse om Fredningsbestemmelserne: Gedde fra 1. April til 30. April.

Stalling fra 1. April til 30. April.

Laks og alle Ørredarter fra 1. November til 31. December.

De paa det iøvrigt udmærkede Foto afbildede Fisk er utvivlsomt Bækørred alle af Størrelse ca. 15- 20 cm, og altsaa Undermaalsfisk - d. v. s. ulovligt fangede.

"Jyllandsposten" kunde lige saa godt have offentliggjort et Foto af en Jæger med Agerhøns skudt om Foraaret. Forholdet er det samme, men ganske vist paa en anden Maade. - Love, der skal værne om vor allerede nu sparsomme Vildt- og Fiskebestand, bliver konstant overtraadt for Fiskenes Vedkommende.

• Søndagsfiskere", Karle og Børn, der ingen Anelse har om Fiskeri-Bestemmelserne, fisker løs i vore Bække, Aaer og Søer af de smaa uudvoksede og fredede Fisk, blot for at kunne præstere "et Maaltid Mad". Og saa opnaar de samtidig Anerkendelse af "Jyllandsposten".

Det vilde glæde mig, dersom .Jyllands.,.. posten" paa en eller anden Maade vilde korrigere denne Fejltagelse, saaledes at i hvert Fald Deres Læsere ikke er i Tvivl om, hvad de og deres Børn ad lovlig og sportslig Vej bør fange.

Med venlig Hilsen

N. Fr. Petersen.

Vejle.

1940

- Det kniber ofte for Dagbladene at erindre, at der er noget, som hedder: Lov om Ferskvandsfiskeri. Vi erindrer et Tilfælde fra det sydlige Jylland, hvor en forsvundet Gaardejer blev fundet som Lig i en Aa af en halvvoksen Fyr, som var ude at fiske. Det var i November, og da vi kendte Aaen og vidste, at der ikke gik andre Fisk end Ørred, skrev vi til et af de lokale Blade og bad det oplyse, at Drengen havde været paa ulovligt Fiskeri. Vor Artikel blev returneret med Indignation l Da Drengen maaske var straffet haardt nok ved den uhyggelige Oplevelse at finde en død Mand, blev der ikke gjort mere ved den Sag. Lad os haabe, at den tiltagende Interesse for Lystfiskeri, som Dagspressen i vore Dage udviser, ogsaa vil give sig Udslag i Interesse for Overholdelse af Fiskerilovene.

Red.

Paa Lystfiskertur i Marsken (Efter Dybbølposten) Tønder, Lørdag.

Lystfiskeriet florerer for Tiden stærkt her i Byen. Unge Mennesker starter om Aftenen paa deres Cykle medbringende deres Fiskeredskaber paa Fisketur langs Vidaaen. Tønder Fiskeriforening har forpagtet hele Fiskeretten fra Tønder By og ud til Rudbøl Sø, og indenfor dette Omraade driver dens Medlemmer ivrigt Fiskeri. Der fiskes saa at sige baade ved Dag og ved Nat. Om Natten .tattes" der Aal, og Udbyttet er helt godt. Enkelte heldige kan have op til en Snes Pund paa en Nat. Om Dagen fiskes der mest med Orm paa Kroge. Baade gamle og unge driver den Sport, og Udbyttet er ikke daarligt. Det ser ud til, at Fiske,

SPORTSsFISKEREN

1940

bestanden er god i Vidaaen i Aar. Fiskene har ikke, som mange troede, lidt under den haarde Vinter.

Lystfiskeri er nu ogsaa en herlig Sport, siger en Lystfisker. Prøv det en Gang.

Vi er ikke Medlemmer af Fiskeriforeningen, svarer vi. Det gør intet, lyder Svaret, tag ud til Rudbøl og gaa paa Fisketur fra Rudbøl og efter Højer Sluse til.

Vi følger Raadet, og begiver os paa Fisketur midt ud i den rigtige Marsk.

Vi vil straks give Lystfiskeren Ret. Det er en herlig Sport.

Til Rudbøl Paa Cykle gaar Turen til Grænsebyen Rudbøl, og herfra spadseres der vestpaa langs Vidaaen. Solen straaler fra en skyfri Himmel, rundt omkring i Engene gaar det fede Marskkvæg og gumler, og langs Digeskraaningerne staar den ene Høstak ved siden af den anden. Luften er fyldt med Duften af frisk Hø. Lærken synger op mod den blaa Himmel, og alt aander Fred.

Snart er en passende Fiskeplads naaet. Snøren gøres klar, og kastes i V andet. Fiskene vil imidlertid ikke rigtig bide i første Omgang. Ikke langt borte staar der en passioneret Lystfisker, Førstelærer Sørensen fra Møgeltønder. Han haler den ene store Fisk i Land efter den anden. Lidt misundelig spørger vi, hvordan det dog kan lade sig gøre. Svaret falder promte: De skal først og fremmest passe paa, at Ormen sidder rigtig paa Krogen, og at Snøren gaar i Bund.

Det er rigtigt Fiskevejr i Dag. Vinden er i Sydvest, og det blæser kraftigt.

De kan selv se, fortsætter Lærer Sørensen, hvor Fiskene bider. I det samme haler han en sprællende Fisk i Land.

Det var en ordentlig Karl. Den vejer nok sine to Pund. Det er en Brasen. Dem er der mange af her, siger Hr, Sørensen.

Vi kaster et Blik ned i Fiskeposen, og

141

ser ikke mindre end en halv Snes Brasen sprælle, varierende i Størrelse fra et halvt til to Pund. De smager helt godt, fortsætter Lærer Sørensen, men de er bare saa fyldt med Ben. Min Kone bruger dem helst til Fiskefrikadeller. De er lækre, kan De tro. Flæsk imellem og stegt i Smør giver det en Herreret.

Middagsmaden reddet!

Atter begynder Proppen paa Sørensens Fiskesnøre at vippe op og ned i Vandet.

Der er Bid igen. Denne Gang viser det sig at være en Aal, ikke stor, vel omkring et halvt Pund. Den kan gaa, siger Sørensen, men jeg er vant til at fange dem, der er større. Paany bliver Fiskesnøren kastet ud, og Lærer Sørensen har nu et Øjeblik Tid til at give os Instruktion. Han viser, hvorledes Ormen skal sættes paa, og Snøren bliver forsynet med endnu et Stykke Bly, saa den rigtig kan gaa til Bunds. Det skal helst være Bly fra et Kirketag, siger Lærer · Sørensen med et lunt Blink i Øjet, Fiskene er lidt religiøst indstillet. Man skulde næsten tro, det var sandt, og ikke en Fiskerkrønike, for snart efter har vi selv Bid. En lille Aborre hales i Land.

En ny Orm sættes paa, og Snøren kastes ud paany. Nu gaar det Slag i Slag.

Fiskene bider godt, og Udbyttet bliver derefter. Inden Solen begynder at gaa ned i Vest og farver Himlen gyldenrød, er Udbyttet bleven 6 Aal og 3 Brasen.

Middagen til næste Dag er reddet, takket være Lærer Sørensens gode Raad og Vink. »Amatøren«.

Sportsfiskeren.

Udgivet af Danmarks Sportsfiskerforbund.

Ansvarshavende Redaktør: Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense.

Bladexpedition: Forbundskasserer C. Høgh, Petersen, Skive, til hvem alle Henvendelser angaa, ende Annoncer og Expedition bedes q:ttet.

SPORTS,FISKEREN

142

Ferskvandsfisk Den, der har set Danmark fra Luften, forbavses over alle de Damme, Mergelog Tørvegrave, som findes i vort Land.

For den Sags Skyld kunde vi saamænd godt kalde Danmark for de tusind Vandhullers Land. Hvilken Fiskerigdom kunde der ikke leve i alle disse Vandhuller!

Læssevis af Menneskeføde kunde aarligt vokse til der, uden anden Udgift end den, der i første Omgang skal ofres paa Fiskeynglen. Det har vist sig, at forskellige Slags Ferskvandsfisk udmærket kan trives i disse Smaavande, og man forbavses blot over, at der ikke forlængst er taget Initiativ til Udnyttelse af Vandhullerne, netop gennem en Fiskebestand.

Et saadant Initiativ burde egentlig forlængst være taget af Dansk Ferskvandsfiskeriforening, der aarligt anvender store Beløb til Udklækning af Fiskeyngel · i vore Aaer. Jeg ved saare vel, at stillestaaende V and ikke interesserer Lystfiskerne.

De holder paa den daglange Spadseretur langs Aaen med en Medestang i Haanden i Haab om at faa en Ørred til at hænge ,paa Krogen. I den her omhandlede Sag, bør der dog ikke ses sportslig paa det, men derimod nationaløkonomisk, og nationaløkonomisk set er det af Betydning, ikke mindst· i vor Tid, at alle værdiskabende Muligheder udnyttes. Der er flere Maader at vinde nyt Land paa indenfor Landets Grænser, og her er en af dem.

Den gammelkloge, /

i Vestj. Soc.-Dem.

Fiskehjul Fineste Kastehjul - Eget Fabrikat Smuk - Solid - Billig

Carl Andersen. »Mosebo«, Bjerringbro

1940

Foreningsmeddelelser Trend Aas Lystfiskeriforening holdt Generalforsamling sidst i Juli. Formanden, Barbermester Simonsen, aflagde Beretning, der godkendtes ligesom Regnskabet, der viste et gennem 5 Aar vokset Underskud, som man vil søge Dækning for gennem et Ekstrabidrag fra Medlemmerne.

Fiskeriselskabet for Viborg og Omegn har udsat 219,000 Stk. Ørredyngel i Omegnens Damme og Bække.

Fangstrapporter.

Kæmpegedden i Bygholm Sø, populært kaldet "Lange Maren", som i mange Aar har været forgæves efterstræbt af Lystfiskere med Svend Methling og Valdemar Møller i Spidsen, er forsmædeligt død af Alderdom og drevet paa Land.

Den afdøde var 11/2 Meter i Længden og vejede 20 Kilo. Der er Sorg i Horsens.

Idet jeg høfligst henviser til Rubriken Fangstrapporter i Sports-Fiskeren for denne Maaned, hvor der anmeldes en Laks paa 171/2 kg taget i Brande Aa den 29/5 af en Lystfisker i Horsens.

Da jeg antager, at Tilfældet drejer sig om mig, idet jeg den paagældende Dag havde den Oplevelse at fange en stor Fisk, tillader jeg mig ved Nærværende høfligst at korrigere Meddelelsen.

Laksen vejede 15 kg og maalte 120 cm og blev fanget i Skjern Aa ved Skarrild den 29/5 Kl. 10 Formiddag. Fisken blev taget med en 10 Fods Splitbambus Kastestang, Silkeline og 2' Devon Spinner. Efter en spændende Kamp for Friheden blev den efter 1/2 Times pragtfuld fight bragt til Fangstkrogen, der betjentes af Herr Guldsmed V. A. Lind, Horsens.

De øvrige Deltagere og Vidner paa Turen var Herr Cigarfabrikant Ejner Pedersen, Horsens og Uddeler K. Pedersen, Haarup.

Med Fiskerhilsen Gottfr. Hansen.

En sjælden Fangst.

En Lystfisker fra Holstebroegnen var for ca. 3 Uger siden under et Besøg ved Skjern Aaen ude for en lidt usædvanlig Fangst. Paa Turen fra Borris og østpaa langs med Aaen efter Sdr. Felding opdagede han paa Bunden af Aaen noget, som glimtede stærkt i Lyset. Fænomenet skulde nærmere undersøges og ved at sætte en Spinner paa lykkedes det ogsaa at faa fat i Genstanden, der viste sig at være et Herre-Armbaandsur af rustfrit Staal. 2 Stumper af Læderremmen sad endnu ved Uret, men ellers fejler Uret tilsyneladende ikke noget, idet det gaar udmærket igen.

Den uheldige Ejermand bedes henvende sig til Bødkerm. Christensen, Skjern eller Kriminalbetjent Knudsen, Holstebro, til hvem Uret er indleveret.

c. c.

SPORTS,FISKEREN

1940

U.

AnJer1en -Spi~nere er Kvalitet.

Faas overalt og til alle Formaal Forlang vort nye Katalog.

6. H. V. Andersen A/s Nørre Alle 23

København

Sportsfiskere, iærdigbyg selv !

Katalog samt Beskrivelse af Færdigbygning tilsendes paa Forlangende.

6 Fod 3" Kastestænger til Kastevægt af 8-12 gr 6 Fods - 14-18 gr 5 Fods - 25-35 gr føres paa Lager, ligeledes Flue- og Spinnestænger. Stænger udføres efter Maal.

Stangbygger G. Andersen,

143

Et Parti Fiskeriartikler til nedsatte Priser.

10 Fods tredelt Bambusstang Kr. 3,50 12 Fods tredelt Bambusstang Kr. 4,50 14-16-18-20 Fods Bambusstænger tre og firedelte fra Kr. 6,00-12 pr. Stk. , Aluminiums Kastehjul 80 m /m fra 4,95-6,95. 90 m /m 8,50 og 9,50 Kr. og 100 m /m fra 12,50.

Danmarks bedste Kastehjul, Loch-Ness Kr. 15,85 og 24,50.

Japan Gut. 5 Yds. No. 6 0,35. No. 9 0,50 og No. 11 0,60. do. dobb. Gut 0,65.

Flettede Kasteliner i 6 forskellige Tykkelser. Kr. 1,25 1,50 1,80 2,30 2,80 og 3,30 pr. 50 m.

Fluer fra 0,30 pr. Stk., de store Mustad Laksefluer pr. Stk. Kr. 2,00. Gutkroge 5-10 og 15 Øre. pr. Stk. Engl.

Stænger. Blink. Spinnere og Rekvisiter i mægtigt Udvalg og til gamle Priser.

Fabrikken »HARRITZ« Banegaardsgade 34 Aarhus - Telefon 7196

Gimles Alle 4 - København S. Telefon Amager 9332.

.

Sportsfiskere.

Alle Slags Reparationer af Fiskestænger, specielt Splitt-cane, udføres fagmæssigt og med Garanti

Dansk Fiskestangs-Fabrik H. Jensen, Gosværksvej 5, Herning

EI i mar Schmidt

Aalborg

Limfjord Sardineri, Aalborg Konservesfabrik Grundlagt 1899 Hummer "' Luksus Rejer Krabber - Sardiner - Tunfisk Makrelfile etc .

Sagfører, cand. jur.

OLAF HOLMARK Guldsmedegade 3

AARHUS Telf. 213 & 10,170

,,Sportsiiskere". mangler. De Olietøj. Sweater, svære Sokker eller en helt rigtig Stang, saa lad os tal~ om det i:

,,English House" Telt. 213 & 10,170

Østeraa 2 - Aalborg.

(Olietøj og Stænger repareres .

Vi har alt hvad et Lystfiskerhjerte begærer: Stænger, Liner, Spinnere, lette eng.

Gummistøvler, praktiske Lumber Jackets, Ridebenklæder, Oilskindsfrakker etc.

Kun førende Fabrikata.

AQUILA Volden 2 - lige v. St. Torv - Tlf. 1011

AARHUS

Sportsfiskere !

Nu er Sæsonen inde! Vi har Udvalget i alt, hvad man kan ønske sig for at faa Bid. Se vort Lager og Udstillingsvinduet og tal med Ekspedienterne i Forretningen om. hvad De har Anv. for

Christian Christensen Vejle - V estergade 15, Telf. 2095

./

SPORTS·FISKEREN

144

1940

-HVOR MØDES VORE SPORTSFISKERE? AALBORG

SILKEBORG

Hotel Kong Frederik

Hotel Dania

Telefon 6730 - 6731

BRANDE

Telefon 6" - 686 -

687

SKIVE

E aandværkerforeningen

Madsens Hotel Telefon 80

HADSTEN

Telefon 820

VIBORG .

Hadsten Kro

Hotel Phønix Telefon 18

Telefon 257 -

50

AARHUS

HERNING

Centralhotellet

Klostercafeen (Kvindernes Hus) Telefon 409

HOLSTEBRO

Telefon 3662

VIBORG

Hotel Schaumburg

Borger&. H aandværkerforeningen

Telefon 41 og 42

Telefon 85

VEJLE'

Grand Hotel Telefon 1227 - 1228 - 1229

r I I

I

I

PENSION EFTER AFTALE

Adgang til Ørredfiskeri fra 1. August til 15. Oktbr., 1. Marts til 15. Maj den øvrige Tid af Aaret fredet. - Kort kan faas paa Afholdshotellet, Centralhotellet og Hadsten Kro. Hadsten Lystfiskeriforening.

"JrolJ~øj"

Troldhede Station. Centralt beliggende for Lystfiskere til Skjern og Vorgod Aa. Fiskekort faas til 3 forsk. Fiskepladser.

C. Christensen - Tlf. 1

Lilleaaen, Hadsten.

/

f11

. ~æif9h•er9aarJen

Lystfiskere.

Naar De kommer til Holstebro, bo da paa »Knudsens Hotel«, der byder Dem gode Værelser, god Mad og hyggelige Omgivelser - Telefon 410.

P. Nielsen.

»LYSTFISKERE« Hold Ferie eller Weekend paa:

HOTEL BRANDE Brande - Telf. 3 7 km glimrende Fiskeri i Skjern Aa Dagkort å 2 Kr. faas paa Hotellet Ærbødigst: Sofus Madsen.

Fabrikation og Reparation af Fiskestænger SPECIELT GREEN HEART

Fiskestangfabrikken V oldsgaard, Odense. Tlf. 2431