Sportsfiskeren 10 1928 by Danmarks Sportsfiskerforbund

Nr. 10.

1. Oktob e r 1928 .

II 3. Aarg.

- - - - - - - - - _._ - - - - - - - - - - - - --------_._--- - - - -- - - - - - - - - ;

Tunfiskeri ved Sjællands Odde.

En 239 kg stor Tunfi s k, Herr Møllers første.

SPORTS-FISKEREN

1928

Tunfiskeri ved Sjællands Odde.

a jeg har været en passioneret Fisker Ira Barnsben, vakte det i levende Grad min Interesse, da jeg for nogle Aar siden hørte, at "man skød Tunfisk" i Kattegat. I Fjor saa man saa yderligere Fotografier i Bladene af Tunlisk, der var fanget paa en Slags "Drivsnører" med Benzindunke som Flaad, og endelig viste Filmen, der blev fremvist i Lystfiskeriloreni ngen jo, at det ikke blot var løs Snak, men at Fiskene virkelig var der. - Jeg tog derIor en mørk og sludfuld Alten op paa Odden for at undersøge Sagen lidt nærmere og tale med den lokale Ekspert, Fyrmester Valdemar Madsen. Det stod mig ret hurtigt klart, at her havde jeg virkelig Chancen lal' at opleve noget usæ.dvanligt som Fisker; ganske vist erklærede "Valdemar" at det at lange en Tunfisk paa Stang og Snøre var en fuldkommen absurd Ide, man vidste jo af Erfaring, at en Tunlisk kunde knække et tyndt Manilareb, som var det Sytraad. Vi besluttede imidlertid at lade Diskussionen staa hen til senere og enedes iøvrigt om, at Valdemar stillede sin udmærkede Baad "Lars Kruse" til min Disposition den paafølgende Sommer. Det næste Skridt var at undersøge, hvorledes Tunfiskeri drives paa sportsrnæssig Maade al de store Amatørfiskere ude i Verden. Det var mig bekendt, at der fandtes en betydelig Litteratur paa dette Omraade, og jeg lik hurtigt lat i Zane Grey's "Tales ol Fishes" og "Tales aT Swordfish and Tuna" samt Mitchell Hedges : "Battles with Giant Fish". Særlig Zane Grey's: "Tales af Swordlish and Tuna" er aldeles uundværlig for den, der vil ud at liske Tunlisk med Stang og tynd Line\. for det lørste er Bogen skrevet i en saadan Stil, at selv den værste "Landkrabbe" maa laa vilde Længsler efter at staa til Søs og laa sig en Dyst med Havets Kæmper, men dernæst, og hvad der er det vigtigste, giver den en Beskrivelse al selve Fiskernetoden indtil de mindste Detaljer samt overordentlige værdilulde Vink med Hensyn til de Grejer, man skal anvende. - Jeg føler mig overbevist om, at det Held, jeg hidtil har halt med Fiskeri af Tunlisk paa Sjællands Odde, i væsentlig Grad kan tilskrives den Forhaandsviden, jeg har hentet mig i Zane Grey's Bog. Selve Fiskeredskaberne købte jeg hos det berømte Firma Hardy Bros. under et Besøg i London; jeg havde Zane Grey's Bog med mig i Butikken, og Grejerne blev udvalgt i nøje Overensstemmelse med hans Forskrilter. Det, der slaar en mere end noget andet ved disse Redskaber, er Linens Beskailenhed ; den er tyndere

end en almindelig brun Geddesnøre, det forekommer en fuldkommen ubegribeligt, at den kan holde til det uhyre Træk, den kommer ud lor; men stærk er den trods alt. Lørdag den 7. August stillede jeg saa paa Odden, hvor" Valdemar" med overbærende Hovedrysten for lørste Gang inspicerede "Grejerne", at de skulde kunne holde en Tunlisk, endsige bringe den hen i Nærheden al Baaden, var saa eminent usandsynligt, at han henstillede, at vi bragte de sædvanlige Grejer med Benzindunken etc. med for . dog ikke helt at være til Grin for den øvrige Fiskerbefolkning deroppe. Næste Morgen Kl. 3 stod vi til Søs sammen med de øvrige Fiskerbaade, og medens Fiskerne trak deres Sildegarn, sejlede vi fra Baad til Baad for at finde Tunliskene. Vi havde ikke videre Held med os til at begynde med, men pludselig ser vi, at Fiskerne paa en al de fjernere liggende Sildebaade vinker med Armene, og vi styrer øjeblikkelig derhen; jo de havde lige set en Tunfisk ved siden af Garnene. - Vi kaster nogle Sild ud, og nogle faa Øjeblikke efter ser jeg for første Gang et pragtfuldt sølvskinnende Havuhyre skyde som en Torpedo op imod de udkastede Sild, gribe dem begge i et Nu for atter at forsvinde i Dybet. Man hensættes i en fuldstændig Ekstase, naar man ser disse pragtfulde Dyr fare som Lyn forbi Baaden, olte kastende Kaskader af Vand over os ved Slag af den enormt kraltige Hale. Nu kommer det store Øjeblik, da jeg for første Gang i mit Liv skal forsøge at fange et af disse Monstre. Vi kaster atter nogle Sild ud og imellem dem ogsaa den, hvori Krogen er anbragt. Tunfisken kommer farende, griber først en Sild, saa en anden og nu et gjaldende Raab fra Valdemar og mig selv: "Den er paal" Tredive Meter Line rives af Hjulet som et Lyn - Linen slappes. Fisken er gaaet al - hvilken Skuffelse. - "Sagde jeg ikke nok, det ikke kunde holde l" siger Valdemar; imidlertid kan jeg vise ham, at baade Krog og Forfang er i god Behold. Det er med andre Ord lykkedes for den at "spytte Krogen", men det har man jo som gammel Fisker været ude for før i Dag. Vi tager derfor fat igen, kaster flere Sild ud, og inden der er gaaet 10 Minutter, skyder paany et eller rettere to af disse pragtfulde Dyr op af Dybet. Atter ud med Krogen med Silden paa, den største vi kan finde i Kassen. - Vi befinder os i den største Ophidselse; en mindre Tunfisk farer lige forbi Maddingen, men griber en Sild lige til højre for den med Krogen i, og nu kommer der en stor, som styrer lige

1928

SPORTS-FISKEREN

heR mod vor Sild - ja! Den er paa! Tredive Meter Snøre rives af paa et Sekund - jeg hugger til! - Krogen er paa Plads. - Bremsen hviner, og 350 Meter Lim> ryger ud paa et Øjeblik. -- Klokken er 60"; i 2 Timer og 55 Minutter kæmper vi nu en drabelig Kamp, med mange spændende Øjeblikke, det mest spændende dog, da jeg havde faaet vunden saa megen Snøre op paa Hjulet, at den dobbelte Line viste sig for første Gang (de sidste IO Meter af Snøren lægges dobbelt). - Var Kampen nu forbi, eller skulde vi begynde forfra igen? Jeg vinder de sidste IO Meter Snøre ind, nu kommer Forlanget - og der er min første Tunfisk - stendød! Vi hugger Fangstkrogene i, og hejser Dyret ombord, det er et haardt Stykke Arbejde selv for 2 Mand! - Til Lykke med det. - Vi giver hinanden et Haandslag paa den første Tunfisk, fanget paa Stang og Snøre i Danmark. - Saa ind til Havnen, hvor en stor Skare af "Indbyggerne" hurtigt forsamles og med Undren betragter de spinkle Grejer, der er anvendt til at fange denne smukke Fisk. - Vejningen udføres af selveste kgJ. Vejer og Maaler N. A. Andersen - 239 kg. vejer Bæstet. Dette er Historien om min første TUnfisk, Nr. 2 blev fanget "Lørdag- den 14. August, og Nr. 3, Recordfisken paa 638 Pund, fangede jeg næste Dag, Søndag d. 15. August efter en Kamp paa II Timer - her er "Dagbogen":

Tunfisk Nr. 3 (638 Pund). KJ. 457 . Mellem adskillige Baade ca. 2 Kvartmil N.V. for Gniben og ganske tæt op ad Carl Hansens Baad fra Odden viser sig flere Tunfisk, som tager de udkastede Sild. En efter Udseendet at dømme meget stor Fisk skyder pludselig frem under vor Baad og tager Krogen. Vi staar til Søs med fuld Fart; paa trods af dette tager Fisken i Løbet af et Øjeblik ca. 400 Meter Line. Der sættes nu kraftigere Bremse paa Hjulet, og Baadens Fart mindskes til ca. 4. Knob. KJ. 5 10 . Fisken gør pludselig omkring saaledes, at jeg tror, at den er gaaet af. Jeg vinder hurtigt 100 Meter slap Line ind, Linen strammes atter, hvorefter Fisken nu gaar i en mægtig Cirkel højre om til et Punkt ret Nord af Odden Havn ca. 2 Mil til Søs. Fisken har nu paa det nærmeste gaaet en ca. 3 1/ 2 MiJ. KJ. 6 15 . Fisken viser ' sig et Øjeblik paa Overfladen men gaar straks dybt neel. KJ. 740. Fisken gør omkring, og ca. 100 Meter Line vindes ind. KJ. 8°5. Fisken er tilsyneladende upaavirket af, Anstrengelserne og fortsætter i nordvestlig Retning. Skruen gør kun faa Omdrejninger, men trods ihærdig "Pumpning" er det umuligt at fratage Fisken nogen Line. Hver 2 Meter, der indvindes, maa i Reglen afgives omgaaende. Fisken bevæger sig i store Cirkler. men stadig højre om, hvilket tyder paa, at Krogen sidder i højre Side af Munden.

KJ. 8 15 • Vi er nu godt til Havs og Nord for Lumbsaas. KJ. 8 23 . Der er nu 5QO Meter Line ude, og Fisken trækker stadig lige voldsomt. KJ. 8 33 . Vi forøger Baadens Fart for at vinde noget mere Line ind. KJ. 8 43 . Der "pumpes" stadig. - "Hard work."! KJ. 8 57 . Der er nu gaaet 4 Timer. Fisken fortsætter med uformi ndsket Kraft. KJ. 90G. Fisken gør omkring. Der vindes ca. 100 Meter Line ind. KJ. 9°3. Der "pumpes" med godt Resultat. KJ. 9 0G • Vi sejler nu med Kurs ret Nord. Fisken synes at have faaet forøget Kraft og Fart. KJ. 9 1;!. Farten sættes op, og der "pumpes" voldsomt. KJ. 9 17 . Fisken standser tilsyneladende pludseligt, og der vindes 150 Mtr. Line ind. KJ. 9 2il • Vinden er frisket op fra S. O., og der gaar en Del Sø. Vi kan knapt øjne Land. KJ. 9 26 . Fiskens Bevægelser er i de sidste Minutter taget saa betydeligt af, at jeg tror, den er død. KJ. 9 31 . Nu gaar det løs igen med fuld Fart. KJ. 957 . Efter at Fisken er gaaet i en mægtig Cirkel omkring Baaden, er det lykkedes at vinde saa meget Snøre ind, at der kun er ca. 150 Mtr. ude. Grundet paa den voldsomme "Pumpning" lægger Linen sig ikke glat om Hjulet, og naar Fisken tager Line, kommer denne let i Bekneb. KJ. 10 42 . Det gaar stadig støt - ret Nord af Hesselø. KJ. 11°7. Vi er nu ved at vende efter at have været et Par Mil N. Ø. for Hesselø. Fisken har i Løbet af nogle faa Minutter taget ca. 300 Meter Line og synes saa "frisk som en Fisk i Vandet". KJ. 11 17 . Skifter Taktik. - Lader Baaden løbe hurtigt og haler Line ind. Kl. 12 36 . Dobbeltlinen naaede halvt op paa Stangen og fo'r derpaa atter i Dybet. KJ. 12 53 . Rygfinnen ses i et Glimt paa Overfladen. KJ. 128 . Fisken vender og gaar direkte mod Baaden, faar formodentlig Øje paa denne og vender igen. KJ. 2 10 • Vi kører rundt i Cirkler. - Vejret trækker sammen med svære Byger, og Vinden frisker yderligere op. Søen besværliggør Arbejdet noget. KJ. 240. Vi er nu ret Nord af Ebbelykke, og Kursen er N. V. KJ. 305. Atter rundt i Cirkler, stadig højre om. Vi søger at dirigere Fisken ind mod Land. KJ. 3 17 . Ved et voldsomt Ryk fra Fisken knækker Haandtaget paa Stangen. KJ. 320. Fisken trættes nu kendeligt, men er dog stadig en stærk og udholdende Modstander. Der "pumpes" af al Kraft. Cirklerne er nu ganske smaa med en Radius af ca. 40-50 Mtr. og nu venstre om.

1928

SI'Olns- FISKU{ F'\ - - - - - - - --

-- -

---

KI. 340. D obbeltlin en kommer o p at Vandet. Sta ngen kn æ kker under de t vo ldso m me Arbejde 2 crn. under Hjulet. KI. 3 54 . Fis ken maa n u være død - da d e n er uden Bevægel se. Fis kerne tager la t i Dobbeltlinen og hale r ind e nbo rd s. KI. 350. Fis ken er nu "Iangskihs". Fangstkroge h ugges i. Kampe n er endt. S0111 det tremgaar af ovennævnte, kræver Tunliske-

riet en ikke ringe fys isk Ans trengels e og Udh oldenhed , men Belønni ngen ha r m a n d a ogsaa i ri g t Maal. Vidd ere end dette kan en S portsfi ske r vel næp pe naa. K. M. ("Lystfiskeritidenct e").

Vi lykønsker He rr Kaj Mø ll er so m den førs te danske Spo risi isker, ele r ha r langet T unfi s k paa Stang og Snøre Red.

Storfangermærket. I Juni og Juli Maaned var »Sportsfisk ere n« sa a o ve i-fyldt, at den ikke kunde optage min Art ikel. Endeli ~ i August Nummeret fik jeg min Artikel o ptaget, o g nu lod der til at være kommen Fart i T inge ne, idf't Bestyrelsen, ved Hr. Rysgaard, i samme Numm e r kom mer med noget, Hr. Rysgaard kalder et Svar. Jeg ejner egentlig ikke stort andet end Spørgs maal , o g hv is jeg ikke kendte Bestyrelsen og navnli g Hr. Rysgaa rd, vilde jeg af dette Svar i Forbindelse m ed Bes tyrelsen s Virken for vor Sportsforening faa det Indtryk , ae Bestyrelsen ikke har Spor af Interesse eller Begreb om den sportslige Side af vor Sportsfiskerforening;; men saadan er det sikkert ikke. Bestyrelsen ved an tagel ig nok, at der er mere at varetage end at s~: affe Fiske ri og forsøge paa at skaffe forbedred e F:s!ceforhol d. Iinidlertid lykkedes det ikke at faa m it Svar t il H r . Rysgaard optaget i September Numm e re t g rund fl paa, at efter den 15. i Maaneden kan der ikk e indleveres Stof, som kan forventes at komme i Bla det, som udkommer den paafølgendel ., og det alde les bortset fra, at Bladet som Regel først udkommer ca . den 5. i heldigste Tilfælde vil en Nyhed være 20 Dage gammel, inden den udkommer i »Sportsfiskeren«, hvilket ikk e helt svarer ti l Tiden, hvor der nærmest stræbes efter at have Nyheden paa Tryk, inden Nyheden er sket. Naa det ordner sig nok; thi en Gang maa det gaa op for Bestyrelsen eller Redakt ionen, at Trykningen af Bladet er det eneste, der betales for. Jeg maa til Sagen og op lyse H r. Rysgaard og Bestyrelsen om, h vad jeg mener med »Fremme og H øj nelse af Sporten«. Henned mene r jeg blandt an det det samme, som k an læses i vo rt Blad »Spo rtsfiskeren«, f ørste Nu mmere 15. Maj 1926), un d e rskreve t af he le Besty relsen (a ltsaa ogsaa H r. Rysgaard so m vor nystartede Spo rts-

forenings Pro g ram , o g deraf vil jeg tillade mig 2t fremdra g e fø lge nde: »At en saa interessant og udvildende Sport som Fiskesporten ikke skal sættes til Side for a ndre Sportsgrene, f. Eks. Fodbold. Fiskesporten har sin Plads i første Række, mindst paa Højde med Jagte n. Navnet »Sportsfiskeren« valgte vi, da det direkte vi ser og betegner, hvad det gælder. Alt hva d d e r k an fremme vor Sport vil vi arbejde paa. Vi vil udvikle vore Medlemmers Kendskab og Evner som Fiskere. Vi vil bringe Liv i Foreningen ved Sammenkomster og Stævner, ved Foredrag og Demonstrationer i Sportens forskellige Grene. Konkurrencer vil ogsaa blive arrangeret med Præmier og Diplomer«. Dette Pro g ra m men e r jeg er godt, da det gaar ud paa a t fremme og højne vor Sport. Ved Højnelsen af Sporten mener jeg endvidere, dt der skal a rbejdes hen til, at Sporten gaar foran Fangst, Gevinst, Begær eller Erhverv. En sportsmæssig, fin, nobel Kamp paa saa lige Kaar som muligt, det maa betegne den fineste Sportsfisker. Fiskespar ten skal dyrkes som Sport ikke som Erhverv eller Begær for at tilrane sig saa meget som muligt, ligegvldigt paa hvilken Maade eller med hvi lke Midler, der benyttes. Enhver Sport har sine Regler og Klasseinddelinger for Sportens Udøve lse, og ethvert Medlem har Krav paa at faa Lejlighed ti l a t k ende d isse. En anden Sag er, om de ikke kan ell er vil dygtiggø r e sig. Det staar dem fri t , men de ska l ikke dominere og ho lde Sporte n ne de paa det lave Niveau, saa d et nærmest er en P arodi paa Spo r t. V i Sportsfiske re m aa, so m a lle an d re Fo re nin ge r , sæ tte os et M aal saa h ø j t so m muli gt, og de t maa h ve r især a rbe jde paa efte r beds te V il je o g Evne.

1928

SPORTS-FISKEREN

Maalet for Sportsfiskerne har vi. fra Foreningens Siart, og paa det Grundlag har jeg, og forhaabentlig' største Parten af Medlemmerne, ladet mig indmelde i Foreningen; men Bestyrelsen har tilsyneladende og særlig i den sidste Tid undladt at arbejde efter dette Maal. Tænk om det var en Bokseforening vor Bestyrelse ledede efter samme Program: »Kom her ind i vor Forening, her gælder det om rigtigt gammeldags at sia a paa Snuden, ligegyldigt paa hvilken Maade eller med hvilke Midler, det maa I selv om«. Det skulde da snart gaa op for den gode Bestyrelse, at der maatte ordnede Forhold til. Enhver Sportsforening adskiller sig i Amatør og Professionel, li gesom vi Sportsfiske re i Sportsfiskere og Erhvervsfiskere. Jeg har moret . mig over at læse Hr. A. Terndrups Artikel i sidste Nummer af Sportsfiskeren; thi jeg ser der, at det er ved at gaa op for Hr. Terndrup, at det at fange Laks paa 20 kg og sælge den for 80 Kr. (hvilket vist er den Pris, Erhvervsfiskerne opnaar i Tiden) og samtidi-g modtage »Storfangermærket« synes Hr. A. Terndrup ikl{e at kunne gaa med til, derfor Søger Hr. Terndrup nu at latterliggøre, saa Sports- og Erhvervsskellet forsvinder, og dertil ser jeg, at Hr. Terndrup benyrter den gamle forslidte Ordens-Misundelse, som altid er kendt for at stamme fra den, som lider af den største »Kna phu!sld øe«. Hvis Hr. Terndrup blev stillet overfor at skulle stemme for Optågelse af et nyt Medlem i det Fiskeselskab, Hr. Terndrup er med i, og der for Eksempel er to, som ansøger Optagelse, hvor8f den ene er Sportsfisker og den an den Erhvervsfisker, eilers staar de lige, da tror jeg nok, Hr. Terndrup vil stemme fo r Sportsfiskeren, som kun gaar til Aaen for 8t fiske for Sportens Skyld, og saadan vil sikkert alle Landsforeningens Medlemmer stemme over Aastrækningen ved Skjern Aa, mulig med Undtagelse af den lille Kreds, Hr. Terndrup regner sig til. Det koste r kun 5 Kroner at blive Medlem af Land',foreningen, og foruden faar man »Sportsfiskeren« , samt har man gratis Ret til at fiske i Skjern Aa. Tænk om en Del hjemløse slog sig ned ved Aaen og blev der hele Aaret, hvilket nok kunde give dem Føden, ae; Følgen deraf blev, at den enkelte Dag Hr. Ternd rUi) kom til Aaen, fik han ingen Fisk. Jeg tror nok, Hr. Terndrup vilde forandre Mening. Nej, »dæk Brønden til, inden Barnet er druknet«. Grundsætningen er selvfølgelig for hver sundt startet Sportsfiskerfor. ening med Fiskevand, at Medlemmerne kun maa drive Fiskeri som Sport ikke som Erhverv. Den Forening', hvis Bestyrelse ikke tænker eller handler, den ma:1 finde sig i at fa a det, som det falder. »Storfangermærket« er med i Foreningens Program og udsat ved Bestyrelsen, og jeg har kun været med til at kritisere den Maade, det blev udsat paa. Det er latterligt, at en Ormfisker ved at kaste si;1

Snøre ud, imedens han tager sin Middagssøvn, kan faa en Fisk paa, som han kan sælge og faa mange Penge for og saa tillige faa »Storfangermærket«. I Forbindelse med Sport og Sportsforening er det mærkeligt at tænke sig, at saadanne Betingelser for Udsættelse af et »Storfangermærke« kan fostres qf Sportsfiskere. »Storfangermærket« udsat - som af mig foreslaaet i Guld, Sølv og Branche, henholdsvis for Fangst med Flue, Kunstfisk og Dyp - mener jeg, er det eneste retfærdige, og det kan være med til at faa Ormfiskere til at avancere til Dyp med Orm eller andet lign. og derfra til Kunstfisk og endelig til Flue. Det vil blive til Glæde for Sportsfiskerne, men nødvendig er, at hver af de tre Fiskernetoder skal læres; thi ellers bliver det alt for tvært, og Fiskeren opgiver det og falder tilbage tilOrmfiskeriet, som kun i Forbindelse med, at Fiskeren selv graver Ormene, kan siges at g ive nogen Sport. Det er noget Griseri og Pineri med at sætte de spillevende Orm paa Krogen, og har man endelig faaet Bid, og Krogen har fæstnet sig i Fiskens Indvolde, ja da er det en ringe Sag at faa Fisken landet. I samme Forbindelse vil jeg nævne, at mange Aastrækninger, der' er lejet af Spor~s fiskere, er Ormfiskeriet forbudt, og selvfølgelig m'aa Fangsten ikke gøres til Genstand for Salg, idet ingen af Delene kan bevises at være Sport. . :Fluefiskeriet giver største Sport, nemlig 300 Udkast i Timen, og der benyttes en lille Krog og tynd Gut, hvorimod Kunstfisk som Spinner har 100 Udkast med en i Forhold til Fluen meget tung Kunstfisk med 9 til 15 Kroge, ligesom der benyttes svært Gut eller Metaltraad. Ved begge disse to Fangstmetoder fæstnes Krogen i Fiskens Kæbe, hvor den er mest kraftig og følelsesløs, i Modsætning til Dyp og Ormfiskeri, hvor Krogen fæstnes i Fiskens Indvolde. Jeg ved, at Bestyrelsens Forretningsudvalg har været i Aalborg et Par Dage for at afholde Møde; men er der vedtaget eller foretaget noget der, ja, da er det holdt godt skjult. Forhaabentlig hører vi fra Bestyrelsen, saa vi kan se, at den rører paa. sig. Redaktionen vil jeg tillade mig at spørge, om det skulde være en Vittighed, naar den i Slutningen af Hr. Terndrups Artikel skriver: »Vi kunde ønske DisImssionen om »Storfangermærket« sluttet«, eller skulde det være et Ønske for at skaffe mere Plads til den Art Stof, som fylder det meste af Bladets tre første Sider, eller er det for at skaffe fortsat Ro til at lade de sportslige Interesser sove videre, saa de til · sidst ikke kan vækkes. Nu har jeg til Dels faaet sagt det, jeg ønsker, og saa vidt muligt, skal jeg ikke forstyrre mere; thi slumrer Sportsinteressen stadig videre, er det en Misforstaaelse med Navnet »Sportsfiskeren«,. idet det da nærmest vil være en Udklækningsanstalt for Fiskere:,

1928

5PORTS-FISKEERN

hvor "Mit første Medetøj" Ormkrog-Prop i den ene Ende o. s. v. sættes til Højbords, og det maa være Parodi paa det, som vor Sportsforening blev startet paa. Aalborg, den 7. September 1928. Elimar Schmidt. Hr. E. Schmidts svulmende Artikler forekommer os at give tilstrækkeligt Grundlag for vor beskedne Henstilling om at slutte Diskussionen. Juhani Aha var en lidenskabelig Fluefisker. »Mit første Medetøj« viser, at det ikke udelukker, at Pennen kan føres med Ynde. R e d.

En smuk Laks.

Ovenstaaende 40 P el. s Laks fangedes ned af Herr Skomager A. Madsen, Varde.

Maj Maa-

Fiskeri og Sport. »Det var ein grausam Salbe. Die gantske Armee ruiniret aul ein Mal". Jacob v Thyboe, 5. Akt, 11. Scene.

Egentlig burde hele Bestyrelsen ligge død paa Valen efter Elimar Schmidts drabelige Nedsabling, og jeg skulde heller ikke have beskæftiget mig med Hr. Schmidt, hvis ikke mit Navn var bleven nævnet. Jeg er enig med Hr. S. i, at Fluefiskeriet er det interessanteste, og jeg bruger sjældent andet. Men derfor har ·man ikke Lov til at se ned paa andre Fangstmaader som 2., 3. eller 4. Klasse. Andre Fiskemaader, selv det af Hr. S. saa dybt foragtede Ormefiskeri, .i8 endog Slugdyp kan drives ·fuldtud sportsmæssigt, naar den rigtige Mand har fat i Stangen, og jeg tror, at mange af Hr. S.s Partnere ved Lindenborg Aa og fOføvrigt mange andre Medlemmer vil give mig Ret deri. Men Foreningen er nu engang ikke nogen speciel Fluefiskerforening, men en Forening. med en bred Basis og mange Medlemmer, og Hr. S. kommer til at finde sig i, at Bestyrelsen, hvortil jeg nu engang hører, selvom det er mod Hr. S.s Vilje, ogsaa vil varetage disse andre Medlemmers Interesse, og jeg synes ærlig talt ikke, at disse mange Medlemmer, derunder spec. de mange Øboere, er tjent med, at Foreningen ofrer mange Penge paa at tilfredsstille ganske enkelte Medlemmers Sportsære. Men forøvrigt holder Hr. Schmidts Logik ikke Trit med hans Skrivelyst. I Aprilheftet indleder han sin Artikel med at yde Bestyrelsen sin største Anerkendelse for dens energiske Arbejde for Varetagelse af Medlemmernes sportslige Interesser, og i Augustheftet er Hr. S. glad over, at Bestyrelsen vil arbejde for at skaffe gode Love, værne og forbedre Fiskebestanden, skaffe nyt Fiskevand m. m. - forøvrigt alle sammen Punkter, hvor jeg mener, vi særlig skal sætte ind; men da det stadigvæk i Hovedsagen er den samme Bestyrelse, der sidder, og da denne Bestyrelse hidtil ikke i Bladet har arbejdet mod Hr. S., kan jeg ikke rigtig forstaa, hvorfor den nu skal have paa Pukkelen, det er der, jeg synes, Logikken svigter. - Men det er maaske efter den gamle Opdragerteori, at hvis Pryglene denne Gang er ufortjente, da har der været, og vil der komme Tilfælde, hvor der slippes for billigt, og det er jo ogsaa muligt, at det sker. Hr. S.s sarkastiske Bemærkning om Fiskestævnet i Skanderborg skal jeg gaa let over. Dette Stævne var kun arrangeret for at finde en sportslig Maade at fange Sandart paa, med andre Ord at sætte et nyt Felt ind i Sportsfiskeriet, hvad sikkert ikke en Gang Hr. S. kan have noget imod. Hr. S.s øvrige Paastande og Ønsker er mig noget uklare. Til Slut et lille SpørgsmaaI: Vil Hr. S. have Familien Bache i Tarm kvalt?

1928

SPORTS-FISKEREN

siden han vil forlange, at Bache og Hustru skal spise 42 Pund Laks, for sælge maa han jo ikke, og det kunde dog godt tænkes, at Bache af og til kunde fange et Par Pund Laks mere. Dyrlæge A n d e r s e n, Skanderborg.

~ ~

at vi ikke eller i alt Fald kun vanskeligt kan fange Sandarten sportsrnæssigt. Men der er naturligvis noget ærgerligt i at vide, at et Fiskevand er fuldt af en Fiskeart, som er næsten umulig at fange. Denne Kendsgerning er iøvrigt saa meget mere uforklarlig, som man i Udlandet, Sverige, Tyskland, Østrig og Ungarn kan fange Sandart f. Eks. ved Spinning. Københavner.

Sandart. l Anledning af de mange forgæves Forsøg, der er gjort paa at fange Sandart i Skanderborg Sø paa sportsrnæssig Maade, sidst ved Konkurrencen d. 17. Juni d. A., kan det maaske have Interesse for de brave Skanderborg Fiskere at erfare, at de har Lidelsesfæller andre Steder i Landet. »Lystfiskeriforeningen« j København har i den af Foreningen lejede Sø, Vejle Sø ved Holte, hvis uklare Vand ansaas for særlig godt egnet for Sandart, og i hvilken der findes Smelt, Sandartens Livret,udsat en Del Sandart. I August 1902 udsattes saaledes 30 Stk. fra ljz- l Fjerdingspund store Sandart, i Efteraaret 1912 ca. 100 fingerlange, og' samtidig udsattes i den i Forbindelse med nævnte Sø staaende Furesø over 1000 Stk. af samme Størrelse. Ved senere stedfundne Voddragninger efter Brasen har man konstateret, at de i Vejle Sø udsatte Sandart er trivedes vel og har ynglet. I 1911 fangedes (og udsattes atter, hvilket stadig har været Tilfældet paa ganske faa Undtagelser nær) 26 Stk., Maksimumsvægt 5 Pd., ·i 1923 136, største ca. 18 Pd. , i 1924 60, største 12 Pd., og endelig i 1925 79, hvoraf den største vejede 8 Pd. Der synes saaledes at være en god Sandartbestand i Vejle Sø, baade hvad Mængde og Størrelse angaar, men ikke desmindre har det sportsmæssige Fiskeri efter denne Fisk kun givet sløje Resultater. Sportsfiskere har ganske vist fanget Sandart, men Fangsten har i det store og hele haft et ganske tilfældigt Præg. De Forsøg, Sportsfiskere har gjort paa at fange n e t o il Sandart, har som Hovedregel ikke været heldige. Der er fanget ialt 11 Sandart paa sportsrnæssig Maadf', heraf var to ganske smaa (den ene af disse fangedes i Furesøen). De andre 9, der alle er fanget i Vejle So, har vejet fra lljz til 4,6 Pd. Fangstmaaderne har været »løs Line«, Dyp og Drag. Hverken Antallet eller Størrelsen af de fangede Sandart har saaledes været imponerende. løvrigt siges det, at Sandarten er en meget sløj Sportsfisk, som selv .paa de meget fine Grejer, som er nødvendige for overhovedet at faa den til at bide, meget hurtigt opgiver Ævret. Da Charmen ved Sportsfiskeri jo er Kampen med Fisken, er det aabenbart ikke noget for os Sportsfiskere at være kede af,

Geddefangster. Efter at Aaret 1927 havde vist sig fra den elskværdige Side og givet mig mange og store Gedder, bl. 3. 3 a 10 Pd., 2 a 12,3 a 14, 1 paa 17 og l paa 21 Pd, maa jeg sige, at Forventningerne til »28« var store. »Smaafisk« paa 30-35 Pd. var allerede i Tankerne halet indenbords, saa efterhaanden som Tiden gik, svandt Haabet om at naa store Resultater ind. Kulden i Maj og Juni fik de »Gamle« til at staa. i Padderokkerne og Sivene, og Foraaret og Sommeren gik, uden at der havde været Sensation af nogen Art. Men endelig d. 2. Septbr, Kl. 7,25 Morgen kom Eventyrfisken og tog den beskedne Karudse, som blev dyppet ned for Næsen af den. Af Magelighed, og fordi der kun havde været fanget Fisk op til 10 Pd., brugte jeg den Dag en let Ørredstang, saa jeg tør svagt antyde, at der blev noget at gøre. Herren - som for Resten siden viste sig at være en Frue - vilde ind i Rørene og Aakanderne, men jeg vilde helst blive ude paa det aabne Vand, og først efter 20 Minutters parlamentariske Forhandlinger af den sværeste Art - Lyngsie kan ikke være mere tvær - blev vi enige, saa at jeg kunde faa hugget Fangstkrogen i Kalorius og faa den indenbords. Stiv Vægt 20 Pd. - 19ljz Dagen efter - Længde 1,10 m, fra Snudespids til Nakken 0,32 m, tykmavet som en gammel So, saaledes ser Generativbladet ud. Jeg har ikke opgivet Haabet om de 35 Pund!! Optimist.

Formand: Land sretssagfører Nøral(er, Aarhus. Næstformand: Kontorchef Ryesgaard, Aalborg. Kasserer: Postmest er Christensen, Varde. AiJ11fi1/gent og Indmeldelse sker til Postmester Christensen, Varde. Postkonto 11140. Kontingent er 5 K r. aarlig. Formin.geus il'Iedlemsorgan. »SportsfiskerE1l· udkommer den i. i hver I\Jaaned. Artikler til Bladet 'bedes indsendt inden den 15. i hver Maaned til Redaktionsudvalgets Formand Dr. Sv. Lauesgaard, Aalborg. "';"llollcer indsendes til Bogtrykker Sørensen, Holstebro. Trykt i S. Sørensen" Bogtrykkeri, Holstebro.

1928

SPORTS-FISKEREN

:;!IIIIIIJ 1IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIilllllllllllll1111111111111111111111111111111111111111111111111111111IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIg

Engelske Spliteane Stænger med Agatringe og Laasebøsninger. Silkeliner, amerikanske, engelske, franske og tyske lor ethvert Brug. Prima Hercules Gut, dobb. og enkelt. Anti=Bach=Lash Hjul. =

= = = =

= =

Prima engelske Fluer med Staaløje: Laxelluer 40 Øre - Ørredlluer 30 - 35 øre. Stallingfluer 25 øre.

Engelske Devon,

-==

II /~,

= = = = = = =

13 / 4 , 2, 2 1 / 4, 2 112, 2 3 i4, 3.

Udvalg af . enhver Art al Lystliskeriartikler sendes omg. elter Ønske. Aars- og Dagskort til Varde og Omegns Fiskeriforenings Fiskepladser samt til Karlsgaardesøen udstedes.

= = =

Søren Graversen, Varde.

Telt 425.

;i'11II1JI1I1II11I111I111I111111111111111 (1111111 rll II III ti (lI l lI! II (( II11111111 1111111 111'11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 ~

F i s k e r i a r t i k l e r!

Lystfiskere.

Stænger - Hjul - Snører - Kunstfisk Woblere - Gut - Spinnere - Ormekroge. Største Udvalg i Byen.

Se vort mægtige Udvalg al FISKERIARTIKLER. Direkte Import fra England, Amerika og Tyskland. Amerikanske Gummistøvler til smaa Priser.

Tele!. 68.

Hans Foghs Eftf., Skjern.

Tele!. 68.

Hotel Schaumburg.

leverer altid af Fiskeeksportør Holm, Nyland, Vejle. Tlf. 463.

1I111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

Behm-Fluen . .

Telefon 125. M. Jespersen . Telefon 125. 24 Værelser m. Centralv. Prisen 2,00, 2,50, 3,00 Kr. første Nat og 1,50, 2,00, 2,50 Kr. følgende Nætter. Middag: 2 Retter, Dessert 06' Ka rfe . Bllige, varm~ Retter hele, Dagen. - Ingen Drikkepenge. 14 lukkede Bilgarager.

kan altid fa as i Vejle Vildt- og Fiskeforretning, D. E. Didriksen, Orla Lehmannsg. 2, TI!. 4108, 882.

De bedste Kvaliteter til nye, nedsatte Priser. Udvalg sendes I

A. S U m b o r g, V i b o r g, (Isenkram - Porcellæn

Tli. 225.

Glas)

- - - - - - --

---

/ Fiskeriartikler .i stort Udvalg!

(Specielt engelske.) Nyt Lager nu ti! Saisonen.

Okholm, Tarm.

er atter paa Lager eftp.r i en Maaned at have været udsolgt, da Fabnken Ikke har kunnet dække Forbruget. Martin Schmidt, Holstebro, TIi. 137.

IIIII1 i 11111111111111111" 1111" II iiililliIII' 111111111111' III" 1111111111111111

........•. 'i. 1"1'"

;;~ '

Fiskegrejer til Lystfiskere! Tli. 225.

Telefon 256 . .

Agnfisk (Elritser)

Missionshotellet, Holstebro.

I EIr I Se r

P. J. STJERNHOLM. Adelgade - - - Skive.

Tel!. 42 - 172. Holstebro StatsteleIon 16. Byens bedste Hotel. Værelser Ira 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage. Vesty Hald, (Ny Ejer.)

·t

Telefon 256.

•• I'I'.'~ •• 11 ••• •

Lystfiskere køber deres

Fiskeredskaber køber bedst og billigst hos

Hal'al~ 8Ir~8~8n, Frederiksberggade 28, KØBENHAVN K.

Største Udvalg I Altid Nyheder I Kun Kvalitets- Varer. Forlang illustr. Katalog. Grundlagt 1871.

• ____.'._____1

ekstra billigt hos

A. Damgaard, Holstebro. SlJnderlalldsgade 3. -

Telefon 211

i"leget stort Udvalg i

Fluer, Gutliner, Snører, Spinnere, Dypkroge m. m. Fiskestænger til alle Priser. ~

...... ,."' ....... ,........... 'c