SPO ORGAN
s-
SKEREN
DANSKE
S POR'rS~ISKERE
ø
·.~-:-:-:::-:~~>······ ~
~--··-----····
..#. ;:)..~:.-::.--·
Nr. 10.
li
1. Oktober 1933.
e:n god Fangst.
~
8. Aarg.
110
SPORTS-FISKEREN
1933
illgd Drag og Uttgv paa Ullgrsjøn_ Af Gægg Cbr_ Ugmming, llykøbing F Baade Flue og Mask* ) svigter i Elven. Det har reg11et hver D:::tg i de sidst,2 14 Dage og Nedløbsvandet, der har faaet Elven til at fosse vildt, har bragt Masser af Føde m ,~d sig ; desuden nærmer vi os L egetiden, saa "dom vil inte nappa". 15 smaa Ørred var R esu ltatet af en halv Dags ihærdigt Arbejde i Mittiliaeh·en - sidste Aar tog jeg i Løbel af samme Tidsrnm 50 Stk:r: - ,I Lille·e lven fik jeg kun 7 efter mang,e Timers Slid. Og hvad er det saa fo,r nogle " Sild". Det er knapt nok, man vil være bekendt at præsentere dem i Bengt!. Køkken, og naar de næste Morgen server•es i "Matsalen", er de blevet endnu mindre. Det kan ikke blive ved paa den Vis. I Aar har j,eg netop sat Næsen op ·eft,er "store Fisk". I min Nøtl henvender jeg mig til min gamle V,en , Bengt Jordahl, og han ved Raad. Fra sit Redskabsrum kommer han frem med noget, der straks faar En til at tænke paa et Legetøjsskib. I hv ert Tilfælde for den ene Halvdels ,Ved kommende e r d,e t den nydeligste Skibsmodel, pænt graamalet; m en denne ,e r ved et Par vandrette, ca. 25 cm lange Messingstænger forbundet med et lodret stillet, ligel,e des graamalel Brædt af samme Længde som Skib'smodellen, men betydeligt m ere dybtgaaende. To Op,standere paa det lille L egetøjsskib er forbundet med ·en Metaltraad, der frit tillader en Messingring at forskyde si'g fra For til Agter og omvendt. Og ,endnu mere " Legeløj " haler han frem fra det dunkle Rum. En nydelig Birketræskasse forsynet med en Række Lufthuller i Laag og Bund og indeholdende en ca. 30 yard lang Flueline, hvortil med passende Mellemrum er befæstet. 15 dobbeltkrogede Fluer og en lille Mir:a kkelspinner. Fluerne er: Claret & :\fallard, March-Brown, Greenwells Glory og Coch Y. Bondhu. ,, Legetøjsskibet" med tilhø1,ende Flueline og Fluer udgør tilsammen Bestanddelene af en Utter, et ikke ufarligt Redska.l) i en kyndig Mands Ha.and. Sids~e Gang Bengts Utter var i Virksomhed tog den i Løbet af 21/z Time 52 pæne Ørred fra 1/ 2 op til fl kg pr. Stk. Til alt Hald fb~· flsken1e i den paagældende Fjeldsø er de t nu bleviet forbudt at fiske med Utter i Sø,en. Og det skal villigt indrømmes, at Utteren burde banlyses som Redskab for Sportsfiskere. Det skal snart mærkes i et Fiskevand, hvis Overfladen alt for flittigt bliver gennemtravlet m ed denne. Der er *) Orm.
sikkerl meget sandt i den Paastand, at en Mængde af Fiskevandene i Syd- og Mellemsverige er hlevet fattige paa Fisk som F ø,Ige af Utterens Benyttelse i Tide og Utide. Men soµ1 Redskab for Fjeldboen, for hvem det ind enfor en begrænsel Tid er af Betydning at skaffe sig et nødvendigt Forrad af et livsvigtigt Fødemiddel, er det mere vanskeligt at fordømme dens Amnendelse. Og som Middel til at komme ud af Dødvandet og igen faa Tag i en ordentlig Fisk, ser j,eg med forsonende 0jne paa dens Anvendelse i Øjeblikket. Nu gælder det blot om at faa "Skibet" søsat, sa:1 maa vi se " om dom vil nappa". Lidt Taalmodighcd er imidlertid paa sin Plads. De:· er 1~ km til Fiskevandet, og de sidste -1 kni skal vi stige ret stærkt gennem Gran- og Birkeskoven. Del bliver Heldagstur, saa "Matkassen" maa vær~ i Orden. Men endelig øjner vi det efterlrag~ede l\faal, Uller: sjøn, m ed de skoYklædte Brinker spejlende sig i del kry5lalklare \'and sammen med de mægtige Skygger af R ødfjeldel, der indrammer Søens vestlige Bred Holm efter Holm dukker frem paa dens Overflade og danner velkomne Afbrydels,Jir i den mægtige Vandflade , skaber Haab om rigeligt grundt Vand, hvor øn,eden slaar læt. I Sydvest øjner vi " Selkentjak". Traglens højeste Fjeld m ed Toppen indhyllet i tæt Taage. . , f'ra Sø·en toner os de mærkeligste Skrig i Møde. Del lyder nærmest som et spædt Barns Klage. Det er Lommen, Fjeldsøernes store Fisker, der byder os Velkommen, men eksklusiv er den. Den ynder intel Selskab ved sin Sport. Saa snart vi nærmer os Søen, gaar den paa Vingerne. Hurtigt skruer den sig op i stor Højde og med en ej endommelig skrattende Lyd sejler den over vore Hoviecler paa Vej Lil mere uforstyrrede Fiskepladser. Farvel med dig, saa har vi Søen for os selv, og din . Underholdning var ikke helt hyggelig. - Vejrguderne er os mildt stemt i Dag. }limleq er lel skyet og en le!t Brise kru&er Vandfladein. Nu skal vi bare se at komme i Gang. Ud i Baaden og frem med Fisklegrejerne. Først gøres Utteiren klar. Fluelinen gøres fast i den lille Metalring paa Skibsmodellen, og Utteren sættes paa Vandet. Vor F ør er griber Aarerne, og glade glider vi ud paa Bølgen den blaa, n11ens UUeren følger. En sindrig Anbringelse af Fluelinens Trækpunkt paa denne faar
SPORTS-FISKEREN
1933
<len til at l:1evæ@e sig frem over og giverr den samtjdig ,e n Tendens til at vige ud til Siden. Dervied strammes Fluelinen ud lidt ,e fter lidt; og imeHem Haanden, der fastholder dens Tamp, og den lille elegante Skude danser Fluen1e m ed smaa kokette Hop hen over Bø lgerne. 1
Det fosser vildt i Elven efter det stærke Regnfald, og ,,dom vil inte nappa".
Men vi har andre Lækkerier til d e glad·~ Fisk paa Søem Bund. Et net lille Udvalg af Spinnerer og Woblere skal de faa Lov til at gøre Bekendts'kah med , og forhaabentlig fører det til e;1 fast Forbi ndels•e. J eg lægger ud med ,e t Par W oblore, som e n svensk Lyslfisker ,elskvæ rdigt lrnr overladt mig. De var de eneste, der duede, da han for et Par Dage siden forsøgte sig paa Ullersjøn. Det er "Pike, 01,e,no" og " Bass Oreno", som jeg har mere Fidus til overfor Gedder. De svigter ogsaa fuldstændig i Dag, og den eneste Fordel ved dem er , at de gaar ret nær Overfladen og "inte nappa" i Bunden. San forsøger jeg Hardys "Re t'lex Devon" og "Pennel Devon" med rigelig Mask paa Krog,:m. Den har jeg straks noget mere Tiltro til ; 1mm de tunge Spinnere giver alt for hyppigt Bund!Jid og ingen Fi,;;k. Men vent I baPe ! Endnu har jeg ikke sagt mit sidste Ord, og min sidste Trumf -er ikke spillet ud. Har jeg ikke læst , at der i visse engelske Ørredvande er Forbud mod Benyttelse af Hardys Halcyonspinner, som alt for dødbringende, og er der ikk,e gjort den samme Erfaring i S'vfiltig[e i Følge svensk·e Haandbøger9 Nu skal I faa serveret affil nelte lille Tingest. Først een om Bagbord, og der er ikke løbet mange Meter Line ud før de:r 1er Nap, og e t rigtigt solidt Bid med Hop over Vandfladen og godt RUJslki i Snøren ; men el Øjeb1ik ,e fter har jeg den i gans ke koirt Line og inden Bords. Det var en Laksørred pa:a 7 Heklogr., vor· første Fisk i Dag. Utteren havde endnu ikke vist sin Duelighed. Til alt Held er jeg velforsyn et m ed Halcyon&pinnere, og ,et Øjeblik efter har jreg een ude om Styrbord, særlig fint udstyret med en god Flneline og 1
111
et ganske fint ·w ireforfang. Og nu er det paa denne Side, det foregaar ; medens jeg inte t fangerr om Bagbord, hvor Halcyonspinneren er fastgjort til ·e n a1mindelig grøn Bomuldsline og et grovere Forfang. Med kort Tids Mellemrum haler Jeg 4 pæne Ørred ind om Styrbord. Det er Fisk paa 6- 7 Hektogi.-. Og til den engelsk e og svensk·~ Erfaring angaaende Halcyonspinnerens Farlighed overfor Laksørreder, kan jeg føje en 1dansk ; specielt naar man samtidigt anvender Fln eline og sm æ1dært Forfang, Gut eller Wire. Under al min Travlhed har jeg ikke haft rigtig Tid Lil at følge m ed i Utte:r ens Præstationer; metn nu hliYer der et lille Pusterum. Et Par Gang·~ har der været Bid og min Jagt- og Fiskekammerat har hafl travlt m ed at bjærge Fisken og med at passe pna, al der ikke l>lev Uorden i Gr,)jerne, naar Linen igen blev sluppet ud. Den lille Skude følger Landet ~aa tæl som muligt, af og til tager den Grunden, m en komm er lykkeligt flot igen. Ind imellem faar d en Lo\' Lil at gaa over Stag for at kunne trawle &kifteYis om Bagbord og Styrbord. Fluelinen slækkes ud: et ·1me Ryk og Messingringen paa UUeren skifter fra For til Agler. Fremad i Maskinen og Utteren forli'>ætter paa den anden Bov. Det gaar let og fikst" naar man først har Telmiken i Orden. Og fr emad glider vi mellem Holmøne. Snart er Vandfladen blank som et Spejl, hvor den ligger i Læ for Vinden, og snart kruses den af en let Brise
Der arbejdes med .sµøene".
paa Steder, hvor Vinden uhindret kan slippe ind im ellem Holmene. Og d et er paa sidstnævnte ',teder, vi mærk er noget til Fiskene; hvor Vandet er smult, er dei· in gen Interesse for Fluerne. Vi venler paa det store Kup - 5- 6- 7, ja maaske flere Fluer :faste paa -eøn Gang i blank>e, dejlige Ørred - . 2- 3 Stkr. ,,nappa" samlidigt; men kun 2 bliver h æ ngende og den ene mister vi ved Indhalingen. Det bliver dog ,efterhaanden til en pæn Samling Fisk - 11 dejlige Ørred har v1 nu inden
SPORTS-FISKEREN
112
Bords ; deraf de fem største taget m e:d Drag. Og det ier en almindelig Erfaring, at man faar stø-rre Fisk paa Spinner end med Fluen, der saa godt som aldrig har givet en Ørred over 1 kg ; i hv,ert Tilfælde i de svenske Elve. - Vor gamle Fører ror nu mod Landingsplad\sen. Det er paa Tide at faa Fiskegrej,erne pakket sammen. Skumringen er ved at indtræde og Dimman*)
[-'
Mittiliaelven ved Udløbet i Blaasjøn.
ligger tæl paa Vandet flere St,::,der. Lommen er v,:mdt tilbage. Vi hører ktm dens Skrig; selv gemm,e:r den 's'ky Fugl sig 'ba,g en af die t:iJlr~gei Snraa10etr. I Gaas·ega.ng søger vi ned gennem Skovbæltet. Alt ,e r tyst og roligt i Skoven ; kllll en lille Bæk bryder af og til Stilheden med sin Rislen ; m en besværligt ·er Terrænet at færdes i. Fjeldet stikker; frem mange Steder, væltede Træstammer spærrer *) Taagen.
·-
1933
Vej,en, og af og til gaar det hen ovier Myr, hvor Foden synker dybit i Æltet. Vi er imidlertid godt trænede. Paa ·en lille Timo har vi tilbagelagt de 4 km til Lejaelvens Udløl> ved Ankarede. Her venter Pojken os med Baaden, der skal 'føre os til den modsatte Bred. Høfligt og bteleivient hilser han os den lille Fyr og kigger interesseret paa vor,e Fisk. Ha:n er selv ivrig Lystfisker, alt for ivrig. - Nylig var h an Fø:I'er for en svensk Lys'Lfisker, og stad'ig sprang P:ojkien i FoNejen og overbeviste sig om, al d!er var Fisk i Hø1'er:ne, før d enne fik Lov at forsøge. · Nu komplimenterer han os for v·o r Fangst. ,,Fini: Fisk", siger han. ,,Ja, men du har vel taget dem; større?" ,,Ja, ha, for nylig tog vi i Blaasjøn eq Laxørred paa 8 lig i Garn." - Og ·maJil er: stadig lige taknemlig for Ber1etningen om dien store Fisk'. Fo r hvor der er taget ,e øn, ltan d eir V1el' ogs!aia: ta:ges to'! Næste Gang ,er det maaskie mig, der fil' den h eldige. - Vi overrta ller i Anluwede. Rundt ,omJ d :~rt Jillø Lappekapel imelle m d!e slanke Birlæ og med heiilig Udsigt over det fo,1.,enede Udl'; ,bi ::if :Ueija- og Ankarelve.n i Blaa:sljøu ligger der talrige Lapp,~kåt:~r og s'rnaa Træh'use 'bie!l'leg'net for Bøb:oeirne ,~ed' Bl'a:a1,'j on, naar de ved Guds:tj,enestøn gør liortvairig,~ OP: hold i Ankanede. I ,e n saad:an " Kyrk's,tuiga" bliven man installeret . for Natten. Hyggeligt og propert ,e r dier; alt duft,~ af Renlighed. "Hass,eN:facks Ma:t" har m'an nydt i Matsalen og " Sup" fra L!oitoos Ak1vavitfaJbil'ik' i OsJio. I dien mørke Aft.emtund tager man P:ejling af ·e t lille Hus. med hj,e rteformig Udskæll"ing i Døwen og Søds.kenderum; derr i Nærheden skal " Kyrks:t ugan" findes. Og Navigationen lykkes. Over Blaaslj'øn raiser ,err hef'tig Storm; hvert Øjeblik hamrer Birkekronerne modi Husets flade Ta:g, m en ,u forstyrret sover man ind. I Morgen gæld'er det Tjuren i SkJo;yien og Rypen paa det vilde Fjeld.
1933
SPORTS-FISKEREN
113
StOt'Q En Læser har været saru venlig at tilsende o~ et Udklip af "Vendsys'Sel Tidende" for den 4. Febr'., indeholdende ·e n Artikel med ovenstaaende Overskrift. Vi gengiver nedenfor Artiklen, der sikkert vil interes·sere adskillige, men da den er fuld af Fejl, har vi inddelt d en med Nu:m11e, o,g1 i -e l tilføjet Stykke foretager vi de fornødne Rettelser. Avisartilden lød saaiedes: 1. Den største Gedde, der ·er fancret i Danmarl< :::, vejede 53 Pund. Netop i Sommer har Bladene indeholdt Meddelelse herom. Det var i en mindre Sø og de nærmere Omstændigheder meddeles ikke. ' 2. En Fisker i Mossø fangede for 16 Aar siden en Gecllde paa 46 Pund i en Slaalh·aadstr use. Han tu.rdc ikfoe tage den ~evieinde ud af Ru.sen, men skød den inde i Ru.sien m ed sit J ag1tgeivæir. 3. Den største Laksørred er fanget i Skjernaai. Den vejlede 43 Pund. V1ed Bornhol'm ,e r fanget Lak's: paa 4fl Pund og i Nissum Fjord endnu større. 4. En Aal paa 25 Pund er bil evet fanget i Tuel Sø. Den var ])lind og laa og væltede sig i Overfladen. Fiskeren tog den med en Kæp. 5. For 20 Aar siden b[ev der i Fiskehallen i Kristiansgade i Købienhavn fremvist en levend e Aal paa 52 Pund. For endnu læingeroe Tid tilbage er der i København fremvist en Aal paa SO Pund; men dis·se to var Strandaal. Den mindste var fanget ved Kalveboderne, den anden ved Norges Kyst. Ci. !øvrigt er Rekorderne for de forskelliere Fiske"' arter saaledes: Sandart 23 Pund, PeterSlbiorg Sø (Sj.). Malle 18 Pund , Sorø Sø. Karp e 16 Pund , Kildesøen i Dyrehaven (en gammel kongelig Karpedam). Kvabbe 13 Pund, Mossø. Susaaens berømte Fisk Suder 8 Pund (fuld af Rogn). Brasen 7 Pund, Tyrstrup Søl. Abiorre 6 Pund, Tystrup. Rødskalle 5 Pund, Tystrup. Hvidskalle 3 Pund, Sorø Sø. Karudsc 3 Pund, Emdrup Sø. 7. Gaar vi til Udlandet, bl iver Tallene endnu støn-e. Gedde 80 Pund. I Weichelfloden er der fanget en Mane paa 500 Pund. Eksemplaret blev skudt af en polsk Bonde med almindeliot Jaotoevær ladet 0 :::, 0 med Kugler. Fisken laa og væltede sig i Overfladen:. I Donau skal der være fanget endnu stø,r re Maller, oig i de store svenske Søer skal der være fanget Brasen paa 12 Pund. En g amme 1 Fisker. )
ad 1. Gedden paa de 53 P u;nd bllev fangeit
Grarup Sø ca. 1. Juli 1920, og Forholden e er rigtig godt oplyste (jvfr. Fvf/ bladet 1929 Sd. 102). ad 2. Gedden paa 46 Pund fra Mossø (ca. 1916) har jeg ikke hørt omtale før, m en omkring 1890 skal der være fanget et Par Gedder paa henholdsvis 20 og 21 kg i Mos:sø, (Danmarks Fa:una, Fisk II, Sd. 11 D og ovennævnte Sted). . ad 3. ,,Laksørreden " fra Skj-ern Aa er sikkert en Laks, ikke en Havørred (Laksø1Ted). Del er maaske Skomagermester Baches Blanklaks paa 121 cm fra April 1928, der ganske vist "kun" vejede 21 kg (Berlingske Tidende 3. Maj 1928), eller det kan være den Nedfaldslaks, der blev tage t i 1928, og som skal have m aalt 150 cm og have vejet 22 kg (Sportsfisk eren 1929 Sd. 50). En stor Blanklaks loges i Varde Aa i Marts 1927 ; den vær paa 124 cm og 23,5 kg (ifølge tilsendt Sk::olprnve fra Fabir ikins.pektør Sig. Hansen, Varde); e n Blanklaks paa 120 cm og 221/1 kg toges ved Hjerting den 6. Marts 1930 (ligeledes). I Gudenaa er der før 1830 taget en Laks paa ca. 32 kg og i Vinteren 1825- 26 en paa 26 kg (A. C. Johanse n & Løfting: Om Fiskebestanden og Fiske.riel i Gudenaaens nedre L øb! og Randers Fjord, 1919 Sd. 48). Fra Fiskeeksportør Wilhelm Rønne i Rønne fik jeg tilsendt Skælp,røve a.f en ved Bornholm den 3. Maj 1921 fanget Blanklaks paa 231/2 kg; i Danmarks Fauna II, Sd. 150 nævn er jeg en bornholmsk Laks fra 1907, der maalte ca. 125 cm og vejede ca. 25 kg (?), men den er blevet -overfl øjet af en , der toges den 16. April 1914 1/ 4 Mil SO af Aarsdal e, og som maalle 125 cm og vejede 31,5 kg. (Desvæ rre kan jeg ikke se, hvorfra jeg har Op•l ysningen, og ved ikke, hvor paalidelig den ,e r). Hermeld kommer vi OP! i Række med de rigtig store udenlandske Laks, hvis Førere er paa SG kg (Fvf/biladet 1930 Sd. 61). - Den største Havørred, jeg k ender her fra Landet, blev taget i Oktober 1906 i Gudenaa; den maalte 103 cm, hvortil efter Beregning skulde svare en Vægt af ca. 13 kg (J ohanl'.en & Lø.fting 1919, Sd. 91 ). En anden Havørred fra Gudenaa, (Oktober 1899) maalte 99 cm og vejede 12 kg (Danmarks Fauna, Fisk II, Sd. 150). Fra Storaa,en har jeg haft Skælprøvie (fra Fabrikinspektør Sig. Hansen) af ,en Havørred paa 96 cm og 11 kg. ad 4. Aalen piaa 25 Pund fra, Tuel Søi er noget Vrøvl - de 25 Ptrnd Aal har nok værret fordelt paa en halv Snes· Aal ! Vor Ferskvandsaal !Jliver næppe over 8 Pund hoS' os; ,e n af omtrent den Vægt
114
SPORTS-FiSKEREN
var sendl Udstillingen i Aa.i:h'u.s i 1909 fra Saltbækvig (Danmarks Fauna II, Sd. 308), og der blev i 192D fortalt mig om en anden af lignende Vægt, der engang blev taget i en af de smaa Søer ved Glædeby i H anh erred. Jeg har ogsaa hørt ymte om noget større Aal. men dem tror jeg ikke paa, før der for eligger sikre Vejninger. Afdøde Gross erer Carl Brammer fortalte mig, at han engang haV'de samlet en Snes af de største Aal fra Arresø sammen og vejede den: 120 Pund! Efter Litteraturen skal Aalen kunne naa ca. 6 kg i andre Lande, men Angivelserne er maaske ikke paalidelige. Aalene i vor 2 ferske Vande og Aalene i vore Fjorde er samme Fiskearl. au 5. De i Avisartiklen omtalte mægtige Aal paa 52 og 80 Pw1d er en helt anden Art, nemlig Havaal (,, Strandaal" er et baade forkert og misvisende Navn); den bliver meget stø:rre end vor almindelige Aal og hører slet ikke hjemme i vore Farvande, hvorfor det kun er ældre og vildfarne Individer, der tages hos os. Den største Havaal, der er taget indenfor Skagen, var paa 48 kg (Eckernford~, 1883), og det kan tilføjes, at den mindste var ·paa 8,5 kg (Espergærde, 1837). ad 6. Avisartiklen nævner en Række danske Rekol'dfisk, som imidlertid stærkt trænger til Revision. - Sandarten paa 23 Pund fra 'Pedersborg Sø kender jeg ikke, men den er tænkelig; de største jeg har hø.rt om, er en paa 12 Pund fra Skanderborg Sø og en paa 17 Pund fra J els Søerne. Mallen paa 18 Pund fra Sorø Sø er hen i Vejret, som Rekord betragtet; de tre sidste, der blev fanget af den oprirudelige Besitand (1797, 1798 og 1799), vej-ede 18,30 og 39 kg, og de to, der blev genfanget i 1897 af de i 1881 u1dsatte Eksemplarer, skal have vej-et ca. 12,5 og ca. 14 kg (Danmarks Fauna, Fisk II, Sd. 301, og III, S.d. 137). - Karpen paa 16 Pund fra Kildesøen overgaas af Karper fra Lammefjordssøen, hvor jeg i 1922 saa en paa 78 cm og knap 7 kg og en anden paa 77 cm\ og 9 kg: d en største, der er taget i Søen, vejede 11 kg. Endn'ti sitørre var ·e n i 1851 i Gentofte Sø fanget Karpe; den skal have vejet 17,75 kg, mein Beretningen .er mulig ikke paalidelig (Danmarks Fauna, Fisk II, Sd. 227). - Knuden (Kvabben) fra Mossø paa 13 Pund er stor, men det blev i 1921 fortalt mig, at der (antagelig i 1919 eller 1920) blev taget en i Tjele Langsø paa 22 Pw1d. - Den 8 Punds Suder fra Susaa bøjer jeg mig derimod for med Anerkendelse, hvis den da er paalidelig; jeg har ikke hørt den omtale før. - Men Brasenen paa 7 Pund er ingenlw1de Rekord. Det er opgivet mig, at der i en Sø, som efter Beskrivelsen maa være Hæn1p Sø, var Brasen paa 8- 9 Pund, men den 1
1933
samme Mand, der fortalte mig det, havde engrung set ·en Brasen paa 12 Pund, der blev fanget i en Grav ved Sminge Sø. I Flyndersø er Gennemsnitsvægten af Brasen fanget i Legetiden 3 kg, efter hvad Fiskeriforpagter Albers meddelte mig i 1921; den største, han havde set i Søen, vejede 12 Pw1d og var endda mager og skarprygget. - Aborren paa 6 Pund kan jeg ikke stikke; der angives nok Fangst af en Abone paa 7 Pund fra Furesø (A. F eddersen: Færskvandsfiskeriet 1894, Sd. 56), rne11 da der i den Tid, Lystfiskeriforeningen har haft Søen i Forpagtningen (siden 1895), ikke er taget tilnærmelsesvis saa store Aborrer, synes Meddelelse n om den 7 Punds up,aalidelig. Den største af Lystfiskeriforeningen registrerede Aborre fra Furesø var paa nøjagtig 2 kg (18. Juni 1919. LystfiskeriTid ende Sd. 2784). Feddersen nævner ogsaa en Aborre paa 6 Pund fra Odense Kanal. - RudskaUen (Rr2fdskallen:: paa 5 Pund fra Tystrup Sø anser jeg for et Fabeldyr; den største danske Rudskalle, jeg lænder, er fra Furesø (24. Juli 1925) og vejede 1,12~ kg (C.V. Otterstrøm: De danske Skallearter 1931, Sd. 258), og de udenlandske Angivelser, der ·endda synes overdrevne, taler om Maksimalvægte paa ~,51,7 kg. Ska1len (Hvidskallen) paa 3 Pund fra Sorø Sø kan snarere vmre rigtig, om jeg end lvivler; d e ~;tørste Skaller, jeg selv har set, vejede ~odi el 1:ilogram, men jeg har paalidelig Efterretning om Skaller paa ca. 1150 og ca. 1250 g (Otterstrøm 1931, Sd. Hl ). Vor største Skalleart, Rimten,' omtak~r Avisartiklen ikke, og da den forekommer i Tystrup Sø, kan det tænkes, at det for Rødskalle angivne Tal i Virkeligheden skulde gælde for Rimten. Den kan godt bliv·e 5 Pund, men at den bliver d el i Tystrup Sø, tvivler jeg om; i Vidaaen skal den være taget paa 6 Pund (maaske endog 7 Pund) (Otterstrøm 1931, Sd. 232). - Karudsen paa 3 Pund fTa Emdrup Sø lyder troligt; jeg har selv taget en paa 1450 g i Fmesø (37 cm, 7. Juni 1932) --r og det kan godt være, at den var den tungeste af de to, thi ved Finvejning ·e r Gram bedre ·e nd Pund. ad 7. Nogen synderlig Nøjagtighed p,r ægede altsaa ikke Rekordtallene for de danske Fisk i Avisartiklen. Det er da ikke at undres ov·er, at Tallene fra Udlandet heller ikke er godt funderede. Gedden paa de 80 Pund er et Fabeldyr. Mallen paa .'500 Pund er derimod ikke blot trolig, men der berettes endog fra Sydrusland om en Malle paa 360 kg. Svenskerne kender Bras·en paa 6-8 kg, ja i Finland ska) der være taget Brasen paa ca. 10 kg. Har nogen paalidelige Oplysningel' om Fangst af større Eksemplarer af de her nævnte Fiskearter, kunde det yære interessant at h øre derom. C. V. 0 t t e r s t r ø m. (Efter Ferskvandsfiskeribladet).
SPORTS-FISKEREN
1933
Del er mange ar nu siden jeg har været ute pa de l fiske vi kaller vårbeite. Når man bor sapass langl fra Vidda som jeg nu, så er det vanskelig å vitc den rette tiden. Derfor blir man sa altfor lett utsat for a ga "vassfis". Men varen og været drog, og tanken på fjell ·og Yidde og pa a gjens,e de kjente steder lokket m ed uimots tåelig makt. D erfor spurte jeg el par ungdommer om de haåd ,:>. lvsl til a følge en gammel krok langt inn pa Vidd~1 for a prøve fisken på varbeite. Og de var mere enn villige - til ,'i begynne m ed. Men da startdagen kom , hadde den ene fatt belcnkeligheter og vilde ik4.e bli med. Men Thorvald lol sig ikke avskrekke hverken af regn, tordenvær eller 'sitt op h avs skepsis, og s:l drog vi da avsted 9. juni. Værmeldingen var: P ent, varmt vær med loka'.e cflcrmi ddagsbø ier. Ønskcvær altsa. Efl er som vi n ærmet oss fjellet og Vidd:1, b'.ev jeg mere og mere be tenlrnlig. Stort 1auv og gras. Multcblom lyste hvitt over myrene. Datoen var 9. juni , m en året var St. Hans eller vel så det. Vi var visst for sent ute. Jeg mintes så godt hv ad gamle Jens så ofte hadde sagt mig: ,,Når vieren sovidt e. \øl in , e dæ rette tia". Onb nu var vieren ikke bare tø tin, men stod med storl lauy like op i høiden. Mol kvelden kom vf Lil U!veli r eingjeterhytte. Jfr 5atte vi pakningen fra oss, rigg::i: til fiskestengene oat, droaD ned til bekken. Den var stor nok ennu, og ulsiklene lysne[ betydelig Jeg vissle fra før hvor langt fisken gikk op efter bekl~-en. og første kast bragte en fisk på land. Den fisk som gdr op efter bekken er bare sm:'1 på snaue marka, og vi vilde ikke ta mere av den enn del vi kunde bruke til kveldsn::tt, men før vi visstc av det, hadde vi nogen og tyve. Næste dag tok vi det svært rolig, og ut på eftcrmiddaaen droa::, vi til Trønderbu oir slo oss til ro der. ::, Kl . 1 om natten stod jeg op og kokte kaffe, stekte egg og skinke og vekket Thorvald. Grunnen til at jeg var så tidlig oppe, var at en lirypestegg holdt sin morgenlek på taket. A få blund på øinene var umulig. Den skravlet og skrattet, trippet og skrapte på tjærepappen, og jeg rn i øvre køia, høit oppe. Jeg banket i taket. Den blev rolig et siekund eller· to, men begynte gjen på ny frisk. Del var forresten bra å tørne ut så tidlig. Så kunde vi rekke Geitevassbekken til morgobeita. ~
115
Og så var det herlig å gå i tidlide morgen. Solen kom nok op litt over 2, men den varmet ikke synderlig. Luften var helt stille. Lågens dype, mektige dur, bekkenes sus, snøvatnets sikling mellem steinene blandet sig med alle slags fuglelåt, o,g ryntes å fylle hele naturen. Geitevassbekken var som den skulde være, og vanu· standen i Lågen likeså. Jeg så med en gang at fisken måtte være der, hvis ikke alt var forandret. "Kast uti der!" sa jeg, til Thorvaild. Ikke før var agnel. i vannet, så satt fisken på og op kom den. Og nu fr,ket vi. Ikke somj i gamle dager da Geitevaln var fullt av fisk, men mere e:nn rifoelig til å f>kaffe oss nok å bære. Thorvald var villt lJegeistret. Han hadde aldri været på vårbeite før og var ikke vant med at fisken bet så kj apt. El stvkke oppe i bekken er ·e n stø,r re lone. Hit op går fisken på vårbeite, men helleir ikke lengea-. Og nu var der fis:k i lona. Så snart agnet kom i vannet, var der flere om budet. De slo efter marken som om det var flue, de tok skje og spenneir like fort. Nej, in tel ørretfiske kan sammenlignes med vårbeite. Vi tok det med ro. Fisket, solte oss, kokte kaffe og Iot blikket vandre utover de solglitrende vidder med store og små snø.fonner i dekker og nordhelninger. Rapen stod også her med fullt utsprunget· lauv, og mult eblom hvitnel på myrene. Fjellrypesteggen skarret og lirypesteggen skrattet i vierkjerrene. Lerk.'.l jublet oppe i den rene luft og heiloe1u, tunglynte låt hø·r tes borte fra flyene. Alt var som fø.r - slik som jeg så ofte har sett og hørl det gjennem mere enn 40 år. Det er lJar,e så s:1.rL å tenke på at det som for mig har været Viddas største charme, villr~inen og fisken, minker så sørge] ig 5ikkert. .. Nå får du jamen slutte å fiske," sa jeg til Thorvald. ." A' J·ea:::, :::,ffeier å .bære noaen fisker enda, og dette l:> er moro ," svarte han og h oldt på. J·eg visste imidlertid hvad det kostet å bære ei tun" fiskebør fra Geitevassbekken til Solheimstulen. Til "'alt. hell blev han lens for agn og m åtte slutte, for av mig fikk han ikke mer,e. Mol kvelden pakket vi sekkene og drog tilbake til Trønderbu. Denne natten hadde vi en fjellrypestegg på taket, men tross dette sov vi til klokken var nær 10 næst e dag. P:°1 veien videre kom vi over ei vårbeite j,eg ikke vissle om før. Fisken stod tykk utenfor, men vi målte gå fra det hele. Vi kunde ikke b'æ.re mere enn vi all hadde.
116
SPORTS-FISKEREN
Den kan id og være god å vite om til en annen gang. Mens vi var ovenfor, var reingjeterne kommet til Ulveli med simlei'lokken. Her blev vi bevertet på det beste. Den reinstek lappene kan lage er virkelig delikal. Ved 11-tiden ,om kvelden fortsatte vi hjemover. I Bakkebuballe vilde vi ta oss en lang hvil og krøp ' i sov·e posene. Men dette måtte vi snart opgi. Myggeq var altfor pågående. Og skulde vi dytte oss helt ine i reinskinnposene, b1lev varmen ikke til å holde ut. Vi måtte på'n igjen. Hjemover Skarf<ekjan bll ev vi nokså slappe, og jeg tror næsten Thorvald var glad for at han ikke haddc flere fisker i seklrnn. · Til Solheimstulen kom vi kl. 6. Gunnar var der med bilen, og så kom vi lettvint hjem. Denne gang fikk jeg erfaring for at fisken tar all slags redskap når den går på vårl)eite: Mark, skje_. spinner, flue - alt tar den som rasende. Det ·e r i grunnen godt at det er så vanskelig å .treffe akkurat rette tiden for dette fiske. Ellers vilde fiskebestanden på Vidda ta av e nnu hurtigere ·e nn den gjør. Hvorfor fisken stimer inn l)are på disse steder, er vel ingen ·e nnu helt klar over. Er det for matens skyld, skulde man tro at den gikk inn til alle bekker: . som rinner inn i vannet. Men det gjør den ikke. Dessuten går den også inn i somme viker hvor ingen bekk kommer ut. Dette er dog litt s,enere ,en n den egentlige vårbeibe. Den ser også ut til å ha forsynt sig grådig i vannet før den går mot bekken. J.eg fant den propfull av matflo og andre n æringsdyr som slett ikke finnes i lJeklæm. Den fisk som går på vårlJeite er fetere enn den som om sommeren går på elvene. Den har sikkert halt det ro1'i'g i ·ei god matbu hele vinteren igjennem. Ikke riktig stor og ikke riktig liten fisk går på vårbeite. Fra 1 til 3 mark er mest almindelig. Minst av 1 marks, flest av 11/2 til 2 marks. På specielt et sted har jeg al'd ri fått fisk ov,e r 2 mark. Et annet sted har jeg aldri fått den UJildetr 2 mark. Selvfølgelig vil jeg ikke hermed si, at der ikke finnes andire støITelser. Utenfor de hyller vi Uesøkte på tuiren, lå ganske meget brukt karbid. Dette gil.· et lite innblikk: i hva.d slags fiske som drives om høs:ten. (Norsk J ~ger- og Fiskeriforenings Tidsskrift.)
1933
Forstaagndg Bgstyrglsg_ Ved de siden 1918 oprrettede Vandkraftanlæg er der ved Oversvømmelse af EngaPealer dannet glimrende Fiskevande, men desværre udnyttes de fleste Reservoirer gennem ·e rhvervsmæssig Fiskeri. Der er derfor Grund tit at fiiemhawe, at Beisit yrelsien for Gudenaa Vestblirk Vandkraftanlæg har vedtaget ikke at lade Fiskeriet udnytte erh'v'ervsmmssigt, men at stille hele Fiskeriet til' Sportsfiskernes Disposition. Der er i Va:ndkraftanlægets Reservoir paa ca. 100 Tdr. og Gudenaaens Tilløio og Afløb frai Kraftstationen skablt et glimr,ende Fiskevand, og da der har været Fred for Erhvervsfiskeri i 8 Aar og fortsat vil være det. vil det lønne sig at tage en Fisketur. dertil. Der kan for ·en meget rimelig Betaling opnaas Kort · til Sportsfiskeri ved Henvendelse til Driftsbteslyrer Skodsborg Nielsen, Vestbirk, og det er min Opfattelse, at Selskablet ikke alene har gjort Sportsfiskeriet en stor Tjeneste, nien at det ogsaa selv vi! faa Fordel af Oridningen, da el Vand, som det der her er skabt, selv med stmrk Udnyttelse af Sportsfiskeriet vil blive rigere og rigere paa mange o~ store Fisk. At je~ ta}er af Erfaring vil vedlagte Fotografi (se Forsiden) med Resultatet af 2 Mands Fiskeri i 4 Timer vise. Vi holdt op, da Resultatet ellers maatte k:arakteriseres som Rovfiskeri. Dette Resultat naaedes ved et Anlæg med lignende gunstige Betingelser som Gudenaa Vestbirk. Nu efter 3 Aars Erhvervsfiskeri er Fiskeriet ·der intet vætrd, da der Gang Pia a Gang er sendt Vognladninger af store 20-30 Punds GeddeT bort. Angaaende Stø,r relsen af Fisk kan j1eg a:nfø~e, at i en Ruse toges der paa en N a:t 4 Gedder paai tils:a mmen 100 Pund. S PIo r t sif i s k e r.
E:n Boganmgldglsg fra. ,,FisbinQ Cja.3QttQ". F. G. anmelder en ny Bog "Fra Hundes.lejle til Laks", med Undertit1en "50 Aars Fiskeri, ailt Sandhed, ingen Løgne" og Siger, at navnlig denne Unde1rtitel er det af Interes:s e at eTindre sig, naar rrrarn læser ·o m Fangsten af •en 161/2 l))s. Congeraal: ,,Jeg skal aldrig glemme vo'l· Opi1'evelse, dai vi halede den ombord; den gøede som en Hund ogJ foer rundt om Baaden s'o m et v,er indfedtet Lyn". Det skal fo.r:ø:vrigt være en meget god lille Bog med mange nyttige Vink. Hvis nogen, opmuntret af ovienstaaiende, skuide faa Lyst til at anskarffe den, hedder d:ein ,,From Slickleb'a ck to SalIIJion'' .aif F. W. Gooc1es:s! ogi faais i Fishing GazeUes Book: Departement 56-58, Whitecombstreel, IJondon W. C. 2. Pris 2 sh. LL A.
SPORTS-FISKEREN
1933
I
,,(joliatb" Golialh kaldte vi ham. Det var egentlig et gan''Ske fejlagtigt Navn, ligesom Benævnelsen: han var hen i Vejret. Goliath er en diger Dame af Slægten Esox, men Navnet har den faaet klistret paa sig vi bruger aldrig andet - lad mig da derfor ogsaa benytte det her. Inderst i Vigen, hvor Krageodden skyder ud i Fjorden, midt i en Urskov af Dunhamre oa !!rødeo "" fyldt Vand, har den sin Residens. Her er Læ for alle Vinde. Solen bager n ed fra Sønder og varmer hans brede Flanker og mosgroede Ryg. Jo, her er godt al være. Det er et Par Aar siden, jeg opdagede ham. Jeg hnYde skudt en Krikand, der faldt i Dunhammerpletten, jeg gik d erind for ::it hjælpe Hunden paa Sporet og gik og vadede i Vand til Halem Da lyder der et Plask, som faldt en lille Klode ned ved Siden af mig ; det var paa et hængende Haar, jeg var blevet væltet, da Goliath med Brask og Bram stak til Søs, saa Dunhammerstænglerne dinglede, hvor han banede sig Vej. Og ude paa det aabne lave Vand skød han frem som en Torpedo, løftende en Bølge over sig og om sig. Jeg gispede. - Du milde Kineser! Siden har han s1pø,g t i min Hjerne; mangø At1entaler har jeg planlagt og forsøgt at fuldføre dem mod ham, men altid uden Resultat. Paa alle Døa"" nels Tider har jeg søgt ham - vaagen og i Drømme - og med alle mulige Ting. Men hvordan skal man fiske paa en lille Meter Vand, hvor Vandplanterne trækker deres haari'i.ne Stængler overalt? Hver Gang man tror, man har fundet en aaben Plads, hvor et lille Kast kan gø,res, ·· faar man Blinken ind som en Klump af Grøde. Og Goliath staar stadig uan fægtet i sin fredlyste Krog. -I Foraaret satte Fiskeren Garn i Vigen. Jeg ryste"<ie, da jeg saa det, og opsø,gle straks Manden. - Har du fanget nogle store Gedder, Mogens, · · jeg ser dll har Garn i Vigen ved Krageodden? Jeg spurgte saa uinteresseret, jeg paa nogen Maade kunde. Jo, det havde han da. I sidste Uge havde han ·en paa 18 Plllld og en paa 23. Jeg vadede derud. Støvlerne fik jieg fulde af iskoldt Vand, men det fik være. Vished maatte jeg have. Ankommen til Aastedet lød det vanlige Plask. Goliath var stadig hjemme og i fuld Vigueur. Og Sommeren randt. . Del var i Andejagtens Tid. Vi sad udenfor .T agthylten, Svend og jeg, ved Cigaren, mens Bekkasinerne stegte over sagte Blus derinde, vi havde da lige faaet sklldt til H usbiehov, en Geddeunge fik
I 17
vi og&aa fangiert i Kanalen - lige passende til to. - Vejret var straalende o·g haabaø:st, set fra en Andejægers Standpllnkt, og Ænder var der ingen af. . ~i sad og saa ud over den aftenstille Fjord, der ikke havde KrlllS paa Fladen noget Sted. Ned for os fiskede et Par L:a pp edykkere med en oolig lys Unge, Blishø,nsene skreg, og eit Paii Hejrer drog tunge Vingeslag mod Odden og affødte en Diskusf>i~n om den bekendte aakjæirske Hejreflngts Stemnmgs'fuldhed. - Da r ørte Goliath paa sig, voldsomt lød det i den ganske stiHe Aften. Svend for op sio m stukket af en Syl. - Himmel ·og Hav. Hvad i Alverden var dog dette? - Naa det, saigde jeg det var saamænd bla re Goliath, der nappede sigi en Blishøne. 1. Han blev Fyr og Flamme, -d a han h ørte Beretningen. Nu skulde Kæmpen dø, saa sandt hans Navn var Jen sen, den store, Sportsfisker kaldet. Sikken Søvn, vi fik den Nat. Sv,erid fablede og lagde Planer - jeg skar n ød og forkast ede. Og jeg var den størsle Idiot til Fiskeri - næ:h - J ens"'n kunde. Da Morgenen gryede, var alle Grader af Fiske.metoder gennemgaaedie, dei gode saavel som de mindre gode, og .vi standsede vød den 1eneste, jeg fandt brugrlig, om Gedden virkelig skulde tag;es - alt an·clel havde jeg nemlig prøve t selv. - Her, sagde Svend - helliger H ensigten Midlet. Ho~ Købmanden købte vi ,e n Rulle Murersnor af den sværeste, øn Skalle paa 3/4 Pund fik vi hos Fiskeren, og Svend grov frem af sin Fiskerkasse en Dypkrog af Dimensioner, som var den beregne,t til ,, HYalfisk", som man siger. Snoren viklede vi omkring et Brædt, i hvis ene Ende den blev gjort forslvarlig fast, fra den anden hæ ngt e Sk::illen i en halv Meter Line, diet hele blev lagt ud paa Goliaths, Jaglmark lidt før Solnedgang, og selv placerede vi os i Baadein lidt derfra, saa vi kunde følge med i Begivenhederne. Vi ventede o,g ven~e:de. Der f>log en Gedde af og til, og de store Bras-en gil( og vipPiecl:ei i Grøden, saa de mægtige, blaa5iorte Finner stak ovenud. Eners var alt saa roligt. - Nej, dn kan tro·, lille Sv,e nd, at Goliath eir klogere. Da - i samme Øjebllik, før Sv,end! fik Tid til at give del Fnys, han havde tænkt sig: som Svar kom det. Fuldstændig umotiveret rejser vort før saa døde Brædt sig op paa Højkant, det giver et Par Hop og ruller nogle Gange rundt, mens Linen løber ud, standser saa pludselig o,g ligger atter ganske stille. Jeg ser paa Svend, h:ans Øjne funkler i det 1
SPORTS-FISKEREN
118
Den blege Ans:igt - han hvisker ganske hæst: var der pinedød, den var der. - Han glemmer ganske Piben. - Ja, navnlig var der, siger jeg, - desværre har vi jo baade Fortid, Nutid og Fremtid. Og Øjets Glans gaar ud. - Forb:andet ogsaa, det s,er minsandten ud, som Goliath blev ked af Legen. Svend stryger en Tændstik for at søge Trøst Snadden, jeg ser, hvor Haanden dirrer. Vi venter atter, m en alt er død t. - Nu vil vi hjem. Svend sukker dybt: - Det maa vi vel heUere, ·men lad os først se, hvormeget den har smagt p,aa Skallen, og lad os læigge det til Rette og lade det ligge i Nat. Jeg bøjer mig frem for at tage Brædtet, da farer Djævlen i det, det kører rundt gennem Grøde og Vand med Iltogsfart, mens Svend stager eft,er, ctet han ,o rker. Endelig faar jeg Tag i Snøren. Det ·er, som var der en Tyr i Enden af' den , saadan trækker det, og d e r viser Goliath sin b'r ed e Ryg i Vandskorpen ; han svinger vor lette Skydepram, naar han rigtig tager :en Tur til Siden. Nu er vi inde paa ham. Han slaai· de drabeligs.te Slag, men nærmere og nærmer e kommer han. - Vi har ham, Gamle, brø,l er Svend og :dasker mig paa Skulderen , saa det synger. - Aah, Død og Krille, sikken Masse FislrnfrikadeHer - - -Da giver Goliath et Gisp - ud ryger Krog og Skalle - han v·e nder i et Nu og vifter m ed sin stærke Hale, fri som Fuglen stryger han af Stetd. Hos os b1ev der ikke sagt et Ord, vi vender stiUe Baaden og ror i Tavs:hed hjemad - - Tror De det ikke ? Naah ja, det kan fo r Resten ogsaa godt være, der blev sagt en D el, m en Ordene, der faldt, skal ikke refereTes, de gør sig ikke paa Papiret. Og uden i Vigen staar Goliath den Dag i Dag, jeg tør næsten IJande paa, han stiklrnr Underkæben frem paa en særlig hoverende Maade,. Tomme til Tomme lægger han til s:in Vækst - mest i Diam eter - : de store Brasens Drablsmand, de sorte Blis-· høns Skræk - Vigens ubestridelige H ersk!er. J . B.-T.
.
'
\.... I -··....
'
, •
•
...................
1933
Dy fvgdningstid fov 01:1:gd i Skotland. Fra F i s h i ng G a z e· t be Vled Chr. L:oth·up, Andersen. ,,Fishery Board for Scotland" bekendtgør følgende: I Følge Ørredlov (for Scotland) af 1933 er det Tidsrum, indenfor hvilket det eir forblu dt at fiske eller tage alm. Ørred (salmo fario ) i nogen Flod, Vand ,e ller Sø med Net, Stang og Line, elleir være i Besi,ddelse af alm. Ørred, ændret til at g,ælde fra den syvende Dag i Oktober til den fjortende Dag i Marts, begge Dage inclusive. Loven gør det ogsaa ulovligt, under Bødestraf af 5 P:d. Sterling at købe, sælge, udstill e eller overdrage til Salg, eksportere eller overdrage til Eksport (a) ØITed w1der 8 inches Læn,gde (godt 20 cm); eller (b) nogen Øræd paa nogen Tid m ellem dem førs1te Dag i September og den en og tredivte Dag i Marts, begge Dage inclusive. Denne Lov forstaar ved "Ørred" al Ørred undtagen Regnbueørred eller mi gratorisk Ørred (kendt som HavøITed, Laksørred ·eller Bull-Ørred eller under andre Lokalnavne). Fishery Board for Scotland, Edingburg, August 17., 1933.
Afrgvng Gaksgk1:ogg_ Afrevne Laksekroge findes ikke saa sjældent sidd ende i Laks, der fanges i Drivgarn eller paa Krog i Øst ersøen, skriver Ferskvandsfiskeribladet, og da der er nogen Forskel paa Udseendet af de Kroge, d er benyttes paa de forskellige Fiskepladser, er der Mulighed for at kontroll ere, hvor Laksen har hentet den i dens Mund (eller Mave) siddend e Krog. Iagttagelser i den Retning har længe været gjort, men 'nu har man foretaget ·en systematisk Undersøgels\:l fra Konigs'berg Universitets Fiskeriinstitut. Dette udsendte Anmodninger om at faa saadanne Kroge tilsendt (jvf'r. Fvf/b[. 1930, Sd. 85;, og Anmodningen er blev·e t efterkommet h elt godt, om end der ing1e:n er sendl fra Danmark \V. Quednau giver nu i " Z·eitschrift for Fischerei" Bd. XXX, Hefte ·1 e n Oversigt ·o ver Resultatet (Untersuchnung uber den Lachs (Salmo salar L.) II. Die Angelhakenmethode bei der Erforschung der Lachswia nderungen und ihre bish erigen Ergebnisse). Der har i alt været 58 Laksekroge til Underoo.gelse, og vigtige Slutninger har kunnet drages af dem m . H. t. de paagældende
SPORTS-FISKEREN
1933
Fisks Træk i Østersøen. For a t o p,naa e ndnu sikrere - Re~;uita ter er man blegyndt at slaa Numre ind i LJækse- ··krogene (Neulmhrien 0, Pillau 1), og der er ingen · Tvivl om,. at der ad den V,ej kan naas et udmærket ·--~d e t vil Irnste at mærke stor e Laks. Adskillige af Resultat og paa en blillig Maaide i F,o rhold til, hvad -··· d e fundne Laks:ekroge hidhø,rte fra Bornholm; det vilde unægtelig være af Betydning, om man h er op- : tog lVIærlmingen af Kroge (ved indstanset Tal paa Krogpladsen ), og om man omhyggeligt opbevarede ~-og indsendte fundne Kroge. Saadanne ·e r ikke saa sjæ ldne, som man sknlde tro - ved ·e n Under- -. søgelsc af finske Laks fandt T. H . J arvi en afreven Krog for hver 120 Laks. D et e r klart, at der ogsaa ·. ·· er Muligh ed for, at Lystfiskere vil kunne fancre o saadanne Laks n1:ed en fremmed Kroer i Mundvia:en · ·· t:)! ' • ho s o~ vil de t ganske vist sj ældent være Østers 0iind- - · lak~, m en alligevel blør alle saadanne Kroo:e 0 s end es tillige med mnentuelt vedhæn gende Tavse og Blyvægl samt m ed Oplysning om Fangsttid og -sted, L~ksens Længde og Vægt o,g endelig om muligt e n Sne5. Skæl fra Midten ar· K1io,psidøn. Jo bed1,e vi raar L aksens Vandringer udiiedet, des bedre vil vi kunne t age Vare paa Bes:tarndens V,edligeholdelse. .
t)
Et og andet.
119
Fra Fishing Gazette. Følgend,e to Op,I,evels1eir skal lrunn~ gøre! Kravi paa Trovæ~dighed, fortalt, sio m de ,err, af Fisk:ere:
* En Fisker fangede den 27 Juli d. A. 1 Crawford Pond, Maine (Amerika) en 6 Punds! Ørr,ed, hvis H ail:e var pyntet med ikke mindre 1end 16 Ffoer, som den øjensynlig havde vif~et af andre! Sportsfiskier es Gut.
* Bend, Ore (U.P .) Beugler, S eikreitær for Deschutes Sports'men 's Association, landede for nogen Tid siden 2 Ørreder, •en mindre R1egnblueørred o,g ,e n 5 Punds b'run Ørred, der s:am:tidi:g var gaaiet paia samme Flue. Begge Fisk slog samtidig efter FlUJen, hvis Krog gik gennem R,egnbluen s L æb e for (lle~efter ogsaa ait kroge ·den bl-un·e Ørred . D e t tog 30 Min. at lande de to Ø1Teder. 1
* Følgende Meddel•els1e skyldes. maaske derimod næ ppe nogen Sports:fisl"er, selvom diein saamænd ikke er helt utænkelig. ,,En Fisker, der fis.l{'edel i Savannall Rivier (Geo:r,gia, U. S. A.) fik Bid a f e n: Abo,r re, deir b:l'e1v s:lngt af en Havka1t, J 'er atter straks LJleiV slugt af en Alligator ; og nu venter han, at vi s:k'a r sluge d'et ll'etleJ raat". Li. A .
• Fiskekortene. Til min Overraskelse manglede Stemmelmrtene i sids te Nummer. Det viste sig, at mit Brev til Bo,gtrykker,en m ed Manuskriplet til Kortene var gaa,~t tabt. Dog de t kan jo 11aas: ·endnUI. Jeg beder nu alle vær e saa venlige at J1orsyne Stemmesedlen m ed et J a ell er Nej , og n edlægge den i en Postkasse. Chr. LottrupAnders •en.
*
Verdensrekorden
* * "Surfcasting".
Fra Fishin,g Gazette. Af Interesse for SaltvandsSportsfiskere ,er maaske, at Verdensrekorden i .Surfea5ting" op,naaedes af Primo Livenais fra San "Francisco Yed d en i Syd San Francisco den 22. Maj 1932 afholdte Tmneri11g i "The Surf Casting Club", idet han k asted e ,e t 4 oz. Bly lod (1/4 eng. Pund) 6 3 2 c n g. F o d . Det anvendte Hjul var Pfleugers Par Reel. (Et lignende HjuL til Surfcasting, Pfleugers Alpine R eel, kan faas for 45 sh. hos L .H . Wittels, 17, Ravensdale Mansions, Crouch End 8. [Det amerikanske I;Ijul koster 15 Dollars]).
V A.
•
*
...
*
•
Allehaande Smaanotitser og Op,I,evelser v,edrørendc vor Sport og af Interesse for Bladet modtages men Tak af Redaktionen.
Indholdsfortegnelse: Med Drag og Utler paai Ullersj øn . - Store Fisk'. - P li v:'irb eit·e 1933. - Fors taaende Bestyrelse. En Boganmeldels1e fra F ishing GaizeUe. - ,,Golialh". - Ny Fredningstid for Ørred i Skotland. - Afrevne !-,aksekroge. - Et og andet. -
Artikler til Bladet bedes indsendt inden den 10. i hver Maaned til Redaktør J. Bjerg· Thom sen, Nyrup pr. Hee, Telf. Hee 39 . Avntingent er 8 Kr. aarlig. (Ægtefæller 11 Kr.) Foreningens 1!1edlcmsorgan •Sjorts/iskeren• udkommer den 1. i hve1 Maaned . Formand: Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, Dalgas Boulevard 62, Kobenhavn F. J•(usifor111and: Bødkermester Carl Chri stensen, ~kjern. Sekretær : Førstelærer S. Bo1k-Andersen, Askeby . .Kasurer: Postassistent Chr . Laurid srn, Skjern . Postkonto 11140. Eontingent og lndmddelu samt e ventuelle Klager over Bladets Forsendelse sendes til Posta ss istent Clir. Lauridsen, Skjern. 1 er 12 /2 Øre pr. m/rn ved enkelte Gange . f Aars anno11 cer 10 Øre pr. m /m. Annoncer indsendes til Bogtrykker S. Sørensen , Holstebro.
Ann on ce,l,rzsen
SPORTS-FISKEREN
120
1933
~IIIIIIIIIIIIIIIIHIIIIIIIHlllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll!IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII~
--·
-
Til
LIGHT CASTING
= -
-
anvend: I
Å 11 CO Ck S splitcane-Stænger "The Lightcaster"
-
ell er "Colonel 11
og -Allcock's Hjul ,,Duplex" "Stanley" -samt -----· Alle disse Artikler er Allcock's Line "The Special Lincoln specielt -- fremstillede ---= for ·Light Casting. BRITAGENT --Forlang dem hos M. TH. MARTENS -Deres Handlende! K0benhavn K. -51111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111i1
~
=
-.
e11er
---
11
Genera !repræsentant:
-· =
(The Britlsh Industries Agencies)
---
Bredgade 25c.
lll lll IIII llll l l III IIl IIIII III III III IIII IIIII IIIII II IIII IIII III IIII IIII IIIII IIIII IIII III IIIIF.
LYSTF 'ISKERE .....
I
der dyrker Lakse-, Ørred- og Stallingfiskeri og vil forsøge Storaaen kan faa alle Oplysninger om Fiskeriet og Fiskepladser hos mig. Jeg fører alt i Lystfiskeriartikler.
lllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllltnPllllllllllllllllllllllll
Grønlunds Hotel, Skjern , . - anbefales.
MARTIN SCHMIDT & SØN,
7 Telefon 137. -
Cigarfabrik, Nørregade 10, HOLST E B RO. -
Telefon 137.
................................................................................
--
Pension kan faas efter Ønske.
P. N. Pedersen. 6 Telefon 19. JIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIUIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIHIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII
·'
'
lllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllUTTIII
''
• ......... 1111111111111111111111111111111111111111•••••11111••················•11, ..
Hotel Schaumburg, Holstebro"
Indmeld Dem i
Dansk Sportsfiskerforening I og De faar nærværende Blad gratis ·":ilsendt hver Maa ned.
5
Tell. 42 - 172. - - - Statstelefon 16. Byens ældste og førende Hotel. Værelser fra 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage. Westy Hald-
• • • • • • • , • • • • • • • • • • • • • • • • • • , 1 , . 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 • • · · · · · · · · · · · · 1 · · · · · · · · · · · · · · · · · ..
Kontingent: 8 Kr. aarlig. Samtidig har De gratis Fiskeret paa Foreningens Terræn ved Skjernaa.
Sportsfiskere! ~
Indmeldelse til Kassereren Hr. Postassistent C h r. La ur i d s e n, S k j e r n.
....... •
15 Aars Erfaring har bevirket et klogt og kurant Køb i Allcock'_s og Hardys kendteKvalitetsmærker nu til Saisonen.
V. Kr i sti a n sen s Eftf. Telf. 45
-
S k j er n.
E. Bred m o s e.
Telf. 45.
V i r k for T i I g a n g.
............................................................................... 11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111
Trykt i S. Sørensens
Boi:trykkeri,
Holstebro